Forrige13  af  22Næste

5.2. Appendiks: Metode til beregning af familiernes udgifter


5.2. Appendiks: Metode til beregning af familiernes udgifter

Udgangspunktet for beregningen af familiernes udgifter er en opstilling over de samlede husholdningsudgifter for et panel af familietyper, jf. tabel 1. Familiernes forbrug er skønnet på baggrund af Forbrugerinformations husholdningsbudget 2002[1], hvilket er et standardbudget, dvs. ikke et mi­nimumsbudget. Herudfra kan stordriftsfordelene beregnes, idet udgiften for en enlig sættes til 100.

Forbrugsundersøgelser kan give et indtryk af de samlede forbrugsmulighe­der for familier i forskellige livssituationer. Da forbruget i høj grad afhæn­ger af indkomsten, vil det være nødvendigt at korrigere for dette, hvis en forbrugsundersøgelse skal anvendes som grundlag for at sammenligne forbrugsbehov mellem familier i forskellige livssituationer.

Forbrugerinformation indsamler ikke oplysninger om boligudgifter, for­brug af el/gas, varme, vand, ejendomsskatter, lån, afdrag og renter, vedli­geholdelse af bolig, kontingent til fagforening, a-kasse eller forsikringer og opsparing til pension. Den lovpligtige bilforsikring er dog medtaget under biludgifter.



Tabel 1. Husholdningsudgifter for 7 udvalgte familietyper, beregnings­eksempel, 2002

Type:

Enlig

Par

Par

Par

Enlig

Enlig

Par

Alder:

30-49

30-49

30-49

30-49

30-49

over

over

Børn, alder:

Ingen

Ingen

8

5 og 8

8

65

65 år

 

1.000 kr. pr. år

Personlige udgifter

     53

   101

   128

   149

   78

     33

    63

Mad og drikke

     23

     41

     55

     66

   34

     20

    37

Tøj og sko

       7

     14

     19

     24

   12

       6

    11

Toiletartikler og frisør

       6

     13

     14

     15

     8

       6

    11

Leg og fritid

       9

     18

     24

     27

   15

       2

      3

A-kasse og fagforening (netto)

       8

     16

     16

     16

     8

       0

      0

Familierelaterede udgifter

     32

     36

     54

     70

   49

     25

    28

Forsikring

       1

       1

       2

       3

     2

       1

      1

Daginstitution

       0

       0

     13

     24

   13

       0

      0

Dagligvarer

       3

       4

       5

       6

     4

       3

      4

Fritidsudgifter

     18

     20

     21

     22

   20

     13

    14

Opsparing varige forbrugsgoder

       9

     10

     13

     16

   11

       7

      9

I alt ekskl. bolig og transport.

     85

   137

   182

   219

127

     59

    91

Boligudgifter – lejere

     40

     51

     59

     62

   57

     47

    54

Husleje

     32

     38

     45

     48

   44

     38

    41

Elektricitet og varme

       9

     13

     14

     14

   12

       9

    13

Boligudgifter – ejere

     62

     80

     82

     90

   71

     33

    38

Bolig, direkte udgift

     46

     60

     60

     65

   52

     17

    18

Elektricitet og varme

     16

     20

     23

     25

   19

     16

    20

Transport, offentlig

       6

     12

     13

     13

     7

       3

      6

Transport, bil

     37

     52

     52

     52

   46

     30

    37

Samlede udgifter:

 

 

 

 

 

 

 

Ejere med bil

   184

   269

   316

   361

245

   122

  165

Ejere uden bil

   153

   229

   277

   321

205

     95

  135

Lejere med bil

   162

   240

   292

   334

230

   136

  181

Lejere uden bil

   131

   200

   253

   294

191

   109

  150

Kilde:  Egne beregninger på basis af Forbrugerinformationens husholdningsbudget 2002, Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse 1999, ejendomsvurderingen 2001 mfl., se appendiks 5.1.

