4.3. Appendiks: Sammenligning af Finansministeriets og DREAM’s holdbarhedsberegning

4.3. Appendiks: Sammenligning af Finansministeriets og DREAM’s holdbarhedsberegning
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Vurderingen af de langsigtede krav til finanspolitikken i DREAM og FM’s forløb er overordnet på linje med hinanden, når kravene til strukturforbedringer og udgiftsstyringen i FM’s forløb frem til 2010 ikke indregnes. Der er imidlertid underliggende forskelle både med hensyn til indregnet udmøntet økonomisk politik, udgangsår inkl. konjunkturtilpasning, adfærdsvirkninger og tekniske antagelser, herunder fremskrivningsprincipper.

Forskelle i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhed, som skyldes forskel i adfærd, bidrag fra udmøntet politik og udgangsår, kan dekomponeres yderligere, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forskelle som følge af udmøntet politik og udgangsår

	DREAM	FM
	Pct. af BNP
DREAM’s grundforløb: stramning via kollektivt forbrug	-1,9
- Ekskl. adfærdsvirkning sfa. stramning via kollektivt forbrug	0,3
DREAM, stramning via udenlandsk overførsel (2001 udgangsår). FM-forløb, ekskl. bidrag fra forbrugsstyring og strukturtiltag (2003 udgangsår)	-1,6	-1,5
Udmøntet politik fra 2003	1,0	0,5
- Umiddelbar provenuvirkning af skattestop og skattenedsættelser på arbejdsindkomst	1,3	1,2
- Råderum sfa. udmøntede bidrag til beskæftigelsen1)	-0,5	-0,7
- Offentlige investeringer frem til 2010	0,3
- Offentligt forbrug reguleres med nominelle std. fra 2003	-0,2
Udgangsår og politik i perioden 2001-2003 og konjunkturtilpasning.	-0,1	0,2
- Nyt udgangsår (herunder politik og konjunkturtilpasning)		0,2
- Udmøntet politik i perioden 2001-2003	-0,1
Beregningsteknisk indikator (ingen politik, 2001-udgangsår)	-0,7	-0,8

Anm.:  Det skal understreges, at det beregningstekniske slutprodukt, som viser et stramningsbehov på -0,7 og -0,8 pct. af BNP i henholdsvis DREAM og FM, alene er en mellemregning, som muliggør en samlet dekomponering og ikke noget bud på den finanspolitiske holdbarhed i hverken DREAM eller FM.

1)         Virkning af allerede vedtagne strukturtiltag, som bidrager til beskæftigelsen i forhold til et demografisk forløb.

Kilde: Egne beregninger blandt andet på baggrund af tal fra DREAM.

Adfærdsvirkninger som følge af modellukning

Justeringen af finanspolitikken i DREAM-modellen, der skal sikre holdbarhed, kan foretages via forskellige finanspolitiske tilpasninger. For eksempel kan justeringen foretages via det kollektive offentlige forbrug eller bundskattesatsen. Det giver imidlertid anledning til afledte adfærdsvirkninger i modellen. I FM’s beregninger tages der ikke eksplicit stilling til, om den nødvendige justering foretages på indtægts- eller udgiftssiden, og der er ikke afledte adfærdsvirkninger.

DREAM’s holdbarhedsberegning vil således i højere grad være sammenlignlig med FM’s beregning, hvis lukningen af DREAM-modellen foretages via de udenlandske overførsler til den offentlige sektor, hvor der ikke er de samme afledte adfærdsvirkninger. Justeringen via de udenlandske overførsler forbedrer holdbarheden i DREAM med 0,3 pct. af BNP sammenlignet med en lukning via det kollektive offentlige konsum.Holdbarhedsindikatoren udgør således -1,6 pct. af BNP i DREAM’s grundforløb, hvis stramningen foretages via de udenlandske overførsler.

