1.1. Appendiks: Resumé af prognosen og dens ændringer

Der er som helhed kun foretaget mindre ændringer af prognosen i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2004. Det igangværende, moderate opsving skønnes således fortsat at føre til, at den reale BNP-vækst går op til 2,2 pct. i 2004 efter en vækst på kun 0,5 pct. i 2003. I 2005 skønnes væksten at blive forøget til 2,5 pct.

Vækstskønnene er uændrede i forhold til majredegørelsen. Væksten i 2003 på 0,5 pct. er 0,1 pct.enhed højere end angivet i maj som følge af reviderede nationalregnskabstal.

Den betydelige forøgelse af væksten fra 2003 til 2004-05 skal blandt andet ses i lyset af ned­sættelserne af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 og Forårspakkens fremrykning af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst for 2005-07 og suspensionen af bidrag til Sær­lig Pensionsopsparing med helårsvirkning fra 1. juni 2004. Hertil kom­mer den fortsat lave rente og en forbedring af den internationale konjunktur. BNP-væksten i 2004 er endvidere påvirket af den ret store forøgelse af antallet af arbejdsdage.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til majredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.

Skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2004 er blevet justeret op fra 4,2 til 4,4 pct. på grund af opjustering af indkomstoverførslerne.

Derimod er indkomststigningen i 2005 nedjusteret fra 1,3 til 0,7 pct. som følge af, at satsreguleringsprocenten mv. for 2005 bliver lavere end skønnet i maj.

Den reale vækst i det private forbrug skønnes at gå op fra 0,8 pct. i 2003 til 3,6 pct. i 2004 stimuleret af indkomstskattenedsættelserne mv., den lave rente og de voksende ejerboligpriser, hvortil kom­mer mulighederne for at optage afdragsfrie lån.

I 2005 ventes det private forbrug at stige med 3,0 pct. navnlig som følge af en forøgelse af forbrugskvoten, hvortil kommer den fortsatte, men betydelig afdæmpede fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster. Vurderingen af udviklingen i det private forbrug er uændret i forhold til maj.

Det offentlige forbrug ventes på grundlag af finansloven og kommuneaftalerne at vokse realt med 0,3 pct. i 2004. Det er 0,4 pct.enheder mindre end i majredegørelsen.

Tabel A.1. Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

(fortsættes)

Den reale vækst i det offentlige forbrug i 2003 angives nu til 1,0 pct. i nationalregnskabet mod 0,5 pct. i maj. Når væksten i det offentlige forbrug i 2004 på trods heraf kun er justeret ned med 0,4 pct.enheder, skyldes det blandt andet, at de kommunale serviceudgifter i 2004 i henhold til kommuneaftalerne nu ventes at ligge højere end forudsat i majredegørelsen, jf. kapitel 5.

I 2005 er den reale vækst i det offentlige forbrug 0,5 pct. i henhold til finanslovforslaget og kommuneaftalerne.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning med vurderingen i maj af skøn­nene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B.13.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Kilde:  EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Investeringerne i boligbyggeri skønnes uændret at vokse med 3 pct. i 2004 efter en forøgelse på godt 5 pct. i 2003. I 2005 regnes med et fald i boliginvesteringerne på 2 pct., hvilket afspejler profilen i det støttede byggeri, der mere end opvejer en ventet stigning i det private boligbyggeri blandt andet i medfør af Forårspakken.

Stigningen i prisen på private enfamiliehuse skønnes at blive 5 pct. i 2004 og 2½ pct. i 2005. Prisstigningstakten i 2004 er ud over høj indkomstvækst påvirket af den hurtige udbredelse af flexlån og afdragsfrie lån med lav rente og er sat op med ½ pct.enhed i forhold til majredegørelsen.

Erhvervenes faste investeringer skønnes fortsat at vokse med 3½ pct. i 2004 og med 5 pct. i 2005. Det foreløbige nationalregnskab viser et fald i erhvervenes materielinvesteringer i vinterhalvåret 2003/2004, men investeringerne ventes at rette sig forholdsvis hurtigt igen som følge af forøgelsen af BNP-væksten, fremgang i udlandet og den fortsat lave rente.

Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse realt med lidt over 3 pct. i 2004 efter stagnation i 2003. I 2005 skønnes eksportvæksten at stige til 5,1 pct. som følge af den ventede, gradvise forbedring af de internationale konjunkturer.

For industrieksporten skønnes den reale vækst at blive 4 pct. i 2004 og godt 5 pct. i 2005 efter et fald på lidt over 2 pct. i 2003. I alle tre år er væksten i industrieksporten langsommere end markedsvæksten, og der tabes således markedsandele.

Eksportskønnene er kun ændret lidt i forhold til majredegørelsen. Udviklingen i 2003 ifølge det reviderede nationalregnskab har været svagere end angivet i maj, navnlig for industrieksporten.

