Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige2  af  11Næste

1. Sammenfatning


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

1.1. Indledning

Fremgangen i dansk økonomi ser i store træk ud til at følge det spor, der blev lagt til grund i majredegørelsen. Beskæftigelsen er på vej op, ledigheden viser tegn på at falde, og Forårspakken har tilsyneladende sat sig spor i blandt andet stigende forbruger- og erhvervstillid, jf. figur 1.1. Privatforbruget og investeringerne er steget væsentligt siden lavpunktet i midten af 2003, og eksporten har vist fremgang i indeværende år.

De seneste indikatorer for den økonomiske udvikling understøtter, at det igangværende opsving kan tage til i styrke gennem 2004 og fortsætte ind i 2005. Væksten fremmes af lave renter, høj vækst i udlandet og markant fremgang i husholdningernes disponible realindkomster blandt andet som følge af lavere skat og Forårspakkens suspension af indbetalinger til Særlig Pensionsopsparing (SP). På baggrund af høj privat opsparing og et rummeligt overskud på betalingsbalancen er der plads til et forbrugsdrevet opsving. Væksten i BNP ventes at stige fra 0,5 pct. i 2003 til 2,2 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005. Skønnene for 2004 og 2005 er uændrede i forhold til majredegørelsen.

Figur 1.1a. Forbruger- og erhvervstillid

Figur 1.1b. Antal ledige

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Den stadig kraftigere fremgang i den internationale økonomi i kombination med øget usikkerhed om olieleverancerne har ført til stigende oliepriser. De afdæmpende virkninger heraf vurderes kun at tage toppen af det internationale opsving og skal ses i lyset af, at konjunkturindikatorerne i øvrigt peger ret klart på fremgang også i euroområdet.

Væksten i dansk økonomi har oversteget den underliggende trendvækst (på knap 2 pct.) siden 3. kvartal 2003, og opsvinget er dermed kommet tidligere i gang end i euroområdet. Mens aktivitetsfremgangen i euroområdet i vidt omfang drives af stigende eksport, er væksten i Danmark i højere grad trukket af den hjemlige efterspørgsel. Det skal blandt andet ses i lyset af de aktivitetsfremmende initiativer, herunder boliginitiativerne fra 2002, fremrykningsindsatsen fra 2003, samt nedsættelsen af skatten på arbejde, der blev besluttet i 2003 og som med Forårspakken er fremrykket til at få fuld virkning i 2004.

Den fulde effekt af Forårspakken er endnu ikke slået igennem i de statistiske oplysninger. De investeringsprojekter, som er blevet fremrykket med Forårspakken, er kun lige sat i gang. De nye skattekort er blevet udsendt i slutningen af maj, så de lavere månedlige skattebetalinger er først slået igennem på de disponible indkomster fra og med juni.

Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 2004 skønnes til ca. 0,5 pct. af BNP, inklusive de finanspolitiske tiltag indeholdt i Forårspakken. Hertil kommer et bidrag på 0,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget[1]. Ydermere skønnes de boligpolitiske initiativer at give en aktivitetsvirkning på 0,1 pct., inklusive boliginitiativerne i Forårspakken. Finanspolitikken i 2003 og 2004 under ét fremstår lidt mere ekspansiv end forudsat i maj.

Med den i historisk sammenhæng relativt lempelige økonomiske politik, en forventet stigning i aktiveringen og klarere tegn på fremgang i udlandet, peger den tilgængelige information ret entydigt på fremgang i beskæftigelsen og et fald i ledigheden frem mod udgangen af 2005. Timingen og styrken af det skønnede ledighedsfald afhænger blandt andet af produktivitetsudviklingen og er vanskeligt at fastlægge med stor præcision. Siden årsskiftet er ledigheden faldet fra knap 184.000 personer i december 2003 til lidt under 179.000 i juni 2004. I konjunkturvurderingen er det lagt til grund, at ledigheden kan falde med yderligere 15.000 personer gennem resten af 2004 og med 10-15.000 personer i 2005.

Ledigheden kan dermed nå ned på et niveau ved udgangen af 2005, der kan sammenlignes med lavpunktet omkring årsskiftet 2001/2002, når der korrigeres for aktiveringsomfanget. Ledigheden vil i så fald være tæt på og måske lidt under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.

Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til årsskiftet 2003/2004 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere end i udlandet frem mod 2005. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger har de seneste år været ledsaget af højere produktivitetsvækst, som i nogen grad har afbødet tabet af konkurrenceevne.

Konjunkturudsigterne lægger samlet op til tilbageholdenhed i finanspolitikken i 2005 på linje med forudsætningerne i 2010-fremskrivningen.

Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 indebærer et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2005. Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til 0,5 pct. og ressourcerne prioriteres blandt andet til sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet, jf. Budgetoversigt 2, august 2004. De offentlige investeringer øges med 2 pct. i 2005, mens beskatningen overordnet fastholdes uændret i overensstemmelse med principperne i skattestoppet. Det svarer til forudsætningerne i den opdaterede 2010-fremskrivning, jf. Finansredegørelse 2004, juni 2004.

