1. Sammenfatning

1.1. Indledning

Fortsat fremgang i dansk økonomi

Fremgangen i dansk økonomi forløber i store træk som ventet i de seneste to redegørelser. Privatforbruget og boliginvesteringerne er vokset relativt kraftigt, blandt andet understøttet af de vedtagne skattenedsættelser og øvrige initiativer i Forårspakken, jf. figur 1.1a. Samtidig har erhvervsinvesteringer og eksport vist fremgang. Der er klare tegn på, at den tiltagende vækst har medført en vending på arbejdsmarkedet. De seneste oplysninger for 3. kvartal viser fortsat pæn fremgang i den private beskæftigelse og samlet er beskæftigelsen steget med ca. 17.000 personer siden årsskiftet. Den registrerede ledighed er faldet med mere end 10.000 personer siden december, jf. figur 1.1b.

Figur 1.1a. Vækst i forbrug, investeringer og eksport, 1-3. kv. 2004 (årlig vækst)	Figur 1.1b. Antal registrerede ledige

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Væksten i BNP ventes samlet at stige fra 0,5 pct. i 2003 til 2,4 pct. i 2004 og 2005. Væksten trækkes bl.a. af lempelig økonomisk politik i 2004, herunder især skattenedsættelserne, lave renter og relativt høj vækst i udlandet. I 2006 skønnes en vis afdæmpning af væksten til 2,1 pct., hvilket er en anelse over det anslåede trendmæssige potentiale. Skønnet for 2004 indebærer en svag opjustering i forhold til augustredegørelsen, mens der for 2005 er tale om en marginal nedjustering, jf. tabel 1.1 ^[1].

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi

	2004		2005		2006
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	--------- Realvækst, pct. ---------
BNP	2,2	2,4	2,5	2,4	2,1
Privat forbrug	3,6	3,5	3,0	3,2	2,0
Faste investeringer	3,4	4,2	3,4	3,5	3,5
Eksport	3,1	5,6	5,1	5,4	4,9
Import	4,3	7,6	5,4	6,1	5,0
	--------- Pct. af BNP ---------
Offentligt overskud	1,2	1,5	2,0	1,7	1,7
Betalingsbalance	3,1	3,0	3,3	3,0	3,4
	--------- Stigning, pct. ---------
Forbrugerprisindeks	1,4	1,3	1,8	2,0	1,8
Timefortjeneste, privat sektor	3,5	3,4	3,8	3,6	3,9
	--------- 1.000 personer ---------
Ledighed	175	175	155	155	148

Kilde: Danmarks Statistik, DA og egne beregninger.

Fremgangen understøttes af international vækst og økonomisk politik

Væksten i den globale økonomi ser i år ud til at blive større end ventet. Den stærke vækst i navnlig USA og Asien har bidraget til stigninger i olieprisen, som yderligere er blevet forstærket af forstyrrelser på udbudssiden. Olieprisstigningen skønnes at tage toppen af den globale vækst, som dog fortsat er relativ robust. Olieprisen er faldet væsentligt tilbage siden højdepunktet i midten af oktober. Selv da olieprisen toppede i oktober var den realt (målt i danske kroner og korrigeret for den generelle prisudvikling) kun ca. halvt så høj som sidst i 1970erne og først i 1980erne.

I de seneste måneder er dollaren faldet yderligere over for euroen og dermed den danske krone. Dollarfaldet skal navnlig ses i lyset af de store underskud på den amerikanske betalingsbalance. Den forudsatte dollarkurs for 2005 er ca. 5 pct. lavere end antaget i august, hvilket vurderes at have en relativt begrænset vækstdæmpende effekt i eurolandene og Danmark.

De lange renter er faldet siden midten af året i både euroområdet og i USA. De seneste ugers eurostyrkelse har dannet baggrund for en afkobling mellem de lange europæiske og amerikanske renter, og den 10-årige rente i euroområdet er meget lav. Det vil fremadrettet bidrage til at understøtte efterspørgselsvæksten.

De samlede ændringer i de internationale forudsætninger siden august trækker i retning af en lille opjustering af væksten i dansk økonomi i 2004 og nogenlunde uændret vækst i 2005, jf. afsnit 1.2.

På baggrund af relativt høj international vækst, lave renter og de flerårige virkninger af den økonomiske politik skønnes væksten i dansk økonomi fortsat robust i 2005 og på højde med 2004. Fremgangen ventes at fortsætte i 2006, men tempoet kan aftage som følge af stigende internationale renter og mere afdæmpet vækst i de reale disponible indkomster. Dertil kommer virkningerne af lidt færre arbejdsdage i 2006 end i de to foregående år.

Inflationen er i 2004 historisk lav og nedjusteret en anelse til 1,3 pct. Den lave inflation kan blandt andet henføres til styrkelsen af euroen siden begyndelsen af 2002, afgiftsnedsættelser, aftagende lønstigninger og virkninger af den internationale konkurrence. Den lave inflation kombineret med nedsættelsen af beskatningen og suspension af indbetalinger til Særlig Pensionsopsparing (SP) medfører en vækst i husholdningernes disponible realindkomster på 4 pct. i 2004, på trods af stigende oliepriser. I 2005 og 2006 forventes en mere moderat vækst i realindkomsterne.

Den samlede aktivitetsvirkning af finanspolitikken for 2004 skønnes til 0,5 pct. af BNP inklusive de finanspolitiske tiltag i Forårspakken. Hertil kommer et aktivitetsbidrag på 0,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget ^[2], samt virkningerne af en række boligpolitiske initiativer. Den økonomiske politik bidrager dermed ret markant til større beskæftigelse og fald i ledigheden i prognoseårene.

Beskæftigelsen er i fremgang og ledigheden falder

Beskæftigelsen er steget siden slutningen af 2003, og ledigheden er faldet med mere end 10.000 personer siden årsskiftet. Antallet af ledige og aktiverede ligger lavere end ventet i august. Faldet i ledigheden ventes at fortsætte i årets sidste måneder og gennem 2005. Med afsæt i den forudsatte vækst skønnes ledigheden også at falde i 2006. Samlet kan ledigheden dermed nå ned på et niveau, som er blandt de laveste i de seneste tre årtier, og som svarer til det lave niveau i 2001, når der korrigeres for ændringer i aktiveringsomfanget.

Konjunkturfremgangen indebærer dermed, at kapacitetsgrænsen på arbejdsmarkedet kan blive afprøvet i 2005 og 2006. Ledigheden i disse år vurderes således at være tæt på og formentlig lidt under det (strukturelle) niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.

Afmatningen på arbejdsmarkedet frem til slutningen af 2003 har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten, men lønningerne forventes fortsat at stige noget hurtigere end i euroområdet frem mod 2006. Samtidig er lønkonkurrenceevnen svækket som følge af de senere års stigning i den effektive valutakurs, især på grund af faldet i dollarkursen. De højere danske lønstigninger end i euroområdet har været ledsaget af højere produktivitetsvækst, som i nogen grad har afbødet tabet af konkurrenceevne.

