4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser
Væksten i BNP ventes at gå op fra 0,5 pct. i 2003 til 2,4 pct. i både 2004 og 2005. I 2006 ventes en mindre afdæmpning af væksten til 2,1 pct. I forhold til augustvurderingen er væksten fremrykket en smule højere i 2004 og (lidt) lavere i 2005. Væksten trækkes først og fremmest af den indenlandske efterspørgsel, herunder særligt privatforbruget, mens nettoeksporten ventes at give et negativt vækstbidrag i 2004 samt et lille negativt bidrag i 2005. Den lidt svagere vækst i 2006 afspejler en afdæmpning af fremgangen i den indenlandske efterspørgsel, mens der ventes et lille positivt vækstbidrag fra nettoeksporten.
Beskæftigelsen skønnes på årsbasis at stige en smule fra 2003 til 2004 for derefter at stige ca. 20.000 personer i 2005 og 10.000 personer i 2006. Den skønnede fremgang i beskæftigelsen i 2004 er mindre end lagt til grund i augustredegørelsen. De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal viser beskæftigelsesfremgang på 15.000 personer i forhold til samme kvartal 2003. Forventningen om stigende beskæftigelse i 2005 og 2006 skal ses i lyset af vækstfremgangen og understøttes af fremgang i tillidsindikatorerne for erhvervene.
Et overhæng fra 2003 bidrager til, at arbejdsstyrken påregnes at vokse 6.000 personer i 2004. I 2005 og 2006 er lagt til grund, at arbejdsstyrken stiger svagt.
Den registrerede ledighed er faldet fra 184.000 personer i december 2003 til 173.000 personer i september 2004. Også i 2005 og 2006 ventes et fald i ledigheden, om end nedgangen i 2006 afdæmpes i forhold til 2005. Ledighedsskønnet er uændret i forhold til augustredegørelsen. Nedgangen i ledigheden afspejler i 2004 blandt andet et øget aktiveringsomfang samt i mindre grad en stigende beskæftigelse. I 2005 og 2006 har nedgangen i ledigheden baggrund i stigende beskæftigelse.
Lønstigningerne på det private arbejdsmarked ventes at falde fra 3,7 pct. i 2003 til 3,4 pct. i 2004. I 2005 og 2006 skønnes lønstigningerne at tiltage til henholdsvis 3,6 og 3,9 pct. i takt med det ventede fald i ledigheden og tiltagende inflation fra det aktuelt lave niveau.
Inflationen ventes at stige fra 1,3 pct. i 2004 til 2,0 pct. i 2005 og 1,8 pct. i 2006. Blandt andet afgiftsnedsættelser på sodavand og spiritus mv. bidrager i 2004 til lav inflation, mens stigende oliepriser trækker inflationen lidt opad.
4.1. Produktion
Efter et par år med ganske afdæmpet vækst frem til midten af 2003 har der i knap et år været relativt klare tegn på, at et moderat opsving er i gang. Der har været en forholdsvis pæn vækst i BNP fra og med 3. kvartal 2003, og BNP-væksten i 2. kvartal i år er opgjort til 2,6 pct. set i forhold til samme kvartal sidste år, jf. figur 4.1a. De foreløbige og usikre tal for 3. kvartal 2004 viser en BNP-vækst på 1,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
BNP-væksten skønnes øget fra 0,5 pct. i 2003 til 2,4 pct. i både 2004 og 2005. [1] I 2006 ventes en mindre afdæmpning af BNP-væksten til 2,1 pct. [2] I forhold til augustredegørelsen er væksten en smule højere i 2004 og (lidt) lavere i 2005. Vækstskønnet for 2004 er således opjusteret marginalt med 0,2 pct.-enheder, mens skønnet for 2005 er nedjusteret marginalt med 0,1 pct.-enhed.
| Figur 4.1a. Kvartalsudvikling i BNP | Figur 4.1b. Vækstbidrag til BNP |
 |
 |
Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forudsatte forløb til 2005 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene for 2. kvartal). I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det er fremgang i den indenlandske efterspørgsel, og navnlig privatforbruget, der trækker den højere BNP-vækst i 2004 og 2005, jf. figur 4.1b. Væksten i den indenlandske efterspørgsel eksklusive lagerinvesteringer skønnes øget fra 0,7 pct. i 2003 til 2,9 pct. i 2004 og 2,6 pct. i 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af finanspolitiske lempelser, herunder især nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst i begyndelsen af året og Forårspakken, samt meget lave renter.
Tiltagende efterspørgsel i udlandet danner grundlag for øget eksportvækst i 2004 og 2005 efter omtrent nulvækst i 2003. Den kraftigere indenlandske efterspørgselsvækst og den højere eksport medfører øget importvækst, særligt i 2004. Nettoeksporten skønnes dermed at give et negativt vækstbidrag på 0,6 pct.-enheder i 2004 og 01 pct.-enhed i 2005.
Sammenholdt med augustvurderingen er skønnet for væksten i den indenlandske efterspørgsel i 2004 og 2005 opjusteret, mens nettoeksporten er nedjusteret.
I 2006 er det fortsat den indenlandske efterspørgsel, der trækker væksten, men blandt andet med baggrund i højere renter, ophør af SP-suspensionen og fremrykkede boliginvesteringer ventes en afdæmpning af den indenlandske efterspørgselsvækst i 2006. Nettoeksporten skønnes i 2006 at give en lille positivt vækstbidrag, hvilket blandt andet afspejler, at en lidt svagere vækst i den indenlandske efterspørgsel dæmper importvæksten.
De finanspolitiske initiativer for 2004 skønnes at give et aktivitetsbidrag på 0,5 pct. af BNP i 2004. [3] På baggrund af finansloven for 2005 og kommunernes og amternes budgetter for 2005 skønnes et neutralt aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2005, mens de flerårige virkninger af finanspolitikken skønnes at give et vækstbidrag i 2005 på 0,1 pct.-enhed, jf. kapitel 5.
Finanspolitikken for 2006 er endnu ikke fastlagt. Prognosen er derfor baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken i 2006, herunder en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct., jf. kapitel 5.