Beskæftigelsen steg ifølge foreløbige nationalregnskabsopgørelser med ca. 9.000 personer i 1. kvartal 2004[2]. Fremgangen i beskæftigelsen siden slutningen af 2003 er ledsaget af en overraskende kraftig vækst i arbejdsstyrken i 4. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004, som kan skyldes, at flere er vendt tilbage på arbejdsmarkedet som følge af bedre jobudsigter. Ledigheden er faldet lidt mindre siden årsskiftet end ventet i maj, hvilket blandt andet afspejler, at aktiveringen ikke er steget i det forudsatte omfang. Samlet er det lagt til grund, at ledigheden på årsbasis vil udgøre ca. 175.000 personer i 2004 og 155.000 personer i 2005[3], hvilket indebærer en betydelig reduktion gennem årene.

Internationalt er væksten fortsat i højt tempo i USA og Asien, og der er klarere tegn på, at euroområdet er på vej op i et lidt højere gear. Det internationale opsving bæres blandt andet af stigende erhvervsinvesteringer og kraftig fremgang i verdenshandelen understøttet af generelt lempelig pengepolitik og i en række lande også lempelig finanspolitik.

Centralbankerne i enkelte lande, herunder USA og Storbritannien, er begyndt at hæve renten for at forebygge fremtidigt inflationspres. I euroområdet har væksten endnu ikke været tilstrækkelig til at vende ledighedsudviklingen. Blandt andet i lyset af afdæmpede lønstigninger, eurostyrkelsen og udsigt til et forholdsvist moderat opsving er det lagt til grund, at styringsrenten i euroområdet ikke hæves før i 2005.

Figur 1.2a. Oliepriser i USD og reale oliepriser i DKK

Figur 1.2b. BNP-vækst i udlandet

Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet.

Kilde:  EU-kommissionen, OECD, Ecowin, egne beregninger og egne skøn.

Det globale opsving har bidraget til stigende olie- og råvarepriser målt i dollars. På grund af de seneste års styrkelse af euroen over for dollaren er olieprisen målt i kroner dog stadig lavere end i foråret 2000. De reale oliepriser (det vil sige olieprisen i forhold til øvrige forbrugerpriser) er heller ikke meget højere nu end i starten af 1990’erne og langt under niveauet i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne, jf. figur 1.2a. Energiintensiteten i de producerende erhverv er aftaget markant siden starten af 1980’erne, ligesom husholdningernes energiforbrug (eksklusive energiafgifter) udgør en væsentligt lavere andel af det samlede privatforbrug. Virkningen af en given ændring i olieprisen er derfor væsentlig mindre end tidligere.

Virkningen af de højere oliepriser skal blandt andet ses i sammenhæng med, at eksportmarkedsvæksten er opjusteret siden maj, og at olieprisstigningerne delvist afspejler høj global vækst i efterspørgslen. Det forudsatte niveau for råolieprisen er siden majredegørelsen forhøjet fra ca. 31 til ca. 36 dollar pr. tønde i 2004 og fra ca. 29 til ca. 35½ dollar pr. tønde i 2005, svarende til henholdsvis ca. 15 og godt 20 pct. En forøgelse af olieprisen af denne størrelsesorden skønnes isoleret at indebære en beskeden svækkelse af BNP-væksten på i størrelsesordenen 0,1 pct.enhed i hvert af årene 2004 og 2005, jf. boks 1.1.

En højere oliepris end forudsat vil kunne afdæmpe væksten mere end lagt til grund i vurderingen, medmindre prisstigningen afspejler øget vækst blandt Danmarks samhandelspartnere. En sådan udvikling kan ikke ventes imødegået af pengepolitiske lempelser, fordi inflationspresset samtidig øges. Større inflationspres begrænser i givet fald også de finanspolitiske handlemuligheder. Midlertidige stigninger i olieprisen forbedrer på kort sigt de offentlige finanser på grund af Nordsø-beskatningen, men styrker ikke det langsigtede finanspolitiske råderum.

Overskuddet på de offentlige finanser ventes at tiltage fra 1,2 pct. af BNP i 2004 til 2,0 pct. af BNP i 2005 især som følge af stigende aktivitet og faldende ledighed, men også hjulpet af stigende selskabsskatteprovenu som delvist skyldes de højere oliepriser. Renset for virkningerne af konjunkturudsving mv. skønnes det offentlige overskud (den strukturelle saldo) til 1,2 pct. af BNP i 2004 og ca. 1,5 pct. af BNP i 2005 inklusive de midlertidige provenuvirkninger som følge af suspension af SP-indbetalingerne. Stigningen i det strukturelle overskud i 2005 afspejler blandt andet faldende rentebetalinger og forudsætningen om en moderat udgiftsvækst i overensstemmelse med finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005.

Boks 1.1. Isolerede virkninger af højere oliepriser

De seneste måneders stigning i råoliepriserne skal først og fremmest ses i lyset af højere olieefterspørgsel afledt af hastig vækst i blandt andet USA og Asien. Højere udlandsvækst øger dansk eksport, men de afledte olieprisstigninger kan dæmpe aktivitetsfremgangen. Den del af råolieprisstigningen, der skyldes øget usikkerhed om olieleverancerne, har mere entydigt dæmpende virkninger på dansk økonomi.

