Forrige5 af 11Næste

3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den indenlandske efterspørgsel ventes at vokse med 2,7 pct. i indeværende år og 2,5 pct. i 2005. Det er en lille nedjustering i forhold til maj på 0,2 pct.enheder i 2004.

Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster forventes at blive 4,4 pct. i 2004 efter en stigning på 2,9 pct. i 2003. Skattenedsættelserne bidrager betydeligt til fremgangen i 2004, der dermed vil være den største siden 1995. I 2005 skønnes den reale indkomststigning at blive dæmpet til 0,7 pct.

Det private forbrug skønnes at vokse med 3,6 pct. i år og 3,0 pct. i 2005, hvilket er uforandret i forhold til Økonomisk Redegørelse maj, 2004. Husholdningernes bilkøb skønnes at stige 20 pct. i år og yderligere 8 pct. næste år.

Kontantprisen for enfamiliehuse skønnes at stige med 5,0 pct. i 2004, blandt andet som følge af fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomster, mens stigningstakten i 2005 ventes at falde til 2,5 pct. Boligbyggeriet vurderes at stige med 3,0 pct. i 2004, mens der forventes et fald på 2,0 pct. i 2005. Det støttede boligbyggeri ventes at stige i 2004 for efterfølgende at falde i 2005.

Erhvervsinvesteringerne skønnes at stige med 3,4 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. Fremgangen understøttes blandt andet af lave finansieringsomkostninger og den ventede stigning i den økonomiske aktivitet.

Eksporten af varer og tjenester ventes i 2004 og 2005 at vokse med 3,1 og 5,1 pct. Importen af varer og tjenester skønnes at stige henholdsvis 4,3 og 5,4 pct. Det indebærer, at nettoeksportens bidrag til BNP-væksten andrager henholdsvis -0,4 og 0,1 pct.enhed i 2004 og 2005.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster vurderes i 2004 og 2005 øget til henholdsvis 44½ og 49½ mia. kr., hvilket inklusive skønnede værdireguleringer kan reducere udlandsgælden til 6½ pct. af BNP ultimo 2005.

3.1. Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster forventes at blive 4,4 pct. i 2004 efter en stigning på 2,9 pct. i 2003, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. Fremgangen i 2004 vil dermed være den største siden 1995. I 2005 ventes en yderligere, men afdæmpet fremgang på 0,7 pct.

Tabel 3.1. De reale disponible indkomster og formuen

	Gnst.
91-03	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Reale disponible indkomster:	Vækst i pct.
Husholdninger ¹⁾	1,3	0,8	1,4	1,8	2,9	4,4	0,7
Samlet privat sektor	1,6	2,9	1,4	1,9	0,7	3,4	2,4
Do. korrigeret ²⁾	1,5	2,9	0,8	1,1	0,7	4,7	2,6
Real privat formue (ult.) ³⁾	1,5	3,6	1,4	0,2	-1,4	3,5	3,9

Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. tabel B.1.

1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.13.

2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.13.

3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat mv. indgår direkte i formuebegrebet.

Kilde: ADAM’s databank og egne skøn.

En væsentlig del af den kraftige vækst i husholdningernes indkomster i 2004 skyldes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst fra årsskiftet og de yderligere skattenedsættelser mv. i medfør af Forårspakken, jf. tabel 3.2. Hertil kommer den forventede stigning i produktionen og fremgang i beskæftigelsen.

Forårspakkens fremrykning af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst for årene 2005 til 2007 og suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 havde (helårs)virkning fra 1. juni 2004 og indebærer en forøgelse af husholdningernes disponible indkomster på knap 8 mia. kr. på årsbasis. Sammen med nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 bevirker det en samlet forøgelse af husholdningernes disponible indkomster på næsten 14 mia. kr. i 2004. Det svarer til 2,4 pct. af husholdningernes forbrugsdisponible indkomster.

Fremrykning til 2004 af den tidligere aftalte pulje til social- og sundhedsformål på 570 mio. kr. (i henhold til Forårspakken) indebærer en forhøjelse af overførslerne til folkepensionister mv. fra 2004 svarende til 0,1 pct. af husholdningernes indkomster og 0,7 pct. af udbetalingerne af folkepension[1].

I 2005 giver stigningen i den reale lønsum ligesom i 2004 et ret stort bidrag til væksten i de reale forbrugsdisponible indkomster.

Den aftalte årlige arbejdstid er i henhold til overenskomsterne uændret i 2005, mens der fortsat er en lille forkortelse af den aftalte arbejdstid fra 2003 til 2004 som følge af tidligere aftaler om flere feriefridage.

I 2005 er der et lille realt fald i indkomstoverførslerne blandt andet på grund af den faldende ledighed. Denne nedgang i indkomstoverførslerne et udtryk for virkningen af de automatiske stabilisatorer. Hertil kommer, at satsreguleringsprocenten i 2005 på 2,0, som er fastsat på grundlag af udviklingen i årslønnen fra 2002 til 2003, indebærer en mindre real stigning i satserne for overførslerne end i 2003 og 2004, hvor satsreguleringsprocenten var henholdsvis 3,2 og 2,9.

Nedsættelsen af alderen for folkepension for personer, der fylder 65 år efter 1. juli 2004, virker gradvist og skønnes at være stort set neutral i forhold til niveauet for overførslerne.

Tabel 3.2. Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003-2005

	2003	2004	2005
Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst ¹⁾	Pct.
	2,9	4,4	0,7
Heraf bidrag fra:	Pct.enheder
Real stigning i lønsummen ²⁾	0,6	2,0	1,8
Skattenedsættelser og suspension af SP-indbetalingerne	-	2,4	-
Real stigning i de samlede indkomstoverførsler	1,3	0,8	-0,2
I øvrigt ³⁾	1,0	-0,8	-0,9

1) Jf. note 1 til tabel 3.1.

2) Inkl. pensionsbidrag.

3) Vedrører bl.a. bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder, nettorenteudgifterne, nettoindbetalingerne til pensionsordninger samt opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.

Kilde: ADAM og egne beregninger.

I 2004 og 2005 skønnes der at ske en stigning i husholdningernes nettorenteudgifter (inkl. øvrige formueindkomster). De var stort set uændrede i 2003[2].

Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocent forudsættes i henhold til kommuneaftalerne og skattestoppet at være uændret i 2005, ligesom den er det i 2003 og 2004.