På produktionssiden kommer det væsentligste bidrag til væksten i såvel 2004, 2005 som 2006 fra serviceerhvervene, jf. tabel 4.1. Fremgangen i serviceerhvervene afspejler primært udviklingen i den indenlandske efterspørgsel, herunder særligt privatforbruget. Desuden løftes aktiviteten i navnlig 2004 af eksporten af tjenester. I forhold til augustvurderingen er aktivitetsvæksten i serviceerhvervene i 2004 opjusteret en smule. I 2006 afdæmpes aktivitetsvæksten, primært grundet lavere indenlandsk efterspørgselsvækst.
For industrien er den svage udvikling i 2002 og 2003 fortsat ind i 2004. Blandt andet en højere effektiv kronekurs - og derigennem lavere nettoeksport af industrivarer - bidrager til at reducere væksten i industriproduktionen. I 2005 og 2006 ventes en vis fremgang i industriproduktionen, om end skønnet for 2005 på baggrund af blandt andet højere effektiv kronekurs og deraf afledt lavere nettoeksport af industrivarer er nedjusteret i forhold til augustredegørelsen.
For bygge- og anlægssektoren giver blandt andet de forskellige boligpolitiske initiativer og fremrykning af offentlige investeringer en forholdsvis kraftig vækst i 2004, mens væksten i 2005 er noget mindre. I 2006 bidrager en forholdsvis kraftig vækst i de private anlægsinvesteringer til højere vækst i bygge- og anlægssektoren.
Samlet set skønnes produktionen i de private byerhverv at vokse med 2,4 pct. i 2004, 2,7 pct. i 2005 og 2,4 pct. i 2006. I forhold til augustvurderingen er der tale om en mindre fremrykning af væksten fra 2005 til 2004.
Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv
| Andel | Gnst. 1980- 2002 |
2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||||
| --------- Realvækst i pct. --------- | ||||||||
| Samlet produktion (BVT) | 100 | 1,9 | 0,6 | 1,8 | 2,2 | 2,6 | 2,3 | 2,0 |
| Heraf | ||||||||
| Landbrug | 3,5 | 2,5 | 3,3 | 1,6 | 3,2 | 2,0 | 1,7 | 1,8 |
| Udvinding af olie og gas mv. | 1,4 | 32,8 | 2,2 | 10,6 | 8,6 | 7,7 | 4,2 | -2,7 |
| Bygge- og anlægsvirksomhed | 4,9 | 0,6 | -2,7 | 3,2 | 3,4 | 1,3 | 1,3 | 2,5 |
| Industri mv. | 18,4 | 1,3 | 0,2 | 1,2 | 1,1 | 3,4 | 2,1 | 2,1 |
| Private serviceerhverv | 44,7 | 2,4 | 0,5 | 2,5 | 2,8 | 2,9 | 3,0 | 2,5 |
| Offentlige tjenester | 20,7 | 1,3 | 0,4 | -0,1 | 0,2 | 0,2 | 0,3 | 0,4 |
| Øvrige erhverv | 6,4 | 1,9 | 4,4 | 2,3 | 4,5 | 5,4 | 4,7 | 4,7 |
| Privat sektor | 78,4 | 2,1 | 0,6 | 2,3 | 2,8 | 3,2 | 2,9 | 2,5 |
| Private byerhverv | 68,0 | 2,0 | 0,2 | 2,2 | 2,4 | 2,9 | 2,7 | 2,4 |
| BNP-vækst | 1,8 | 0,5 | 2,2 | 2,4 | 2,5 | 2,4 | 2,1 | |
Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Private byerhverv er eksklusive søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2003.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For de private byerhverv påregnes en opgang i produktivitetsvæksten fra 1,4 pct. i 2003 til 2,4 pct. i 2004 og 1,6 pct. i 2005. Produktivitetsvæksten i 2004 og 2005 under ét ligger dermed en smule højere end den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980, jf. tabel 4.2. Den højere produktivitetsvækst i 2004 kan afspejle, at mange virksomheder typisk med en vis forsinkelse vil tilpasse beskæftigelsen til ændrede afsætningsmuligheder mv. I 2006 påregnes en produktivitetsvækst på 1,8 pct., hvilket afspejler, at den ventede afdæmpning i BVT-væksten ledsages af en afdæmpning af beskæftigelsesfremgangen.
For økonomien som helhed ventes et mønster for produktivitetsudviklingen, der omtrent svarer til mønsteret for de private byerhverv.
Tabel 4.2. Mandeproduktiviteten
| Gnst. 1980-02 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | |||
| --------- Pct. --------- | |||||||
| Samlet | 1,5 | 1,4 | 1,4 | 2,1 | 1,8 | 1,6 | 1,6 |
| Privat sektor | 2,0 | 1,8 | 1,8 | 2,9 | 2,2 | 1,9 | 2,0 |
| Private byerhverv | 1,5 | 1,4 | 1,6 | 2,4 | 1,7 | 1,6 | 1,8 |
Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke
Den samlede beskæftigelse, der faldt med godt 20.000 personer fra 2002 til 2003, ventes at udvise en lille stigning fra 2003 til 2004, mens der ventes en stigning i beskæftigelsen på 20.000 personer i 2005 og 10.000 personer i 2006.
Et negativt overhæng fra 2003 bidrager til på årsbasis at reducere beskæftigelsesstigningen fra 2003 til 2004. De foreliggende nationalregnskabstal for 2004 peger i retning af stigende beskæftigelse i løbet af året. Nationalregnskabstallene for 2. kvartal viste en kvartalsmæssig stigning i den samlede beskæftigelse på 6.000 personer efter en lille stigning i 1. kvartal. De foreløbige tal for 3. kvartal viste en kvartalsmæssig stigning på 7.000 personer. [4] I forhold til samme kvartal sidste år var der i 3. kvartal en stigning i beskæftigelsen på 15.000 personer.
Indtrykket fra nationalregnskabet er således, at beskæftigelsen, der har været faldende igennem 2002 og 2003, har passeret et lavpunkt og nu er stigende. Usikkerheden omkring tallene for det seneste år kan være større end normalt som følge af en omlægning af det statistiske grundlag for nationalregnskabets beskæftigelsestal.