De isolerede virkninger af ændrede olieprisforudsætninger i forhold til majredegørelsen kan med en vis usikkerhed anslås til 0,1 pct.enhed lavere BNP-vækst i hvert af årene 2004 og 2005. Betalingsbalancen og de offentlige finanser forbedres isoleret set med hhv. 3 og 3½ mia. kr. af de højere oliepriser, jf. tabel a. Inflationen øges med 0,2 pct.enheder i 2004. Det er i beregningen forudsat, at pengepolitikken i de toneangivende lande holdes uændret, idet de højere råoliepriser antages kun at have en midlertidig effekt på inflationen.

Tabel a. Effekt på dansk økonomi af olieprisstigninger

 

2004

2005

Centralt scenario:

 

 

BNP-vækst, pct.enheder

-0,1

-0,1

Inflation, pct.enheder

0,2

0,0

Beskæftigelse, 1.000 personer

-2

-4½

Betalingsbalance, mia. kr.

3

Offentlig saldo, mia. kr. 1)

Scenario med oliepris på ca. 42 dollars:

 

 

BNP-vækst, pct.enheder

-0,2

-0,3

Inflation, pct.enheder

0,3

0,2

Offentlig saldo, mia. kr. 1)

3

7

Anm.:  Udlandsforudsætningerne er baseret på OECD Interlink standardmultiplikatorer. Olieprisen antages i det centrale scenario at falde til 38 dollars ultimo 2004 og til 33 dollars ultimo 2005, hvilket indebærer årsgennemsnit på 36 dollars i 2004 og 35,5 dollars i 2005. I scenariet med en oliepris på ca. 42 dollars fra august er årsgennemsnittene 37,4 dollars i 2004 og 42 dollars i 2005.

1) Selskabsskat udover ordinære acontorater og 50 pct. af kulbrinteskatten for et indkomstår forfalder til betaling og indtægtsføres i det efterfølgende indkomst- og nationalregnskabsår. En stigning i selskabsskatten og kulbrinteskatten fra kulbrinteskattepligtige selskaber for indkomståret 2004 vil derfor først få fuldt gennemslag på de offentlige finanser i nationalregnskabet i 2005.

Kilde:  OECD og egne beregninger.

Hvis olieprisen i resten af 2004 og 2005 svarer til ca. 42 dollars pr. tønde, og hvis det forudsættes, at den højere pris bunder i forhold på udbudssiden og ikke i højere efterspørgselsvækst, kan virkningerne beregnes til ca. ¼ pct.enhed lavere BNP-vækst i 2004 og i 2005. Inflationen øges med ca. ¼ pct.enhed i begge årene, mens de offentlige finanser forbedres med ca. 7 mia. kr. i 2005.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra godt 640 mia. kr. i 2003 til godt 620 mia. kr. i 2005, det vil sige fra ca. 46 pct. af BNP i 2003 til ca. 41 pct. af BNP i 2005. Den samlede statsgæld korrigeret for genudlån skønnes at falde fra godt 500 mia. kr. til godt 490 mia. kr., hvilket svarer til et fald fra knap 36 pct. af BNP til knap 32½ pct. af BNP.

Staten og kommunernes nettogæld, som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra ca. 331 mia. kr. i 2003 til knap 306 mia. kr. i 2005, det vil sige et fald fra 23,7 pct. af BNP i 2003 til godt 20 pct. af BNP i 2005.

Den strukturelle saldo i 2004 og 2005 ligger i underkanten af det mellemfristede målinterval for offentlige overskud på 1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010. Regeringens målsætninger om stram udgiftsstyring og en varig fremgang i beskæftigelsen på 50-60.000 personer frem mod 2010 er uændrede i forhold til den opdaterede 2010-fremskrivning i Finansredegørelse 2004. Målsætningerne indebærer sammen med den planlagte skattepolitik en gradvis styrkelse af de offentlige finanser frem mod 2010, og at finans- og strukturpolitikken dermed samlet set sikrer en holdbar finanspolitisk kurs.

1.2. Vækstbilledet i de kommende år

Udviklingen i den internationale økonomi

Mens væksten fortsat er høj i USA og Asien, er der nu klarere tegn på fremgang også i euroområdet. Dermed har væksten frem til forsommeren vist sig relativt robust over for stigende olie- og råvarepriser og den fortsatte uro i blandt andet Mellemøsten. Erhvervsinvesteringerne er i fremgang i de fleste store økonomier. Det peger på et gradvist mere bredt funderet globalt opsving.

Gradvise forhøjelser af de pengepolitiske renter i lande som USA og Storbritannien, hvor opsvinget har været i gang et stykke tid, ventes at dæmpe væksttempoet. Samtidig ventes opsvinget i euroområdet at tage til i styrke, blandt andet i kraft af stigende indenlandsk efterspørgsel. Indsnævringen af vækstforskellene mellem USA og euroområdet vil næppe mærkbart reducere det store amerikanske betalingsbalanceunderskud, som i vidt omfang afspejler lav opsparing i USA og stort underskud på de offentlige finanser. I Japan og Kina, som har overskud på betalingsbalancen og i samhandelen med USA, ventes efterspørgselsvæksten også at dæmpes.

Euroen har i de seneste måneder fundet et mere stabilt leje over for dollaren, og kursen er stort set på samme niveau som forudsat i maj.

