4. Personer med relativt lav indkomst

4. Personer med relativt lav indkomst

4.1. Indledning

I dette kapitel defineres lavindkomstgruppen som de personer, der har indkomster under enten 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten for  hele befolkningen. Der er dermed tale om et relativt lavindkomstmål, fastsat i forhold til indkomsterne i befolkningen som helhed, jf. boks 4.1.[1]

Boks 4.1. Afgrænsning af lavindkomstgruppen

Lavindkomstgruppen i en given befolkning afgrænses hyppigt som de personer, der har en lavere disponibel indkomst end en indkomstgrænse, der fastlægges udfra indkomsterne i befolkningen som helhed. Der er dermed tale om en relativ afgrænsning. Der tages ofte udgangspunkt i medianindkomsten: Befolkningen rangordnes efter stigende indkomst, og indkomsten hos den midterste person i fordelingen benævnes medianindkomsten. På grund af progressiviteten i skattesystemet og forskelle i beskatningen af forskellige typer af indkomst er det hensigtsmæssigt at opgøre indkomsten efter skat og inklusive eventuelle skattefrie overførsler – dvs. den disponible indkomst. Internationalt er det almindeligt at afgrænse lavindkomstgruppen som den gruppe af personer, der har indkomster under henholdsvis 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det kan blandt andet afhænge af indkomstfordelingen i det enkelte land, om det er hensigtsmæssigt at sætte grænsen ved 50 eller 60 pct.

Størrelsen af lavindkomstgruppen angiver alene, hvor mange personer der i et bestemt år ligger i den nederste ende i indkomstfordelingen og dermed har en klart lavere indkomst end det typiske i befolkningen som helhed i det konkrete år. Hvis eksempelvis alle personer i befolkningen havde dobbelt så store disponible indkomster, ville lavindkomstgruppens størrelse og sammensætning være uændret.

At en person tilhører lavindkomstgruppen, er således ikke ensbetydende med, at vedkommende opfatter sig selv som dårligt stillet. Forskelle i øns­ker, muligheder og vilkår indebærer, at nogle med indkomster over græn­sen kan opfatte sig som dårligt stillede, mens andre med indkomster under grænsen ikke opfatter sig som dårligt stillede. Det skyldes blandt andet, at en del af de observerede indkomstforskelle i befolkningen må tilskrives resultatet af forskellige valg, som folk frivilligt træffer, herunder fx valget mellem arbejde og fritid og valget mellem arbejde og uddan­nelse.

Desuden vil en stor del af de opgjorte indkomstforskelle i et bestemt år typisk afspejle, at personer i forskellige aldre befinder sig på for­skellige stadier i livsforløbet. Indkomstforskellene set over hele livsforløb er derfor betydelig mindre end indkomstforskellene i et givet år, jf. kapitel 3. Tilsvarende kan der være betydelig variation i forbrugsbehovet over livsforløbet.

Endvidere er den løbende indkomst ikke et præcist mål for forbrugsmu­lighederne. Det skyldes, at unge typisk opbygger gæld, mens midaldrende i højere grad opbygger formue, og de ældre typisk tærer på den formue, de har opbygget i arbejdslivet. Derfor vil de løbende disponible indkom­ster typisk overvurdere forskellene i reelle forbrugsmuligheder på tværs af aldersgrupper.

De opgjorte indkomster afspejler heller ikke det forhold, at en række af de særlige ydelser, det offentlige og andre stiller til rådighed for fx pensionis­ter og studerende mfl., gives i form af diverse rabatter mv. Det gælder fx muligheden for indefrysning af ejendomsskat­ter, nedsat licensbetaling samt rabatordninger i forbindelse med transport og diverse kulturtilbud mv.

Endelig har den tekniske definition af den disponible indkomst og det forudsatte omfang af stordriftsfordele ved at være flere i en familie en be­tydning for sammenligningen af indkomster, jf. appendiks 3.1. I kapitel 5 og appendiks 4.1 findes følsomhedsberegninger for omfanget af stordrifts­fordele, samt for valg af lavindkomstgrænse.

Nogle af de centrale konklusioner i kapitlet er:

·  I 2002 havde omkring 225.000 personer, svarende til ca. 4,2 pct. af befolkningen en disponibel indkomst under 50 pct. af medianind­komsten i befolkningen, mens godt 470.000 personer, svarende til ca. 8,9 pct. af befolkningen, havde indkomster under 60 pct. af median­indkomsten.

·  Lavindkomstgrupperne i Danmark er mindre end i de fleste andre OECD-lande.

·  I 2002 var 39.000 børn svarende til 3,3 pct. af alle børn under 18 år i lavindkomstgruppen med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Andelen af børn i lavindkomstgruppen er betydeligt mindre end i de fleste andre OECD-lande.

·  Unge uddannelsessøgende, selvstændige, indvandrere og personer med langvarig kontanthjælp er overrepræsenterede i lavindkomstgrup­pen.

·  Lavindkomstgruppens størrelse har været ret stabil i den betragtede periode fra 1983-2002.

·  De samme personer er typisk kun i lavindkomstgruppen i kort tid, og relativt få personer er i lavindkomstgruppen gennem mange år.

·  Indkomsterne over et helt liv er mere lige fordelt end indkomsterne i et enkelt år, og næsten ingen har (anslåede) livsindkomster under 50 pct. eller 60 pct. af median(livs)indkomsten.

I afsnit 4.2 vises størrelsen af lavindkomstgrupperne i Danmark i perioden 1983-2002. I afsnit 4.3 belyses indkomsternes fordeling på alder og set over livsforløb. I afsnit 4.4 analyseres mobiliteten ud af lavindkomstgrup­pen, og i afsnit 4.5 vises lavindkomstgruppens sammensætning. I afsnit 4.6 belyses afslutningsvis andelen af børn i lavindkomstgruppen.