Andre opgørelser af beskæftigelsen viser også, at beskæftigelsen i andet og tredje kvartal 2004 er steget i forhold til samme kvartaler sidste år, jf. figur 4.2b. Selvom beskæftigelsesudviklingen fra kvartal til kvartal kan fremstå ganske forskelligt i statistikkerne, understøtter andre opgørelser således, at beskæftigelsen er stigende.
Lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste i 2. kvartal en år til år-stigning på 12.000 personer og i 3. kvartal en år til år-stigning på 13.000 personer. Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større statistisk usikkerhed, viste en år til år-stigning på 34.000 personer i 2. kvartal og 40.000 personer i 3. kvartal. [5]
| Figur 4.2a. Beskæftigelsen som forudsat i aug04 (stiplet) og dec04 |
Figur 4.2b. År til år ændringer i beskæfti- gelsen, forskellige statistikker |
 |
 |
Anm.: Firkanterne i figur 4.2a viser de foreløbige (såkaldte flash) nationalregnskabstal for 3. kvartal 2004.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Årsniveauet for den private beskæftigelse skønnes at falde med 2.000 personer i 2004 i forhold til 2003, selvom beskæftigelsen øges igennem 2004. I 2005 og 2006 ventes en fremgang i den private beskæftigelse på henholdsvis 18.000 personer og 8.000 personer. Beskæftigelsesvæksten i 2004 er mindre end skønnet i augustredegørelsen, hvilket primært afspejler en revision af nationalregnskabets opgørelse for 1. kvartal. De foreløbige tal for 3. kvartal viste en kvartalsmæssig stigning på 14.000 personer i den private beskæftigelse. I 3. kvartal var den private beskæftigelse 13.000 personer større end samme kvartal sidste år, jf. figur 4.2a.
Forventningen om stigende privat beskæftigelse skal ses på baggrund af en opgang i produktionen i 2004, som skønnes at fortsætte i 2005 og ind i 2006, jf. figur 4.3a. Produktionen i den private sektor steg knap 3 pct. i 2. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal året, og i henhold til de foreløbige tal var stigningen i 3. kvartal på 2,2 pct.
I 2006 ventes som nævnt en afdæmpning af BVT-væksten, hvilket skønnes at give anledning til en gradvist lavere beskæftigelsesvækst, jf. også sidste del af afsnit 4.1.
I 2004 er der blandt andet grundet skudår flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt kalenderår. Virksomhederne kan derfor producere mere med det samme antal ansatte, hvilket isoleret set tilsiger en lidt højere målt vækst i mandeproduktiviteten. I 2005 er der ligeledes flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt kalenderår, mens antallet af arbejdsdage i 2006 omtrent svarer til et gennemsnitligt kalenderår. Isoleret set tilsiger dette en lidt lavere målt vækst i mandeproduktiviteten i 2006.
| Figur 4.3a. Beskæftigelse og BVT-vækst i den private sektor |
Figur 4.3b. Konjunkturbarometre |
 |
 |
Anm.: I figur 4.3a er BVT-væksten vist som 2 års glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
De tilkomne konjunkturbarometre i de seneste måneder understøtter forventningen om stigende privat beskæftigelse. Konjunkturbarometeret for serviceerhvervene, der repræsenterer langt den største del af den private beskæftigelse, er steget yderligere en smule gennem de seneste måneder, jf. figur 4.3b. Serviceerhvervenes forventninger til beskæftigelsen er også styrket. Konjunkturbarometeret for bygge- og anlægssektoren er desuden forbedret marginalt i de seneste måneder, mens konjunkturbarometeret for industrien er forværret. Forbedringen for serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren ligger i store træk i forlængelse af det ventede i augustredegørelsen, og siden første del af 2003 er konjunkturbarometrene for såvel serviceerhvervene, bygge- og anlægssektoren som industrien styrket markant.
Tabel 4.3. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed
| 2002- niveau |
Gnst. 1980- 2002 |
2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||||
| --------- Ændring, 1.000 personer --------- | ||||||||
| Privat sektor | 1.907 | 2 | -22 | 9 | -2 | 19 | 18 | 8 |
| Offentlig sektor | 834 | 7 | 2 | 2 | 4 | 3 | 3 | 3 |
| I alt | 2.741 | 9 | -21 | 12 | 2 | 21 | 21 | 10 |
| Landbrug mv. 1) | 120 | -4 | -3 | -1 | -2 | -2 | -2 | -2 |
| Industri | 446 | -4 | -13 | -4 | -8 | 1 | -2 | -4 |
| Bygge- og anlægsvirk. | 167 | -1 | -3 | 3 | 0 | 1 | 1 | 0 |
| Private serviceerhverv 2) | 1.207 | 11 | -5 | 12 | 8 | 18 | 19 | 14 |
| Offentlige tjenester | 800 | 7 | 4 | 2 | 4 | 2 | 2 | 2 |
| Arbejdsstyrke | 2.886 | 7 | 5 | 16 | 6 | 1 | 1 | 2 |
| Ledighed | 145 | -2 | 26 | 4 | 4 | -20 | -20 | -8 |
Anm.: Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, og den gennemsnitlige vækst 1980-2002 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.
1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.
2) Inklusive søtransport.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Fremgangen i den private beskæftigelse påregnes først og fremmest at ske inden for serviceerhvervene, jf. tabel 4.3. [6] Serviceerhvervene udgør næsten 2/3 af den private beskæftigelse, og denne andel påregnes også i prognoseårene at være svagt stigende. I lyset af lav vækst i industriproduktionen fortsætter nedgangen i industribeskæftigelsen ind i 2004. Selvom der i 2005 og 2006 påregnes en vis bedring af væksten i industriproduktionen og som følge deraf beskæftigelsessituationen indenfor industrien, skønnes industribeskæftigelsen i forlængelse af den historiske trend at aftage svagt også i 2005 og 2006. Der forudses en mindre beskæftigelsesfremgang i bygge- og anlægssektoren i 2005, der omtrent ophører i 2006. Beskæftigelsen i landbruget ventes i forlængelse af den historiske trend at aftage i prognoseårene.