Aktivitetsfremgangen i USA er bredt funderet med vækst i både forbrug, investeringer, og eksport. Privatforbruget understøttes af fortsat lave renter, lavere skat samt stigende beskæftigelse. Væksten i timeproduktiviteten i de private byerhverv er fortsat høj med en årsstigning på 5,5 pct. frem til 1. kvartal 2004 og den forbedrede indtjening styrker sammen med voksende afsætning investeringerne. Eksporten bæres af den relativt svage dollar og kraftig importvækst især fra asiatiske lande. Samlet er vækstudsigterne for USA opjusteret marginalt i både 2004 og 2005 til henholdsvis 4,3 pct. og 3,3 pct.

De rekordstore underskud på USA's offentlige finanser og betalingsbalance og deraf afledte finansieringsbehov skaber fortsat risiko for stigende lange renter og tilpasning i valutakurserne, som i givet fald kan få dæmpende effekt på europæisk og dansk økonomi, jf. Finansredegørelsen 2004.

Figur 1.3a. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet

Figur 1.3b. Vækst i USA og euroområdet

Kilde:  EU-kommissionen og Ecowin.

Kapacitetsudnyttelsen er begyndt at stige, men der er endnu ikke tegn på kapacitetsbetingede prisstigninger. Det underliggende inflationspres vurderes at være begrænset, idet højere forbrugerprisstigninger i den seneste tid primært skyldes højere energipriser. Behovet for pengepolitisk stimulans er dog tydeligvis aftaget. Den amerikanske centralbank hævede i juni og august styringsrenten med 0,25 pct.enheder ad gangen til 1,5 pct. som de første skridt mod et mere neutralt niveau. Det antages, at renten i USA vil blive hævet til ca. 3 pct. mod slutningen af 2005.

I euroområdet har væksten i begyndelsen af året for første gang siden starten af 2001 oversteget den gennemsnitlige vækstrate i det forudgående årti. Væksten i 1. kvartal var 0,6 pct. (ca. 2,4 pct. i årsvækstrate) og foreløbige tal peger på en aktivitetsvækst på ca. 0,5 pct. i 2. kvartal. Med stærk vækst på euroområdets eksportmarkeder og lave renter er der grundlag for en fortsat styrkelse af opsvinget. Det private forbrug skønnes at vokse i takt med den ventede fremgang i de reale disponible indkomster, og eksporten stimuleres mere af det globale opsving, end den dæmpes af en forholdsvis stærk euro. I Tyskland udgør eksporten fortsat den drivende kraft, mens væksten i den indenlandske efterspørgsel stadig er relativt beskeden. Samlet er vækstudsigterne for euroområdet opjusteret med henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.enheder til 1,9 pct. i 2004 og 2,4 pct. i 2005.

Udviklingen har også være positiv i flere andre lande og regioner. Væksten overstiger den underliggende vækstrate i Storbritannien og Sverige, blandt andet understøttet af stigende huspriser og fremgang i privatforbruget. Japan har oplevet uventet stærk fremgang, senest med en vækst i 1. kvartal 2004 på 1,5 pct. (ca. 6 pct. i årsvækstrate), understøttet af indenlandsk efterspørgsel og lageropbygning. I Kina, hvor der har været tegn på overophedning, er der sat tiltag i værk for at dæmpe væksten, men tempoet er fortsat højt. Samlet indebærer skønnene en mindre opjustering af eksportmarkedsvæksten i 2004 i forhold til maj.

En umiddelbar risikofaktor for verdensøkonomien knytter sig til udviklingen i oliepriserne, der i august er steget betragteligt og aktuelt ligger 10-20 pct. højere end de knap 40 dollars, der i konjunkturvurderingen er forudsat for resten af 2004. En del af stigningen afspejler som nævnt forstyrrelser på udbudssiden, som dæmper væksten. OPEC har i juli hævet sin produktionskvota med to millioner tønder om dagen, og priserne på olie til fremtidig levering (futures priserne) peger i øjeblikket på en oliepris omkring 35 dollar pr. tønde ved udgangen af 2005.

Vækstbilledet i Danmark

Vækstudsigterne for Danmark er uændrede siden majredegørelsen, og drivkræfterne bag opsvinget er stort set de samme. Væksten ventes fortsat drevet først og fremmest af den indenlandske efterspørgsel, understøttet blandt andet af finanspolitikken, mens udsigterne for eksporten er opjusteret en anelse til dels som følge af lidt højere eksportmarkedsvækst.

BNP-væksten skønnes til 2,2 pct. i 2004[4]. Sammenlignet med 2003, hvor væksten var beskedne 0,5 pct., skyldes fremgangen i 2004 primært nedsættelsen af skatten på arbejde, øvrige initiativer i Forårspakken såvel som det fortsat lave renteniveau og forbedringen af de internationale konjunkturer.

Den skønnede vækst i privatforbruget på 3,6 pct. i 2004 understøttes af en kraftig fremgang i de disponible realindkomster, navnlig som følge af indkomstskattenedsættelserne og den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP-ordningen.

Figur 1.4a. BNP-vækst

Figur 1.4b. Vækstbidrag

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Erhvervsinvesteringerne ventes at stige med 3,4 pct. i indeværende år. Fremgangen i erhvervsinvesteringerne skal ses på baggrund af den øgede inden- og udenlandske efterspørgselsvækst, stigende kapacitetsudnyttelse og fortsat lave finansieringsomkostninger.

