2. Nye valgmuligheder på velfærdsområderne
Nedenfor følger en række eksempler på områder, hvor regeringen har givet borgerne mere frit valg. Desuden kan man læse om, hvor man kan få mere information om det frie valg.
Regeringen ønsker at skabe bedre og mere fleksible rammer for børnefamilierne ved at indrette ordningerne, så pengene i højere grad følger barnet. Med de gennemførte initiativer har forældrene således fået større frihed til at vælge hvor og hvordan, deres børn skal passes. Det giver børnefamilierne bedre rammer for at kombinere familieliv og arbejdsliv på en fleksibel og hensigtsmæssig måde.
Pengene følger barnet – over kommunegrænserFra 1. januar 2004 er der skabt mulighed for, at forældre både kan blive skrevet op til dagtilbud i deres egen kommune og i andre kommuner.
Forældrene har ret til at fremsætte ønsker om hvilke konkrete dagtilbud, de helst vil have deres børn passet i, og kommunerne er forpligtede til bedst muligt at tage højde for ønskerne. Forældrene skal dog betale forskellen, hvis de vælger et tilbud i en anden kommune, der er dyrere end hjemkommunens.
For nogle forældre vil det f.eks. være en fordel at kunne få sit barn passet i nærheden af arbejdspladsen i en anden kommune, eller det kan være, at der i nabokommunen ligger en institution med en bestemt pædagogisk profil, som familien finder attraktiv.
Pengene følger barnet – private pasningsordningerFra 1. august 2003 har alle forældre haft ret til at vælge at få et økonomisk tilskud til at ansætte en privat børnepasser eller benytte en privat pasningsordning i stedet for en plads i et dagtilbud. Samtidig er der indført mulighed for søskendetilskud til denne ordning. Tilskuddet kan gives fra børnene er 24 uger og til det tidspunkt, hvor barnet skal i børnehaveklasse. Kommunen kan dog vælge at afgrænse de aldersgrupper, der kan modtage tilskuddet.
På den måde kan forældrene i højere grad selv bestemme, hvornår og under hvilke forhold de vil have deres børn passet – det giver mere fleksibilitet i hverdagen.
Pengene følger barnet – pasning af egne børnFra den 1. juli 2002 kan den enkelte kommune vælge at give et tilskud til pasning af egne børn. Hensigten er at give mulighed for en bredere sammensætning af pasningsmuligheder og forældrene en større frihed til at vælge de løsninger, der giver bedst sammenhæng mellem arbejds- og familieliv.
Fakta om større valgfrihed på dagtilbudsområdet
| Nærmere om reglerne
Med Lov om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser m.v. har alle forældre per 1. januar 2004 fået ret til at fremsætte ønsker om, hvilke konkrete dagtilbud de ønsker deres barn optaget i. Forældrene har dog ikke et retskrav på at få deres barn optaget i en bestemt institution, men kommunerne er forpligtede til at tage højde for forældrenes ønsker. Det er ligeledes blevet nemmere at vælge dagtilbud i en anden kommune, idet alle børn har ret til at blive opskrevet på en venteliste til dagtilbud i andre kommuner end opholdskommunen. Optagelse og opskrivning foregår efter de retningslinier, som er gældende i den kommune, hvor barnet ønskes passet. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis deres optagelse medfører, at der ikke er plads til kommunens egne børn. Kommuners beslutning om at lukke ventelister for andre kommuners børn kan maksimalt vare 3 måneder og skal indberettes til Styrelsen for Social Service. Hvis kommunen ønsker at forlænge lukningsperioden, skal den træffe en ny beslutning, som ligeledes skal indberettes til Styrelsen for Social Service. Forældre, der får deres barn optaget i et dagtilbud i en anden kommune, kan tage det offentlige tilskud med sig – pengene følger barnet. Størrelsen af tilskuddet udregnes på baggrund af omkostningerne i opholdskommunens dagtilbud for aldersgruppen. Hvis forældre derfor vælger et dyrere dagtilbud – i en anden kommune – skal de selv betale forskellen. Derfor er det en god idé at tjekke med kommunen, hvad egenbetalingen vil blive. Forældres valgfrihed er også blevet styrket ved, at forældre har ret til at vælge en privat pasningsordning i stedet for et kommunalt tilbud. Endelig kan kommunerne yde tilskud til pasning af egne børn til forældre med børn i alderen fra 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis starter i børnehaveklasse. Tilskud til pasning af egne børn kan maksimalt ydes for et år, og der kan højst ydes tre tilskud pr. husstand. |
|
Hvis man ønsker at benytte det frie valg Hvis forældre ønsker at benytte sig af det frie valg af dagpasningstilbud – hvad enten det gælder på tværs af kommunegrænser eller private pasningstilbud – så skal opholdskommunen kontaktes. Det er nødvendigt at få et tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen for at få adgang til andre kommuners pasningstilbud. For mere information se bl.a.
|
Sundhed
Frit og udvidet sygehusvalgSiden begyndelsen af 1990’erne har der været frit valg til sygehusbehandling på de offentlige sygehuse i Danmark.