Nationalregnskabet og ATP-statistikken i årets første tre kvartaler 2004 peger i retning af en større vækst i den offentlige beskæftigelsen i 2004 end ventet i august. På den baggrund er væksten i den offentlige beskæftigelse opjusteret fra 2.000 til 4.000 personer i 2004. I 2005 skønnes den offentlige beskæftigelsesvækst til 2.500 personer, hvilket er uændret i forhold til augustvurderingen. På linje med de mellemfristede forudsætninger skønnes den offentlige beskæftigelsesvækst til 2.500 personer i 2006.
Arbejdsstyrken
Det vurderes, at arbejdsstyrken efter en stigning på 5.000 personer i 2003 kan stige med 6.000 personer i 2004. I 2005 og 2006 er lagt til grund, at der bliver tale om beskedne stigninger i arbejdsstyrken.
Fremgangen i arbejdsstyrken på årsbasis i 2004 afspejler blandt andet en forholdsvis kraftig stigning på 9.000 personer i 4. kvartal 2003, jf. figur 4.4a. I løbet af 1. halvår 2004 har arbejdsstyrken dog også udvist en lille stigning. Som følge af revision af beskæftigelsestallene for 1. kvartal er arbejdsstyrkevæksten på årsbasis i 2004 mindre end skønnet i augustredegørelsen.
På baggrund af de foreløbige nationalregnskabstal kan opgøres yderligere en mindre stigning i arbejdsstyrken i 3. kvartal.
| Figur 4.4a. Udviklingen i arbejdsstyrken | Figur 4.4b. Erhvervsfrekvens for unge og ældre som opgjort fra AKU-statistikken |
 |
 |
Anm.: Erhvervsfrekvensen for de respektive aldersgrupper er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Der er foretaget egen sæsonkorrektion.
Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM's databank og egne beregninger.
Som udgangspunkt må arbejdsstyrken forventes at udvise en vis konjunkturfølsomhed, som primært afspejler, at der særligt blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen afhænger af beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der ganske vist er behæftet med en væsentlig statistisk usikkerhed, peger på en vis nedgang i erhvervsdeltagelsen blandt de 15-29-årige i 2002 og 2003, [7] jf. figur 4.4b. Det taler for, at denne gruppe formentlig har bidraget negativt til udviklingen i arbejdsstyrken i de seneste to år, mens der omvendt i 2004, 2005 og 2006 kan formodes at komme et positivt bidrag til væksten i arbejdsstyrken.
Erhvervsdeltagelsen er øget blandt de ældre og navnlig for de 50-59-årige som følge af reformer af tilbagetrækningsordninger, herunder især overgangsydelsen.
Den underliggende demografiske tendens til fald i arbejdsstyrken skønnes i store træk modsvaret af tidligere gennemførte reformer og nedgang i tilgang til førtidig tilbagetrækning i slutningen af 1990'erne, jf. tabel 4.4 og Finansredegørelse 2004.
Tabel 4.4. Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2004-2006
| 2004 | 2005 | 2006 | 2004-06 | |
| 1. Demografi | -8 | -9 | -10 | -27 |
| 2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet | 12 | 9 | 3 | 24 |
| Konjunkturer mv. | 2 | 2 | 9 | 12 |
| Arbejdsstyrken | 6 | 1 | 2 | 9 |
Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring i arbejdsstyrken ikke summer til i alt. Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2003. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelse, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne, samt virkningen af "Flere i arbejde" og lavere skat på arbejdsindkomst. Desuden indgår effekt af et generelt øget uddannelsesniveau.
Kilde: Egne beregninger.
Udviklingen i antallet af AF-aktiverede kan endvidere bidrage til at forklare den lille stigning i arbejdsstyrken i 2003. Antallet af AF-aktiverede faldt 9.000 personer fra 2002 til 2003. Det kan umiddelbart give anledning til en stigning i den opgjorte arbejdsstyrke, hvilket skyldes, at AF-aktiverede personer ikke indregnes i den registrerede ledighed og kun indgår i beskæftigelsen - og dermed arbejdsstyrken - i det omfang, de kommer i støttet beskæftigelse. I 2004 kan et stigende aktiveringsomfang derfor også alt andet lige påregnes at trække i retning af at reducere stigningen i arbejdsstyrken.
Ledighed og kapacitetspres
Den registrerede ledighed, der i december 2003 nåede op på 184.000 personer, er siden årsskiftet faldet med knap 11.000 personer til godt 173.000 i september 2004, jf. figur 4.5a. Der ventes også fald i ledigheden i årets sidste måneder. I gennemsnit skønnes ledigheden i 2004 at udgøre 175.000 personer. Dette skøn er uændret i forhold til augustredegørelsen. Nedgangen i ledigheden igennem 2004 afspejler i første omgang blandt andet et øget aktiveringsomfang samt i mindre grad en tiltagende beskæftigelse.
Nedgangen i ledigheden skønnes at fortsætte i 2005 og 2006, således at ledigheden på årsbasis udgør 155.000 personer i 2005 og 148.000 personer i 2006. Skønnet for 2005 er uændret i forhold til augustvurderingen. Baggrunden for den fortsatte nedgang i ledigheden er en stigende beskæftigelse.
I 2006 skønnes dermed, at ledigheden når ned på et niveau, der - når der korrigeres for udviklingen i AF-aktiveringen - svarer til det historisk lave niveau i 2001 og 2002, jf. figur 4.5a.
| Figur 4.5a. Nye og gamle forløb for ledig- hed og AF-aktivering+ledighed |
Figur 4.5b. Ledighed og varighed |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Antal personer berørt af ledighed er skaleret til at svare til den registrerede ledighed i 1. kvartal 2000.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler kun i mindre grad, at flere er blevet berørt af ledighed, og i højere grad at den gennemsnitlige ledighedsperiode er blevet længere, hvilket formentlig i nogen grad kan tilskrives, at virksomhederne har været mere tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere, jf. figur 4.5b. I 2004 har længden af den gennemsnitlige ledighedsperiode været aftagende.
Udviklingen i antallet af AF-aktiverede og registrerede ledige under ét kan ses som et bedre mål for de konjunkturbetingede ændringer i ledigheden end udviklingen i den registrerede ledighed alene. Det skyldes, at en ledig, der AF-aktiveres, i aktiveringsperioden ikke bliver medregnet i den registrerede ledighed.