Den skønnede stigning i boliginvesteringerne på 3,0 pct. i 2004 skyldes blandt andet fremrykningsinitiativerne inden for det støttede boligbyggeri samt en ventet fremgang inden for det private ikke-støttede boligbyggeri, understøttet af gunstige finansieringsvilkår og nye låneformer.

Eksportvæksten er opjusteret med 0,3 pct.enheder i 2004 til 3,1 pct., hvilket afspejler tilkomne oplysninger for især tjenesteeksporten i første del af året og den beskedne opjustering af eksportmarkedsvæksten. Væksten i importen på 4,3 pct. i 2004 er drevet af den forholdsvis kraftige fremgang i privatforbrug og investeringer i maskiner mv. Udenrigshandlen ventes samlet at bidrage negativt til BNP-væksten i 2004.

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi

 

2003

2004

2005

 

Maj

Aug.

Maj

Aug.

Maj

Aug.

 

Realvækst, pct.

BNP

0,4

0,5

2,2

2,2

2,5

2,5

Privat forbrug

1,1

0,8

3,6

3,6

3,0

3,0

Faste investeringer

-0,4

0,1

3,7

3,4

3,4

3,4

Eksport

0,3

0,0

2,8

3,1

5,1

5,1

Import

-0,4

-0,6

4,3

4,3

5,4

5,4

 

 Pct. af BNP

Offentligt overskud

1,2

1,2

1,2

1,2

1,7

2,0

Betalingsbalance

3,0

2,9

2,9

3,1

3,0

3,3

 

 Stigning, pct.

Forbrugerprisindeks

2,1

2,1

1,5

1,4

1,7

1,8

Timefortjeneste, privat sektor

3,8

3,7

3,5

3,5

3,8

3,8

 

Pct.

Rente, 10-årige statsobligationer                                                          

4,1

4,3

4,5

4,5

5,1

5,1

 

 1.000 personer

Ledighed

171

171

171

175

152

155

Kilde:  Danmarks Statistik, DA og egne beregninger.

Antallet af arbejdsdage i 2004 er ca. 2 pct. højere end i 2003 som følge af, at flere helligdage falder i weekenden, og fordi 2004 er et skudår. Effekten heraf på BNP-væksten kan med betydelig usikkerhed anslås til omkring ¼ pct.enhed. I 2005 er der næsten lige så mange arbejdsdage som i 2004.

I 2005 skønnes BNP-væksten uændret til 2,5 pct. Det private forbrug ventes fortsat at bidrage markant til væksten, navnlig som følge af en stigende forbrugskvote med baggrund i blandt andet lavere ledighed og forsinkede virkninger af indkomstfremgangen i 2004. Erhvervsinvesteringerne skønnes fortsat at vokse i moderat højt tempo på 3,4 pct. I takt med, at det internationale opsving tager til i styrke, ventes nettoeksporten at bidrage svagt positivt til væksten i 2005.

Den tiltagende vækst gennem 2004 og ind i 2005 ventes at give sig udslag i en samlet beskæftigelsesfremgang på henholdsvis ca. 12.000 personer og ca. 21.000 personer, hvilket stort set er uændret i forhold til majredegørelsen.

På baggrund af en uventet kraftig fremgang i arbejdsstyrken i 4. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 ventes en samlet stigning i arbejdsstyrken på 16.000 personer i 2004 og 1.000 personer i 2005. Skønnet indebærer en opjustering på knap 5.000 personer i 2004. Stigningen for 2005 er i det lys nedjusteret med knap 2.000 personer i forhold til majvurderingen. Stigningen i arbejdsstyrken i de foreløbige opgørelser kan eventuelt skyldes en konjunkturbetinget stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de unge. Dertil kommer virkningerne af de senere års reformer, der blandt andet har taget sigte på at fremme erhvervsdeltagelsen for indvandrergrupper og ældre personer i den arbejdsdygtige alder.

Figur 1.5a. Faktisk og strukturel ledighed

Figur 1.5b. Antal beskæftigede

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

En samlet vurdering giver ikke anledning til at ændre på forventningen om et fald i ledigheden i den resterende del af 2004 og videre ind i 2005 som følge af stigende beskæftigelse og større aktivering. Faldet i ledigheden er sket lidt langsommere end ventet i maj, og skønnet for ledigheden i 2004 er blandt andet i lyset af aktiveringsudviklingen og den overraskende fremgang i arbejdsstyrken justeret op med ca. 4.000 personer til ca. 175.000 personer. For 2005 skønnes ledigheden som årsgennemsnit til ca. 155.000 personer.

Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed, hvorunder ledigheden ikke kan falde mærkbart gennem længere tid uden at udløse stigende inflation, forudsættes uændret fra 2003 til 2005. Den forudsete udvikling i ledigheden indebærer dermed, at forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed vil blive lukket i løbet af 2005 med en risiko for begyndende pres mod slutningen af prognoseperioden.

Forbrugerprisinflationen ventes at aftage fra 2,1 pct. i 2003 til 1,4 pct. i 2004 især som følge af faldende importpriser, afgiftsnedsættelser på sodavand, spiritus og tobak samt lavere lønstigninger. Inflationen ventes at stige til 1,8 pct. i 2005 i takt med, at efterspørgselspresset tager til og virkningerne af lavere importpriser og afgifter fortager sig. Højere oliepriser bidrager isoleret set til højere inflation i 2004 og 2005.

