2. Familieindkomster

2. Familieindkomster

2.1. Indledning

Familietypeberegninger viser den økonomiske situation og udvikling for familietyper med bestemte kendetegn vedrørende beskæftigelse, løn, bolig, børn, alder og lignende, og den enkelte familietypes karakteristika er uændrede fra år til år. Familietypeberegninger er derfor velegnede til at illustrere de umiddelbare (eller statiske) virkninger af forskellige økono­misk-politiske tiltag, fx skattenedsættelser og ændringer af reglerne for kontanthjælp, boligstøtte mv.[1]

De fleste familietyper har betydelige stigninger i rådighedsbeløbene i 2004. Det skyldes i vidt omfang virkningerne af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst på knap 10 mia.kr., den midlertidige suspension af SP-bidraget og den supplerende pensionsydelse til pensionister med beske­den indkomst udover folkepensionen, jf. afsnit 2.2.

Størst fremgang skønnes for de fuldt beskæftigede familietyper som følge af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst og for de pensionistfamilier, der modtager supplerende pensionsydelse i 2004, men ikke modtog den supplerende engangsydelse i 2003. Stigningen i rådighedsbelø­bene for disse familietyper anslås til 4-8 pct., hvoraf 3-6 pct.enheder kan henføres til skattenedsættelser og supplerende pensionsydelse. For fami­lietyper bestående af ikke beskæftigede eller delvist beskæftigede personer med overførselsindkomst, herunder pensionister uden supplerende pen­sionsydelse, skønnes en stigning i rådighedsbeløbet på 1-3 pct.

I 2005 øges rådighedsbeløbene ligeledes for alle familietyper. For næsten alle skønnes en stigning på omkring 1-2 pct. Det er mindre end i 2004, hvilket skal ses på baggrund af de meget store stigninger i dette år.

Stigninger i daginstitutionstaksterne målt som landsgennemsnit påvirker samlet set stort set ikke væksten i rådighedsbeløbene i perioden 2001-2005 for de viste familietyper. Udgifterne til daginstitution udgør således en stort set uændret andel af rådighedsbeløbet opgjort før betaling af dag­institution, jf. afsnit 2.3.

Fra 1999 blev reglerne for tildeling af boligstøtte ændret blandt andet for at øge incitamentet til at økonomisere med boligforbruget. For de fleste familietyper, der modtager boligstøtte, har reformen reduceret den andel af huslejen, der dækkes af boligstøtte, jf. afsnit 2.4.

For familier i virkelighedens verden kan udviklingen i den økonomiske situation afvige meget fra udviklingen for familietyperne. Det skyldes, at virkelige familier skifter karakteristika fra år til år. De bliver ældre og får mere arbejdsmarkedserfaring, skifter job, får børn, skilles osv. Personer i den erhvervsaktive alder oplever således sædvanligvis i gennemsnit større stigninger i rådighedsbeløbet end de tilsvarende kategorier af familier med bestemte karakteristika.

Personer, der var enlige uden børn under 67 år i lejebolig i 1995, har eksempelvis i gennemsnit haft en årlig real vækst i rådighedsbeløbet før udgift til bolig og daginstitution på knap 4 pct. i perioden 1995-2002. Kategorien af enlige uden børn under 67 år i lejebolig – hvor der sker skift i personkredsen fra år til år – har derimod i samme periode en gen­nemsnitlig årlig fremgang i rådighedsbeløbet på 1 pct. Det svarer til væksten for en familietype i kategorien: enlig LO’er i lejebolig (120)[2].

I afsnit 2.2 er udviklingen i rådighedsbeløbet efter udgift til bolig og daginstitution vist for perioden 1995-2005 for et panel af familietyper. Afsnit 2.3 analyserer udviklingen i daginstitutionstaksterne i perioden 1995-2005 og disses betydning for udvalgte familietypers rådighedsbe­løb. I afsnit 2.4 belyses virkningen af boligstøttereformen, og endelig sammenlignes indkomstudviklingen for udvalgte familietyper i afsnit 2.5 med beregninger af den faktiske gennemsnitlige indkomstudvikling for personer i tilsvarende familiekategorier i perioden 1995-2002.

En detaljeret oversigt over familietypeberegningerne findes i appendiks 2.1 samt bilagstabellerne B.1-B.23 bagest i publikationen.

2.2. Udviklingen i familietypernes rådighedsbeløb 1995-2005

Udvikling i rådighedsbeløbene 2004-2005

I 2004 kan der for de fleste familietyper opgøres en betydelig real stig­ning i rådighedsbeløbet, som er opgjort efter udgift til skat, bolig og dag­institution[3], jf. tabel 2.1. Det skyldes dels de skattenedsættelser, der trådte i kraft 1. januar 2004, dels den såkaldte Forårspakke, der blandt andet omfatter fremrykning til 2004 af de skattenedsættelser på arbejdsind­komst, som var planlagt indfaset fra 2005 til 2007, suspension af det ob­ligatoriske bidrag til særlig pensionsopsparing (SP) og en forhøjelse af bundfradraget i indkomstgrundlaget for den supplerende pensionsydelse, jf. boks 2.1.

Tabel 2.1. Realvækst i rådighedsbeløb for familietyper, beløb efter skat, boligudgift samt eventuel udgift til daginstitution

Familietyper	Gnst. årlig stig-ning	Stigning				Bidrag til stigning fra Forårspakken og Lavere skat på arbejds­indkomst
	Pct.	Pct.				Pct.enheder
95-05		2002	2003	2004	2005	2004
Ejere, erhvervsaktive par:
110. LO’ere, 2 børn	1,3	1,3	0,3	6,4	1,0	3,6
111. LO’ere, midaldrende, 0 børn	1,3	1,3	0,5	6,2	1,2	4,6
140. Priv. ans. funktionærer, 2 børn	2,4	2,1	1,9	6,1	2,4	4,0
130. Offentligt ansatte, 2 børn	1,5	0,9	0,3	7,2	1,2	5,3
Ejere, pensionistpar:
157. 1 ATP-indtægt	1,8	1,2	1,7	7,6	1,6	5,1
158. 1 ATP og 1 tj.mandspension	1,1	0,9	0,8	1,9	1,3	0,0
Ejer, enlig erhvervsaktiv:
121. LO’er, 0 børn	1,4	1,4	0,5	8,1	1,5	6,3
1. års boligejere, par:
110A. LO’ere, 2 børn	0,9	1,3	0,3	6,1	0,9	2,7
140A. Privat ansatte funkt., 2 børn	2,0	2,1	1,9	5,9	2,3	2,5
130A. Offentligt ansatte, 2 børn	1,2	0,8	0,2	6,9	1,1	3,3
Lejere, par, 2 børn:
117. LO’ere	1,6	1,5	0,3	5,9	0,8	4,7
115. LO’ere, relativt lav løn	1,4	1,1	0,5	4,1	0,9	3,1
118. Par, begge på kontanthjælp1)	1,8	1,4	2,9	1,6	1,0	0,0
118A. --- ,, ---, maks. reduktion1)	0,7	1,4	-0,8	-5,2	1,3	1,1
Lejere, pensionistpar:
152. 1 ATP-indtægt	1,7	2,0	1,9	6,4	1,5	3,4
Lejere, enlige:
120. LO’er, 0 børn	1,9	1,8	0,4	7,0	1,1	5,6
172. SU-modtager med deltidsjob	1,4	1,6	1,1	3,3	1,4	1,4
171. Dagpengemodtager	0,9	0,4	1,5	3,4	1,5	1,4
180. LO’er, 0 børn, delvist ledig	2,0	1,3	0,6	4,2	1,2	2,7
181. LO’er, 1 barn, delvist ledig	1,8	1,0	1,4	3,0	1,1	1,8
160. Pensionist m.suppl. pens.yd.	1,2	1,0	5,9	0,8	1,2	3,72)
161. Pensionist m. ATP+kap.indk	1,5	1,6	1,4	2,0	1,4	0,0

Anm.:  De anvendte indkomstbegreber og familietyper er beskrevet i appendiks 2.1.