4.2. Andel af befolkningen med relativt lave indkomster

Lavindkomstgrupperne i Danmark er mindre end i næsten alle andre OECD-lande. I en undersøgelse fra OECD, som bygger på oplysninger fra midten af 1990’erne, har kun Finland en marginalt lavere andel af befolkningen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten end Danmark, jf. figur 4.1.a.[2]

Figur 4.1. Andel af befolkningen med relativ lav indkomst i forskellige vestlige lande, midten af 1990’erne

a. Indkomst under 50 pct. af medianen	b. Indkomst under 60 pct. af medianen

Anm.:  Ækvivalensfaktoren er 0,5 og indkomsten er opgjort på husstandsniveau. Dette er i modsætning til analysen i dette kapitel, der er opgjort på basis af familiens samlede indkomst og en ækvivalensfaktor på 0,6 svarende til lidt lavere stordriftsfordele ved at være flere i en familie.

Kilde:  Trends and Driving Factors in Income Distribution and Poverty in the OECD-Area, OECD 2000.

Afgrænses lavindkomstgruppen i stedet ved 60 pct. af medianindkomsten, er også Schweiz og Sverige på niveau med eller lidt under Danmark med hensyn til lavindkomstgruppens relative størrelse, jf. figur 4.1.b.

Sættes grænsen for relativ lav indkomst ved 50 pct. af median­indkomsten, svarende til en disponibel indkomst på 73.700 kr. i 2002, tilhører 4,2 pct. af befolkningen eller ca. 224.000 personer lavindkomstgruppen i 2002, jf. tabel 4.1. Sættes lavindkomstgrænsen ved 60 pct. af medianindkomsten, svarende til en disponibel indkomst på 88.400 kr. i 2002, tilhører 8,9 pct. af befolkningen, eller ca. 472.000 personer, lavindkomstgruppen i 2002.

Tabel 4.1. Personer med relativt lav indkomst, 1983-2002

	1983	1993	2002
	2002 - prisniveau
Medianindkomst i befolkningen, kroner	116.700	123.800	147.400
	1.000 personer
Indkomst<50 pct. af medianen i befolkningen i året	237	212	224
Indkomst<60 pct. af medianen i befolkningen i året	457	379	472
	Andel af befolkningen, pct.
Indkomst<50 pct. af medianen i befolkningen i året	4,8	4,1	4,2
Indkomst<60 pct. af medianen i befolkningen i året	9,2	7,4	8,9

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Den andel af befolkningen, som har indkomster under 50 pct. (eller 60 pct.) af medianindkomsten, er faldet lidt fra 1983 og frem til midten af 1990’erne og er derefter igen steget lidt frem mod 2002, jf. figur 4.2.

Figur 4.2. Andel af befolkningen med relativt lav indkomst, 1983-2002

a. Indkomst under 50 pct. af median	b. Indkomst under 60 pct. af median

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Lavindkomstgruppernes størrelse har derved udviklet sig efter nogenlunde samme mønster som de samlede indkomstforskelle i befolkningen målt ved ændringer i Gini-koefficienten fra 1983 til 2002, jf. kapitel 3.

Realvæksten i medianindkomsten i befolkningen udgør i alt 26 pct. i perioden 1983 til 2002, jf. tabel 4.2. I den samme periode er den gennemsnitlige disponible indkomst for gruppen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten vokset 30 pct. realt, mens gruppen med indkomster under 60 pct. af medianindkomsten har haft en real­indkomstvækst på 29 pct. Den disponible realindkomst for personer i lavindkomstgrupperne er dermed gennemsnitligt vokset lidt hurtigere end medianindkomsten i befolkningen set over den betragtede periode. Samtidig er indkomstforskellene i lavindkomstgrupperne blevet lidt mindre, jf. appendiks 4.2.

Tabel 4.2. Medianindkomst i befolkningen og den gennemsnitlige disponible indkomst i lavindkomstgrupperne, 1983-2002

	1983	1993	2002	Realvækst
1983-2002				1993-2002
	kr. (2002 - prisniveau)				Pct.
Medianindkomst i befolkningen	116.700		123.800	147.400	26		19
50 pct. af medianindkomsten	58.400		61.900	73.700	26		19
60 pct. af medianindkomsten	70.000		74.300	88.400	26		19
Grænse ml. 1. og 2. indkomstdecil	71.400		80.300	90.800	27		13
Gennemsnitlig disponibel indkomst i lavindkomstgrupperne:
Indkomst < 50 pct. af median	41.600		44.400	54.000	30		22
Indkomst < 60 pct. af median	53.500		55.700	69.100	29		24
Gennemsnitsindkomst i 1. decil.	54.900		61.500	71.500	30		16

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Som en illustration af, at der er tale om et relativt lavindkomstmål, kan lavindkomstgrænsen i 1983 i de følgende år fastholdes på det samme reale niveau, som var gældende i 1983. Andelen af befolkningen under denne grænse falder gradvist i takt med, at realindkomsterne i lavindkomst­gruppen stiger. I 2002 har 2,3 pct. af befolkningen indkomster under den reale lavindkomstgrænse (givet ved 50 pct. af medianindkomsten) for 1983, mens der i 1983 var 4,8 pct. i denne gruppe. I 1993 er tallet 3,5 pct., jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Personer med indkomst under lavindkomstgrænsen for 1983

	1983		1993	2002
	2002 - prisniveau
Medianindkomst i befolkningen, kroner		116.700	123.800	147.400
	1.000
Indkomst<50 pct. af medianen i befolkningen i 1983		237	180	121
Indkomst<60 pct. af medianen i befolkningen i 1983		457	305	191
	Andel af befolkningen, pct.
Indkomst<50 pct. af medianen i befolkningen i 1983		4,8	3,5	2,3
Indkomst<60 pct. af medianen i befolkningen i 1983		9,2	6,0	3,6

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.


4.3. Indkomsternes fordeling på alder og over livsforløbet

De målte indkomstforskelle i et bestemt år kan i stort omfang tilskrives, at personer i forskellige aldre befin­der sig på forskellige stadier i livs­forløbet og at indkomsterne varierer systematisk med alderen, jf. figur 4.3.

