4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Væksten i BNP ventes at gå op fra 0,5 pct. i 2003 til 2,2 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005. Vækstskønnet for 2004 og 2005 er uændret i forhold til vurderingen i maj. Væksten trækkes først og fremmest af den indenlandske efterspørgsel, herunder særligt privatforbruget, mens nettoeksporten ventes at give et negativt vækstbidrag i 2004 efterfulgt af et lille positivt vækstbidrag i 2005.

Beskæftigelsen, der faldt med godt 20.000 personer fra 2002 til 2003, skønnes at stige med 12.000 personer i 2004 og lidt mere end 20.000 personer i 2005. Dette er omtrent uændret i forhold til majvurderingen. Forventningen om stigende beskæftigelse i 2004 og 2005 skal først og fremmest ses i lyset af den ventede vækstfremgang og understøttes af fremgang i tillidsindikatorerne for erhvervene gennem det seneste års tid.

Arbejdsstyrken kan stige med 15.000 personer i 2004 og 1.000 personer i 2005. Stigningen i 2004 skal ses i lyset af overraskende kraftig fremgang i 4. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004 i henhold til den seneste opgørelse. Det er lagt til grund, at der i den resterende del af 2004 og i 2005 bliver tale om en omtrent uændret arbejdsstyrke.

Den registrerede ledighed er faldet fra 184.000 personer i december 2003 til knap 179.000 personer i juni 2004 og kan falde yderligere ca. 15.000 personer i resten af 2004. Også i 2005 ventes aftagende ledighed. Nedgangen i ledigheden afspejler i første omgang hovedsaligt et øget aktiveringsomfang, hvorefter nedgangen trækkes af stigende beskæftigelse. I forhold til majredegørelsen er skønnet for ledighedsniveauet opjusteret en smule.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked ventes at blive 3,5 pct. i 2004, hvilket er et fald på 0,2 pct.enheder i forhold til 2003. I 2005 skønnes lønstigningstakten at tiltage til 3,8 pct.

Forbrugerprisinflationen vurderes at blive 1,4 pct. i 2004. Den lave inflation skal blandt andet ses i sammenhæng med et lavere inflationsbidrag fra importvarer, en aftagende underliggende inflation, samt afgiftsnedsættelser på sodavand, spiritus og cigaretter mv., mens stigende oliepriser trækker inflationen opad. I 2005 ventes inflationen at tiltage til 1,8 pct.

4.1. Produktion

Efter et par år med ganske afdæmpet vækst frem til midten af 2003 er der nu klare tegn på, at det ventede opsving er i gang. I henhold til de seneste nationalregnskabstal har den annualiserede BNP-vækst ligget over 2 pct. i de seneste 3 kvartaler, dvs. fra og med 3. kvartal 2003, jf. figur 4.1a.

I 2004 og 2005 ventes BNP-væksten at stige til henholdsvis 2,2 pct. og 2,5 pct.[1] Dette skøn er uændret i forhold til vurderingen i maj. Med de seneste nationalregnskabstal er væksten i 2003 blevet opjusteret med 0,1 pct.enhed til 0,5 pct.

Figur 4.1a. Kvartalsudvikling i BNP	Figur 4.1b. Vækstbidrag til BNP

Anm.:  I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forud-satte forløb til 2005 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater. I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er fremgang i den indenlandske efterspørgsel, og navnlig det private forbrug, der trækker den højere BNP-vækst i 2004 og 2005, jf. figur 4.1b. Væksten i den indenlandske efterspørgsel eksklusive lagerinvesteringer skønnes øget fra 0,7 pct. i 2003 til 2,7 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005, hvilket skal ses i lyset af finans­politiske lempelser, herunder især nedsættelse af indkomstskatten i begyndelsen af året og Forårspakken, samt fortsat lave renter og stigende vækst i udlandet. Det vurderes, at de finans­politiske initiativer for 2004 giver et aktivitetsbidrag på 0,5 pct.enheder i 2004, hvortil kommer et bidrag på 0,1 pct.enhed fra boligpolitiske initiativer og 0,1 pct.enhed fra sus­pensionen af SP-indbetalinger, jf. kap. 5.

I forhold til majredegørelsen er der tale om en mindre nedjustering af væksten i den indenlandske efterspørgsel på knap 0,2 pct.enheder i 2004. Det kan overvejende henføres til det offentlige forbrug, hvor en højere vækst end ventet i 2003 isoleret set giver anledning til en lavere vækst i 2004. I 2005 er forudsat en omtrent neutral finanspolitik med en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct., på linje med de mellemfristede mål til 2010.