Faldet i beskæftigelsen fra udgangen af 2001 til udgangen af 2003 har været mindre end stigningen i den registrerede ledighed. Det skal ses i lyset af, at antallet af AF-aktiverede er faldet ganske betragteligt fra ca. 46.000 ved udgangen af 2001 til ca. 31.000 ved udgangen af 2003. Det er udtryk for, at den konjunkturbetingede forøgelse af ledigheden i denne periode er noget mindre, end udviklingen i den registrerede ledighed umiddelbart tilsiger.
En del af faldet i antallet af AF-aktiverede er relateret til implementeringen af reformen "Flere i arbejde". Med "Flere i arbejde" er aktiveringsindsatsen omlagt blandt andet med sigte på at sikre den mest direkte vej til arbejde for den enkelte, og fokus i indsatsen er blandt andet flere, men kortere aktiveringsforløb. Det vurderes, at der i implementeringsfasen har været tale om en ekstraordinær nedgang i aktiveringsomfanget.
Der er sket en væsentlig stigning i aktiveringsomfanget i løbet af 2004, hvilket alt andet lige har bidraget til nedgangen i ledigheden, særligt i første del af 2004. Stigningen er blandt andet understøttet af initiativerne i Forårspakken. Som led i Forårspakken er i AF-regi i 2. kvartal i år gennemført en kampagne for at få flere jobtræningspladser. Kampagnen vurderes at have resulteret i omtrent 6.000 flere pladser. Aktiveringsomfanget ved udgangen af 2004 vil dog være lavere end niveauet i 2002.
I 2005 og 2006 påregnes et noget mere jævnt forløb for AF-aktiveringen end forløbet igennem 2003 og 2004. Aktiveringsomfanget i 2005 og 2006 påregnes gennemsnitligt at ligge i størrelsesordenen 5.000 personer lavere end i 2002.
Antallet af ledige og AF-aktiverede under ét har udviklet sig en anelse mere gunstigt end ventet i augustredegørelse, mens stigningen i aktiveringsomfanget har været mindre end forudsat. Med baggrund i den ventede beskæftigelsesfremgang skønnes antallet af ledige og AF-aktiverede under ét at falde i 2005 og 2006, jf. figur 4.5a.
Antallet af registrerede ledige, personer i AF-aktivering samt personer på orlov fra ledighed og på overgangsydelse [8] har under ét udviklet sig forholdsvis stabilt igennem de seneste par år, jf. figur 4.6b, hvilket primært afspejler, at fortsat nedgang i antallet af personer på orlov fra ledighed og på overgangsydelse har bidraget til at modsvare stigningen i den registrerede ledighed. [9] Samlet set er gruppen reduceret fra ca. 380.000 personer i 1996 til godt 215.000 personer i 2001 og 222.000 personer i 1. halvår 2004. I takt med den ventede nedgang i ledigheden og yderligere nedgang i antallet af personer på orlov og overgangsydelse ventes størrelsen af denne gruppe under ét reduceret i 2005 og 2006.
| Figur 4.6a. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken |
Figur 4.6b. Bruttoledighed, orlov fra ledighed og overgangsydelse |
 |
 |
Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. Egen sæsonkorrektion i figur 4.6b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Den strukturelle ledighed forudsættes uændret igennem 2003 og 2004, mens der i kraft af initiativerne i "Flere i arbejde" er indregnet en gradvis nedgang på 0,1 pct.-enhed frem mod 2006, jf. figur 4.6a. Det positive ledighedsgab ved indgangen til 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske og den beregnede strukturelle ledighed) lukkes gradvist i 2004 og 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slår igennem på arbejdsmarkedet. I 2006 ventes et lille negativt ledighedsgab. Ledigheden i 2006 ligger dermed en smule under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.
Antallet af 15 til 64-årige overførselsmodtagere (fraregnet registrerede ledige og SU-modtagere) ventes at stige med 12.000 personer fra 2002 til 2006, jf. tabel 4.5. Nedgangen i antallet af overførselsmodtagere fra 2002 til 2003 kan i vidt omfang henføres til en nedgang i aktiveringsomfanget, der skønnes at stige igen i 2004 og 2005. Ophøret af tilgang til overgangsydelse bidrager i prognoseårene fortsat til at reducere antallet af overførselsmodtagere, således at antallet af overgangsydelsesmodtagere fra og med 2006 stort set er reduceret til nul.
Tabel 4.5. Overførselsmodtagere, 15-64-årige
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2006 | |
| Antal | --- Ændring, 1.000 personer --- | Antal | ||||
| Efterløn (inkl. fleksydelse) | 116 | 7 | 9 | 14 | 11 | 157 |
| Aktiverede | 79 | -13 | 4 | 4 | -2 | 72 |
| Kontanthjælp og ledighedsydelse 1) | 78 | 0 | 5 | -2 | 0 | 80 |
| Sygedagpenge og revaliderede | 95 | 0 | -1 | -1 | 0 | 93 |
| Førtidspension | 236 | 0 | -1 | -2 | -2 | 231 |
| Barsel og børnepasningsorlov 2) | 53 | 0 | 0 | -1 | 0 | 52 |
| Overgangsydelse | 16 | -4 | -4 | -4 | -3 | 1 |
| I alt | 673 | -10 | 12 | 9 | 2 | 685 |
Anm.: Tabellen dækker personer i alderen 15-64 år (angivet i 1.000 personer). Nogle af disse personer, bl.a. visse personer i aktivering (støttet beskæftigelse) og på sygedagpenge, indgår i nationalregnskabets beskæftigelsestal. Dagpenge- og SU-modtagere er ikke medtaget i tabellen. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.
1) Modtagere af kontanthjælp, der ikke er ledighedsregistrerede.
2) Barselsorloven er fra og med 2002 blevet forlænget til 1 år, og samtidig er tilgangen til børnepasningsorlov lukket.
Kilde: Danmarks Statistik, RAS og egne skøn.
Nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år (fra og med juli 2004) giver anledning til en nedgang i det samlede antal af efterlønsmodtagere i prognoseårene, mens antallet af folkepensionister omvendt stiger, [10] jf. bilagstabel B7. Antallet af efterlønsmodtagere under 65 år påregnes dog fortsat at stige og ventes at nå op på skønsmæssigt 157.000 personer i 2006 (inkl. personer på fleksydelse) mod 116.000 personer i 2002.