Figur 4.3. Disponibel indkomst fordelt på alder, 2002

a. Gennemsnitlig disponibel indkomst for hele befolkningen fordelt efter alder	b. Andel under 50 og 60 pct. af medianen opdelt efter alder

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

For hjemmeboende børn og unge afspejler de opgjorte disponible indkomster primært størrelsen af forældrenes indkomster, fordi fam­ilieindkomsten antages ligeligt fordelt på alle familiens medlemmer, jf. kapitel 3. I 18-20-års alderen falder den opgjorte indkomst derfor kraftigt i takt med, at de unge flytter hjemmefra.

Voksne i 20’erne er ofte uddannelsessøgende og har begrænset arbejds­markedserfaring. Derfor er indkomsten relativt lav i denne periode, men vokser derefter kraftigt i takt med færdiggørelsen af uddannelse og stigende arbejdsmarkedserfaring.

Erhvervsindkomsten, vokser typisk med alderen, i takt med stigende erhvervserfaring. For personer i 30’erne vokser den opgjorte disponible indkomst dog kun lidt, fordi indkomsten ofte skal forsørge børn. Fra starten af 40’erne frem til midten af 50’erne vokser indkomsten blandt andet i takt med, at børnene flytter hjemmefra og dermed ikke skal forsørges af forældrenes indkomst.

Indkomsten falder fra midten af 50’erne blandt andet som følge af gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Blandt gruppen af pensionister er der en tendens til, at de gennemsnitlige disponible indkomster aftager med stigende alder. Det afspejler, at de yngre pensionistårgange i større omfang end de ældre har supplerende indkomster udover folkepensionen, herunder især udbetalinger fra private pensionsordninger og ATP[3].

En forholdsvis stor andel af de ældste pensionister har således ingen eller kun ganske beskedne supplerende indkomster udover folkepensionen. Andelen af de enkelte årgange med indkomster under 60 pct. af medianindkomsten i befolkningen vokser derfor med alderen. Nettovær­dien af folkepensionen efter skat ligger således under lavindkomstgrænsen på 60 pct. af medianindkomsten i befolkningen, men over lavind­komstgrænsen på 50 pct. af medianindkomsten. Der er derfor næsten in­gen folkepensionister i lavindkomstgruppen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten.

Andelen af folkepensionister med indkomster under 60 pct. af median­indkomsten vil i de kommende år gradvist reduceres i takt med tilgangen af nye pensionistårgange med større private pensioner. Udviklingen i indkomstfordelingen blandt pensionister og i de ældre pensionisters forbrugsmuligheder skal ses i lyset af, at de supplerende (typisk obligatoriske) pensionsordninger delvist fortrænger anden opsparing.

For de nuværende pensionister vil den skattepligtige engangsydelse i 2003 og indførelsen af den supplerende pensionsydelse fra 2004, som er målrettet folkepensionister med beskedne supplerende indkomster, i et vist omfang reducere andelen med indkomster under 60 pct. af median­indkomsten

Variationer i indkomsterne over livsforløbet betyder, at antallet af personer i lavindkomstgruppen reduceres væsentligt, når opgørelsen base­res på skøn over gennemsnitlige disponible indkomster gennem hele livs­forløb. Stort set ingen skønnes således at have gennemsnitlige livsind­komster under 50 pct. af median(livs)indkomsten. Ca. 0,6 pct. har en gennemsnitlig indkomst under 60 pct. af median(livs)indkomsten, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4. Lavindkomstgrænser i 2002 og for anslåede livsindkomster for de 18-90-årige

	2002		Livsindkomster
Andel af medianindkomst, pct.	Indkomst-grænse, kr.	Andel under indkomst-grænsen, pct.	Indkomst-grænse, kr.	Andel under indkomst-grænsen, pct.
50	73.700	4,2	79.600	0,1
60	88.400	8,9	95.500	0,6
70.	103.200	17,4	111.400	3,6
80.	117.900	27,9	127.400	12,8
90.	132.700	38,8	143.300	29,2
Under median	147.400	50,0	159.200	50,0

Kilde:  Beregninger på basis af sammensatte livsindkomster, jf. kapitel 3.

Den lavere andel under lavindkomstgrænsen i et livsindkomstperspektiv afspejler, at meget få personer har en relativt lav indkomst over en længere årrække. Således har under 2 pct. mindre end halvdelen af medianind­komsten i mere end 20 pct. af livsforløbet. Omvendt har 90 pct. mere end halvdelen af medianindkomsten i over 90 pct. af livsforløbet, jf. tabel 4.5. Det afspejler som nævnt blandt andet, at indkomsten typisk stiger med alderen i takt med erhvervserfaring og færdiggørelse af uddannelse.

Tabel 4.5. Andel af livet med indkomst under lavindkomstgrænsen

	Alle		Personer med livsindkomst under 70 pct. af median(livs)indkomsten
Andel af livet med indkomst under 50 pct. af medianen, pct.	Andel, pct.	Kumuleret, pct.	Andel, pct.	Kumuleret, pct.
Over 50	0,1	0,1	2,2	2,2
40-50	0,1	0,2	2,6	4,8
30-40	0,4	0,6	7,7	12,5
20-30	1,3	1,9	16,0	28,5
10-20	7,7	9,6	30,1	58,6
Under 10	51,3	60,9	33,4	92,0
Ikke under lavindk.grænsen	39,2	100,0	8,2	100,0
I alt	100,0		100,0

Kilde:  Beregninger på basis af sammensatte livsindkomster, jf. kapitel 3.

I et livsindkomstperspektiv ligger personerne med de laveste indkomster nærmere 70 pct. og 80 pct. af medianindkomsten. Knap 13 pct. har en gennemsnitlig livsindkomst under 80 pct. af medianlivsindkomsten, og 3,6 pct. har en gennemsnitlig indkomst under 70 pct. af medianlivs­indkomsten, jf. tabel 4.4.