På baggrund af forbedrede internationale konjunkturer ventes gradvist øget eksport efter nulvækst i 2003. Den kraftigere indenlandske efterspørgsel samt stigende eksport medfører en øget importvækst, der i 2004 skønnes at overstige eksport­væksten. Nettoeksporten giver dermed et negativt vækstbidrag på 0,4 pct.enheder i 2004, hvilket er lidt lavere end ventet i maj. I 2005 ventes et lille positivt vækstbidrag fra nettoeksporten.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

	Andel	Gnst. 1980-2001	2002	2003	2004		2005
					Maj	Aug.	Maj	Aug.
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100	1,9	0,9	0,6	1,9	1,8	2,5	2,6
Heraf
Landbrug	3,5	2,8	-4,3	3,3	1,7	1,6	2,1	2,0
Udvinding af olie og gas mv.	1,4	34,3	4,5	2,2	10,6	10,6	7,7	7,7
Bygge- og anlægsvirksomhed	4,9	0,6	0,6	-2,7	3,5	3,2	1,2	1,3
Industri mv.	18,4	1,4	-0,7	0,2	0,7	1,2	3,1	3,4
Private serviceerhverv	44,8	2,5	1,6	0,3	2,6	2,5	2,9	2,9
Offentlige tjenester	20,7	1,3	1,7	0,4	0,4	-0,1	0,3	0,2
Øvrige erhverv	6,4	2,0	0,4	4,5	1,7	2,3	5,2	5,4
Privat sektor	78,4	2,1	0,7	0,7	2,2	2,3	3,1	3,2
Private byerhverv	68,0	2,0	0,9	0,2	2,1	2,2	2,8	2,9
BNP-vækst		1,9	1,0	0,5	2,2	2,2	2,5	2,5

Anm.:  Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Private byerhverv er eksklusive søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2003.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

På produktionssiden er der kun tale om minimale justeringer af skønnene i forhold til vurderingen i maj, jf. tabel 4.1.

Det væsentligste bidrag til væksten i 2004 og 2005 kommer fra serviceerhvervene. Fremgangen i serviceerhvervene afspejler primært udviklingen i den indenlandske efterspørgsel og navnlig privatforbruget. I 2005 løftes aktivitetsvæksten desuden af eksporten af tjenester.

I industrien skønnes opgangen i produktionsvæksten i 2004 at blive mindre udtalt end i de øvrige private erhverv, hvilket primært skyldes en forholdsvis moderat fremgang i eksporten i 2004. I 2005, hvor eksportvæksten ventes øget i forhold til 2004, forudses en aktivitetsfremgang i industrien omtrent på linje med væksten i den privat sektor som helhed. Set i forhold til maj­redegørelsen er væksten i industriproduktionen opjusteret en smule.

I bygge- og anlægssektoren ventes ganske kraftig vækst i 2004, blandt andet på baggrund af de boligpolitiske initiativer og fremrykning af offentlige investeringer, mens væksten i 2005 afdæmpes noget, hvilket i høj grad afspejler en ventet afdæmpning af bolig­­investeringerne.

Samlet forudses produktionen i de private byerhverv at vokse med 2,2 pct. i 2004 og 2,9 pct. i 2005, hvilket for begge år er 0,1 pct.enhed højere end skønnet i majredegørelsen.

Tabel 4.2. Produktivitetsvækst

	Gnst. 1980-2002	2002		2003	2004				2005
					Maj		Aug.		Maj	Aug.
	Pct.
Samlet	1,5	1,1	1,4			1,5		1,4	1,7	1,8
Privat sektor	1,9	1,5	2,0			1,8		1,8	2,1	2,2
Private  byerhverv	1,5	1,7	1,4			1,6		1,6	1,7	1,7

Anm.:  Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet).

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

For de private byerhverv påregnes en gradvis opgang i produktivitetsvæksten fra 1,4 pct. i 2003 til 1,7 pct. i 2005, hvilket omtrent svarer til den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980, jf. tabel 4.2. For økonomien som helhed ventes en omtrent tilsvarende udvikling i produktivitetsvæksten.[2]

4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke

Den samlede beskæftigelse, som opgjort i nationalregnskabet, ventes at stige med 12.000 personer i 2004 og lidt mere end 20.000 personer i 2005 efter et fald på 5.000 personer i 2002 og 21.000 personer i 2003.