Med det udvidede frie sygehusvalg, som blev indført fra 1. juli 2002, er valgfriheden blevet markant styrket. Det frie sygehusvalg omfatter nu også private sygehuse og klinikker samt sygehuse i udlandet.
En patient, som skal vente mere end 2 måneder på at blive behandlet på et af opholdsamtets egne sygehuse mv., kan i stedet vælge at blive behandlet på et af de ca. 150 private eller udenlandske sygehuse og klinikker, som Amtsrådsforeningen har en aftale med.
Fakta om det udvidede sygehusvalg
| Nærmere om reglerne
Det frie sygehusvalg omfatter i dag alle sygehusafdelinger, dvs. både afdelinger med basisfunktion og afdelinger med lands- og landsdelsfunktioner. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan således vælge mellem opholdsamtets sygehuse, andre amters sygehuse og de i sygehusloven nævnte private specialsygehuse, uanset opholdsamtets behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Patienter fra andre amter kan dog afvises af kapacitetsmæssige hensyn. De private sygehuse og sygehuse i udlandet, der har ønsket og opnået en aftale med Amtsrådsforeningen, er blevet omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Dette betyder, at patienter kan vælge at blive behandlet på et privat sygehus eller klinik eller på et sygehus i udlandet, hvis ventetiden på behandling på opholdsamtets sygehuse mv. overstiger 2 måneder. Hvis sygehuset allerede ved, at ventetiden til behandling overstiger 2 måneder, ved modtagelsen af henvisningen, skal sygehuset inden 8 hverdage oplyse patienten om muligheden for at benytte det udvidede frie valg. Opholdsamtet afholder udgiften til sygehusbehandling på sygehuse i andre amter, på private sygehuse og klinikker samt på sygehuse i udlandet efter disse regler. Behandlingen er således gratis for patienten. Hvis man ønsker at benytte det frie valgHvis en patient ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, kan den praktiserende læge hjælpe med yderligere information om ventetider og behandlingsmuligheder. Med en lægehenvisning er det muligt at vælge mellem alle offentlige sygehuse og afdelinger i hele landet, der varetager den pågældende behandling, og lægen sender henvisningen til det sygehus, som patienten vælger. Desuden er der i alle amter en patientvejleder, som har til opgave at vejlede patienter om frit valg, klage- og erstatningsregler, ventetider osv. Der er information om patientvejlederne på amternes egne hjemmesider samt på www.venteinfo.dk. |
For mere information se bl.a.
|
Friere valg af egen læge
Muligheden for frit at vælge alment praktiserende læge er blevet styrket.
Der er i dag frit valg af alment praktiserende læge - også på tværs af amts- og kommunegrænser. Dog kan lægen sige nej til en patient, der bor længere væk end 15 km – i Københavnsområdet 5 km – fra lægens praksis.
Fakta om det friere valg af egen læge
| Nærmere om reglerne
Reglerne for valg af egen læge er fastsat i landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation, og er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Reglerne giver den enkelte ret til frit valg af alment praktiserende læge. Retten til frit valg gælder også på tværs af kommune-/amtsgrænser. Lægen kan afvise at få tilmeldt en patient, hvis der er mere end 15 km mellem lægens praksis og personens bopæl. I hovedstadsområdet er det dog kun 5 km. Hvis man ønsker at benytte det frie valgHvis en patient ønsker at benytte sig af det frie valg, skal der rettes henvendelse til kommunen, som kan oplyse nærmere om 15 km reglen samt om lægen og praksis. For mere information se bl.a.
|
Frit valg af børne- og ungdomstandpleje
Der er fra den 1. januar 2004 indført større valgfrihed i forhold til børn og unges tandpleje.
Med ordningen om frit valg af tandpleje er der skabt mulighed for, at børn og unge under 18 år frit kan vælge at modtage tandpleje i en anden kommune end i opholdskommunen. Desuden kan børn og unge også vælge at modtage tandpleje i en privat tandlægepraksis efter eget valg.
