Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
3.1. International økonomi og finansielle forudsætninger
[7]
Fremgangen i den internationale økonomi har i 2004 været stærkere end ventet i sidste års konvergensprogram, især i kraft af højere vækst i USA og Asien. Den stærkere internationale vækst i kombination med en række forstyrrelser på udbudssiden har bidraget til stigende oliepriser målt i dollars. På grund af styrkelsen af euroen over for dollaren er olieprisen målt i kroner dog ikke højere end i efteråret 2000. De reale oliepriser (det vil sige råolieprisen i forhold til forbrugerprisindekset) er et godt stykke under niveauet i slut-1970erne og start-1980erne.
Der ventes ikke yderligere stigning i aktivitetsvæksten blandt Danmarks handelspartnere i det nærmeste par år. Væksten i den internationale økonomi ventes samlet at ligge lidt over den underliggende potentielle vækst i 2004-06. Fra og med 2007 forudsættes udlandets BNP-vækst at følge det underliggende vækstpotentiale, som sammenvejet med danske eksportmarkedsvægte skønnes til omkring 2¼ pct.
Væksten i verdenshandlen har historisk været større end væksten i BNP som følge af stigende international arbejdsdeling. Denne tendens videreføres i fremskrivningen, hvor væksten på eksportmarkederne (og i dansk import) overstiger væksten i BNP, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1. Udlandsforudsætninger
|
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008-10 |
|
|
Årlig stigning, pct. |
|
Realt BNP1) |
1,3 |
2,8 |
2,9 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
|
Real markedsvækst, industri |
4,1 |
7,1 |
7,7 |
4,4 |
4,4 |
4,4 |
|
|
Pct., niveau i slutår |
|
Tyskland, 10-årig eurorente |
4,1 |
4,3 |
4,8 |
5,2 |
5,6 |
5,6 |
1) Handelsvægtet.
Kilde: Kommissionens forårsprognose 2004, OECD og egne beregninger.
Renten på den tyske 10-årige statsobligation steg fra et historisk lavt niveau på 3,7 pct. i midten af 2003 til 4,4 pct. i november 2003, men er siden faldet tilbage til knap 4 pct. ultimo oktober 2004. I konvergensprogrammet forudsættes en gradvis stigning til godt 5½ pct. i 2007.
Rentespændet mellem tyske og danske 10-årige statsobligationer har siden begyndelsen af 1999 i gennemsnit udgjort 0,3 pct.enheder. Det aktuelt lave renteniveau i udlandet og relativt sunde offentlige finanser i Danmark har medvirket til det lave rentespænd.
Rentespændet til Tyskland forudsættes – på baggrund af den historiske sammenhæng mellem rentespænd og inflationsforskelle m.v., jf. Finans-redegørelse 2002 – at stige til omkring 0,5 pct.enhed i 2007, svarende til en ekstrapræmie på omkring 0,35 pct.enhed i forhold til det skønnede niveau ved dansk deltagelse i euroen.