De seneste nationalregnskabstal viser, at beskæftigelsen nåede en bund i sidste del af 2003, og at beskæftigelsen steg med 9.000 personer i 1. kvartal 2004. Usikkerheden omkring tallene for det seneste år kan dog være større end normalt som følge af en omlægning af det statistiske grundlag for nationalregnskabets beskæftigelsestal.

Andre opgørelser bekræfter i store træk indtrykket fra national­regnskabet, at beskæftigelsen nåede sit lavpunkt i løbet af 2003, og at der umiddelbart er tegn på stigende beskæftigelse i 2004, jf. figur 4.2a og 4.2b.

Figur 4.2a. Beskæftigelsen som forudsat i maj04 (stiplet) og aug04	Figur 4.2b. År til år ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktionen i den private sektor steg forholdsvis kraftigt i 4. kvartal 2003 og 1. kvartal 2004, mens beskæftigelsen i den private sektor steg i 1. kvartal 2004.[3] Med baggrund i den forventede opgang i produktionsvæksten i 2004 og 2005 ventes, at nedgangen i den private beskæftigelse i 2003 vendes til fremgang i 2004 og 2005.

Væksten i den private beskæftigelse skønnes at blive på 9.000 personer i 2004 og 19.000 personer i 2005. Dette skøn er stort set uændret i forhold til majredegørelsen, jf. figur 4.2a. Der er forudset en kraftigere beskæftigelsesstigning i 2005 end i 2004, hvilket foruden en vis tidsmæssig forsinkelse før produktionsvækst slår ud på beskæftigelsen, blandt andet også afspejler en lidt højere vækst i 2005 end i 2004.

I 2004 er der blandt andet grundet skudår flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt kalenderår. Virksomhederne kan derfor producere mere med det samme antal ansatte, hvilket isoleret set tilsiger en lidt højere målt vækst i mandeproduktiviteten.[4]

Figur 4.3a. Konjunkturbarometer for service­erhvervene	Figur 4.3b. Konjunkturbarometer for industri og bygge- og anlægssektoren

Anm.:  Egen sæsonkorrektion for beskæftigelsesforventninger i serviceerhvervene.

Kilde:  Danmarks Statistik.

De tilkomne konjunkturbarometre i de seneste måneder understøtter forventningen om stigende beskæftigelse. Konjunkturbarometrene for såvel industrien som serviceerhvervene er bedret gennem de seneste måneder, herunder er indikatorerne for forventning til beskæftigelsen styrket, jf. figur 4.3.

Skønnet for fordelingen af beskæftigelsesvæksten på tværs af erhvervene er – parallelt til skønnene for produktionsvæksten – kun justeret ganske lidt i forhold til majvurderingen. Fremgangen i den private beskæftigelse i 2004 og 2005 påregnes først og fremmest at ske inden for serviceerhvervene, jf. tabel 4.3. Væksten i industribeskæftigelsen er i lyset af den lille opjustering af industri­produktionen opjusteret marginalt i forhold til vurderingen i maj. Der påregnes dog fortsat en mindre nedgang i beskæftigelsen i industrien i 2004, hvilket primært afspejler, at væksten i industri­produktionen i 2004 forventes at være moderat. Der forudses en pæn beskæftigelsesfremgang i bygge- og anlægssektoren i 2004, mens beskæftigelsen i landbruget i forlængelse af den historiske trend ventes at aftage også i 2004 og 2005.

Tabel 4.3. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

		Gnst.	2003		2004		2005
	2002-niveau	1980-2002	Maj	Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
		Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.907	2	-21	-22	8	9	19	19
Offentlig sektor	834	7	-2	2	3	2	3	3
I alt	2.741	9	-23	-21	11	12	22	21
Landbrug mv. 1)	120	-4	-3	-3	-1	-1	-1	-2
Industri	446	-4	-15	-13	-7	-4	0	1
Bygge- og anlægsvirk.	167	-1	-3	-3	4	3	2	1
Private serviceerhverv  2)	1.207	11	-5	-5	12	12	18	18
Offentlige tjenester	800	7	3	4	3	2	3	2
Arbejdsstyrke	2.886	7	3	5	11	16	3	1
Ledighed	145	-2	26	26	0	4	-19	-20

Anm.:  Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, og den gennemsnitlige vækst 1980-2002 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.