Forskelle i udmøntet politik fra 2003

Der forudsættes i FM og DREAM samme umiddelbare provenuvirkninger af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst. DREAM forudsætter dog en større umiddelbar provenuvirkning af skattestoppet, da DREAM beregningsteknisk viderefører skattestoppet til 2011 mod 2010 i FM’s forløb[1].

Den afledte virkning på beskæftigelsen af skattenedsættelserne i DREAM er på linje med FM’s beregninger. Af udmøntede bidrag til beskæftigelsen medtages endvidere i både DREAM og FM virkningen af afskaffelsen af overgangsydelsen. FM medtager herudover virkninger på beskæftigelsen af førtidspensions- og efterlønsreformen (udover nedsættelsen af folkepensionsalderen), Flere i arbejde, og at et generelt højere uddannelsesniveau i befolkningen bidrager til at øge erhvervsfrekvensen frem mod 2010. Endelig er der forudsat en lavere ledighed end i DREAM. Det bevirker samlet set, at råderummet fra de indregnede udmøntede bidrag til beskæftigelsen i FM er 0,2 pct. af BNP større end i DREAM.

Der er en markant forskel fsva. fremskrivningen af de offentlige investeringer frem til 2010. I FM’s beregninger antages de offentlige investeringer at udgøre en konstant andel af BNP. I DREAM er der forudsat en markant stigning i de offentlige investeringer på 0,3 pct. af BNP frem til 2010, som primært afspejler DREAM’s forudsætning om et konstant kapital-produktionsforhold i den offentlige sektor[2]. Realvæksten i de offentlige investeringer udgør i DREAM ca. 5 pct. årligt, mens de i FM udgør knap 2 pct. årligt frem til 2010.

I fremskrivningen af det offentlige forbrug fra 2003 benyttes i FM’s forløb ekskl. bidrag fra stram forbrugsstyring en stiliseret antagelse om regulering med nominelle standarder (dvs. enhedsudgiften pr. bruger lønreguleres). I DREAM’s grundforløb benyttes skøn for det offentlige forbrug frem til 2006 fra Danmarks Konvergensprogram 2003[3]. Samlet set forbedrer dette holdbarheden i DREAM med 0,2 pct. af BNP set i forhold til lønregulering pr. bruger.

Forskel i udgangsår og konjunkturtilpasning

Udover forskelle i indregnet udmøntet politik fra 2003 vanskeliggøres en sammenligning af, at der ikke benyttes samme udgangsår. Udgangsåret for FM’s beregninger er 2003. DREAM tager udgangspunkt i 2001 og indlægger derved også skøn for udviklingen i arbejdsudbuddet for perioden 2002-2003.

DREAM indregner afskaffelsen af overgangsydelsen fra 2001-2003, skattestop fra 2002-2003, Pinsepakken, ændring i skattesatser i kommuner og amter, starthjælp og nationalregnskabets udvikling i offentligt forbrug frem til 2003 i forhold til et forløb med nominelle standarder fra 2001. Det svarer samlet set til et udmøntet bidrag i perioden 2002-2003 i DREAM på -0,1 pct. af BNP.

I FM korrigeres for, at 2003 er et år med svækkede konjunkturer[4]. Det forudsættes, at en normalisering af konjunkturerne indebærer en strukturel stigning i beskæftigelsen. Konjunkturtilpasningen i FM dækker således over, at ledigheden i 2003 på 5,9 pct. tilpasser sig den anslåede strukturelle ledighed på 5,5 pct. frem mod 2006. Desuden stiger den faktiske arbejdsstyrke frem mod 2006 med ca. 2.000 personer op til det estimerede niveau for den strukturelle arbejdsstyrke. Der korrigeres i FM endvidere for indflydelsen af særlige forhold, som ikke systematisk følger kon­junk­turudviklingen, men som kan have betydelig og stærkt varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatten (der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, og hvor provenuet kan fluktuere meget kraftigt) og selskabsskatten (bortset fra beskatningen af olie­udvind­ingen i Nordsøen, der betragtes som strukturel).

