1. Sammenfatning

1. Sammenfatning

1.1 Indledning

Vækstudsigterne er ikke ændret væsentligt siden december, men den tidligere usikkerhed om, hvornår vendepunktet ville indtræde, er nu afløst af mere klare tegn på fremgang.

Privatforbruget er steget mærkbart siden midten af 2003, ligesom erhvervsinvesteringerne og især boliginvesteringerne viser fremgang. Den negative udvikling i beskæftigelsen synes at være bremset op, og den registrerede ledighed er faldet svagt gennem de seneste måneder, jf. figur 1.1.

Figur 1.1a. Vækst i den indenlandske efterspørgsel og beskæftigelsen (kv./kv.)	Figur 1.1b. Antal ledige og AF-aktiverede

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De tilgængelige konjunkturindikatorer i kombination med bl.a. Forårspakken peger ret entydigt på, at det moderate opsving kan tage yderligere fart gennem 2004. Efter et svagt 2003, hvor væksten i produktionen udgjorde 0,4 pct., skønnes således en fremgang i BNP på 2,2 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005. Væksten understøttes navnlig af lave renter, tiltagende vækst i udlandet og høj vækst i de disponible realindkomster blandt andet som følge af lavere skat.

Finanspolitikken for 2004, inklusive alle initiativer i Forårspakken, jf. boks 1.1, giver et af de største anslåede aktivitetsbidrag i de seneste 10 år, og skønnes at kunne reducere den registrerede ledighed med op imod 22.000 personer frem mod udgangen af 2004. Heraf kan ca. 6.000 tilskrives en styrket aktiveringsindsats i Forårspakken.

Boks 1.1. Initiativer i Forårspakken

Den besluttede nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst fremrykkes, så den får fuld virkning fra i år. Fremrykningen øger umiddelbart de disponible indkomster med ca. 4 mia. kr. i 2004 og 2½ mia. kr. i 2005, oven i de skattenedsættelser, som var indeholdt i Finansloven for 2004. Indbetalinger til den tvungne Særlig Pensionsopsparing suspenderes med virkning for hele 2004 og 2005. Dermed øges de disponible indkomster yderligere med ca. 4 mia. kr. pr. år. Udmøntningen af den resterende del (570 mio. kr.) af den pulje til social- og sundhedsformål, der blev afsat i forbindelse med aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst, fremrykkes til 2004. Tidligere er der af puljen udmøntet 430 mio. kr. til en supplerende pensionsydelse til folkepensionister. Det offentligt støttede boligbyggeri øges, herunder ved at fremrykke investeringsrammen til opførelse af privat udlejningsbyggeri. På blandt andet trafik- og kulturområdet fremrykkes offentlige investeringer. Den samlede aktivitetsvirkning af de nye initiativer udgør godt 2½ mia. kr. i 2004 og 2005. De kommunale anlægsbudgetter for 2004 indebærer en aktivitetsstigning på 1,3 mia. kr. i forhold til det forudsatte ved kommuneaftalernes indgåelse. De nye initiativer og det forhøjede niveau for de kommunale anlægsinvesteringer indebærer en aktivitetsvirkning, der er knap 4 mia. kr. større end oprindelig forudsat. Som led i indsatsen for at styrke virksomhedernes betingelser for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, afsættes en pulje på i alt 100 mio. kr. i 2004 og 2005 til efteruddannelse af kortuddannede på strategiske beskæftigelsesområder, og der sættes ind med styrket danskundervisning for læse- og stavesvage beskæftigede. For at give de ledige relevante tilbud om opkvalificering, der modvirker risikoen for fastholdelse i ledighed, sættes bl.a. ind med i alt 100 mio. kr. i 2004 og 2005 til en styrket opkvalificering af kortuddannede, en konsekvent uddannelsesindsats for unge ledige kontanthjælpsmodtagere samt en smidigere adgang til optagelse på social- og sundhedsuddannelserne. Endvidere afsættes yderligere 50 mio. kr. så der i alt er 100 mio. kr. til hurtig omskoling og opkvalificering af ledige i det første ledighedsår på områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft.

Vækstbidraget kommer navnlig fra nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af året og initiativerne i Forårspakken, som umiddelbart øger husholdningernes disponible indkomster med godt 14 mia. kr. i 2004. Skattenedsættelserne på arbejdsindkomst er gennemført for at styrke arbejdsudbuddet, mens tidspunktet for nedsættelserne er fastlagt efter at fremme væksten i efterspørgslen i 2004 og 2005.

Forårspakken blev gennemført for at give mere kraft til det moderate opsving og bidrager til, at ledigheden med større sikkerhed kan forventes at falde gennem året. Forårspakken skønnes at give et vækstbidrag på i størrelsesordenen 0,3 pct. i 2004 uden at svække den offentlige gældsnedbringelse eller finanspolitikkens langsigtede sammenhængskraft. Forårspakkens bidrag til øget efterspørgsel skal ses i sammenhæng med den høje opsparing, der afspejles i det rummelige betalingsbalanceoverskud. Samtidig skal risikoen for knaphedsbetinget lønpres i 2005 ses i forhold til, at Forårspakkens initiativer isoleret set kan dæmpe væksten i den efterfølgende periode.

Ledigheden forventes at falde fra ca. 184.000 personer i december 2003 til lidt under 160.000 personer ved udgangen af året, dvs. et fald gennem året på næsten 25.000 personer.

