Forrige4 af 12Næste

2. International økonomi og finansielle markeder

Det internationale opsving har siden midten af 2003 taget fart, specielt i USA og Japan, og i prognoseperioden ventes fortsat en forholdsvis høj vækst. I euroområdet og blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere synes konjunkturforbedringen indtil videre at være mere afdæmpet, særligt i Tyskland. Udviklingen i første kvartal 2004 giver dog anledning til en vis optimisme.

Efter faldet i 2001 er verdenshandel igen i fremgang, hvilket vil medvirke til, at opsvinget spredes til flere lande. Kina har været inde i en gunstig udvikling, og i Latinamerika synes de værste problemer overstået. De nye EU-medlemslande har nydt godt af udviklingen i Rusland samt udsigterne til at få andel i overførsler fra EU's støtteprogrammer. Flere af de nye EU-lande kæmper dog med store budgetunderskud.

Det internationale opsving er blevet stimuleret af et historisk lavt renteniveau i den vestlige verden og ekspansiv finanspolitik. I løbet af 2004 og 2005 skønnes væksten at aftage moderat i USA, efterhånden som effekterne af tidligere års lempelige økonomisk politik bliver mindre og de pengepolitiske renter stiger. Den ekspansive finanspolitik i USA har ført til et underskud på de offentlige finanser på 4,8 pct. af BNP i 2003, hvilket vil kræve finanspolitisk konsolidering på et tidspunkt i fremtiden. Også i Europa forudses pengepolitikken efterhånden at blive strammet.

Råvare- og energipriserne er steget, herunder prisen på råolie, blandt andet som følge af øget aktivitet i verdensøkonomien. Korrigeres for udviklingen i inflation og valutakurs svarer den nuværende oliepris i euro omtrent til prisen for tre år siden, og den er markant lavere end prisniveauet i forbindelse med oliekriserne i 1970'erne og 1980'erne.

I lyset af de forbedrede internationale konjunkturer fortsatte aktiemarkederne i begyndelsen af 2004 den stigende tendens fra 2003. I løbet af marts og april 2004 er markederne dog faldet igen, blandt andet på grund af de stigende råvare- og energipriser, samt udsigt til højere renter i kølvandet på opsvinget.

2.1. Indledning

Opsvinget i verdensøkonomien har fået øget momentum. I forlængelse af høj aktivitet i andet halvår 2003 ventes væksten i verdensøkonomien at blive 4,5 pct. i 2004 og 4,3 pct. i 2005. Genopretningen af væksten har haft en positiv effekt på verdenshandelen. Således er væksten i OECD-landenes import steget siden det globale konjunkturlavpunkt i 2001, jf. figur 2.1a.

Figur 2.1a. Årlig realvækst i BNP og import i OECD-landene	Figur 2.1b. Betalingsbalance i mia. dollars i udvalgte lande

Anm.: Figur 2.1a viser årlige procentvise ændringer udregnet for et kvartal i forhold til samme kvartal året før. I Figur 2.1b er Asien opgjort eksklusive Kina.

Kilde: Ecowin og IMF

Den seneste vækstafmatning har ikke ført til forbedring af de internationale betalingsbalanceuligevægte. USA's betalingsbalanceunderskud på ca. 500 mia. dollar modsvares af tilsvarende overskud i andre regioner, navnlig i Japan, jf. figur 2.1b. Konjunkturvurderingen indebærer, at betalingsbalanceunderskuddet i USA stabiliseres, efter en nærmest ubrudt svækkelse siden midten af 1990'erne.

I forhold til decembervurderingen er årsgennemsnittet for væksten i euroområdet i 2004 justeret marginalt med -0,1 pct.enhed, jf. tabel 2.1. For USA er der tale om en opjustering på ca. ½ pct.enhed i 2004. I 2005 ventes omtrent samme vækst i de to regioner som ved vurderingen i december.

På grund af negativ vækst i 2003 på -0,1 pct. i Tyskland samt under ½ pct. i de to andre store eurolande, Frankrig og Italien, voksede euroområdet kun med 0,4 pct. i 2003, jf. tabel 2.1. Relativt højere aktivitet i Sverige og Storbritannien hævede væksten i hele EU til 0,8 pct.

Tabel 2.1. Vækstskøn for udlandet og dansk eksportmarkedsvækst

	Gnst. 1999-2001¹⁾	2002	2003	2004		2005
				Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Pct. realvækst
USA	2,9	2,2	3,1	3,8	4,2	3,3	3,2
Euroområdet	2,6	0,9	0,4	1,8	1,7	2,3	2,3
EU	2,7	1,1	0,8	2,0	2,0	2,4	2,4
Japan	1,1	-0,4	2,7	1,7	3,4	1,5	2,3
Eksportmrk.vækst	6,4	1,4	4,1	6,6	6,9	7,7	7,7

1) Geometrisk gennemsnit pr. år.

Anm.: Industrieksportmarkedsvæksten i 2004 blev i december skønnet til 7,6 pct., men er grundet metodeskifte genberegnet i maj til 6,6 pct.

Kilde: EU-kommissionen og OECD.

Lempelig økonomisk politik, navnlig i USA, har i nogen grad dæmpet den seneste internationale vækstafmatning. Men samtidig er de offentlige finanser sat væsentligt under pres. Det forventes, at væksten i USA fastholdes på over tre pct. i 2004 og 2005, selv om der kan beregnes et relativt kraftigt negativt vækstbidrag fra den økonomiske politik. Det afspejler den forudsatte stramning af pengepolitikken og mere usikre virkninger af tidligere lempelser, jf. tabel 2.2. Vækstforventningerne forudsætter høj underliggende produktivitetsvækst i USA og en relativt afdæmpet stigning i renteniveauet.

For euroområdet ventes væksten at tage til i prognoseperioden til ca. to pct. Den økonomiske politik har været ført mindre aggressivt i euroområdet end i USA, så vækstpåvirkningen er generelt mindre. Som følge af en forventet stigning i renteniveauet, efterhånden som opsvinget tager til, kan der beregnes et negativt vækstbidrag på ca 0,5 pct.enhed fra årets økonomiske politik i 2005, jf. tabel 2.2.