Fakta om det friere valg af børne- og ungdomstandpleje
| Nærmere om reglerne
Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde gratis forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen. Børn og unge kan dog vælge at modtage børnetandpleje hos en praktiserende tandlæge efter eget valg eller hos den kommunale tandpleje i en anden kommune. Ønskes behandling i en anden kommunes tandpleje betaler opholdskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige udgifter pr. barn. Hvis behandlerkommunens tandpleje er dyrere end opholdskommunens, kan kommunalbestyrelsen i behandlerkommunen vælge at opkræve en egenbetaling hos barnet/forældrene. Derfor er det en god idé at tjekke med kommunen, hvad egenbetalingen vil blive. Ved valg af privat tandlægepraksis i stedet for den kommunale tandpleje afhænger finansieringen af barnets alder. Børn under 16 år, der vælger privat tandlægepraksis, har ret til et tilskud på 65 pct. af udgifterne til den forebyggende og behandlende tandpleje, men skal altså selv finansiere de resterende 35 pct. De 16 og 17-årige, der vælger privat tandlægepraksis, skal ikke betale noget selv. Visse særligt kostbare behandlinger skal dog godkendes af kommunen i forvejen. Ønskes en dyrere behandling i privat praksis end den, der kan godkendes af kommunen, kan forældrene til børn og unge under 16 år få refunderet et beløb svarende til 65 pct. af udgifterne til den godkendte behandling. De 16 og 17-årige kan få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt. Hvis man ønsker at benytte det frie valgHvis forældre til børn og unge, eller de unge selv, ønsker at udnytte det frie valg kan de henvende sig til kommunen. Kommunen har således pligt til at oplyse om, hvorledes kommunen har tilrettelagt børne- og ungdomstandplejen og om de valgmuligheder, der foreligger. For mere information se bl.a.
|
Fra den 1. januar 2003 er der indført større valgfrihed i hjemmeplejen, så modtagere af hjemmepleje selv kan vælge, hvem der skal sørge for personlig og praktisk hjælp.
Med ordningen har hjemmehjælpsmodtagere, f.eks. ældre og mennesker med handicap, fået mulighed for at vælge frit mellem flere forskellige leverandører, der tilbyder hjemmehjælp. Ofte kan der vælges mellem den kommunale hjemmehjælp og en eller flere private leverandører.
Dermed har den enkelte hjemmehjælpsmodtager mulighed for selv at vurdere hvilken leverandør, der yder den bedste service.
Det er den enkelte kommune, der afgør hvilke leverandører, der skal godkendes, og det er fortsat de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at tildele hjælpen og følge op på, om alle nu også får den hjælp, der er behov for. Det er også de kommunale myndigheder, der sørger for betalingen af de private leverandører. Der gælder således de samme regler for betaling af hjemmehjælpen, uanset om hjemmehjælperen er privat eller kommunal. Det vil sige, at al varig hjælp er gratis.
Fakta om frit valg af leverandør af hjemmepleje
| Nærmere om reglerne
Serviceloven pålægger kommunerne at give adgang for kvalificerede private leverandører af personlig og praktisk hjælp, og dermed give hjemmehjælpsmodtagere mulighed for et frit leverandørvalg. Loven indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at godkende alle leverandører, der opfylder de opstillede kvalitetskrav og eventuelle priskrav. Så kan borgeren frit vælge den leverandør – privat eller kommunal – der skal levere den personlige eller praktiske hjemmehjælp, som kommunen har truffet afgørelse om. Det frie leverandørvalg har ikke ændret på reglerne for betaling af hjemmehjælp. Det er fortsat kommunen, der står for betalingen af leverandøren, uanset om denne er kommunal eller privat. Den varige hjemmehjælp er således stadig gratis for den enkelte hjemmehjælpsmodtager, mens betalingen for den midlertidige hjemmehjælp afhænger af indkomsten. For levering af mad giver de fleste kommuner et tilskud, som supplerer borgerens egen betaling. Hvis man ønsker at benytte det frie valgKommunen skal i samarbejde med leverandøren udarbejde informationsmateriale om de forskellige leverandører samt udlevere materialet til modtagerne af personlig og praktisk hjælp. Informationsmaterialet giver de enkelte hjemmehjælpsmodtagere et grundlag for at vælge den leverandør, som passer bedst til deres ønsker og behov. Hvis den enkelte hjemmehjælpsmodtager ønsker at skifte leverandør, skal kommunen blot informeres om, hvilken leverandør der ønskes. Det er altid muligt at ændre sit valg og f.eks. skifte tilbage til sin gamle leverandør. |
For mere information se bl.a.
|
Fleksibel hjemmehjælp
Der er samtidig indført mere fleksible regler for hjemmehjælpen. De nye regler for fleksibel hjemmehjælp giver hjemmehjælpsmodtagerne en større indflydelse på, hvilke opgaver der skal løses.