Ved udgangen af 2005 forventes ledigheden at nå ned på et niveau, der svarer til lavpunktet omkring årsskiftet 2001/2002, når der korrigeres for aktiveringen. Det kan mere direkte teste kapacitetsgrænserne, fordi ledigheden dermed vil være lavere end det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling. Regeringens overordnede målsætning er en yderligere reduktion af ledigheden frem mod 2010 gennem fortsatte strukturpolitiske initiativer.

Lønstigningerne i Danmark forventes fortsat at ligge noget over udlandets frem mod 2005, samtidig med at lønkonkurrenceevnen er svækket som følge af de senere års fald i dollarkursen. Det har bidraget til svag dansk eksport i 2003, efter en periode hvor eksporten vandt markedsandele og fremstod særdeles robust over for det internationale tilbageslag. I forhold til euroområdet har udviklingen hidtil været balanceret, fordi de højere lønstigninger de seneste år har været ledsaget af højere produktivitetsvækst. Derfor er lønomkostningerne pr. produceret enhed vokset i omtrent samme tempo som i euroområdet i 2002 og 2003.

Internationalt er der klar vækstfremgang i USA og Asien, og de seneste oplysninger peger på, at euroområdet, herunder Tyskland, nu kan være på vej op i et lidt højere gear. Opsvinget i USA understøttes af en historisk lempelig penge- og finanspolitik. Efter en periode med lav jobvækst er der nu tegn på fald i ledigheden, men balanceproblemerne øger usikkerheden om opsvingets robusthed på lidt længere sigt. I euroområdet har væksten i sidste del af 2003 ikke været tilstrækkelig til at nedbringe ledigheden, som i vidt omfang fremstår strukturbestemt. De seneste væksttal for 1. kvartal 2004 peger på, at opsvinget er på vej op i fart.

Det globale opsving har bidraget til kraftigt stigende olie- og råvarepriser målt i dollars, men realt er priserne på råvarer stadig mindre end i 1990, og væsentligt lavere end i 1970’erne og starten af 1980’erne. Stigende råvarepriser kan være det første tegn på, at inflationspresset i verdensøkonomien vil begynde at tiltage, hvilket sammen med forventede pengepolitiske stramninger og offentlige underskud i mange store lande kan bidrage til stigende renter. Udviklingen i euroen over for dollaren er efter betydelige udsving de seneste måneder stort set på samme niveau, som forudsat i decemberredegørelsen.

Figur 1.2a. Offentlige finanser i EU-landene i 2003	Figur 1.2b. Offentlig gæld i EU-landene i 2003

1) Økonomisk Redegørelse, maj 2004.

2) EU-Kommissionen, Economic Forecast, Spring 2004.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Danmark har det næststørste overskud på de offentlige finanser i EU i 2003, jf. figur 1.2a. I de fleste andre EU-lande udestår et større behov for finans- og strukturpolitiske tilpasninger for at sikre de offentlige finansers robusthed i forhold til befolkningernes aldring. Samtidig hører den danske ØMU-gæld til blandt de laveste og ligger klart under EU-traktatens grænseværdi på 60 pct. af BNP, jf. figur 1.2b.

Overskuddet på den offentlige saldo skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2003. Overskuddet ventes at blive fastholdt på samme niveau i 2004 for herefter at stige til 1,7 pct. af BNP i 2005, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den forbedrede konjunktursituation. Forårspakken har kun begrænset betydning for den offentlige saldo i 2004 og 2005, bl.a. fordi fremrykningen af skattenedsættelserne for 2005-07 opvejes af øget skattegrundlag i medfør af suspensionen af SP-indbetalingerne.

Den strukturelle offentlige saldo, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving mv., skønnes til 1,7 pct. af BNP i 2003. Det strukturelle overskud reduceres til 1,3 pct. af BNP i 2004, blandt andet som følge af de besluttede skattenedsættelser med virkning fra begyndelsen af 2004.

Forårspakken påvirker isoleret set ikke den beregnede strukturelle saldo i 2004 og 2005, fordi virkningen af de fremrykkede skattenedsættelser modgås af de midlertidige provenuvirkninger af SP-suspensionen på 0,3 pct. af BNP. Suspension af SP medfører således større disponible indkomster og mindre skattemæssige fradrag i 2004 og 2005, som modsvares af mindre pensionsudbetalinger og dermed lavere skatteprovenu og strukturel saldo på et senere tidspunkt. Med lav vækst i det offentlige forbrug samt lavere rentebetalinger ventes den strukturelle saldo at blive forbedret til 1,4 pct. af BNP i 2005, inklusive de midlertidige provenuvirkninger som følge af suspension af SP. 

Som følge af konjunkturfremgangen forventes den faktiske offentlige saldo i 2005 at ligge inden for det målinterval på 1½-2½ pct. af BNP for det gennemsnitlige overskud frem til 2010, som overordnet skønnes at være afstemt med en holdbar finanspolitisk udvikling. 