Personer med en relativt lav livsindkomst tilhører ikke nødvendigvis lavindkomstgruppen de enkelte år. Af gruppen med livsindkomster under 70 pct. af medianen har 29 pct. tilhørt lavindkomstgruppen i over 20 pct. af livsforløbet og 30 pct. i mellem 10 og 20 pct. af livsforløbet. De sidste 42 pct. tilhører lavindkomstgruppen under 10 pct. af livsforløbet. Der er således kun et begrænset sammenfald mellem de personer, der tilhører lavindkomstgruppen et enkelt år, og de personer, der har en relativt lav indkomst set over hele livet, jf. tabel 4.5.

Blandt de 18-66-årige er der en klar sammenhæng mellem beskæftigelses­status i forhold til arbejdsmarkedet og sandsynligheden for at være i lavindkomstgruppen, jf. afsnit 4.5. Når lavindkomstgruppen opgøres med udgangspunkt i indkomsterne i et bestemt år, er blandt andet gruppen af uddannelsessøgende, fuldt ledige og selvstændige overrepræsenteret i lavindkomstgruppen, mens fx gruppen af førtidspensionister er underre­præsenteret, jf. figur 4.4.a.

Figur 4.4. Andele med relativt lav indkomst efter beskæftigelsesstatus, 18-66-årige

a. Andel med årsindkomst under 60 pct. af medianindkomsten, 2002	b. Andel med anslået livsindkomst under 80 pct. af median(livs)indkomsten

Anm.:  Afgrænsningen i de to figurer er valgt, så gruppen med relativt lav indkomst defineret udfra henholdsvis indkomsterne i 2002 og de skønnede livsindkomster udgør nogenlunde lige store andele af befolkningen. Kategoriseringen af personer efter arbejdsmarkedsstatus i figur 4.4.b afspejler adskillige konstruerede livsforløb fra det 18. til det 66. år. Et enkelt livsforløb kan fx bestå af en periode som uddannelsessøgende, efterfulgt af en periode som lønmodtager og derefter en periode som efterlønsmodtager eller førtidspensionist. Fordelingen af livsindkomster for fx kategorien af uddannelsessøgende afspejler således de forventede, gennemsnitlige indkomster over hele livsforløbet for personer, som i et bestemt år er uddannelsessøgende.

Kilde:  Beregninger på basis af sammensatte livsindkomster, jf. kapitel 3.

Dette mønster ændres imidlertid væsentligt, når andelen med relativt lav indkomst i stedet opgøres med udgangspunkt i de skønnede livsindkoms­ter, jf. figur 4.4.b. Blandt personer, som i et bestemt år er uddannel­sessøgende, er det således en relativt lille andel, der har en lav forventet livsindkomst – her opgjort som andelen med livsindkomster under 80 pct. af median(livs)indkomsten.

Omvendt er personer, som i et bestemt år er førtidspensionister, over­repræsenteret i gruppen med en relativt lav forventet livsindkomst. Førtidspensionister har i gennemsnit en relativt lav livsindkomst, fordi de set over et helt livsforløb typisk ikke har haft samme muligheder for at optjene erhvervsindkomst og pensionsopsparing som personer med et  mere almindeligt  erhvervsforløb. Men når indkomsten opgøres i et enkelt år er førtidspensionister typisk ikke er blandt personerne med de laveste indkomster i det pågældende år, jf. figur 4.4.a.

Personer, som i et bestemt år er fuldt ledige, er overrepræsenterede både i gruppen med en relativt lav forventet livsindkomst og i lavindkomstgrup­pen opgjort på tværs af indkomsterne i et enkelt år. Det afspejler formentlig, at personerne med en relativ høj ledighedsrisiko, herunder ikke-forsikrede ledige, ofte er lavtuddannede eller på anden måde savner tilstrækkelige kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.

4.4. Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen

Der er stor udskiftning blandt personerne med relativt lav indkomst. Omkring 60 pct. af de 212.000 personer, som havde indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i 1993, var året efter – altså i 1994 – ikke længere i lavindkomstgruppen, jf. figur 4.5.a.

I de følgende år forlader stadig flere af de oprindelige 212.000 personer lavindkomstgruppen, selv om nogle dog vender tilbage igen. I 2002 havde 9 pct. (eller 19.200) af de 212.000 personer fortsat indkomster under 50 pct. af medianindkomsten. Det vil sige, at 91 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 ikke længere var i lavindkomstgruppen i 2002. Kun ca. 2.500 personer, eller ca. 1 pct. af lavindkomstgruppen i 1993, har haft indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i alle årene fra 1993 til 2002.

Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen indebærer, at mange personer, som på et givet tidspunkt er i lavindkomstgruppen, med tiden rykker højt op i indkomstfordelingen. Blandt personer i lavindkomstgruppen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i 1993 har ca. en fjerdedel efter 5 år indkomster over medianindkomsten, dvs. de tilhører den halvdel af befolkningen, der har de højeste indkomster, jf. figur 4.5.b. I 2002, altså efter 9 år, er denne andel vokset til op mod 1/3. Godt halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen fra 1993 har i 2002 indkomster under medianindkomsten.

Endelig er 18 pct. af personerne i lavindkomstgruppen i 1993 døde eller udvandrede i 2002.

Figur 4.5. Udviklingen frem til 2002 for personer med relativt lav indkomst i 1993

Lavindkomstgrænse: 50 pct. af medianindkomsten
a. Afgang fra lavindkomstgruppen	b. Placering efterfølgende år
Lavindkomstgrænse: 60 pct. af medianindkomsten
c. Afgang fra lavindkomstgruppen	d. Placering efterfølgende år

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Der er også stor mobilitet ud af gruppen med indkomster under 60 pct. af medianen, jf. figur 4.5.c, men den er mindre end for gruppen med indkomster under 50 pct. af medianen. Mønsteret for placeringen i indkomstfordelingen i de efterfølgende år er stort set det samme som for persongruppen med indkomster under 50 pct. af medianen, jf. figur 4.5.d.

Mobiliteten ud af lavindkomstgruppen var stort set lige så stor for de personer, der tilhørte gruppen i 1995, 1997 og 1999, som for dem, der var i lavindkomstfamilier i 1993, jf. figur 4.6.

