3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes i 2004 at viseen kraftig fremgang på 4 pct. som følge af indkomstskattenedsættelserne fra starten af året og Forårspakken. I 2005 og 2006 ventes en mere afdæmpet stigning på henholdsvis knap1 pct. og ½ pct. Indkomststigningen i 2006 dæmpes blandt andet som følge af det forudsatte bortfald af suspensionen af SP-indbetalingerne. I de tre prognoseår under ét vil den gennemsnitlige årligeindkomstfremgangvære betydelig større endi perioden 1990-2003. Afdæmpningen i 2005-6 vil bidrage til at forebygge ophedning og inflationspres.
Det private forbrug skønnes at vokse 3,5 pct. i år og 3,2 pct. i 2005, hvilket er den største vækst siden 1994. Dermed bidrager fremgangen i det private forbrug væsentligt til væksten i den samlede indenlandske efterspørgsel. I 2006 ventes en vækst i det private forbrug på ca. 2 pct.
Kontantprisen for enfamiliehuseskønnes at stige 6,7 pct. i 2004, og henholdsvis 5,0 pct. og 3,0 pct. i 2005 og 2006, blandt andet som følge af de forudsatte rentestigninger og afdæmpningen af fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomster. Efter en stigning på 5 pct. i år skønnes boligbyggeriet at falde 2,0 pct. i 2005, hvilket blandt andet dækker over tilbagegang i det støttede boligbyggeri. Boligbyggeriet skønnes at stige med 1,0 pct. i 2006.
Erhvervsinvesteringerne skønnes atvokse med 4,0 pct. i 2004 og 4,8 pct. i 2005. Fremgangen understøttes blandt andet af lave finansieringsomkostninger og stigende kapacitetsudnyttelse. I 2006 ventes en stigning på 4,4 pct.
Eksporten af varer og tjenester ventes i 2004, 2005 og 2006 at vokse med henholdsvis 5,6 pct., 5,4 pct. og 4,9 pct., mens importen af varer og tjenester ventes øget med henholdsvis 7,6 pct., 6,1 pct. og 5,0 pct. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at stige til 53,4 mia. kr. i 2006 eller 3,4 pct. af BNP, hvorved udlandsgælden, inklusive værdireguleringer skønnes reduceret fra 13 pct. af BNP ultimo 2003 til 1½ pct. af BNP ultimo 2006.
3.1. Indkomster og formue
Husholdningernes reale disponible indkomster
Væksten i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at blive 4,0 pct. i 2004 efter en stigning på 2,9 pct. i 2003, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. Fremgangen i 2004 er den største siden 1995.
I 2005 og 2006 ventes en yderligere, men afdæmpet fremgang på henholdsvis 0,9 og 0,5 pct.
Tabel 3.1. De reale disponible indkomster og formuen
| Gnst. 91-03 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Reale disponible indkomster: | --------- Vækst i pct. --------- | ||||||
| Husholdninger 1) | 1,3 | 0,8 | 1,8 | 2,9 | 4,0 | 0,9 | 0,5 |
| Samlet privat sektor | 1,6 | 1,4 | 1,9 | 0,7 | 3,7 | 2,9 | 2,6 |
| Do. korrigeret 2) | 1,5 | 0,8 | 1,1 | 0,7 | 5,1 | 2,8 | 1,9 |
| Real privat formue (ult.) 3) | 1,5 | 1,4 | 0,2 | -1,4 | 5,3 | 5,0 | 2,8 |
Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, der stiger med henholdsvis 0,9, 1,8 og 1,7 pct. i 2004, 2005 og 2006, jf. bilagstabel B.1. Tallet for husholdningerne for 2003 er stadig et skøn.
1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.17.
2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.17.
3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat mv. indgår direkte i formuebegrebet.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
I prognoseperiodens tre år 2004-2006 under ét skønnes den gennemsnitlige årlige stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster dermed at blive 1,8 pct. Det er væsentlig mere end den gennemsnitlige årlige stigning på 1,3 pct. i perioden fra 1990 til 2003, jf. tabel 3.1.
2004
En betydelig del af den kraftige vækst i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster på 4,0 pct. i 2004 skyldes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst fra årsskiftet og de fremrykkede skattenedsættelser mv. i medfør af Forårspakken, jf. tabel 3.2.
Fremrykningen af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst for årene 2005 til 2007 og suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 i kraft af Forårspakken havde (helårs)virkning fra 1. juni 2004 og indebærer en forøgelse af husholdningernes disponible indkomster med knap 8 mia. kr. på årsbasis. Sammen med nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 bevirker det en forøgelse af husholdningernes forbrugsdisponible indkomster med næsten 14 mia. kr. eller 2,4 pct. i 2004.
Tabel 3.2. Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003-2006
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Pct. --------- | ||||
| Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst (skøn) 1) | 2,9 | 4,0 | 0,9 | 0,5 |
| Heraf bidrag fra: | --------- Pct.-enheder --------- | |||
| Real stigning i lønsummen 2) | 0,5 | 1,6 | 1,5 | 1,5 |
| Real stigning i de samlede indkomstoverførsler | 1,5 | 0,5 | 0,2 | 0,2 |
| I alt løn og overførsler | 2,0 | 2,1 | 1,7 | 1,6 |
| Skattenedsættelser og susp. af SP-indbetalingerne | - | 2,4 | - | -0,7 |
| Real ændring i nettorenteudgifter mv. 3) | 0,1 | -0,2 | -0,5 | -0,2 |
| I øvrigt 4) | 0,8 | -0,3 | -0,3 | -0,2 |
1) Jf. anmærkningen og note 1 til tabel 3.1.
2) Ekskl. sociale bidrag og bidrag til kollektive pensionsordninger.
3) Ekskl. nettorenteindtægter mv. i kollektive pensionsordninger mv.
4) Vedrører bl.a. bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Udviklingen i den reale lønsum skønnes i 2004 at yde et bidrag til væksten i de reale forbrugsdisponible indkomster på 1,6 pct.-enheder, hvilket er betydelig mere end i 2003. Det afspejler dels vendingen af beskæftigelsesudviklingen fra et fald i 2003 til en lille stigning i 2004, dels - og navnlig - en ret stor fremgang i den reale årsløn i 2004 som følge af den meget lave prisstigning.
Indkomstoverførslerne giver et betydeligt mindre vækstbidrag i 2004 end i 2003, hvilket blandt andet skyldes faldet i ledigheden gennem året.
Fremrykningen til 2004 af den tidligere aftalte pulje til social- og sundhedsformål på 570 mio. kr. (i henhold til Forårspakken) indebærer en forhøjelse af overførslerne til folkepensionister mv. i 2004 svarende til 0,1 pct. af husholdningernes indkomster og 0,7 pct. af udbetalingerne af folkepension. Som omtalt nedenfor, forøges den supplerende pensionsydelse yderligere i 2005.
Nedsættelsen af alderen for folkepension for personer, der fylder 65 år efter 1. juli 2004, virker gradvist og skønnes at få stort set neutral effekt på overførslerne, fordi der samtidig sker et fald i antallet af efterlønsmodtagere.
Husholdningernes nettorenteudgifter mv. skønnes at yde et negativt vækstbidrag i 2004 på 0,2 pct.-enheder som følge af øget nettolåntagning, der vurderes at mere end opveje virkningen af omlægningerne til korte (flex)lån med lavere rente.
2005
I 2005 skønnes stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster at afdæmpes til 0,9 pct.
Udviklingen i den reale lønsum ventes at give et næsten lige så stort vækstbidrag som i 2004. Beskæftigelsen stiger kraftigere i 2005 end i 2004, hvilket dog ikke helt kan opveje, at fremgangen i den reale årsløn er større i 2004 som følge af den særlig lave prisstigning.
Den aftalte årlige arbejdstid vil i henhold til overenskomsterne være uændret i 2005, mens der fortsat er en lille forkortelse af den aftalte arbejdstid fra 2003 til 2004 som følge af helårsvirkning af tidligere aftaler om flere feriefridage.