Disse forhold betyder samlet set i FM’s beregninger en forbedring af holdbarheden med 0,2 pct. af BNP.

En sammenlignelig beregningsteknisk indikator

Korrigeres for udmøntet politik og udgangsår inkl. konjunkturtilpasning fremkommer en beregningsteknisk indikator, som i princippet kan sammenlignes. Det beregningstekniske holdbarhedsindikator med udgangsår i 2001 er henholdsvis -0,8 pct. af BNP i FM og -0,7 pct. af BNP i DREAM. Den resterende forskel mellem DREAM og FM er af mere teknisk karakter og skyldes forskelle i fremskrivningsprincipper, udskydelse af stramning og relativ prisudvikling, jf. tabel 2.  

Tabel 2. Forskelle sfa. fremskrivningsprincipper og modellukning m.m.

Pct. af BNP
Beregningsteknisk holdbarhedsindikator pbga. FM (2001-udgangsår)	-0,8
Fremskrivningsprincipper	-0,3
- Rente-, vækst- og pensionsforudsætninger	-1,0
- Kollektivt forbrug og levetidskorrektion	0,4
- Offentlige investeringer (efter 2010)	-0,3
- Herkomstfordelt ledighed og opholdtidsafh. erhvervs- og overf.frekvenser	0,1
- Øvrige nettoudgifter1)	0,5
Øvrige forskelle	0,4
- Senere finanspolitisk stramning	-0,3
- Højere priselasticitet i udenrigshandlen (dvs. virkning på relative priser)	0,7
Beregningsteknisk holdbarhedsindikator pbga. DREAM (2001-udgangsår)	-0,7

Anm.:  Det skal understreges, at den beregningstekniske holdbarhedsindikator, som viser et stramningsbehov på -0,7 og -0,8 pct. af BNP i hhv. DREAM og FM, alene er FM’s mellemregning, som muliggør en samlet dekomponering og ikke et bud på den finanspolitiske holdbarhed i hverken DREAM eller FM.

1)         Inkluderer forskel i skatter - særlig selskabsskatter og indirekte skatter.

Kilde: Egne beregninger blandt andet på baggrund af tal fra DREAM.

Forskelle i fremskrivningsprincipper

DREAM benytter en merrealrente, som er knap 1½ pct. lavere end i FM[5]. DREAM vægter således det fremtidige demografiske udgiftspres højere end FM. Rente- og vækstforudsætningerne indebærer, at FM’s holdbarhed isoleret set er ca. 1 pct. af BNP bedre end i DREAM.

I FM antages det kollektive offentlige forbrug at følge befolkningen og lønudviklingen. Udgifterne til kollektivt offentligt forbrug stiger dermed som andel af BNP, da beskæftigelsen falder mere end befolkningen. I DREAM forudsættes udgiften til det kollektive offentlige forbrug at udgøre en konstant andel af BNP. Fremskrivningen af det kollektive offentlige forbrug betyder isoleret set, at holdbarheden i FM svækkes med 0,6 pct. af BNP sammenlignet med DREAM. I FM indregnes en korrektion for at den aldersbetingede sundhedstilstand stiger med alderen for at tage højde for, at det individuelle udgiftstræk både afhænger af alderen og den forventede restlevetid (som mål for sundhedstilstanden). Det betyder, at det aldersspecifikke træk på de helbredsrelaterede serviceydelser falder i takt med stigningen i levetiden. Det forbedrer isoleret set holdbarheden med ca. ¼ pct. af BNP i forhold til et forløb, hvor det aldersspecifikke træk holdes konstant som i DREAM.

De offentlige investeringer i DREAM stiger også i pct. af BNP efter 2010 sammenlignet med FM’s investeringsforløb. Stigningen afspejler DREAM’s forudsætning om en større demografisk trukket offentlig efterspørgsel, hvilket i forhold til FM forværrer holdbarheden med 0,3 pct. af BNP.