Den strukturelle offentlige saldo skønnes i 2004 og 2005 at ligge under den nedre grænse af dette målinterval, men stram udgiftsstyring og fremgang i beskæftigelsen frem mod 2010 vil gradvist styrke den strukturelle saldo i de efterfølgende år. Den forudsatte finans- og strukturpolitik frem mod 2010 opfylder derfor fortsat de overordnede krav om finanspolitisk holdbarhed. Konkret stiller forløbet frem til 2010 bl.a. krav om stram udgiftsstyring og en yderligere strukturpolitisk indsats, som varigt kan øge beskæftigelsen med i størrelsesordenen 50-60.000 personer, jf. den opdaterede 2010-fremskrivning i den kommende Finansredegørelse 2004.

1.2 Vækstbilledet i de kommende år

Udviklingen i den internationale økonomi

De internationale konjunkturer er i fremgang, drevet af høj vækst i USA og Asien. Men euroområdet har indtil videre haltet bagefter, og der er fortsat udsigt til et relativt afdæmpet opsving blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere, herunder navnlig Tyskland. Privatforbruget har udviklet sig svagt i euroområdet, mens eksporten har vist tegn på fremgang siden midten af 2003 trods faldet i dollaren og andre valutaer over for euroen siden 2001.

Pengepolitikken er relativt lempelig og finanspolitikken stort set neutral i euroområdet, men reformprocessen på arbejds- og produktmarkederne forløber forholdsvist langsomt. De gennemførte reformer har navnlig drejet sig om at gøre pensionssystemerne mere holdbare. Strukturproblemer på arbejdsmarkedet i store dele af euroområdet og navnlig Tyskland har forhindret et væsentligt fald i ledigheden fra et højt niveau og bidrager dermed formentlig til at dæmpe forbrugstilbøjeligheden. De strukturelle problemer har formentlig også været med til at forhindre et mere udtalt fald i inflationen og dermed stillet sig i vejen for kraftigere pengepolitiske lempelser.

Figur 1.3a. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet	Figur 1.3b. Strukturel offentlig saldo i USA og euroområdet

Kilde:  EU-kommissionen, OECD og Ecowin.

Opsvinget i USA understøttes af en yderst lempelig pengepolitik, og den korte realrente er negativ. Den lave dollarrente importeres af mange asiatiske økonomier, hvis valuta er bundet til dollaren. Hertil kommer et fortsat kortfristet aktivitetsbidrag fra betydelige finanspolitiske lempelser i USA, hvor den strukturelle saldo er forringet med over 5 pct. af BNP fra 2000 til 2004.

Udviklingen i erhvervsinvesteringerne og på arbejdsmarkederne tyder dog på, at det internationale opsving er ved at blive mere robust. Erhvervsinvesteringerne vokser kraftigt i USA og Asien, og er på det seneste også taget til i euroområdet. Hvor det amerikanske opsving indtil videre har trukket færre job med sig end tidligere opsving, er der nu tydelige tegn på beskæftigelsesfremgang i USA. Ledigheden i euroområdet har ligget konstant siden foråret 2003.

Opsvinget i den internationale økonomi har ført til fornyet fremgang i verdenshandelen, som understøttes af en kraftig genoplivning i IKT-sektoren. Hertil kommer, at verdensøkonomien bliver trukket op af en bemærkelsesværdig kraftig vækst i Kina, understøttet af markedsåbningen efter Kinas indtræden i verdenshandelsorganisationen WTO i 2000. Kinas importvækst (knap 44 pct. i 2003) gør, at landet er blevet en vigtig regional vækstmotor i Asien. USA's og EU's eksport til Kina er i lige så hastig fremgang, om end Kinas betydning for disse landes samlede eksport endnu er begrænset.

Det globale opsving har øget efterspørgslen efter halvfabrikata og råvarer og dermed bidraget til kraftigt stigende priser på disse produkter. Men niveauet (realt) er stadig moderat sammenlignet med 1990, og i kraft af eurostyrkelsen over for dollar siden 2001 er prisstigningerne kun i begrænset omfang slået igennem på priserne målt i kroner. Højere råvarepriser kan være et første fingerpeg om, at inflationspresset i verdensøkonomien er ved at tiltage efter en lang periode med meget afdæmpet inflation.

Pengepolitikken i USA må i lyset af den høje vækst og risikoen for fremtidigt inflationspres forventes gradvist at blive justeret tilbage til et mere normalt niveau. Tempoet i den pengepolitiske stramning vil blandt andet afhænge af, hvor hurtigt den nødvendige finanspolitiske konsolidering foretages i USA. I euroområdet har det formentlig længere udsigter inden det bliver nødvendigt at hæve renten, og der kan indtræde yderligere lempelser, hvis inflationspresset afdæmpes fx som følge af svagere vækst eller yderligere dollarfald.

De vigtigste risici i den internationale økonomi knytter sig til muligheden for højere lange renter og stigende risikopræmier, når og hvis pengepolitikken i USA strammes op. Denne risiko forstærkes, hvis underskuddet på de offentlige finanser i USA forbliver højt, og der opstår yderligere tvivl om viljen til at gennemføre den markante konsolidering, der under alle omstændigheder er nødvendig på sigt, bl.a. i lyset af befolkningsaldringen. Det rekordstore underskud på USA's betalingsbalance skaber også fortsat risiko for tilpasning i de internationale kapitalstrømme og valutakurser, som i tilfælde af yderligere dollarfald over for euroen kan få dæmpende effekt på europæisk og dansk økonomi. Prisen på råolie – der de seneste dage er steget betragteligt og aktuelt ligger ca. 20 pct. højere end forudsat i prognosen – vil også kunne dæmpe det økonomiske opsving i industrilandene, selvom olieprisen (realt) er under det halve af, hvad den var fx i 1980. De mulige virkninger på BNP og inflation vurderes af bl.a. OECD at være forholdsvis moderate.