Den enkelte hjemmehjælpsmodtager kan således bytte rundt på ydelserne, for eksempel mellem indkøb og rengøring. Hjemmehjælpsmodtageren kan som udgangspunkt selv bestemme hvilke opgaver, han eller hun ønsker at bytte sig til.
Det er også muligt at bytte mellem personlig og praktisk hjælp. Det er dog ikke muligt at bytte mellem de to former for hjælp, hvis man ikke i forvejen er visiteret til både personlig og praktisk hjælp. Hjemmehjælperen skal desuden ud fra et socialfagligt hensyn vurdere, om det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet.
Fakta om fleksibel hjemmehjælp
| Nærmere om reglerne
Reglerne om frit valg af leverandør af hjemmehjælp giver også mulighed for en mere fleksibel hjemmehjælp, hvor det er muligt for hjemmehjælpsmodtageren at bytte mellem forskellige ydelser. Hermed opnår den enkelte hjemmehjælpsmodtager en større indflydelse på hvilke opgaver, der løses. Det er både muligt at bytte mellem forskellige typer af praktisk hjælp, forskellige typer af personlig hjælp og mellem personlig og praktisk hjælp. Betingelsen for at bytte mellem personlig og praktisk hjælp er dog, at hjemmehjælpsmodtageren i forvejen er visiteret til begge typer af hjælp. Endvidere skal omfanget af de ydelser, man ønsker at bytte til, svare til omfanget af de opgaver, der vælges fra. Det er dog i sidste ende hjemmehjælperen, der skal vurdere, om det er fagligt forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet. Hvis man ønsker at benytte den fleksible hjemmehjælpHvis en hjemmehjælpsmodtager ønsker andre opgaver løst, skal det i første omgang drøftes med hjemmehjælperen. Det er herefter hjemmehjælperens opgave at vurdere, om betingelserne for at benytte sig af den fleksible hjemmehjælp er opfyldt. Det er kommunens ansvar at informere hjemmehjælpsmodtagerne om mulighederne for at bytte mellem forskellige former for hjælp. For mere information se bl.a.
|
Frit valg af botilbud
Fra den 1. juli 2002 har alle personer, der er anvist en ældrebolig, plejebolig, plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, fået ret til frit at vælge sådanne boliger.
Det frie boligvalg gælder både indenfor opholdskommunen og på tværs af kommunegrænser. [d1] Borgere, der er visiteret, kan frit vælge imellem de tilbud, som indgår i kommunens boligforsyning. Dette gælder, uanset om boligtilbudet er ejet af kommunen, en almen boligorganisation eller en selvejende institution.
Ønsker man en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads i en anden kommune, er det dog nødvendigt, at betingelserne for at blive visiteret til disse boligtyper er opfyldt i både fraflytnings- og tilflytningskommunen.
Det frie boligvalg betyder også, at ægtepar eller samlevende får ret til at blive boende sammen, når den ene får anvist en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads.
Fakta om det frie boligvalg på ældreområdet
| Nærmere om reglerne
Det frie valg for ældre omfatter alle relevante botilbud, både ældre-/plejeboliger og plejehjem samt beskyttede boliger. Det er både muligt at vælge inden for opholdskommunen og i andre kommuner. En forudsætning for at kunne vælge på tværs af kommunegrænser er dog, at betingelserne for at blive anvist til en bolig af de nævnte typer er opfyldt i såvel egen kommune som i tilflytningskommunen. Hvis der ikke er ledige boliger i kommunen, visiteres borgeren til en venteliste. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog afslå borgere fra andre kommuner at blive optaget på kommunens venteliste til plejeboliger. Denne undtagelsesbestemmelse gælder dog kun, hvis tilflytningen af borgere fra andre kommuner forhindrer kommunen i at kunne tilbyde botilbud til kommunens egne borgere. Det frie valg af botilbud gælder også i forhold til selvejende plejehjem mv., der anvendes af de kommunale myndigheder. Beboere i ældre-/plejeboliger – kommunale eller selvejende – har status som lejere og er således omfattet af lejelovgivningen. Det betyder, at beboerne betaler en egentlig husleje, hvortil der også kan opnås boligstøtte. Huslejen i ældre-/plejeboliger skal fastsættes således, at udgifterne til bebyggelsens drift kan afholdes af lejeindtægterne. Hvis man ønsker at benytte det frie valgKommunerne er pålagt at udarbejde informationsmateriale om botilbudene, herunder om ventelisteoplysninger, som skal være tilgængelige for borgere i og uden for kommunen. For mere information se bl.a.
