5.2. Appendiks: Metode til beregning af familiernes udgifter
5.2. Appendiks: Metode til beregning af familiernes udgifter
Udgangspunktet for beregningen af familiernes udgifter er en opstilling over de samlede husholdningsudgifter for et panel af familietyper, jf. tabel 1. Familiernes forbrug er skønnet på baggrund af Forbrugerinformations husholdningsbudget 2002[1], hvilket er et standardbudget, dvs. ikke et minimumsbudget. Herudfra kan stordriftsfordelene beregnes, idet udgiften for en enlig sættes til 100.
Forbrugsundersøgelser kan give et indtryk af de samlede forbrugsmuligheder for familier i forskellige livssituationer. Da forbruget i høj grad afhænger af indkomsten, vil det være nødvendigt at korrigere for dette, hvis en forbrugsundersøgelse skal anvendes som grundlag for at sammenligne forbrugsbehov mellem familier i forskellige livssituationer.
Forbrugerinformation indsamler ikke oplysninger om boligudgifter, forbrug af el/gas, varme, vand, ejendomsskatter, lån, afdrag og renter, vedligeholdelse af bolig, kontingent til fagforening, a-kasse eller forsikringer og opsparing til pension. Den lovpligtige bilforsikring er dog medtaget under biludgifter.
Tabel 1. Husholdningsudgifter for 7 udvalgte familietyper, beregningseksempel, 2002
|
Type: |
Enlig |
Par |
Par |
Par |
Enlig |
Enlig |
Par |
|
Alder: |
30-49 |
30-49 |
30-49 |
30-49 |
30-49 |
over |
over |
|
Børn, alder: |
Ingen |
Ingen |
8 |
5 og 8 |
8 |
65 |
65 år |
|
|
1.000 kr. pr. år | ||||||
|
Personlige udgifter |
53 |
101 |
128 |
149 |
78 |
33 |
63 |
|
Mad og drikke |
23 |
41 |
55 |
66 |
34 |
20 |
37 |
|
Tøj og sko |
7 |
14 |
19 |
24 |
12 |
6 |
11 |
|
Toiletartikler og frisør |
6 |
13 |
14 |
15 |
8 |
6 |
11 |
|
Leg og fritid |
9 |
18 |
24 |
27 |
15 |
2 |
3 |
|
A-kasse og fagforening (netto) |
8 |
16 |
16 |
16 |
8 |
0 |
0 |
|
Familierelaterede udgifter |
32 |
36 |
54 |
70 |
49 |
25 |
28 |
|
Forsikring |
1 |
1 |
2 |
3 |
2 |
1 |
1 |
|
Daginstitution |
0 |
0 |
13 |
24 |
13 |
0 |
0 |
|
Dagligvarer |
3 |
4 |
5 |
6 |
4 |
3 |
4 |
|
Fritidsudgifter |
18 |
20 |
21 |
22 |
20 |
13 |
14 |
|
Opsparing varige forbrugsgoder |
9 |
10 |
13 |
16 |
11 |
7 |
9 |
|
I alt ekskl. bolig og transport. |
85 |
137 |
182 |
219 |
127 |
59 |
91 |
|
Boligudgifter – lejere |
40 |
51 |
59 |
62 |
57 |
47 |
54 |
|
Husleje |
32 |
38 |
45 |
48 |
44 |
38 |
41 |
|
Elektricitet og varme |
9 |
13 |
14 |
14 |
12 |
9 |
13 |
|
Boligudgifter – ejere |
62 |
80 |
82 |
90 |
71 |
33 |
38 |
|
Bolig, direkte udgift |
46 |
60 |
60 |
65 |
52 |
17 |
18 |
|
Elektricitet og varme |
16 |
20 |
23 |
25 |
19 |
16 |
20 |
|
Transport, offentlig |
6 |
12 |
13 |
13 |
7 |
3 |
6 |
|
Transport, bil |
37 |
52 |
52 |
52 |
46 |
30 |
37 |
|
Samlede udgifter: |
|
|
|
|
|
|
|
|
Ejere med bil |
184 |
269 |
316 |
361 |
245 |
122 |
165 |
|
Ejere uden bil |
153 |
229 |
277 |
321 |
205 |
95 |
135 |
|
Lejere med bil |
162 |
240 |
292 |
334 |
230 |
136 |
181 |
|
Lejere uden bil |
131 |
200 |
253 |
294 |
191 |
109 |
150 |
Kilde: Egne beregninger på basis af Forbrugerinformationens husholdningsbudget 2002, Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse 1999, ejendomsvurderingen 2001 mfl., se appendiks 5.1.