Den betydelige forøgelse af væksten i den samlede efterspørgsel i 2004 og 2005 vil trække vækst i importen med sig. Således skønnes en real stigning i den samlede import af varer og tjenester på 4,3 pct. i 2004 og 5,4 pct. i 2005 efter et fald på 0,6 pct. i 2003. Også skønnene over importudviklingen er praktisk taget uændrede.

Skønnene indebærer, at uden­rigshandlen i 2004 vil yde et negativt bidrag til BNP-væksten på 0,4 pct.enheder, mens den i 2005 ventes at virke svagt positivt. I 2003 var der et positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen på 0,3 pct.enheder.

Ifølge nationalregnskabet er det hidtidige fald i beskæftigelsen vendt til for­nyet fremgang i første kvartal 2004. For hele 2004 skønnes en stigning i beskæftigelsen på 11.500 personer efter et fald på 21.000 personer i 2003.

I 2005 ventes beskæftigelsesfremgangen forøget til godt 21.000 personer (0,8 pct.). I både 2004 og 2005 ventes 2-3.000 af beskæftigelsesstigningen at finde sted i det offentlige.

Arbejdsstyrken skønnes at vokse med 16.000 personer i 2004 efter en stigning på 5.000 personer i 2003. I 2005 skønnes arbejdsstyrken at være næ­sten uændret. Det forholdsvis store vækstskøn for 2004 skyldes et højt niveau i begyndelsen af året som følge af stigning gennem 2003 og første kvar­tal 2004.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at ledigheden vil falde med 20.000 personer igennem 2004. Dermed vil årsgennem­snittet i 2004 blive 175.000 personer (6,0 pct. af arbejdsstyrken). Det vil være godt 4.000 flere end i 2003. I 2005 forudses et fald i årsgennemsnittet til 155.000 personer (5,3 pct. af arbejdsstyrken).

I juni var den sæsonkorrigerede ledighed 5.200 lavere end i december 2003. Dette fald modsvares dog af stigning i antallet af AF-aktiverede. Skønnet over reduktionen af ledigheden frem til slutningen af 2004 forudsætter en yderligere forøgelse af aktiveringsomfanget.

Der er kun foretaget mindre ændringer af skønnene for arbejdsmarkedet i forhold til majredegørelsen. Stigningen i arbejdsstyrken i 2004 og ledigheden i 2004 og 2005 er opjusteret med 3-4.000 personer.

Der ventes at ske en moderat reduktion af stigningen i timelønnen fra 3,7 pct. i 2003 til 3,5 pct. i 2004. I 2005 skønnes stigningen at gå op til 3,8 pct. blandt andet som følge af det strammere arbejdsmarked. Lønstigningerne er hurtigere end gennemsnittet for Danmarks samhandelslande.

Stigningen i forbrugerpriserne i 2004 skønnes at blive 1,4 pct. mod 2,1 pct. i 2003. Den historisk lave inflation i 2004 skyldes blandt andet afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003, skattestoppet, den lave dollarkurs og lave fødevareprisstigninger. I modsat retning virker den højere oliepris.

I 2005 ventes en videreførelse af lav inflation (1,8 pct.) som følge af blandt andet en fortsat ret lav underliggende inflation og skattestoppet.

Skønnet over inflationen i 2004 er blevet justeret ned med 0,1 pct.enhed i forhold til maj, mens der for 2005 er sket en tilsvarende opjustering.

Der imødeses fortsat solide overskud på betalingsbalancen. I 2004 skønnes et overskud på godt 44 mia. kr. (3,1 pct. af BNP). Den relativt store reale stigning i importen modvirkes af en ventet forbedring af bytteforholdet. I 2005 påregnes overskuddet at stige til næsten 50 mia. kr.

På denne baggrund og inklusive skønnede kursreguleringer kan den samlede nettogæld til udlandet falde fra 15½ pct. af BNP ultimo 2003 til 6½ pct. af BNP ved udgangen af 2005.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser ventes at stige fra 16,9 mia. kr. i 2003 til 17,4 mia. kr. i 2004 og 29,7 mia. kr. (2,0 pct. af BNP) i 2005. Overskuddet i 2004 er nedjusteret med 0,7 mia. kr. blandt andet som følge af den lidt højere gennemsnitlige ledighed. Derimod er overskuddet i 2005 opjusteret med 3,6 mia. kr. især på grund af større indtægter fra Nordsøen.

Den samlede offentlige bruttogæld (ØMU-definition) skønnes dermed at falde fra 45,9 pct. af BNP ultimo 2003 til 40,9 pct. ved udgangen af 2005. Gældskvoten er teknisk opjusteret – i 2004 med ca. 1½ pct.enhed – som følge af, at ATP’s beholdning af statsobligationer ikke længere fratrækkes, jf. kapitel 5.