3.2. Konjunkturudsigterne
I konjunkturvurderingen fra august, som bygger på nationalregnskabstal til og med 1. kvartal 2004, forventedes et moderat opsving med tiltagende vækst og faldende ledighed igennem 2004 og 2005. Der skønnedes således en BNP-vækst på 2,2 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005, jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2. Nøgletal
|
|
ESA |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008-10 |
|
|
|
Pct. |
|
BNP-vækst (faste priser) |
B1g |
0,5 |
2,2 |
2,5 |
1,32) |
1,9 |
1,8 |
|
BNP-deflator |
|
2,2 |
1,8 |
2,0 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
| Vækstkomponenter |
|
Realvækst, pct. |
|
Privat forbrug |
P3 |
0,8 |
3,6 |
3,0 |
1,7 |
2,5 |
2,5 |
|
Offentligt forbrug |
P3 |
1,0 |
0,3 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
|
Faste bruttoinvesteringer |
P51 |
0,1 |
3,4 |
3,4 |
1,9 |
2,6 |
2,5 |
|
Lagerændringer1) |
P52/3 |
-0,4 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Eksport |
P6 |
0,0 |
3,1 |
5,1 |
3,6 |
3,5 |
3,5 |
|
Import |
P7 |
-0,6 |
4,3 |
5,4 |
4,0 |
3,9 |
3,9 |
| Bidrag til BNP-vækst |
|
Realvækst, pct. |
|
Endelig indenlandsk efterspørgsel |
|
0,7 |
2,6 |
2,4 |
1,4 |
2,0 |
1,9 |
|
Lagerændringer |
P52/3 |
-0,4 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Nettoeksport |
B11 |
0,3 |
-0,4 |
0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
-0,1 |
| Arbejdsmarked |
|
Pct. |
|
Beskæftigelse |
|
-0,8 |
0,4 |
0,8 |
-0,3 |
0,3 |
0,3 |
|
Ledige (pct. af arbejdsstyrken) |
|
5,9 |
6,0 |
5,3 |
5,2 |
5,0 |
4,5 |
|
Do, EU definition |
|
5,6 |
5,7 |
5,0 |
4,9 |
4,7 |
4,2 |
|
Timeproduktiviteten i de private byerhverv |
|
1,6 |
1,6 |
2,0 |
2,1 |
2,0 |
2,0 |
|
Produktivitet (BNP per beskæf.) |
|
1,4 |
1,4 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,5 |
1) Bidrag til BNP-vækst.
2) Det lave vækst-tal i 2006 afspejler en teknisk forudsætning om, at output-gabet lukkes ved overgangen fra seneste konjunkturår til første mellemfristede år.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Udviklingen i dansk økonomi har indtil videre været på linje med eller svagt stærkere end antaget. Opdaterede forudsætninger for den internationale økonomi, herunder stigningen i oliepriserne og lidt lavere renter, ventes tilsammen at have nogenlunde neutral virkning på væksten i 2004 og 2005 set under ét. Danmark er nettoeksportør af energi og højere oliepriser styrker isoleret set de offentlige finanser, jf. appendiks 1.
Den næste konjunkturvurdering – som indarbejder de nye oplysninger – offentliggøres medio december. Vurderingen ventes samlet set at medføre nogenlunde uændret vækst i 2004 og 2005 set under ét. I 2006 vil væksten bl.a. blive påvirket af, at antallet af arbejdsdage falder lidt tilbage fra et højt niveau i 2004 og 2005, og at Forårspakken virker svagt vækstdæmpende efter 2005. De revisioner, som forventes for bl.a. de offentlige finanser i den kommende konjunkturvurdering, ligger inden for de grænser, som er angivet i følsomhedsberegningerne i appendiks 1.
Ledigheden toppede i december 2003 og er frem til september 2004 faldet med godt 10.000 personer (ca. 0,4 pct. af arbejdsstyrken). Bruttoledigheden (dvs. den registrerede ledighed og aktiveringen) er siden juni faldet en anelse hurtigere end ventet i augustvurderingen, men aktiveringen er steget mindre end antaget. Ledigheden er forholdsvis lav i historisk perspektiv og set i forhold til andre lande.
Outputgabet skønnes at blive lukket i løbet af 2005. Ledigheden ventes at ligge tæt på og måske lidt i underkanten af det skønnede strukturelle niveau i 2005. Outputgabet antages, som en teknisk forudsætning, lukket i 2006 og væksten i realt BNP antages at følge væksten i det underliggende potentiale fra og med 2007.
3.3 Beskæftigelses- og produktivitetsforudsætninger frem mod 2010
For perioden 2003-10 forudsættes en gennemsnitlig vækst i BNP på omtrent 1¾ pct. årligt, jf. tabel 3.3. Afdæmpningen af væksten sammenlignet med perioden 1995-02 skyldes blandt andet, at det kraftige fald i ledigheden frem mod 2002 ikke kan gentages, og at der er indarbejdet en vis reduktion af den gennemsnitlige arbejdstid frem til 2010 som følge af ændret befolkningsammensætning og overenskomstaftalerne om flere feriefridage. Den gennemsnitlige arbejdstid har været nogenlunde konstant siden først i 1990erne.