Efter udarbejdelsen af de internationale forudsætninger for konjunkturvurderingen er der kommet nye nationalregnskabstal for første kvartal 2004. I USA var væksten på 4,2 pct. (annualiseret), hvilket stort set svarer til den i prognosen forventede vækst på 4,1 pct. i 1. kvartal, jf. figur 2.2a. I euroområdet overraskede væksten positivt og blev 2,4 pct. annualiseret i forhold til de forventede 1,2 pct., jf. figur 2.2a. I Japan viser den foreløbige opgørelse en vækst på 5,6 pct. i første kvartal 2004

Tabel 2.2. Bidrag til BNP-vækst og -niveau i USA og euroområdet

	USA			Euroområdet
	2003	2004	2005	2003	2004	2005
	Realvækst, pct.
BNP-vækst	3,1	4,2	3,2	0,4	1,7	2,3
Bidrag fra:	Pct.enheder
Økonomisk politik	1,0	-1,3	-2,5	0,6	-0,2	-0,2
- heraf årets politik	1,3	0,2	-1,0	0,7	0,1	-0,5
Andre faktorer	2,1	5,5	5,7	-0,2	1,9	2,5
	Pct.
Bidrag til BNP-niveau fra økonomisk politik	6,4	5,1	2,6	1,6	1,4	1,1
	Pct. af BNP
Outputgab	-2,0	-0,5	0,0	-1,2	-1,5	-1,3
	Pct.enheder
Ændring i outputgab	0,0	1,5	0,5	-1,5	-0,3	0,2

Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af multiplikatorer for finans- og pengepolitiske stød – opgjort på grundlag af ændringer i den primære strukturelle saldo samt ændringer i en sammenvejning af den korte og lange rente ved fast valutakurs – beregnet ved hjælp af OECD Interlink standardmultiplikatorer. Der medtages akkumulerede effekter siden 1999.

Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Figur 2.2a. BNP-vækst i USA og euroområdet	Figur 2.2b. Indeks for renter og valutakurser, USA og euroområdet

Anm.: Figur 2.2a viser annualiseret kvartalsvækst. Figur 2.2b viser et såkaldt MCI-indeks beregnet som et vejet gennemsnit af korte og lange nominelle renter og nominel effektiv valutakurs. Vægtningen afspejler renternes henholdsvis valutakursernes betydning for realøkonomien. Et fald i indekset indikerer mere ekspansive makroøkonomiske virkninger i form af lavere renter og/eller fald i den indenlandske valutas værdi.

Kilde: Ecowin og EU-kommissionen.

Ud over effekten af den lempelige finanspolitik i USA, har faldende renter og den svækkede dollar siden 2001 trukket i retning af højere vækst. Det vil sige, at de finansielle og valutariske vilkår er blevet mere lempelige, jf. figur 2.2b. I euroområdet peger opgørelsen på, at de finansielle og valutariske vilkår er blevet strammere, på trods af lavere renter. Det afspejler et beregnet negativt bidrag fra styrkelsen af euroen. Gradvist stigende renter ventes fra efteråret 2004 at føre til strammere monetære og finansielle vilkår i USA og senere også i euroområdet, efterhånden som inflationspresset tager til, og opsvinget viser øget styrke.

Samlet set vil væksteffekterne af den lempelige økonomiske politik i USA aftage i prognoseperioden. Skattereformen vil være næsten fuldt implementeret i løbet af andet halvår 2004, og finanslovsforslaget for finansåret 2005 indeholder ikke yderlige stimulerende tiltag.

Stigende kurser på aktiemarkederne i løbet af 2003 og ind i 2004 har blandt andet bidraget til at øge virksomheds- og forbrugertilliden. Lave olielagre, usikkerhed i Mellemøsten samt øget efterspørgsel som følge af den øgede aktivitet i verdensøkonomien har ført til stigende råvarepriser, navnlig på olie. Ultimo maj 2004 koster en tønde Brent råolie ca. 39 dollar. På grund af euroens styrkelse har prisstigningen på olie i løbet af 2004 ikke været så kraftig. Ved udgangen af maj koster en tønde råolie ca. 35 euro.

På grundlag af de seneste nationalregnskabstal for første kvartal 2004 kan det ikke udelukkes, at opsvinget i Japan og euroområdet vil være kraftigere end forudsat. Men trods forbedrede konjunkturer i verdensøkonomien er der fortsat en række risici, som kan påvirke væksten negativt.

På det mellemlange sigt må der forventes at skulle ske en tilpasning af de store underskud på både betalingsbalancen og det offentlige budget i USA. En konsolidering af de offentlige finanser vil kunne reducere væksten, men vil samtidig kunne dæmpe det opadgående pres på renten, der følger af underskuddet.

Yderligere stigninger på energi- og råvarer, herunder olie, kan virke inflationsdrivende og føre til et højere renteniveau end forudsat og påvirke blandt andet bolig- og aktiemarkederne negativt. Navnlig boligpriserne ligger højt i mange vestlige lande. Endvidere vil de offentlige underskud i mange store lande kunne bidrage til et stigende renteniveau, navnlig hvis der opstår usikkerhed om viljen til at foretage den nødvendige konsolidering for at reducere underskuddene igen.

2.2. USA

I USA blev vækstafmatningen siden slutningen 2000 imødegået af ekspansiv finans- og pengepolitik, men i løbet af 2003 synes opsvinget at have fået en mere solid grobund. Navnlig i andet halvår var vækstraterne høje, jf. figur 2.2a, og trak den gennemsnitlige årsvækst op på 3,1 pct. i 2003. Hvor væksten tidligere i forløbet var kraftigt trukket af stimulerende finanspolitik, jf. tabel 2.2., tyder stigende investeringer og eksport nu på, at opsvinget er blevet bredere funderet, jf. tabel 2.3. De store underskud på de offentlige finanser og betalingsbalancen øger dog usikkerheden om opsvingets varighed på længere sigt. I takt med den øgede efterspørgsel er importen steget, så betalingsbalanceunderskuddet i 2003 voksede til 4,7 pct. af BNP.

Tabel 2.3. BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for USA

	2002	2003	2004		2005
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
BNP-vækst	2,2	3,1	3,8	4,2	3,3	3,2
Privat forbrug	3,4	3,1	3,5	3,7	2,5	2,4
Faste investeringer	-2,6	3,9	5,8	7,4	6,2	4,3
Lagerinvesteringer¹⁾	0,1	0,0	0,4	0,3	0,6	0,3
Offentligt forbrug	4,0	3,7	1,7	2,1	2,6	2,9
Eksport	-2,4	2,0	5,0	9,2	6,1	9,6
Import	3,3	4,0	6,0	9,0	6,3	5,4
	Pct.
Forbrugerprisinflation	1,6	2,3	1,4	1,7	1,0	1,7
	Pct. af arbejdsstyrke
Ledighed	5,8	6,0	6,2	5,6	6,3	5,6
	Pct. af BNP
Betalingsbalance	-4,5	-4,7	-5,6	-5,2	-5,8	-5,0

1) Pct. af BNP.

Kilde: EU-kommissionen og egne beregninger.