For familier, der bor til leje, er der anvendt oplysninger fra den seneste huslejeundersøgelse i 1999 om medianhuslejen for de relevante familie­kategorier. For familier med børn er beregnet medianhuslejer for hen­holdsvis familier med 1 og 2 børn. Denne husleje er fremskrevet med den gennemsnitlige udvikling i huslejeindekset fra 1999 til 2002.

For familier i ejerbolig er taget udgangspunkt i medianejendomsværdier for 2001, jf. de offentlige vurderinger, som er opdelt på familiekategorier ligesom for huslejerne. Herefter er familietypemodellens oplysninger[2] om ejendomsskatter, ejendomsværdiskatter og renteudgifter koblet på, idet ejendomsværdien for et enfamiliehus på 130 m2 er anvendt som propor­tionalitetsfaktor. For familiekategorierne enlige pensionister (EF) og pensio­nistpar (PF) er beregninger for familietype 157 dog anvendt som propor­tionalitetsfaktor. Det indebærer blandt andet, at familiekategorierne anta­ges at sidde i gældfri bolig.

I beregningerne af stordriftsfordele er der taget udgangspunkt i de gen­nemsnitlige boligudgifter for familier i henholdsvis lejebolig og ejerbolig, der kan beregnes ud fra Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse i 1999 og de offentlige vurderinger.

Oplysninger om forbrug af el og varme er hentet fra familietypemodellen. Priser på el er fra Energitilsynet, april 2002, og for ejerne er prisen på naturgas fra DONG, juli 2002 (variabel pris inkl. afgifter og miljørabat). Forudsætningerne er vist i nedenstående tabel:

Tabel 2. Forudsat elektricitets- og varmeforbrug

 

Elektricitetsforbrug, kWh. Pr.år

Varmeforbrug pr. år

Familietype

Lejere

Ejere

Lejere,kr.pr.md.

Ejere,naturgas(m3)

Enlig uden børn

    1.600

          2.550

500

2.020

Enlig med 1 barn

    2.100

          3.225

750

2.220

Par uden børn

    2.350

          3.650

750

2.320

Par med 1 barn

    2.850

          4.325

750

2.530

Par med 2 børn

    3.350

          5.000

750

2.730

Anm.: Elektricitet: 1,64 kr. pr. kWh, naturgas: 6,09 kr. pr. m3.

Der er anvendt et simpelt gennemsnit af fagforeningskontingenterne i 2002 vist i bilagstabel B.23, hvoraf A-kasse og efterlønsbidrag ligeledes fremgår. Personer i alderen 18-29 år er forudsat ikke at betale efterløns­kontingent, og personer over 65 år betaler ingen af de nævnte kontin­genter.

Endelig indgår udgift til familiens basisforsikring samt en ulykkesforsik­ring per barn. Der er ikke indregnet forsikring vedrørende. ejerboligen og ingen kasko-forsikring på bilen. Der indgår heller ikke udgifter til vand, vandafledning eller affaldsordning. Udgifter til tobak er ligeledes ikke indregnet.

For familier uden bil er forudsat et tre-zoners månedskort pr. voksen, for børn over 7 år et tre-zoners klippekort med 10 klip og for børn over 16 år et tre-zoners klippekort med 20 klip. For familier med bil er forudsat en mindre bil, og at denne benyttes til dækning af transportbehovet mellem hjem og arbejdsplads. For par er dog forudsat yderligere et 3-zoners månedskort for den af de voksne, der ikke benytter bilen hertil. For enlige og pensionistpar antages et årligt kørselsbehov på 10.000 km., for øvrige par med og uden børn og enlige med børn 15.000 km og for enlige pensionister 5.000 km. Det antages, at bilen i øvrigt kan dække hele familiens kørselsbehov.



[1] Se nærmere på www.fi.dk, hvorfra publikationen kan downloades i PDF-format.

[2] Se appendiks 3.2 samt bilagstabellerne for nærmere beskrivelse af familietyperne.


Forrige13  af  22Næste