De samlede indkomstoverførsler stiger realt kun lidt i 2005 blandt andet på grund af den faldende ledighed (et udtryk for virkningen af de automatiske stabilisatorer). Hertil kommer, at satsreguleringsprocenten i 2005 på 2,0, som er fastsat på grundlag af udviklingen i årslønnen fra 2002 til 2003, indebærer en mindre real stigning i satserne for overførslerne end i 2003 og 2004, hvor satsreguleringsprocenten var henholdsvis 3,2 og 2,9.
I henhold til finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti sker der i 2005 en forøgelse af den supplerende ydelse til folkepensionister med ca. 340 mio. kr. til i alt ca. 1,2 mia. kr. Det maksimale årlige beløb øges fra 5.200 kr. i 2004 til 6.200 kr. i 2005, og indkomstaftrapningen lempes.
I 2005 ventes husholdningernes nettorenteudgifter at stige mere end i 2004 som følge af øget nettolåntagning, hvortil kommer virkningen af afsmitning fra den forudsatte stigning i den europæiske rente.
Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocent er uændret i 2005 ligesom i 2003 og 2004. [1]
2006
I 2006 ventes en yderligere afdæmpning af væksten i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster til 0,5 pct. på grund af det forudsatte ophør af suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing, som svarer til et negativt vækstbidrag på 0,7 pct.-enheder, jf. tabel 3.2. [2]
Den dæmpede indkomstfremgang i 2006 vil medvirke til at forebygge ophedning. Outputgabet ser ud til at kunne blive positivt, og ledigheden historisk lav i 2006, hvilket indebærer risiko for inflationært pres. Som nævnt, er den gennemsnitlige årlige indkomststigning i 2004-2006 væsentlig større end fra 1990 til 2003.
Udviklingen i den reale lønsum skønnes at yde samme vækstbidrag i 2006 som i 2005. Beskæftigelsesstigningen tager ganske vist af, men det opvejes af en større reallønsfremgang.
De samlede indkomstoverførsler ventes i 2006 at yde et ret lille vækstbidrag ligesom i 2005. Det skyldes blandt andet det fortsatte fald i ledigheden. Satsreguleringsprocenten for 2006, der skal baseres på lønudviklingen fra 2003 til 2004, skønnes at blive 2,1 mod 2,0 i 2005.
Udviklingen i husholdningernes nettorenteudgifter ventes i 2006 at yde et negativt vækstbidrag af samme størrelse som i 2004.
Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocent forudsættes at være uændret i 2006 i henhold til skattestoppet.
Ændringer af skønnene for 2004 og 2005 i forhold til august
Skønnet over væksten i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i 2004 er nedjusteret med 0,4 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen. Det skyldes blandt andet en lidt lavere stigning i beskæftigelsen og en noget mindre stigning i de samlede indkomstoverførsler end tidligere skønnet, blandt andet vedrørende folkepension, efterløn, revaliderings- og aktiveringsydelse.
Skønnet over indkomststigningen i 2005 er derimod sat op med 0,2 pct.-enheder blandt andet som følge af en opjustering af stigningen i indkomstoverførslerne, herunder på grund af forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse.
Den samlede private sektors reale disponible indkomster og formue
For den samlede private sektor ventes den reale disponible indkomst i 2004 at stige endnu kraftigere end for husholdningerne, nemlig med 5,1 pct. (korrigeret, jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og b.). Årsagen er blandt andet en stærk vækst i indtjeningen ved olie- og gasproduktionen i Nordsøen på grund af den højere oliepris.
| Figur 3.1a. Vækst i den private sektors reale disp. indkomst og det reale BNP |
Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disp. indkomst |
 |
 |
Anm.: Den private sektors indkomst er korrigeret, og husholdningernes indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.
I 2005 og 2006 ventes en afdæmpning af indkomststigningen i den private sektor til henholdsvis 2,8 og 1,9 pct.
I begge år vil stigningen dermed ligesom i 2004 være større end for husholdningerne. En årsag til denne forskel er, at de overenskomstmæssigt aftalte pensionsbidrag, der fratrækkes ved opgørelsen af husholdningernes disponible indkomst (men ikke ved opgørelsen af den samlede private sektors indkomst), udgør en stigende andel af lønnen i hele perioden.
For 2005 skyldes den hurtigere stigning i den samlede private sektors indkomst herudover en fortsat kraftig vækst i indtjeningen fra nordsøaktiviteterne. For 2006 spiller det en rolle, at udløbet af suspensionen af SP-indbetalingerne vejer mindre for den samlede private sektor end for husholdningerne.
Den private sektors samlede nettoformue [3], der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig, men aftagende real vækst på henholdsvis 5,3, 5,0 og 2,8 pct. igennem 2004, 2005 og 2006, jf. tabel 3.1. Årsagerne er blandt andet en ret stærk stigning i ejendomspriserne, bilbestanden og virksomhedernes kapitalapparat.
Formuens aftagende reale vækst i løbet af prognoseperioden afspejler især den ventede dæmpning af stigningen i huspriserne.
Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier
Lønmodtagerfamilier
Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2004 at opnå en kraftig vækst i den reale disponible indkomst på op til 5¾ pct., jf. tabel 3.3.
Hovedårsagen er nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) i 2004 fra begyndelsen af året og virkningen af Forårspakken.
Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
| Gnst. 95-03 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Stigning i pct. --------- | |||||||
| Boligejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,7 | 0,5 | 1,1 | 0,5 | 5,1 | 0,6 | -0,1 |
| -"- funktionærpar | 1,6 | 1,1 | 1,7 | 1,6 | 5,4 | 1,1 | 0,7 |
| Offentligt ansat par 1) | 0,8 | 0,9 | 0,8 | 0,4 | 5,8 | 0,7 | 0,2 |
| Pensionistpar 2) | 0,8 | 1,1 | 0,9 | 1,2 | 5,6 | 1,0 | 0,8 |
| Lejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,9 | 1,4 | 0,8 | 0,4 | 3,5 | 0,5 | 0,0 |
| Enlig timelønnet, 35 pct. ledig | 1,3 | 1,5 | 0,9 | 0,5 | 3,2 | 0,3 | -0,1 |
| Enlig pensionist 2) | 0,9 | 0,9 | 0,7 | 4,03) | 0,8 | 0,5 | 0,4 |
| Faktisk gnst. for alle: 4) | |||||||
| Beskæftigede lønmodtagere. | 2,3 | 2,0 | 2,4 | . | . | . | . |
| Over 66-årige | 2,1 | 2,5 | 1,2 | . | . | . | . |
Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Pensionisterne antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.
1) Lønudviklingen for offentligt ansatte i 2005 og 2006 er en beregningsteknisk forudsætning, jf. afsnit 4.3.
2) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger.
3) Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
4) 1995-2002. Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Kilde: Egne beregninger.
I beløb udgør forøgelsen af en privatansat, timelønnet parfamilies disponible indkomst som følge af Forårspakken knap 6.000 kr. i 2004. Inklusive virkningerne af skattenedsættelsen fra begyndelsen af året udgør indkomstforøgelsen 11.300 kr.
I 2005 ventes stigningerne i lønmodtagerfamiliernes reale disponible indkomster at afdæmpes fra det høje niveau i 2004 til ½-1 pct., understøttet af den fortsat ret lave stigning i forbrugerpriserne som følge af blandt andet skattestoppet samt - for boligejernes vedkommende - stoppet for nominel stigning i ejendomsværdiskatten.
I 2006 ventes lønmodtagerfamiliernes indkomststigning at blive afdæmpet til 0-¾ pct. på grund af det forudsatte bortfald af suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing. [4] Ses væk herfra, er den ventede indkomststigning i 2006 lidt større end i 2005 som følge af en større reallønsfremgang.
I de tre år 2004-2006 er lønmodtagernes gennemsnitlige årlige indkomststigning væsentlig større end i perioden 1995-2003.