Vækstudsigterne for USA er opjusteret til 4,2 pct. i 2004 og er stort set uændret på 3,2 pct. i 2005 med mulighed for, at væksten vil blive endnu stærkere i 2004. Præsidentvalget i november kan få betydning for den økonomiske politik, hvilket øger usikkerheden om væksten i 2005. Væksten i USA er i indeværende år primært trukket af stærk indenlandsk efterspørgsel understøttet af den lempelige finans- og pengepolitik. Desuden bidrager en stigende eksport bl.a. som følge af fald i dollarens værdi over for euro og en kraftig vækst på især asiatiske markeder.

Vækstudsigterne for euroområdet er marginalt nedjusteret i 2004 og uændrede i 2005 i forhold til decembervurderingen. En positiv vækst i sidste halvår 2003 skyldes primært en stigning i eksporten, der stimuleres mere af det globale opsving, end den dæmpes af den stærkere euro. Hertil kommer en begyndende stigning i den indenlandske efterspørgsel, idet investeringerne mod slutningen af 2003 viste fremgang. Privatforbruget holdes endnu tilbage af fortsat usikre beskæftigelsesudsigter, især i Tyskland. Foreløbige tal peger på, at væksttempoet er øget i 1. kvartal 2004. Det underbygger forventningerne om, at væksten langsomt vil tage til i takt med styrkede internationale konjunkturer og gradvis bedring i den indenlandske efterspørgsel.

Vækstbilledet i Danmark

Forventningerne til den samlede økonomiske vækst i Danmark er ikke ændret væsentligt i forhold til decembervurderingen, men drivkræfterne er vægtet lidt anderledes. Væksten ventes i højere grad drevet af den indenlandske efterspørgsel, understøttet blandt andet af Forårspakken, og i mindre grad af eksporten.

I forhold til decembervurderingen er skønnet for BNP-væksten i Danmark opjusteret med 0,1 pct.enhed i 2004 til 2,2 pct. Accelerationen i væksten sammenlignet med 2003, hvor væksten på linje med decemberskønnet var beskedne 0,4 pct., skyldes primært nedsættelserne af skatten på arbejde fra begyndelsen af året og initiativerne i Forårspakken samt den lave rente og forbedringen af de internationale konjunkturer. Fratrukket vækstbidraget fra Forårspakken ville BNP-væksten skønsmæssigt være ca. 2,0 pct. i 2004, dvs. en marginalt svagere vækst end ventet i decemberredegørelsen.

Den lidt svagere BNP-vækst uden Forårspakken skyldes overvejende en nedjustering af vækstbidraget fra eksporten. Det skal ses i lyset af en afdæmpet eksport i begyndelsen af året og en svag udvikling i ordreindgang og ordrebeholdninger. Da skønnet på eksportmarkedsvæksten i 2004 samtidig er justeret en anelse op, er der således udsigt til et lidt større markedsandelstab for dansk eksport end tidligere ventet.

Derimod skønnes den indenlandske efterspørgsel at vokse hurtigere end i decembervurderingen. Væksten i privatforbruget er således opjusteret med 0,6 pct.enheder til 3,6 pct. i 2004. Det skyldes navnlig fremrykningen af indkomstskattenedsættelserne og den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP-ordningen, som blev gennemført som led i Forårspakken.

Figur 1.4a. BNP-vækst	Figur 1.4b. Vækstbidrag

Kilde:  Danmarks Statistik og egne skøn.

Desuden skønnes erhvervsinvesteringerne at vokse med 3,7 pct. i 2004, hvilket er en opjustering på godt 2 pct.enheder. Det skal ses på baggrund af, at faldet i 2003 var mindre end vurderet i decemberredegørelsen, og at der ventes en lidt højere BNP-vækst.

Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi

	2003		2004		2005
	Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
BNP	0,4	0,4	2,1	2,2	2,3	2,5
Privat forbrug	1,2	1,1	3,0	3,6	2,5	3,0
Faste investeringer	-1,1	-0,4	1,5	3,7	2,4	3,4
Eksport	-0,4	0,3	3,9	2,8	4,6	5,1
Import	0,6	-0,4	3,8	4,3	4,1	5,4
	Pct. af BNP
Offentligt overskud	1,3	1,2	1,4	1,2	1,4	1,7
Betalingsbalance	2,6	2,9	3,0	2,9	3,4	3,0
	Stigning, pct.
Forbrugerprisindeks	2,1	2,1	1,8	1,5	1,7	1,7
Timefortjeneste, privat sektor	3,9	3,8	3,7	3,5	3,7	3,8
	Pct.
Rente, 10-årige statsobligationer	4,3	4,1	4,7	4,5	5,1	5,1
	1.000 personer
Ledighed	170	171	173	171	160	152

Kilde:  Danmarks Statistik, DA, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Antallet af arbejdsdage i 2004 er ca. 2 pct. højere end i 2003 som følge af, at flere helligdage falder i weekenden, og fordi 2004 er et skudår. Effekten heraf på BNP-væksten kan med betydelig usikkerhed anslås til omkring ¼ pct.enhed.