Stigningen i timefortjenesten i den private sektor er faldet fra 4,2 pct. i 2002 til 3,7 pct. i 2003 og anslås at ligge på 3,5 pct. i 2004. Stigningstakten i 2005 skønnes til 3,8 pct. i lyset af overenskomstprofilen, og fordi der imødeses et stigende pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005.

Lønstigningerne ligger fortsat noget over gennemsnittet af Danmarks handelspartnere. Forskellen opvejes kun delvist af højere produktivitetsstigninger. Lønkonkurrenceevnen er tillige svækket af stigningen i den effektive kronekurs, afledt af den faldende dollarkurs over for euro. Lønomkostningerne pr. produceret enhed er vokset i omtrent samme tempo som i euroområdet i 2002 og 2003 på grund af højere produktivitetsvækst. Der er imidlertid udsigt til, at enhedslønomkostningerne igen vil vokse hastigere end i euroområdet de kommende år.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at udgøre 44,4 mia. kr. i 2004 og 49,4 mia. kr. i 2005, svarende til hhv. 3,1 pct. og 3,3 af BNP. Skønnene er højere end i majredegørelsen, hvilket blandt andet afspejler den lidt større eksportvækst og et bedre bytteforhold.

Udlandsgælden er faldet fra 17¾ pct. af BNP ved udgangen af 2002 til 15½ pct. af BNP ved udgangen af 2003. Med fortsat store betalingsbalanceoverskud ventes udlandsgælden med forbehold for usikkerhed om værdireguleringer at falde til knap 6½ pct. af BNP ved udgangen af 2005.

Udover risikofaktorerne i den internationale økonomi knytter usikkerhedsmomenterne i vurderingen sig blandt andet til fremgangen i det private forbrug, som i lyset af erfaringer fra tidligere konjunkturopsving kan tænkes at blive stærkere end lagt til grund. Det afspejler samtidigt, at skattenedsættelserne i kombination med lav rente og nye lånemuligheder kan have mere ekspansive virkninger end forudsat. Omvendt kan stigende renter dæmpe fremgangen mere end antaget, hvis ECB hæver renten tidligere end lagt til grund i prognosen for at hindre, at råolieprisstigningerne smitter af på lønudviklingen.

Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion

 

2002

2000

2001

2002

2003

2004

2005

 

Mia.kr.

 Realvækst, pct.

Privat forbrug

641,9

-0,7

-0,2

0,6

0,8

3,6

3,0

Offentligt forbrug

358,5

0,9

2,7

2,1

1,0

0,3

0,5

Offentlige investeringer

24,2

7,7

10,6

-5,0

-0,3

4,5

2,0

Boliginvesteringer

61,1

7,7

-5,3

10,5

5,2

3,0

-2,0

Erhvervsinvesteringer

197,4

6,6

6,9

4,2

-1,1

3,4

5,0

Lagerinvesteringer1)

0,7

1,0

-0,7

0,0

-0,4

0,0

0,0

Indenlandsk efterspørgsel

1.283,8

2,4

1,0

1,9

0,3

2,7

2,5

Eksport

602,7

13,5

4,4

4,8

0,0

3,1

5,1

- heraf industrieksport

294,4

15,0

5,0

5,3

-2,1

4,0

5,2

Import

525,8

13,5

3,5

7,3

-0,6

4,3

5,4

- heraf vareimport

390,5

11,8

3,3

6,6

-1,9

5,2

5,1

Bruttonationalprodukt (BNP)

1.360,7

2,8

1,6

1,0

0,5

2,2

2,5

Bruttoværditilvækst (BVT)

1.163,5

3,4

1,7

0,9

0,6

1,8

2,6

- heraf i private byerhverv

771,1

3,7

2,6

0,9

0,2

2,2

2,9

BNP pr. indbygger (1.000 kr.)

253,1

2,5

1,2

0,7

0,3

2,0

2,3

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.


Tabel 1.3. Nøgletal

 

2000

2001

2002

2003

2004

2005

 

 Stigning, pct.

Realt BNP

2,8

1,6

1,0

0,5

2,2

2,5

Handelsvægtet BNP i udlandet

3,7

1,3

1,5

1,3

2,8

2,9

Eksportmarkedsvækst (industrivarer)

13,1

0,1

1,4

4,1

7,1

7,7

Lønkonkurrenceevnen i samme valuta  

3,6

-2,2

-3,0

-4,9

-1,6

-0,9

Industrieksport i faste priser

15,0

5,0

5,3

-2,1

4,0

5,2

Timeløn

3,6

4,2

4,2

3,7

3,5

3,8

Forbrugerprisindeks

2,9

2,4

2,4

2,1

1,4

1,8

Kontantpris på enfamiliehuse

6,5

5,9

3,7

3,3

5,0

2,5

Eksportpriser, varer

6,1

0,1

-1,2

0,2

0,6

0,3

Importpriser, varer

4,4

-1,2

-1,5

-1,8

-0,6

0,0

Bytteforhold, varer

1,7

1,3

0,3

2,1

1,2

0,3

Timeproduktivitet i private byerhverv  

0,8

2,5

2,2

1,6

1,6

2,0

Real disponibel indkomst, husholdninger 1)

0,8

1,4

1,8

2,9

4,4

0,7

Arbejdsmarked:

 

 

 

 

 

 

Arbejdsstyrke (1.000 personer)

2.886

2.891

2.886

2.891

2.907

2.908

Beskæftigede (1.000 personer)

2.736

2.746

2.741

2.720

2.732

2.753

- heraf i privat sektor

1.917

1.922

1.907

1.885

1.894

1.913

- heraf i offentlig forvaltning og service

819

824

834

836

838

840

Beskæftigelse (ændring, pct.)