Tabel 3.3. Bidrag til produktionspotentialet og realt BNP
|
|
|
|
1981-03 |
1995-02 |
2003-10 |
|
|
|
|
Årlig vækst, pct. |
|
Vækst i produktionspotentiale |
2,0 |
2,2 |
1,8 |
|
Heraf bidrag fra: |
|
|
|
|
- Timeproduktivitet |
1,9 |
1,4 |
1,7 |
|
- Strukturel ledighed |
0,1 |
0,7 |
0,1 |
|
- Arbejdsstyrke |
0,2 |
0,1 |
0,1 |
|
- Arbejdstid |
-0,2 |
0,1 |
-0,2 |
|
Vækst i BNP |
1,9 |
2,3 |
1,7 |
Kilde: ADAM databank samt egne beregninger.
Beskæftigelsen
Fremskrivningen forudsætter en stigning i arbejdsstyrken på knap 20.000 personer fra 2003 til 2010 og et fald i den faktiske ledighed på 40.000 personer. Det indebærer en samlet fremgang i beskæftigelsen på 60.000 personer, som er fordelt med godt 40.000 personer i den private sektor og knap 20.000 personer i den offentlige sektor.
En del af ledigheden i 2003 skønnes at være konjunkturbetinget (ca. 13.000 personer), mens arbejdsstyrken i 2003 vurderes at være lidt under sit strukturelle niveau (ca. 2.000 personer)[8]. Derfor kan en del af den forudsatte beskæftigelsesfremgang (15.000 personer) forventes at ske automatisk som følge af en forudsat normalisering af konjunktursituationen. Den resterende del af beskæftigelsesfremgangen på 45.000 personer har strukturel karakter.
Den demografiske udvikling vil isoleret set trække ned i arbejdsudbuddet. Det viser sig ved, at et forløb med uændret strukturel erhvervsfrekvens (opdelt på køn, alder og herkomst) og en strukturel ledighedsprocent som i 2003 indebærer et fald i beskæftigelsen på 53.000 personer frem til 2010, jf. tabel 3.4[9].
Allerede gennemførte reformer m.v. forventes at trække arbejdsudbuddet op i forhold til dette demografiske forløb. Det er således lagt til grund, at den strukturelle beskæftigelse vil falde med ca. 14.000 personer fra 2003 til 2010 i fravær af yderligere initiativer, som varigt kan øge beskæftigelsen[10].
Tabel 3.4. Bidrag til stigningen i den strukturelle beskæftigelse
|
|
Ændring 2003-10 |
|
Demografisk bidrag1) |
-53 |
|
Afskaffelsen af overgangsydelsen |
10½ |
|
Førtidspensionsreform og ændret tilgang m.v. |
16 |
|
Efterlønsreform |
9 |
|
Større underliggende tilgang til efterløn m.v. |
-17 |
|
Øget uddannelsesniveau2) |
13 |
|
Flere i arbejde |
10 |
|
Effekt af beskæftigelsesfradrag i skatteaftalen |
3½ |
|
Omlægning af barselsorlov |
-4 |
|
Andre bidrag |
-1 |
|
Strukturel beskæftigelse i fravær af nye tiltag |
-14 |
|
Krav til nye strukturtiltag, der øger beskæftigelsen |
58 |
|
2010-forløb (kravforløb) |
45 |
Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af bidragene.
1) Forudsætter uændret aggregeret ledighedsprocent og uændret erhvervsfrekvens for de enkelte køns-, alders- og herkomstgrupper fra 2003 til 2010. En detaljeret beskrivelse af bidragene til beskæftigelsesstigningen er vist i appendiks 5.
2) Effekten af et øget uddannelsesniveau indregnes som et fald i tilgangen til førtidspension og efterløn, ud over de viste bidrag fra disse ordninger i tabellen.
Kilde: Egne beregninger.