2) Inklusive søtransport.

Kilde:  ADAM’s databank og egne beregninger.

Væksten i den offentlige beskæftigelse i 2004 skønnes til 2.000 personer og er dermed nedjusteret med 1.000 personer. Nedjusteringen skal ses i sammenhæng med nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst i 2004, jf. kapitel 5. På linje med maj­vurderingen skønnes en vækst i den offentlige beskæftigelse på knap 3.000 personer i 2005.

Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken steg med 5.000 personer i 2003 efter et tilsvarende fald i 2002. Stigningen i 2003 afspejler i høj grad en kraftig stigning på 11.000 personer i 4. kvartal 2003. I henhold til de seneste tal var der ligeledes en kraftig stigning i arbejdsstyrken på godt 7.000 personer i 1. kvartal 2004.

Det vurderes, at arbejdsstyrken kan stige med 16.000 personer fra 2003 til 2004 og 1.000 personer i 2005. I forhold til majredegørelsen er der tale om en opjustering af væksten i arbejdsstyrken med 5.000 personer i 2004. Opjusteringen afspejler den overraskende store stigning i 1. kvartal 2004 i henhold til den seneste opgørelse, jf. figur 4.4a. I den resterende del af 2004 og i 2005 forudsættes en stort set uændret arbejds­styrke.

Figur 4.4a. Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.4b. Erhvervsfrekvens for unge og ældre som opgjort fra AKU-statistikken

Anm.:  Erhvervsfrekvensen for de respektive aldersgrupper er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Der er foretaget egen sæsonkorrektion.

Kilde:  Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.

Udviklingen i antallet af AF-aktiverede kan i et vist omfang bidrage til at forklare den forholdsvis gunstige udvikling i arbejdsstyrken i løbet af det seneste halvandet års tid. Antallet af AF-aktiverede er faldet med ca. 9.000 personer i 2002 og 2003, hvilket umiddelbart kan give anledning til en stigning i den opgjorte arbejdsstyrke eftersom AF-aktiverede ikke tælles med i den registrerede ledighed og kun indgår i beskæftigelsen og dermed arbejdsstyrken i det omfang, de kommer i støttet beskæftigelse. I 2004 vil et stigende aktiveringsomfang alt andet lige påregnes at trække i retning af en lavere arbejdsstyrke.

Samtidig må arbejdsstyrken forventes at udvise en vis konjunktur­følsomhed, som primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen afhænger af konjunktursituationen, jf. Finans­rede­gørelse 2004. Således peger AKU-statistikken, der ganske vist er behæftet med en væsentlig statistisk usikkerhed, på en aftagende erhvervsdeltagelse blandt de 15-29-årige i 2002 og 2003,[5] jf. figur 4.4b. Det taler for, at denne gruppe i 2003 formodentlig har bidraget til en nedgang i arbejdsstyrken, mens der tilsvarende i 2004 og 2005 kan formodes at komme et bidrag til opgang i arbejdsstyrken.

Erhvervsdeltagelsen er endvidere øget blandt de ældre og navnlig for de 50-59-årige som følge af reformer af tilbagetrækningsordninger, herunder især overgangsydelsen. Den underliggende demografiske tendens til fald i arbejdsstyrken skønnes i store træk modsvaret af tidligere gennemførte reformer og nedgang i tilgang til førtidig tilbagetrækning i slutningen af 1990’erne, jf. Finansredegørelse 2004.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed, der ved udgangen af 2003 udgjorde 183.700 personer, er siden årsskiftet faldet med godt 5.000 personer og udgjorde 178.500 personer i juni 2004, jf. figur 4.5a. Det vurderes, at der i 2. halvår 2004 og i 2005 vil blive tale om et yderligere fald i ledigheden, i første omgang hovedsagligt som følge af et øget aktiveringsomfang, hvorefter nedgangen i ledigheden trækkes af stigende beskæftigelse.

Ledigheden skønnes i 2004 i gennemsnit at ville udgøre 175.000 personer. Det svarer til en nedgang på rundt regnet 20.000 personer igennem året. I 2005 ventes ledigheden at udgøre 155.000 personer.