4.3. Løn
Lønstigningstakten for den private sektor ventes at aftage fra 3,7 pct. i 2003 til 3,4 pct. i 2004. I løbet af 2005 og 2006 ventes lønstigningerne gradvist at tage til i lyset af det ventede fald i ledigheden. For 2005 skønnes stigningstakten til 3,6 pct. og i 2006 til 3,9 pct. Dermed ventes lidt lavere lønstigninger i 2004 og 2005 end skønnet i vurderingen i august. Det skal især ses i lyset af de relativt lave lønstigninger i det seneste par kvartaler.
Siden midten af 2001 har lønstigningstakten, som opgjort i DA's kvartalsvise lønstatistik, udvist en faldende tendens fra 4,9 pct. i 2. kvartal 2001 til 2,9 pct. i 3. kvartal 2004, jf. figur 4.7a.
| Figur 4.7a. Timefortjeneste på DA- området (arbejdere og funktionærer) |
Figur 4.7b. Timefortjeneste og reference- forløb på DA-området (arbejdere) |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien "Feriefridage mv." På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.
Kilde: DA og egne beregninger.
Udviklingen dækker over en nedgang i arbejdernes lønstigningstakt fra 4,9 pct. i 2. kvartal 2001 til 3,0 pct. i 3. kvartal 2004, mens lønstigningstakten for funktionærer er aftaget fra 4,9 pct. i 2. kvartal 2001 til 2,7 pct. i 3. kvartal 2004.
De forholdsvis lave lønstigninger tyder på fleksibilitet på arbejdsmarkedet i en situation med lav inflation og ledig kapacitet. Det understøtter, at den faktiske ledighed er over det strukturelle niveau.
Den aftagende lønstigningstakt har bevirket, at forskellen mellem udviklingen i timefortjenesten på DA-området og et overenskomstbaseret referenceforløb for arbejdere er mindsket, jf. figur 4.7b.
Referenceforløbet peger i øvrigt generelt i retning af forholdsvis moderate lønstigninger i hele overenskomstperioden. Det gælder ikke mindst i perioden fra andet halvår 2004 til første halvår 2005, hvor bidraget til lønstigningen fra udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne er ret beskedent.
Den skønnede udvikling i retning af gradvist højere lønstigninger i prognoseårene skal derfor blandt andet ses i lyset af den ventede ledighedsudvikling. Den faktiske ledighed vurderes at ligge over det beregnede strukturelle niveau i 2003 og 2004. Det bidrager isoleret set til den afdæmpede lønudvikling i 2004. I løbet af 2005 og videre ind i 2006 indebærer det ventede fald i ledigheden, at gabet mellem faktisk og strukturel ledighed lukkes. Det kan medføre, at lønpresset tager til. Forventningen om, at inflationen øges fra beskedne 1¼ pct. i 2004 til op imod 2 pct. i 2005 og 2006, kan ligeledes bidrage til større lønglidning i 2005/06 end i 2004.
Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,5 pct. i 2004 og 3,7 pct. i 2005. De øvrige arbejdsomkostninger øger stigningstakten med 0,1 pct.-enhed i 2004 og omtrent 0,05 pct.-enheder i 2005 i forhold til stigningen i timefortjenesterne, jf. tabel 4.6. Både i 2004 og 2005 kan forøgelsen af de øvrige arbejdsomkostninger primært henføres til stigende satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES-bidragene stiger blandt andet som følge af arbejdsskadereformen, som gør det lettere at få anerkendt en erhvervssygdom.
For 2006 er det på nuværende tidspunkt ikke kendskab til forhøjelser af de øvrige arbejdsomkostninger for virksomhederne. Derfor forudsættes stigningen i de samlede arbejdsomkostninger og timefortjenesterne at være sammenfaldende, dvs. på 3,9 pct.
Tabel 4.6. Lønstigninger og satsreguleringsprocent
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Stigning, pct. --------- | ||||||
| Privat sektor: | ||||||
| Samlede arbejdsomkostninger pr. time | 4,3 | 4,5 | 3,9 | 3,5 | 3,7 | 3,9 |
| Timefortjeneste | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 3,4 | 3,6 | 3,9 |
| Årsløn for arbejdere | 3,5 | 3,8 | 3,5 | 3,3 | 3,5 | 3,8 |
| Årsløn for funktionærer | 4,1 | 3,8 | 3,9 | 3,3 | 3,5 | 3,8 |
| Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning | 3,3 | 2,5 | 3,7 | 3,5 | 2,7 | 3,0 |
| Timefortjeneste for offentlige ansatte | 4,2 | 2,5 | 3,4 | - | - | - |
| Satsreguleringsprocent | 3,2 | 2,7 | 3,2 | 2,9 | 2,0 | 2,1 |
Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg og løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.
Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.
På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område skønnes årslønnen (ekskl. reststigning) i den offentlige sektor at stige med 3,5 pct. i 2004, jf. figur 4.8a og 4.8b. I foråret 2005 skal der forhandles nye overenskomster for det offentlige område. [11] For den offentlige sektor som helhed er der beregningsteknisk forudsat lønstigningstakter (ekskl. reststigning) på henholdsvis 2,7 pct. i 2005 og 3,0 pct. i 2006, blandt andet i lyset af den ventede lønudvikling på det private arbejdsmarked.
| Figur 4.8a. Timefortjeneste og reference- forløb på det statslige område |
Figur 4.8b. Timefortjeneste og reference- forløb på det kommunale område |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Satsreguleringsprocenten er fastlagt til henholdsvis 2,9 pct. i 2004 og 2,0 pct. i 2005. For 2006 indebærer et første meget foreløbigt skøn en satsreguleringsprocent på 2,1 pct.
4.4. Priser
Stigningstakten i forbrugerprisindekset forventes at aftage til 1,3 pct. i 2004. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, august 2004 er skønnet over forbrugerprisinflationen i 2004 justeret en anelse ned som følge af lavere end forventede prisstigninger på varer som helhed. I 2005 og 2006 ventes en forbrugerprisinflation på henholdsvis 2,0 pct. og 1,8 pct. Inflationsudviklingen i 2005 og 2006 afspejler profilen for olieprisen, som ventes fortsat at ligge på et højt niveau i 2005 og derefter gradvist aftage i løbet af 2006.