Afskaffelsen af overgangsydelse, ændret tilgang til førtidspension og efterløn samt reformerne af førtidspension og efterløn vurderes samlet at øge erhvervsdeltagelsen svarende til et beskæftigelsesbidrag på 20.000 personer frem til 2010, jf. tabel 3.4.
Et generelt stigende uddannelsesniveau frem mod 2010 vurderes at kunne bidrage til at øge erhvervsdeltagelsen svarende til 13.000 personer fra 2003 til 2010 som følge af, at erhvervsfrekvensen er stigende i uddannelsesniveauet[11]. Den større erhvervsdeltagelse modsvares primært af lavere tilgang til førtidspension og efterløn.
Initiativerne i Flere i arbejde skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 10.000 personer, hvoraf 5.000 personer indgår via en reduktion af den strukturelle ledighed.
Endelig bidrager nedsættelsen af skat på arbejdsindkomst til at styrke det effektive arbejdsudbud. For det første styrker indførelsen af beskæftigelsesfradraget tilskyndelsen til at tage et arbejde, hvilket skønnes at øge beskæftigelsen med ca. 3.500 personer på sigt. For det andet ventes den højere indtægtsgrænse for mellemskat at øge arbejdsudbuddet, navnlig via længere gennemsnitlig arbejdstid. De to tiltag vurderes samlet set at øge arbejdsstyrken svarende til indsatsen fra 10-12.000 fuldtidsbeskæftigede. Da længere arbejdstid (for de personer, der berøres af skattenedsættelsen) gavner de offentlige finanser mindre end øget beskæftigelse, svarer den samlede effekt på den finanspolitiske holdbarhed til en forøgelse af beskæftigelsen på ca. 9.000 personer.
KP04-forløbet forudsætter yderligere initiativer, som kan øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 58.000 personer (omtrent 2 pct.), jf. tabel 3.4. I fremskrivningen antages disse bidrag beregningsteknisk at komme fra en stigning i arbejdsstyrken med ca. 35.000 personer, bl.a. som følge af bedre integration af indvandrere og hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet, og en reduktion af den strukturelle ledighed med godt 20.000 personer, jf. afsnit 2.5. Den strukturelle ledighed antages dermed at falde fra 5½ pct. i 2003 til 4½ pct. i 2010.
Produktivitet
Timeproduktiviteten i de private byerhverv antages i gennemsnit at vokse med ca. 2 pct. årligt i perioden 2003-10. Det svarer til den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980. For hele den private sektor forudsættes timeproduktiviteten at vokse med ca. 2¼ pct. årligt. Da nationalregnskabet ikke opgør produktivitetsstigninger i den offentlige sektor, hvor ca. 30 pct. af de beskæftigede er ansat, regnes med en vækst i timeproduktiviteten for økonomien som helhed på ca. 1¾ pct. årligt, jf. tabel 3.3. Initiativerne i forlængelse af regeringens vækststrategi Vækst med Vilje vil bidrage til at realisere den forudsatte produktivitetsvækst på 2¼ pct. for den private sektor som helhed, som er i overkanten af de seneste års erfaringer[12].
Udviklingen i antal udførte arbejdstimer
Den gennemsnitlige arbejdstid har været omtrent uændret siden starten af 1990’erne (efter et betydeligt fald i de foregående årtier). I KP04 forudsættes, at arbejdstiden ikke falder yderligere ud over den reduktion, der følger af allerede aftalte overenskomster og ændringer i arbejdsstyrkens alderssammensætning.
Stigningen i andelen af ældre og helt unge i arbejdsstyrken medfører således en reduktion i den gennemsnitlige arbejdstid, idet disse grupper i gennemsnit arbejder mindre end midaldrende. Derudover indebærer overenskomsterne i 2000 et fald i den aftalte arbejdstid frem til 2004 som følge af flere feriefridage. I positiv retning trækker skatteaftalens anslåede virkninger på den gennemsnitlige arbejdstid.