1)  Familietype 118 illustrerer vilkårene for en familie på kontanthjælp de første seks måneder, mens familietype 118A viser udviklingen for en familie på kon­tanthjælp efter seks måneder.

2)  Uden den supplerende pensionsydelse i 2004 ville rådighedsbeløbet falde 2,9 pct. som følge af bortfaldet af engangsydelsen i 2003 på 5.000 kr.

Kilde: Egne beregninger, jf. bilag, tabel B.1.-B.22. Forudsætninger vedr. løn-, pris- og renteudvikling mv. jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

Boks 2.1. Forårspakken og Lavere skat på arbejdsindkomst

Aftalerne om Forårspakken og Lavere skat på arbejdsindkomst omfatter tilsammen: ·  Et beskæftigelsesfradrag på 2½ pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget er udformet som et ligningsmæssigt fradrag og har således i en gen­nemsnitskommune en fradragsværdi på 33,3 pct. I 2004 kan beskæftigelses­fradraget højest udgøre 7.000 kr. svarende til en skattereduktion på godt 2.300 kr. i en gennemsnitskommune. ·  Forhøjelse af mellemskattegrænsen med 49.700 kr. til 254.000 kr. i 2004. Skattereduktionen for en skatteyder, der kan udnytte hele forhøjelsen, udgør i 2004 knap 3.000 kr. ·  Suspension af det obligatoriske SP-bidrag i 2004 og 2005. Suspensionen indebærer en forøgelse af den disponible indkomst i 2004 og 2005, som mod­svares af en reduktion i de fremtidige pensionsudbetalinger. Den disponible indkomst stiger i 2004 og 2005 svarende til værdien af den suspenderede indbetaling efter skat. For en LO-par-familie med en indkomst på 520.000 kr. betyder suspensionen af SP-bidraget på 1 pct. en umiddelbar stigning i den disponible indkomst på godt 3.000 kr. i en gennemsnitskommune med en skatteprocent på 33,3. ·  En skattepligtig, supplerende pensionsydelse til folkepensionister på maksi­malt 5.100 kr. i 2004. Den supplerende pensionsydelse aftrappes krone for krone for indkomster udover folkepensionen på mere end 19.700 kr. for sam­levende/ægtepar og 10.000 kr. for enlige og bortfalder helt ved indkomster udover folkepensionen på 14.900 kr. for enlige og 29.500 kr. for samleven­de/ægtepar. Ydelsen indgår i beregningen af offentlige ydelser på samme måde som social pension, dvs. boligydelsen kan reduceres som følge af ekstra­ydelsen. For en person, der modtager fuld ydelse, men ikke andre indkomst­afhængige sociale ydelser, udgør nettoværdien af ydelsen i en gennem­snitskommune 3.450 kr. ·  En række initiativer bl.a. vedrørende boligbyggeri, offentlige investeringer og aktivering, som ikke indgår i familietypeberegningerne. Skattenedsættelserne (ekskl. virkningerne af SP-suspensionen) udgør i alt knap 10 mia.kr. eller 0,7 pct. af BNP og er - under forudsætning af, at de opstillede krav til beskæftigelse mv. realiseres - finansieret inden for de rammer, som er afstukket frem mod 2010, jf. den opdaterede 2010-fremskrivning i Finansredegørelse 2004. Den supplerende pensionsydelse skønnes at øge de offentlige udgifter med 840 mio.kr. i 2004. Yderligere oplysninger om Forårspakken findes i pjecen Flere i beskæftigelse – lavere ledighed, Regeringen, marts 2004.

Rådighedsbeløbene efter udgift til bolig og daginstitution ventes at vokse 4-8 pct. for de fleste fuldt beskæftigede i 2004. Heraf kan 3-6 pct.enhe­der henføres til de nævnte regelændringer, jf. figur 2.1.

Figur 2.1. Bidrag til realvækst i rådighedsbeløb i 2004, beløb efter skat, boligudgift samt eventuel udgift til daginstitution

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.: 115: LO-par i lejebolig, relativt lav løn, 117: LO-par i lejebolig, 118A: Par i lejebolig på kontanthjælp med reduktion, 120: Enlig LO’er i lejebolig, 160: En­lig pensionist m. suppl.ydelse, 171: Enlig dagpengemodtager i lejebolig, 172: SU-modtager med supplerende lønindtægt, 180: Enlig delvis ledig LO’er i leje­bolig, 181: Enlig delvis ledig LO’er i lejebolig med 1 barn, 110: LO-par i ejerbo­lig, 111: Midaldrende LO-par i ejerbolig, 121: Enlig LO’er i ejerbolig, 130: Of­fentligt ansat par i ejerbolig, 140: Privat ansat funktionærpar i ejerbolig, 152: Pensionistpar med 1 ATP i lejebolig, 157: Pensionistpar med 1 ATP i ejer­bolig. Effekten af beskæftigelsesfradrag og forhøjelse af mellemskattegrænse er indreg­net forud for suspensionen af SP-bidraget, jf. i øvrigt boks 2.1.

Kilde:  Egne beregninger.

Skattenedsættelserne er målrettet beskæftigede med mellem- og lavind­komster for at styrke tilskyndelsen til at arbejde[4]. Beskæftigelsesfradraget aftrappes ikke for indkomster over mellemskattegrænsen, fordi den sam­mensatte marginalskat dermed ville stige for en stor grupper personer, der betaler mellemskat, og dermed isoleret set svække arbejdsudbuddet.
Beskæftigelsesfradraget indebærer isoleret set en skattenedsættelse på op til 2.300 kr. for fuldtidsbeskæftigede.

Forhøjelsen af mellemskattegrænsen giver isoleret set en skattereduktion på op til 3.000 kr. pr. skatteyder i 2004. Et LO-par med relativt lav løn (115) betaler ikke mellemskat og får derfor udelukkende en skattenedsæt­telse via beskæftigelsesfradraget.

Blandt de erhvervsaktive opnår en enlig LO’er i lejebolig (120), en enlig LO’er i ejerbolig (121) og et offentligt ansat par i ejerbolig (130) relativt set de største forøgelser i rådighedsbeløbene på 7-8 pct., hvoraf i størrelsesor­denen 5-6 pct.enheder kan henføres til skattenedsættelserne i 2004. Disse familietyper kan, i modsætning til fx et LO-par i ejerbolig (110), udnytte hele forhøjelsen af mellemskattegrænsen. Samtidig udgør skatte­besparel­sen en større andel af disse familietypers indkomst end for fx et funktio­nærpar i ejerbolig (140), der ligeledes kan udnytte hele forhøjelsen af mel­lemskattegrænsen.

For familietyperne delvist ledig LO’er (180) og SU-modtager med deltids­job (172) vokser rådighedsbeløbet med 3-4 pct. Den lavere vækst sam­menlignet med de fuldt beskæftigede skyldes, at disse familietyper kun delvist kan udnytte beskæftigelsesfradraget og ikke kan udnytte forhøjel­sen af mellemskattegrænsen.

