2.1. Appendiks: Familietyper og tilknyttede indkomstbegreber

Beregningerne er en videreførelse af de beregninger, der er vist i Fordeling og incitamenter 2002.

Familietyperne

Familietyperne omfatter lønmodtagere og modtagere af overførselsind­komster, men ingen selvstændige erhvervsdrivende, da disse ofte har stærkt svingende indtægter.

Beregningerne omfatter 11 familietyper, der bor til leje og 7 familietyper i ejerbolig, jf. tabel 1. Endvidere vises for nogle af familietyperne 1. års ef­fekterne ved køb af ejerbolig. Pensionisternes ejerboliger forudsættes at være gældfrie.

Når familietyperne har 1 barn, forudsættes det at være 5 år gammelt. Er der 2 børn, forudsættes de at være henholdsvis 5 og 9 år. Alle børn forud­sættes at være i daginstitution.

Alle beskæftigede arbejder på fuld tid bortset fra familierne med en enlig uddannelsessøgende, der forudsættes at være på deltid, og den delvist ledi­ge LO’er. I 1995 svarer lønindkomsten for den uddannelsessøgende til den maksimale indkomst på videregående uddannelser uden reduktion af Statens Uddannelsesstøtte i 1995. For de øvrige år forudsættes en lønud­vikling svarende til udviklingen på LO-området.

Der er to varianter af par med børn på kontanthjælp. Par på kontanthjælp (118) viser situationen de første 6 måneder på kontanthjælp. I denne periode betales ikke ATP og SP-bidrag. Par på kontanthjælp med reduktion (118A) viser situationen efter de første 6 sammenhængende måneder på kontanthjælp, hvor kontanthjælpen reduceres, jf. aftalen om Flere i ar­bejde. Denne familietype betaler ATP- og SP-bidrag. Forskellen mellem de to familietyper vedrører udelukkende perioden 2003-2005.

1)         Personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst, jf. skattelovgivningen.

2)         Ejendomsværdien er fastsat med udgangspunkt i repræsentativt niveau i 2000-PL, huslejer er fastsat med udgangspunkt i huslejeundersøgelsen i 1999-PL med undtagelse af familietyperne 160 og 161, hvor huslejeniveauet er fastsat på grundlag data for 2001.

Beregningerne viser udviklingen for 3 hovedindkomstbegreber:

1)  Disponibel indkomst før bolig- og daginstitutionsudgift.

2)  Disponibel indkomst efter boligudgift, før daginstitutionsudgift.

3)  Disponibel indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgift.

I beregningen af familiens disponible indkomst (1) indgår alle familiens indtægter. Udover skat, arbejdsmarkeds-, ATP- og SP-bidrag er medtaget nogle udgiftsposter, der typisk er forbundet med erhvervelse af indkoms­ten, herunder A-kasse-, efterløns- og fagforeningskontingent. Udgift til transport mellem hjem og arbejde er ikke medtaget.

De øvrige indkomstbegreber viser, hvad familietyperne har til rådighed efter valg af boligform og -størrelse (2) samt eventuelt daginstitutions-benyttelse (3).

Reale disponible indkomster efter de tre opgørelsesmetoder beregnes ved at deflatere de nominelle disponible indkomster med udviklingen i de prisindeks, der svarer til de enkelte indkomstbegreber. Daginstitutionsbe­nyttelse er dog ikke fjernet fra det forbrugerprisindeks, der benyttes til beregning af real disponibel indkomst efter bolig og daginstitution, fordi daginstitutionsbenyttelse kun har en lille vægt i forbrugerprisindekset.

De anvendte prisindeks forudsættes at opfange ændringer i familiens forbrugsbestemte afgifter. En forøgelse af de grønne afgifter indebærer eksempelvis, at forbrugerprisniveauet stiger, hvorved den reale værdi af familiernes indkomster falder. Et afgiftsstop indebærer derimod, at for­brugerpriserne stiger mindre end ellers, hvorved den reale værdi af famili­ernes indkomster stiger.

Med den aktuelt anvendte metode, hvor afgifter indregnes via prisni­veauet, antages det implicit, at alle familietyper anvender en andel af deres indkomst på de afgiftsbelagte varer, der svarer til vareprisernes andel i forbrugerprisindekset. Det kan fortolkes som en andel svarende til befolk­ningens gennemsnitlige forbrug.

Man kan alternativt vælge at fratrække afgifterne før deflatering af den disponible indkomst. Deflateringen skal i dette tilfælde foretages med nettoprisindekset. Denne metode forudsætter, at man kan fastlægge et typisk repræsentativt forbrug af afgiftsbelagte varer for de enkelte familie­typer. Eksempler på familietypeberegninger efter netop denne metode er ikke vist i nærværende publikation.