5.1. Appendiks: Datakilder
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
I det følgende beskrives de anvendte data. I nogle tilfælde findes oplysningerne kun for hvert andet år, eller der er manglede observationer. I disse tilfælde anvendes lineær interpolation til beregning af de manglende observationer.
Flere af oplysningerne er hentet fra en database samlet af forskere fra bl.a. London School of Economics[1]. Databasen benævnes LMIDB i det følgende og indeholder oplysninger fra 1960-95. Tallene er opdateret til og med 1999 fra forskellige datakilder[2].
Standardiseret ledighed
Tallene offentliggøres af OECD, jf. boks 5.1 for en beskrivelse af det standardiserede ledighedsbegreb. For flere lande findes de standardiserede opgørelser ikke for hele perioden. I de tilfælde anvendes tal fra LMIDB for de år, der ikke offentliggøres af OECD dog korrigeret i nogle tilfælde, så niveauerne svarer til OECD’s tidligste tal. For Sverige og Italien er anvendt tal fra U.S. Bureau of labor statistics (BLS), der som følge af databrud i OECD’s opgørelse er mere sammenlignelige over tid. Tallene for Tyskland er korrigeret, så de svarer til tal for det tidligere Vesttyskland for at skabe overensstemmelse med de beskæftigelsespolitiske indikatorer fra LMIDB. De anvendte tal er angivet i figur 1a-1d.
Figur 1a. Standardiseret ledighed |
Figur 1b. Standardiseret ledighed |
|
|
Figur 1c. Standardiseret ledighed |
Figur 1d. Standardiseret ledighed |
|
|
Kilde: Jf. tekst.
Udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik
Udgifterne opgøres som de samlede aktive udgifter i OECD’s database eksklusiv eudgifter til revalidering. For at korrigere for forskelle i landenes størrelse og inflationsudviklingen er udgifterne sat i forhold til BNP opgjort på finansår. Andelen af BNP er derefter sat i forhold til ledighedsprocenten for at tage højde for, at høje udgifter som andel af BNP kan være udtryk for, at det pågældende land har et forbigående højt ledighedsniveau som følge af svage konjunkturer. Derved tages der i estimationen i afsnit 5.3 indirekte højde for effektiviteten i indsatsen, da høje udgifter således ikke nødvendigvis modsvares af lav ledighed, hvis effektiviteten af indsatsen er lav.
Kilde: OECD, Labour Market Statistics Database samt standardiseret ledighed. Link: http://www1.oecd.org/scripts/cde/members/lfsdataauthenticate.asp.
Kompensationsgrader
Der anvendes i kapitlet oplysninger om flere mål for kompensationsgraden.
Indikator for samlet arbejdsløshedskompensation (brutto):
OECD beregner en samlet indikator for kompensationsgraden over 5 år. Indikatoren beregnes som gennemsnittet af bruttokompensationsgraden for arbejdsløshedsunderstøttelse for to indkomstniveauer (66,7 og 100 pct. af en gennemsnitlig industriarbejder), tre familietyper og tre varigheder af ledigheden (første år, andet og tredje år, samt fjerde og femte år). Indikatoren et beregnet hvert andet år for perioden 1961-99.
Indikatoren tager imidlertid ikke højde for, at retten til dagpenge kan genoptjenes gennem deltagelse i aktivering i nogle lande. Derfor vil lande med en kort understøttelsesperiode, men med genoptjeningsmulighed, have en lav værdi, f.eks. Sverige[3], mens lande med en længere periode uden genoptjeningsmulighed vil have en relativ høj værdi, f.eks. Danmark, selvom ydelsesniveauet under aktivering nogenlunde svarer til dagpengeniveauet.
Udvidelsen af dagpengeperioden fra 2½ til 7 år i 1993 i Danmark slår endvidere kraftigt igennem på indikatoren, selvom den reelle mulige dagpengeperiode var nogenlunde uændret, da genoptjeningsretten samtidig blev afskaffet.
Indikatoren er imidlertid den eneste, der findes over en lang årrække. I nogle estimationer, jf. appendiks 5.3, anvendes en korrigeret indikator, hvor OECD’s indikator for Danmark er korrigeret for 1993 og frem, så udvidelsen af den formelle dagpengeperiode ikke påvirker indikatorens værdi[4].
Nettokompensationsgrad:
OECD beregner tillige den samlede nettokompensationsgrad som gennemsnittet over forskellige familietyper og forskellige varigheder af dagpenge, socialstøtte o.a. Disse oplysninger findes kun for en kortere årrække. Der anvendes gennemsnittet af værdien i 1995, 1997 og 1999.
Forskellen mellem brutto- og nettokompensationsgraden er, at bruttokompensationsgraden ikke tager højde for skat og sociale sikringsbidrag, boligstøtte, tilskud til børn og ikke inkluderer socialstøtte efter udløb af dagpengeperioden. Bruttokompensationsgraden vil derfor oftest være lavere end nettograden.
Korrigeret bruttokompensationsgrad:
I klynge-analysen anvendes en korrigeret bruttokompensationsgrad, der i højere grad tager højde for længden af understøttelsesperioden end bruttokompensationsgraden over 5 år. Ud fra nettokompensationsgraden over den 5-årrige periode kan beregnes et indeks for længden af den samlede understøttelsesperiode, jf. nedenfor. Den korrigerede bruttokompensationsgrad udgøres af OECD’s officielle bruttokompensationsgrad korrigeret med indekset for længden af understøttelsesperioden.