Blandt overførselsmodtagerne opnår pensionistpar med 1 ATP i lejebolig (152) og pensionistpar med 1 ATP i ejerbolig (157) de største forøgelser af rådighedsbeløbene på henholdsvis 6½ og 7½ pct. Det skyldes især, at disse familietyper i 2004 modtager den fulde supplerende pensionsydelse på 10.200 kr. for et par, mens de ikke var berettiget til engangsydelsen i 2003 som følge af supplerende indkomster i form af udbetalinger fra ATP.

Rådighedsbeløbet for disse familietyper øges også som følge af en forudsætning om stigende ATP-udbetalinger[5] og for pensionistparret i lejebolig stigende udbetalinger af boligydelse som konsekvens af den tidsmæssige profil i boligstøttereformen, jf. afsnit 2.4. Stigningen i rådig­hedsbeløbet er mindst for pensionistparret i lejebolig, da den supplerende pensionsydelse indgår i aftrapningsgrundlaget for boligstøtten.

For næsten alle øvrige overførselsmodtagere skønnes en real vækst på ca. 1-2 pct. i 2004.

For et par på kontanthjælp med 2 børn (118) udgør fremgangen i rådig­hedsbeløbet i 2004 1,6 pct. Da parret ikke betaler SP-bidrag, har Forårs­pakken og Lavere skat på arbejde ingen effekt på rådighedsbeløbet. For et par på kontanthjælp med reduktion (118A) beregnes en nedgang i rådig­hedsbeløbet på 5,2 pct., idet der som led i aftalen om Flere i arbejde fra 2004 er indført et loft over de samlede ydelser til kontanthjælpsmod­tagere, hvis den forudgående tid på kontanthjælp overstiger seks sam­menhængende måneder[6]. Disse initiativer sigter på at øge de økonomiske incitamenter til selvforsørgelse, idet denne persongruppe efter hidtidige regler havde en begrænset – eller slet ingen - økonomisk tilskyndelse til at tage et arbejde, jf. i øvrigt kapitel 7.

En enlig pensionist med supplerende ydelse (160) opnår i 2004 en fremgang i rådighedsbeløbet på 0,8 pct.enheder, hvilket skal ses på baggrund af den meget kraftige fremgang i rådighedsbeløbet på næsten 6 pct. i 2003 som følge af engangsydelsen på maksimalt 5.000 kr. I 2004 afløses engangs­ydelsen af den supplerende pensionsydelse på op til 5.100 kr., som påvirker udbetalingen af boligydelse. Sammenlignet med en situation, hvor den skattepligtige supplerende engangsydelse i 2003 ikke var videre­ført i 2004, indebærer den supplerende pensionsydelse i 2004 isoleret set en forøgelse af rådighedsbeløbet med 3,7 pct. for denne familietype. Aftrapningen af boligydelsen i 2004 som følge af den supplerende pensionsydelse medfører således isoleret set en afdæmpning af stignings­takten i rådighedsbeløbet på 0,9 pct.enheder.

Som en del af finansloven for 2004 er reguleringen af børnefamilieydel­sen samt satserne for beregning af boligsikring ændret fra at følge regu­leringstallet i skattelovgivningen til at følge prisudviklingen. Den ændre­de regulering er udtryk for, at tilskuddenes købekraft ønskes bevaret.

For beregninger af boligsikring og boligydelse afskaffes reglen om ned­runding af indkomstgrundlaget til nærmeste tal deleligt med 1.000. Endvidere ændres afrundingsreglerne for børnefamilieydelse således, at børnefamilierne fremover får udbetalt det nøjagtigt beregnede beløb i stedet for et beløb oprundet til nærmeste tal deleligt med 100.

For et par på kontanthjælp med 2 børn (118) og en delvist ledig LO’er med 1 barn (181) indebærer de nævnte regelændringer, herunder især de ændrede afrundingsregler i boligstøttelovgivningen, isoleret set en reduk­tion af væksten i rådighedsbeløbet på 0,3 pct.enheder i 2004. For alle andre familietyper ændres rådighedsbeløbet med mindre end 0,1 pct. For personer, der har været i beskæftigelse en del af året, vil skattenedsættel­serne også indebære et positivt bidrag til væksten i rådighedsbeløbet.

Desuden vurderes nedsættelsen af afgifterne på mineralvand, spiritus og cigaretter pr. 1. oktober 2003 at reducere forbrugerprisstigningerne med 0,25 pct.enheder i 2004, svarende til en real forøgelse af familietypernes rådighedsbeløb (efter udgift til bolig og daginstitution) på i gennemsnit 0,3 pct.

Skattestoppets nominalprincip, der blandt andet indebærer, at afgifter fastsat i kroner og øre ikke forhøjes, bidrager endvidere til at holde infla­tionstaksten nede. Skattestoppet skønnes således at reducere forbruger­prisinflationen i 2002 og årene derefter med omkring 0,15 pct.enheder årligt - i forhold til et forløb, hvor afgiften aktivt øges i takt med priserne. Det svarer til en årlig forøgelse af familietypernes rådighedsbeløb (efter udgift til bolig og daginstitution) på 0,2 pct.

Hertil kommer for familietyperne i ejerbolig virkningen på rådigheds­beløbet af stoppet for stigningen i ejendomsværdiskatten, der kan skøn­nes til 0,1-0,3 pct.enheder årligt[7].

I 2005 skønnes for alle familietyper reale stigninger i rådighedsbeløbene på 1-2 pct.

For familietyperne på overførselsindkomst skønnes generelt en fremgang i rådighedsbeløbene på 1-1½ pct. Det er mindre end i 2004, hoved­sagelig, fordi satsreguleringen i 2005, som afspejler lønudviklingen fra 2002 til 2003, er lavere end i 2004[8]. Afdæmpningen af stigningstakten for en SU-modtager med deltidsjob (172) skyldes hovedsagelig, at denne familietype oplever en relativ høj vækst i rådighedsbeløbet i 2004 som følge af indførelse af beskæftigelsesfradraget.

Udviklingen i rådighedsbeløb 1995-2005

I perioden 1995-2005 udgør den årlige reale vækst i rådighedsbeløbet i gennemsnit 1-2 pct. for næsten alle familietyper.

De privat ansatte funktionærer (140) har den største reale vækst i perioden 1995-2005på i gennemsnit 2,4 pct. årligt, jf. tabel 2.1.

For par med 2 børn i ejerbolig er den årlige stigning i rådighedsbeløbet fra 2001 til 2005 i gennemsnit 0,7 pct.enheder større for privat ansatte funktionærer end for LO’ere og offentligt ansatte, jf. figur 2.2.a. Det skyldes særlige forhold vedrørende de to sidstnævnte grupper. LO’erne har siden 1993 afsat en betydelig andel af de samlede lønstigninger til opbygning af pensionsordninger, der ikke indgår i det beregnede rådig­hedsbeløb. Medregnes opbygning af pension vil udviklingen i rådigheds­beløbet for LO’erne være den samme som for funktionærerne.

Figur 2.2. Familietypernes reale rådighedsbeløb efter skat og udgifter til bolig og daginstitution, 1995-2005

a. Par med 2 børn i ejerbolig	b. Par med 2 børn i lejebolig
c. Enlig LO’er	d. Enlig overførselsmodtager i lejebolig
e. Pensionistpar	f. Enlig pensionist i lejebolig

Anm.:  Familietyper, jf. appendiks 2.1., tabel 2.