Samlet set er det forudsat, at den gennemsnitlige arbejdstid – under forudsætning af uændret aftalt arbejdstid efter 2004 – vil falde med 1 pct. fra 2003 til 2010. I fravær af skatteaftalens virkninger ville faldet have svaret til ca. 1,3 pct.
3.4. Løn og priser
Lønstigningerne har siden 2000 ligget godt 1 pct. højere pr. år end i euroområdet. Den højere lønstigningstakt modsvares i betydeligt omfang af højere produktivitetsvækst. Dermed er enhedslønomkostningerne inden for byerhverv vokset i nogenlunde samme tempo som euroområdet i perioderne 1990-03 og 2000-03[13]. Kerneinflationen i Danmark har siden euroens indførelse i 1999 ligget tæt op ad kerneinflationen i euroområdet (målt ved HICP eksklusiv energi og uforarbejdede fødevarer har kerneinflationen på årsdata ligget 0,1-0,2 pct.enheder lavere i Danmark).
Lønstigningstakten skønnes at aftage til 3½ pct. i 2004, mens forbrugerprisinflationen ventes at ligge under 1½ pct. Det skal ses i lyset af, at ledigheden fortsat er lidt over den beregnede strukturelle ledighed, og aftagende importpriser, blandt andet som følge af den stigende effektive kronekurs i takt med apprecieringen af euroen over for dollaren.
Tabel 3.5. Deflatorer og prisindeks
|
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008-10 |
|
|
Årlig vækst, pct. |
|
BNP-deflator |
2,2 |
1,8 |
2,0 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
Forbrugerprisdeflator |
1,9 |
1,2 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Forbrugerprisindeks |
2,1 |
1,4 |
1,8 |
1,6 |
1,7 |
1,7 |
|
Do. EU-harmoniseret HICP |
2,0 |
1,2 |
1,7 |
1,6 |
1,7 |
1,6 |
|
Nettoprisindeks |
2,3 |
1,7 |
2,0 |
1,8 |
1,8 |
1,8 |
|
Timelønninger, privat sektor |
3,7 |
3,5 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
3,8 |
|
Lønomkostninger pr. person |
3,5 |
3,5 |
3,3 |
3,7 |
3,8 |
3,7 |
| Euroområdet |
|
|
|
|
|
|
|
HICP |
2,1 |
2,1 |
1,9 |
- |
- |
- |
|
Lønomkostninger pr. person |
2,6 |
2,2 |
2,4 |
- |
- |
- |
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger
KP04-forløbet forudsætter årlige lønstigninger på ca. 3¾ pct. pr. år og forbrugerprisstigninger på omkring 1¾ pct. pr. år. Det betyder en reallønsfremgang på omtrent 2 pct. årligt i hele forløbet, jf. tabel 3.5, og svarer stort set til den forudsatte vækst i produktiviteten i de private byerhverv. Som følge af skattestoppet stiger forbrugerpriserne lidt langsommere end nettoprisindekset, jf. tabel 3.5.
3.5. Betalingsbalance og udlandsgæld
Fremskrivningen indebærer fortsat høj finansiel opsparing, både i den offentlige og private sektor, og at overskuddet på betalingsbalancen kan udgøre 3-4 pct. af BNP frem til 2010. Det bidrager til en reduktion af udlandsgælden, som med forbehold for de normalt betydelige værdireguleringer kan vendes til nettotilgodehavender i løbet af perioden 2006-10, jf. tabel 3.6.
Tabel 3.6. Betalingsbalance og nettofordringer på udlandet
|
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2010 |
|
|
Pct. af BNP |
|
Privat finansiel opsparing |
1,7 |
1,9 |
1,3 |
1,8 |
1,9 |
1,9 |
|
Offentlig finansiel opsparing |
1,2 |
1,2 |
2,0 |
1,6 |
1,7 |
2,0 |
|
Betalingsbalancen |
2,9 |
3,1 |
3,3 |
3,4 |
3,6 |
3,9 |
|
Nettofordringer på udlandet |
-15,2 |
-10,7 |
-6,3 |
-2,0 |
2,1 |
14,2 |
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