Den strukturelle ledighedsprocent forudsættes i FM at være konstant over tid. DREAM’s strukturelle ledighed ændrer sig over tid (også efter 2010) som følge af befolkningsforskydninger og ændringer i reallønnen. Den alders-, køns- og herkomstfordelte ledighed stiger således isoleret set i takt med en øget andel af indvandrere i befolkningen. I FM’s beregninger vil indregning af fastholdt herkomstfordelt ledighed forværre holdbarheden med 0,1 pct. af BNP ift. en konstant strukturel ledighedsprocent. I modsat retning trækker, at DREAM tager højde for opholdstidsafhængige erhvervsfrekvenser, hvilket forbedrer holdbarheden med 0,2 pct. af BNP, da opholdstiden og derved erhvervsfrekvensen er stigende over tid.

Øvrige forskelle dækker blandt andet over forskelle i skatter – herunder særligt selskabsskatter og indirekte skatter. I DREAM er der et markant initialt fald i selskabsskatterne, hvilket afspejler et fald i grundlaget for selskabsskatten som følge af en stigning i de private investeringer.

Forskel i modellukning og relativ prisudvikling

I DREAM’s basisforløb foretages stramningsbehovet i 2007-2011. I FM sker den hypotetiske stramning øjeblikkeligt. Udskydelsen af stramningen i  DREAM med knap 5 år betyder, at stramningsbehovet øges marginalt i forhold til, hvis stramningen blev foretaget øjeblikkeligt, dvs. i 2001. Den senere stramning medfører, at DREAM’s holdbarhed isoleret set er 0,3 pct. af BNP dårligere end FM’s.

Endogent bytteforhold forbedrer ifølge DREAM holdbarheden med 0,7 pct. af BNP[6]. Når bytteforholdet er endogent, stiger reallønningerne som følge af, at arbejdsudbuddet på sigt falder (målt i forhold til efterspørgslen efter arbejdskraft). Det påvirker udbuddet af arbejdstimer positivt og medfører en større produktion. Ifølge DREAM stiger provenuet fra skatten på personlig indkomst, også som andel af BNP, som følge af en større lønkvote, indekseringen af skattefradragene m.v. På udgiftssiden falder samtidig udgifterne til det individuelle offentlige forbrug relativt til BNP. Disse effekter findes ikke i FM’s beregninger.

---

[1] At DREAM inkluderer 2011, skal ses i sammenhæng med, at DREAM-modellen beregnes på 5 års-intervaller.

[2] Stigningen i de offentlige investeringer i DREAM er mindre, hvis tilpasningen alternativt sker via det kollektive offentlige forbrug. Det afspejler, at den afledte reduktion af den offentlige produktion og derved også de offentlige investeringer – alt andet lige – mindsker behovet for investeringer for at fastholde et konstant kapital-produktionsforhold i den offentlige sektor.

[3] I DREAM benyttes endvidere FM’s forløb for de offentlige investeringer frem til 2006. Den markante stigning i DREAM’s offentlige investeringer ses i så fald først efter 2006. 

[4] I DREAM korrigeres som hovedregel ikke for indflydelsen af konjunkturer. DREAM antager således implicit, at ledigheden, arbejdsstyrken m.v. i udgangsåret, dvs. 2001, er på et strukturelt niveau. Uden konjunkturtilpasning øges resultaternes følsomhed af valget af udgangsår.

[5] I FM forudsættes i langsigtsligevægt en nominel rente på 6½ pct., mens lønstigningstakten er 3,8 pct., svarende til en merrealrente på 2,6 pct. I DREAM-modellen er den nominelle rente knap 4,4 pct., mens lønstigningstakten (summen af inflation og eksogen produktivitetsvækst) er 3,2 pct. svarende til en merrealrente på 1,1 pct.

[6] Sammenlignet med et forløb, hvor udenrigshandelselasticiteten øges fra 5 til 50 for at minimere de endogene relative priseffekter.