Pensionister
Den enlige pensionist fik en særlig stor stigning i den reale disponible indkomst i 2003 på 4 pct. som følge af den supplerende engangsydelse, idet pensionisten i regneeksemplet ikke har indkomst ud over folkepensionen. Fra 2004 modtager den enlige pensionist den maksimale supplerende pensionsydelse på 5.200 kr., der som omtalt forøges til 6.200 kr. i 2005. Indkomststigningen for den enlige pensionist er ¾ pct. i 2004 og ca. ½ pct. i både 2005 og 2006. Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig og indgår i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
Som omtalt skønnes satsreguleringsprocenten i 2006 at blive 2,1 mod 2,0 i 2005, hvilket i sammenhæng med den aftagende inflation indebærer en noget større real satsregulering i 2006 end i 2005 (jf. også fodnote 5).
Pensionistparret får en betydelig indkomststigning i 2004 på 5½ pct. som følge af, at der i kraft af Forårspakken er sket en væsentlig reduktion af modregningen for indkomst ved beregning af den supplerende pensionsydelse. Dermed er pensionister, der kun har supplerende indkomst i form af ATP, blevet berettigede til den supplerende pensionsydelse fra 2004.
I 2005, hvor den supplerede pensionsydelse forhøjes, skønnes pensionistparret at få en indkomststigning på 1 pct.
Forøgelsen i 2006, hvor den reale satsregulering som nævnt skønnes at blive højere end i 2005, ventes at blive ¾ pct. og dermed - ligesom for den enlige pensionist - større end for de privatansatte, timelønnede familier.
Ændringer af skønnene for familietyperne i 2004 og 2005
Skønnene over stigningen i den reale disponible indkomst i 2004 er gennemgående justeret op med godt ¼ pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen som følge af blandt andet nedjusteringen af stigningen i forbrugerpriserne. [5]
I 2005 er skønnet over pensionisternes indkomststigning justeret op med omkring ½-¾ pct.-enhed som følge af forøgelsen af den supplerende pensionsydelse.
For lønmodtagerfamilierne er der sket en lille nedjustering af indkomststigningen i 2005, for så vidt angår arbejderne og de offentligt ansatte, som følge af den højere forbrugerprisstigning. For funktionærfamilien er der sket en nedadgående revision af den forudsatte lønstigning.
Udviklingen i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster
Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3's nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de "over 66-årige", baseret på en stikprøve af befolkningen.
For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.
For de "over 66-årige" er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en (netto)tilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.
3.2. Det private forbrug
Efter en stigning på 0,8 pct. i 2003 skønnes væksten i det private forbrug at tiltage til 3,5 pct. i indeværende år og 3,2 pct. i 2005, jf. tabel 3.4 og figur 3.2. Det er den højeste vækst i det private forbrug siden 1994.
Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter
| 2003 | 1992- 20032) |
2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||||
| Mia. kr. | --------- Realvækst i pct. --------- | |||||||
| Detailomsætning | 241,8 | 2,1 | 2,4 | 3,9 | 3,4 | 3,9 | 4,0 | 2,4 |
| Heraf | ||||||||
| - Fødevarer | 73,3 | 0,4 | 0,2 | 1,1 | 0,0 | 1,5 | 1,5 | 1,1 |
| - Nydelsesmidler | 36,7 | 0,4 | 4,3 | 6,0 | 2,0 | 3,0 | 3,0 | 1,5 |
| - Ikke-varige varer | 79,6 | 2,0 | 3,5 | 4,5 | 5,0 | 4,5 | 5,0 | 3,0 |
| - Varige varer | 52,3 | 5,8 | 2,5 | 5,0 | 5,7 | 6,0 | 6,0 | 3,5 |
| Bilkøb | 23,5 | 1,8 | -14,8 | 20,0 | 33,0 | 8,0 | 11,0 | 2,0 |
| Øvrige tjenester | 162,6 | 1,0 | -0,8 | 1,5 | -0,2 | 2,0 | 1,5 | 1,5 |
| Bolig | 144,7 | 0,6 | 1,4 | 1,2 | 1,3 | 1,1 | 1,3 | 1,1 |
| Andet | 86,6 | 2,5 | 3,9 | 5,5 | 4,9 | 3,2 | 3,3 | 2,6 |
| Forbrug i alt | 659,3 | 1,6 | 0,8 | 3,6 | 3,5 | 3,0 | 3,2 | 2,0 |
| Forbrug, ekskl. biler | 635,7 | 1,6 | 1,6 | 3,0 | 2,3 | 2,8 | 2,8 | 2,0 |
| Forbrug, ekskl. bolig og inkl. bilydelser | 530,2 | 1,8 | 1,6 | 2,9 | 2,4 | 3,2 | 3,1 | 2,3 |
| Forbrugskvote, pct.3) | 92,6 | 94,4 | 92,6 | 90,3 | 90,3 | 92,4 | 92,4 | 93,8 |
1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.13.
2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2003. Gennemsnit for forbrugskvoten.
3) Forbrugskvote i husholdningerne. Er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst, som denne er defineret i ADAM.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2004 er det private forbrug nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2004, mens der er tale om en opjustering på 0,2 pct.-enheder i 2005. I 2006 skønnes væksten at aftage til 2,0 pct., hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at de forbrugsstimulerende effekter fra skattenedsættelserne aftager, og at udviklingen i de reale disponible indkomster i husholdningerne forudses at være ret afdæmpet.
Figur 3.2. Det private forbrug
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Forbrugskvote og indkomstudvikling frem mod 2006
Husholdningernes reale disponible indkomst ventes som nævnt at vokse ca. 4 pct. i 2004 (se tabel 3.1), blandt andet som følge af skattenedsættelserne, og bidrager således betydeligt til den kraftige forbrugsvækst i indeværende år. Husholdningernes kortsigtede forbrugskvote skønnes at falde knap 2 pct.-enheder i 2004, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at husholdningerne kun forventes at bruge en del af skattenedsættelserne i 2004, jf. figur 3.3a. Den samlede private sektors forbrugskvote er omtrent uændret i 2004, idet den reale disponible indkomst i den private sektor stiger 3,7 pct. og det reale forbrug skønnes at vokse 3,5 pct. jf. figur 3.3b. [6]
| Figur 3.3a. Forbrugskvote i husholdningerne | Figur 3.3b. Formuekvote og forbrugskvote i private sektor |
 |
 |
Anm.: Forbrugskvoten i husholdningerne er defineret ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM, jf. tabel 3.4. Formuekvoten angiver formue i pct. af disponibel indkomst i den private sektor.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne skøn.
Den forholdsvis kraftige forbrugsvækst i 2005 skal således ses i lyset af en stigende forbrugskvote i husholdningerne, eftersom der kun er udsigt til en moderat stigning i husholdningernes reale disponible indkomster på omkring 1 pct. i 2005. Husholdningernes forbrugskvote er i historisk perspektiv relativ lav i 2003 og 2004, jf. figur 3.3a.
Forbrugsstigningen understøttes af gunstige formueforhold og lavt renteniveau, og af at en del af virkningen af den kraftige indkomststigning i 2004 først bliver omsat til øget forbrug med en vis forsinkelse.
Formuekvoten, der er faldet gennem de senere år, skønnes at stige i både 2004, 2005 og 2006, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den pæne stigningstakt i kontantprisen på enfamiliehuse, jf. figur 3.3b. Stigningen i kontantprisen medfører en voksende boligformue, som ventes at øge forbrugstilbøjeligheden - specielt i 2005 og 2006.
I 2006 skønnes forbrugskvoten i husholdningerne at stige yderligere og derved nå tæt på sit historiske gennemsnit, hvilket indebærer en skønnet vækst i det samlede forbrug på 2,0 pct. Ligesom i 2005 understøttes forbruget i 2006 af stigningen i formuekvoten og fortsat gunstige rente- og finansieringsvilkår for husholdningerne.
Husholdningernes låntagning og finansielle forhold
Siden starten af 1990'erne er værdien af husholdningernes boligformue (brutto) fordoblet. Låntagningen er også steget, og husholdningernes finansielle nettogæld er øget markant, jf. figur 3.4b. Stigningen i husholdningernes finansielle nettogæld afspejler i nogen grad, at pensionsformuen efter skat er øget markant i 1990'erne, således at den i dag udgør omkring 50 pct. af BNP. Desuden omfatter oplysningerne om den finansielle nettogæld ikke husholdningernes frie aktiebeholdninger.