I 2005 er BNP-væksten opjusteret med 0,2 pct.enheder til 2,5 pct. Det private forbrug ventes fortsat at bidrage markant til BNP-væksten, bl.a. som følge af en pæn fremgang i de disponible indkomster. Også erhvervsinvesteringerne skønnes at understøtte væksten i 2005 med en fremgang på 3,4 pct. I takt med, at det internationale opsving tager til i styrke, ventes nettoeksporten at bidrage svagt positivt til væksten i 2005.

Væksten oversteg allerede i 4. kvartal 2003 økonomiens underliggende potentiale, som anslås til omkring 2 pct. p.a., og dette ventes at fortsætte i 2004 og 2005. Dermed vil væksten føre til højere beskæftigelse og faldende ledighed.

Niveauet for den registrerede ledighed var en anelse højere ved udgangen af 2003 end ventet i decemberredegørelsen, men ledigheden ventes at falde kraftigere gennem 2004 end tidligere forudsat bl.a. som følge af initiativerne i Forårspakken, jf. figur 1.5a. Det gennemsnitlige antal ledige skønnes til 171.000 personer i 2004, hvilket er 2.000 lavere end i decembervurderingen. Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler kun i mindre omfang, at flere er blevet berørt af ledighed, og i højere grad at den gennemsnitlige ledighedsperiode er blevet længere, bl.a. fordi virksomhederne har været tilbageholdende med at ansætte nye medarbejdere, jf. figur 1.5b.

Figur 1.5a. Ledighedsskøn dec. og maj	Figur 1.5b. Ledighed og varighed

Anm.: Antallet berørt af ledighed i figur 1.5b er standardiseret vha. den gennemsnitlige ledighedsgrad i 1. kvartal 2000.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ledigheden toppede ved udgangen af 2003 og er faldet med godt 5.000 personer i de første tre måneder af 2004, heraf ca. 2.500 som følge af øget aktivering. Faldet i ledigheden antages at fortsætte gennem indeværende år og ind i 2005. Ledigheden kan dermed nå ned omkring 152.000 i gennemsnit for året som helhed.

Figur 1.6a. Faktisk og strukturel ledighed	Figur 1.6b. Antal beskæftigede

Kilde:  Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det skønnede niveau for den strukturelle ledighed, hvorunder ledigheden ikke kan falde mærkbart i længere tid uden at udløse stigende inflation, forudsættes uændret fra 2003 til 2005. Den forventede udvikling i ledigheden indebærer dermed, at ledige ressourcer på arbejdsmarkedet vil virke inflationsdæmpende i 2004, men forskellen mellem faktisk og strukturel ledighed vil blive lukket i løbet af 2005, med en risiko for begyndende pres mod slutningen af prognoseperioden.

Faldet i beskæftigelsen i 2002 og første halvdel af 2003 synes ophørt i sidste del af 2003[1]. I takt med den stigende indenlandske produktion ventes beskæftigelsen at vokse med 11.000 personer i 2004, hvilket er en anelse højere end skønnet i decembervurderingen. Med fortsat tiltagende vækst i produktionen ventes beskæftigelsen at stige med 21.000 personer i 2005, hvilket er en opjustering på 3.000 personer i forhold til december. Det skyldes en større stigning i den private beskæftigelse som følge af den lidt højere vækst og forskydningen i efterspørgselssammensætningen fra eksport til indenlandsk efterspørgsel, som trækker flere jobs med sig i servicesektoren og inden for bygge- og anlægssektoren, mens der ventes en svag tilbagegang i industriens beskæftigelse. Stigningen i den offentlige beskæftigelse ventes at ligge på 3.000 personer i 2004 og 2.500 personer i 2005. Det er uændret i forhold til decemberredegørelsen.

Arbejdsstyrken har været svagt faldende eller omtrent uændret gennem det meste af 2002 og frem til 3. kvartal 2003, men i henhold til de seneste tal – som dog kan blive revideret – indtrådte en kraftig stigning i 4. kvartal 2003. På den baggrund er forudsat en fremgang i arbejdsstyrken på godt 10.000 personer i 2004 og 3.000 personer i 2005. Arbejdsstyrken ventes således at stige i en periode, hvor den demografiske udvikling isoleret set trækker i nedadgående retning. Det skyldes bl.a. virkninger af vedtagne reformer, der bl.a. påvirker erhvervsfrekvensen for ældre i den arbejdsdygtige alder og indvandrergrupper, samt en konjunkturbetinget stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de unge i takt med, at beskæftigelsesmulighederne bedres.

Forbrugerprisinflationen ventes at aftage fra 2,1 pct. i 2003 til 1,5 pct. i 2004, hvilket er en nedjustering i forhold til decembervurderingen. Faldet i inflationen i 2004 skyldes især lavere importpriser i kølvandet på styrkelsen af den effektive kronekurs. Hertil kommer afgiftsnedsættelser på sodavand, spiritus og tobak. Inflationen øges en anelse til 1,7 pct. i 2005 efterhånden som virkningerne af lavere importpriser og afgifter fortager sig, og efterspørgselspresset tager til.