Ledighedsskønnet er på årsbasis opjusteret med 4.000 personer i 2004 og 3.000 personer i 2005, idet faldet i ledigheden siden årsskiftet har været lidt mindre end forudset. Opjusteringen skal ses i lyset af, at der ikke er ændret på vurderingen af beskæftigelsesudviklingen, mens arbejdsstyrken – på baggrund af den kraftige stigning i begyndelsen af året – nu stiger lidt mere på årsbasis end forudset i majvurderingen.

Figur 4.5a. Nye og gamle forløb for ledighed og AF-aktivering+ledighed	Figur 4.5b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.:  Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden viser konfidensbåndene, at den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde:  Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Udviklingen i antallet af AF-aktiverede og registrerede ledige under ét kan ses som et bedre mål for de konjunkturbetingede ændringer i ledigheden end udviklingen i den registrerede ledighed alene. Det skyldes, at en ledig, der AF-aktiveres, medfører lavere registreret ledighed.

Antallet af AF-aktiverede og ledige under ét er steget med 29.000 personer igennem 2002 og 2003, mens den registrerede ledighed i samme periode er steget med 44.000 personer.

Antallet af AF-aktiverede faldt ganske betragteligt i 2003, hvilket blandt andet er relateret til reformen ”Flere i arbejde”. Med ”Flere i arbejde” er aktiveringsindsatsen omlagt blandt andet med sigte på at sikre den mest direkte vej til arbejde for den enkelte. Fokus i indsatsen er blandt andet flere, men kortere aktiveringsforløb og opfyldelse af minimumskrav vedrørende såvel aktivering som kontaktforløb. Det kan tage tid at implementere en ny reform, og det vurderes, at der derfor ekstra­ordinært i en periode har været tale om en nedgang i aktiveringsomfanget.

Der er forudsat en betydelig stigning i aktiveringsomfanget i løbet af 2004, understøttet blandt andet af initiativerne i Forårspakken. Som led i Forårspakken er i AF-regi i 2. kvartal i år gennemført en kampagne for at få flere jobtræningspladser. Kampagnen vurderes at have resulteret i omtrent 6.000 flere pladser, hvilket vil bidrage til en stigning i aktiveringsomfanget i løbet af 2. halvår 2004 og dermed trække i retning af at reducere den registrerede ledighed.

Det vurderes, at antallet af ledige og AF-aktiverede under ét kan falde i løbet af 2. halvår 2004 og i 2005, jf. figur 4.5a. Det skal ses på baggrund af bedre konjunkturer, understøttet blandt andet af aktivitetsfremmende finanspolitik.

Den strukturelle ledighed forudsættes uændret igennem årene 2003 til 2005, jf. figur 4.5b. Ledighedsgabet, dvs. forskellen mellem den faktiske og den beregnede strukturelle ledighed, er dermed positivt i 2003 og 2004, men lukkes gradvist i takt med, at bedringen af konjunkturerne slår igennem på arbejdsmarkedet i løbet af 2004 og 2005. Dermed vurderes ledigheden ved udgangen af 2005 at ville være tæt på og måske lidt under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.

Tabel 4.4. Overførselsmodtagere, 15-64-årige

	2001	2002	2003	2004	2005	2005
	Antal	Ændring, 1.000 personer				Antal
Efterløn 1)	109	8	7	10	10	143
Aktiverede 2)	82	-3	-13	8	1	75
Kontanthjælp og ledighedsydelse 3)	75	3	0	2	-1	78
Sygedagpenge og revaliderede	94	1	2	1	-1	97
Førtidspension	232	4	0	-1	-2	233
Barsel og børnepasningsorlov 4)	52	1	0	-1	0	51
Overgangsydelse	20	-5	-4	-4	-4	4
I alt	663	9	-8	15	3	682

Anm.:  Tabellen dækker personer i alderen 15-64 år (angivet i 1.000 personer). Nogle af disse personer, bl.a. visse personer i aktivering (støttet beskæftigelse) og på sygedagpenge, indgår i nationalregnskabets beskæftigelsestal. Dagpenge- og SU-modtagere er ikke medtaget i tabellen. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.

1) Inklusive fleksydelse.

2) Inklusive uddannelsesorlov, der er udfaset fra og med 2002. I 2001 var der ca. 3.000 personer på uddannelsesorlov.

3) odtagere af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er ledighedsregistrerede.

4) Barselsorloven er fra og med 2002 blevet forlænget til 1 år, og samtidig er tilgangen til børnepasningsorlov lukket.

Kilde:  Danmarks Statistik, RAS og egne skøn.

