5.2. Appendiks: Rådighedsindikator
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Finansministeriet udsendte i december 2003 et spørgeskema om dagpengesystemet og rådighedsreglerne til en række OECD-lande som opfølgning på en lignende undersøgelse i 1997. Spørgsmålene omhandler otte lovgivningsmæssige krav til de lediges rådighed og sanktioner ved manglende overholdelse:
Rådighedskrav: 1. Jobsøgningsaktivitet, 2. rådighed under aktivering, 3. faglig mobilitet og hvorvidt reglerne ændres over ledighedsperioden, 4. geografisk mobilitet og hvorvidt reglerne ændres over ledighedsperioden
Sanktioner: 5. Gyldige grunde til afslag på tilbud om job eller aktivering, 6. sanktioner ved opsigelse af job, 7. sanktioner ved afslag på formidlet arbejde eller aktiveringstilbud, og 8. sanktioner ved gentagne afslag på tilbud fra arbejdsformidling.
På baggrund af besvarelserne gives landene point på en skala fra 1-5 for hvert spørgsmål. 5 point angiver, at regelsættet har en høj formel stramhedsgrad. Administrationen af reglerne indgår ikke. Indikatoren dannes som et vægtet gennemsnit af hvert enkelt lands point for de enkelte krav, jf. tabel 1.
Tabel 1. Vægtning af de otte rådighedskrav
|
Krav: |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
|
Vægte: |
0,75 |
1 |
1 |
1 |
0,25 |
0,5 |
1 |
0,75 |
Vægtene er bestemt ud fra hvilke krav, der anses for isoleret set at have stor betydning for de lediges rådighed på arbejdsmarkedet. Der er især lagt vægt på kravene til de lediges faglige og geografiske mobilitet samt sanktioner i forbindelse med afslag på formidlet arbejde og aktivering. Listerne over gyldige grunde (5) er tildelt lille vægt, da landene ikke har angivet en udtømmende liste, og da de gyldige grunde bør vurderes ud fra landets samlede arbejdsmarkedspolitik.
Ved sammenligning af rådighedsreglernes stramhedsgrad på tværs af lande bør der tages forbehold for, at landene har udformet reglerne, så de medvirker til at fremme de lediges mobilitet og jobsøgningsaktivitet, men også så de passer til de øvrige arbejdsmarkedspolitiske og de arbejdsretslige forhold.