Udsigten til stigende vækst i USA peger i retning af en forøgelse af det store betalingsbalanceunderskud i prognoseperioden. EU-kommissionen forventer, at underskuddet vil stige til ca. 5,2 pct. af BNP i 2004 og ca. 5 pct. i 2005 i lyset af øget import som følge af opsvinget. I forhold til vurderingen i december er betalingsbalanceunderskuddet i prognoseperioden nedjusteret med ca ½ pct.enhed.

Den høje vækst i USA, navnlig i andet halvår 2003, synes ikke at have øget beskæftigelsen, jf. figur 2.3a. Seneste data fra begyndelsen af 2004 tyder dog på, at beskæftigelsen er stigende og ledigheden faldende. En medvirkende årsag er givetvis stigende indtjening i virksomhederne, jf. figur 2.3b, der har ført til ansættelser og understøtter forventningen om fremgang i investeringerne, jf. tabel 2.3.

Figur 2.3a. Årlig ændring i antal beskæftigede og ledighed i pct., USA	Figur 2.3b. Overskudsrate efter skat, USA

Anm.: I figur 2.3a vises beskæftigelse uden for landbrug. Figur 2.3b angiver overskud efter skat i ikke-finansielle virksomheder uden for landbrug i forhold til disse virksomheders bruttoværditilvækst.

Kilde: Ecowin.

Den faldende beskæftigelse og stagnerende ledighed siden 2001, trods en høj aktivitet i navnlig 2003, har afspejlet en forholdsvis lav kapacitetsudnyttelse i USA, jf. figur 2.4a.

Figur 2.4a. Kapacitetsudnyttelse, USA	Figur 2.4b. Dekomponering af inflationen i USA

Anm.: Tallene i figur 2.4b er månedlige årsvækstrater. Kerneinflation er for USA's vedkommende inflation ekskl. bidrag fra fødevarer og energi.

Kilde: Ecowin og Bureau of Labor Statistics.

Udnyttelsesgraden er dog steget i den forløbne del af 2004. Ligeledes er beskæftigelsen begyndt at stige. Den stigende kapacitetsudnyttelse peger ligeledes i retning af øgede investeringer, jf. tabel 2.3.

Inflationsudviklingen i USA

Forbrugerprisinflationen faldt markant fra 3,0 pct. i marts 2003 til 1,7 pct. i marts 2004, jf. figur 2.4b. Det skyldes i høj grad et faldende bidrag fra energipriserne, mens priserne på fødevarer i begrænset omfang har trukket opad. Stigende priser på energi i april bidrog til at bringe inflationen op på 2,3 pct. Kerneinflationen – inflationen renset for bidrag fra energi og fødevarer – har været jævnt faldende det seneste par år, men steg en smule i marts. Inflationen forventes i gennemsnit at blive ca. 1,7 pct. i både 2004 og 2005, hvor outputgabet ventes omtrent lukket, jf. tabel 2.4. I forhold til decembervurderingen er inflationsforventningerne opjusteret en smule, blandt andet på baggrund af de lysere udsigter for beskæftigelsen.

Tabel 2.4. Inflationen i USA

	2002	2003	2004		2005
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Vækst i pct.
Forbrugerpriser	1,6	2,3	1,4	1,7	1,0	1,7

Kilde: EU-kommissionen og OECD.

Den pengepolitiske rente i USA har siden juni 2003 været fastholdt på 1,0 pct., jf. figur 2.5a. Vurderet på baggrund af den historiske sammenhæng mellem den pengepolitiske rente og konjunktursituationen er pengepolitikken særdeles lempelig, jf. figur 2.5b. Således er den korte rente ca. 1,3 pct.enheder under det normale udsvingsbånd for renten i en konjunktursituation som den nuværende, målt på inflationen og den skønnede ledige kapacitet.

Pengepolitikken forventes at forblive lempelig i første halvdel af 2004, fulgt af gradvist stigende pengepolitiske renter fra anden halvdel af 2004, i takt med stigende kapacitetsudnyttelse og faldende arbejdsløshed. I løbet af 2005 ventes yderligere pengepolitiske stramninger som følge af øget aktivitet.

Figur 2.5a. Pengepolitisk og pengemarkedsrente i USA	Figur 2.5b. Faktisk (skønnet) og beregnet kort rente i USA

Anm.: I figur 2.5b er båndet omkring den beregnede rente givet som den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem den beregnede rente og den historiske, faktiske rente. Renten ved normal kapacitetsudnyttelse angiver renten ved en inflation på 2 pct. og et outputgab på nul.

Kilde: EU-kommissionen, OECD, Nationalbanken, Ecowin og egne skøn og beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2002.

I løbet af prognoseperioden forventes den korte rente gradvist at stige fra 1,2 pct. i 2003 til 2,1 pct. i 2005 i takt med, at pengepolitikken tilpasses opsvinget, jf. tabel 2.5. Samtidig forventes den lange rente at stige fra 4,0 pct. i 2003 til 5,0 pct. i 2005, en opjustering i forhold til decembervurderingen på 0,4 pct.enheder. Opjusteringen er primært begrundet i forventningen om en hurtigere genopretning af beskæftigelsen end tidligere. De lange renter er dog fortsat lave i historisk perspektiv, hvilket især skal ses i lyset den ventede lave inflation, jf. tabel 2.5. I modsat retning kan trække, at det betragtelige strukturelle budgetunderskud forventes at fortsætte.

Tabel 2.5. Skøn for renter i USA

	2003	2004		2005
		Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Pct.
3-mdrs. pengemarked	1,2	1,2	1,3	2,0	2,1
10-årig statsobligation	4,0	4,2	4,6	4,6	5,0

Kilde: Ecowin og egne skøn

Samtidigt med det meget lave renteniveau har USA ført en særdeles lempelig finanspolitik fra 2001 til 2003, jf. tabel 2.6. I 2004 skønnes en yderligere lempelse.

Tabel 2.6. Offentlige finanser, finanspolitik og outputgab i USA

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Offentlig saldo	1,6	-0,2	-3,3	-4,8	-4,9	-4,1
Strukturel saldo	1,0	0,1	-2,9	-4,3	-4,9	-4,2
Primær strukturel saldo	3,6	2,3	-1,0	-2,6	-3,1	-2,2
Outputgab	1,9	-1,2	-2,0	-2,0	-0,5	0,0

Kilde: OECD.

Den ekspansive finanspolitik har været konjunkturmodløbende og har været ført i en periode, hvor der – målt ved output-gabet – har været overskudskapacitet i økonomien, jf. tabel 2.6. Politikken har medført et stort underskud på de offentlige finanser og må forventeligt før eller siden kræve store stramninger af finanspolitikken.

2.3. Euroområdet

Den øgede globale aktivitet har medført stigende eksport fra euroområdet fra midten af 2003 og ind i 2004. Stigningen i verdenshandelen har således modvirket effekterne af den apprecierede euro, der målt i reale termer er styrket med ca. 10 pct. i det seneste år, jf. figur 2.6a.