Husholdningernes rentebyrde måler, hvor stor en del af den disponible indkomst, der bruges til at betale renteudgifter og er dermed et mål for, hvor økonomisk sårbare husholdningerne er overfor ændringer i renten. Husholdningernes rentebyrde, der sammenvejer betydningen af større finansiel nettogæld, ændrede skatteregler og finansieringsomkostninger (som følge af ændringer i renten) steg i 1999 og 2000 - blandt andet som følge af ændrede fradragsregler, der var en del af Pinsepakken. Rentebyrden har været faldende de senere år, som følge af et faldende renteniveau, og lå i 2003 ikke væsentligt over gennemsnittet fra 1980-2003, jf. figur 3.4a.
| Figur 3.4a. Rentebyrde og finansiel netto- gæld i husholdningerne i pct. af disponi- bel indkomst |
Figur 3.4b. Husholdningernes finansielle nettogæld i pct. af boligformue |
 |
 |
Anm.: Rentebyrden er opgjort som husholdningernes nettorentebetalinger efter skat i procent af husholdningers disponible indkomst. Husholdningernes finansielle nettogæld er opgjort som summen af obligationsbeholdningen (netto), tilgodehavender i pengeinstitutter (netto) samt lån i udenlandske pengeinstitutter mv. (netto) i den private ikke-finansielle sektor (ekskl. selskaber). Definitionen afviger lidt fra den anvendte i tabel 3.2. Den finansielle nettogæld er ekskl. aktier.
Kilde: ADAM's databank samt egne beregninger.
Det højere niveau for den finansielle nettogæld og den stigende andel af rentetilpasningslån betyder, at husholdningernes økonomi kan være blevet mere følsom over for renteændringer. Husholdningernes valgmuligheder ved låneomlægninger er dog samtidig væsentlig forøget i forhold til tidligere, efter at rentetilpasningslånene (og de afdragsfrie lån) er kommet til. Det giver flere handlemuligheder i forhold til udsving i renteniveauet.
Konverteringsaktiviteten i 3. kvartal aftog noget i forhold til det høje niveau i 1. halvår, men udbredelsen af de afdragsfrie lån går stadig stærkt og vil understøtte forbrugsvæksten i prognoseperioden, jf. figur 3.5a-b samt Økonomisk Redegørelse, maj 2004, boks 3.2.
| Figur 3.5a. Bruttonyudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992k1-2004k2 |
Figur 3.5b. Førtidige indfrielser i ejerboli- ger og fritidshuse, 1994k1-2004k3 |
 |
 |
Anm.: I figur 3.5a refererer ffr. og rtl. til fastforrentede lån henholdsvis rentetilpasningslån. I figur 3.5b svarer byggerenten til renten på 1-årige rentetilpasningslån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.
Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.
I slutningen af 3. kvartal 2004 udgjorde de afdragsfrie lån ca. 17 pct. af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse, og den nye lånetype har således på blot 1 år vundet stor udbredelse, jf. figur 3.5a.
Der er stadig meget få tvangsauktioner, hvilket sammen med en lav restanceprocent i realkreditinstitutterne afspejler den forholdsvis sunde økonomi blandt boligejerne. Det bidrager sammen med den lave rente til at understøtte forbrugsvæksten.
Den aktuelle udvikling
Det foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal viste en real vækst i forbruget i forhold til 2. kvartal på 1,0 pct. efter en stigning på 0,7 pct. i 2. kvartal og 0,3 pct. i første kvartal (sæsonkorrigeret). Det reale forbrug er i årets første tre kvartaler 3,7 pct. større end i samme periode sidste år. Nominelt er væksten 4,8 pct. - eller ca. 24 mia. kr.
Det er specielt de konjunkturfølsomme forbrugsgoder som biler, hvidevarer, møbler mm. som har trukket fremgangen i det private forbrug. Men også et stadigt større forbrug af telekommunikationsydelser (bla. mobiltelefoni) bidrager til fremgangen.
Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg
Forbrugertilliden steg i månederne efter annonceringen af Forårspakken, jf. figur 3.7a. I forhold til lavpunktet i april sidste forår er forbrugertilliden således steget med over 12 point til ca. 7 i november, og man skal tilbage til tiden inden Pinsepakken for at finde et højere niveau for forbrugertilliden.
| Figur 3.7a. Forbrugertillid | Figur 3.7b. Detailomsætningsindeks |
 |
 |
Anm.: Sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fra maj-juli til august-oktober i år er mængdeindekset for detailomsætningen steget 2,6 pct. efter sæsonkorrektion, jf. figur 3.7b.
For hele 2004 skønnes en vækst i det samlede forbrug af detailhandelsvarer på ca. 4 pct., jf. tabel 3.4. Den mest konjunkturfølsomme del af detailforbruget skønnes at vokse med 4½-5 pct. i 2004, mens den mindst konjunkturfølsomme del, som består af fødevarer, kun skønnes at vokse godt 1 pct., jf. tabel 3.4.
Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er steget næsten uafbrudt siden foråret 2003 og ligger nu ca. 40 pct. højere end lavpunktet i april 2003 (sæsonkorrigeret), jf. figur 3.8a. Udviklingen afspejler formentlig delvist indhentning efter en periode i begyndelsen af 2003 med et meget lavt antal af nyregistreringer. Bilsalget har imidlertid udviklet sig meget stærkt over sommeren og udviklingen ser ud til at forsætte året ud, hvorefter der imødeses en mere afdæmpet udvikling gennem 2005 og 2006, blandt andet pga. højere usercost som følge af stigende benzin- og oliepriser, jf. figur 3.8b.
| Figur 3.8a. Bilkøb i husholdningerne | Figur 3.8b. Bilkøb og usercost |
 |
 |
Anm.: I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
3.3. Boligmarkedet
Kontantprisen
Kontantprisen for enfamiliehuse er skønsmæssigt steget med 6,7 pct. i 2004 og ventes at stige med 5,0 pct. i 2005 og 3,0 pct. i 2006, jf. figur 3.9a. I forhold til augustredegørelsen er der tale om en opjustering af den skønnede årsstigningstakt for kontantprisen på 1,7 og 2,5 pct.-enheder i henholdsvis 2004 og 2005.
Efter mere moderate stigningstakter i 2002 og 2003 på omkring 3½ pct. er kontantprisen steget forholdsvist kraftigt i indeværende år. Ifølge Realkreditrådet er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse således øget med gennemsnitligt 6,5 pct. i de første tre kvartaler af 2004 i forhold til samme periode året før.
| Figur 3.9a. Årsstigningstakten i kontant- prisen for enfamiliehuse |
Figur 3.9b. Korte og lange obligationsrenter |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.9a. De stiplede linjer i figur 3.9a angiver årsniveauer for stigningstakten. I figur 3.9b er vist Realkreditrådets gennemsnitlige mål for den lange og korte rente for realkreditobligationer i danske kroner.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, Realkreditrådet og egne skøn.
Forøgelsen af stigningstakten afspejler bl.a. den store fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster i 2004, som medvirker til at understøtte boligefterspørgslen og dermed kontantprisudviklingen. Desuden holder fortsat favorable vilkår for finansiering af ejerboliger hånden under boligefterspørgslen. Renten på fastforrentede realkreditlån og rentetilpasningslån har således ligget på et særdeles lavt niveau gennem hele 2003 og den forløbne del af 2004, jf. figur 3.9b. Opjusteringen af skønnet for kontantprisen i indeværende år skal delvist ses i lyset af, at de tidligere forventede stigninger i de korte og lange renter i andet halvår 2004 indtil videre er udeblevet. Endvidere kan det ikke udelukkes, at den stigende udbredelse af realkreditlån med afdragsfrihed har bidraget til de relativt kraftige prisstigninger på enfamiliehuse gennem 2004.