0,5

0,4

-0,2

-0,8

0,4

0,8

Ledighed (1.000 personer)

150

145

145

171

175

155

Efterlønsmodtagere (do.)

156

159

169

179

188

177

Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)

26

22

17

5

3

3

Ledige i pct. af arbejdsstyrken

5,2

5,0

5,0

5,9

6,0

5,3

Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.                                                                 

4,4

4,3

4,6

5,6

5,7

5,1

Obligationsrenter, valutakurs:

 

 

 

 

 

 

10-årig statsobligation (pct. p.a.)

5,7

5,1

5,1

4,3

4,5

5,1

30-årig realkreditobligation (do.)

7,4

6,7

6,3

5,4

5,5

5,9

Effektiv kronekurs (1980=100)

95,6

96,8

97,7

101,2

102,0

101,9

Betalingsbalance og udlandsgæld:

 

 

 

 

 

 

Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.

76,2

85,5

76,9

91,4

94,6

99,4

Betalingsbalancen (do.)

18,6

40,1

27,3

39,8

44,4

49,4

Do. i pct. af BNP

1,5

3,0

2,0

2,8

3,1

3,3

Nettogæld til udlandet, mia. kr.

218,0

229,0

241,0

218,0

161,1

100,3

Do. i pct. af BNP

17,0

17,3

17,7

15,6

11,1

6,6

Offentlige finanser:

 

 

 

 

 

 

Off. sektors saldo, mia. kr. 2)

32,5

37,5

21,2

16,9

17,4

29,7

Do. i pct. af BNP2)

2,5

2,8

1,6

1,2

1,2

2,0

Samlet offentlig bruttogæld, mia. kr.

669,0

652,1

664,2

641,9

634,8

622,3

Do. i pct. af BNP

52,3

49,2

48,8

45,9

43,7

40,9

Skattetryk, pct. af BNP 2)

49,6

49,9

48,9

48,9

48,9

48,4

Udgiftstryk (do.)

53,9

54,2

54,6

54,9

54,4

53,0

1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og B.13.

2) I årene 2000-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).   

1.3. Udfordringer for finanspolitikken

Finanspolitikken for 2004 skønnes samlet at give en aktivitetsvirkning på ca. 0,5 pct. af BNP[5]. Hertil kommer et bidrag på 0,1 pct. fra den midlertidige suspension af SP-bidraget og en aktivitetsvirkning på 0,1 pct. af regeringens boligpolitiske initiativer. Den økonomiske politik er dermed relativt lempelig i 2004 og er fastlagt på et tidspunkt, hvor der er ledig kapacitet. Outputgabet skønnes med nogen usikkerhed til i størrelsesordenen –1 pct. af BNP i 2003 og 2004 under neutral finanspolitik.

Den tiltagende vækst i 2004 og ind i 2005 ventes at medføre en indsnævring af outputgabet, og vurderingen indebærer, at der kan opstå pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005.

Figur 1.6a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet

Figur 1.6b. Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (fremstilling)

Kilde:  Danmarks Statistik, OECD, EU-kommissionen og egne beregninger.

Lønstigningstakten i Danmark er fortsat noget højere end i udlandet, hvilket kun delvist modsvares af mervækst i produktiviteten. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket af de seneste års stigning i den effektive kronekurs.

Et relativt stærkere opsving og højere kapacitetsudnyttelse i Danmark end i euroområdet kan føre til, at de korte rentesatser, der i kraft af kronens binding til euroen stort set svarer til euroområdets, er lave i forhold til dansk økonomis konjunkturmæssige behov. Renteudviklingen frem til august 2004 skønnes isoleret at yde et positivt vækstbidrag i 2005, mens de forventede rentestigninger i 2005 trækker i modsat retning.

På baggrund af Finanslovforslaget og kommuneaftalerne for 2005 skønnes et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2005. Samlet er finanspolitikken i 2005 på linje med de mellemfristede forudsætninger, jf. den seneste 2010-fremskrivning. Det neutrale aktivitetsbidrag er afstemt med, at ledighedsniveauet i 2005 kan ligge tæt på og måske lidt under det skønnede strukturelle niveau.

Risikoen for knaphedsbetinget lønpres i 2005 eller 2006 skal ses i forhold til, at Forårspakkens initiativer isoleret set i nogen grad kan dæmpe væksten efter 2005. Det skyldes især, at suspensionen af SP-bidraget omfatter 2004 og 2005, og at de skattenedsættelser, der tidligere var planlagt til 2006 og 2007, allerede er gennemført. Hertil kommer, at aktivitetsprofilen fra fremrykkede investeringsprojekter vil være aftagende.

Overskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2004 for herefter at stige til 2,0 pct. af BNP i 2005. Stigningen i overskuddet skal blandt andet ses i lyset af det stigende aktivitetsniveau og faldende ledighed.