Neutral finanspolitik for 2005 og afdæmpet vækst i offentligt forbrug

Finanspolitikken skønnes at have neutral virkning på væksten i 2005 (målt ved finanseffekten) på baggrund af finansloven og de kommunale budgetter for 2005. Det skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken i årene fra 2002 til 2004, SP-suspensionen og de boligpolitiske initiativer samlet skønnes at øge væksten i efterspørgsel og BNP også i 2005, jf. kapitel 5.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2004, der i augustredegørelsen blev forudsat at udgøre 0,3 pct., er opjusteret til 0,7 pct. Opjusteringen skal navnlig ses i lyset af foreløbige oplysninger om udgiftsudviklingen i kommuner og amter til og med 3. kvartal 2004.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2005 er beregnet til 0,6 pct. baseret på finansloven for 2005 samt kommuner og amters budgetter for 2005, der viser en overskridelse på godt 1½ mia.kr. i forhold til aftalegrundlaget fra juni 2004. De vedtagne kommunale budgetter for 2005 er som en beregningsteknisk forudsætning indarbejdet i det offentlige forbrugsskøn for 2005. Regeringen er i dialog med de kommunale parter om løsninger, der kan understøtte, at den kommunale forbrugsudvikling i 2005 afspejler aftalegrundlaget. Lægges til grund, at de kommunale budgetter i 2005 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget, udgør realvæksten i det samlede offentlige forbrug 0,2 pct. i 2005, hvilket dog skal ses i forhold til, at niveauet for det offentlige forbrug er opjusteret i 2004, og at skønnet herfor er mere usikkert end normalt.

I 2006 er realvæksten i det offentlige forbrug på 0,5 pct. på linje med de mellemfristede sigtepunkter. Beskatningen forudsættes fastholdt i overensstemmelse med principperne i skattestoppet.

De offentlige investeringer vokser med ca. 4½ pct. i både 2004 og 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af regeringens fremrykningsinitiativer. Blandt andet på den baggrund forudsættes investeringsvæksten at aftage til 1,0 pct. i 2006.

Stigende overskud på de offentlige finanser og fortsat gældsnedbringelse

Overskuddet på de offentlige finanser ventes at stige fra 1,5 pct. af BNP i 2004 til 1,7 pct. af BNP i 2005. Stigningen skyldes især de automatiske budgetvirkninger af stigende aktivitet og faldende ledighed. Dertil kommer højere indtægter fra beskatningen af Nordsø-aktiviteter afledt af den forudsatte stigning i olieprisen fra 2004 til 2005. Modsat trækkes overskuddet ned i 2005 som følge af et ventet fald i det øvrige selskabsskatteprovenu (efter et ekstraordinært højt niveau i 2004) og i indtægterne fra pensionsafkastskatten. Det offentlige overskud i 2006, som er baseret på beregningstekniske finanspolitiske forudsætninger, skønnes også at udgøre 1,7 pct. af BNP.

Det strukturelle overskud, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving og særlige forhold (herunder ekstraordinære udsving i provenuerne fra pensionsafkastskat, Nordsø-aktiviteter mv.), skønnes til ca. 1,4 pct. af BNP i 2004 og ca. 1,6 pct. af BNP i 2005. Det er ca. 0,1 pct. af BNP mere end skønnet i august for begge år. I 2006 skønnes den strukturelle saldo til 1,3 pct. af BNP.

I 2004 og 2005 styrkes den strukturelle saldo med ca. 0,3 pct. af BNP som følge af suspensionen af SP-indbetalinger. Korrigeret herfor kan den strukturelle saldo skønnes til ca. 1¼ pct. af BNP i perioden fra 2004 til 2006.

Med de opstillede mål om fremgang i beskæftigelsen og fortsat stram udgiftsstyring frem mod 2010, kan overskuddet anslås til ca. 1,6 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010. Det ligger inden for det opstillede målinterval for gennemsnitlige overskud på de offentlige finanser på 1½ til 2½ pct. af BNP, som overordnet skønnes afstemt med en holdbar linje i den økonomiske politik. Samlet indebærer de nye skøn for konjunktur og finanspolitik, at indikatoren for finanspolitisk holdbarhed i det mellemfristede forløb udgør -0,1 pct. af BNP, hvilket er en marginal ændring i forhold til augustvurderingen, hvor tallet var 0,0 pct. af BNP. Lægges til grund, at de kommunale udgifter i 2005 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget kan holdbarhedsindikatoren opgøres til 0,0 pct. af BNP.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra knap 625 mia. kr. i 2003 til godt 580 mia. kr. i 2006, det vil sige fra 44¾ pct. af BNP i 2003 til 36¾ pct. af BNP i 2006 ^[3].

Staten og kommunernes nettogæld, som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra 328,5 mia. kr. i 2003 til godt 291 mia. kr. i 2006, det vil sige fra 23½ pct. af BNP i 2003 til 18½ pct. af BNP i 2006.

1.2. Vækstbilledet i de kommende år

Udviklingen i den internationale økonomi

Den globale vækst skønnes i 2004 at være den højeste i tre årtier, især trukket af høj vækst i USA, Kina og andre asiatiske lande. Væksten på de danske eksportmarkeder har også været højere end gennemsnittet for de sidste tredive år.

Den stærke globale vækst har øget efterspørgslen efter blandt andet olie ganske kraftigt. Sammen med en række forstyrrelser på udbudssiden har den uventet stærke efterspørgsel ført til forholdsvis markante olieprisstigninger frem til oktober 2004. Siden er olieprisen faldet tilbage og har i de seneste uger svinget i intervallet 38-45 dollars. Olieprisstigningerne vil isoleret set dæmpe væksten i verdensøkonomien i 2005.

Figur 1.2a. Real og nominel oliepris (Brent) i kroner	Figur 1.2b. BNP-vækst i udlandet

Anm.: BNP-væksten i udlandet er handelsvægtet.
Kilde: EU-kommissionen, OECD, Ecowin, egne beregninger og skøn.

Dollaren er de seneste måneder faldet yderligere over for euroen, selv om de korte amerikanske renter er blevet hævet til samme niveau som i euroområdet. Faldet i dollaren skal dermed navnlig ses i lyset af det fortsat store underskud på den amerikanske betalingsbalance, som kræver en vedholdende stor kapitaltilstrømning til USA. Betalingsbalanceunderskuddet afspejler lav opsparing i husholdningerne og store underskud på de offentlige finanser. På baggrund af de seneste valutakurser forudsættes en gennemsnitlig dollarkurs på godt 5,75 kr. i 2005, hvilket er ca. 5 pct. lavere end forudsat i august.

De lange renter er siden midten af 2004 faldet med godt ½ pct.enhed i USA og nogenlunde tilsvarende i euroområdet, og forskellen mellem lange og korte renter er indsnævret. På trods af højere oliepriser er inflationsforventningerne derfor tilsyneladende ikke steget nævneværdigt. Det skal blandt andet ses i lyset af, at olieforbrugets andel af OECD-landenes BNP i dag kun er halvt så stort som i starten af 1970erne, og navnlig at der står større troværdighed om pengepolitikkens fokus på og evne til at fastholde stabil lav inflation.

For euroområdet bidrager eurostyrkelsen og moderate vækstudsigter til, at renteforhøjelser kan indtræde senere og blive mindre end forudsat i augustvurderingen. Siden september er den 10-årige rente i euroområdet faldet ca. 0,3 pct.enheder i forhold til den 10-årige rente i USA. På den baggrund forudsættes også lidt lavere kort- og langfristede renter i Danmark end i augustvurderingen.

Med baggrund blandt andet i en gradvist mindre lempelig pengepolitik i de store økonomier og en forudsat gradvis afdæmpning af oliepriserne frem mod 2006 - i overensstemmelse med futures-priserne på olie til fremtidig levering - ventes udlandsvæksten at ligge en anelse højere end den underliggende trendvækst også i 2006.

Figur 1.3a. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet	Figur 1.3b. Vækst i USA og euroområdet

Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.

Væksten i USA har de sidste fire kvartaler ligget på 3½-4½ pct. (i årsrater), hvilket er højere end den skønnede potentielle vækst. Virksomhedernes indtjening har rettet sig, og deres gældsbyrde er reduceret. Det understøtter fremgang i investeringerne. Beskæftigelsen er kommet relativt sent i gang i forhold til vækstforløbet, men der er nu mere klare tegn på bedring på arbejdsmarkedet. Ledigheden er aftaget fra et topniveau på 6,3 pct. i juni 2003 til 5,4 pct. i november 2004.