Med udgangspunkt i den forventede udvikling i renter og disponible indkomster skønnes en afdæmpning af stigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse i 2005. Renten på både fast- og variabelt forrentet realkredit ventes således at stige fra 2004 til 2005. Den forudsatte stigning i renterne er dog noget mindre end i august, hvilket medvirker til opjusteringen af kontantprisskønnet i 2005. Endvidere aftager væksten i husholdningernes reale disponible indkomster betydeligt i 2005 sammenlignet med den kraftige fremgang i 2004. Dertil kommer, at et eventuelt opadgående pres på kontantprisudviklingen som følge af introduktionen af afdragsfrie lån vil aftage i takt med, at udbredelsen af den nye lånetype når et naturligt leje.
De danske renter ventes at stige videre ind i 2006 i takt med, at de forudsatte pengepolitiske stramninger i euroområdet implementeres. I lyset heraf og den skønnede beskedne udvikling i husholdningernes reale disponible indkomster i 2006 vurderes en yderligere afdæmpning af stigningstakten i kontantprisen i 2006. Stigningstakten i boligpriserne vurderes dog fortsat at overstige forbrugerprisinflationen.
Boliginvesteringerne
Boliginvesteringerne er steget markant gennem de senere år. Fremgangen er forsat i den forløbne del af 2004, og der skønnes en stigning i boliginvesteringerne på 5,0 pct. i indeværende år, jf. figur 3.10a. Sammenlignet med augustvurderingen er der tale om en opjustering på 2,0 pct.-enheder. I 2005 ventes et mindre fald i boliginvesteringerne på 2,0 pct., hvilket er uændret i forhold til tidligere. Boliginvesteringerne skønnes at stige med 1,0 pct. i 2006.
Det støttede boligbyggeri har bidraget betydeligt til fremgangen i boliginvesteringerne i 2002 og 2003. I begge år er der således påbegyndt over 12.000 støttede boliger, hvilket i et historisk perspektiv er et ekstraordinært højt påbegyndelsesomfang, jf. figur 3.10b. Kommunernes tilskyndelse til at igangsætte nybyggeri af almene boliger skal bl.a. ses i lyset af de lempelige finansieringsvilkår for alment boligbyggeri gennem de senere år. Grundkapitalindskuddet, som udgør kommunernes andel af finansieringen af almene boliger, har således været nedsat fra 14 pct. til 7 pct. siden 15. juni 2001. Desuden har kommunerne i flere perioder haft mulighed for at lånefinansiere grundkapitalindskuddet.
| Figur 3.10a. Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal |
Figur 3.10b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal opjusteres erfaringsmæssigt betydeligt som følge af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.10b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger, dvs. ekskl. støttede private boliger.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.
Antallet af tilsagn og påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri har været aftagende gennem den forløbne del af 2004, og påbegyndelsesomfanget ventes at stabilisere sig på 8-10.000 støttede boliger i 2005 og 2006, jf. tabel 3.5. I forhold til årene forud for perioden 2002-03 er der dog tale om et fortsat højt påbegyndelsesomfang. På trods af faldet i antallet af påbegyndelser gennem 2004 skønnes det støttede boligbyggeri at bidrage positivt til stigningen i boliginvesteringerne i 2004, bl.a. fordi igangsætningen af de mange støttede boliger i 2003 giver udslag i afledte aktivitetsvirkninger ind i 2004, idet de gennemsnitlige byggetider for støttet boligbyggeri ligger på omkring et år. Desuden er fremrykningen af investeringer i Forårspakken med til at understøtte aktiviteten inden for det støttede boligbyggeri i 2004 og især i 2005. Den skønnede tilbagegang i det samlede antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri ventes dog at bidrage til det svage fald i boliginvesteringerne i 2005. Timingen af det ventede fald i aktiviteten er dog vanskeligt at fastslå med stor præcision, da der er stor variation i byggetiderne.
Tabel 3.5. Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Antal påbegyndte boliger --------- | ||||||
| Almene familieboliger | 2.200 | 4.700 | 4.200 | 2.300 | 2.150 | 2.400 |
| Almene ungdomsboliger | 800 | 1.000 | 900 | 700 | 650 | 500 |
| Almene ældreboliger | 3.500 | 5.900 | 6.200 | 3.450 | 2.800 | 3.000 |
| Selvejende ældreboliger | - | 50 | 100 | 150 | 200 | 200 |
| Handicapboliger | - | - | - | 250 | 300 | 300 |
| Private andelsboliger | 950 | 700 | 1.150 | 850 | 600 | - |
| Private ungdomsboliger | - | - | - | 150 | 1.550 | 800 |
| Private udlejningsboliger | - | - | - | 500 | 1.800 | 800 |
| Støttet boligbyggeri, i alt | 7.450 | 12.350 | 12.550 | 8.350 | 10.050 | 8.000 |
| - Heraf sfa. regeringsinitiativer | - | 5.300 | 4.900 | 3.100 | 2.850 | 1.800 |
Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2001-03 baseret på de faktiske påbegyndelsestal.
Kilde: Socialministeriet.
Efter markante prisstigninger på ejerboligmarkedet gennem det seneste årti vurderes kontantprisen på eksisterende boliger at ligge over investeringsprisen, jf. figur 3.11a. Det synes således profitabelt for private at bygge boliger. I lyset heraf forventes en fremgang i det private ikke-støttede boligbyggeri gennem hele prognoseperioden. [7]
Den fortsat pæne fremgang i boligbyggeriet afspejles også i indikatorerne for boligbyggeriet. Både indikatoren for ordrebeholdningen for boligbyggeriet og den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren har vist en klart opadgående tendens siden første halvår 2003, jf. figur 3.11b.
| Figur 3.11a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse |
Figur 3.11b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.11b. Den stiplede linje i figur 3.11b angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2004.
Kilde: ADAM's databank og Danmarks Statistik.
3.4. Erhvervsinvesteringer
De samlede erhvervsinvesteringer er skønsmæssigt steget med 4,0 pct. i indeværende år, mens stigningstakten ventes at tiltage til 4,8 pct. i 2005, jf. tabel 3.6. I forhold til vurderingen i august er der tale om en opjustering på 0,8 pct.-enheder i 2004 og en marginal nedjustering på 0,2 pct.-enheder i 2005. Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse med 4,4 pct. i 2006. Samlet set ventes erhvervsinvesteringerne således at give et markant bidrag til den samlede efterspørgsel i alle tre år.
Tabel 3.6. Private erhvervsinvesteringer
| 2003 | Gnst. 90-03 |
2004 | 2005 | 2006 | |
| Mia. 95-kr. | --------- Årlig realvækst i pct. --------- | ||||
| Samlede erhvervsinvest. | 208,1 | 6,8 | 4,0 | 4,8 | 4,4 |
| - heraf materiel | 161,0 | 8,8 | 4,3 | 5,0 | 4,0 |
| - heraf bygninger og anlæg | 46,9 | 2,2 | 3,0 | 4,0 | 6,0 |
| Konjunkturfølsomme inv. 1) | 165,7 | 8,5 | 5,5 | 6,4 | 5,9 |
| - heraf materiel | 136,0 | 8,8 | 5,7 | 6,5 | 5,2 |
| - heraf bygninger og anlæg | 29,6 | 7,5 | 4,8 | 6,2 | 9,0 |
| Særlige investeringer 2) | 42,4 | 2,1 | -1,8 | -2,1 | -2,0 |
1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.
2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.
Niveauet for de samlede erhvervsinvesteringer (sæsonkorrigeret) er oprevideret en smule i første kvartal 2004. Desuden steg erhvervsinvesteringerne (sæsonkorrigeret) med 4,9 pct. fra første til andet kvartal 2004, hvilket er en noget kraftigere stigning end lagt til grund i augustvurderingen. Fremgangen dækker over en pæn stigning i materielinvesteringerne, som mere end opvejer et fortsat fald i bygge- og anlægsinvesteringerne. De foreløbige og usikre tal for tredje kvartal viser en fortsat stigning i materielinvesteringerne, mens bygge- og anlægsinvesteringerne er faldet.
