5.1. Appendiks: Forskelle i familiernes forbrugsmønster
5.1. Appendiks: Forskelle i familiernes forbrugsmønster
Som baggrund for analysen af stordriftsfordele i afsnit 5.3 beskrives her karakteristiske forskelle i familiernes faktiske forbrugsmønster.
Par uden børn har i gennemsnit dobbelt så store disponible indkomster som enlige uden børn, derfor rækker indkomsten som udgangspunkt til et forbrug, der er dobbelt så stort. Men samtidig har par uden børn under 60 år i gennemsnit et samlet forbrug, der kun er 84 pct. større end en enlig[1]. De anvender således en større andel af indkomsten til opsparing end enlige.
Forbrugets størrelse i forhold til opsparing udtrykker ikke kun forskelle i behov mellem enlige og par, men også forskelle i levestandard. I tabel 1 er det samlede forbrug skønsmæssigt kategoriseret efter omfanget af stordriftsfordele.
Enlige anvender samlet set en lidt mindre andel af budgettet på goder med en høj grad af stordriftsfordele end par, herunder køb og drift af transportmidler og boligudstyr. Det peger i retning af, at familiernes forbrugssammensætning påvirkes af stordriftsfordele, givet at enlige og par som udgangspunkt har de samme forbrugsønsker.
Tabel 1. Fordeling af samlet forbrug efter familiekategori
|
|
Enlige u. 60 år |
Enlige over 60 |
Par, ældste u. 60 år |
Par, ældste o. 60 år | |||||
|
Uden børn |
Med børn |
Uden børn |
Med børn | ||||||
|
Procentandel af samlet forbrug | |||||||||
|
Ringe grad af stordriftsfordele: |
31,5 |
33,2 |
28,5 |
29,6 |
29,2 |
29,8 | |||
|
Mad, drikkevarer, tobak, tøj |
19,7 |
24,1 |
18,6 |
19,5 |
21,0 |
20,7 | |||
|
Medicin og læge |
1,8 |
1,6 |
3,7 |
2,0 |
1,6 |
3,3 | |||
|
Køb af transportydelser |
2,7 |
1,7 |
1,0 |
1,6 |
1,3 |
1,0 | |||
|
Restaurant, pakkerejser o.l. |
7,4 |
5,8 |
5,1 |
6,4 |
5,3 |
4,8 | |||
|
Høj grad af stordriftsfordele: |
57,1 |
54,1 |
59,8 |
60,3 |
58,0 |
61,4 | |||
|
Bolig, el, vand og varme1) |
27,4 |
31,1 |
40,6 |
25,6 |
23,1 |
33,5 | |||
|
Nettorenteudgifter2) |
5,4 |
5,2 |
1,9 |
7,7 |
9,0 |
3,8 | |||
|
Boligudstyr |
5,1 |
4,9 |
4,4 |
6,6 |
6,2 |
6,2 | |||
|
Køb og drift af transportmidler |
11,7 |
7,5 |
7,7 |
14,0 |
13,7 |
12,8 | |||
|
Fritidsudstyr |
5,5 |
4,2 |
2,9 |
5,2 |
4,9 |
3,4 | |||
|
Aviser og bøger |
2,0 |
1,2 |
2,2 |
1,3 |
1,1 |
1,7 | |||
|
Forbrug i øvrigt: |
11,3 |
12,7 |
11,7 |
10,1 |
12,9 |
8,8 | |||
|
Porto og telefon |
2,9 |
2,7 |
2,3 |
1,9 |
1,7 |
1,7 | |||
|
Daginstitution |
0,0 |
1,8 |
0,3 |
0,0 |
3,4 |
0,0 | |||
|
Forlystelser, tv-licens |
3,6 |
3,4 |
3,3 |
2,7 |
2,5 |
2,4 | |||
|
Andre varer og tjenester |
4,9 |
4,7 |
5,8 |
5,5 |
5,3 |
4,7 | |||
|
I alt |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 | |||
|
|
|
|
|
|
|
| |||
Anm.: Det samlede forbrug er tillagt nettorenteudgifter.
1) Bolig omfatter husleje, fast leje af sommerhus, reparation og vedligeholdelse af bolig samt en imputeret husleje af ejerbolig.
2) Er typisk knyttet til forbrug af større forbrugsgoder såsom hus, bil, båd osv., der indebærer store stordriftsfordele.