Stigende beskæftigelse ventes at understøtte privatforbruget i USA, men højere renter, en afdæmpning af de senere års husprisstigninger og lav opsparing i husholdningerne trækker i modsat retning. Virkningerne på den økonomiske vækst af de seneste års ekspansive finanspolitik er samtidig ved at ebbe ud. Den amerikanske centralbank har siden juni hævet styringsrenten fire gange med 0,25 pct.enheder ad gangen til 2 pct. Det antages, at renten i USA vil blive hævet til omtrent 3 pct. mod slutningen af 2005. Samlet ventes væksten at aftage fra 4,4 pct. i 2004 til ca. 3 pct. i både 2005 og 2006.

Fremgangen i euroområdet var forholdsvist stærk i første halvår 2004, understøttet af det internationale opsving. Væksten er faldet lidt tilbage siden foråret, hvilket blandt andet skal ses i lyset af de højere oliepriser. Euroområdets vækst har i vidt omfang været trukket af eksporten, især for Tysklands vedkommende. Eksporten har klaret sig relativt godt på trods af styrkelsen af euroen over for blandt andet dollaren.

I Tyskland ligger privatforbruget og boliginvesteringerne stadig underdrejet. Efter adskillige år med lav vækst og høj ledighed er der gennemført en række arbejdsmarkedsreformer, der blandt andet indebærer en afkortelse af dagpengeperioden og skærpede rådighedskrav. Lønstigningerne er lave, og tysk konkurrenceevne er gradvist ved at blive genoprettet blandt andet i forhold til de øvrige eurolande og Danmark. Reformerne og en bedre konkurrenceevne vil styrke tysk økonomi, men på kort sigt er der ikke udsigt til stærk efterspørgselsvækst.

Samlet er væksten i euroområdet opjusteret i 2004, men nedjusteret til 2,0 pct. i 2005. På baggrund af blandt andet lave renter, relativt høj global vækst og aftagende effekter af olieprisstigningerne skønnes væksten at styrkes en anelse til 2,2 pct. i 2006.

Også i Asien er der udsigt til en vis afdæmpning af væksten i 2005, men væksten ventes fortsat at være relativt høj. I Kina er der igangsat tiltag for at dæmpe væksten og forebygge overophedning. De høje oliepriser kan virke mere dæmpende i Kina end i andre lande på grund af høj energiintensitet i produktionen. Væksten er tilsyneladende afdæmpet en anelse, men er fortsat meget høj.

Samlet indebærer skønnene en opjustering af eksportmarkedsvæksten i 2004 (fra 7,1 til 7,8 pct.) og en nedjustering i 2005 (fra 7,7 til 7,3 pct.) i forhold til augustvurderingen. Eksportmarkedsvæksten ventes at udgøre 7,0 pct. i 2006.

De ændrede forudsætninger vedrørende den internationale økonomi ventes samlet at bidrage til en lille opjustering af væksten i Danmark i 2004 og være nogenlunde neutrale i 2005, jf. boks 1.1.

Boks 1.1. Beregnede virkninger af ændrede udlandsforudsætninger

De vigtigste internationale risikofaktorer knytter sig til en eventuel yderligere svækkelse af dollaren, på baggrund af de fortsat store amerikanske betalingsbalanceunderskud, og til udviklingen i oliepriserne. Samtidig kan de lange renter navnlig i USA stige mere forudsat. I euroområdet kan midlertidige forstyrrelser svække væksten mere eller få mere langtrukne virkninger end antaget, blandt andet fordi arbejdsmarkederne navnlig i nogle af de store lande er forholdsvis ufleksible og de finanspolitiske handlemuligheder er begrænsede. Høje oliepriser øger inflationen og medfører risiko for større inflationsforventninger, hvilket begrænser handlemulighederne i den økonomiske politik. En fortsat styrkelse af euroen vil derimod dæmpe inflationspresset og de ventede pengepolitiske stramninger i 2005 og 2006 vil derfor kunne ske i et langsommere tempo end forudsat.

Vækstbilledet i Danmark

I forhold til augustvurderingen er skønnet for BNP-væksten i Danmark i 2004 svagt opjusteret til 2,4 pct. ^[4] Opjusteringen kan henføres til en kraftigere fremgang i både eksporten og den indenlandske efterspørgsel i de første tre kvartaler i 2004 end tidligere ventet, navnlig for så vidt angår erhvervs- og boliginvesteringerne. Den kraftige efterspørgsel efter blandt andet investeringsgoder, varige forbrugsgoder, inputs til blandt andet eksportproduktionen samt erhvervenes genopbygning af lagre har samtidig givet sig udslag i hastigt stigende import.

Væksten i privatforbruget er nedjusteret marginalt i forhold til vurderingen i august. Det er primært forbruget af nydelsesmidler, der har udviklet sig svagere i første halvår 2004 end tidligere ventet. Nedsættelsen af afgifter på spiritus og cigaretter synes således ikke at have øget efterspørgslen efter disse varer i samme omfang som vurderet i augustredegørelsen. Med en skønsmæssig stigning på 3,5 pct. bidrager privatforbruget mærkbart til BNP-væksten i 2004. Forbrugsvæksten understøttes af en kraftig fremgang i de disponible realindkomster, navnlig som følge af indkomstskattenedsættelserne og suspensionen af indbetalinger til SP, samt stigende huspriser og nye lånemuligheder. Boliginvesteringerne er på den baggrund også steget mere end ventet i august.

Eksportvæksten var i de første tre kvartaler i 2004 højere end ventet, hvilket blandt andet tilskrives den høje internationale vækst. De seneste nationalregnskabstal og opjusteringen af den samlede efterspørgsel peger samtidig i retning af en høj importvækst.

Figur 1.4a. BNP-vækst	Figur 1.4b. Vækstbidrag

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

I 2005 skønnes BNP-væksten til 2,4 pct. Privatforbruget ventes at vokse markant også i 2005, blandt andet fordi forbruget gradvist tilpasses løftet i de reale disponible indkomster i 2004. Erhvervsinvesteringerne skønnes fortsat at vokse betydeligt (med knap 5 pct.) i 2005 på baggrund af stigende kapacitetsudnyttelse, relativt gode afsætningsmuligheder og fortsat gunstige finansieringsvilkår. Derimod ventes den høje vækst i boliginvesteringerne gennem 2003 og 2004 afløst af et fald på 2 pct. i 2005, hvilket afspejler det høje niveau for boligbyggeriet og fremrykningen af blandt andet offentligt støttet byggeri til tidligere år.

Eksporten skønnes at vokse med ca. 5½ pct. i 2005 i lyset af fortsat høj eksportmarkedsvækst og et vist tab af markedsandele på industriens eksportmarkeder. Dette tab skyldes især de senere års konkurrenceevneforværring i takt med, at dollaren er faldet fra sit usædvanligt høje niveau i 2000-01 og som følge af lidt højere lønstigninger i Danmark end i udlandet. Importen vokser som følge af relativt høj vækst i den samlede efterspørgsel med godt 6 pct., og vækstbidraget fra nettoeksporten vurderes i modsætning til augustredegørelsen at være negativt i 2005.

BNP-væksten skønnes at aftage til 2,1 pct. i 2006. Det private forbrug ventes fortsat at vokse pænt, dog knapt så markant som i de to foregående år, blandt andet fordi indbetalingerne til SP forudsættes genindført. Væksten i erhvervsinvesteringerne ventes også at aftage, blandt andet på baggrund af, at investeringsniveauet ligger relativt højt i historisk lys, stigende renter og aftagende vækst i forbrugs- og eksportefterspørgslen. Eksporten ventes at vokse med knap 5 pct., hvilket indebærer fortsatte, men forholdsvist begrænsede markedsandelstab. Importvæksten ventes at aftage til samme niveau, og nettoeksporten skønnes dermed at yde et lille positivt bidrag til væksten i 2006.

Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion

	2003	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	Mia.kr.	--------- Realvækst, pct. ---------
Privat forbrug	659,3	-0,2	0,6	0,8	3,5	3,2	2,0
Offentligt forbrug	371,8	2,7	2,1	1,0	0,7	0,6	0,5
Offentlige investeringer	23,8	10,6	-5,0	-0,3	4,5	4,7	1,0
Boliginvesteringer	65,3	-5,3	10,5	5,2	5,0	-2,0	1,0
Erhvervsinvesteringer	190,5	6,9	4,2	-1,1	4,0	4,8	4,4
Lagerinvesteringer1)	-3,7	-0,7	0,0	-0,4	0,2	0,1	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1307,0	1,0	1,9	0,3	3,2	2,7	2,0
Eksport	605,0	4,4	4,8	0,0	5,6	5,4	4,9
- heraf industrieksport	292,1	5,0	5,3	-2,1	6,0	5,5	5,1
Import	513,6	3,5	7,3	-0,6	7,6	6,1	5,0
- heraf vareimport	376,2	3,3	6,6	-1,9	8,3	6,3	5,4
Bruttonationalprodukt (BNP)	1398,3	1,6	1,0	0,5	2,4	2,4	2,1
Bruttoværditilvækst (BVT)	1199,8	1,7	0,9	0,6	2,2	2,3	2,0
- heraf i private byerhverv	793,6	2,6	0,9	0,2	2,4	2,7	2,4
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	259,5	1,2	0,7	0,3	2,2	2,3	2,0

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den tiltagende vækst siden midten af 2003 har ifølge de foreløbige opgørelser givet sig udslag i en beskæftigelsesfremgang på ca. 17.000 personer i løbet af de første tre kvartaler i 2004 ^[5]. Vækst i overkanten af den underliggende produktivitetsvækst ventes at føre til en stigning i beskæftigelsen på ca. 20.000 personer i 2005 opgjort på årsbasis og ca. 10.000 personer i 2006. Den forholdsvist kraftige fremgang i 2005 afspejler blandt andet stigende beskæftigelse i sidste del af 2004, og at ansættelser sker med en vis forsinkelse i forhold til aktivitetsfremgangen.

Den registrerede ledighed er siden december 2003 faldet med knap 11.000 personer til godt 173.000 i september 2004. Ledighedsfaldet ventes at fortsætte i årets sidste måneder, og for året som helhed skønnes ledigheden på linje med augustredegørelsen til 175.000. Faldet i ledigheden skønnes at fortsætte i 2005 og 2006, således at ledigheden på årsbasis udgør ca. 155.000 personer i 2005 - svarende til augustvurderingen - og ca. 148.000 personer i 2006.

Figur 1.5a. Faktisk og strukturel ledighed	Figur 1.5b. Antal beskæftigede

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forudsatte udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at ledigheden i løbet af 2005 og 2006 kan falde til et niveau, der ligger tæt på og måske under den skønnede strukturelle ledighed, dvs. det niveau, hvorunder ledigheden ikke kan falde mærkbart gennem længere tid uden at udløse stigende inflation. Den strukturelle ledighed forudsættes svagt faldende fra 2004 til 2006, blandt andet som følge af arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde, jf. også Finansredegørelse 2004.

Forbrugerprisinflationen er aftaget fra 2,1 pct. i 2003 til 1,3 pct. i 2004, især som følge af afgiftsnedsættelser på sodavand, spiritus og tobak, gennemslag fra lavere importpriser i årene forud, samt aftagende lønstigninger. Inflationen ventes at stige til 2,0 pct. i 2005 som følge af højere oliepriser, og fordi virkningerne af lavere afgifter har udspillet sig. Inflationen ventes at aftage til 1,8 pct. i 2006, blandt andet i kraft af en forudsat afdæmpning af oliepriserne.

Stigningen i timefortjenesten i den private sektor er aftaget fra 4,2 pct. i 2002 til 2,9 pct. i 3. kvartal 2004. Det skal ses i lyset af, at ledigheden ligger over det skønnede strukturelle niveau, og at inflationen er lav. Reallønstigningerne er omkring 2 pct. Lønstigningstakten skønnes at tiltage til 3,6 pct. i 2005 og 3,9 pct. i 2006, hvilket navnlig skal ses i lyset af inflationsskønnene og et stigende pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005 og 2006. Lønstigningerne ligger fortsat over gennemsnittet for Danmarks handelspartnere. De højere lønstigninger modsvares i et vist omfang af højere produktivitetsvækst ^[6].

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at vokse fra godt 43 mia. kr. (3,0 pct. af BNP) i 2004 til godt 46 mia. kr. i 2005 og 53 mia. kr. i 2006 (3,4 pct. af BNP). Stigningen i overskuddet afspejler især stigende overskud på vare- og tjenestebalancen, som blandt andet kan henføres til et forbedret bytteforhold i løbet af 2004 og 2005.

Udlandsgælden er faldet fra 17¾ pct. af BNP ved udgangen af 2002 til 13 pct. af BNP ved udgangen af 2003. Med fortsat store betalingsbalanceoverskud ventes udlandsgælden med forbehold for usikkerhed om værdireguleringer at falde til 1½ pct. af BNP ved udgangen af 2006.

Tabel 1.3. Nøgletal

	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	--------- Stigning, pct. ---------
Realt BNP	1,6	1,0	0,5	2,4	2,4	2,1
Handelsvægtet BNP i udlandet	1,3	1,5	1,3	3,1	2,8	2,8
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	0,1	1,4	4,1	7,8	7,3	7,0
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-2,2	-3,0	-4,9	-1,6	-1,4	-1,1
Industrieksport i faste priser	5,0	5,3	-2,1	6,0	5,5	5,1
Timeløn	4,2	4,2	3,7	3,4	3,6	3,9
Forbrugerprisindeks	2,4	2,4	2,1	1,3	2,0	1,8
Kontantpris på enfamiliehuse	5,9	3,7	3,3	6,7	5,0	3,0
Eksportpriser, varer	0,1	-1,2	0,2	1,7	1,6	-0,6
Importpriser, varer	-1,2	-1,5	-1,8	1,1	1,1	-0,3
Bytteforhold, varer	1,3	0,3	2,1	0,6	0,4	-0,4
Timeproduktivitet i private byerhverv	2,5	2,2	1,6	2,6	1,7	1,8
Real disponibel indkomst, husholdninger 1)	1,4	1,8	2,9	4,0	0,9	0,5
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.891	2.886	2.891	2.897	2.898	2.900
Beskæftigede (1.000 personer)	2.746	2.741	2.720	2.722	2.742	2.752
- heraf i privat sektor	1.922	1.907	1.885	1.883	1.900	1.908
- heraf i offentlig forvaltning og service	824	834	836	840	842	845
Beskæftigelse (ændring, pct.)	0,4	-0,2	-0,8	0,1	0,7	0,4
Ledighed (1.000 personer)	145	145	171	175	155	148
Efterlønsmodtagere (do.)	159	169	179	186	175	160
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	22	17	5	4	3	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,0	5,0	5,9	6,0	5,4	5,1
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,3	4,6	5,6	5,7	5,1	4,8
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	5,1	5,1	4,3	4,5	5,0	5,2
30-årig realkreditobligation (do.)	6,7	6,3	5,4	5,3	5,8	6,3
Effektiv kronekurs (1980=100)	96,8	97,7	101,2	102,2	102,8	102,8
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	85,5	76,9	91,4	92,0	97,4	102,0
Betalingsbalancen (do.)	40,1	27,3	45,9	43,2	46,4	53,4
Do. i pct. af BNP	3,0	2,0	3,3	3,0	3,0	3,4
Nettogæld til udlandet, mia. kr.	228,5	241,1	181,2	143,0	85,7	23,3
Do. i pct. af BNP	17,2	17,7	13,0	9,8	5,6	1,5
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia. kr. 2)	37,5	21,2	14,6	21,9	25,5	26,8
Do. i pct. af BNP2)	2,8	1,6	1,0	1,5	1,7	1,7
Samlet offentlig bruttogæld, mia. kr.	633,2	642,8	624,8	607,4	590,6	581,7
Do. i pct. af BNP	47,8	47,2	44,7	41,6	38,7	36,8
Skattetryk, pct. af BNP 2)	49,9	48,7	48,9	48,9	48,1	47,8
Udgiftstryk (do.)	54,2	54,6	54,9	54,3	53,0	52,4