Den skønsmæssige fremgang i materielinvesteringerne i indeværende år understøttes af gunstige finansieringsforhold for virksomhederne som følge af det meget lave renteniveau, samt vækst i udlandet.
En række indikatorer for materielinvesteringerne er styrket siden vurderingen i august. Investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet er således steget med godt 20 pct. i tredje kvartal 2004, jf. figur 3.12a. Desuden har importen af maskiner og andet kapitaludstyr vist en klar opadgående tendens gennem andet halvår 2003 og de første tre kvartaler i 2004, jf. figur 3.12b.
| Figur 3.12a. Omsætning og ordreindgang i investeringsgodeindustrien | Figur 3.12b. Import af investeringsgoder og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly |
 |
 |
Anm.: Sæsonkorrigerede tal. I figur 3.12a. er serierne opgjort i løbende priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgangen i materielinvesteringerne i indeværende år og 2005 understøttes også af stigende kapacitetsudnyttelse i industrien, jf. figur 3.13a. Industriens ændringer i investeringsplaner har været positiv (målt i nettotal) og stigende gennem hele 2004 - mod at have været negativ gennem stort set hele perioden 2001-03.
Indikatorerne for erhvervsbyggeriet peger generelt i nedadgående retning. Efter en pæn stigning i det påbegyndte erhvervsbyggeri i andet halvår 2003 faldt påbegyndelsesomfanget i de tre første kvartaler 2004, jf. figur 3.13b. Konjunkturfremgangen siden tredje kvartal 2003 synes således ikke at have øget erhvervsbyggeri i nævneværdig grad. Det stagnerende erhvervsbyggeri kan delvist tilskrives et fortsat højt antal ledige erhvervsbygninger, jf. lokalestatistikken fra Ejendomsforeningen Danmark. Navnlig antallet af store kontorlokaler over 2.000 kvadratmeter, som står ledige, er højt, mens antallet af ledige kontorlokaler under 1.000 kvadratmeter har været svagt faldende. I takt med den fortsat positive udvikling i produktion og beskæftigelse fremadrettet vurderes antallet af ledige erhvervsbygninger at falde. Det vil betyde et opadgående pres på udlejningspriserne, hvilket formentlig vil stimulere erhvervsbyggeriet. Fremgangen i erhvervsbyggeriet er dog udskudt en smule i forhold til vurderingen i august.
| Figur 3.13a. Industriens produktions- kapacitet og investeringsplaner |
Figur 3.13b. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinvesteringer |
 |
 |
Anm.: Sæsonkorrigerede tal. I figur 3.13a. viser serierne produktionskapacitet og investeringsplaner afvigelserne fra seriernes respektive middelværdier.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er vurderingen, at den stigende kapacitetsudnyttelse, som afspejles i outputgabet igennem prognoseperioden, vil tilskynde virksomhederne til at foretage yderlige investeringer. Investeringskvoten ventes således øget gennem 2004 og 2005 i takt med stigningen i outputgabet, jf. figur 3.14a og b.
| Figur 3.14a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab |
Figur 3.14b. Investeringskvoter i den private sektor |
 |
 |
Anm.: Investeringskvoterne er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.
Kilde: ADAM's databank, egne beregninger og skøn.
Finansieringsforholdene for virksomhederne ventes fortsat at være forholdsvist gunstige på trods af den forudsatte stigning i bankernes udlånsrente fremadrettet. Rentestigningen er dog mindre kraftig end lagt til grund i augustvurderingen.
3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld
Det internationale opsving har i 2004 foreløbig været kraftigere end vurderet i Økonomisk Redegørelse, august 2004. Dette gør sig gældende både i euroområdet, USA og Japan. Således vurderes den globale vækst nu højere i 2004 end i 2005 og 2006 og markedsvæksten for industrieksporten vurderes i 2004 at blive på 7¾ pct. faldende til 7 pct. i 2006.
Trukket af den høje globale vækst voksede eksporten med 5,4 pct. i 2. kvartal 2004, mens eksporten i 3. kvartal, ifølge de seneste (foreløbige) nationalregnskabstal, faldt 1,7 pct. I 2004 ventes eksporten af varer og tjenester at stige med 5,6 pct., svarende til en opjustering på 2,5 pct. enheder i forhold til vurderingen i augustredegørelsen, jf. tabel 3.7. Eksportvæksten ventes i takt med den lavere internationale vækst i 2005 og 2006 at aftage til henholdsvis 5,4 pct. og 4,9 pct.
Importen af varer og tjenester voksede med 5,8 pct. i 2. kvartal og 3,4 pct. i 3. kvartal. Næret af høj vækst i investeringer og privatforbrug, men også industrieksporten, som har et betydeligt importindhold, ventes importen i 2004 at stige med 7,6 pct. Det er en opjustering på 3,3 pct.-enheder siden august. I takt med mere afdæmpet fremgang i efterspørgslen i 2005 og 2006 ventes væksten i importen at falde til henholdsvis 6,1 pct. og 5,0 pct.
Tabel 3.7 Eksport- og importvækst, pct.
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||
| Eksport | 0,0 | 3,1 | 5,6 | 5,1 | 5,4 | 4,9 |
| Import | -0,6 | 4,3 | 7,6 | 5,4 | 6,1 | 5,0 |
| Vækstbidrag | 0,3 | -0,4 | -0,6 | 0,1 | -0,1 | 0,1 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten ventes i 2004 at udgøre -0,6 pct.-enheder. Først i 2006 giver nettoeksporten et positivt bidrag til BNP-væksten.
Overskuddet på vare- og tjenestebalancen ventes i 2004 at udgøre 92 mia. kr. og skønnes i 2005 og 2006 øget til henholdsvis 97½ og 102 mia. kr. Årsagen til det ventede stigende overskud skal findes i et stigende bytteforhold, delvist som konsekvens af højere olieprisstigninger.
Som konsekvens af det stigende overskud på vare- og tjenestebalancen ventes, bortset fra 2004, tiltagende overskud på betalingsbalancens løbende poster. Således ventes betalingsbalanceoverskuddet i 2004 at falde omtrent 3 mia. kr. til 43 mia. kr. og herefter at stige til 46½ mia. i 2005 og 53½ mia. kr. i 2006, svarende til henholdsvis 3,0 pct., 3,0 pct. og 3,4 pct. af BNP. Udlandsgælden (udlandets nettofordringer på Danmark) ventes hermed, inklusive skønnede værdireguleringer, reduceret til 1½ pct. af BNP ultimo 2006.
Udviklingen i eksporten
Industrieksporten har været stigende siden slutningen af 2003 og i 2004 ventes væksten i industrieksporten at udgøre 6 pct., som følge af høj international vækst, jf. figur 3.15a. Forventningen om kraftig vækst i industrieksporten støttes af stigende beholdning af eksportordrer siden slutningen af 2003. I takt med faldende international vækst ventes fald i industrieksportvæksten til henholdsvis 5½ pct. og 5 pct. i 2005 og 2006.
| Figur 3.15a. Eksport af industrivarer | Figur 3.15b. Eksport af søtransport |
 |
 |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Den høje internationale vækst har også indebåret kraftig vækst i søtransporten i den forløbne del af 2004, jf. figur 3.15b. For hele 2004 ventes en vækst på 9 pct., faldende i 2005 og 2006 til henholdsvis 8 pct. og 6½ pct.
Væksten i industrieksporten ventes i 2004 ikke helt så høj som eksportmarkedsvæksten. Således forventes i 2004 tab af markedsandele for industrieksporten, dog af noget mindre omfang end i 2003. En del af forklaringen på tabet af markedsandele skal sandsynligvis findes i svækket konkurrenceevne, grundet en kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet og den svagere dollar, som har medført en stigende effektive kronekurs, jf. tabel 3.8. Endelig skal tabet i 2003 ses i sammenhæng med marksandelsgevinster i perioden op til 2003.