Den strukturelle offentlige saldo, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving mv., skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2004, hvilket er lavere end i 2003 blandt andet som følge af de besluttede skattenedsættelser. Det strukturelle overskud ventes at stige til 1,5 pct. af BNP i 2005, inklusive de midlertidige provenuvirkninger som følge af suspensionen af SP-indbetalinger. Stigningen i det strukturelle overskud skyldes blandt andet forudsætningen om en begrænset vækst i det nominelle offentlige forbrug samt faldende rentebetalinger.

Danmark ventes ifølge EU-kommissionens seneste skøn at have det næststørste overskud på de offentlige finanser blandt EU-landene i 2005, jf. figur 1.7a. Samtidig ligger den danske ØMU-gæld klart under EU-trak­tatens grænseværdi på 60 pct. af BNP, jf. figur 1.7b. De finans- og strukturpolitiske tilpasninger, der udestår for at sikre de offentlige finansers robusthed i forhold til befolkningernes aldring, fremstår i de fleste andre EU-lande større end i Danmark, jf. Finansredegørelse 2004.

Figur 1.7a. Offentlig saldo i EU15-landene i 2005

Figur 1.7b. Offentlig gæld i EU15-landene i 2005

Anm.:   På baggrund af nye retningslinjer fra EU's statistiske kontor, Eurostat, vil Danmarks Statistik i 2005 ændre kategoriseringen af ATP i nationalregnskabet, jf. boks 5.1 i kapitel 5. Revisionen medfører isoleret set en nedjustering af den offentlige saldo på nationalregnskabsbasis. Eurostats nye retningslinjer ventes også at føre til revisioner af den offentlige saldo i andre lande, herunder Sverige.

1) Økonomisk Redegørelse, august 2004. Nationalregnskabsdefinition.

2) EU-Kommissionen, Economic Forecast, Spring 2004.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Kommunalt mérforbrug i 2003 bidrager til, at væksten i det reale offentlige forbrug i 2003 er opjusteret fra 0,5 pct. i majvurderingen til 1,0 pct. For givne budgetrammer for 2004 trækker det kommunale mérforbrug i 2003 isoleret i retning af lavere vækst fra 2003 til 2004. Endvidere er det nominelle offentlige forbrug opjusteret i 2004, afledt af en højesteretsdom vedrørende fleks-job og kommuneaftalerne for 2005, herunder reguleringer som følge af afvigelser i pris- og lønudviklingen i forhold til det forudsatte forløb på aftaletidspunktet i juni 2003. På den baggrund er skønnet for den reale forbrugsvækst i 2004 nedjusteret fra 0,7 pct. i majvurderingen til 0,3 pct.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2005 skønnes i medfør af finanslovforslaget og kommuneaftalerne til 0,5 pct. Realvæksten i 2005 svarer til det mellemfristede krav i 2010-fremskrivningen. Væksten i ressourcer prioriteres til blandt andet sundhed, forskning, uddannelse og socialområdet.

Væksten i de kommunale investeringer var også højere i 2003 end lagt til grund i maj. Det trækker i retning af lavere investeringsvækst i 2004 i lyset af de aftalte rammer og den godkendelsesprocedure for kommunale investeringsprojekter på over 1 mio. kr., der blev indført i forbindelse med Forårspakken. Godkendelsesproceduren skal ses i lyset af aftalen om strukturreform.

Den strukturelle offentlige saldo, inklusive de midlertidige provenuvirkninger af suspensionen af SP-indbetalingerne, skønnes i 2004 og 2005 at ligge i underkanten af målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP for det gennemsnitlige overskud frem til 2010. Begrænset udgiftsvækst og fremgang i den strukturelle beskæftigelse forudsættes gradvist at styrke den strukturelle saldo i de efterfølgende år. Den forudsatte finans- og strukturpolitik frem mod 2010 opfylder derfor fortsat de overordnede krav om finanspolitisk holdbarhed.

Figur 1.8a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo

Figur 1.8b. Skønnet vækst i det reale offent­lige forbrug

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forløbet frem til 2010 stiller uændret krav om stram udgiftsstyring og en yderligere strukturpolitisk indsats, som varigt kan øge beskæftigelsen med i størrelsesordenen 50-60.000 personer, jf. den opdaterede 2010-fremskrivning i Finansredegørelse 2004.



[1] Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP ikke indgår i den offentlige sektor.

[2] Indarbejdelsen af nye kilder gør, at der for indeværende er større statistisk usikkerhed om beskæftigelsestallene end normalt.

[3] På basis af historiske erfaringer og i sammenhæng med den usikkerhed, der knytter sig til den samlede konjunkturvurdering, kan usikkerheden på ledighedsskøn et år frem i tiden anslås til ca. 0,5 pct. af arbejdsstyrken, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002.

[4] Appendiks 1.1 indeholder et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til maj.

[5] Skønnet for aktivitetsvirkningen af finanspolitikken på 0,5 pct. af BNP er baseret på et større gennemslag på det private forbrug af varige skatteændringer end det kortsigtede standardgennemslag, der i øvrigt ligger til grund i det reviderede modelgrundlag for finanseffektberegningen, jf. Finansredegørelse 2004.



Forrige2  af  11Næste