I perioden maj-september, hvor priserne på energi er steget kraftigt, er de stigende oliepriser blevet modsvaret af aftagende priser på andre varer, således at inflationsraten samlet set har ligget stabilt på omkring 1½ pct., jf. figur 4.9a.
I oktober, hvor forbrugerprisstigningstakten er tiltaget til 1,7 pct., er udviklingen i højere grad præget af olieprisudviklingen, idet inflationsbidraget fra energi er tiltaget fra 0,4 til 0,8 pct.-enheder, jf. figur 4.9b. Omkring 0,3 pct.-enheder af den samlede inflationsstigning i oktober skal tilskrives, at virkningen af afgiftsnedsættelsen på spiritus, cigaretter mv. pr. 1. oktober 2003 er bortfaldet.
| Figur 4.9a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt |
Figur 4.9b. Dekomponering af forbruger- prisinflationen |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På trods af et relativt stort inflationsbidrag fra energi holder inflationen sig på et relativt lavt niveau, og reallønsudviklingen har været som forventet. Det vurderes i stort omfang at kunne tilskrives de seneste års aftagende importpriser, hvilket til dels følger af en styrkelse af kronekursen i samme periode. Importprisudviklingen afspejles blandt andet i faldende priser på varer eksklusive energi.
Afdæmpningen i inflationen igennem 2003 og første halvdel af 2004 kan i et vist omfang også tilskrives aftagende kapacitetspres som følge af lav økonomisk vækst og tiltagende ledighed. Det beregnede outputgab har således været negativt siden midten af 2002, jf. figur 4.10a. Det har med et par kvartalers forsinkelse bidraget til et fald i den beregnede inflationstrend fra 2¼ pct. i starten af 2003 til 1¼ pct. i midten af 2004 [12].
Den tiltagende økonomisk vækst i den forløbne del af 2004 har betydet, at outputgabet skønsmæssigt lukkes i starten af 2004. Det vurderes at indebære en gradvis stigning i inflationstrenden igennem af 2005.
| Figur 4.10a. Kapacitets- og inflationspres | Figur 4.10b. Inflationen i Danmark og euroområdet |
 |
 |
Anm.: I figur 4.10a er outputgabet opgjort i pct. af BNP, mens inflationstrenden måler årlige prisstigningstakt.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) har siden midten af 2003 ligget under inflationstakten i euroområdet, jf. figur 4.10b. I oktober er stigningstakten i HICP-indekset 1,6 pct. i Danmark mod 2,4 pct. i euroområdet.
Den noget lavere inflation i Danmark sammenlignet med euroområdet skal tilskrives, at prisstigningerne på varer som helhed er væsentligt lavere i Danmark. Det gælder især fødevarer og nydelsesmidler, som i oktober sænker den danske inflationstakt med omkring ½ pct.-enhed i forhold til euroområdet. I modsat retning trækker, at den danske prisstigningstakt på tjenesteydelser ligger noget over stigningstakten i euroområdet.
Indsnævringen af inflationsspændet i oktober skyldes som nævnt, at virkningen af afgiftsnedsættelserne i oktober 2003 er bortfaldet.
Inflationsudsigter
Samlet set ligger inflationsudviklingen i 2004 lidt lavere end forventet i Økonomisk Redegørelse, august 2004, og stigningen i forbruger- og nettoprisindekset vurderes til henholdsvis 1,3 pct. og 1,5 pct. i 2004, jf. tabel 4.7.
Den i historisk sammenhæng meget lave inflation i 2004 skal tilskrives lave priser på importerede varer, hvilket som nævnt skal ses i lyset af udviklingen i den effektive kronekurs. Valutakursudviklingen har formentlig også bidraget til at sænke prisstigningerne på fødevarer. Samlet set sænker prisudviklingen på importvarer og fødevarer inflationen med 0,3 pct.-enheder i 2004.
Den økonomiske afmatning i Danmark frem til sommeren 2003 må også vurderes at have mindsket det indenlandske inflationspres, jf. figur 4.10a. Sammenlignet med 2003 skønnes over halvdelen af faldet i inflationen i 2004 at kunne tilskrives faldende underliggende inflation, som angiver et mål for den indenlandske markedsbestemte inflation.
Udviklingen har desuden været sammenfaldende med afgiftsnedsættelser på spiritus, cigaretter mv. (gældende pr. 1. oktober 2003), hvilket har reduceret inflationen med omkring ¼ pct.-enhed.
Disse forhold har samlet set mere end opvejet prisstigninger på energi, som bidrager med 0,3 pct.-enheder til inflationen, og holdt den samlede forbrugerprisinflation på et lavt niveau i 2004.
Tabel 4.7. Prisudvikling og forklarende faktorer
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| --------- Stigning, pct. --------- | ||||||
| EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) | 2,3 | 2,4 | 2,0 | 1,1 | 1,9 | 1,7 |
| Forbrugerprisindeks | 2,4 | 2,4 | 2,1 | 1,3 | 2,0 | 1,8 |
| Afgifter, bidrag | 0,0 | -0,1 | -0,2 | -0,3 | -0,2 | -0,1 |
| Nettoprisindeks | 2,4 | 2,5 | 2,3 | 1,5 | 2,2 | 1,9 |
| --------- Vækstbidrag, pct.-enhed --------- | ||||||
| Fødevarer | 0,5 | 0,3 | 0,2 | -0,1 | 0,2 | 0,2 |
| Energi | -0,1 | 0,1 | 0,2 | 0,3 | 0,3 | -0,2 |
| Husleje og off. takster | 0,9 | 0,8 | 0,8 | 0,8 | 0,7 | 0,7 |
| Importvarer, ekskl. energi | 0,2 | 0,0 | -0,2 | -0,2 | 0,1 | 0,1 |
| Underliggende inflation | 0,9 | 1,3 | 1,3 | 0,7 | 0,9 | 1,1 |
| --------- Stigning, pct. --------- | ||||||
| Enhedslønomkostning 1) | 2,2 | 1,3 | 1,8 | 1,0 | 2,1 | 2,0 |
| Lønkvote, pct. af BVT 1) | 67,1 | 66,9 | 66,5 | 66,1 | 66,0 | 65,4 |
| Outputgab, pct. af BVT | 1,6 | 0,1 | -1,2 | -0,3 | 0,5 | 0,6 |
1) Opgjort for de private byerhverv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2005 ventes forbrugerprisinflationen at stige til 2,0 pct., hvilket er en opjustering på 0,2 pct.-enheder sammenlignet med prognosen i august. Det skyldes, at olieprisen på årsbasis ventes at stige med omkring 7½ pct. til 245 kroner i 2005, hvilket er en opjustering på ca. 30 kroner i forhold til augustvurderingen. Inflationsbidraget fra energi er i denne sammenhæng opjusteret fra 0,1 til 0,3 pct.-enheder.