Kilde:  Egne beregninger, jf. Bilag, tabel B.1.-B.20. Forudsætninger, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

I familietypeberegningerne for de offentligt ansatte er kun medregnet de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger samt bidraget fra regulerings­ordningen. Den faktiske gennemsnitlige lønudvikling i det offentlige er imidlertid typisk lidt større, blandt andet som følge af stigninger i gen­nemsnitsancienniteten og større udbredelse af individuelle tillæg[9]. En typisk offentligt ansat vil således opleve større vækst i det reale rådig­hedsbeløb, end det er tilfældet i familietypeberegningerne. For privat ansatte omfatter opgørelsen hele lønstigningen (ekskl. pensionsbidrag), og udviklingen for offentligt og privat ansatte er derfor ikke fuldt sam­menlignelige.

Den gennemsnitlige årlige stigning i rådighedsbeløbene for 1. års ejerne har været lidt mindre i perioden end for de tilsvarende familietyper af gennemsnitsejere, jf. figur 2.2.a. Det skal ses i lyset af, at kontantprisen på ejerboliger i perioden i gennemsnit realt er vokset 50 pct. samtidig med, at rentefradragets værdi er reduceret fra 48,6 pct. til 33,3 pct. i en gennemsnitskommune. Det mere end opvejer den gennem perioden faldende realkreditrentes positive effekt på rådighedsbeløbet. Situationen for 1. års ejere er meget følsom over for renteudviklingen og ejendoms­priserne. Der kan derfor være store udsving i de beregnede rådighedsbe­løb fra år til år.[10]

Par på kontanthjælp med 2 børn (118) opnår en gennemsnitlig årlig stig­ning i rådighedsbeløbet på 1,8 pct. fra 1995 til 2005, jf. figur 2.2.b. Det er knap ½ pct.enhed mere end for et tilsvarende LO-par med relativt lav løn (115), jf.tabel 2.1. Forskellen skyldes udelukkende udviklingen fra 1998 til 1999, hvor forlængelsen af aftrapningsintervallet for økonomisk friplads i daginstitution isoleret set indebærer en real forøgelse af kontanthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb på 7 pct. For LO-parret med en relativt lav løn har forlængelsen derimod næsten ingen betydning, idet parrets indkomst stort set svarer til den nye øvre grænse for aftrapnings­intervallet.

Såfremt børnene ikke benytter dagpasningstilbud, har et par på kontant­hjælp med 2 børn en gennemsnitlig årlig stigning i rådighedsbeløbet set over perioden 1995-2005 på 1,1 pct. For et tilsvarende relativ lavtlønnet LO-par (115) er stigningen på 1,4 pct.

For et par på kontanthjælp med reduktion (118A) er udviklingen fra 2003 påvirket af regelændringerne som led i Flere i arbejde, jf. omtalen i forrige afsnit. På trods af faldene i rådighedsbeløbene i 2003 og 2004 på henholdsvis 0,8 pct. og 5,2 pct. stiger rådighedsbeløbet for denne fami­lietype i gennemsnit 0,7 pct. årligt set over perioden 1995-2005.

For en enlig delvis ledig LO’er uden børn (180) er den gennemsnitlige vækst i rådighedsbeløbet på 2,0 pct. årligt fra 1995-2005, jf. figur 2.2.c. Det er mere end for de øvrige enlige, hvilket udelukkende skyldes en kraftig stigning i rådighedsbeløbet fra 1999 til 2000 som følge af ændringer i aftrapningssatserne for boligstøtte[11].

For en delvis ledig LO’er med 1 barn i børnehave (181) er væksten i rådig­hedsbeløbet i 1999 påvirket af, at aftrapningsintervallet for tilskud til betaling af daginstitution blev forlænget som led i Pinsepakken. Såfremt barnet ikke benytter dagpasningstilbud, er realvæksten i rådighedsbeløbet set over perioden 1995-2005 gennemsnitlig 1 pct. årligt, hvilket er 0,6 pct.enheder mindre, end hvis barnet går i børnehave.

For en enlig dagpengemodtager (171) udgør den gennemsnitlige realvækst i rådighedsbeløbet i perioden 0,9 pct., jf. figur 2.2.d. Indfø­relsen af efterlønsbidrag samt faldet i skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag som følge af Pinsepakken vejer relativt tungt i den enlige dagpen­gemodtagers budget, fordi indkomsten efter boligudgift er forholdsvis lav.

En SU-modtager med deltidsjob (172) har en gennemsnitlig realvækst i rådighedsbeløbet på 1,4 pct. i perioden 1995-2005, jf. figur 2.2.d. Udviklingen er forholdsvis ensartet gennem hele perioden, dog er stig­ningen særlig stor i 2004 som følge af indførelsen af beskæftigelses­fradra­get og suspensionen af SP-bidraget.

Pensionistpar i lejebolig (152) og pensionistpar i ejerbolig (157) har nogen­lunde den samme gennemsnitlige stigning i rådighedsbeløbet i perioden 1995-2005, i gennemsnit 1,7-1,8 pct. årligt, jf. figur 2.2.e. Særligt den supplerende pensionsydelse bidrager til stigningen fra 2004. Hertil kom­mer udbetalinger fra ATP samt indfasningen af boligstøttereformen, jf. afsnit 2.4.

Pensionistpar med tjenestemandspension i ejerbolig (158) har en gennem­snitlig årlig realvækst på 1,1 pct. i perioden 1995-2005. Væksten er lavere end for de øvrige familietyper af pensionistpar navnlig som følge af, at parret ikke modtager den supplerende pensionsydelse fra 2004.

En enlig pensionist med supplerende pensionsydelse i lejebolig (160) har en gennemsnitlig real fremgang i rådighedsbeløbet på 1,2 pct. i perioden 1995-2005, jf. figur 2.2.f. For en enlig pensionist med ATP og renteindtægt i lejebolig (161) er stigningen 1,5 pct. Sidstnævnte modtager ikke sup­plerende pensionsydelse, men stigningstakten er påvirket af, at de over 67-årige i stigende omfang får udbetalt ATP.

2.3. Betaling for dagpasningstilbud

For de fleste familier med børn i dagpasningstilbud har udgiften hertil en mærkbar indflydelse på familiens økonomi.

Familietypernes udgift til daginstitution i pct. af rådighedsbeløbet er ikke vokset fra 2001 til 2005[12], jf. tabel 2.2. I perioden 1995-2001 ændres udgiften derimod betydeligt for næsten alle familietyper med børn.

Fastlæggelse af taksterne for dagtilbud sker i de enkelte kommuner. Reg­lerne om tilskud til betaling for dagtilbud betyder, at familier med lave indkomster ikke eller kun delvist betaler for pasning i dagtilbud. Fx har en enlig kontanthjælpsmodtager fuld friplads.

Tabel 2.2. Daginstitutionsudgift i pct. af rådighedsbeløb før udgift til daginstitution, 1995-2005

	1995	2001	2003	2004	2005	Ændring
1995-2001						2001-2005
Familietyper med delvis friplads:	Pct.					Pct.enheder
115. LO’ere, lavtlønnede, to børn	10,7	11,0	10,8	10,8	10,9	0,3	-0,1
118. Par på kontanthj., to børn	13,5	7,8	7,7	7,8	8,0	-5,7	0,2
118A. Par,kontanthj. m. redukt	13,5	7,8	7,5	7,9	7,9	-5,7	0,1
181. Delvist ledig LO’er, et barn	9,6	4,6	4,4	4,5	4,5	-5,0	-0,1
Familietyper uden friplads:
117. LO’ere, to børn	8,7	9,3	9,5	9,3	9,4	0,6	0,1
110. LO’ere, to børn	8,9	9,8	10,1	9,7	9,9	0,9	0,1
130. Offentligt ansatte, to børn	8,1	8,8	9,1	8,7	8,9	0,7	0,1
140. Priv.ans. funkt., to børn	6,7	6,9	7,0	6,8	6,8	0,2	-0,1

Anm.:  For 2005 er forudsat en takststigning svarende til gennem­snittet for de tre for­udgående år. Se i øvrigt bilagstabel B.23, punkt 45 og 46 med tilhørende noter.