Konkret er den svagere dollar sandsynligvis en del af forklaringen på, at vareeksporten til USA har været faldende. Eksporten er også faldet til Japan, sandsynligvis også i nogen grad som følge af yen'ens svækkelse over for kronen (euroen). Faldet i eksporten til USA mere end opvejes dog af stigende eksport til EU-landene, herunder til Tyskland, Sverige og Storbritannien. Også til Kina (inkl. Hong Kong) har vareeksporten udvist vækstrater over gennemsnittet.
I 2005 og 2006 ventes fortsat tab af markedsandele og lønkonkurrenceevne, for lønkonkurrenceevnen dog i aftagende grad.
Tabel 3.8. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Stigning, pct. --------- | ||||||||
| Eksportmarkedsvækst | 6,3 | 13,1 | 0,1 | 1,4 | 4,1 | 7,8 | 7,3 | 7,0 |
| Industrieksport | 8,5 | 15,0 | 5,0 | 5,3 | -2,1 | 6,0 | 5,5 | 5,1 |
| Markedsandele | 2,1 | 1,7 | 4,9 | 3,9 | -5,9 | -1,7 | -1,7 | -1,8 |
| Arb.omk. pr. time: | ||||||||
| - Danmark | 4,5 | 4,4 | 4,0 | 5,3 | 4,0 | 3,5 | 3,6 | 3,9 |
| - Udlandet | 2,7 | 3,7 | 3,1 | 3,1 | 3,1 | 2,8 | 2,9 | 2,9 |
| Effektiv kronekurs | -1,6 | -4,1 | 1,3 | 0,9 | 3,6 | 0,9 | 0,6 | 0,0 |
| Lønkonkurrenceevne | -0,2 | 3,5 | -2,2 | -3,0 | -4,3 | -1,6 | -1,3 | -0,9 |
Kilde: EU-kommissionen, OECD, BLS og egne beregninger på ADAM.
Vareeksporten ventes i 2004 at vokse 5,3 pct. faldende til 4,7 pct. og 4,4 pct. i 2005 og 2006, jf. figur 3.16a. Ligesom industrieksporten ventes energieksporten med vækstrater i 2004-2006 på henholdsvis 6,5 pct., 5 pct. og 4,5 pct. at vokse hurtigere end den samlede vareeksport, mens landbrugseksporten ventes at udvise lavere vækst.
Tjenesteeksporten skønnes i 2004 øget med 6,4 pct., drevet af fremgang for søtransport og øvrige tjenester, ekskl. turisme. Grundet stigende forventet turisteksport i 2005 skønnes væksten i den samlede tjenesteeksport i 2005 øget til 7,5 pct. for i 2006 at aftage til 6,1 pct., jf. figur 3.16b. På trods af en ventet stigning igennem året på 5 pct. skønnes turisteksporten i 2004 at falde 3 pct. på årsniveau. I 2005 og 2006 ventes vækst i turisteksporten på henholdsvis 5 pct. og 4 pct.
Væksten i den samlede eksport ventes i 2004 at blive på 5,6 pct. faldende til henholdsvis 5,4 pct. og 4,9 pct. i 2005 og 2006.
Importen
I 2004 ventes høj vækst i industriimporten, som følge af forventningen om relativt kraftige stigninger i privatforbrug og investeringer. Væksten i industriimporten ventes i 2004 at blive på 9,3 pct. faldende til henholdsvis 7,2 pct. og 5,7 pct. i 2005 og 2006.
Den samlede vareimport skønnes i 2004, 2005 og 2006 at vokse med henholdsvis 8,3 pct., 6,3 pct. og 5,4 pct., jf. figur 3.17a. Modsat vareeksporten er vareimporten fra lande uden for EU steget hurtigere end fra EU-lande. Særligt kraftigt er vareimporten steget fra Kina (og andre asiatiske lande), mens vareimporten fra USA også er steget betydeligt. Begge dele skal sandsynligvis ses i sammenhæng med den svækkede dollar (den kinesiske centralbank fører fastkurspolitik over for dollaren). Samtidig modgås underskud over for Kina på handelsbalancen af overskud på tjenestebalancen, således at den samlede handel med Kina giver overskud i dansk favør.
Som følge af relativt høj vækst i de disponible indkomster ventes danske turisters forbrug i udlandet (turistimport) igennem 2004 at stige med 9,1 pct. Grundet et lavt niveau i starten af året medfører dette dog kun en årsstigningstakt på 1 pct. I 2005 og 2006 skønnes turistimporten at stige med henholdsvis 5 pct. og 4 pct.
Tjenesteimporten ventes i 2004, 2005 og 2006 at stige henholdsvis 5,0 pct., 5,6 pct. og 3,3 pct., jf. figur 3.17b. I 2004 og 2005 ventes bidraget primært at komme fra skønnet høj vækst i søtransport og øvrige tjenester, ekskl. turisme.
Den samlede import af varer og tjenester skønnes i 2004 at vokse med 7,6 pct. I 2005 og 2006 ventes med henholdsvis 6,1 pct. og 5,0 pct. lavere importstigninger.
| Figur 3.16a. Eksport og import af varer | Figur 3.16b. Eksport og import af tjenester |
 |
 |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
Overskuddet på vare- og tjenestebalancen skønnes i 2004 at udgøre 92 mia. kr. og ventes i 2005 og 2006 øget til henholdsvis 97½ og 102 mia. kr., jf. tabel 3.9. Dermed ventes vare- og tjenestebalanceoverskuddet at udgøre 6,4 pct. af BNP i både 2005 og 2006. Den skønnede stigning i overskuddet kan henføres til et stigende bytteforhold, herunder forårsaget af stigende energipriser. Først i 2006 ventes den reale udvikling i nettoeksporten at bidrage til øget overskud. Især stigende nettoeksport af energivarer, søtransport og øvrige tjenester ventes at forbedre vare- og tjenestebalancen.
I 2004 ventes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 43 mia. kr., et fald på omtrent 3 mia. kr. i forhold til 2003. Overskuddet på de løbende poster ventes i 2005 og 2006 at stige til henholdsvis 46½ og 53½ mia. kr., svarende til henholdsvis 3,0 og 3,4 pct. af BNP, jf. tabel 3.8. Dette kan primært henføres til udviklingen i overskuddet på vare- og tjenestebalancen. Nettoformueindkomsten til udlandet, som primært består af nettorenter og -udbytter til udlandet, ventes fremadrettet at udvise en faldende tendens. Således ventes rentebetalingerne mindsket nogenlunde i takt med den faldende udlandsgæld (Danmarks nettopassiver over for udlandet), mens de højere oliepriser omvendt øger nettoudbytterne til udlandet i 2004 og 2005 grundet det relativt store udenlandske ejerskab af Nordsøproduktionen (ca. 60 pct.).
Som følge af overskuddene på betalingsbalancens løbende poster gennem 1990erne, har udlandsgælden været faldende - fra et toppunkt i 1988 på 38½ pct. af BNP - til 13 pct. af BNP i 2003. Nettoformueindkomsten til udlandet er også faldet og udgjorde i 2003 1¼ pct. af BNP. Udlandsgældens implicitte forrentning i 2003 udgør dermed i underkanten af 8 pct., hvilket er næsten det dobbelte af det nuværende (gennemsnitlige) renteniveau. Dette skyldes blandt andet forskellig sammensætning af aktiver og passiver, jf. boks 3.1.