Skønnet over stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i 2004 er sat lidt op – med 0,2 pct.enheder – i forhold til majredegørelsen. Det skyldes blandt andet, at stigningen i overførslerne er opjusteret.

Figur 3.1a. Vækst i den private sektors reale disp. indkomst og det reale BNP	Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disp. indkomst

Anm.: Den private sektors indkomst er korrigeret, og husholdningernes indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.

Derimod er skønnet over indkomststigningen i 2005 sat ned med 0,6 pct.enheder. Det skyldes hovedsagelig, at satsreguleringsprocenten for 2005 er fastsat til 2,0 mod et skøn på 2,6 i maj. Forskellen skyldes, at stigningen i årslønnen i 2003 for arbejdere og funktionærer blev lavere og stigningen i betalingerne for fravær større end ventet.

Den lavere satsregulering indebærer ud over en langsommere stigning i indkomstoverførslerne, at opreguleringen af personfradrag og beløbsgrænserne for mellem- og topskatten i 2005 bliver mindre end påregnet i maj.

For 2003 vurderes indkomststigningen nu 0,3 pct.enheder større end lagt til grund i maj. Der er fortsat tale om et anslået tal, da nationalregnskabet for 2003 endnu ikke viser opdeling af den private sektor på husholdninger og selskaber.

Den samlede private sektors reale disponible indkomster og formue

Også for den samlede private sektor ventes en kraftig stigning i den reale disponible indkomst i 2004 (korrigeret, jf. tabel 3.1).

Således skønnes indkomststigningen i hele den private sektor at blive 4,7 pct. i 2004 mod en stigning på 0,7 pct. i 2003. I 2005 ventes en fortsat ret stor vækst på 2,6 pct., jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og b.

Når stigningen i hele den private sektors indkomster i 2005 skønnes at blive betydelig større end for husholdningerne, skyldes det, at der ventes en fortsat god vækst i selskabernes bruttooverskud samtidig med, at selskabsskatten kun vokser en smule.

Den private sektors samlede nettoformue[3], der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig real vækst på 3½ pct. igennem 2004 og knap 4 pct. igennem 2005 som følge af voksende ejendomspriser, vækst i bilbestanden og en forøgelse af virksomhedernes kapitalapparat.

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier ventes i 2004 at opnå en kraftig vækst i den reale disponible indkomst på op til 5½ pct., jf. tabel 3.3.

Hovedårsagen er nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) i 2004 fra begyndelsen af året og virkningen af Forårspakken.

I beløb udgør forøgelsen af en LO-parfamilies disponible indkomst som følge af Forårspakken knap 6.000 kr. i 2004. Inklusive virkningerne af skattenedsættelsen fra begyndelsen af året udgør indkomstforøgelsen 11.300 kr.

I 2005 ventes stigninger i lønmodtagerfamiliernes reale disponible indkomster på ½-1¾ pct., understøttet af den fortsat ret lave stigning i forbrugerpriserne som følge af blandt andet skattestoppet samt – for boligejernes vedkommende – stoppet for nominel stigning i ejendomsværdiskatten.

Den enlige pensionist har fået en særlig stor stigning i den reale disponible indkomst i 2003 på 4 pct. som følge af den supplerende engangsydelse, idet pensionisten i regneeksemplet ikke har indkomst ud over folkepensionen. Fra 2004 modtager den enlige pensionist den supplerende pensionsydelse, som bidrager til at holde indkomsten på det højere niveau.

Pensionistparret får en betydelig indkomststigning i 2004 på 5½ pct. som følge af, at der i kraft af Forårspakken sker en væsentlig reduktion af modregningen for indkomst ved beregning af den supplerende pensionsydelse. Dermed bliver pensionister, der kun har supplerende indkomst i form af ATP, berettigede til den supplerende pensionsydelse fra 2004. Den supplerende pensionsydelse, der er skattepligtig og indgår i beregningsgrundlaget for boligstøtten, udgør op til 5.100 kr. i 2004.

Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.

	Gnst. 95-03	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning i pct.
Boligejere:
Privatansat LO-par	0,7	-0,6	0,5	1,1	0,5	4,8	0,8
-”- funktionærpar	1,6	0,2	1,1	1,7	1,6	4,9	1,7
Offentlig ansat par	0,8	-0,4	0,9	0,8	0,4	5,5	0,8
Pensionistpar ¹⁾	0,8	1,0	1,1	0,9	1,2	5,4	0,6
Lejere:
Privatansat LO-par	0,9	0,5	1,4	0,9	0,4	3,3	0,6
Enlig LO, 35 pct. ledig	1,3	5,4	1,5	0,9	0,5	3,0	0,4
Enlig pensionist ^{1) 2)}	0,9	-0,9	0,9	0,7	4,0²⁾	0,5	0,3
Faktisk gnst. for alle: ³⁾
Besk. lønmodtagere	2,3	1,7	2,0	2,4	-	-	-
Over 66-årige	2,1	1,9	2,5	1,2	-	-	-

Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Pensionisterne antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger.

2) Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.

3) 1995-2002. Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Kilde: Egne beregninger.

I 2005 får pensionistfamilierne en stigning i den reale disponible indkomst på omkring ½ pct.

Skønnene over stigningen i den reale disponible indkomst i 2005 er nedjusteret med ¼-½ pct.enhed i forhold til majredegørelsen for alle familietyperne. Det skyldes, at satsreguleringsprocenten mv. for 2005, som omtalt ovenfor, bliver lavere end skønnet i maj. Satsreguleringsprocenten mv. er bestemmende for stigningen i folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse mv. samt opreguleringen af personfradrag og beløbsgrænser på statsskatteskalaen.

Udviklingen i de faktiske gennemsnit for den reale disponible indkomst viser gennemgående en noget større vækst end familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet de stærkt stigende ejendomspriser i perioden, idet boligejernes indkomst i gennemsnitsberegningen får tillagt 4 pct. af ejendomsværdien som afkast af boligformuen.[4] Hertil kommer blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.

For de ”over 66-årige” er forklaringen – ud over de stigende ejendomspriser – at der hvert år er en (netto)tilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 3,6 pct. i indeværende år og 3,0 pct. i 2005 efter en stigning på 0,8 pct. i 2003, jf. tabel 3.4 og figur 3.2a. I forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2004 er skønnene for 2004-05 uændrede, mens væksten i 2003 i følge det seneste kvartalsvise nationalregnskab fra Danmarks Statistik er blevet nedrevideret fra 1,1 pct.