|
Udsatte grupper
Fra 1. januar 2003 er det blevet muligt for stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, at vælge mellem offentlige tilbud på tværs af amtsgrænser. Desuden kan stofmisbrugeren vælge mellem offentlige og godkendte private døgnbehandlingstilbud.
Det konkrete valg skal dog være i overensstemmelse med den udarbejdede behandlingsplan, og der er således ikke frit valg mellem døgn- og dagbehandling.
Adgangen til frit valg af behandlingstilbud kan desuden begrænses for stofmisbrugere, hvis fysiske eller psykiske tilstand nødvendiggør det.
Fakta om frit valg af behandlingstilbud for stofmisbrugere
| Nærmere om reglerne
Stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge behandlingstilbud på tværs af amtsgrænser. Herudover har stofmisbrugere også ret til at vælge et privat behandlingstilbud, der er af tilsvarende karakter, som det visiterede. Retten til at vælge behandlingstilbud gælder således både på tværs af amtsgrænser og i forhold til private behandlingstilbud. Betingelsen for det frie valg er dog, at de ønskede behandlingstilbud stemmer overens med visitationen. Private dagtilbud er ikke omfattet af retten til frit valg. Derfor er det heller ikke muligt for stofmisbrugere at bytte mellem døgn- og dagtilbud. I sidste ende er det amtskommunens ansvar at føre tilsyn med det konkrete behandlingsforløb, hvilket også gælder i de tilfælde hvor stofmisbrugeren optages i et behandlingstilbud i en anden amtskommune eller i et privat behandlingstilbud. Derfor kan adgangen til frit at vælge behandlingstilbud også begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugerens fysiske eller psykiske tilstand nødvendiggør det. Hvis man ønsker at benytte det frie valgDer er ikke i lovgivningen fastsat en oplysningspligt for myndighederne, men myndighederne skal ifølge ”god forvaltningsskik” give borgene de nødvendige oplysninger om deres valgmuligheder. |
Frit valg af botilbud
Fra 1. juli 2002 har personer med handicap og sindslidende m.fl., der er anvist et længerevarende botilbud i amtsligt regi eller en ældrebolig, herunder en plejebolig, eller en plejehjemsplads/beskyttet bolig i kommunalt regi, fået mulighed for frit valg af botilbud inden for og på tværs af amts- og kommunegrænser.
Det frie valg på tværs af amts- og kommunegrænser forudsætter, at personen opfylder betingelserne for optagelse i et botilbud i både fraflytnings- og tilflytningsamtet/-kommunen.
Det frie boligvalg betyder også, at ægtepar eller samlevende får ret til at blive boende sammen.
Fakta om det frie boligvalg for handicappede og sindslidende m.fl.
| Nærmere om reglerne
Handicappede og sindslidende m.fl., der er visiteret til botilbud, har fra 1. juli 2002 fået mulighed for at vælge botilbud på tværs af amts- og kommunegrænser. Det frie valg indebærer, at handicappede og sindslidende m.fl. har en mulighed for at vælge mellem de forskellige boliger, som kommunerne og amterne stiller til rådighed. En forudsætning for at kunne vælge på tværs af amts- og kommunegrænser er dog, at betingelserne for at blive anvist til en bolig af de nævnte typer er opfyldt i såvel egen (amts)kommune som i tilflytnings(amts)kommunen. Hvis der ikke er ledige boliger i (amts)kommunen, visiteres borgeren til en venteliste. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen/amtsrådet dog afslå borgere fra andre (amts)kommuner at blive optaget på (amts)kommunens venteliste. Det gælder dog kun, hvis tilflytningen af borgere fra andre (amts)kommuner forlænger ventetiden for (amts)kommunens egne borgere væsentligt.
Kommunerne og amterne er forpligtet til at udarbejde informationsmateriale om botilbuddene. Informationsmaterialet skal give borgerne oplysninger om botilbuddene, herunder om ventelisterne, på en lettilgængelig måde. |
For mere information se bl.a.
|