1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og B.13.
2) 2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).

1.3. Udfordringer for finanspolitikken

Finanspolitikken for 2004 skønnes samlet at give en aktivitetsvirkning på 0,5 pct. af BNP. Hertil kommer et bidrag på 0,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget og aktivitetsvirkninger af boligpolitiske initiativer. Den økonomiske politik i 2004 giver dermed et forholdsvist markant bidrag til større beskæftigelse og lavere ledighed i konjunkturårene.

Den forholdsvist høje vækst i 2004-06 ventes at medføre en indsnævring af outputgabet, og vurderingen indebærer, at der kan opstå pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005 eller 2006.

Figur 1.6a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet	Figur 1.6b. Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (fremstilling)

Kilde: Danmarks Statistik, OECD, EU-kommissionen og egne beregninger.

Lønstigningstakten er aftaget som følge af afmatningen på arbejdsmarkedet frem til sidst i 2003 og faldende inflation. Men lønstigningstakten i Danmark er fortsat noget højere end i euroområdet. Der er som udgangspunkt grundlag for de højere lønstigninger, hvis de også fremover modsvares af mervækst i produktiviteten. Lønkonkurrenceevnen er svækket af de seneste års stigning i den effektive kronekurs.

De korte (og lange) danske rentesatser svarer i kraft af kronens binding til euroen stort set til euroområdets, men med en vis risikopræmie. Styrkelsen af euroen og moderate vækstudsigter for euroområdet forventes at medføre relativt afdæmpede stigninger i renteniveauet. Renteudviklingen frem til december 2004 skønnes således isoleret set at give et positivt vækstbidrag også i de følgende år, mens de moderate forudsatte rentestigninger i 2005-06 trækker i modsat retning.

På baggrund af finansloven for 2005 samt kommunernes budgetter for 2005 skønnes et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2005. Det vurderes at være afstemt med konjunkturerne, blandt andet i lyset af den usikkerhed, der knytter sig til udsigterne for blandt andet vækst og ledighed og til skønnet for den strukturelle ledighed.

Finanspolitikken i 2006 er endnu ikke fastlagt, men forudsættes i overensstemmelse med de mellemfristede sigtepunkter at indebære en vækst i det reale offentlige forbrug på 0,5 pct. og en videreførelse af uændrede skattesatser i henhold til skattestoppet.

Risikoen for knaphedsbetinget lønpres frem mod 2006 skal ses i forhold til, at Forårspakkens initiativer isoleret set svagt kan dæmpe væksten efter 2005. Det skyldes især, at suspensionen af SP-bidraget forudsættes at udløbe med udgangen af 2005, og at de tidligere planlagte skattenedsættelser for 2006 og 2007 nu allerede er gennemført. Hertil kommer, at aktivitetsvirkningen fra fremrykkede investeringsprojekter forudsættes at aftage.

Overskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,5 pct. af BNP i 2004 for herefter at stige til 1,7 pct. af BNP i 2005 og 2006. Stigningen i overskuddet skal blandt andet ses i lyset af det stigende aktivitetsniveau og faldende ledighed.

Danmark ventes ifølge EU-kommissionens seneste skøn at have det næststørste overskud på de offentlige finanser blandt EU15-landene i 2005, jf. figur 1.7a. Samtidig er ØMU-gælden tredjelavest blandt EU15-landene og ca. 20 pct. af BNP under EU-traktatens grænseværdi på 60 pct. af BNP, jf. figur 1.7b. De langsigtede udfordringer i forbindelse med befolkningernes aldring fremstår i de fleste andre EU-lande større end i Danmark, jf. Finansredegørelse 2004.

Den strukturelle offentlige saldo, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving mv., skønnes til 1,4 pct. af BNP i 2004 og 1,6 pct. af BNP i 2005. Den strukturelle saldo skønnes under de gjorte forudsætninger til 1,3 pct. af BNP i 2006, hvor den midlertidige provenuvirkning på 0,3 pct. af BNP af Forårspakkens suspension af SP-indbetalinger forudsættes at udløbe.

Figur 1.7a. Offentlig saldo i EU15- landene i 2005	Figur 1.7b. Offentlig gæld i EU15- landene i 2005

1) Økonomisk Redegørelse, december 2004. Nationalregnskabsdefinition (inkl. ATP).
2) EU-Kommissionen, Economic Forecast, Autumn 2004. Skønnene er afstemt, så ATP indgår i den offentlige sektor på linje med nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Skønnet for væksten i det reale offentlige forbrug i 2004 er opjusteret fra 0,3 pct. i augustvurderingen til 0,7 pct. Det skal ses i lyset af oplysninger om udgiftsudviklingen i kommuner og amter til og med 3. kvartal 2004. Nationalregnskabstal for den offentlige beskæftigelse i de første tre kvartaler af 2004 viser en stigning på knap 5.000 personer i forhold til samme periode 2003 og trækker dermed i samme retning. Det er på den baggrund vurderingen, at nationalregnskabets opgørelse af det offentlige forbrug i årets første 3 kvartaler undervurderer den reelle vækst i serviceudgifterne, herunder især den offentlige lønsum.

Realvæksten i det offentlige forbrug er beregnet til 0,6 pct. i 2005 på grundlag af finansloven for 2005 samt kommuner og amters budgetter for 2005. Kommuner og amters budgetter viser en overskridelse på godt 1½ mia.kr. i forhold til aftalegrundlaget fra juni 2004. Regeringen er i dialog med de kommunale parter om løsninger, der kan understøtte, at den kommunale forbrugsudvikling i 2005 afspejler aftalegrundlaget.

For 2006 er forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. på linje med de mellemfristede forudsætninger. Væksten i ressourcer til offentligt forbrug i 2004-05 prioriteres blandt andet til sundhed, forskning og uddannelse samt socialområdet.

Væksten i de offentlige investeringer skønnes til godt 4½ pct. i både 2004 og 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af fremrykningsinitiativerne fra 2003 og 2004. Væksten forudsættes afdæmpet til 1 pct. i 2006. Den godkendelsesprocedure for kommunale investeringsprojekter på over 1 mio. kr., der i lyset af aftalen om strukturreform blev indført i forbindelse med Forårspakken, trækker isoleret i retning af lavere investeringsvækst.

