Forord

Fordeling og Incitamenter 2004 analyserer indkomstfordelingen og den økonomiske tilskyndelse til at arbejde i Danmark.   Med Forårspakken og nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst kan de danske familier i år forvente en markant fremgang i deres rådighedsbeløb. Skattenedsættelserne er målrettet de beskæftigede for at styrke tilskyndelsen til at arbejde. Især familier med lav- og mellemindkomster får den største procentvise fremgang. Samtidig får pensionister med lave indkomster et betydeligt løft som følge af den supplerende pensionsydelse. Nedsættelsen af beskatningen og initiativerne i Flere i arbejde medfører en mærkbar styrkelse af tilskyndelsen til at arbejde – som vel at mærke ikke modgås af højere afgifter eller kommuneskatter.

Marginalskatten sænkes mærkbart for 1,7 mio. erhvervsaktive, navnlig for personer i lav- og mellemindkomstgrupperne. I alt 740.000 færre personer vil betale mellemskat.

Samtidig øges den økonomiske gevinst ved at få et fuldtidsarbejde – mest markant for gifte langvarige kontanthjælpsmodtagere som følge af Flere i arbejde.

Indkomstforskellene i befolkningen er meget små sammenlignet med andre lande. Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor færrest befinder sig i de såkaldte lavindkomstgrupper. Samtidig er meget få personer i lavindkomstgrupperne gennem mange år. Det skyldes, at vi har en stor indkomstmobilitet i befolkningen.

Der stilles store krav til udviklingen i arbejdsudbuddet de kommende år, hvis det skal lykkes på én gang at fastholde den offentlige service, fortsætte afviklingen af den offentlige gæld og nedbringe skattetrykket. Det er derfor vigtigt, at skatte- og overførselssystemerne er indrettet med henblik på at sikre gode incitamenter til uddannelse og beskæftigelse. Fordeling og incitamenter 2004 viser, at vi er på vej i den rigtige retning.