Figur 4.6. Afgang fra lavindkomstgruppen, 1993, 1995, 1997 og 1999

a. Indkomst under 50 pct. af median	b. Indkomst under 60 pct. af median

Anm.:  Inkl. personer, der er vendt tilbage til lavindkomstgruppen i efterfølgende år. Kurverne viser, hvor stor en andel af personerne i lavindkomstgruppen i henholdsvis 1993, 1995, 1997 og 1999, der også er i lavindkomstgruppen i de følgende år.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Der er ligeledes betydelig mobilitet ud af lavindkomstgruppen for både indvandrere, fuldt ledige, unge, uddannelsessøgende, enlige uden børn og selvstændige, jf. figur 4.7. Disse grupper er generelt overrepræsenterede i lavindkomstgruppen.

Figur 4.7. Placering efterfølgende år for personer med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i 1993

a. Indvandrere inkl. Efterkommere	b. Fuldt ledige mfl.
c. Uddannelsessøgende	d. Personer i alderen 18-29-år
e. Enlige uden børn under 67 år	f. Selvstændige og medhj. ægtefæller

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Blandt indvandrerne i lavindkomstgruppen i 1993 er en høj andel udvandret i løbet af den mellemliggende periode, jf. figur 4.7.a. Det drejer sig hovedsagelig om personer fra Vesteuropa og USA. Blandt de tilbageværende indvandrere, der i højere grad kommer fra ikke-vestlige lande, tilhører over 60 pct. fortsat den fjerdedel af befolkningen, der har de laveste indkomster, og 18 pct. er fortsat i lavindkomstgruppen i 2002. Indkomstmobiliteten blandt indvandrere, der bliver i landet er dermed mindre end for andre grupper.

Blandt fuldt ledige i lavindkomstgruppen i 1993 tilhører halvdelen fortsat den fjerdedel af befolkningen med de laveste indkomster, og 10 pct. er fortsat i lavindkomstgruppen i 2002, jf. figur 4.7.b.

Blandt uddannelsessøgende i lavindkomstgruppen i 1993 tilhører over halvdelen den halvdel af befolkningen, der har de højeste indkomster i 2002, jf. figur 4.7.c. Da uddannelsessøgende i høj grad er i alderen 18-29 år og ofte er enlige uden børn, har en høj andel af personerne med disse karakteristika ligeledes indkomster over medianindkomsten i 2002, jf. figur 4.7.d og 4.7.e.

Blandt selvstændige i lavindkomstgruppen i 1993 er der sammenlignet med unge, enlige og uddannelsessøgende en lidt mindre andel med ind­komster over medianindkomsten i 2002. Sammenlignet med indvandrere og fuldt ledige tilhører en væsentlig mindre andel den fjerdedel af befolkningen, der har de laveste indkomster i 2002, jf. figur 4.7.f.

4.5. Lavindkomstgruppens sammensætning

Forskellige grupper i den danske befolkning er ikke repræsenteret i sam­me grad i lavindkomstgruppen. Med de valgte opdelinger er indvandrere, enlige under 67 år uden børn, 18-29-årige, selvstændige, fuldt ledige og uddannelsessøgende fx overrepræ­senterede i lavindkomstgruppen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten i 2002, mens par under 67 år, personer over 40 år generelt, lønmodtagere, efterlønsmodtagere og førtidspensionister er underrepræsenterede i lavindkomstgruppen, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.6. Hvem er i lavindkomstgruppen (personer med indkomst under 50 pct. af medianindkomsten), 2002

	Andel af  befolk-ningen	Andel som er i lavindkomst­gruppen	Andel af lavindkomst­gruppen	Indeks1)  (overrepræ-sentation)
	Pct.
Befolkningen i alt	100	4,2	100	100
Boform:
Ejere	60,8	2,2	31,3	51
Lejere	39,2	7,2	68,3	174
Herkomst:
Dansk oprindelse	92,3	3,6	79,0	86
Indvandrere	7,7	11,5	21,0	273
Familiekategori:
Enlige under 67 år u.børn	15,2	15,3	55,2	363
Enlige forsørgere	7,8	5,4	9,9	127
Enlige over 66 år	6,5	1,4	2,1	32
Par under 67 år uden børn	19,1	1,9	8,5	45
Par med børn	44,0	2,2	23,0	52
Par, 1 eller begge o. 66 år	7,5	0,7	1,3	17
Aldersgruppe, år:
Under 18	21,9	3,3	17,3	79
18-24	7,7	19,3	35,4	460
25-29	6,8	9,8	15,7	231
30-39	15,2	3,8	13,8	91
40-49	14,0	2,2	7,3	52
50-59	14,2	1,4	4,8	34
60-66	7,2	1,5	2,5	35
Over 66	13,1	1,1	3,3	25
Beskæftigelsesstatus: 2)
18-66-årige i alt.	65,0	5,2	79,5	122
heraf:
Lønmodtagere	35,0	0,7	5,9	17
Selvstændige og lign.	3,4	11,5	9,2	271
Delvist beskæftigede	6,5	5,3	8,1	125
Fuldt ledige mfl.	3,8	11,8	10,7	282
Uddannelsessøgende	6,0	24,2	34,2	570
Efterløn mv.	3,2	0,6	0,5	16
Førtidspensionister	4,9	1,0	1,2	24
Øvrige 18-66-årige	2,2	18,6	9,8	445

1)         Indekset er beregnet som (andelen af lavindkomstgruppen/andel af befolkningen) gange med 100. Et indeks over 100 betyder således, at den enkelte kategori er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen. Modsat indikerer et indeks under 100, at gruppen er underrepræsenteret i lavindkomstgruppen.

2)         Jf. omtale i appendiks 7.1.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Fra 1993 til 2002 er navnlig andelen af unge uddannelsessøgende og fuldt ledige mfl. i lavindkomstgruppen vokset, jf. tabel 4.7.