Kilde:  Egne beregninger.

Fra 1995 til 2001 faldt udgiften til daginstitution i pct. af rådighedsbelø­bet for de fleste familietyper med delvis friplads med godt 5 pct.enheder. Udviklingen fra 1995 til 2001 kan primært henføres til forlængelsen af aftrapningsintervallet for daginstitutionsbetaling fra 1999, der var en del af Pinsepakken. Forlængelsen betyder, at egenbetalingsandelen af dagin­stitutionstaksten for de fleste af de viste familietyper med delvis friplads halveres fra 1995 til 2001, jf. tabel 2.3.

Tabel 2.3. Egenbetalingsandele for familietyper, 1995-2005

	1995	2001	2003	2004	2005	Ændring, 1995-2005
Familietyper med delvis friplads:	Pct.					Pct.enheder
(115) LO-par, lav løn	100	98	96	97	96	-4
(118) Par på kontanthjælp	100	53	54	54	54	-46
(118A) Par på kontanthjælp	100	53	50	49	48	-52
(181) LO'er med 1 barn i bh.	66	31	30	31	30	-36
Familietyper uden friplads:	100	100	100	100	100	0

Anm.:  Egenbetalingen er defineret som den andel af taksten som forældrene betaler efter at den økonomiske friplads er modregnet.

Kilde:  Egne beregninger.

For familietyper uden friplads og for et LO-par med relativt lav løn (115) med en høj egenbetalingsandel stiger daginstitutionsudgiften i pct. af rå­dighedsbeløbet med 0,2-0,9 pct.enheder fra 1995 til 2001, mens andelen næsten ikke ændres fra 2001 til 2005.

Siden 2000 har kommuner med pasningsgaranti haft mulighed for at opkræve et tillæg (det såkaldte garantitillæg) til taksten for børn i alderen 0-5 år hos forældre uden friplads. Det har betydning for udviklingen i daginstitutionsbetalingen for disse familiety­per og er indregnet i tabel 2.2[13]. Garantitillægget udgør for en børne­haveplads i 2004 i gennemsnit 1.260 kr. svarende til 6,6 pct. af den fulde takst, jf. tabel 2.4.

Tabel 2.4. Gennemsnitlige daginstitutionstakster, 1995-2005

	1995	2001	2003	2004	2005	Gnst. årlig nominel stigning 1995- 2005
Betalingsgrundlag ved 2 børn i
børnehave og SFO:	Kr.					Pct.
Familier uden friplads	17.442	22.920	25.074	26.070	27.214	4,5
Familier m. hel/delvis friplads	17.442	22.368	23.886	24.810	25.897	4,0
	Kr.					Pct.
Vuggestue	20.520	28.656	31.116	32.712	34.188	5,2
Ekskl. garantitillæg	20.520	28.296	30.348	31.860	33.297	5,0
Børnehave	13.104	16.680	18.324	19.032	19.888	4,3
Ekskl. garantitillæg	13.104	16.128	17.136	17.772	18.571	3,5
SFO	8.676	12.480	13.500	14.076	14.652	5,4

Anm.:  Beløb i årets priser.

Kilde:  Egne beregninger. Se i øvrigt bilagstabel B.23, punkt 45 og 46 med tilhørende noter.

For familietyperne uden tilskud til daginstitutionsbetaling udgør den gennemsnitlige årlige nominelle stigning i daginstitutionsbetalingen i perioden 4½ pct., jf. tabel 2.4.

For familietyperne med delvis friplads stiger daginstitutionsbetalingen ved uændret egenbetalingsandel i gennemsnit lidt mindre fra 2000 til 2005 end for familietyperne uden friplads. Det skyldes, at egenbetalingen beregnes ud fra taksten ekskl. garantitillæg. Set over hele perioden 1995-2005 er den gennemsnitlige årlige nominelle stigning i daginstitutionsbe­talingen for familier med delvis friplads 4 pct.

2.4. Boligstøttereformen 1999-2004

Som led i finanslovsaftalen for 1999 blev nye regler for tildeling af bo­ligstøtte indfaset over perioden 1999-2004. Formålet med reformen var at forenkle boligstøttereglerne og samtidig motivere støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget. Det var endvidere et overordnet mål i højere grad at målrette støtten til familier med relativt lav indkomst. I boks 2.2 er hovedtrækkene i beregningsmodellerne i henholdsvis 1998 og 2004 skitseret.

De nye boligstøtteregler indebærer en forhøjelse af den andel af huslejen, som modtageren selv skal betale. Hermed vil stigninger i huslejeudgiften i større udstrækning end tidligere føre til øgede nettoudgifter for boligstøttemodtagerne. Desuden bortfalder støtten ved en lavere ind­komst end tidligere, og der er endvidere indført et formuetillæg til ind­komsten ved beregning af boligstøtten, dvs. boligstøtten reduceres med formue udover en vis grænse.

Effekterne af boligstøttereformen er i det følgende illustreret ved en række familietypeeksempler, som viser udviklingen i støtteprocenten, dvs. den andel af boligudgiften, der dækkes af den tildelte boligstøtte[14].

Alle modtagere af boligydelse, dvs. familietyperne med pensionister i lejebolig, har i 2004 lavere støtteprocent end i 1998, jf. figur 2.3.a.

For en enlig pensionist med supplerende pensionsydelse (160) falder støtte­procenten 8 pct.enheder over perioden. Det skyldes nye regler for op­gørelse af mindste egenbetaling i 2000, jf. boks 2.2. Det lille fald i støtteprocenten fra 2003 til 2004 skyldes den supplerende pensionsydelse i 2004, der i modsætning til engangsydelsen i 2003, indregnes i ind­komsten ved beregning af boligydelse.

Boks 2.2. Beregningsmodeller for boligstøtte, 1998 og 2004

Boligstøtte beregnes som en procentsats af huslejen minus et grænsebeløb. Græn­sebeløbet afhænger af husstandens indkomst, således at højere indkomst (via høje­re grænsebeløb) medfører modregning i boligstøtten. A. Boligydelse (tilskud). Ydes til husstande i lejeboliger med folkepensionister eller førtidspensionister med tilkendt førtidspension før 31/12-2002. Regler i 2004 (2004-PL-niveau): Boligydelse   = 75 pct.*(husleje+5.000 kr.) – grænsebeløb Grænsebeløb              = 22½ pct.*(indkomst-118.600 kr.) Samme regler for enlige og par. Minimumsegenbetaling: 11 pct. af indkomsten, dog mindst 12.200 kr. Formuetillæg til indkomsten. Gælder dog kun formuer over 606.300 kr., hvoraf 10 pct. indregnes i indkomsten. Formuer over 1.212.700 kr. indregnes med 20 pct. Regler i 1998 (1998-PL-niveau): Boligydelse    = 90 pct.*(husleje-grænsebeløb) Grænsebeløb = 10 pct.*min(indkomst - fradrag,144.600 kr.))                          +20 pct.*max(0,(indkomst - fradrag - 144.600 kr.)) Fradrag = 6.200 kr. for par, fradrag = 29.300 kr. for enlige. Ingen minimumsegenbetaling. Intet formuetillæg. B. Boligsikring. Ydes til husstande i lejeboliger, der ikke er berettiget til boligydelse. Regler i 2004 (2004-PL-niveau): Boligsikring  = 60 pct.*husleje - grænsebeløb Grænsebeløb      = 18 pct.*max(0,(indk.-116.500 kr.-max(0,(antal børn-1)*30.700                              kr.)) Minimumsegenbetaling: 19.300 kr. Husstande uden børn kan højest få dækket 15 pct. af huslejen. Regler i 1998 (1998-PL-niveau): Boligsikring = 75 pct.*(husleje-grænsebeløb) Grænsebeløb= + 16 pct.*min(indkomst-antal børn*25.500 kr.,144.600 kr.)                        + 26 2/3 pct.*max(0,(indkomst-144.600 kr.-antal børn*25.500 kr.) Ingen minimumsegenbetaling. Husstande uden børn kan højest få dækket 15 pct. af huslejen. Kilde: Sociale ydelser, Forsikringsoplysningen, 1998 og 2004.