Udover udviklingen i energipriserne skyldes den tiltagende inflation i 2005 to forhold. Først og fremmest øges bidraget fra den underliggende inflation med 0,2 til 0,9 pct.-enheder. Stigningen i den underliggende inflation kan henføres til indsnævringen og lukningen af outputgabet i prognoseperioden. Outputgabet, som har været negativt i 2003/04, ventes at udgøre 0,5 pct. af BNP i 2005 - en indikation af knap produktionskapacitet og begyndende mangel på ledig arbejdskraft. Dertil kommer, at væksten i enhedslønomkostningerne tiltager i 2005.
I 2006 ventes inflationspresset at tiltage yderligere, og bidraget fra den underliggende inflation øges til 1,1 pct.-enhed. En vis normalisering af olieprisen i 2006 bidrager dog til at mindske forbrugerprisinflationen, som i 2006 ventes at aftage til 1,8 pct.
Skattestoppets fastfrysning af afgiftssatser indebærer, at afgifterne reducerer forbrugerprisinflationen med henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.-enheder i 2005 og 2006. Det lidt højere bidrag i 2005 skyldes, at energiafgifternes dæmpende effekt på inflationen øges i perioder med høje prisstigninger på energi.
Usikkerheden omkring inflationsudviklingen i 2005 og 2006 knytter sig blandt andet til vurderingen af det indenlandske kapacitets- og inflationspres. En efterspørgselsvækst, som bliver stærkere end ventet, kan bidrage til at løfte den underliggende inflation yderligere. Derudover er olieprisen en kilde til usikkerhed i inflationsskønnene.
Inflationen i Danmark forventes i de kommende år at ligge på linje med euroområdets samt overholde ECB's mellemfristede målsætning på højst 2 pct. inflation. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.
Footnotes
[1] På grund af skudår vil der være én ekstra arbejdsdag i 2004. Samtidigt falder flere af de arbejdsgiverbetalte helligdage i weekenden. BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage i 2004 er meget usikker og anslås til at være omkring ¼ pct.-enhed. I 2005 er der ligeledes flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt kalenderår.
[2] I 2006 er der omtrent samme antal arbejdsdage som i et gennemsnitligt kalenderår, hvorfor BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage i 2004 og 2005 ophører.
[3] Hertil kommer et aktivitetsbidrag fra suspensionen af SP-bidraget på 0,1 pct. af BNP samt aktivitetsvirkningen af regeringens boligpolitiske initiativer, der ligeledes skønnes til 0,1 pct. af BNP, jf. kapitel 5.
[4] Dette er de såkaldte flash-tal, der er forbundet med en betydelig grad af usikkerhed.
[5] Arbejdstidsregnskabet (ATR), der senest er offentliggjort for 4. kvartal 2003, viste allerede i 4. kvartal 2003 en højere beskæftigelse i forhold til samme kvartal året, mens de andre beskæftigelsesstatistikker på dette tidspunkt fortsat viste en lavere beskæftigelse i forhold til samme kvartal året før.
[6] Nationalregnskabets kvartalsmæssige beskæftigelsestal offentliggøres i øjeblikket kun opdelt på offentlig og privat sektor, men ikke fordelt på erhverv.
[7] Det kan skyldes, at det i en lavkonjunktur kan være vanskeligere at finde studenterarbejde, eller at flere måske forlænger deres uddannelse eller vælger at tage en uddannelse som følge af begrænsede jobmuligheder. Og vice versa i en højkonjunktur.
[8] Overgangsydelse kunne frem til og med 1996 tildeles 50 til 59-årige langtidsledige A-kasse medlemmer. Tilgang til overgangsydelse blev lukket i 1996.
[9] Forlængelsen af barselsorloven (og ophør for tilgang til børnepasningsorlov) fra og med 2002 bidrager til at reducere antallet af personer på børnepasningsorlov fra ledighed. I 2001 var der godt 6.000 personer på børnepasningsorlov fra ledighed, mens tallet i 2003 var godt 2.000 personer. Til sammenligning var tallet ca. 21.000 personer i 1995.
[10] Antallet af 65- og 66-årige efterlønsmodtagere vil således være reduceret til nul fra midten af 2006 mod ca. 56.000 personer i 2003. Det afspejler, at de 65- og 66-årige, der i dag er efterlønsmodtagere, i løbet af de næste to år vil blive afløst af 65- og 66-årige, der (i kraft af nedsættelsen af folkepensionsalderen) vil være folkepensionister frem for efterlønsmodtagere.
[11] På det kommunale område er der er den 3. december 2004 indgået en delaftale om det første år i den kommende overenskomstperiode, dvs. perioden 1. april 2005 til 31. marts 2006. Aftalen indebærer blandt andet, at de kommunalt og amtsligt ansatte pr. 1. april 2005 rykkes et løntrin op, og at der også indbetales pensionsbidrag i den dagpengeberettigede periode i forbindelse med barsels-, adoption eller børnepasningsorlov. De samlede udgifter udgør ca. 1,5 pct. af lønsummen.
[12] Inflationstrenden er beregnet med udgangspunkt i et såkaldt trimmet prisindeks, dvs. at outliere - de største månedlige prisstigninger/fald - sorteres fra. Resultatet bliver en mere stabil inflationstakt, hvis bevægelser i højere grad afspejler den underliggende trend i prisudviklingen frem for midlertidig udsving i visse prisindeks (eksempelvis olieprisrelaterede energiprisstigninger).