Antallet af 15 til 64-årige overførselsmodtagere fraregnet dagpenge- og SU-modtagere ventes efter et fald i 2003 at stige med ca. 15.000 personer i 2004 og 3.000 personer i 2005, jf. tabel 4.4. Nedgangen i 2003 kan i vidt omfang henføres til en nedgang i aktiveringsomfanget, der skønnes igen at stige i 2004. Antallet af efterløns­modtagere under 65 år påregnes fortsat at stige, mens ophøret af tilgang til overgangsydelse bidrager til at reducere antallet af overførselsmodtagere.

4.3. Løn

Lønstigningstakten for den private sektor i 2004 ventes at aftage til 3,5 pct. fra 3,7 pct. i 2003. For 2005 skønnes stigningstakten til 3,8 pct. Forventningerne til 2004 og 2005 er uændret i forhold til vurderingen i maj.

Siden starten af 2003 er lønstigningstakten, som opgjort i DA’s kvartalsvise lønstatistik, gradvist aftaget fra 4,3 pct. i 4. kvartal 2002 til 3,4 pct. i 2. kvartal 2004, jf. figur 4.6a.

Udviklingen dækker over en nedgang i arbejdernes lønstigningstakt fra 4,5 pct. i 4. kvartal 2004 til 3,7 pct. i 2. kvartal 2004, mens lønstigningstakten for funktionærer er aftaget fra 4,2 pct. i 1. kvartal 2003 til 3,1 pct. i 2. kvartal 2004.

Den aftagende lønstigningstakt i starten af 2003 har bevirket, at forskellen mellem udviklingen i timefortjenesten på DA-området og et overenskomstbaseret referenceforløb er mindsket igennem året.   

Figur 4.6a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området	Figur 4.6b. Lønudvikling i Danmark, euro­­området og udlandet i alt

Anm.: Referenceforløbet er baseret på tre centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske løn­reguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde:  DA, BLS, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.   

Lønudvikling i 2004 og 2005 afspejler profilen i det beregnede referenceforløb. Referenceforløbet, som er baseret på de i foråret indgåede forlig om nye overenskomster, peger i retning af en midlertidig afdæmpning af lønudviklingen i perioden fra andet halvår 2004 til første halvår 2005, afledt primært af faldende bidrag fra udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne. De centralt aftalte satser vurderes at give et ensartet bidrag til lønudviklingen på omkring 2½ pct., jf. figur 4.6a.

Lønudviklingen i prognoseårene skal samtidig ses i lyset af ledighedsudviklingen, som vurderes at ligge over den beregnede strukturelle ledighed i 2003 og 2004. Det vil isoleret set have en afdæmpende virkning på lønudviklingen i 2004. I løbet af 2005 betyder faldende ledighed, at gabet mellem faktisk og strukturel ledighed lukkes, og lønpresset gradvist kan tage til.

Forventningen om aftagende lønstigningstakter i 2004 understøttes ligeledes af de løbende lønindberetninger fra de lokale lønforhandlinger opgjort af Dansk Industri. De foreløbige indberetning peger i retning af et fald i lønstigningstakterne for arbejdere i 2004 på omkring ¼ pct.enhed.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,6 pct. i 2004 og 3,8 pct. i 2005. De øvrige arbejdsomkostninger øger stigningstakten med 0,1 pct.enhed i 2004 i forhold til stigningen i timefortjenesterne, jf. tabel 4.5. Bidraget i 2004 kan henføres til øgede satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Foreløbige opgørelser viser, at finanslovforslaget for 2005 indebærer stort set uændrede øvrige arbejdsomkostninger for virksomhederne i 2005.

Tabel 4.5. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Privat sektor:
Timelønomkostninger	3,9	4,3	4,5	3,9	3,6	3,8
Timefortjeneste	3,6	4,2	4,2	3,7	3,5	3,8
Årsløn for arbejdere	3,4	3,5	3,8	3,5	3,4	3,7
Årsløn for funktionærer	3,8	4,1	3,8	3,9	3,4	3,7
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,8	3,3	2,5	3,7	3,5	2,7
Timefortjeneste for offentlige ansatte	4,0	4,2	2,5	3,4	-	-
Satsreguleringsprocent	3,2	3,2	2,7	3,2	2,9	2,0

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg og løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.