Tabel 3.9. Betalingsbalancens løbende poster
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Mia. kr. --------- | ||||||||
| Handelsbalancen | 35,2 | 40,9 | 48,1 | 45,8 | 52,8 | 47,4 | 45,7 | 41,3 |
| - Landbrugsvarer | 38,3 | 40,3 | 45,6 | 41,6 | 38,6 | 39,6 | 40,6 | 41,8 |
| - Energivarer | 3,8 | 8,0 | 5,0 | 8,1 | 8,5 | 11,1 | 13,1 | 9,1 |
| - Industrivarer | -9,6 | -6,3 | 1,3 | 2,1 | 10,4 | 2,2 | -2,5 | -3,2 |
| - Andre varer | 2,7 | -1,2 | -3,8 | -6,1 | -4,6 | -5,5 | -5,4 | -6,3 |
| Tjenestebalancen | 22,6 | 35,3 | 37,4 | 31,1 | 38,6 | 44,6 | 51,8 | 60,6 |
| - Turister | 0,0 | 1,3 | 2,3 | 1,7 | 0,4 | -0,7 | -0,8 | -0,8 |
| - Søtransport | 13,2 | 22,2 | 19,6 | 19,6 | 21,4 | 25,4 | 29,4 | 34,4 |
| - Øvrige | 9,4 | 11,8 | 15,5 | 9,8 | 16,8 | 20,0 | 23,1 | 27,1 |
| Vare- og tjenestebal. | 57,8 | 76,2 | 85,5 | 76,9 | 91,4 | 92,0 | 97,4 | 102,0 |
| Do. i pct. af BNP | 4,8 | 6,0 | 6,5 | 5,7 | 6,5 | 6,3 | 6,4 | 6,4 |
| Formueindk., netto | -18,1 | -32,9 | -24,6 | -24,0 | -16,5 | -19,0 | -20,0 | -16,0 |
| EU-betalinger, netto | -2,0 | -3,7 | -2,8 | -5,6 | -5,3 | -6,3 | -6,3 | -7,4 |
| Andre løbende overf. | -16,5 | -21,0 | -18,0 | -16,3 | -23,1 | -23,6 | -24,8 | -25,2 |
| Løbende poster, i alt | 21,2 | 18,6 | 40,1 | 30,4 | 45,9 | 43,2 | 46,4 | 53,4 |
| Do. i pct. af BNP | 1,8 | 1,5 | 3,0 | 2,2 | 3,5 | 3,0 | 3,0 | 3.4 |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Siden augustvurderingen er udlandsgælden i 2003 revideret 37 mia. kr. ned og udgør således ultimo 2003 181¼ mia. kr., svarende til 13 pct. af BNP, jf. tabel 3.10. Inklusive forventede værdireguleringer ventes udlandsgælden i kraft af overskud på betalingsbalancen nedbragt til 1½ pct. af BNP ultimo 2006. For 2004 tyder oplysninger om udlandsgælden ultimo 2. kvartal på svagt opadgående værdireguleringer. I 2005 og 2006 ventes stigende renter og aktiekurser at medføre kursreguleringer i dansk favør.
Tabel 3.10. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Mia. kr. --------- | ||||||||
| Løbende poster, i alt | 21,2 | 18,6 | 40,1 | 30,4 | 45,9 | 43,2 | 46,4 | 53,4 |
| Do. i pct. af BNP | 1,8 | 1,5 | 3,0 | 2,0 | 3,3 | 3,0 | 3,0 | 3,4 |
| Ulandsgæld, ultimo | 152,1 | 217,8 | 228,5 | 241,1 | 181,2 | 143,0 | 85,7 | 23,2 |
| Do. i pct. af BNP | 12,6 | 17,0 | 17,3 | 17,7 | 13,0 | 9,8 | 5,6 | 1,5 |
| Værdireguleringer | -111,6 | 84,4 | 50,8 | 43,0 | -14,0 | 5,0 | -11,0 | -9,0 |
Anm.: Udlandsgælden opgøres som udlandets nettofordringer på Danmark.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
I forhold til udviklingen i udlandsgælden har ikke kun saldoen på betalingsbalancens løbende poster betydning. Således har perioden siden 1979, og især efter 1989, budt på markante kursreguleringer i udlandets favør. Havde kursreguleringerne akkumuleret set siden 1970 været neutrale ville udlandsgælden ultimo 2003 have været elimineret, jf. boks 3.1.
Boks 3.1. Udlandsgældens implicitte forrentning og sammenhængen mellem betalingsbalancen og udlandsgælden
Udlandsgælden (nettopassiverne over for udlandet) har været faldende igennem 1990erne til 181 mia. kr. i 2003, svarende til 13 pct. af BNP, jf. figur a. Det forhold, at gælden er faldet, dækker imidlertid over, at de samlede aktiver og passiver er steget med henholdsvis en faktor 4 og 2½ i perioden 1991-2003. Således udgjorde de samlede aktiver og passiver i 2003 henholdsvis lidt over 2.300 mia. kr. og lidt under 2.500 mia. kr. Dette har øget udlandsgældens følsomhed over for værdireguleringer betydeligt.
Samtidig er nettoformueindkomsten til udlandet faldet til 1¼ pct. af BNP. Udlandsgældens implicitte forrentning kan således opgøres til i underkanten af 8 pct. Dette er næsten dobbelt så højt som det (gennemsnitlige) obligationsrenteniveau. Årsagen til den relativt høje forrentning skal findes i, at aktiv- og passivsiden er sammensat forskelligt. Således er en relativt højere andel af aktiverne placeret i aktier (nettoaktiver i aktier), mens en højere andel af passiverne er placeret i obligationer (nettopassiver i obligationer).
En væsentlig del af afkastet på aktier kommer via kursstigninger. Man kunne derfor forvente, at modstykket til højere nettorentebetalinger til udlandet var systematisk positive kursreguleringer. Dette er dog på ingen måde tilfældet, idet udlandsgælden i perioden 1970-2003 akkumuleret set er opjusteret med over 180 mia. kr. (Fra 1982 kan en del af opjusteringerne henføres til et faldende renteniveau, og dermed stigende obligationskurser.) Således ville akkumulerede neutrale kursreguleringer have medført, at udlandsgælden i 2003 ville have været elimineret, jf. figur b. Så sent som i 1999 var der ikke megen forskel, hvilket skyldtes stærkt stigende internationale aktiekurser og renter (faldende obligationskurser) det år. Omvendt medførte de faldende internationale aktiekurser og renter (stigende obligationskurser) i 2000-2002 stigende udlandsgæld på trods af betalingsbalanceoverskud i perioden. Når den beregnede udlandsgæld og den faktiske er omtrent ens op til slutningen af 1970erne skyldes blandt andet begrænsninger på kapitalbevægelserne.
| Figur a. Udlandsgælden (nettopassiver), nettoformueindkomst til udlandet og implicit forrentning af udlandsgælden |
Figur b. Udlandsgælden (nettopassiver) og betalingsbalancens løbende poster |
 |
 |
Anm.: Den implicitte forrentning i figur a er beregnet som den andel, nettoformueind- komsten til udlandet udgør af den samlede udlandsgæld. Den beregnede udlands gæld i figur b er opgjort som summen af betalingsbalanceunderskud siden 1970.
Kilde: Nationalbanken og ADAM's databank.
Footnotes
[1] Målt i procent med én decimal. Med to decimaler er der dog en lille stigning i 2005 - på 0,02 pct.-enheder. Virkningen på personskatten heraf (150 mio. kr.) vil imidlertid blive neutraliseret ved en reduktion af den statslige bundskat i henhold til finanslovaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
[2] Alle indbetalinger til pensionsordninger fratrækkes med den her anvendte definition af husholdningernes disponible indkomst (jf. bilagstabel B.17). Derimod påvirkes livsindkomsten som udgangspunkt ikke af ændringer af SP-indbetalingerne (eller andre pensionsbidrag), fordi de indbetalte beløb (inkl. forrentning) udbetales efter pensioneringen.
[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1.
[4] Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker ikke isoleret set livsindkomsten, fordi de er privat opsparing, jf. fodnote 2.
[5] I familietypeberegningerne deflateres med forbrugerprisindekset ekskl. bolig, som skønnes at stige med henholdsvis 0,9, 1,9 og 1,6 pct. i 2004, 2005 og 2006, mens der i makroberegningerne i tabel 3.1 og 3.2 som angivet deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug.
[6] Der henvises til afsnit 3.1 "Indkomster og formue" for forhold vedrørende indkomstbegreber (blandt andet tabel 3.1.).
[7] Manglen på egnede byggegrunde til enfamiliehuse mv. - navnlig i hovedstadsområdet - kan dog presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden det af den grund vil give anledning til en væsentlig forøgelse af det private boligbyggeri.
