7.2. Appendiks: Udviklingen i forskelsbeløb fra 1997 til 2001

Fra 1997 til 2001 er det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse styrket. Den gennemsnitlige kompensationsgrad for gruppen af fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede og fuldt ledige mfl. er reduceret med 2,3 pct.enheder fra 66,6 pct. i 1997 til 64,3 pct. i 2001, jf. tabel 1. Det svarer til en real stigning i forskelsbeløbet på knap 500 kr.

Anm.:  Forskelsbeløb er angivet i 2001-lønniveau. Der er ikke beregnet forskelsbeløb eller kompensationsgrader for efterlønsmodtagere i 1997. Det skal bemærkes, at der er større usikkerhed på beregning af ændringer i incitamenterne fra 1997 til 2001 end på beregning af incitamenterne i enkelte år.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Stigningen i det gennemsnitlige forskelsbeløb fra 1997 til 2001 skyldes flere forhold. For det første har stigningen i de beskæftigedes indtjening i perioden været højere end stigningen i overførselsindkomsterne.

Dette er illustreret med et familietypeeksempel for en gift ufaglært LO’er med ledighedsforsikring i tabel 2. For denne familietype er månedslønnen vokset med 1.940 kr. fra 16.620 kr. i 1997 til 18.560 kr. i 2001. I samme periode er den højeste månedlige dagpengesats vokset med 1.214 kr. Forskellen i bruttoindkomst i en situation med henholdsvis beskæftigelse og ledighed er således i perioden forøget med 726 kr. om måneden før AM- og SP-bidrag og ca. 400 kr. efter AM- og SP-bidrag.

Fra 1997 til 2001 er der endvidere sket en forøgelse af de overenskomst­mæssigt aftalte pensionsbidrag, hvilket har bidraget yderligere til at styrke det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. Fra 1997 til 1998 blev de lediges samlede ATP-indbetaling hævet med 1/3.

Anm.:  Forskelsbeløbet er beregnet med udgangspunkt i den lavtlønnede i familietypen LO-par i lejebolig (117), jf. kapitel 2. Arbejdsmarkedspensionen beregnes som det samlede pensionsbidrag i overenskomsten mellem Dansk industri og CO-indu­stri.

Kilde:  Egne beregninger.

For det andet er der foretaget en række ændringer i personbeskatningen i perioden. Forhøjelse af mellemskattegrænsen og reduktion af bundskatte­satsen har bidraget til at øge forskelsbeløbet[1]. Skatternes bidrag til for­skelsbeløbet i tabel 2 er således kun vokset svagt opgjort i løbende priser fra 1997 til 2001, og opgjort i faste priser er skatternes bidrag faldet.

For det tredje har stigningen i antallet af fuldt beskæftigede i forhold til antallet af ledighedsberørte medvirket til at øge det gennemsnitlige for­skelsbeløb. Inden for personkredsen i tabel 1 er andelen af fuldt beskæfti­gede således steget med knap 4 pct.enheder fra 75 pct. i 1997 til 79 pct. i 2001, jf. tabel 3. For gruppen af ledige i 1997, som er fuldt beskæftigede i 2001, medfører opkvalificering og højere anciennitet efterhånden mulig­hed for at opnå en højere timeløn end det forudsatte niveau ved bereg­ning af forskelsbeløbet for 1997.

Kilde:  Egne beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

[1] Stigningen i den gennemsnitlige kommuneskat på 1,3 pct.enheder trækker i modsat retning, men modsvarer kun delvist reduktionen af bundskattesatsen med 3,75 pct.en­heder fra 10 pct. i 1997 til 6,25 pct. i 2001.