Det reviderede nationalregnskab for 1. kvartal viste en vækst i forbruget i forhold til 4. kvartal 2003 på 0,3 pct. efter den meget kraftige stigning på 1,8 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal. Dermed ligger forbruget ca. 3½ pct. højere end i 1. kvartal sidste år, og der er i år udsigt til den største forbrugsvækst siden 1994.

Figur 3.2a. Det private forbrug	Figur 3.2b. Forbrugs- og formuekvote

Anm.: Forbrugskvoten i husholdningerne er defineret ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM, jf. tabel 3.4. Formuekvoten angiver formue i pct. af disponibel indkomst i den private sektor.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne skøn.

Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte¹⁾ underkomponenter

	2003	1992-2003²⁾	2003	2004		2005
	2003	1992-2003²⁾	2003	Maj	Aug.	Maj	Aug.
	Mia. kr.	Realvækst i pct.
Detailomsætning	241,8	2,1	2,4	4,3	3,9	3,9	3,9
Heraf
- Fødevarer	73,3	0,4	0,2	1,3	1,1	1,5	1,5
- Nydelsesmidler	36,7	0,4	4,3	6,5	6,0	3,0	3,0
- Ikke-varige varer	79,6	2,0	3,5	4,5	4,5	4,5	4,5
- Varige varer	52,3	5,8	2,5	6,0	5,0	6,0	6,0
Bilkøb	23,5	1,8	-14,8	20,0	20,0	8,0	8,0
Øvrige tjenester	162,6	1,0	-0,8	1,9	1,5	2,0	2,0
Bolig	144,7	0,6	1,4	1,2	1,2	1,1	1,1
Andet	86,6	2,5	3,9	3,2	5,5	3,1	3,2
Forbrug i alt	659,3	1,6	0,8	3,6	3,6	3,0	3,0
Forbrug, ekskl. biler	635,7	1,6	1,6	2,9	3,0	2,8	2,8
Forbrug, ekskl. bolig og inkl. fordelt bil-lag	527,4	1,9	0,4	2,9	2,8	3,2	3,2
Forbrugskvote, pct.³⁾	92,1	94,7	92,0	91,4	90,3	93,1	92,4

1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.9.

2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2003. Gennemsnit for forbrugskvoten.

3) Forbrugskvote i husholdningerne. Er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst som denne er defineret i ADAM.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Forbrugskvote og indkomstudvikling

Skattenedsættelserne bidrager til, at husholdningernes reale disponible indkomst ventes at vokse knap 4½ pct. i 2004, mens stigningen i 2005 bliver mere moderat. Husholdningernes kortsigtede forbrugskvote ligger på et i historisk sammenhæng relativt lavt niveau og skønnes at falde yderligere knap 2 pct.enheder i 2004, men retter sig igen i 2005, jf. figur 3.2b.

Udviklingen i forbrugskvoten i 2005 skal blandt andet ses i lyset af stigende formue- og indkomstforhold og skattenedsættelserne i 2004, som antages gradvist at lede til højere privat forbrug. Desuden er forbrugskvoten i 2004 som nævnt forholdsvis lav.

Formuekvoten er faldet gennem de senere år, men forudses at stige i både 2004 og 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den pæne stigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse, jf. figur 3.2b. Stigningen i kontantprisen medfører en voksende boligformue, som ventes at smitte af på forbrugsvæksten – specielt i 2005. Det skal ses i sammenhæng med, at en stigning i den forbrugsbestemmende formue, herunder boligformuen, erfaringsmæssigt giver et positivt bidrag til forbrugsvæksten med en vis forsinkelse.

Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg

Forbrugertilliden er steget i månederne efter annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.3a. I forhold til lavpunktet i april sidste forår er forbrugertilliden således steget med over 12 point, og man skal tilbage til tiden inden Pinsepakken for at finde et højere niveau for forbrugertilliden.

Figur 3.3a. Forbrugertillid	Figur 3.3b. Detailomsætningsindeks

Anm.: Sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mængdeindekset for detailomsætningen voksede 3,4 pct. i juni efter et fald på 2,7 pct. i den foregående måned, jf. figur 3.3b. I de første seks måneder af 2004 ligger detailomsætningsindekset 3,4 pct. højere end den tilsvarende periode sidste år og fra 1. kvartal til 2. kvartal i år steg indekset 1,1 pct.

For hele 2004 skønnes en vækst i det samlede forbrug af detailhandelsvarer på knap 4 pct., jf. tabel 3.4. Den mest konjunkturfølsomme del af detailforbruget skønnes at vokse med 4½-5 pct. i 2004, mens den mindst konjunkturfølsomme del, som består af fødevarer, kun skønnes at vokse godt 1 pct.

Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er steget næsten uafbrudt siden foråret 2003 og ligger nu ca. 40 pct. højere end lavpunktet i april 2003 (sæsonkorrigeret), jf. figur 3.4a. Udviklingen afspejler formentlig delvist indhentning efter en periode i begyndelsen af 2003 med et meget lavt antal af nyregistreringer, blandt andet som følge af svage konjunkturer og en større geopolitisk usikkerhed.

Figur 3.4a. Bilkøb i husholdningerne	Figur 3.4b. Bilkøb og usercost

Anm.: I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Gennem resten af året er forudsat en mere stabil udvikling i antallet af nyregistreringer, idet blandt andet Forårspakken via en fremgang i de reale disponible indkomster trækker i retning af flere nyregistreringer, mens omkostningerne ved at bruge bil (usercost), som følge af høje benzin- og oliepriser, trækker i modsat regning, jf. figur 3.4b. Samlet skønnes det reale bilkøb at vokse med 20 pct. i 2004.

Finansielle forhold og renteudvikling

Konverteringsaktiviteten fortsatte på et højt niveau i 2. kvartal, og udbredelsen af de afdragsfrie lån vil være med til at øge forbrugsvæksten i 2004 og 2005, jf. figur 3.5a-b samt Økonomisk Redegørelse, maj 2004, boks 3.2.

Figur 3.5a. Bruttonyudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992k1-2004k2	Figur 3.5b. Førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse, 1994k1-2004k2

Anm.: I figur 3.5a refererer ffr. og rtl. til fastforrentede lån henholdsvis rentetilpasningslån. I figur 3.5b svarer byggerenten til renten på 1-årige rentetilpasningslån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.

Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.

Der er stadig meget få tvangsauktioner. Det peger i retning af, at boligejernes økonomi er sund, og afspejler blandt andet lavere renteniveau, og at konjunkturafdæmpningen i de senere år har været relativ moderat.

