1.1. Appendiks: Resumé af prognosen og dens ændringer

Vurderingen om et moderat opsving i dansk økonomi har ikke ændret sig i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003. Den reale BNP-vækst i 2004 skønnes at gå op til 2,2 pct. efter en vækst på kun 0,4 pct. i 2003. I 2005 skønnes væksten at blive forøget til 2,5 pct.

De nye skøn betegner kun marginale ændringer af vækstbilledet i forhold til decemberredegørelsen. For 2004 og 2005 er der sket en opjustering på henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.-enheder. Væksten i 2003 på 0,4 pct. ifølge det foreløbige nationalregnskab svarer til skønnet i december.

Hovedårsagerne til den betydelige forøgelse af væksten fra 2003 til 2004 og 2005 er en forbedring af den internationale konjunktur, den lave rente samt nedsættelserne af indkomstskatten mv. Hertil kom­mer forøgelsen af antallet af arbejdsdage i 2004.

Forårspakkens fremrykning til midten af 2004 af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst og de tidligere besluttede investeringstiltag samt suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 indebærer, at det finanspolitiske bidrag til den økonomiske aktivitet bliver større end forudsat i december.

Forårspakken har helårsvirkning i 2004. Effekten opvejes dog delvis af, at væksten i eksporten i 2004 er blevet justeret ned, og at skønnet over olieprisen er sat op. Dollarkursen har i de første måneder af året været lavere end ventet, men har siden rettet sig, og skønnet for årsgennemsnittet for dollarkursen er kun justeret lidt ned i 2004.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til decemberredegørelsen fremgår af de tolv figurer A.1a-6b og tabel A.1.

Den reale vækst i det private forbrug skønnes at gå op fra 1,1 pct. i 2003 til 3,6 pct. i 2004 stimuleret af indkomstskattenedsættelserne mv., den lave rente og de stadig voksende ejerboligpriser, hvortil kom­mer mulighederne for at optage afdragsfrie lån.

Forbrugsskønnet for 2004 er blevet sat op med 0,6 pct.-enheder som følge af navnlig Forårspakken. I 2005 ventes det private forbrug at stige med 3,0 pct. på grund af en fortsat god vækst i de reale disponible indkomster og en forøgelse af forbrugskvoten. Der er sket en opjustering af næsten samme størrelse som for 2004 som følge af en stigning i forbrugskvoten på grund af blandt andet større vækst i huspriserne.

Det offentlige forbrug ventes på grundlag af finansloven og kommuneaftalerne at vokse realt med 0,7 pct. i 2004. I 2005 forudsættes en vækst på 0,5 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.

Tabel A.1. Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

2) Ekskl. skibe og fly samt energi.

3)  Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

Den skønnede vækst i de  offentlige investeringer i 2004 er opjusteret til godt 8 pct. navnlig som følge af, at niveauet i 2003 blev lavere end påregnet, hvortil kommer fremrykninger af investeringer i medfør af Forårspakken.

Investeringerne i boligbyggeri skønnes i 2004 at vokse med 3 pct. efter en forøgelse på knap 8 pct. i 2003. Væksten i 2004 er sat lidt op på grund af Forårspakkens fremrykning af boligpolitiske initiativer og opjusteringen af væksten i boligpriserne. I 2005 regnes med et fald i boliginvesteringerne på 2 pct., hvilket afspejler profilen i det støttede byggeri og den ventede rentestigning.

Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning med vurderingen i december af skøn­nene for 2004 og 2005 på udvalgte områder

4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B17.

5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.

6) Revideret opgørelse i forhold til decemberredegørelsen.

Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Stigningen i prisen på private enfamiliehuse skønnes at blive 4½ pct. i 2004 og 2½ pct. i 2005. Det er – navnlig for 2004 – en opjustering i forhold til december. Det skyldes blandt andet, at ejendomsmarkedet i vinterhalvåret har været livligere end ventet, formentlig påvirket af den lidt lavere rente og en større udbredelse af afdragsfrie lån end ventet.

Erhvervenes faste investeringer skønnes at vokse med 3,4 pct. i 2004 og med 5 pct. i 2005. Det er i begge år en opjustering på ca. 2 pct.-enheder. Det skal ses på baggrund af den højere BNP-vækst, hvortil kommer, at faldet i 2003 var mindre end vurderet i december.­

Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse realt med 2,8 pct. i 2004 efter en stigning på kun 0,3 pct. i 2003. I 2005 skønnes eksportvæksten at gå op til 5,1 pct. som følge af den ventede, gradvise forbedring af den internationale konjunktur. For industrieksporten skønnes den reale vækst at blive 4 pct. i 2004 og godt 5 pct. i 2005 efter et fald på 1,5 pct. i 2003. I alle tre år er væksten i industrieksporten langsommere end markedsvæksten, og der tabes således markedsandele.

Den skønnede vækst i eksporten i 2004 er justeret ned med 1,1 pct.-enhed blandt andet som følge af et lavere niveau ved indgangen til året end ventet. Derimod er eksportvæksten i 2005 justeret lidt op, ligesom eksporten i 2003 som helhed lå noget højere end vurderet i december.