Stigningen i timelønsomkostningerne i den private sektor er faldet fra 4,2 pct. i 2002 til 3,9 pct. i 2003 og anslås at ligge på 3,6 pct. i 2004, hvilket er marginalt mindre end ventet i decemberredegørelsen. Stigningstakten i 2005 skønnes at være 3,8 pct. Det afspejler overenskomstprofilen, og at der må imødeses et vist stigende pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005.

Lønstigningerne ligger fortsat noget over gennemsnittet af Danmarks handelspartnere. Forskellen opvejes kun delvist af højere produktivitetsstigninger. Lønkonkurrenceevnen er tillige svækket af stigningen i den effektive kronekurs afledt af den faldende dollarkurs over for euro. På mellemlangt sigt vil fortsat tab af lønkonkurrenceevne kunne medføre tab af beskæftigelsesmuligheder i de udlandskonkurrerende erhverv.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes at ligge på 42,1 mia. kr. i 2004 og 44,8 mia. kr. i 2005, svarende til hhv. 2,9 pct. og 3,0 af BNP. Skønnene indebærer en vis nedjustering på henholdsvis 1,9 mia. kr. og 6,2 mia. kr. i 2004 og 2005, hvilket bl.a. afspejler den større indenlandske efterspørgsel i kraft af Forårspakken. Danmarks betalingsbalanceoverskud er betydeligt i forhold til de fleste andre EU-lande, jf. figur 1.7a.

Figur 1.7a. Betalingsbalancen i pct. af BNP i 15 EU-lande, 2003	Figur 1.7b. Udlandsgælden i pct. af BNP

Kilde:  Adam-bank, EU-kommissionen og egne beregninger

Udlandsgælden er faldet fra 17¾ pct. af BNP ved udgangen af 2002 til 15 pct. af BNP ved udgangen af 2003 som følge af det løbende overskud på betalingsbalancen og værdireguleringer i udlandets favør på 9,5 mia. kr. Med fortsat store betalingsbalanceoverskud ventes udlandsgælden, med forbehold for betydelig usikkerhed om værdireguleringer, at falde til 6½ pct. af BNP ved udgangen af 2005, jf. figur 1.7b.

Usikkerhedsmomenterne i vurderingen knytter sig bl.a. til den internationale økonomi, herunder at renteniveauet kan stige mere end forventet i takt med pengepolitiske stramninger i USA og i kraft af store budgetunderskud i de store industrilande. Væksten kan også blive afdæmpet og inflationen øget, hvis den seneste tids stigning i oliepriserne varer ved, men formentlig kun moderat. Desuden kan opsvinget i Tyskland blive svagere end lagt til grund, selv om de seneste oplysninger understøtter forventningerne om fremgang. Omvendt er det heller ikke usandsynligt at væksten i Europa bliver stærkere end ventet, og måske navnlig, at finanspolitikken i Danmark i kombination med lav rente og nye lånemuligheder kan have mere ekspansive virkninger end forudsat.

I appendiks 1.1 er der givet et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til december.

Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion

	2002	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mia.kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	641,9	-0,7	-0,2	0,6	1,1	3,6	3,0
Offentligt forbrug	358,5	0,9	2,7	2,1	0,5	0,7	0,5
Offentlige investeringer	24,2	7,7	10,6	-5,0	-3,7	8,3	2,0
Boliginvesteringer	61,1	7,7	-5,3	10,5	7,8	3,0	-2,0
Erhvervsinvesteringer	197,4	6,6	6,9	4,2	-2,1	3,4	5,0
Lagerinvesteringer1)	0,7	1,0	-0,7	0,0	-0,4	0,0	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1283,8	2,4	1,0	1,9	0,1	2,9	2,5
Eksport	602,7	13,5	4,4	4,8	0,3	2,8	5,1
- heraf industrieksport	294,4	15,0	5,0	5,3	-1,2	4,0	5,2
Import	525,8	13,5	3,5	7,3	-0,4	4,3	5,4
- heraf vareimport	390,5	11,8	3,3	6,6	-1,5	5,4	5,1
Bruttonationalprodukt (BNP)	1360,7	2,8	1,6	1,0	0,4	2,2	2,5
Bruttoværditilvækst (BVT)	1163,5	3,4	1,7	0,9	0,4	1,9	2,5
- heraf i private byerhverv	771,1	3,7	2,6	0,9	0,3	2,1	2,8
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	253,1	2,5	1,2	0,7	0,2	2,1	2,3