Forbruger- og erhvervstilliden var afdæmpet i foråret 2003, jf. figur 2.6b, men er siden forbedret, specielt inden for servicesektoren.

Figur 2.6a. Nominel og real effektiv eurokurs, 1999-2004	Figur 2.6b. Forbruger- og erhvervstillid i euroområdet

Anm.: Figur 2.6b. viser EU-kommissionens sæsonkorrigerede tillidsindikatorer.

Kilde: Ecowin og egne beregninger.

Euroområdet har i 2002 og 2003 haft lav indenlandsk efterspørgsel. I begge år var væksten i privatforbruget lav og væksten i investeringerne svækket, jf. tabel 2.7. Den forbedrede erhvervstillid sammenholdt med behovet for nyinvesteringer til at imødekomme den øgede udenlandske efterspørgsel tyder på, at omfanget af investeringer og den generelle økonomiske vækst vil stige i 2004 og 2005.

Tabel 2.7. BNP-vækst og andre økonomiske nøgletal for euroområdet

	2002	2003	2004		2005
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
BNP-vækst	0,9	0,4	1,8	1,7	2,3	2,3
Privat forbrug	0,5	1,1	1,6	1,6	2,0	2,3
Faste investeringer	-2,5	-1,0	2,4	2,4	3,0	3,6
Lagerinvesteringer¹⁾	-0,2	0,1	0,0	0,1	0,0	0,2
Offentligt forbrug	2,9	2,0	1,3	1,2	1,4	1,3
Eksport	1,3	-0,1	5,2	4,9	6,7	5,9
Import	-0,1	1,8	5,2	5,0	6,6	6,6
	Pct.
Forbrugerprisinflation	2,3	2,1	2,0	1,8	1,7	1,6
	Pct. af arbejdsstyrke
Ledighed	8,4	8,8	9,1	8,8	8,9	8,6
	Pct. af BNP
Betalingsbalance²⁾	0,9	0,4	0,8	0,6	1,0	0,5

1) Pct. af BNP.

2) Betalingsbalancen er korrigeret for intra-handel i euroområdet.

Kilde: EU-kommissionen.

Det offentlige forbrug voksede med 2,9 pct. og 2 pct. i henholdsvis 2002 og 2003. I prognoseperioden ventes en forskydning af aktiviteten fra offentligt til privat forbrug og investeringer, jf. tabel 2.7. Vækstbidraget fra nettoeksporten vurderes i 2004 og 2005 at blive omtrent nul, idet den tiltagende indenlandske efterspørgsel vil trække importen op, mens stigningen i verdenshandelen vil stimulere eksporten. Både væksten i verdenshandlen og styrkelsen af euroen må forventes at ramme landene i euroområdet forskelligt afhængig af graden af åbenhed og sammensætningen af udenrigshandelen.

Det lave renteniveau, øget indtjening samt stigende aktiekurser peger i retning af et gunstigt investeringsklima og understøtter forventningen om fremgang i investeringerne. Imidlertid er kapacitetsudnyttelsen fortsat forholdsvis lav i euroområdet, jf. figur 2.7a. Det bidrager til usikkerhed om, hvor kraftig stigningen i investeringerne vil blive. Kapacitetsudnyttelsen ventes at stige, efterhånden som opsvinget tager fart.

Figur 2.7a. Kapacitetsudnyttelse, euroområdet	Figur 2.7b. Årlig ændring i beskæftigelse i personer og ledighed i pct., euroområdet

Anm.: Figur 2.7a. angiver den procentvise udnyttelse af produktionskapaciteten. Den er konstrueret udfra tilbagemeldinger fra ledere i branchen.

Kilde: Ecowin.

Ledigheden i euroområdet synes i stort omfang strukturbestemt og har i de senere år ændret sig beskedent og med en vis forsinkelse i forhold til væksten. Således har stigningen i ledigheden i euroområdet været moderat i perioden med lav vækst i 2001 og 2002, jf. figur 2.7b. En tilsvarende forskudt og langsom reaktion i nedadgående retning forventes i forbindelse med det igangværende opsving. Ledigheden forventes at falde gradvis til et årsgennemsnit på ca. 8,6 pct. i 2005, jf. tabel 2.7.[1]

Det ventede fald i ledigheden vil medvirke til at øge de disponible indkomster og dermed det private forbrug i euroområdet. Efter tilnærmelsesvist at være stagneret de seneste to år, ventes beskæftigelsen at stige moderat hen mod 2005 i kølvandet på det internationale opsving, jf. figur 2.7b.

De offentlige finanser i euroområdet er forringet fra et underskud på 1,6 pct. af BNP i 2001 til 2,7 pct. af BNP i 2003, jf. tabel 2.8. Forringelsen skyldes primært vækstafmatningen, om end udviklingen i nogle eurolande, herunder Tyskland og Frankrig, tillige skyldes lempelser af finanspolitikken.

I 2004 vurderer Kommissionen, at euroområdets samlede budgetsaldo vil være uændret på -2,7 pct. af BNP, idet kun Belgien, Spanien og Finland ventes at ville have budgetter i overskud eller "tæt på balance". Seks lande, Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal, Holland og Grækenland, vurderes at ville overskride tre-procentsgrænsen. I 2005 vurderes budgetsaldoen forbedret marginalt med 0,1 pct.enhed til et underskud på 2,6 pct. af BNP. Den konjunkturrensede primære strukturelle saldo vurderes omtrent uændret fra 1,3 pct. af BNP i 2003 til ca. 1,2 pct. i 2004 og 2005, svarende til en stort set neutral finanspolitik i prognoseperioden.

Tabel 2.8. Offentlige finanser, finanspolitik og outputgab i euroområdet

	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Offentlig saldo	-1,6	-2,3	-2,7	-2,7	-2,6
Strukturel saldo¹⁾	-2,3	-2,5	-2,2	-2,2	-2,2
Primær strukturel saldo¹⁾	1,6	1,2	1,3	1,2	1,2
Outputgab	1,3	0,3	-1,2	-1,5	-1,3

1) Ekskl. provenu fra salg af UMTS-licenser.

Kilde: EU-kommissionen

Inflationen i euroområdet

Forbrugerprisinflationen var 1,7 pct. i marts 2004 og steg til 2,3 pct. i april, blandt andet som følge af stigende oliepriser, jf. figur 2.8a. Energipriserne er dog fortsat moderate, idet stigningen i olieprisen i dollar stort set er blevet neutraliseret af euroens styrkelse. For 2004 som helhed ventes en inflation på 1,8 pct., faldende til 1,6 pct. i 2005, jf. tabel 2.9. Dermed ligger den forventede inflation under maksimumgrænsen på 2 pct. i ECBs definition af prisstabilitet. Forventningen til inflationsudviklingen skal især ses i lyset af euroens styrkelse samt forventningerne til fortsat ledig kapacitet i euroområdet.