 

Figur 2.3. Udvikling i boligstøtte i pct. af huslejeudgiften

a. Boligydelsesmodtagere	b. Boligsikringsmodtagere

Kilde:  Egne beregninger, jf. Bilag, tabel B.1.-B.22.

For en enlig pensionist med udbetaling fra ATP (161) er støtteprocenten faldet svagt som følge af de ændrede regler for mindste egenbetaling i 2000, men virkningerne begrænses af, at denne familietype har en relativt høj husleje sammenlignet med en enlig pensionist med supplerende pen­sionsydelse, og boligstøtten påvirkes derfor ikke i samme grad af reglerne om mindste egenbetaling.

Et pensionistpar med en ATP-indkomst (152) har et samlet fald i støttepro­cent over perioden på 4 pct.enheder, idet støtteprocenten falder 8 pct.en­heder i 1999 men stiger igen over de følgende år frem til 2004. Faldet i 1999 skyldes et fald i progressionsgrænsen for modregning af indkomst i boligstøtten, jf. tabel 2.5. I de følgende år modregnes igen en mindre andel af indkomsten, fordi indkomst under progressionsgrænsen gradvist udgår af beregningsgrundlaget for boligstøtten.

Også for modtagere af boligsikring, dvs. familietyperne i lejebolig, der ikke er pensionister, betyder reformen visse ændringer. Mest markant for en enlig, delvist ledig LO’er uden børn (180), der som følge af reformen går fra en støtteprocent på nul i 1999 til 14 i 2000 og årene fremefter, jf. figur 2.3.b. I 2000 næsten halveres modregningen af indkomst under progressionsgrænsen i boligsikringen. Det betyder, at denne familietype bliver berettiget til at modtage boligsikring.

Tabel 2.5. Grænser og satser i boligstøttelovgivningen

	1998	19991	2000	2001	2004
Boligsikring
Procentsats for sikringsberegning	75	75	72	69	60
Grænsebeløb (til modregning af indkomst):
Progressionsgrænse, kr.	144.600	123.500	115.000	113.500	116.500
Sats under progressionsgrænse, pct.	16	16	9	7	0
Sats over progressionsgrænse, pct.	27	27	25	26	18
Tillæg for børn, kr.	0	0	26.600	27.600	30.700
Minimum grænsebeløb, kr.	8.100	8.400	6.900	5.400	0
Fradrag i indkomst pr. barn, kr.	25.500	26.300	0	0	0
Boligydelse:
Procentsats for ydelsesberegning	90	90	87	84	75
Tillæg til huslejeudgift	0	0	1.100	1.700	5.000
Grænsebeløb (til modregning af indkomst):
Progressionsgrænse, kr.	144.600	123.500	122.500	121.300	118.600
Sats under progressionsgrænse, pct.	10	10	10	8	0
Sats over progressionsgrænse, pct.	20	20	24	25	22,5
Minimum grænsebeløb, kr.	5.100	5.300	4.300	3.400	0
Fradrag i indk. pr. pensionist, kr.	3.100	0	0	0	0
Ekstra fradr. i indk., enlig pens., kr.	26.200	26.900	22.300	17.300	0

1)  Fra 1. marts 1999.

Kilde:  Lovgivningen.

En delvist ledig, enlig LO’er med et barn (181) oplever derimod et fald i støtteprocenten som følge af nedsættelsen af progressionsgrænsen på samlet set 2 pct.enheder over perioden 1998-2004.

For et par på kontanthjælp med to børn (118) betyder boligstøttereformen også et samlet fald i støtteprocent, særligt i de to første år som følge af den lavere progressionsgrænse i 1999 og bortfaldet af fradrag i indkomst for børn i 2000. Selv om familietypen er begunstiget af tillægget til progressionsgrænsen for barn nummer to i 2000, er den samlede effekt en stigning i grænsebeløbet og dermed reduceret boligstøtte. Dette sammen med et fald i den andel af huslejen, der indgår i beregningen af boligstøtte, betyder, at boligsikringen og dermed støtteprocenten falder.

Familietypeberegningerne kan bruges til at belyse reformens elementer, men viser ikke ændringerne i boligstøtte for konkrete personer som følge af reformen, blandt andet fordi personerne skifter karakteristika over tid. Familier, der også har modtaget boligstøtte i tidligere år, får desuden et kompensationsbeløb i de tilfælde, hvor faldet i boligstøtten overstiger visse beløbsgrænser. Det er ikke indregnet i de her viste beregninger, da det ikke er de samme familier, der følges over tid.

2.5. Alternative beregninger af udviklingen i rådighedsbelø­bet 1995-2002

Familietypeberegninger angiver udviklingen i indkomsten for stiliserede familier med konstante karakteristika med hensyn til alder, beskæftigelse, løn, børn osv.

En anden metode er at betragte udviklingen for et statistisk repræsen­tativt udsnit af befolkningen opdelt i et antal familiekategorier med be­stemte kendetegn vedrørende antallet af familiemedlemmer, erhvervs­status og boligforhold. Det kan fx være alle enlige uden børn i lejebolig.

Begge metoder sigter på at sammenligne forholdene for forskellige famili­er med omtrent samme kendetegn på forskellige tidspunkter, men siger ikke noget om udviklingen for konkrete familier eller personer over tid.

For konkrete personer vil der således med tiden ske skift mellem katego­rier, fx fordi man får børn, flytter i ejerbolig, opnår beskæftigelse osv. For nogle er forandringerne ikke så store. De bliver i samme familiekategori i en længere årrække, men bliver naturligvis ældre. Blandt parfamilier med børn (P+) i ejerbolig i 1995 er eksempelvis næsten 60 pct. fortsat i samme familiekategori i 2002, jf. tabel 2.6, der viser befolkningens skift mellem familiekategorier fra 1995 til 2002. Denne befolkningsgruppe er samtidig den største, idet 34 pct. af befolkningen i 2002 er i en bør­nefamilie i ejerbolig. 

Tabel 2.6. Befolkningens skift mellem familiekategorier, 1995-2002

	Status i 2002														Andel af befolknin-gen i 2002 (pct.)
S		Ejere						Lejere						Død/ Udv.
t		E0	E+	EF	P0	P+	PF	E0	E+	EF	P0	P+	PF
a	Ejere:
t	E0	36		8	11	12		10			4			9	4,5
u	E+	13	25		9	15		14	5		6			7	2,4
s	EF			41						17				41	2,1
	P0				48	12	20							6	13,0
i	P+				14	59		7			4			4	33,8
	PF			10			45			7			8	29	5,0
1	Lejere:
9	E0	5			6	10		41		7	9	7		12	10,5
9	E+		4			12		17	35		6	12		7	5,4
5	EF									46				53	4,4
	P0				9	20		10			26	10	11	8	6,2
	P+					23		7	9		9	39		6	10,4
	PF									20			41	38	2,5

Anm:   E0: Enlige uden børn u. 67 år, E+: Enlige med børn, EF: Enlige folkepensionis­ter, P0: Par uden børn u. 67 år, P+: Par med børn, PF: Par, mindst 1 o. 67 år, død/udv.: Død eller udvandret. Af hensyn til overskueligheden er kun skift, der omfatter mere end 3 pct. af gruppen, medtaget. Derfor summer tallene i hver række ikke til 100. Diagonalen viser andelene af hver kategori, der er i samme kategori i 2002 som i 1995.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Blandt enlige forsørgere (E+) i ejerbolig, der består af enlige forsørgere og deres hjemmeboende børn, er kun 25 pct. fortsat i samme kategori efter 7 års forløb, jf. tabel 2.6. En relativt høj andel er skiftet til kategorien en­lige uden børn (E0), fordi børnene i løbet af perioden er flyttet hjemme­fra.