I slutningen af 2. kvartal 2004 udgjorde de afdragsfrie lån ca. 14 pct. af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse, og den nye lånetype har således efter introduktionen 1. oktober 2003 på blot 3 kvartaler vundet stor udbredelse, jf. figur 3.5a. De afdragsfrie lån er med til at øge boligejernes finansieringsmuligheder, og er således også med til at øge boligejernes handlemuligheder ved en stigning i renteniveauet. Næsten 90 pct. af de optagne afdragsfrie lån er rentetilpasningslån, som er mere følsomme over for renteændringer.

Husholdningernes låntagning

Husholdningernes forbrugsmuligheder afhænger som nævnt af deres formueforhold. Siden starten af 1990´erne er værdien af husholdningernes boligformue (brutto) fordoblet. Låntagningen er også steget, og den finansielle nettogæld er øget markant. Husholdningernes finansielle nettogæld i pct. af boligformuen er steget fra 37 pct. i 1995 til 78 pct. i 2003, jf. figur 3.6a.

Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med indførelsen af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som delvist har erstattet anden opsparing. Stigningen i husholdningernes finansielle nettogæld afspejler således i nogen grad, at pensionsformuen efter skat er øget markant i 1990’erne, således at den i dag udgør måske 50 pct. af BNP. Desuden omfatter den finansielle nettogæld ikke husholdningernes frie aktiebeholdninger.

Husholdningernes rentebyrde, der sammenvejer betydningen af større finansiel nettogæld, ændrede skatteregler og de lavere finansieringsomkostninger som følge af lavere rente, steg i 1999 og 2000 – primært som følge af ændrede fradragsregler, der var en del af Pinsepakken – men har været faldende de senere år og lå i 2003 ikke væsentligt over gennemsnittet fra 1980-2003, jf. figur 3.6b.

Figur 3.6a. Husholdningnernes finansielle nettogæld i pct. af boligformue	Figur 3.6b. Rentebyrde og finansiel nettogæld i husholdningerne i pct. af disponibel indkomst

Anm.: Husholdningernes finansielle nettogæld er opgjort som summen af obligationsbeholdningen (netto), tilgodehavender i pengeinstitutter (netto) samt lån i udenlandske pengeinstitutter mv. (netto) i den private ikke-finansielle sektor (ekskl. selskaber). Den finansielle nettogæld er ekskl. aktier.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Det højere niveau for den finansielle nettogæld og den stigende andel af rentetilpasningslån betyder, at husholdningernes økonomi kan være blevet mere følsom over for renteændringer. Husholdningernes valgmuligheder ved låneomlægninger er imidlertid samtidig væsentlig forøget i forhold til tidligere efter at rentetilpasningslånene (og de afdragsfrie lån) er kommet til. Det giver flere handlemuligheder i forhold til udsving i renteniveauet.

Billedet af en overordnet sund økonomi blandt boligejerne afspejles også i, at realkreditinstitutternes restanceprocent er lav, et fortsat lavt antal tvangsauktioner og husholdningernes forholdsvis høje opsparingskvote.

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Efter en stigning på 3,3 pct. i 2003 ventes kontantprisen for enfamiliehuse at vokse med 5,0 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005, jf. figur 3.7a. I forhold til majredegørelsen er der tale om en opjustering af skønnet for væksten i kontantprisen i 2004 på ½ pct.enhed, mens skønnet for 2005 er uændret.

Stigningstakten i kontantprisen vurderes højere i 2004 end i 2003. Det afspejler primært en pæn fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster i 2004, som medvirker til at understøtte boligefterspørgslen og dermed kontantprisudviklingen. Desuden kan muligheden for afdragsfrihed på realkreditlån på kort sigt bidrage til at øge stigningstakten i kontantprisen. I modsat retning trækker, at finansieringsomkostningerne ved køb af bolig ventes forøget i forhold til 2003 som følge af svagt stigende renter på realkreditobligationer. Endvidere vurderes kontantprisen fortsat at overstige omkostningen ved at bygge nyt, hvilket isoleret set kan dæmpe kontantprisudviklingen.

Figur 3.7a. Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse	Figur 3.7b. Årsstigningstakten i huspriser

Anm.: De stiplede linjer i figur 3.7a angiver årsniveauer for stigningstakten. Den reale kontantpris er kontantprisen deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 3.7b angiver en stjerne den skønnede kvartalsvise værdi for årsstigningstakten i Danmarks Statistiks kontantprisindeks. Skønnene dannes på baggrund af en simpel tidsserie model, hvor Realkreditrådets ejendomsprisstatistik for parcel- og rækkehuse indgår som forklarende variabel.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank, Realkreditrådet og egne skøn.

Den marginale opjustering af skønnet for kontantprisen i 2004 afspejler bl.a., at husholdningernes reale disponible indkomster ventes at stige lidt kraftigere i 2004 end vurderet i majredegørelsen. Opjusteringen understøttes af Realkreditrådets statistik for udviklingen i huspriserne i første halvår 2004. Ifølge Realkreditrådet er de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse således steget med 5,4 pct. og 6,1 pct. i henholdsvis første og andet kvartal 2004 sammenlignet med samme kvartaler året før, jf. figur 3.7b.

Der er fortsat stor interesse for at finansiere køb af bolig gennem afdragsfrie lån og/eller rentetilpasningslån. Ifølge Realkreditrådets seneste opgørelse udgjorde afdragsfrie lån, som blev indført pr. 1. oktober 2003, 14 pct. af den samlede udlånsmasse til ejerboliger og fritidshuse ultimo andet kvartal 2004. Det er en betydelig stigning i forhold til fjerde kvartal 2003 og første kvartal 2004, hvor de afdragsfrie låns andel af den samlede udlånsmasse var henholdsvis 5 pct. og 10 pct. Realkreditinstitutternes samlede bruttonyudlån udgjorde 122 mia. kr. i andet kvartal 2004 – heraf blev 57 pct. ydet som rentetilpasningslån.

Forskydningen over mod optagelse af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån kan betyde, at prisudviklingen på ejerboligmarkedet er blevet mere følsom over for faktiske og forventede ændringer i den korte rente.