Tabel 2.9. Inflationen i euroområdet

	2001	2002	2003	2004		2005
				Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Vækst i pct.
Forbrugerpriser (HICP)	2,4	2,3	2,1	2,0	1,8	1,7	1,6

Kilde: EU-kommissionen.

ECB sænkede i løbet af 2003 den pengepolitiske rente to gange med sammenlagt 0,75 pct.enheder og har siden juni 2003 fastholdt renten på 2 pct., jf. figur 2.8b. Pengepolitikken i euroområdet er i lighed med pengepolitikken i USA lempelig i forhold til, hvad der er normalt for en tilsvarende inflations- og konjunktursituation, jf. figur 2.9a og 2.9b.

Figur 2.8a. Dekomponering af inflationen i euroområdet	Figur 2.8b. Pengepolitisk og pengemarkedsrente

Anm.: Tallene i figur 2.8a er månedlige årsvækstrater. Kerneinflation i euroområdet defineres som inflation ekskl. bidrag fra uforarbejdede fødevarer og energi.

Kilde: EU-kommissionen, Nationalbanken, ECB og Ecowin.

Det forventes, at ECB fastholder den pengepolitiske rente i resten af 2004 for at undgå at stramme de finansielle forhold yderligere i en situation, hvor opsvinget synes undervejs, og inflationen samtidig forventes at holde sig pænt under 2 pct. På baggrund af udsigterne for vækst og inflation ventes ECB gradvist at hæve renten med 1 pct.enhed i løbet af 2005.

Den korte rente forventes at falde svagt fra 2,3 pct. i 2003 til 2,1 pct. i 2004 og derefter at stige i løbet af 2005 til et årsgennemsnit på 2,8 pct. i takt med at de forventede pengepolitiske stramninger indtræder, jf. tabel 2.10. De lange renter vurderes samtidig at stige fra 4,1 pct. i 2003 til 4,8 pct. i 2005.

Tabel 2.10. Skøn for renter i euroområdet

	2003	2004		2005
		Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Pct.
3-mdrs. pengemarked, euroomr.	2,3	2,3	2,1	3,2	2,8
10-årig statsobligation, Tyskland	4,1	4,4	4,3	4,8	4,8

Kilde: Ecowin og egne skøn.

Figur 2.9a. Faktisk (skønnet) og beregnet kort rente, euroområdet	Figur 2.9b. 10-årige statsobligationsrenter, Tyskland og Danmark

Anm.: I figur 2.9a er båndet omkring den beregnede rente givet som den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem den beregnede rente og den historiske, faktiske rente. Renten ved normal kapacitetsudnyttelse angiver renten ved en inflation på 2 pct. og et outputgab på nul.

Kilde: EU-kommissionen, OECD, Nationalbanken, Ecowin og egne skøn og beregninger, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2002.

2.4. Andre lande

Storbritannien, Sverige og Norge

Med en økonomisk vækst på 1,6 og 2,2 pct. i henholdsvis 2002 og 2003 hører Storbritannien til de EU-lande, der har klaret sig bedst gennem den internationale afmatning. Væksten har i perioden været drevet af privat og offentligt forbrug, jf. tabel 2.11.

Siden 2001 har ledigheden været ca. 5 pct. af arbejdsstyrken og dermed tæt på det strukturelle niveau. Det niveau forventes at gælde prognoseperioden ud. Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, er forholdsvis lav og ventes at stige gradvist fra 1,4 pct. i 2003 til 1,9 pct. i 2005 – det vil sige i underkanten af inflationsmålsætningen på 2 pct. Den pengepolitiske rente blev den 6. maj 2004 hævet med 0,25 pct.enhed til 4,25 pct.

I 2004 skønnes væksten i BNP at blive ca. 3 pct., faldende til 2,8 pct. i 2005, jf. figur 2.10a. Væksten ventes bredt funderet, trukket af privat og offentligt forbrug samt erhvervsinvesteringer. Efterhånden som det internationale opsving får øget momentum, vurderes eksporten at stige kraftigt fra en negativ vækst på 0,1 pct. i 2003 til en positiv vækst på 5,1 og 6,7 pct. i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11. BNP-vækst og økonomiske nøgletal for Storbritannien

	2002	2003	2004		2005
			Dec.¹⁾	Maj	Dec.¹⁾	Maj
	Realvækst, pct.
BNP-vækst	1,6	2,2	2,8	3,0	2,9	2,8
Privat forbrug	3,4	2,5	2,2	2,9	2,3	2,1
Faste investeringer	1,8	2,9	4,8	6,4	4,8	5,6
Lagerinvesteringer²⁾	0,2	0,2	0,0	0,2	0,1	0,1
Offentligt forbrug	2,5	1,8	2,1	2,1	2,0	2,6
Eksport	-0,4	-0,1	5,1	5,1	6,6	6,7
Import	4,0	0,9	0,9	5,9	5,5	5,8
	Pct.
Forbrugerprisinflation	1,3	1,4	1,5	1,6	1,6	1,9
	Pct. af arbejdsstyrke
Ledighed	5,1	5,0	4,9	5,0	4,9	5,0
	Pct. af BNP
Betalingsbalance	-1,7	-1,7	-2,2	-2,1	-1,7	-1,8
Offentlige finanser	-1,6	-3,2	-2,7	-2,8	-2,4	-2,6

1) Tal for december blev ikke offentliggjort i Økonomisk Redegørelse, december 2003, men er fra EU-Kommissionen efterårsprognose, 2003.

2) Pct. af BNP.

Kilde: EU-kommissionen

Figur 2.10a. Årlig vækst i UK, Sverige og Norge	Figur 2.10b. Årlig real ændring i boligpriserne

Anm: Figur 2.10b viser den årlige procentvise ændring. For Danmark er benyttet prisudviklingen i enfamiliehuse fra Danmarks Statistik.

Kilde: Nigem og ADAMs databanker, Ecowin og egne beregninger

Som i flere andre lande er væksten i boligpriserne i Storbritannien høj, men aftagende, jf. figur 2.10b.

Underskuddet på de offentlige finanser er steget fra 1,6 pct. af BNP i 2002 til 3,2 pct. i 2003. Storbritannien overskred således i 2003 Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for underskud på 3 pct. af BNP. EU-kommissionen har imidlertid vurderet, at underskuddet kun midlertidigt overskrider grænsen på 3 pct., idet underskuddet skønnes at falde til 2,8 pct. af BNP i 2004 og 2,6 pct. i 2005. Storbritannien har desuden en særlig status i forhold til de fælles regler for finanspolitik, idet man ikke som de øvrige EU-lande er forpligtet til at undgå uforholdsmæssigt store underskud, men dog skal bestræbe sig herpå. EU-landene har derfor besluttet ikke at gå videre med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store budgetunderskud over for Storbritannien.