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1.3. Nøgletal

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Realt BNP	2,8	1,6	1,0	0,4	2,2	2,5
Handelsvægtet BNP i udlandet	3,7	1,3	1,5	1,3	2,7	2,8
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	13,1	0,1	1,4	4,1	6,9	7,7
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	3,6	-2,2	-3,0	-5,3	-1,3	-0,7
Industrieksport i faste priser	15,0	5,0	5,3	-1,2	4,0	5,2
Timeløn	3,6	4,2	4,2	3,8	3,5	3,8
Forbrugerprisindeks	2,9	2,4	2,4	2,1	1,5	1,7
Kontantpris på enfamiliehuse	6,5	5,9	3,7	3,3	4,5	2,5
Eksportpriser, varer	6,1	0,1	-1,2	0,2	-0,4	-0,1
Importpriser, varer	4,4	-1,2	-1,5	-1,8	-0,8	0,6
Bytteforhold, varer	1,7	1,3	0,3	2,0	0,3	-0,7
Timeproduktivitet i private byerhverv	0,8	2,5	2,3	1,8	1,5	1,9
Real disponibel indkomst, husholdninger 1)	2,1	2,4	0,3	1,7	5,1	2,7
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.886	2.891	2.886	2.889	2.900	2.903
Beskæftigede (1.000 personer)	2.736	2.746	2.741	2.718	2.729	2.750
- heraf i privat sektor	1.914	1.922	1.907	1.886	1.893	1.912
- heraf i offentlig forvaltning og service	821	824	834	832	835	838
Beskæftigelse (stigning, pct.)	0,5	0,4	-0,2	-0,8	0,4	0,8
Ledighed (1.000 personer).	150	145	145	171	171	152
Efterlønsmodtagere (do.)	156	159	169	179	188	177
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	26	22	17	5	3	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,2	5,0	5,0	5,9	5,9	5,3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,4	4,3	4,6	5,6	5,7	5,1
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	6,7	5,8	5,2	4,1	4,5	5,1
30-årig realkreditobligation (do.)	7,4	6,7	6,3	5,4	5,4	5,9
Effektiv kronekurs (1980=100)	95,6	96,8	97,7	101,2	101,7	101,4
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia.kr.	76,2	85,5	76,9	91,7	90,5	91,2
Betalingsbalancen (do.)	18,6	40,5	27,6	40,5	42,1	44,8
Do. i pct. af BNP	1,5	3,1	2,0	2,9	2,9	3,0
Nettogæld til udlandet, mia.kr.	218,0	229,0	241,0	210,0	155,4	99,3
Do. i pct. af BNP	17,0	17,3	17,7	15,0	10,7	6,6
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia.kr.2)	32,5	37,5	21,2	16,7	18,1	26,1
Do. i pct. af BNP2)	2,5	2,8	1,6	1,2	1,2	1,7
Samlet offentlig bruttogæld, mia.kr.	641,3	633,2	642,8	625,5	618,0	602,7
Do. i pct. af BNP	50,1	47,8	47,2	44,8	42,6	39,8
Skattetryk, pct. af BNP 2)	49,6	49,9	48,9	49,1	48,9	48,4
Udgiftstryk (do.)	53,9	54,2	54,6	54,8	54,3	53,2

1) Korrigeret for aktieafkastskat og Særlig Pensionsopsparing.

2) I årene 2000-2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).    

1.3 Udfordringer for finanspolitikken

Den nye konjunkturvurdering indebærer et svagt nedjusteret gennemsnitligt ledighedsniveau for 2004 og en noget større nedjustering af ledighedsskønnet for 2005 til lidt under det anslåede niveau for den strukturelle ledighed, som forudsættes uændret fra 2003 til 2005. Samtidig er usikkerheden om, hvornår vendepunktet i ledigheden ville indtræde afløst af stadig klarere tegn på, at opsvinget er ved at bide sig fast.

Figur 1.8a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet	Figur 1.8b. Forbrugerprisinflation i Danmark og euroområdet

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger.

Konjunkturmæssigt er dansk økonomi omtrent i fase med euroområdet, men der er udsigt til et relativt stærkere opsving i Danmark i 2004 og 2005, understøttet af den hjemlige økonomiske politik, jf. figur 1.8a. Det tættere sammenfald i kapacitetsudnyttelsen fra 1998 frem til 2003 har bidraget til, at inflationstakten i Danmark i 2001-03 har ligget på linje med euroområdets, mens den i årene før lå noget højere, jf. figur 1.8b. Lønstigningstakten i Danmark er fortsat noget højere end i euroområdet. Et relativt stærkere opsving i Danmark i 2004 og 2005 kan føre til, at den rente, der importeres fra euroområdet i kraft af kronens binding til euroen, er lav i forhold til dansk økonomis behov.

Finansloven for 2004, budgetterne for kommunernes og amternes økonomi samt Forårspakken (eksklusive suspensionen af SP-bidrag) medfører tilsammen en finanseffekt på 0,6 pct. i 2004. Aktivitetsbidraget skyldes især indkomstskattenedsættelserne. Hertil kommer et anslået aktivitetsbidrag fra suspensionen af SP-indbetalinger på ca. 0,1 pct.

Danmarks Statistiks foreløbige tal for det nominelle offentlige forbrug i 2003 er lidt lavere end ventet i decembervurderingen, men fordelingen på pris- og mængdevækst afviger fra det skønnede, hvilket forklarer en vis opjustering af realvæksten i 2003, jf. figur 1.9b. Medio maj er der offentliggjort tal for de endelige kommunale regnskaber for 2003, der peger i retning af en lidt større budgetoverskridelse på det kommunale område i 2003, end Danmarks Statistiks foreløbige tal for det nominelle offentlige forbrug afspejler.

I lyset heraf forventes en vis oprevision af såvel det nominelle som det reale offentlige forbrug i 2003 i kommende offentliggørelser fra Danmarks Statistik. Den nominelle oprevision skønnes med nogen usikkerhed til i størrelsesordenen ½ mia.kr. og oprevisionen af realvæksten til i størrelsesordenen 0,1-0,2 pct.enheder i 2003[2]. Den forventede oprevision i 2003 vil ikke bære med over i skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2004, men vil trække i retning af en lavere realvækst i 2004. Da vurderingen for 2003 er baseret på Danmarks Statistiks foreløbige tal for det nominelle offentlige forbrug[3], er den forventede oprevision for 2003 ikke indarbejdet i realvækstskønnet for 2004. Den forventede oprevision ændrer ikke på, at der i 2003 er sket en klar opbremsning af stigningen i både det nominelle og reale offentlige forbrug.