Kilde:  DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Trods en vis afdæmpning af lønstigningstakten siden 2002 vokser virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger fortsat hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. figur 4.6b. Det ventes også at være tilfældet i prognoseperioden.

Inflationen skønnes at blive 1,4 pct. i 2004 og 1,8 pct. i 2005, og den reale timeløn vil derfor stige med ca. 2 pct. i begge år. Det er over gennemsnittet for perioden 1990 til 2003 på 1¾ pct.

På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område skønnes årslønnen ekskl. reststigning i den offentlige sektor at stige med 3,5 pct. i 2004, jf. figur 4.7a og 4.7b. I 2005, hvor der skal forhandles nye overenskomster på det offentlige område, forudsættes årslønnen ekskl. reststigning beregningsteknisk at stige med 2,7 pct.

Satsreguleringsprocenten er fastlagt til 2,9 pct. i 2004 og 2,0 pct. i 2005. Sammenlignet med majvurderingen er satsreguleringsprocenten nedjusteret med 0,6 pct.enheder i 2005, jf. afsnit 3.1.

Figur 4.7a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.7b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.:  Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.4. Priser

Stigningstakten i forbrugerprisindekset forventes at aftage til 1,4 pct. i 2004. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, maj 2004 er skønnet over forbrugerprisinflationen i 2004 justeret ned med 0,1 pct.enhed som følge af lavere end forventede prisstigninger på varer ekskl. energi. De seneste måneders stigende oliepriser indebærer en vis opjustering af skønnene for prisstigningerne på energi. I 2005 ventes en forbrugerprisinflation på 1,8 pct.

Efter at have været aftagende siden starten af sidste år er år til år-stigningen i forbrugerpriserne tiltaget igen fra 0,9 pct. i 1. kvartal til 1,1 pct. i 2. kvartal 2004, jf. figur 4.8a. I juli er inflationen tiltaget yderligere til 1,3 pct.

De seneste måneders tiltagende inflation skal ses i sammenhæng med tiltagende prisstigningstakter på energi, herunder især brændstof, gas og flydende brændsel, som typisk følger olieprisen tæt, jf. figur 4.8b.

Figur 4.8a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt	Figur 4.8b. Dekomponering af forbrugerprisinflationen

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

På trods af stigende priser på energi har priserne på varer som helhed været aftagende. Det vurderes i stort omfang at kunne tilskrives de seneste års aftagende importpriser som følge af blandt andet stigningen i den effektive kronekurs, jf. figur 4.9a. Dertil kommer faldende priser inden for alkoholiske drikkevarer og tobak (indgår i øvrige varer i figur 4.8b) i forbindelse med nedsættelsen af afgifterne på sodavand, spiritus og cigaretter i oktober 2003.

Importprisudviklingen og afgiftsnedsættelsen har samlet set mere end opvejet prisstigninger på energi og holdt den samlede forbrugerprisinflation på et lavt niveau. Mens afgiftsnedsættelsen vil påvirke forbrugerprisinflationen frem til september 2004 vurderes importprisudvikling gennem anden-runde effekter også i de kommende år at bidrage til en afdæmpet prisudvikling.

Figur 4.9a. Importprisstigninger og effektiv kronekurs	Figur 4.9b. Inflationen i Danmark og euroområdet

Kilde:  Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerpris­indeks (HICP) har siden midten af 2003 ligget under inflationstakten i euro­området, jf. figur 4.9b. I juli er stigningstakten i HICP-indekset 1,1 pct. i Danmark mod 2,3 pct. i euroområdet.

Den noget lavere inflation i Danmark sammenlignet med euroområdet skal tilskrives, at prisstigningstakterne på varer som helhed er væsentligt lavere i Danmark. Der skal især ses i lyset af relativt lave danske prisstigningstakter på fødevarer og nydelsesmidler, hvor sidstnævnte blandt andet kan henføres til de førnævnte afgiftsnedsættelser. Inflationstakten på både fødevarer og nydelsesmidler ventes dog at tiltage hen imod slutningen af 2004. Således vurderes det nuværende inflationsspænd over for euroområdet at være af midlertidig karakter.

Inflationsudsigter

Samlet set ligger inflationsudviklingen i 2004 lidt lavere end forventet i Økonomisk Redegørelse, maj 2004, og stigningen i forbruger- og nettoprisindekset kan vurderes til henholdsvis 1,4 pct. og 1,8 pct. i 2004, jf. tabel 4.6.