Skift af familiekategori har betydning for udviklingen i rådighedsbeløbet, blandt andet fordi familiens samlede indkomst danner grundlag for forbrugsmulighederne for de personer, der er medlem af familien. Hertil kommer, at antallet af personer i familien har betydning for omfanget af stordriftsfordele (dvs. gevinsten ved at bo flere sammen, hvilket i det følgende er indregnet i indkomstopgørelsen).

I det følgende sammenlignes udviklingen i den reale disponible indkomst efter de ovennævnte metoder med udgangspunkt i figur 2.4.

I figur 2.4 viser søjlen samme person den reale årlige stigning i den gen­nemsnitlige disponible indkomst fra 1995 til 2002 for de personer, der i 1995 tilhører den pågældende familiekategori, men efterfølgende kan have skiftet til en anden familiekategori.

Søjlen samme person, ingen skift viser den tilsvarende stigning for perso­ner, der fortsat tilhører den pågældende familiekategori i 2002, dvs. hvor personer, der er skiftet til en anden familiekategori siden 1995, er ude­ladt.

Søjlen kategorien viser den reale årlige stigning i gennemsnitsindkomsten for personer, der tilhører kategorien i 2002 i forhold til personer, der til­hører kategorien i 1995. Det er således i et vist omfang forskellige perso­ner, der indgår i kategorien i 1995 og 2002.

Endelig viser søjlen familietype den tilsvarende gennemsnitlige reale årlige stigning for de familietyper, der er omtalt i afsnit 2.1.

Enlige uden børn under 67 år i lejebolig

Personer, der var enlige uden børn (E0) i lejebolig i 1995, har i gennem­snit haft individuelle reale stigninger i rådighedsbeløbet på knap 4 pct. årligt, jf. figur 2.4.a, søjlen samme person.

For personer, der stadig er enlige uden børn (E0) i lejebolig i 2002, er de gennemsnitlige stigninger mindre, end når alle medtages, jf. figur 2.4.a, søjlen samme person, ingen skift. I perioden 1995-2002 udgør væksten godt 2 pct. årligt.

Figur 2.4. Gennemsnitlig årlig stigning i rådighedsbeløb før udgifter til bolig og daginstitution,1995-2002

a. Enlige under 67 år u. børn i lejebolig	b. Enlige med børn i lejebolig
c. Par med børn i ejerbolig	d. Par med børn i lejebolig
e. Pensionistpar i ejerbolig	f. Enlige pensionister i lejebolig

Anm.:  Stigningstakten for personer er beregnet som stigningen i den samlede ækvivalerede indkomstmasse,1995-2002. Familietyper, jf. appendiks 2.1, tabel 1.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Skift i familiekategori sker for enlige uden børn (E0) i lejebolig typisk i form af pardannelse, jf. tabel 2.6. I forbindelse med dette skift opnås stordriftsfordele. Den gennemsnitlige stigning, når personer, der har skiftet familiekategori i perioden, også medtages, er derfor større end for dem, der ikke skifter kategori.

For kategorien enlige uden børn under 67 år (E0) i lejebolig er den årlige stigning i rådighedsbeløbet mindre, ca. 1 pct., jf. figur 2.4.a, søjlen kate­gorien. Det skyldes blandt andet, at de personer, der forlader kategorien, i gennemsnit er væsentligt ældre end dem, der kommer til. Da indkomsten typisk vokser i løbet af de erhvervsaktive år, er gennemsnitsindkomsten for de personer, der forlader kategorien, større end for dem, der kommer til. Et tilsvarende argument gælder for alle kategorier med personer i den erhvervsaktive alder.

Der er i perioden 1995-2002 god overensstemmelse mellem udviklingen i rådighedsbeløbet for familierne i familietypepanelet – der har samme alder mv. hvert år – og den gennemsnitlige udvikling i rådighedsbeløbet for de tilsvarende kategorier af familier i den virkelige befolkning.

Enlige med børn i lejebolig

Kategorien enlige med børn (E+) i lejebolig består dels af enlige forsørgere, dels af deres hjemmeboende børn. I 1995 er 59 pct. af personerne i kate­gorien hjemmeboende børn. 42 pct. af disse er flyttet hjemmefra i 2002.

Personer, der i 1995 var i kategorien enlige med børn (E+) i lejebolig, har i gennemsnit haft en årlig individuel stigning i rådighedsbeløbet på knap 3 pct., jf. figur 2.4.b, søjlen samme person.

For personer, der i 2002 stadig var i kategorien enlige forsørgere (E+) i lejebolig, har stigningen gennemsnitlig været 2 pct., jf. søjlen samme person, ingen skift. Også enlige forsørgere opnår hyppigt gennem pardan­nelse en fremgang i levestandarden via stordriftsfordelene og partnerens indkomst, eller når børnene flytter hjemmefra, hvilket indebærer skift af familiekategori.

For kategorien af enlige forsørgere (E+) i lejebolig, dvs. hvor personerne i gruppen udskiftes over tid, har der i perioden 1995-2002 været en gennemsnitlig stigning i rådighedsbeløbet på 0,7 pct., jf. søjlen kategori­en. Det svarer stort set til væksten for familietypen enlig med 1 barn i lejebolig (181).

Par med børn i ejerbolig

Personer, der i 1995 var i par med børn (P+) i ejerbolig, har gennemsnit­ligt haft en vækst i rådighedsbeløbet på 2½ pct. årligt, jf. figur 2.4.c., søjlen samme person.

For personer, der ikke har skiftet kategori, er væksten knap 4 pct., jf. søjlen samme person, ingen skift, dvs. højere end for personer der har skif­tet kategori siden 1995.

Det dækker over et fald i de samlede stordriftsfordele for personerne, der har skiftet kategori, når børnene flytter hjemmefra, fordi familien dermed opsplittes i flere enheder. Den målte nedgang i indkomsten, børnene oplever, når de flytter hjemmefra, opvejes således ikke af den fremgang, forældrene får i samme forbindelse. 47 pct. af personerne i kategorien er hjemmeboende børn, hvoraf knap 1/3 – svarende til 14 pct. af kategorien – er flyttet hjemmefra i 2002.

For personer i kategorien af par med børn (P+) i ejerbolig har væksten været godt 2 pct., dvs. noget mindre end for persongrupperne nævnt ovenfor, men stort set svarende til stigningen for familietypen privat ansatte funktionærer (140).

Par med børn i lejebolig

47 pct. af personerne i parfamilier med børn (P+) i lejebolig i 1995 er hjemmeboende børn svarende til mønstret for tilsvarende kategori i ejerbolig. Personer, der i 1995 var i denne kategori, har i gennemsnit haft årlige stigninger i rådighedsbeløbet på knap 2 pct., dvs. noget mindre end de tilsvarende ejere, jf. figur 2.4.d.