Baseret på budgetstatistikken for 2004 fra Danmarks Statistik og virkningen af Forårspakken skønnes det nominelle offentlige forbrug i 2004 at være på linje med skønnet i december, ligesom realvæksten i det offentlige forbrug fortsat skønnes til 0,7 pct. i 2004, jf. kapitel 5. I 2005 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i overensstemmelse med aftalerne om finansloven for 2004 og om Forårspakken.

Finanspolitikken for 2005 tager afsæt i den seneste mellemfristede fremskrivning til 2010, jf. den kommende Finansredegørelse 2004. Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2005 er ikke fastlagt endnu. Den konkrete finanspolitiske prioritering for 2005 finder sted i løbet af 2004.

Forårspakken har suspenderet SP-indbetalinger og fremrykket allerede planlagte skattenedsættelser og offentlige investeringer til 2004-05. Forårspakken vil dermed isoleret set reducere efterspørgselsvæksten i de efterfølgende år. Denne indbyggede tilpasning kan modvirke eventuelle risici for ophedning af økonomien efter 2005.

Muligheden for, at arbejdsmarkedet kan stramme til i løbet af 2005 understreger behovet og skaber bedre forudsætninger for at gennemføre yderligere strukturpolitiske initiativer, der kan øge arbejdsudbuddet og sænke strukturledigheden. Det skal ske ved, at der sættes ind på flere fronter: bedre integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, hurtigere gennemløb i uddannelsessystemet, større fleksibilitet i tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, et mere rummeligt arbejdsmarked og mindskelse af sygefraværet. Sådanne strukturpolitiske initiativer er under alle omstændigheder påkrævede for at indfri målsætningerne i 2010-fremskrivningen og sikre finanspolitisk holdbarhed.

Overskuddet på den offentlige saldo, der skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2003, ventes at være uændret i 2004 og stige til 1,7 pct. af BNP i 2005. Stigningen i overskuddet skyldes især den forbedrede konjunktursituation og skal ses i lyset af, at fremrykningen af skattenedsættelserne for 2005-07 opvejes af øget skattegrundlag i medfør af suspensionen af SP-indbetalingerne.

Figur 1.9a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo	Figur 1.9b. Skønnet vækst i det reale offentlige forbrug

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes reduceret fra 44,8 pct. af BNP ved udgangen af 2003 til 39,8 pct. af BNP ved udgangen af 2005.

Det strukturelle offentlige overskud, som er renset for virkningerne af konjunkturudsving og andre midlertidige forhold, skønnes at falde fra 1,7 pct. af BNP i 2003 til 1,3 pct. af BNP i 2004, særlig i medfør af indkomstskattenedsættelserne og fremrykningen af offentlige investeringer i kraft af Forårspakken. Med beskeden vækst i det nominelle offentlige forbrug samt lavere rentebetalinger ventes den strukturelle saldo at forbedres til 1,4 pct. af BNP i 2005[4].

Den skønnede strukturelle saldo ventes således i 2004 og 2005 at ligge knap ½ pct. af BNP under målintervallet for det gennemsnitlige overskud frem til 2010 på 1½-2½ pct. af BNP, når der korrigeres for tekniske bidrag på 0,3 pct. af BNP som følge af suspensionen af indbetalinger til SP. Det skal blandt andet ses i lyset af den aktivitetsfremmende finanspolitik og regeringens ønske om maksimal bekæmpelse af ledigheden. Den strukturelle saldo påregnes forbedret i de efterfølgende år som følge af fortsat begrænset vækst i det offentlige forbrug, faldende nettorentebetalinger og stigende strukturel beskæftigelse.

Forudsætningen for at bevare en holdbar finanspolitisk kurs er fortsat, at de mellemfristede krav indfris til beskatning, stram udgiftsstyring og strukturpolitiske initiativer, der skaber grundlag for øget beskæftigelse. Det sikrer, at overskuddet på de offentlige finanser, som i 2005 anslås til 1,7 pct. af BNP, i gennemsnit vil ligge mellem 1½ og 2½ pct. af BNP frem mod 2010, jf. den opdaterede 2010-fremskrivning i den kommende Finansredegørelse 2004.

---

[1] I lyset af de seneste reviderede nationalregnskabstal var faldet i beskæftigelsen i 2002 og 2003 ca. 18.000 personer mindre end skønnet i decemberredegørelsen.

[2]Primo juni 2004 offentliggøres reviderede tal for det nominelle offentlige forbrug i 2003 og medio juli 2004 reviderede tal for det reale offentlige forbrug i 2003.

[3]Teknisk er det således ikke muligt at ændre tallene for 2003, der skal være i overensstemmelse med den seneste officielle nationalregnskabsopgørelse.

[4] Korrigeres for den midlertidige udvidelse af skattegrundlaget i medfør af suspensionen af SP-indbetalinger udgør den strukturelle saldo 1,0 pct. af BNP i 2004 og 1,1 pct. af BNP i 2005. Normalt korrigeres struktursaldoen ikke for regelændringer, selv når de er midlertidige.