Nedjusteringen af skønnet for inflationen i 2004 vurderes at kunne tilskrives de fortsat faldende priser på importerede varer. Sammenlignet med maj er inflationsbidraget fra importpriserne i 2004 nedjusteret med 0,1 pct.enheder. Den lave importprisinflation skal som nævnt ses i lyset af udviklingen i den effektive kronekurs. Derudover er inflationsbidraget fra fødevarer ligeledes nedjusteret med 0,1 pct.enhed.

Det modsvares til dels af noget højere prisstigninger på energi. Det følger af, at årsgennemsnittet for olieprisen i 2004 målt i danske kroner forudsættes at stige med 18 pct., mens majvurderingen forudsatte en årsstigning på omkring 3½ pct. Isoleret set vurderes udviklingen i råolieprisen at øge inflationen med 0,3 pct.enheder.

Sammenlignet med 2003 skal godt halvdelen af faldet i inflationen i 2004 tilskrives faldende underliggende inflation, som angiver et mål for den indenlandske markedsbestemte inflation.

Faldet i den underliggende inflation skal blandt andet ses i sammenhæng med de seneste års relativt moderate vækst i enhedslønomkostningerne, som typisk påvirker den indenlandske prisdannelse med en vis forsinkelse. Derudover vurderes et beregnet negativt outputgab i 2003 og 2004, som indikerer ledig kapacitet, at mindske det indenlandske inflationspres.

Tabel 4.6. Prisudvikling og forklarende faktorer

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	2,7	2,3	2,4	2,0	1,2	1,7
Forbrugerprisindeks	2,9	2,4	2,4	2,1	1,4	1,8
Afgifter, bidrag	-0,2	0,0	-0,1	-0,2	-0,3	-0,2
Nettoprisindeks	3,2	2,4	2,5	2,3	1,7	2,0
	Vækstbidrag, pct.enhed
Fødevarer.	0,3	0,5	0,3	0,2	0,0	0,2
Energi.	1,2	-0,1	0,1	0,2	0,3	0,1
Husleje og off. takster.	1,0	0,9	0,8	0,8	0,7	0,7
Importvarer, ekskl. energi	0,6	0,2	0,0	-0,2	-0,2	0,1
Underliggende inflation	0,1	0,9	1,3	1,3	0,9	0,9
	Stigning, pct.
Enhedslønomkostning 1)	1,7	2,2	1,3	1,8	1,9	1,8
Lønkvote, pct. af BVT 1)	65,8	67,1	66,9	66,5	66,9	66,6
Outputgab, pct. af BVT.	1,6	1,5	-0,1	-1,3	-0,2	0,4

1) Opgjort for de private byerhverv.

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2005 ventes forbrugerprisinflationen at forblive på et lavt niveau omkring 1,8 pct. Den moderate inflationsudvikling skal fortsat tilskrives et relativt lavt bidrag fra den underliggende inflation. De faldende importpriser igennem 2003 og 2004 kan via anden-runde effekter isoleret set forventes at mindske den underliggende inflation i 2005.

Hvis den seneste stigning i olieprisen viser sig at være af længerevarende karakter, således at prisniveauet forbliver højt igennem prognoseperioden, kan det trække i retning af en større opjustering af energipriserne i 2004 og 2005.

Inflationen i Danmark forventes i de kommende år at ligge i underkanten af euroområdets samt overholde ECB’s mellemfristede målsætning på højst 2 pct. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

---

[1] På grund af skudår vil der være én ekstra arbejdsdag i 2004. Samtidigt falder flere af de arbejdsgiverbetalte helligdage i weekenden. BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage i 2004 er meget usikker og anslås til at være omkring ¼ pct.enhed.

[2] Udviklingen i beskæftigelsen og dermed produktiviteten er behæftet med en betydelig usikkerhed, blandt andet som følge af overgangen til nye statistiske kilder, og skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed.

[3] Nationalregnskabets kvartalsmæssige beskæftigelsestal offentliggøres i øjeblikket kun opdelt på offentlig og privat sektor (men ikke fordelt på erhverv).

[4] BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage anslås med stor usikkerhed til at være omkring ¼ pct.enhed.

[5] Det kan skyldes, at det i en lavkonjunktur kan være vanskeligere at finde studenterarbejde, eller at flere måske forlænger deres uddannelse eller vælger at tage en uddannelse som følge af begrænsede jobmuligheder. Og vice versa i en højkonjunktur.