1. Hvorfor mere valgfrihed i den offentlige sektor?

Større valgfrihed mellem offentligt finansierede serviceydelser giver en række væsentlige fordele. Regeringen ønsker at styrke det frie valg af særligt tre grunde:

• Frit valg øger borgernes selvbestemmelse
• Frit valg giver mere variation og fleksibilitet i serviceydelserne
• Frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser gennem konkurrence

Regeringens målsætning er at fastholde og fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Men regeringen vil samtidig sikre, at velfærdssamfundet ikke fører til umyndiggørelse og fjerner borgernes initiativ og selvbestemmelse.

I det daglige møder borgerne det offentlige system i forskellige situationer. I børnenes daginstitution eller børnenes skole. På arbejdsformidlingen, hospitalet eller hos lægen. I langt de fleste tilfælde er det et positivt møde. Den offentlige sektor er velfungerende og professionel. Men i nogle tilfælde bygger mødet på, at borgeren reelt ikke kan gå andre steder hen. Det ændrer frit valg på.

Frit valg giver borgerne en reel mulighed for at vælge at gå til en anden myndighed eller serviceleverandør. For regeringen er det ikke et mål i sig selv, at flere skal vælge noget andet, men derimod at flere skal have muligheden for at vælge mellem flere tilbud af høj kvalitet. Mødet med den offentlige institution bliver dermed ikke pålagt, men tilvalgt. Det styrker borgernes stilling over for systemet.

Samtidig viser brugerundersøgelser, at alene muligheden for at vælge øger tilfredsheden med servicen. Selv om mange ikke vælger en anden daginstitution eller ældrebolig, så betyder bevidstheden om, at man kunne vælge anderledes ofte et større engagement i og tilfredshed med den ydelse, man modtager. Det er til glæde for såvel brugerne af serviceydelserne som deres leverandører.

For regeringen er det samtidig et spørgsmål om menneskesyn: Det er borgerne og ikke systemet, der er de rette til at vælge, hvilket tilbud der passer den enkelte bedst.

Frit valg kan også bane vejen for en mere åben og ligeværdig dialog mellem brugerne og de offentlige institutioner. Uden valgfrihed har de offentlige institutioner automatisk fået ”kunder i butikken” efter anvisning fra en offentlig myndighed, men ”kunderne” – det vil sige borgerne – har ikke haft noget alternativ. Det risikerer at føre til klientgørelse og manglende engagement hos brugerne. Med frit valg eksisterer alternativet. Og institutionerne får en kontant tilskyndelse til at interessere sig for, hvad brugerne forventer af servicetilbudet og en tilskyndelse til at forbedre kvaliteten. Det kan skabe grundlaget for en konstruktiv, engageret og ligeværdig dialog mellem brugere og udbydere af serviceydelser.

Med frit valg øges variationen og fleksibiliteten i de servicetilbud, som borgerne stilles over. Det er i sig selv en væsentlig kvalitet. Borgerne får dermed mulighed for at søge mod de tilbud, der passer dem bedst.

Eksempelvis kan det for nogle børnefamilier af familiemæssige eller geografiske årsager være en klar serviceforbedring, at de får mulighed for at benytte et dagtilbud i en anden kommune end hjemkommunen. Tilsvarende er det en fordel for ældre, handicappede og sindslidende, at de har mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at bo.

Valgmulighederne betyder også en øget variation i de servicetilbud, som borgerne stilles over for. Det giver bedre mulighed for at få opfyldt særlige ønsker eller behov, når borgerne kan søge mod de tilbud, der er specialiseret på en ønsket måde. For én familie kan en børnehave med et særligt værdigrundlag være det eneste rigtige, mens andre er mere optaget af, om institutionen eksempelvis prioriterer friluftsliv eller arbejder med en bestemt pædagogisk metode. Tilsvarende vil nogle patienter være parat til at rejse langt for at modtage behandling på et sygehus, der har kortere ventetider eller en særlig ekspertise på et bestemt område, mens andre lægger vægt på at blive behandlet af et hospital tæt på bopælen.

Borgernes mulighed for at vælge og fravælge servicetilbud skaber også i sig selv en tilskyndelse til, at de enkelte serviceudbydere tilbyder fleksibilitet eller søger at målrette deres tilbud i forhold til andre tilbud. Samtidig må serviceudbyderne i højere grad sætte ord på, hvad de tilbyder deres brugere. Det kan anspore til udvikling og udveksling af gode ideer og løsninger. På ældreområdet betyder det frie valg af hjemmehjælp eksempelvis, at såvel de kommunale som private tilbud skal beskrives i tilgængelig form, så brugerne får et grundlag for at træffe et valg.

Frit valg kan også gennem konkurrence føre til mere effektivitet og bedre kvalitet i servicetilbudene til borgerne. Med valgfrihed får brugerne mulighed for at søge væk fra tilbud, som opleves som mindre gode. Det kan anspore til sund konkurrence mellem leverandørerne.

Institutioner, som oplever at brugerne søger andre steder hen kan være tvunget til at nedjustere deres aktivitet og i yderste konsekvens lukke. I mange tilfælde vil en faldende søgning dog snarere få institutionerne til at foretage en kritisk vurdering af deres service og at sadle om for bedre at møde brugernes ønsker.

Frit valg mellem udbydere af serviceydelser kan dermed føre til innovation og udvikling af bedre arbejdsgange. Det kan skabe bedre ydelser, der i højere grad sætter brugerne i centrum. Institutioner, der opfatter brugerne som et standardproblem, der kalder på en standardløsning, tilhører tiden før det frie valg.