Figur 1.8a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo	Figur 1.8b. Skønnet vækst i det reale offentlige forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den strukturelle offentlige saldo (eksklusive provenuvirkningerne af suspensionen af SP-indbetalinger i 2004 og 2005) skønnes at svare til ca. 1¼ pct. af BNP i perioden 2004 til 2006. Det er i underkanten af målintervallet for gennemsnitlige overskud på 1½-2½ pct. BNP frem mod 2010. Det afspejler blandt andet, at skattenedsættelserne i 2004 er gennemført tidligere end den beregningstekniske reduktion i beskatningen, som var indregnet i den oprindelige 2010-plan. Aftalen om Lavere skat på arbejdsindkomst, 2003 blev fastlagt således, at skattenedsættelserne var finansieret inden for de rammer og forudsætninger, som indgik i den oprindelige 2010-plan, jf. En holdbar fremtid - Danmark 2010.

Med de opstillede mål om udgiftsstyring fra 2006 til 2010 og nye initiativer, som varigt kan øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer, anslås den strukturelle saldo at udgøre 1,6 pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010. Det er inden for det nævnte målinterval, som overordnet skønnes afstemt med en holdbar linje i den økonomiske politik. Samlet indebærer det opdaterede grundlag for konjunktur og finanspolitik, at holdbarhedsindikatoren udgør -0,1 pct. af BNP, hvilket er en marginal justering i forhold til augustvurderingen, hvor tallet var 0,0 pct. af BNP. Lægges til grund, at de kommunale udgifter i 2005 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget kan holdbarhedsindikatoren opgøres til 0,0 pct. af BNP.

Appendiks 1.1
Resumé af prognosen og dens ændringer

Dansk økonomi er inde i et moderat opsving. Den reale BNP-vækst skønnes at blive 2,4 pct. i både 2004 og 2005 efter en vækst på kun 0,5 pct. i 2003. For 2006, som for første gang inddrages i prognosen, skønnes en afdæmpning af væksten til 2,1 pct.

Den skønnede vækst er i alle tre prognoseår højere end den potentielle vækst på længere sigt. Ledigheden ventes at falde til et - givet de institutionelle forhold - lavt niveau på 5 pct. af arbejdsstyrken i 2006, og outputgabet vurderes at blive positivt i 2005-2006.

Vækstskønnene for 2004 og 2005 er kun ændret lidt i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2004. Væksten i 2004 er justeret op med 0,2 pct.-enheder, mens 2005 er justeret ned med 0,1 pct.-enhed. Revisionerne skal ses på baggrund af, at det internationale konjunkturopsving har været stærkere end tidligere ventet.

Den betydelige forøgelse af væksten fra 2003 til 2004-05 skal ses i lyset af nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 og Forårspakken. Hertil kommer den fortsat lave rente og forbedringen af den internationale konjunktur. BNP-væksten i 2004 er endvidere påvirket af den ret store forøgelse af antallet af arbejdsdage, som vil falde igen i navnlig 2006.

I 2006 ventes væksten at blive drevet af en fortsat om end afdæmpet vækst i det private forbrug, en ret stærk vækst i erhvervsinvesteringerne, og at vækstbidraget fra nettoeksporten ventes at blive svagt positivt.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til augustredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.

Husholdningernes reale disponible indkomst skønnes at stige med 4,0 pct. i 2004. Det er den kraftigste vækst siden 1995, hvilket i høj grad er et resultat af skattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken.

Figur A.1a. Den reale BNP-vækst	Figur A.1b. Ændringerne i beskæftigelsen
Figur A.2a. Ændringerne i arbejdsstyrken	Figur A.2b. Ledigheden
Figur A.3a. Stigningen i timelønnen	Figur A.3b. Stigningen i forbrugerpriserne

Skønnet for indkomststigningen i 2004 er justeret ned med 0,4 pct.-enheder som følge af mindre stigning i overførsler og arbejdsstyrke.

Figur A.4a. Realvækst i det private forbrug	Figur A.4b. Do. i de faste erhvervsinvesteringer
Figur A.5a. Realvækst i eksporten af varer og tjenester	Figur A.5b. Realvækst i importen af varer og tjenester
Figur A.6a. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster	Figur A.6b. Saldoen på de samlede offentlige finanser

I 2005 skønnes en fortsat, men afdæmpet fremgang i husholdningernes reale disponible indkomst på 0,9 pct., hvilket er en opjustering på 0,2 pct.-enheder i forhold til august.

I 2006 ventes indkomstfremgangen at blive yderligere afdæmpet til 0,5 pct. som følge af, at suspensionen af SP-indbetalingerne forudsættes at falde bort.

I prognoseperiodens tre år 2004-2006 er den gennemsnitlige årlige indkomststigning i husholdningerne væsentlig større end i perioden 1990-2003. Afdæmpningen af indkomststigningen i 2005 og 2006 bidrager til at forebygge ophedning og inflationært pres.

Tabel A.1. Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2004 og 2005 på udvalgte områder samt skønnene for 2006

	2004		2005		2006
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	--------- Realvækst, pct. ---------
Privat forbrug	3,6	3,5	3,0	3,2	2,0
Samlede offentlig efterspørgsel	0,6	1,0	0,6	0,9	0,6
- heraf offentligt forbrug	0,3	0,7	0,5	0,6	0,5
- heraf offentlige investeringer	4,5	4,5	2,0	4,7	1,0
Boligbyggeri	3,0	5,0	-2,0	-2,0	1,0
Faste erhvervsinvesteringer .	3,4	4,0	5,0	4,8	4,4
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,7	2,9	2,5	2,6	2,0
Lagerændringer1)	0,0	0,2	0,0	0,1	0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel	2,7	3,2	2,5	2,7	2,0
Eksport	3,1	5,6	5,1	5,4	4,9
- heraf industrieksport	4,0	5,9	5,2	5,5	5,1
Samlet efterspørgsel	2,8	4,0	3,4	3,6	3,0
Import	4,3	7,6	5,4	6,1	5,0
- heraf vareimport2)	5,5	8,4	5,4	6,5	5,2
BNP	2,2	2,4	2,5	2,4	2,1
Bruttoværditilvækst	1,8	2,2	2,6	2,3	2,0
- heraf i private byerhverv3)	2,2	2,4	2,9	2,7	2,4
	--------- Ændring i 1.000 personer ---------
Arbejdsstyrke, i alt	16	6	1	1	2
Beskæftigelse i alt	11	2	21	20	10
- heraf i den private sektor	9	-2	19	18	8
- heraf i offentlig forvaltning og service	2	4	3	3	3
Ledighed	4	4	-20	-19	-8
	--------- Stigning, pct. ---------
Eksportpriser, varer	0,6	1,7	0,3	1,6	-0,6
Importpriser, do.	-0,6	1,1	0,0	1,1	-0,3
Bytteforholdet, do.	1,2	0,6	0,3	0,4	-0,3
Kontantpris for enfamiliehuse	5,0	6,7	2,5	5,0	3,0
Forbrugerprisindeks	1,4	1,3	1,8	2,0	1,8
Timeløn	3,5	3,4	3,8	3,6	3,9
Disponibel realindkomst, privat sektor	3,4	3,7	2,4	2,9	2,6
Disp. realindkomst, husholdninger4)	4,4	4,0	0,7	0,9	0,5
Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	1,6	2,6	2,0	1,7	1,8
	--------- Pct. ---------
Opsparingskvote i den private sektor	29,5	29,8	29,1	29,6	30,0
Rente, 10-årig, statsobligation	4,5	4,5	5,1	5,0	5,2
Rente, 30-årig, realkreditobligation	5,5	5,3	5,9	5,8	6,3
De centrale balancestørrelser:	--------- Mia. kr. ---------
Betalingsbalancesaldo	44,4	43,2	49,4	46,3	53,3
Offentlig saldo	17,4	21,9	29,7	25,5	26,8
Ledighed (1.000 personer)	175	175	155	155	148
Forudsætninger:
Handelsvægtet BNP-vækst i udl., pct.	2,8	3,1	2,9	2,8	2,8
Eksportmarkedsvækst, pct.	7,1	7,8	7,7	7,3	7,0
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	6,1	6,0	6,1	5,8	5,8
Oliepris, US-$ pr. td.	36,0	38,0	35,5	42,5	37,5
Oliepris, kr. pr. td.	218,9	228,6	216,6	245,7	216,8

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse, søtrsp. og imputerede finansielle tjenester.
4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B.17.
5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.
Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Det private forbrug skønnes at vokse realt med 3,5 pct. i 2004 som følge af den store stigning i husholdningernes reale disponible indkomst, den lave rente og de voksende ejerboligpriser. Skønnet, som er justeret marginalt ned med 0,1 pct.-enhed, indebærer et fald i forbrugskvoten.