Tabel 4.7. Hvem er i lavindkomstgruppen (personer med indkomst under 50 pct. af medianindkomsten), 1983, 1993 og 2002

	Andel som er i lavindkomst­gruppen			Andel af lavindkomst­gruppen
	1983	1993	2002	1983	1993	2002
	Pct.
Befolkningen i alt	4,8	4,1	4,2	100	100	100
Boform:
Ejere	3,9	2,9	2,2	52,3	43,5	31,3
Lejere	6,0	6,0	7,2	47,7	56,5	68,7
Herkomst:
Dansk oprindelse	.	3,8	3,6	.	87,1	79,0
Indvandrere	.	10,9	11,5	.	12,9	21,0
Familiekategori:
Enlige under 67 år u. børn	12,6	14,4	15,3	33,8	52,1	55,2
Enlige forsørgere	10,7	4,0	5,4	14,0	7,3	9,9
Enlige over 66 år	2,0	2,0	1,4	2,4	3,1	2,1
Par under 67 år uden børn	2,2	1,9	1,9	7,4	8,1	8,5
Par med børn	3,7	2,6	2,2	40,0	28,2	23,0
Par, 1 eller begge o. 66 år	1,5	0,7	0,7	2,5	1,3	1,3
Alder, år:
Under 18	5,8	3,6	3,3	28,6	18,1	17,3
18-24	9,8	13,9	19,3	22,1	33,8	35,4
25-29	6,2	5,8	9,8	9,4	11,3	15,7
30-39	4,7	3,7	3,8	15,8	13,2	13,8
40-49	3,5	2,5	2,2	9,0	9,1	7,3
50-59	3,2	2,5	1,4	7,0	6,9	4,8
60-66	2,8	2,3	1,5	4,2	3,6	2,5
Over 66	1,5	1,3	1,1	3,9	4,1	3,3
Beskæftigelsesstatus: 1)
18-66-årige i alt	5,0	4,9	5,2	67,5	77,8	79,5
heraf:
Lønmodtagere	.	1,1	0,7	.	8,5	5,9
Selvstændige o.lign.	.	11,0	11,5	.	10,7	9,2
Delvist beskæftigede	.	5,1	5,3	.	11,0	8,1
Fuldt ledige mfl.	.	8,5	11,8	.	10,4	10,7
Uddannelsessøgende	.	17,2	24,2	.	24,1	34,2
Efterløn mv.	.	0,5	0,6	.	0,3	0,5
Førtidspensionister	.	3,8	1,0	.	4,9	1,2
Øvrige 18-66-årige	.	10,5	18,6	.	5,2	9,8

1)  Jf. note 2 til tabel 4.6.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Uddannelsessøgende udgør godt 1/3 af lavindkomstgruppen i 2002 mod cirka ¼ i 1993. Det afspejler blandt andet, at en større andel af de unge er uddannelsessøgende i 2002, samt at en lidt større andel af de uddannel­sessøgende i 2002 er udeboende sammenlignet med 1993. Opgørelsen af den disponible indkomst tager udgangspunkt i familiens ind­komst, jf. kapitel 3, og hjemmeboende unge har derfor andel i forældrenes indkomst, mens det ikke er tilfældet for udeboende. Det bemærkes, at SU-modtagere har mulighed for at optage lån på særlige vilkår (SU-lån), hvilket ikke er medregnet i indkomsten.

Den stigende andel af fuldt ledige mfl. med relativt lav indkomst, som primært udgøres af kontanthjælpsmodtagere, skal ses på baggrund af, at det samlede antal af fuldt ledige mfl. er faldet betydeligt i samme periode. Andelen af fuldt ledige mfl. i lavindkomstgruppen er således uændret.

Andelen af gruppen af indvandrere, som er i lavindkomstgruppen, er næs­ten uændret fra 1993 til 2002, men som følge af stigningen i det samlede antal indvandrere og efterkommere er indvandrergruppens andel af lav­indkomstgruppen vokset fra knap 13 pct. i 1993 til 21 pct. i 2002.

Der er et betydeligt sammenfald mellem flere af de grupper, der er enten over- og underrepræsenterede i lavindkomstgruppen – fx er ud­dannelsessøgende ofte enlige uden børn i alderen 18-24 år,  der bor i lejebolig.

Når der korrigeres for dette sammenfald, er det navnlig beskæftigelses­situationen, som har betydning for sandsynligheden for at tilhøre lavind­komstgruppen. Især selvstændige – som ofte har svingende indkomster – samt fuldt ledige og uddannelsessøgende har markant større sandsynlig­hed for at være i lavindkomstgruppen end fuldt beskæftigede, givet de underliggende forskelle i familieforhold, alder og oprindelse mv., jf. tabel 4.8.

Også familiesituationen har indflydelse på sandsynligheden for at være i lavindkomstgruppen. Især enlige uden børn har større sandsynlighed for at være i lavindkomstgruppen end personer i parfamilier med børn.

Tabel 4.8. Isoleret betydning af udvalgte karakteristika for sandsynligheden for at tilhøre en lavindkomstfamilie, 2002

Lavindkomstgrænse:	50 pct. af medianen	60 pct. af medianen
Sandsynlighed for standardperson, pct.	0,1	0,3
	Øget ssh. i forhold til standardperson, pct. enheder
Boform:
Lejer	0,0	0,2
Ejere	0	0
Herkomst:
Dansk oprindelse	0	0
Indvandrere	0,3	0,8
Familiekategori:
Enlige under 67 år uden børn	1,2	1,7
Enlige forsørgere	0,1	0,5
Enlige over 66 år	0,3	1,5
Par under 67 år uden børn	0,1	0,1
Par med børn	0	0
Par, 1 eller begge over 66 år	0,1	0,5
Aldersgruppe, år:
Under 18	0,2	0,6
18-24	0,5	0,7
25-29	0,3	0,4
30-39	0,1	0,2
40-49	0	0
50-59	-0,1	-0,1
60-66	-0,1	-0,2
over 66	-0,1	-0,1
Beskæftigelsesstatus:
Fuldt beskæftigede lønmodtagere	0	0
Selvstændige og medhj. ægtefæller	4,6	7,4
Delvist beskæftigede	0,5	0,9
Fuldt ledige mfl.	1,3	4,4
Uddannelsessøgende	1,7	4,0
Øvrige1)	0,8	1,3

Anm.:  I tabellen er angivet virkningen på sandsynligheden for at være i lavindkomstgruppen af de enkelte baggrundsvariable i forhold til karakteristika for en standardperson. Standardpersonen er en 40-49-årig danskfødt, fuldt beskæftiget lønmodtager i parfamilie med børn, som bor i ejerbolig. Modellen er en logistisk regressionsmodel, hvor der ikke er taget hensyn til uobserveret heterogenitet – dvs. individspecifikke forhold, som ikke opfanges af de baggrundsfaktorer, der er medtaget i modellen. Pct.enhederne er afrundet til én decimal.