Kilder: OECD, Benefits and Wages, 2002 og tidligere årgange.
Varighed af arbejdsløshedsunderstøttelse
Der anvendes tre mål for længden af den mulige støtteperiode:
1. Oplysninger fra landene om den maksimale ydelsesperiode i lovgivningen i antal måneder. Der anvendes gennemsnittet af værdien i 1995, 1997 og 1999.
2. Indeks beregnet ud fra netto- og bruttokompensationsgraderne ved forskellig varigheder af ledigheden:
hvor rr1, rr23 og rr45 er bruttokompensationsgraden i år 1, år 2-3 og år 4-5. Indekset er konstrueret af forskere ved London School of Economics. Hvis der kun er adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse det første år, er BD=0. Hvis bruttokompensationsgraden er uændret gennem 5 år, er BD=1. Andet og tredje år tillægges større vægt. Fordelen ved indekset er, at der eksisterer oplysninger i hele perioden 1961-99.
3. Som (2), men beregnet ud fra nettokompensationsgraden i 1995.
Kilde: LMIDB og OECD, Benefits and Wages, 2002 samt tidligere årgange.
Rådighedsindikator
Indeks dannet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i 1997 samt opdateringer i 2004, jf. appendiks 5.2. I afsnit 5.3 indgår oplysninger for 1997, dog for 2004 for Italien og Spanien, som ikke indgik i 1997-undersøgelsen.
Kilde: Finansministeriet, Availability criteria in selected OECD-countries, Working Paper No. 6, Ministry of Finance Denmark, 1998, samt opdateringer.
Beskæftigelseskrav
Angiver forholdet mellem krav om forudgående beskæftigelse og optjeningsperioden i dagpengeperioden. I nogle tilfælde er indikatoren konstrueret efter andre kriterier, hvis der i OECD’s publikation ikke er angivet f.eks. optjeningsperiode, eller kravet til beskæftigelse vedrører indkomst frem for arbejdstimer. Der haves oplysninger for 1995, 1997 og 1999. Før 1995 sættes værdien til værdien i 1995.
Kilde: OECD, Benefits and Wages, 2002, samt tidligere årgange.
Medlemsgrad af fagforeninger
Antallet af aktive medlemmer af fagforeninger i procent af beskæftigede lønmodtagere (Net density I i Ebbinghard og Visser (2002)).
Kilde: LMIDB. Efter 1995: Ebbinghard, B. og J. VisserTrade unions in Western Europe since 1945, MacMillan, UK, 2002, og Nickell (2002, tabel 13).
Indikator for koordinering af lønforhandlinger
Indeks fra 1 til 3, der beskriver graden af koordinering/centralisering af lønforhandlinger. Stigende i graden af koordinering (3 angiver nationalt plan).
Kilde: LMIDB og Nickell (2002, tabel 14, serie 2).
Indeks for produktmarkedsregulering
Indeks for 1998, der beskriver graden af regulering af produktmarkederne. Stigende i graden af regulering.
Kilde: Nicoletti, G., S. Scarpetta og O. Boylaud, Summary indicators of product market regulation with an extension to employment protection legislation, OECD Economics Department working paper No. 226, 2002.
Jobbeskyttelse
Der anvendes to mål for jobbeskyttelse:
1. Indeks, der beskriver graden af jobbeskyttelse i perioden 1960 til slutningen af 1990’erne. Konstrueret af Olivier J. Blanchard og Justin Wolfers ved at sammenholde flere kilder.
2. Indeks for rangordning af landene efter ovenstående indeks (gennemsnit for hele periode). Anvendes også af Blanchard og Wolfers.
Kilde: LMIDB, Nicoletti m.fl. (2000) samt Blanchard, O.J. og J. Wolfers, The role of shocks and institutions in the rise of European unemployment: the aggregate evidence, Economic Journal 110, 2002, s. C1-C33.
Samlet skat på arbejde (skattekile)
Summen af arbejdsgiveres bidrag til pension og sociale ordninger, skat på arbejdsindkomst samt forbrugsskatter i forhold til relevante indkomstbegreber.
Kilde: LMIDB samt Nickell (2002, tabel 16).
[1] Jf. Nickell og Nunziata, Labour market institutions database, 2001. Databasen kan hentes på hjemmesiden for Center for Economic Policy Research, London School of Economics, 2002: http://cep.lse.ac.uk/pubs/download/data0502.zip.
[2] Herunder Nickell, S., A picture of European Unemployment: Success and Failure, 2002, konferencepapir: Yrjö Jahnsson Foundation of CESifo: “Unemployment in Europe: Reasons and Remedies”: http://www.bankofengland.co.uk/speeches/speech184.pdf.
[3] Genoptjeningsmuligheden er afskaffet i 2001.
[4] OECD anerkender, at ændringen i indikatoren for Danmark i 1993 ikke er udtryk for en reel ændring i dagpengesystemet, jf. P. Martin (1996, fodnote 7), Measures of replacement rates for the purpose of international comparisons: a note, OECD Economic Studies No. 26, 1996II.