Derimod vurderes forbrugskvoten at øges i 2005 og 2006 blandt andet som følge af den faldende og efterhånden lave ledighed, de høje ejendomspriser og et forsinket gennemslag af indkomstskattenedsættelserne mv. i 2004. Forbrugsvæksten skønnes at blive 3,2 pct. i 2005 (en opjustering på 0,2 pct.-enheder) og 2,0 pct. i 2006.

Det offentlige forbrug skønnes nu at vokse realt med 0,7 pct. i 2004. Det er en opjustering på 0,4 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen som følge af et anslået merforbrug i kommuner og amtskommuner.

I 2005 ventes det offentlige forbrug på grundlag af finansloven og de kommunale budgetter at stige med 0,6 pct. Vækstraten er 0,1 pct.-enhed højere end i augustredegørelsen. I 2006 forudsættes det offentlige forbrug at vokse med 0,5 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.

De offentlige investeringer skønnes uændret at vokse realt med 4,5 pct. i 2004. I 2005 skønnes nu på grundlag af de kommunale og amtskommunale budgetter en vækst i de offentlige investeringer på 4,7 pct., hvilket er 2,7 pct.-enheder mere end i augustredegørelsen. I 2006 forudsættes stigningen beregningsteknisk at blive reduceret til 1 pct., idet det lægges til grund, at mervæksten i 2004-2005 i forhold til den mellemfristede ramme bliver modsvaret af lavere vækst i de resterende år frem til 2010.

Skønnene over stigningen i prisen på private enfamiliehuse i 2004 og 2005 er opjusteret med henholdsvis 1,7 og 2,5 pct.-enheder til 6,7 og 5 pct. Ejendomsmarkedet har været livligere end tidligere vurderet, og den ventede opgang i den meget lave rente er indtil videre udeblevet. I 2006 skønnes stigningen i huspriserne at dæmpes til 3 pct. som følge af afsmitning fra den ventede moderate forøgelse af den europæiske rente og afdæmpningen af indkomststigningen.

Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse med 5 pct. i 2004, hvilket er en opjustering på 2 pct.-enheder. I 2005 regnes fortsat med et fald i boliginvesteringerne på 2 pct., mens der i 2006 skønnes at ske en beskeden fornyet vækst på 1 pct. Forløbet afspejler i høj grad profilen i henhold til Forårspakken i det støttede boligbyggeri. Det private boligbyggeri skønnes at vokse i alle tre år som følge af Forårspakken, den kraftige indkomststigning i 2004, de høje ejendomspriser og den lave rente.

Erhvervenes faste investeringer vurderes at vokse med 4 pct. i 2004. Det er en opjustering på 0,6 pct.-enheder. I 2005 ventes væksten at forøges til 4,8 pct. som følge af den voksende kapacitetsudnyttelse. I 2006 skønnes en vækst på 4½ pct. Erhvervsinvesteringerne er dermed en af de vækstdrivende kræfter i hele prognoseperioden.

Også eksporten er en vækstdrivende faktor. Skønnene over væksten i udenrigshandlen i 2004 er sat ret meget op i forhold til augustredegørelsen som følge opjusteringen af den internationale vækst og de tilkomne statistiske oplysninger. Også for 2005 er skønnene opjusteret om end i mindre grad.

Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes således nu at vokse realt med 5,6 pct. i 2004, hvilket er en opjustering på 2,5 pct.-enheder. I 2005 skønnes eksportvæksten at blive 5,4 pct. (en opjustering på 0,3 pct.-enheder), mens der i 2006 regnes med en mindre afdæmpning til en stigning på 4,9 pct. Vækstprofilen afspejler den ændrede profil for det internationale konjunkturopsving.

I alle tre år forringes lønkonkurrenceevnen som følge af hurtigere lønstigninger end i udlandet og (i 2004-05) den fortsatte stigning i den effektive kronekurs som følge af dollarkursfaldet, og væksten i industrieksporten skønnes at være mindre end markedsvæksten. Tabene af markedsandele er imidlertid mindre end i augustredegørelsen.

Også væksten i importen er justeret op. Den samlede import af varer og tjenester skønnes nu at vokse realt med 7,6 og 6,1 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. Det er opjusteringer på henholdsvis 3,3 og 0,7 pct.-enheder. I 2006 ventes importstigningen afdæmpet til 5 pct. som følge af den langsommere vækst i efterspørgslen.

Skønnene indebærer, at udenrigshandlen yder et negativt bidrag til BNP-væksten på 0,6 pct.-enheder i 2004 og 0,1 pct.-enhed i 2005. Det er i begge år en nedjustering af vækstbidraget på 0,2 pct.-enheder. I 2006 indebærer skønnene et svagt positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen.

Beskæftigelsen har vist klar stigning i de tre første kvartaler i 2004. Væksten i årsgennemsnittet i forhold til 2003 skønnes at blive 2.000 personer, fordelt med en stigning i den offentlige beskæftigelse på 4.000 og et fald i den private på 2.000. Beskæftigelsesstigningen er 9.000 mindre end i august, hvilket i høj grad afspejler en revision af nationalregnskabets oplysninger om beskæftigelsesudviklingen gennem 2003 og i første kvartal 2004.

I 2005 skønnes beskæftigelsesstigningen forøget til 20.000 personer (0,7 pct.), hvilket er stort set uændret i forhold til august. I 2006 ventes beskæftigelsesfremgangen at dæmpes til 10.000 som følge af den aftagende vækst i produktionen. I begge år ventes 2.-3.000 af beskæftigelsesstigningen at finde sted i det offentlige.

Den mindre stigning i beskæftigelsen i 2004 modsvares af en tilsvarende justering af arbejdsstyrken, idet ledighedsskønnet er stort set uændret. Arbejdsstyrken skønnes dermed nu at vokse med 6.000 personer i 2004. Væksten skyldes hovedsagelig et overhæng far 2003. I 2005 og 2006 skønnes meget beskedne stigninger i arbejdsstyrken på 1.000-2.000 personer på baggrund af den demografiske udvikling, jf. afsnit 4.2.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at ledigheden fortsat skønnes at falde med 20.000 personer igennem 2004, og at årsgennemsnittet i 2004 bliver 175.000 personer (6,0 pct. af arbejdsstyrken).

I 2005 forudses et fald i årsgennemsnittet for ledigheden til 155.000 personer (5,4 pct. af arbejdsstyrken), hvilket ligeledes er uændret i forhold til augustredegørelsen. I 2006 indebærer skønnene et yderligere, men afdæmpet fald til et historisk lavt niveau på 148.000 personer (5,1 pct.).

Der ventes at ske en moderat reduktion af stigningen i timelønnen fra 3,7 pct. i 2003 til 3,4 pct. i 2004. I 2005 skønnes stigningen at gå op til 3,6 pct. blandt andet som følge af det strammere arbejdsmarked. Det er nedjusteringer på henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.-enhed(er).