Boks 3.1. Kontantprisens følsomhed over for ændringer i renten og indkomster

Det er forventningen, at renten vil stige fra 2004 til 2005, og at kontantprisudviklingen er blevet mere følsom over for renteændringer. Baseret på beregninger på ADAM vil en permanent stigning i den lange rente på 1 pct.enhed isoleret set reducere stigningstakten for kontantprisen med 3,6 pct.enheder i samme år som rentestigningen indtræffer, jf. tabel a. Rentestigningen øger på kort sigt prisen på boligforbrug, hvilket mindsker boligefterspørgslen og dermed stigningstakten for kontantprisen.

I årene efter rentestigningen reducerer den lavere stigningstakt for kontantprisen profitabiliteten ved boliginvesteringer. Den heraf følgende svagere udvikling i boligbeholdningen medfører et opadgående pres på kontantprisen. På langt sigt vil kontantprisen nærme sig omkostningen ved at bygge nyt, dvs. den relative kontantpris er uændret i forhold til udgangsniveauet.

Tabel a. Følsomhedsberegninger for stigningstakten i kontantprisen

	1. år	2. år	3. år
	Ændr. i årsstigningstakt
Permanent stigning i renten på 1 pct.enhed	-3,6	-2,5	-2,0
Permanent stigning i indkomsterne på 1 pct.	0,3	0,3	0,3

Anm.: Beregningerne er foretaget i et steady state forløb, hvor kontantprisen stiger med ca. 3,0 pct. årligt. Eksperimenterne er foretaget ved eksogen rente.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

En permanent stigning i indkomsterne på 1 pct. vil tilsvarende give anledning til en forøgelse af stigningstakten for kontantprisen på 0,3 pct.enheder i samme år som indkomststigningen finder sted, jf. tabel a. På langt sigt er den relative kontantpris uændret.

Kontantprisrelationen i ADAM og andre modeller har de senere år haft vanskeligt ved at forklare udviklingen i kontantprisen. Eksempelvis tilsiger relationen, at kontantprisen skulle have været stort set konstant i perioden 2000-03, hvor kontantprisen samlet er steget med godt 20 pct., jf. figur a.

Figur a. Residualer i kontantprisrelationen i ADAM

Det indikerer, at andre faktorer end de, der indgår i kontantprisrelationen, spiller en rolle for kontantprisudviklingen. Indførelsen af rentetilpasningslån kan f.eks. have været med til at understøtte væksten i kontantprisen i en periode. Desuden kan en stigning i ledigheden – og dermed i risikoen for at blive ledig – f.eks. afholde potentielle førstegangskøbere fra at træde ind på ejerboligmarkedet og dermed dæmpe udviklingen i kontantprisen. Sådanne forhold tager kontantprisrelationen i de tilgængelige modeller ikke højde for.

Kilde: ADAM’s databank.

Det er fortsat vurderingen, at både den korte og den lange rente vil stige i 2005, hvilket skønnes at medføre en mere afdæmpet vækst i kontantprisen, jf. boks 3.1. Desuden bidrager en afdæmpning af væksten i husholdningernes reale disponible indkomster i 2005 til forventningen om en aftagende stigningstakt i kontantprisen.

Boliginvesteringerne

Boliginvesteringerne steg i 2003 med 5,2 pct., og fremgangen ventes at fortsætte i år, men med aftagende styrke. Således skønnes boliginvesteringerne at stige med 3,0 pct. i 2004, mens der ventes et fald på 2,0 pct. i 2005, jf. figur 3.8a. Det er uændret i forhold til majredegørelsen.

Det støttede boligbyggeri er steget markant gennem de senere år. Det skyldes blandt andet forskellige tiltag, der har gjort finansieringen af støttet boligbyggeri mere fordelagtig end tidligere, og dermed tilskyndet kommunerne til at igangsætte nybyggeri af almene boliger. Den kommunale medfinansiering af det almene byggeri – grundkapitalindskuddet – er nedsat fra 14 pct. til 7 pct. i perioden 15. juni 2001 til 31. december 2005. Desuden har kommunerne i flere perioder haft mulighed for at lånefinansiere grundkapitalindskuddet. Det høje niveau for antallet af tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri i 2002 og 2003 skal ses i lyset heraf, jf. figur 3.8b.

Figur 3.8a. Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal	Figur 3.8b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal opjusteres erfaringsmæssigt betydeligt som følge af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.8b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.

Antallet af tilsagn og påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri ventes at aftage i indeværende år og i 2005. Der er således begyndende tegn på udlejningsproblemer af almene familieboliger, primært i Jylland. Kommunerne vurderes derfor at ville være tilbageholdende med at give tilsagn til nye almene familieboliger. Det støttede boligbyggeri skønnes dog at bidrage svagt positivt til stigningen i boliginvesteringerne i 2004, hvilket bl.a. skyldes de afledte aktivitetsvirkninger af det høje antal påbegyndelser i 2003. Heraf er fremrykningsinitiativerne fra juni 2003 inden for det støttede boligbyggeri med til at holde hånden under boliginvesteringerne i 2004. Den yderligere fremrykning af investeringer i Forårspakken bidrager også til et højt aktivitetsniveau inden for det støttede boligbyggeri i 2004, men størstedelen af aktivitetsvirkningen må formodes at indtræffe i 2005, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5. Regeringens initiativer inden for det støttede boligbyggeri

	2002	2003	2004	2005
	Ændring i antal påbegyndte boliger
Almene familieboliger	2.300	1.500	100	-450
Almene ungdomsboliger	450	300	50	-
Almene ældreboliger	2.450	2.700	700	-300
Selvejende ældreboliger	100	100	150	200
Handicapboliger	-	-	150	300
Støttede andelsboliger	-	100	50	250
Private ungdomsboliger	-	150	1.250	900
Private udlejningsboliger	-	300	1.400	1.300
Støttet byggeri, i alt	5.300	5.150	3.850	2.200
Heraf
- FL2003	-	3.650	5.500	2.500
- Fremrykning, efteråret 2003	-	1.500	-1.500	-
- Forårspakke	-	-	600	700

Anm.: Effekten er for 2002 og 2003 baseret på de faktiske påbegyndelsestal.

Kilde: Socialministeriet.

Det private ikke-støttede boligbyggeri vurderes også at bidrage til væksten i boliginvesteringerne i 2004. Kontantprisen på eksisterende boliger skønnes at ligge over investeringsprisen, og det synes således fortsat profitabelt at igangsætte nybyggeri – navnlig i de større byer, jf. figur 3.9a. Manglen på egnede byggegrunde til enfamiliehuse mv. – f.eks. i hovedstadsområdet – kan imidlertid presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden det af den grund giver anledning til væsentligt forøget byggeri. Fremgangen i det private ikke-støttede boligbyggeri ventes at fortsætte i 2005.

