6.1. Appendiks: Sammensatte marginalprocenter i 2003 og 2006

I tabel 1 og 2 nedenfor vises mere detaljerede tabeller over fordelingen af de sammensatte marginalprocenter i 2003 og 2006, herunder især hvor mange personer, der i disse år skønnes at have en sammensat marginal­procent over 64. I beregningerne for 2006 er suspensionen af SP-bidraget ophævet og overgangsordningerne fra Pinsepakken er endegyldigt ophørt. Derudover svarer reglerne i 2006 til reglerne i 2004.

Anm.:  Ekskl. førtidspensionister. Opgørelsen er ikke fuldt sammenlignelig med de se­neste lignende opgørelser i Familier og Indkomster, juni 2001, da den aktuelle opgørelse inkluderer 18-66-årige ikke-pensionister, der er gift med en pensionist.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve af befolkningen i 2001 fremskrevet til 2003.

Ud af et samlet antal voksne i de erhvervsaktive aldre (dog ekskl. førtids­pensionister) på godt 3,2 mio. skønnes omkring 950.000 i 2003, eller knap 30 pct. af gruppen at have en sammensat marginalprocent på mellem 8 og 45. Med gennemførelsen af forårspakken vil antallet i 2006 være øget til godt 1,6 mio. personer, svarende til godt halvdelen af alle i de erhvervsaktive aldre.

Anm.:  Ekskl. førtidspensionister. Opgørelsen er ikke fuldt sammenlignelig med de se­neste lignende opgørelser i Familier og Indkomster, juni 2001, da den aktuelle opgørelse inkluderer 18-66-årige ikke-pensionister, der er gift med en pensionist.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve af befolkningen i 2001 fremskrevet til 2003.

Den højeste marginalskat i indkomstskattesystemet er isoleret set knap 64 pct. Godt 40.000 personer har imidlertid i 2006 en sammensat margi­nalskatteprocent over 64 pct. Samspillet mellem skat og aftrapning af offentlige ydelser indebærer altså, at disse personer bliver udsat for en højere effektiv beskatning end den højeste skatteprocent. Relativt mange enlige forsørgere har en sammensat marginalskatteprocent over dette ni­veau. Godt 24.000 af de 40.000 personer med høje sammensatte margi­nalskatter er således enlige forsørgere.

I de senere år er antallet af personer med høje sammensatte marginalskat­teprocenter reduceret betydeligt. I 1996 var der således ca. 75.000 erhvervsaktive med en sammensat marginalskatteprocent over den højeste skatteprocent (der i det år var godt 66 pct.), jf. Økonomiministeriet, Fami­lier og indkomster, juni 2001, samt i Økonomiministeriet, Økonomisk over­sigt, maj 1996. Det antal er i 2006 reduceret til omkring 27.000.[1]

Der er i beregningerne set bort fra de afledte effekter, der vil følge af den gradvise reduktion af folkepensionsalderen fra 1.7.2004 – 1.7.2006. Ef­fekterne er beskrevet i boks 1, men er ikke kvantificeret.

Boks 1. Oversigt over ikke-indregnede effekter af reduktionen af pen­sionsalderen

I tabel 3 vises en mere detaljeret opgørelse over fordelingen af sammen­satte marginalprocenter i 2006. Det fremgår af tabellen, at det blandt parfamilierne især er familier med 2 eller flere børn, der har sammensatte marginalprocenter over 64 pct. Blandt enlige forsørgere gør en lignende tendens sig gældende, om end knap så udtalt. Enlige forsørgere med flere børn er dog fortsat den persongruppe, der oftest har relativt høje sam­mensatte marginalprocenter (over 64 pct.) – det gælder for godt hver fjerde af disse familier.

Anm.:  Ekskl. førtidspensionister. Opgørelsen er ikke fuldt sammenlignelig med de se­neste lignende opgørelser i Familier og Indkomster, juni 2001, da den aktuelle opgørelse inkluderer 18-66-årige ikke-pensionister, der er gift med en pensionist.

Kilde: Egne beregninger på basis af en stikprøve af befolkningen i 2001 fremskrevet til 2003.

[1] Reelt er faldet lidt større, da der i beregningerne for 1996 indgik lidt færre personer; især indgik parfamilier med én førtidspensionist og børn ikke. Modtager disse familier boligydelse kan de have en marginalprocent over 66 pct.