I 2006 ventes lønstigningen yderligere at gå lidt op, til 3,9 pct., som følge af den lavere ledighed. Det vil i givet fald indebære samme reallønsstigning som i 2004 Lønstigningerne er som nævnt hurtigere end gennemsnittet for Danmarks samhandelslande.

Stigningen i forbrugerpriserne i 2004 skønnes at blive 1,3 pct. Det er en lille nedjustering på 0,1 pct.-enhed på trods af den højere oliepris, hvilket skal ses på baggrund af faldet i dollarkursen og overraskende lave prisstigninger på fødevarer. Den historisk lave inflation i 2004 skyldes herudover afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003 og skattestoppet.

I 2005 ventes en videreførelse af lav inflation, men forbrugerprisstigningen skønnes at gå lidt op, til 2,0 pct. Det er en opjustering på 0,2 pct.-enheder som følge af den højere oliepris. I 2006 ventes stigningen i forbrugerpriserne på trods af den hurtigere lønstigning at gå ned til 1,8 pct. blandt andet på grund af det forudsatte fald i olieprisen.

Der imødeses fortsat solide overskud på betalingsbalancen. Den relativt store reale stigning i importen i 2004 og 2005 modvirkes af en forbedring af bytteforholdet. I 2004 skønnes et betalingsbalanceoverskud på godt 43 mia. kr. (3 pct. af BNP), og i 2005 ventes overskuddet at blive godt 46 mia. kr. Det indebærer nogle mindre nedjusteringer på henholdsvis 1,2 og 3,1 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen.

I 2006, hvor der ventes et fald i betalingerne af nettorenter og overførsler mv. til udlandet, påregnes overskuddet på betalingsbalancen at stige yderligere til godt 53 mia. kr. (3,4 pct. af BNP)

På denne baggrund ventes den samlede nettogæld til udlandet at falde fra 13 pct. af BNP ultimo 2003 til 1½ pct. af BNP ved udgangen af 2006 med forbehold for værdireguleringer.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser ventes at stige fra 14,6 mia. kr. i 2003 til 21,9 mia. kr. i 2004, 25,5 mia. kr. i 2005 og 26,8 mia. kr. i 2006 (1,7 pct. af BNP).

Overskuddet i 2004 er opjusteret med 4,5 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen blandt andet som følge af et ventet højere provenu af pensionsafkastskatten. Derimod er overskuddet i 2005 justeret ned med 4,2 mia. kr., hvilket især kan henføres til en opjustering af de offentlige udgifter.

Den ventede stigning i overskuddet i 2006 afspejler det fortsatte opsving og fald i ledigheden.

Den samlede offentlige bruttogæld (ØMU-definition) skønnes dermed at falde fra 44,7 pct. af BNP ultimo 2003 til 36,8 pct. ved udgangen af 2006.

Appendiks 1.2
Årsager til ændrede skøn

I det følgende foretages en mekanisk dekomponering af de ændrede vækstskøn i forhold til augustvurderingen. Dekomponeringen er baseret på ADAM-modellen. Siden august er skønnet for BNP-væksten i 2004 opjusteret med 0,2 pct.enheder til 2,4 pct. Opjusteringen kan henføres til lidt højere vækst i udlandet, og at konkurrenceforværringen er mindre end forudset i august, trods en vis opjustering af den effektive kronekurs. Det løfter samlet BNP-væksten med 0,2 pct.enheder, jf. tabel A.2.

Tabel A.2. Årsager til ændrede skøn for BNP-vækst og beskæftigelse

	BNP
	2004	2005
	--------- Pct.-enheder ---------
Udlandsforhold i alt	0,2	0,0
heraf
- Markedsvækst	0,1	0,0
- Priser i udlandet, inkl. valuta	0,1	0,0
- Energipriser	0,0	-0,1
- Udenlandske renter	0,0	0,1
Finanspolitik	0,1	0,0
Adfærdsændringer	-0,1	0,0
heraf
- Forbrugstilbøjelighed	-0,2	-0,2
- Investeringstilbøjelighed	-0,2	-0,1
- Importkvoter og markedsandele	-0,2	-0,1
- Produktivitet	0,1	0,1
- Boligmarked	0,1	0,1
- Lagerinvesteringer	0,2	0,1
- Andet	0,1	0,1
I alt	0,2	0,0

Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.

Baseret på et nyt modelgrundlag er aktivitetsbidraget fra finanspolitikken i 2004 0,1 pct.enhed større end med de finanspolitiske forudsætninger, der lå til grund for augustvurderingen, jf. også appendiks 5.1. Den større aktivitetsvirkning skal primært ses i sammenhæng med opjusteringen af det offentlige forbrug ^[7].

Omvendt bidrager såkaldte adfærdsændringer til en nedjustering af BNP-væksten med 0,1 pct.enhed. BNP-væksten dæmpes blandt andet af en forventning om en lidt svagere udvikling i forbrugs- og investeringstilbøjeligheden. Derudover bidrager ændrede importkvoter og markedsandele isoleret set til et lidt lavere BNP-vækstbidrag fra nettoeksporten. I modsat retning trækker en opjustering af produktiviteten, øgede lagerinvesteringer samt en mere gunstig udvikling på boligmarkedet.

Skønnet for BNP-væksten i 2005 er nogenlunde uændret på 2½ pct. Underliggende er der flere modsatrettede effekter. Blandt andet indebærer opjusteringen af olieprisen sammenlignet med skønnet i august, at BNP-væksten isoleret set reduceres med 0,1 pct.enhed. Det modsvares af et lavere renteniveau. Det skyldes, at forventningerne til renteforhøjelser i euroområdet er udskudt i forhold til vurderingen i august.

Under de indenlandske forudsætninger giver mere positive forventninger til produktiviteten, samt bolig- og lagerinvesteringerne anledning til højere BNP-vækst. Det modsvares - på linje med ændringerne i 2004 - blandt andet af nedjusterede skøn for forbrugs- og investeringstilbøjeligheden. Samlet set påvirkes BNP-væksten således ikke nævneværdigt af ændrede forventninger til den økonomiske adfærd i 2005.

---

Fodnoter

[1] Konjunkturvurderingen er færdiggjort før offentliggørelsen af de foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal, der blandt andet viste en kraftigere vækst i den private beskæftigelse og lavere BNP-vækst end lagt til grund i vurderingen. Disse foreløbige oplysninger giver ikke anledning til nævneværdige ændringer i den samlede vurdering.

[2] Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP er en individuel opsparingsordning.

[3] Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold, der ikke har betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken, øget det opgjorte niveau for ØMU-gælden. Det vedrører bl.a. en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og øget genudlån til statsgaranterede enheder. Samlet skønnes disse tekniske forhold at øge den opgjorte gæld i 2003 med godt 3 pct. af BNP.

[4] Appendiks 1.1 indeholder et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til august. Appendiks 1.2 indeholder modelberegnede årsager til ændrede skøn.

[5] Usikkerheden om nationalregnskabets beskæftigelsestal det seneste år er større end normalt som følge af en omlægning af det statistiske grundlag.

[6] Inden for de private byerhverv er lønomkostningerne pr. produceret enhed vokset i samme tempo som i euroområdet i årene 1990-2003 og i 2000-03, men inden for industrien er enhedslønomkostningerne vokset lidt hurtigere i Danmark.

[7] I augustvurderingen skønnedes aktivitetsvirkningen af finanspolitikken også til 0,5 pct. af BNP i 2004. Dette skøn var blandt andet baseret på et lidt lavere realt offentlige forbrug end i den foreliggende vurdering, og at en stigning i husholdningernes samlede disponible indkomst på 1 mia. kr. som følge af varige skattenedsættelser øger det samlede privatforbrug med ½ mia. kr., jf. også appendiks 5.1.