Fremgangen i boligbyggeriet afspejles også i indikatorerne for boligbyggeriet. Efter et fald igennem stort set hele 2002 og begyndelsen af 2003 har indikatoren for ordrebeholdningen for boligbyggeriet således vist en opadgående tendens siden lavpunktet i april 2003, jf. figur 3.9b. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren har ligeledes vist en positiv tendens siden april 2003.

Figur 3.9a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse	Figur 3.9b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.: Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.9b.

Kilde: ADAM´s databank og Danmarks Statistik.

3.4. Erhvervsinvesteringer

Efter et fald på 1,1 pct. fra 2002 til 2003 skønnes de samlede erhvervsinvesteringer at stige med 3,4 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 3.6. Det er uændret i forhold til majredegørelsen. Erhvervsinvesteringerne ventes dermed isoleret set at bidrage positivt til BNP-væksten i 2004 og 2005 med henholdsvis 0,6 og 0,9 pct.enheder.

Tabel 3.6. Private erhvervsinvesteringer

	2003	Gnst. 90-03	2004	2005
	Mia. 1995-kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvest	208,1	6,8	3,4	5,0
- heraf materiel	161,0	8,8	3,0	5,0
- heraf bygninger og anlæg	46,9	2,2	5,0	5,0
Konjunkturfølsomme inv. ¹⁾	165,7	8,5	4,8	6,8
- heraf materiel	136,0	8,8	4,1	6,5
- heraf bygninger og anlæg	29,6	7,5	8,0	8,1
Særlige investeringer ²⁾	42,4	2,1	-1,8	-2,6

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.

2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.

Niveauet for de samlede erhvervsinvesteringer i 2003 er ifølge de seneste nationalregnskabstal oprevideret. Det dækker over en opjustering af niveauet for bygge- og anlægsinvesteringerne, som mere end opvejer en mindre nedjustering af materielinvesteringerne. De nye oplysninger indebærer, at investeringsomfanget ved indgangen til 2004 var noget større end tidligere lagt til grund.

Den ventede fremgang i erhvervsinvesteringerne i 2004 understøttes af fortsat gunstige finansieringsforhold, og efterspørgslen efter investeringsgoder skønnes at stige i takt med den ventede fremgang i produktionen og eksporten i 2004. Investeringskvoten, som erfaringsmæssigt er forholdsvis tæt korreleret med outputgabet, ventes at stige i 2005 i takt med, at outputgabet lukkes, jf. figur 3.10b.

Investeringskvoten for materielinvesteringer ventes at falde svagt i indeværende år, hvilket skyldes en forholdsvis svag kapacitetsudnyttelse, jf. figur 3.10a.

Materielinvesteringerne er ifølge de seneste nationalregnskabstal tilsyneladende faldet forholdsvist markant i første kvartal 2004[5]. Det uændrede skøn for materielinvesteringerne i forhold til majredegørelsen forudsætter på den baggrund enten en oprevision af materielinvesteringerne i første kvartal 2004 eller en forholdsvis markant stigning i den resterende del af året.

Indikatorerne for materielinvesteringerne understøtter delvist forventningen om en fremgang i materielinvesteringerne i 2004. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien har vist en positiv tendens siden juni 2003 og er nu på samme høje niveau som i medio 2000.

Figur 3.10a. Investeringskvoter i den private sektor	Figur 3.10b. Investeringskvote i den private sektor og outputgab

Anm.: Investeringskvoterne er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: ADAM´s databank, egne beregninger og skøn.

Desuden er omsætningen af investeringsgoder til hjemmemarkedet steget gennem første halvår 2004, jf. figur 3.11a. Dertil kommer en fremgang i industriens investeringsplaner fra første kvartal til andet kvartal 2004 på 2 pct. (netto). I modsat retning trækker en relativ svag udvikling i både investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet og importen af maskiner og andet kapitaludstyr i første halvår 2004 sammenlignet med fjerde kvartal 2003, jf. figur 3.11a og b.

Figur 3.11a. Omsætning og ordreindgang i investeringsgodeindustrien	Figur 3.11b. Import af investeringsgoder og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bygge- og anlægsinvesteringerne faldt med 4,3 pct. (sæsonkorrigeret) fra fjerde kvartal 2003 til første kvartal 2004. Niveauet for bygge- og anlægsinvesteringerne i første kvartal 2004 er på trods heraf 5,5 pct. højere end årsgennemsnittet for 2003 som helhed.

Indikatorerne for erhvervsbyggeriet er ikke entydige. I nedadgående retning peger, at fremgangen i det påbegyndte erhvervsbyggeri i andet halvår 2003 blev afløst af et fald på 6,5 pct. i første kvartal 2004 i forhold til kvartalet før[6], jf. figur 3.12a. I opadgående retning peger, at stigningen i ledige kontorarealer tilsyneladende er ophørt, navnlig i hovedstadsområdet[7]. Den forventede positive udvikling i produktion og beskæftigelse kan således betyde, at antallet af ledige kontorlejemål vil falde, og at lejeniveauet – og dermed erhvervsbyggeriet – vil begynde at stige. Desuden er den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsvirksomhed stort set steget uafbrudt siden første kvartal 2003, jf. figur 3.12b. Stigningen kan dog delvist tilskrives en kraftig fremgang i boligbyggeriet, bl.a. foranlediget af regeringens boligpolitiske initiativer.

Figur 3.12a. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinvesteringer	Figur 3.12b. Sammensat konjunkturindikator for henholdsvis industri og bygge- og anlægsvirksomhed

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld

Der er nu mere synlige tegn på, at det økonomiske opsving også tager fart i euroområdet, mens væksten på Danmarks øvrige aftagermarkeder, herunder Sverige, UK og USA, allerede er robust. Det vurderes, at markedsvæksten for industrieksporten i 2004 og 2005 bliver på 7-8 pct., mod kun 4 pct. i 2003.

I 2003 lå den samlede eksport fladt. Den foreløbige udvikling i 2004 peger på, at opsvinget i eksporten kan blive lidt stærkere end ventet i Økonomisk Redegørelse, maj 2004. I 2004 ventes eksporten af varer og tjenester at stige med 3,1 pct., svarende til en opjustering på 0,3 pct.enheder og i 2005 ventes en vækst på 5,1 pct., jf. figur 3.15a. Det er især eksporten af tjenesteydelser, der ventes at udvise højere vækst.