For familier, der bor til leje, er der anvendt oplysninger fra den seneste huslejeundersøgelse i 1999 om medianhuslejen for de relevante familiekategorier. For familier med børn er beregnet medianhuslejer for henholdsvis familier med 1 og 2 børn. Denne husleje er fremskrevet med den gennemsnitlige udvikling i huslejeindekset fra 1999 til 2002.
For familier i ejerbolig er taget udgangspunkt i medianejendomsværdier for 2001, jf. de offentlige vurderinger, som er opdelt på familiekategorier ligesom for huslejerne. Herefter er familietypemodellens oplysninger[2] om ejendomsskatter, ejendomsværdiskatter og renteudgifter koblet på, idet ejendomsværdien for et enfamiliehus på 130 m2 er anvendt som proportionalitetsfaktor. For familiekategorierne enlige pensionister (EF) og pensionistpar (PF) er beregninger for familietype 157 dog anvendt som proportionalitetsfaktor. Det indebærer blandt andet, at familiekategorierne antages at sidde i gældfri bolig.
I beregningerne af stordriftsfordele er der taget udgangspunkt i de gennemsnitlige boligudgifter for familier i henholdsvis lejebolig og ejerbolig, der kan beregnes ud fra Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse i 1999 og de offentlige vurderinger.
Oplysninger om forbrug af el og varme er hentet fra familietypemodellen. Priser på el er fra Energitilsynet, april 2002, og for ejerne er prisen på naturgas fra DONG, juli 2002 (variabel pris inkl. afgifter og miljørabat). Forudsætningerne er vist i nedenstående tabel:
Tabel 2. Forudsat elektricitets- og varmeforbrug
|
|
Elektricitetsforbrug, kWh. Pr.år |
Varmeforbrug pr. år | ||
|
Familietype |
Lejere |
Ejere |
Lejere,kr.pr.md. |
Ejere,naturgas(m3) |
|
Enlig uden børn |
1.600 |
2.550 |
500 |
2.020 |
|
Enlig med 1 barn |
2.100 |
3.225 |
750 |
2.220 |
|
Par uden børn |
2.350 |
3.650 |
750 |
2.320 |
|
Par med 1 barn |
2.850 |
4.325 |
750 |
2.530 |
|
Par med 2 børn |
3.350 |
5.000 |
750 |
2.730 |
Anm.: Elektricitet: 1,64 kr. pr. kWh, naturgas: 6,09 kr. pr. m3.
Der er anvendt et simpelt gennemsnit af fagforeningskontingenterne i 2002 vist i bilagstabel B.23, hvoraf A-kasse og efterlønsbidrag ligeledes fremgår. Personer i alderen 18-29 år er forudsat ikke at betale efterlønskontingent, og personer over 65 år betaler ingen af de nævnte kontingenter.
Endelig indgår udgift til familiens basisforsikring samt en ulykkesforsikring per barn. Der er ikke indregnet forsikring vedrørende. ejerboligen og ingen kasko-forsikring på bilen. Der indgår heller ikke udgifter til vand, vandafledning eller affaldsordning. Udgifter til tobak er ligeledes ikke indregnet.
For familier uden bil er forudsat et tre-zoners månedskort pr. voksen, for børn over 7 år et tre-zoners klippekort med 10 klip og for børn over 16 år et tre-zoners klippekort med 20 klip. For familier med bil er forudsat en mindre bil, og at denne benyttes til dækning af transportbehovet mellem hjem og arbejdsplads. For par er dog forudsat yderligere et 3-zoners månedskort for den af de voksne, der ikke benytter bilen hertil. For enlige og pensionistpar antages et årligt kørselsbehov på 10.000 km., for øvrige par med og uden børn og enlige med børn 15.000 km og for enlige pensionister 5.000 km. Det antages, at bilen i øvrigt kan dække hele familiens kørselsbehov.
[1] Se nærmere på www.fi.dk, hvorfra publikationen kan downloades i PDF-format.
[2] Se appendiks 3.2 samt bilagstabellerne for nærmere beskrivelse af familietyperne.