For personer, der ikke har skiftet familiekategori, gælder som for børnefamilier i ejerbolig, at stigningen har været større, fordi børn og forældre set under ét får en indkomstnedgang, når børnene flytter hjem­mefra som følge af nedgangen i stordriftsfordele.

Der er relativt god overensstemmelse mellem udviklingen for kategorien af par med børn i lejebolig og LO-familietyperne af par med børn i lejebolig.

Pensionistpar i ejerbolig

Personer, der i 1995 er i pensionistpar (PF) i ejerbolig, har en gennem­snitlig årlig real stigning i rådighedsbeløbet på godt 1 pct., jf. figur 2.4.e, søjlen samme person. For personer, der også i 2002 tilhører kategorien, er stigningen ligeledes godt 1 pct., jf. søjlen samme person, ingen skift.

For kategorien af pensionistpar (PF) i ejerbolig har væksten i rådighedsbe­løbet i perioden 1995-2002 i gennemsnit været 3 pct. årligt. Det skal ses i lyset af, at gruppen af pensionister i 2002 havde større supplerende pensioner end gruppen af pensionister i 1995.

For familietyperne pensionistpar i ejerbolig med 1 ATP (157,158) er kun indregnet en beskeden stigning i ATP i perioden. Derfor er stigningen i rådighedsbeløbet væsentlig mindre end for kategorien af pensionistpar (PF) i ejerbolig.

Enlige pensionister i lejebolig

Enlige pensionister (EF) i lejebolig har generelt haft relativt små stigninger i perioden 1995-2002 uanset den anvendte metode til opgørelse af rådig­hedsbeløbene, jf. figur 2.4.f.

Det skal ses i lyset af, at de enlige pensionister i familietypepanelet har en væsentlig bedre indkomstudvikling i årene 2002-2005, også i de tilfælde, hvor der ikke modtages supplerende skattepligtig ydelse i 2003 og frem, jf. figur 2.2[15]. Fra 2002 til 2005 skønnes således en gennemsnitlig årlig vækst i rådighedsbeløbet for en enlig pensionist med supplerende pensions­ydelse (160) på 2,6 pct. For en enlig pensionist med ATP (161) skønnes den tilsvarende vækst til 1,6 pct.

Den individuelle realvækst for personer, der er enlige pensionister (EF) i lejebolig i både 1995 og 2002, jf. søjlen samme person, udgør i gennem­snit 0,5 pct. om året. Det svarer stort set til udviklingen for familietype­panelets enlig pensionist i lejebolig (160) i samme periode.

For kategorien af enlige pensionister (EF) er den gennemsnitlige årlige realvækst i perioden 1995-2002 godt 1 pct. Den højere vækst skyldes, at de nye enlige pensionister, der kommer til, i gennemsnit har højere supplerende pensioner end dem, der dør.

---

[1] Se endvidere Fordeling og Incitamenter 2002, side 129f.

[2] Numre i parentes refererer til familietypenumre i bilagstabel B.1-B.22.

[3] Rådighedsbeløbet er beregnet som summen af løn, overførselsindkomst, kapitalind­komst og nettoindkomst vedr. ejerbolig fratrukket udgifter til fagforening, A-kasse, efterlønsbidrag, skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, bolig og daginsti­tution. En detaljeret beskrivelse af den anvendte definition af rådighedsbeløbet i dette kapitel findes i appendiks 2.1.

[4] Skattenedsættelsen skønnes samlet at øge arbejdsudbuddet med 10.000-12.000 fuld­tidsbeskæftigede, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2003, boks 6.4, side 156.

[5] I beregningen af ATP-indkomsten er indregnet, at hver ny årgang af pensionister i gennemsnit har en lidt højere ATP-indkomst end årgangen før. I dette tilfælde afviges der således lidt fra reglen om, at familierne hvert år er i samme situation.  

[6] Overstiger summen af kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte et grænsebeløb pr. måned svarende til henholdsvis ca. 80 pct. af dagpengemaksimum for forsørgere og ca. 60 pct. for ikke-forsørgere, reduceres hjælpen med differencen. Loftet beregnes før skat, således at alle beløb er bruttobeløb. Reduktionen sker primært i eventuel særlig støtte og subsidiært i boligstøtten. Samtidig er fradraget for gifte kontanthjælpsmodtagere før modregning i ægtefællens indkomst forhøjet fra 12,21 kr. til 29,74 kr. pr. time, således at det er muligt at beholde en større del af lønnen, før der sker fradrag i ægtefællens indkomst. For ægtepar på forsørgersats (kontanthjælp) nedsættes kontanthjælpen des­uden fra 1. juli 2003 med 531 kroner pr. måned pr. person (før skat), hvis den forud­gående tid på kontanthjælp overstiger seks sammenhængende måneder. Se i øvrigt kapitel 7.

[7] Forudsat landsgennemsnitlige stigninger i ejendomsvurderingerne uden skattestop svarende til kontantprisstigningen året før, dvs. i 2003, 2004 og 2005 henholdsvis 3,7 pct., 3,3 pct. og 4,5 pct. Uden skattestoppet ville stigningen i kontantpriserne dog for­mentlig være lidt mindre som følge af den afdæmpende effekt af de i denne situation stigende ejendomsværdiskatter.

[8] Der er forudsat en satsreguleringsprocent på 2,6 i overensstemmelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

[9] Forskellen mellem de faktiske og de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger i den offentlige sektor, de såkaldte reststigninger, medregnes som udgangspunkt ikke i fami­lietypeberegningerne, da fx anciennitetsstigninger ville indebære, at familien principielt ikke længere er i samme situation. Se Fordeling og incitamenter 2002, side 137f, hvor systematiske forskelle i lønstigningerne mellem LO’ere, funktionærer og offentligt an­satte er forklaret.

[10] Afdrag har karakter af opsparing. Derfor er det i familietypeberegningerne generelt valgt ikke at fratrække afdragene på prioritetslån i de beregnede rådighedsbeløb. Som følge heraf har udbredelsen af afdragsfrie lån ingen effekt på de viste stigninger. I bereg­ningerne forudsættes, at 1. års ejerne finansierer købet med 30-årige fast forrentede lån. I 2003 blev 41 pct. af alle nyudstedte lån dog optaget som rentetilpasningslån, hvor lånene omlægges til den aktuelle rentesats med ét til flere års mellemrum. Det indebærer en besparelse i forhold til låntagning med 30-årige fast forrentede lån. Besparelsen skal dog ses i lyset af risikoen for stigning i lånerenten frem mod det tidspunkt, hvor lånet skal refinansieres.

[11] Med de valgte forudsætninger om husleje og indkomst blev den delvist ledige LO’er berettiget til boligstøtte i 2000, hvilket ikke var tilfældet i de foregående år. Se også afsnit 2.4.

[12] Familietyper med 2 børn forudsættes at have 1 barn i børnehave og 1 barn i SFO. For familietyper med 1 barn, dvs. aktuelt kun en enlig delvis ledig LO’er med 1 barn (181), antages barnet at være i børnehave. Denne børnekombination er valgt, fordi det er den hyppigst forekommende, jf.Fordeling og incitamenter, 2002, side 169.

[13] Garantitillægget kan være op til 1 pct. i 2000, 2 pct. i 2001 og 3 pct. af udgiften til det pågældende pasningstilbud i de efterfølgende år.

[14] For konkrete beregningseksempler henvises til publikationen Sociale ydelser i relevante år fra Forsikringsoplysningen.

[15] Der findes ikke statistisk repræsentative oplysninger om udviklingen efter 2002.