Efter afmatningen siden 2001 steg aktiviteten i norsk økonomi i andet halvår 2003 og trak den årlige BNP-vækst op på ca. ½ pct., jf. figur 2.10a. I 2004 og 2005 ventes væksten at blive henholdsvis 3 og 2,7 pct., jf. tabel 2.12.

Tabel 2.12. Vækstskøn for Norge og Sverige

	Gnst. 1999-2001¹	2002	2003	2004		2005
				Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Realvækst, pct.
Norge	2,5	1,4	0,4	2,1	3,0	2,7	2,7
Sverige	3,3	2,1	1,6	2,2	2,3	2,6	2,6

1) Geometrisk gennemsnit pr. år

Kilde: Ecowin og EU-Kommissionen.

Den højere skønnede vækst i prognoseperioden i forhold til 2003 skyldes blandt andet, at eksporten vurderes at stige som følge af det globale opsving og svækkelsen af den norske krone, jf. figur 2.11a. Endvidere har udsigterne til meget lav inflation givet Norges Bank mulighed for at lempe pengepolitikken med hele 5,25 pct.enheder siden ultimo 2002.

Inflationen har været negativ i begyndelsen af 2004, jf. figur 2.11b, og betydeligt under Norges inflationsmål på 2½ pct. Den lave inflation afspejler blandt andet store prisfald på flyrejser og telekommunikation – som følge af liberaliseringer inden for disse områder – samt øget import af billige varer fra Asien, navnlig Kina. Desuden synes effekterne af kronens svækkelse på priserne i de udlandskonkurrende erhverv at ske med nogen forsinkelse.

Svensk økonomi har gradvis opbygget momentum siden den lave vækst i BNP på 0,9 pct. i 2001, jf. figur 2.10a. Privatforbruget har været understøttet af skattelettelser i 2002 og er således vokset med 1,4 pct. i 2002 og 2 pct. i 2003. Væksten i den samlede aktivitet faldt dog fra 2,1 pct. i 2002 til 1,6 pct. i 2003, blandt andet på baggrund af en moderat vækst på 0,7 pct. i det offentlige forbrug og et fald i investeringerne på 2 pct.

Figur 2.11a. Effektive valutakurser i Norge, Sverige og UK	Figur 2.11b. Kerne- og forbrugerprisinflation i Norge

Anm.: I figur 2.11a indikerer en stigning, at valutaen deprecierer.

Kilde: Ecowin og Norges Bank.

BNP-væksten skønnes at stige til 2,3 og 2,6 pct. i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 2.12. Tillidsindikatorerne peger generelt i positiv retning og effekterne af det internationale opsving, herunder øget efterspørgsel efter telekommunikationsprodukter, ventes at øge vækstbidraget fra nettoeksporten fra 0,5 pct.enheder i 2003 til 0,7 pct.enheder i 2004. Væksten ventes bredt funderet. Den indenlandske efterspørgsel ventes at stige som følge af øget privatforbrug – der trækkes op af formuegevinster på bolig- og aktiemarkedet – hvortil kommer et akkumuleret behov for nyinvesteringer. 2003 var tredje år i træk med negativ vækst i investeringerne.

Det lave investeringsniveau har afspejlet en vis overskudskapacitet i økonomien siden 2001, der sammenholdt med den lave aktivitet har ført til en faldende kerneinflation, jf. figur 2.12a. Den generelle forbrugerprisinflation, målt ved HICP-indekset, har vist tilsvarende faldende tendens, men var – som følge af midlertidige prisstigninger på el og anden energi – høj i begyndelsen af 2003. Tilsvarende var HICP-inflationen lav (negativ) i begyndelsen af 2004, hvor disse basiseffekter trak inflationen ned.

Parallelt med det ventede opsving skønnes inflationen gradvist at stige til ca. 2 pct. i 2005, svarende til Riksbankens mellemfristede inflationsmålsætning. I lyset af det moderate inflationspres er pengepolitikken lempet med 0,75 pct.enheder i 2004, jf. figur 2.12b.

Figur 2.12a. Kerne- og forbrugerprisinflation samt ledighed, Sverige	Figur 2.12b. Pengepolitiske renter, UK, Norge og Sverige

Kilde: Ecowin og EU-Kommissionen.

Som i USA synes konjunkturopsvinget endnu ikke at have reduceret ledigheden, jf. figur 2.12b. På grund af den lave vækst – samt en reduktion i antal beskæftigede i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger – steg ledigheden som årsgennemsnit fra 4,9 pct. i 2002 til 5,6 pct. i 2003. I 2004 forhandles der overenskomster for ca. 85 pct. af det private arbejdsmarked. Givet den stigende ledighed og lave inflation synes der mulighed for en moderat lønudvikling. Ledigheden ventes fortsat at stige til 6,1 pct. i 2004 for så at falde til 5,8 pct. i 2005, hvor effekterne af opsvinget ventes at indvirke på arbejdsmarkedet.

Overskuddet på de offentlige finanser steg fra balance i 2002 til et overskud på fra 0,7 pct. af BNP i 2003. I 2004 ventes overskuddet at blive ca. 0,2 pct., stigende til 0,7 pct. i 2005.

Central- og Østeuropa

I de 10 nye EU-lande[2] blev selve udsigten til optagelse i EU pr. 1. maj 2004 en kilde til vækst gennem hele 2003. Særligt de baltiske lande, Ungarn og Tjekkiet oplevede høj vækst i det private forbrug, som steg 4,4 pct. i landene som helhed, jf. tabel 2.13. I perioden 2004-2005 ventes næsten samme vækstniveau. Det kan blandt andet tilskrives lettere adgang til udenlandsk finansiering som resultat af udviklingen i banksystemet hen mod indtrædelsen i EU.

Inflationen var i gennemsnit 2,1 pct. i ansøgerlandene i 2003, hvilket er på linje med euroområdet som helhed. I takt med en relativ stærk vækst i lønningerne bevirkede dette, at købekraften for husholdningerne forbedredes gennem 2003. Dog ventes inflationen midlertidigt at stige til 3,8 pct. i 2004 blandt andet pga. harmonisering af skatter og moms.

De nyoptagede lande er nu i stor udstrækning begyndt at høste frugten af de direkte udenlandske investeringer, der blev foretaget i 1990’erne, og landene har nu en stor samhandel med omverdenen. Væksten i importen var i 2003 gennemsnitligt 8,6 pct., hvilket er 6 pct.enheder højere end niveauet i det resterende EU. Eksporten voksede i 2003 med 9,6 pct. på trods af afmatningen i EU, som under ét er landenes største samhandelspartner. Faldende valutaer i enkelte ansøgerlande bidrog til at øge eksporten yderligere. Samlet set er handelsbalancen negativ for de nyoptagede lande, hvilket forventes at fortsætte gennem prognoseperioden.