Importen af varer og tjenester faldt i 2003 med 0,6 pct.enheder. Det ventes i 2004 og 2005, at importen stiger med henholdsvis 4,3 pct. og 5,4 pct. Dette er er uændret i forhold til vurderingen i maj, jf. figur 3.15b. Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten ventes i 2004 og 2005 at blive på henholdsvis -0,4 og 0,1 pct.enhed. I 2003 er vækstbidraget opgjort til 0,3 pct.enheder.

Figur 3.15a. Eksport af varer og tjenester	Figur 3.15b. Import af varer og tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen udgjorde i 2003 91½ mia. kr. og ventes i 2004 og 2005 øget til henholdsvis 94½ og 99½ mia. kr. Det skyldes både forventningen om stigende eksportvækst og bedre bytteforhold, herunder højere oliepriser og dermed øget værdi af nettoenergieksporten. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster, som udover vare- og tjenestebalancen dækker nettooverførsler til udlandet, er i 2003 opgjort til 39 mia. kr. og ventes øget til 44½ mia. kr. i 2004 og 49½ mia. kr. i 2005. Det svarer til henholdsvis 3,1 pct. i 2004 og 3,3 pct. i 2005. Inklusive skønnede værdireguleringer kan udlandsgælden (udlandets nettofordringer på Danmark) dermed reduceres til 6½ pct. af BNP ultimo 2005.

Udviklingen i eksporten

Industrieksporten faldt i 2003 med 2,1 pct. Udviklingen siden starten af 2004 peger på, at den forudsete vending er indtruffet. I 2004 og 2005 ventes industrieksporten at stige med henholdsvis 4,0 og 5,2 pct. som følge af den stigende internationale vækst, jf. figur 3.16a. Forventningen understøttes af fremgangen i indgangen af eksportordrer i industrien siden slutningen af 2003, jf. figur 3.16b.

Figur 3.16a. Eksport af industrivarer	Figur 3.16b. Indgang og beholdning af eksportordrer i industrien

Anm.: Ordreindgang og -beholdning er tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Udviklingen i industrieksporten i 2003 indebar tab af markedsandele, idet eksportmarkedsvæksten for industrien var omkring 4 pct. Tabet af markedsandele skal sandsynligvis delvist ses i sammenhæng med et tab af konkurrenceevne, grundet en kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet, samt styrkelsen af euroen siden 2002 og dermed stigningen i den effektive kronekurs, jf. tabel 3.7. Samtidig har eksporten til Tyskland, som er Danmarks største aftagermarked, udviklet sig særligt dårligt. Tabet i 2003 skal endvidere ses i lyset af, at industrien i perioden 2001-2003 samlet set har øget sine markedsandele.

I 2004 og 2005 ventes fortsat tab af markedsandele og lønkonkurrenceevne, om end af mindre omfang end i 2003. Tabet af lønkonkurrenceevne modvirkes til dels af, at produktiviteten i 2004 og 2005 som i de foregående år forudsættes at udvikle sig bedre end i udlandet.

Tab af markedsandele kan også skyldes, at produktionskapaciteten i Danmark ikke kan følge med udviklingen på eksportmarkederne. Industriens tab af markedsandele skal derfor også ses i sammenhæng med stigende kapacitetsudnyttelse i 2004 og 2005. Samtidig har tjenesteeksporten, herunder søtransport, de senere år udvist relativt høje vækstrater og tjenesteeksportens andel af den samlede eksport har dermed været tiltagende. Industriens tab af markedsandele i 2003 opvejes således i nogen grad af udviklingen i tjenesteeksportens markedsandele.

Tabel 3.7. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Eksportmarkedsvækst	10,2	6,3	13,1	0,1	1,4	4,1	7,1	7,7
Industrieksport	5,3	8,5	15,0	5,0	5,3	-2,1	4,0	5,2
Markedsandele	-4,4	2,1	1,7	4,9	3,9	-5,9	-2,9	-2,3
Arb.omk. pr. time:
- Danmark	4,1	4,5	4,4	4,0	5,3	4,5	3,6	3,8
- Udlandet	2,6	2,6	3,8	3,1	3,1	2,5	2,7	2,8
Effektiv kronekurs	1,3	-1,6	-4,1	1,3	0,9	3,6	0,8	-0,1
Lønkonkurrenceevne	-2,7	-0,2	3,6	-2,2	-3,0	-5,3	-1,6	-0,9
Relativ timeprodukt	-1,1	1,6	-0,1	0,6	1,2	4,0	0,1	0,6
Korr. lønkonk.evne	-3,7	1,5	3,5	-1,6	-1,8	-1,3	-1,5	-0,3

Anm.: Den relative timeproduktivitet angiver dansk mervækst i timeproduktiviteten i forhold til udlandet. Den korrigerede lønkonkurrenceevne er lønkonkurrenceevne korrigeret for den relative produktivitetsudvikling.

Kilde: EU-kommissionen, OECD, BLS og egne beregninger på ADAM.

Den samlede eksport af varer faldt 1,9 pct. i 2003. Landbrugseksporten steg med 1,2 pct., men det kunne ikke opveje faldet i industri- og energieksporten. Drevet af industri- og energieksporten ventes vareeksporten i 2004 og 2005 samlet set at vokse henholdsvis 3,4 og 4,6 pct., jf. figur 3.17a.

Eksporten af tjenester steg 5,3 pct. i 2003, primært forårsaget af kraftig vækst i eksporten af søtransport på 12 pct. Tjenesteeksporten ventes i 2004 og 2005 at udvise vækstrater på henholdsvis 2,4 og 6,6 pct., jf. figur 3.17b. Især eksporten af søtransport ventes at stige i takt med fremgangen i verdensøkonomien. Turisteksporten ventes i 2004 at stige gennem året, men grundet et kraftigt negativt overhæng bliver årsstigningstakten negativ. I 2005 ventes en vækst i turisteksporten på 5 pct.

Den samlede eksport udviste i 2003 nulvækst. I 2004 og 2005 ventes eksporten øget med henholdsvis 3,1 og 5,1 pct.

Importen

Importen af industrivarer faldt 1,9 pct. i 2003, svarende omtrent til udviklingen i industrieksporten. Den foreløbige udvikling i 2004 og de forventede relativt kraftige stigninger i privatforbrug og investeringer peger på en relativt stærk stigning i industriimporten i 2004. Væksten i industriimporten ventes i 2004 og 2005 således at blive på henholdsvis 5,9 og 6,0 pct. Den samlede vareimport skønnes i 2004 og 2005 at stige henholdsvis 5,2 og 5,1 pct., jf. figur 3.17a.