Kilde: Danmarks Statistik: Forbrugsundersøgelsen 1999-2001, februar 2003 samt egne beregninger.
Den mest markante forskel på forbrugsmønsteret for henholdsvis enlige og par er, at en meget høj andel af parrene har ejerbolig og bil, mens den overvejende del af de enlige ikke har bil og bor til leje, jf. tabel 2. Tendensen gælder for alle aldersgrupper og skyldes således ikke, at de enlige under 60 år gennemgående er yngre end parrene i samme aldersgruppe.
Tabel 2. Karakteristiske forskelle mellem familiekategoriernes forbrug
|
|
Enlige u. 60 år |
Enlige over 60 år |
Par, ældste u.60 år |
Par, ældste o. 60 år | |||||||
|
2002 |
Uden børn |
Med børn |
Uden børn |
Med børn | |||||||
|
|
Pct. af kategorien | ||||||||||
|
Andel med ejerbolig |
29 |
31 |
33 |
64 |
76 |
71 | |||||
|
Andel med bil |
31 |
47 |
28 |
75 |
88 |
83 | |||||
|
Andel med ejerbolig og bil |
14 |
21 |
15 |
55 |
71 |
64 | |||||
|
|
1.000 kr., 2001 | ||||||||||
|
Ejendomsværdi, median |
850 |
990 |
870 |
1.000 |
1.150 |
1.000 | |||||
|
Boligstørrelse, median: |
Kvadratmeter | ||||||||||
|
Alle |
71 |
95 |
81 |
110 |
133 |
120 | |||||
|
Ejere |
103 |
124 |
113 |
130 |
142 |
133 | |||||
|
Lejere |
64 |
89 |
71 |
78 |
96 |
86 | |||||
|
Alder, bil, median: |
År | ||||||||||
|
Ejere |
8 |
8 |
8 |
6 |
7 |
7 | |||||
|
Lejere |
9 |
10 |
9 |
7 |
8 |
8 | |||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |||
Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Par uden børn har gennemgående noget større boliger end enlige uden børn. Par under 60 år har således i gennemsnit en bolig, der er knapt 65 pct. større end en enlig i samme aldersklasse. Forskellen skyldes primært boligmønsteret, idet ejerboliger i gennemsnit er større end lejeboliger. Parrenes ejerboliger er således i gennemsnit kun 1/4 større end de enliges ejerboliger, og parrenes lejeboliger er 20 pct. større end de enliges lejeboliger. Per person er boligforbruget dermed mindre for par end enlige.
Ældres boligforbrug udgør en relativt stor andel af det samlede forbrug sammenlignet med de øvrige grupper, og enlige ældre har i gennemsnit større boliger end enlige under 60 år. Det skal ses i lyset af, at ældre over 60 år flytter væsentligt mindre hyppigt end andre, se tabel 3. Boligstøttereglerne indebærer ikke nogen væsentlig økonomisk tilskyndelse til at flytte til en mindre og billigere bolig, heller ikke når ægtefællen dør. De ældre ejere har desuden ofte lave boligudgifter, fordi boliggælden er betalt ud, og de derfor har råd til at blive boende, efter ægtefællen er faldet bort.
Den relativt lave andel af enlige, der har bil, har i gennemsnit biler, der er 2 år ældre end for par. Lejere har gennemsnitlig biler, der er 1 år ældre end for ejere. Familier med børn har dog også hyppigere bil end familier uden børn.
Tabel 3. Andel med samme bopæl i 1994 og 2002 fordelt efter familiekategori i 1994, blandt personer med ophold Danmark i begge år|
|
Enlige under 60 år |
Enlige over 60 år |
Personer i par u. 60 år |
Personer i par, o. 60 år | |||||||
|
|
Uden børn |
Med børn |
Uden børn |
Med børn | |||||||
|
|
Procentandel af kategorien med samme bopæl i 1994 og 2002 | ||||||||||
|
Ejere. Lejere. |
32 22 |
26 22 |
46 44 |
48 25 |
40 27 |
45 42 | |||||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anm.: Omfatter kun personer, der har bopæl i Danmark i både 1994 og 2002.
Kilde: Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.
[1] Forbrugsundersøgelsen 1999-2001, Danmarks Statistik, Indkomst, forbrug og priser 2003:7