Tabel 2.13. Nøgletal for de nyoptagede lande som helhed

	2001	2002	2003	2004	2005
	Realvækst, pct.
Privat forbrug	2,2	4,5	4,4	3,7	4,0
Offentligt forbrug	2,7	2,8	1,7	1,0	1,4
BNP	2,5	2,4	3,6	4,0	4,2
Investeringer	-0,9	-0,6	1,9	5,7	7,3
Eksport af varer og tjenester	7,1	4,4	9,6	8,9	8,5
I alt indenlandsk efterspørgsel	2,8	3,2	5,6	5,7	6,0
Import af varer og tjenester	4,2	4,6	8,6	8,1	8,4
Beskæftigelse	-0,1	-0,7	-0,4	0,3	0,8
Arbejdsløshed	14,5	14,8	14,3	14,1	13,8
Lønsum pr. ansat	11,5	6,0	4,7	4,8	5,2
Enhedslønomkostninger	8,7	2,8	0,7	1,1	1,6
Handelsbalance, pct. af BNP	-5,9	-5,1	-4,6	-4,6	-4,8
Offentlig saldo, pct. af BNP	-4,1	-4,9	-5,7	-5,0	-4,2
Offentlig bruttogæld, pct. af BNP	38,5	39,4	42,2	44,4	45,2

1) Som pct. af arbejdsstyrken

Kilde: EU-kommissionen og egne beregninger.

Væksten i de totale investeringer i de nyoptagede lande forventes at stige fra 1,9 pct. i 2003 til 5,7 og 7,3 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. Lave renter og det begyndende opsving i EU udgør – sammen med kommende EU-støtte – en stimulerende effekt i de nye lande. EU-Kommissionen skønner, at de 10 nye lande i forbindelse med optagelsen i alt vil modtage ca. 31 mia. euro årligt i perioden 2004-2006, svarende til ca. 7 pct. af det samlede årlige BNP i regionen.

På sigt ventes der at ske en udjævning i levestandard i det nye EU med 25 lande, jf. figur 2.13a. Således ventes lande med lavest BNP pr. indbygger at ville få den højeste vækst i de kommende år. De baltiske lande ventes at få en vækst over 5 pct. i 2004-2005, mens den største acceleration ventes at ske i Polen med en stigning fra 1,4 i 2002 til 4,8 pct. i 2005.

Figur 2.13a. Vækst i BNP og BNP pr. indbygger i ansøgerlandene	Figur 2.13b. Offentlig gæld og offentlige finanser, Polen

Anm.: PPS (Purchasing Power Standard) er en beregningsmetode til udligning af forskelle i købekraft i de sammenlignede lande.

Kilde: Eurostat

De nyoptagede lande har haft mindre budgetunderskud i 2003 end forventet. Det gennemsnitlige underskud er på 5,7 pct. af BNP. Det dækker blandt andet over et overskud i Estland på 2,6 pct. af BNP og et underskud i Tjekkiet på 12,9 pct. Cypern, Malta, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Polen overskrider Stabilitets- og Vækstpagtens grænse om et maksimalt underskud på de offentlige finanser på 3 pct. af BNP.

I henhold til vigtigheden af budgetkonsolidering for optagelse i eurosamarbejdet fokuseres der på at forbedre de offentlige finanser, hvilket ventes at få effekt i 2004-2005. En undtagelse er Polen, hvor øgede udgifter i forbindelse med højere indeksering af pensioner samt øgede indbetalinger til EU – grundet den uforudsete effekt af deprecieringen af zlotyen i 2003 – ventes at øge det offentlige underskud til 6 pct. i 2004, jf. figur 2.13b.

Boks 2.1. De nye landes karakteristika

På en række punkter adskiller de 10 nye EU-lande sig fra hinanden. Størrelsesmæssigt er de meget forskellige, idet der i 3 af landene, Polen, Tjekkiet og Ungarn, bor mere end 75 pct. af de i alt 66,3 mio. indbyggere, jf. figur a. De baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, har samlet set 7,1 mio. indbyggere. I 2002 androg den gennemsnitlige månedlige indtjening pr. arbejder i de nyoptagede lande 435 euro, hvis der korrigeres for landenes forskellige demografiske karakteristika, jf. figur b. Tilsvarende var den gennemsnitlige indtjening 2277 euro pr. arbejder i EU-15.

Figur a. Befolkning, 2003	Figur b. Mdl. indtjening pr. arbejder, 2002

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Anm. Malta indgår ikke i figur b, da der ikke findes data for månedlig indtjening.

Samlet set er Polen det land, der har størst underskud på handelsbalancen, jf. figur c og d. Tre lande har overskud på handelsbalancen, nemlig Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. Den samlede årlige handelsbalance for de nyoptagede lande er dog negativ med 181 mio. euro. De baltiske lande har alle små underskud. Som følge af nedbrydning af toldbarrierer er det forventeligt, at samhandelen mellem de nyoptagede EU-lande og EU-15 vil stige i fremtiden.

Figur c. Handelsbalance, 2003	Figur d. Eksport og import, 2002

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

I flere af de nyoptagede lande er der høje ledighedsrater, eksempelvis i Slovakiet og Polen hvor henholdsvis 17,1 og 19,2 pct. af arbejdsstyrken var ledig i 2003. Den gennemsnitlige ledighedsprocent i de nye lande er 14,3 pct., mod 8,0 pct. i EU-15. Det vil kunne medføre en vis migration i forbindelse med åbning for mobilitet af arbejdskraft.

Migrationen til Danmark fra de nyoptagede lande er af Finansministeriet anslået til 39.000 personer i alt i perioden 2004-2030. Det bemærkes, at immigranter fra Øst- og Centraleuropa vil blive ansat under danske overenskomster. Det forventes, at den største del af migrationen vil finde sted i de kommende år, hvorefter en udligning af levestandarderne i de 25 EU-lande vil gøre migration mindre attraktivt.

Beskæftigelsen i de nyoptagede lande faldt yderligere i 2003. Ledigheden på 14,3 pct. er relativt høj, men der er store forskelle mellem landene. Spændet går fra ca. 5 pct. (i Cypern og Ungarn) til ca. 19 pct. (i Polen og Slovakiet). Det ventes, at beskæftigelsen vil stige moderat i 2004-2005 som følge af forbedrede konjunkturer, således at ledigheden vil aftage til 13,8 pct. i 2005.