Importen forbundet med danske turisters forbrug i udlandet faldt i 2003 med 2 pct. Som følge af den relativt kraftige vækst i de disponible indkomster og det dårlige sommervejr ventes turistimporten gennem 2004 at stige 8 pct. Grundet et negativt overhæng giver det dog kun en årsstigningstakt på 2 pct. I 2005 skønnes turistimporten at stige med 5 pct. Samlet set ventes importen af tjenesteydelser i 2004 og 2005 at stige henholdsvis 1,1 pct. og 6,6 pct., jf. figur 3.17b. I 2005 ventes især øget søtransport at bidrage til den stigende tjenesteimport.

Samlet set faldt importen i 2003 med 0,6 pct. I 2004 og 2005 ventes en stigning i importen på henholdsvis 4,3 pct. og 5,4 pct.

Figur 3.17a. Eksport og import af varer	Figur 3.17b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen udgjorde i 2003 91,4 mia. kr. og ventes i 2004 og 2005 øget til henholdsvis 94½ og 99½ mia. kr., jf. tabel 3.8. Den skønnede stigning i overskuddet skyldes både øget nettoeksport og skønnede bytteforholdsforbedringer. Især forøget nettoeksport af energivarer, søtransport og øvrige tjenester ventes at forbedre vare- og tjenestebalancen.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster er i 2003 opgjort til 39 mia. kr. I 2004 og 2005 ventes overskuddet på de løbende poster at stige til henholdsvis 44½ og 49½ mia. kr. i 2004 og 2005, svarende til henholdsvis 3,1 og 3,3 pct. af BNP, jf. tabel 3.8. Dette er primært foranlediget af den skønnede udvikling i overskuddet på vare- og tjenestebalancen. Samlet set ventes et fald i nettoformueindkomsten til udlandet, som primært består af renter og udbytter, hvilket også medvirker til at øge overskuddet på betalingsbalancen. I takt med den aftagende udlandsgæld falder nettorenterne til udlandet, om end den højere oliepris formodes at øge nettoudbytterne til udlandet.

Tabel 3.8. Betalingsbalancens løbende poster

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005

	Mia. kr.

Handelsbalancen	13,8	35,2	40,9	48,1	45,8	52,8	52,7	54,4
- Landbrugsvarer	35,5	38,3	40,3	45,6	41,6	38,6	38,5	39,8
- Energivarer	-1,3	3,8	8,0	5,0	8,1	8,5	11,2	12,7
- Industrivarer	-22,0	-9,6	-6,3	1,3	2,1	10,4	8,0	6,2
- Andre varer	1,7	2,7	-1,2	-3,8	-6,1	-4,6	-5,0	-4,3

Tjenestebalancen	9,5	22,6	35,3	37,4	31,1	38,6	41,9	45,1
- Turister	-0,7	0,0	1,3	2,3	1,7	0,4	-1,0	-1,7
- Søtransport	11,4	12,8	22,2	19,6	19,6	21,4	24,3	26,5
- Øvrige	-1,3	9,9	11,8	15,5	9,8	16,8	18,6	20,3
Vare- og tjenestebal	23,3	57,8	76,2	85,5	76,9	91,4	94,6	99,4
Do. i pct. af BNP	2,0	4,8	6,0	6,5	5,7	6,5	6,5	6,5

Løn- og formueindk.	-18,4	-17,4	-32,8	-24,8	-27,2	-26,1	-23,6	-20,6
EU-betalinger, netto	-3,4	-2,0	-3,7	-2,8	-5,6	-5,3	-6,1	-6,2
Andre løbende overf.	-11,8	-17,3	-21,1	-17,8	-16,8	-20,1	-20,5	-23,2

Løbende poster, i alt	-10,2	21,2	18,6	40,1	27,3	38,9	44,4	49,4
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8	1,5	3,0	2,0	2,8	3,1	3,3

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Udlandsgælden er fra ultimo 2002 til ultimo 2003 reduceret fra 17¾ pct. til 15½ pct. af BNP, som følge af overskuddet på betalingsbalancens løbende poster og værdireguleringer i udlandets favør på 16 mia. kr., jf. tabel 3.9. Inklusive forventede værdireguleringer i 2004 og 2005 ventes udlandsgælden (udlandets nettofordringer) nedbragt til 6½ pct. af BNP ultimo 2005.

Tabel 3.9. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

	1998	1999	2000		2001	2002	2003	2004	2005
	Mia. kr.
Løbende poster, i alt	-10,2	21,2		18,6	40,1	27,3	38,9	44,4	49,4
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8		1,5	3,0	2,0	2,8	3,1	3,3
Ulandsgæld, ultimo	285,0	152,0		218,0	229,0	241,0	218,0	161,1	100,3
Do. i pct. af BNP	24,7	12,6		17,0	17,3	17,7	15,6	11,1	6,6
Værdireguleringer	-10,2	-111,8		84,6	51,1	39,3	15,9	-12,5	-11,3

Anm.: Udlandsgælden er opgjort som udlandets nettofordringer på Danmark.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

[1] Forårspakkens virkninger for forskellige typer af lønmodtager- og pensionistfamilier indgår i tabel 3.3.

[2] Nettorenteudgifterne mv. er med det her anvendte indkomstbegreb ekskl. renteindtægterne i pensionskasser mv. Husholdningernes nettofordringserhvervelse er negativ i hele perioden, også når pensionsopsparingen medregnes, jf. bilagstabel B.10.

[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1.

[4] I familietypeberegningerne er husejerfamiliernes afkast af boligformuen derimod knyttet til udviklingen i huslejerne, som er steget betydelig langsommere end huspriserne i den pågældende periode.

[5] Materielinvesteringerne, ekskl. skibe, fly og boreplatforme, aftog med 4,8 pct. (sæsonkorrigeret) fra fjerde kvartal 2003 til første kvartal 2004.

[6] Det påbegyndte etageareal opjusteres erfaringsmæssigt betydeligt på grund af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret, som det de senere år er blevet stadigt mere vanskeligt at korrigere for. Målet er derfor ikke nødvendigvis en god indikator for udviklingen i erhvervsbyggeriet.

[7] Jf. Sadolin og Albæk, NewsLetter, juni 2004.

Forrige5 af 11Næste

Top

Indholdsfortegnelse