1)  Øvrige omfatter her folkepensionister, efterlønsmodtagere, førtidspensionister, børn mfl.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Endvidere har alder indflydelse på sandsynligheden for relativt lav ind­komst, idet navnlig de unge 18-24-årige har en relativt stor sandsynlig­hed, mens de ældre alt andet lige har en lidt mindre sandsynlighed. Dette mønster afspejler blandt andet en forventelig indkomstudvikling set over livsforløbet, herunder betydningen af sociale ydelser til ældre.

Endelig har herkomst en vis betydning for sandsynligheden for relativt lav indkomst, når der korrigeres for betydningen af alder, beskæftigelsesstatus mv. Indvandrere og efterkommere har således større sandsynlighed for at tilhøre lavindkomstgruppen end personer med dansk oprindelse. Det kan fx afspejle forskelle i danskkundskaber, uddannelsesniveau og andre karakteristika, som der ikke er taget højde for i analysen.

Derimod har boformen stort set ingen isoleret betydning for sand­synligheden for at være i lavindkomstgruppen. Af tabel 4.6 fremgår det, at lejere er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen i 2002. Resultatet i tabel 4.8 indikerer, at overrepræsentationen i lavindkomstgruppen af lejere skyldes sammenfald med andre grupper, som fuldt ledige mfl., 18-24-årige og uddannelsessøgende, og at det er disse faktorer – og ikke boformen i sig selv – der øger sandsynligheden for at være i lavindkomst­gruppen.

4.6. Børn i familier med relativt lav indkomst

Sammenlignet med andre vestlige lande er en relativt lille andel af børnene i Danmark i lavindkomstgruppen, jf. figur 4.8. I Sverige og Finland er andelen af børn i lavindkomstgruppen lidt lavere end i Danmark, mens niveauet i Belgien og Norge er lidt højere. I alle andre lande, som indgår i sammenligningen, er en markant større andel af børnene i lavindkomstgruppen. Det gælder navnlig de angelsaksiske lande.[4]

Figur 4.8. Andel af børn med indkomst under 50 pct. af medianen i forskellige vestlige lande, midten af 1990’erne

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anm.:  Tallene er fra midten af 1990’erne. Relativ lavindkomst er defineret som disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Ækvivalensfaktoren er 0,5 og indkomsten er opgjort på husstandsniveau.

Kilde:  Trends and Driving Factors in Income Distribution and Poverty in the OECD-Area, OECD 2000

Tabel 4.9. Børn i familier med relativt lave indkomster

	1983	1993	2002
	Indkomst under 50 pct. af medianen
Antal børn (1.000)	68	38	39
Andel af alle børn, pct.	5,8	3,6	3,3
	Indkomst under 60 pct. af medianen
Antal børn (1.000)	128	77	107
Andel af alle børn, pct.	10,9	7,2	9,2

Anm.:  Ikke hjemmeboende børn under 18 år indgår ikke i analysen. Der er skønsmæs­sigt 17.000 børn under 18 år, som ikke bor hos forældrene – typisk fordi de er anbragt udenfor hjemmet – og for hvem det ikke er muligt at opgøre en retvisende indkomst.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

I 2002 havde 39.000 børn, svarende til 3,3 pct. af alle børn under 18 år i Danmark, indkomster under 50 pct. af medianindkomsten. Antallet er 43 pct. under niveauet for 1983, men stort set uændret sammenlignet med 1993, jf. tabel 4.9. Det store fald mellem 1983 og 1993 kan blandt andet henføres til indførelsen af børnefamilieydelsen i 1987.

Andelen af børn i familier med under 50 pct. af medianindkomsten var i 1983 lidt højere end andelen for befolkningen som helhed, men har siden 1987 været lavere, jf. figur 4.9.

Figur 4.9. Andel af børn under 18 år i familier med relativt lav indkomst, 1983-2002

a. Indkomst under 50 pct. af median	b. Indkomst under 60 pct. af median

Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen

107.000 børn, svarende til 9,2 pct. af alle børn, havde indkomster under 60 pct. af medianindkomsten, jf. tabel 4.9. Også andelen af børn i fami­lier med under 60 pct. af medianindkomsten var i 1983 noget højere end andelen for hele befolkningen, men har fra 1987 til 1999 været lavere. I 2002 er andelen en anelse højere end andelen for hele befolkningen. Det kan henføres til, at en stigende andel af børnene er indvandrere, hvoraf en relativt høj andel er i familier med indkomster under 60 pct. af medianen.

At et barn et enkelt år befinder sig i en familie med indkomst under lav­indkomstgrænsen, betyder ikke, at barnet vokser op i en lavindkomst­familie. Blandt gruppen af børn under 9 år i familier med mindre end 50 pct. af medianindkomsten i 1993 havde knap 60 pct. af børnene i løbet af et år bevæget sig ud af lavindkomstgruppen, jf. figur 4.10.a. Det svarer stort set til mobiliteten for hele lavindkomstgruppen.