Den betydelige forøgelse af stigningen i efterspørgslen i 2004 og 2005 vil trække en vækst i importen med sig. Således skønnes der en real vækst i den samlede import af varer og tjenester på 4,3 pct. i 2004 og 5,4 pct. i 2005 efter et fald på 0,4 pct. i 2003. Importvæksten i 2004 og 2005 er opjusteret med henholdsvis 0,5 og 1,3 pct.-enheder. Derimod var importen i 2003 en del lavere end vurderet i december.

Skønnene indebærer, at uden­rigshandlen i 2004 vil yde et negativt bidrag til BNP-væksten på 0,5 pct.enheder, mens den i 2005 ventes at virke stort set neutralt. I 2003 var der et positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen på 0,3 pct.-enheder, hvor der i december regnedes med et negativt bidrag af omtrentlig samme størrelse.

Udviklingen i beskæftigelsen vurderes at være vendt som følge af fremgangen i produktionen. Efter et fald i den samlede beskæftigelse på 23.000 personer (0,8 pct.) i 2003 skønnes der således at ske en stigning på knap 11.000 personer i 2004 og godt 21.000 personer i 2005. Heraf ventes i begge år 2-3.000 personer at finde sted i det offentlige.

Faldet i beskæftigelsen hørte op i midten af 2003. For 2003 som helhed var reduktionen af beskæftigelsen 12.000 personer mindre end vurderet i december, hvor der kun forelå helt foreløbige tal for de tre første kvartaler af 2003

Arbejdsstyrken skønnes at vokse med henholdsvis 11.000 og 3.000 personer i 2004 og 2005. Den forholdsvis store vækst i 2004 skyldes i høj grad, at niveauet i slutningen af 2003 var ret højt.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer et årsgennem­snit for ledigheden på 171.000 personer i 2004 (5,9 pct. af arbejdsstyrken), hvilket vil være det samme som i 2003 I 2005 forudses et fald til 152.000 personer (5,3 pct. af arbejdsstyrken). Den sæsonkorrigerede ledighed har været faldende siden december 2003.

Skønnene for arbejdsmarkedet er ikke ændret væsentligt i forhold til decemberredegørelsen. De største revisioner er, at ledigheden i 2005 er reduceret med godt 7.000 personer, mens beskæftigelsesfremgangen er opjusteret.

Blandt andet på grundlag af de indgåede overenskomster ventes der at ske en moderat reduktion af stigningen i timelønnen fra 3,8 pct. i 2003 til 3,5 pct. i 2004. I 2005 skønnes stigningen i timelønnen igen at gå op til 3,8 pct., som følge af det strammere arbejdsmarked. I alle tre år er lønstigningen i Danmark dermed hurtigere end i udlandet.

Skønnet over stigningen i timelønnen i 2004 er justeret ned med 0,2 pct.-enheder, mens stigningen i 2004 er justeret op med 0,1 pct.enhed.

Stigningen i forbrugerpriserne har været historisk lav i de første måneder af 2004. Det skyldes blandt andet afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003, skattestoppet og den lave dollarkurs. For 2004 som helhed er den skønnede forbrugerprisstigning justeret ned med 0,3 pct.-enheder til 1,5 pct. I 2005 ventes en videreførelse af den lave prisstigningstakt (1,7 pct.) som følge af blandt andet en fortsat ret lav underliggende inflation og skattestoppet.

Der imødeses fortsat solide overskud på betalingsbalancen. I 2004 skønnes et overskud på ca. 42 mia. kr. (2,9 pct. af BNP). Den relativt store reale stigning i importen modvirkes af en ventet forbedring af bytteforholdet. I 2005 påregnes overskuddet at stige til knap 45 mia. kr.

På denne baggrund skønnes den samlede nettogæld til udlandet at falde fra 15 pct. af BNP ultimo 2003 til 6½ pct. af BNP ved udgangen af 2005. Udlandsgælden er blevet revideret betydelig ned i forhold til tidligere opgørelser. Således er gælden ultimo 2002 nu opgjort til at være 4,3 pct.-enheder af BNP mindre end det tal, der forelå ved udarbejdelsen af decemberredegørelsen.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2004 skønnes at stige fra 16,7 mia. kr. i 2003 til 18,1 mia. kr. i 2004 og 26,1 mia. kr. (1,7 pct. af BNP) i 2005.

I 2004 er overskuddet nedjusteret med 2,6 mia. kr. Det skyldes blandt andet en ændret periodisering af indtægterne fra Nordsøen i forhold til det tidligere forudsatte, jf. kapitel 5. Den umiddelbare budgetvirkning af Forårspakkens fremrykning af skattenedsættelserne modsvares af højere skattebetalinger som følge af suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing.

Overskuddet i 2005 er justeret op med 4,6 mia. kr. som følge af blandt andet sus­pensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing og den lidt bedre konjunkturudvikling end ventet i december.

Dermed vil den samlede offentlige bruttogæld (ØMU-definition) falde fra 44,8 pct. af BNP ultimo 2003 til 39,8 pct. ved udgangen af 2005. Historiske revisioner af ØMU-gælden tilbage til 1992 har i gennemsnit medført en opjustering af gælden i de enkelte år på 26 mia. kr. eller ca. 2½ pct. af BNP.