Figur 4.10. Indkomstsituation i efterfølgende år for børn under 9 år i lavindkomstfamilier i 1993

a. Indkomst under 50 pct. af medianen	b. Indkomst under 60 pct. af medianen

Anm.: Mange unge indgår i lavindkomstgruppen, når de flytter hjemmefra, fordi de er under uddannelse. Derfor er det ved belysningen af indkomstmobiliteten i bør­negruppen hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i personer, der fortsat er under 18 år i analysens slutår, og dermed er under 9 år i 1993.

Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen

I de følgende år er denne andel øget yderligere, dvs. stadig færre af børne­ne i lavindkomstgruppen i 1993 er fortsat i gruppen de følgende år. 13 pct. af børnene under 9 år i lavindkomstgruppen i 1993 svarende til 3.000 børn er også i lavindkomstgruppen i 2002. 500 børn – eller cirka 2 pct. af børnene i lavindkomstgruppen i 1993 – er i en familie med indkomst under 50 pct. af medianen i hele perioden 1993-2002.

Blandt gruppen af børn under 9 år med indkomster under 60 pct. af medianen i 1993 havde 55 pct. forladt gruppen året efter, jf. figur 4.10.b. 21 pct. svarende til 16.000 børn er også i lavindkomstgruppen i 2002. Cirka 3 pct., svarende til 2.300 børn, er i gruppen i hele perioden.

Børn, som er indvandrere (eller efterkommere), børn af enlige forsørgere samt børn af selvstændige er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen, jf. tabel 4.10. Tilsammen udgør disse børn mere end 80 pct. af børnene i lavindkomstgruppen.

Tabel 4.10. Børn i lavindkomstgruppen (familier med indkomst under 50 pct. af medianindkomsten), 1983, 1993 og 2002

	Andel af kategorien, som er i lavindkomst­gruppen			Kategoriens andel af lavindkomst­gruppen			Kategoriens andel af alle børn
	1983	1993	2002	1983	1993	2002	2002
	Pct.
Børn i alt	5,8	3,6	3,3	100	100	100	100
Herkomst:
Dansk oprindelse	.	3,3	2,7	.	85,7	72,1	90,6
Indvandrere	.	9,3	9,9	.	14,3	27,9	9,4
Familiekategori:
Enlige forsørgere	13,4	5,1	6,8	29,8	22,4	33,9	16,5
Par med børn	4,6	3,3	2,6	70,2	77,6	66,1	83,5
Alder, år:
0-2	6,8	4,2	4,4	15,3	21,8	22,1	16,8
3-6	6,8	3,9	3,7	23,9	24,6	25,6	23,0
7-9	6,3	4,0	3,4	19,2	16,6	18,5	18,1
10-13	5,9	3,5	3,1	25,1	19,8	21,1	22,5
14-17	3,8	2,7	2,1	16,5	17,3	12,7	19,6
Forældres beskæftigelse1):
Far:
Fuldt besk.lønmod.	.	0,9	0,5	.	14,1	8,0	57,3
Selvstændig mv.	.	17,3	15,7	.	41,5	34,8	7,4
Delvist beskæftiget	.	2,7	2,2	.	5,1	3,6	5,5
Fuldt ledig	.	4,6	7,1	.	4,4	7,6	3,6
Uddannelsessøgende	.	5,2	11,6	.	1,2	3,8	1,1
Førtidspensionist	.	2,9	1,2	.	1,2	0,5	1,6
Øvrige	.	7,0	14,2	.	7,6	7,1	1,7
Ikke i husstanden.	.	4,3	5,3	.	24,9	34,5	21,9
Mor:
Fuldt besk. lønmod.	.	1,7	0,9	.	23,5	16,1	57,6
Selvstændig mv.	.	14,9	14,2	.	19,0	15,1	3,5
Delvist beskæftiget	.	2,6	2,6	.	13,1	11,7	15,0
Fuldt ledig mfl.	.	4,9	7,3	.	19,3	24,6	11,2
Uddannelsessøgende	.	6,3	9,0	.	4,9	12,0	4,4
Førtidspensionist	.	2,4	1,9	.	1,5	1,2	2,1
Øvrige	.	10,7	14,8	.	14,4	15,1	3,4
Ikke i husstanden	.	5,8	5,2	.	4,3	4,3	2,8

1)   Tal for 1993 vedrører beskæftigelsesstatus i 1994.  Disse tal er således ikke fuldt sammenlignelige med 2002. Blandt andet kan stigningen i andelen af uddannelsessøgende henføres til, at andelen af forældre, der påbegynder en uddannelse i løbet af et år er væsentlig mindre end andelen, der afslutter en uddannelse.    

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Godt 5.000 af børnene i lavindkomstgruppen i 2002 er børn af ud­dannelsessøgende forældre. Andelen af indvandrerbørn i lavindkomst­familier er vokset en anelse fra 1993 til 2002. Samtidig er andelen af børn af dansk afstamning i lavindkomstfamilier faldet cirka 13,6 pct.enheder. Det betyder, at andelen af indvandrerbørn blandt børn i lavindkomst­familier er fordoblet fra 14 til 28 pct. i denne periode.

I perioden 1983-2002 er andelen af børn i lavindkomstfamilier faldet kraftigt i alle aldersgrupper. For de 0-2-årige er der dog en tendens til et lidt mindre kraftigt fald end for de øvrige aldersgrupper.

---

[1] Nogle af analyserne i dette kapitel er tidligere offentliggjort i Lavindkomstgruppen – mobilitet og sammensætning, Beskæftigelsesministeriet mfl., juni 2004.

[2] I en ny og mere omfattende, endnu ikke offentliggjort OECD-undersøgelse med oplysninger fra omkring 2000 viser de foreløbige tal, at Danmark har den mindste andel af befolkningen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten blandt over 20 OECD-lande. 

[3] Jf. Ældres økonomiske vilkår, Socialministeriet mfl., september 2003.

[4] I den tidligere omtalte, endnu ikke offentliggjorte OECD-undersøgelse med oplys­ninger fra omkring 2000 viser de foreløbige tal, at Danmark fortsat er et af de lande, der har den laveste andel af børn i lavindkomstgruppen blandt over 20 OECD-lande.