Japan og Østasien

Japansk økonomi har overrasket positivt i 2003, hvor væksten i BNP blev 2,7 pct. (se evt. tabel 2.1). Trods en stigning på ca. 10 pct. i yennens værdi over for dollar, har væksten hovedsagelig været drevet af eksporten, specielt til andre lande i Asien, herunder Kina. Væksten synes nu også at have bredt sig til den indenlandske økonomi. Således skyldes ca. 80 pct. af væksten på 1,6 pct. i 4. kvartal 2004 den indenlandske efterspørgsel.

I 2004 og 2005 ventes den japanske økonomi at vokse med henholdsvis 3,4 og 2,3 pct. Der er sket visse fremskridt med hensyn til at løse strukturelle problemer i virksomheds- og finanssektoren. Det taler for, at det japanske opsving kan vise sig at være af mere varig karakter. Deflationstendensen er aftaget betydeligt. Det offentlige underskud er dog fortsat stort, men vurderes af EU-Kommissionen marginalt nedbragt fra 7,7 pct. af BNP i 2003 til 7,2 pct. i 2005. Den offentlige gæld ventes i samme periode at stige fra 157 til ca. 166 pct. af BNP.

I det øvrige Asien ventes fortsat høj vækst i prognoseperioden. Blandt andet er privatforbruget og omfanget af turisme steget – navnlig i lande, der tidligere var ramt af SARS-epidemien. Kinas BNP voksede i 2003 med hele 9,1 pct. og vurderes at ville vokse med ca. 8,7 og 8,1 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. Den høje aktivitet i Kina har været en væsentlig drivkraft bag opsvinget i Asien, men har også medført begyndende tegn på økonomisk overophedning, jf. boks 2.2. I Indien er væksten ligeledes høj. Den var 8 pct. i 2003 og vurderes at forblive omtrent på dette niveau i prognoseperioden.

Boks 2.2. Økonomisk udvikling i Kina

Den gennemsnitlige levestandard i Kina er i de senere år steget betydeligt hurtigere end i USA og Europa, målt ved købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Kinas størrelse i verdensøkonomien har således været støt stigende, og i 2003 udgjorde Kinas økonomi 13 pct. af USA's, målt ved faktisk BNP, jf. tabel a. Da omfanget af Kinas samhandel samtidig er øget betragteligt, og Kina nu er verdens 3. største handelsnation, på niveau med Japan, har udviklingen i den kinesiske økonomi tiltagende betydning for den globale økonomi.

Som handelspartner har Kina også øget betydningen for Danmark. Således er Kina nu Danmarks 9. største handelspartner, målt på varehandel, og den 6. største partner, hvis der kun ses på vareimport.

Tabel a. Nøgletal for Kina

	2001	2002	2003	2004	2005
	Realvækst i pct.
BNP-vækst	7,3	8,0	9,1	8,7	8,1
Eksport af varer	14,8	25,2	28,5	18,5	19,1
Import af varer	12,5	25,1	35,0	22,3	21,7
	Pct. af BNP
Vare og tjenestebalancen	2,4	3,0	1,4	0,8	1,1
Betalingsbalancens løbende poster	1,5	2,8	2,1	1,3	1,5
FDI, pct. af bruttoinvesteringer	11,0	10,0	8,0	-	-
BNP pr. indbygger, USA=100	2,6	2,7	2,9	3,0	3,2
BNP pr. indbygger¹⁾, USA=100	12,1	12,8	13,4	13,9	14,6
Samlet BNP, USA=100	11,6	12,1	12,8	13,5	14,2

1) Købekraftskorrigeret.

Kilde: EU-kommissionen, IMF, OECD og egne beregninger.

Væksten har de senere år i høj grad været drevet af investeringer, blandt andet i infrastruktur og ejendomsbyggeri, som i 2003 steg 28 pct. Samtidig leverer privatforbruget også et betydeligt vækstbidrag, mens vækstbidraget fra nettoeksporten var omtrent nul i 2003.

Efter USA er Kina nu verdens næststørste modtager af direkte investeringer fra udlandet (FDI). Mens disse tidligere primært var rettet mod produktion af varer med de udviklede lande som aftagere, er de nu i tiltagende grad rettet mod efterspørgsel i Kina.

Overskuddet på Kinas vare- og tjenestebalance har de senere år været faldende. Selvom kinesisk vareeksport har udvist højere reale vækstrater, er Kinas import af varer med 35 pct. realvækst i 2003 steget endnu hurtigere.

Den hurtige vækst har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt den kinesiske økonomi er i fare for overophedning og i så fald, hvor store konsekvenser en eventuel brat korrektion i den kinesiske vækst ville få for det globale opsving. Umiddelbart er en såkaldt ”blød landing”, hvor vækstraten gradvist falder, men hvor kinesisk økonomi fortsat leverer et betydeligt bidrag til den globale vækst, dog mest sandsynlig. En ophævelse af bindingen af den kinesiske valuta til dollaren ville øge sandsynligheden for en blød landing i kraft af lidt lavere eksportvækst, men samtidig styrke de kinesiske realindkomster igennem bytteforholdsforbedringer.

For at sikre holdbarheden i den kinesiske vækst er der i stigende grad behov for strukturreformer, især reformer af de store statsejede virksomheder og af bankerne. Den nødvendige omstilling væk fra en økonomi, der fortsat primært er landbrugsbaseret, vil uundgåeligt i en periode medføre højere arbejdsløshed. For at gøre denne proces mere smertefri og opretholde den indenlandske efterspørgsel – samt fremadrettet at sikre et fleksibelt arbejdsmarked – kan der være behov for en styrkelse af det sociale sikkerhedsnet.

Latinamerika

I Latinamerika synes den økonomiske udvikling vendt efter afmatningen i 2001-2002. Konjunkturopsvinget har været eksportdrevet som følge af stigende verdenshandel og store valutadeprecieringer, jf. figur 2.14a. Udsigterne er fortsat usikre for Latinamerika, men på linje med udviklingen i resten af verden vurderes væksten at tage til i 2004 og 2005, efterhånden som den øgede aktivitet i eksportsektoren smitter af på den indenlandske økonomi.

Figur 2.14a. Valutakursudvikling over for USD i Argentina, Brasilien og Mexico	Figur 2.14b. Årlig vækst i BNP i Argentina, Brasilien og Mexico

Kilde: Ecowin

Efter en recession i 1999 til 2002 har Argentina i 2003 oplevet en markant stigning i BNP-væksten, der gik fra -10,9 pct. i 2002 til 8,7 pct. i 2003, jf. figur 2.14b. Trods det store opsving i væksten, vil det tage lang tid, før det tidligere BNP-niveau er nået. Styrken bag den økonomiske genopretning er afhængig af, hvilke fremskridt der gøres med hensyn til strukturelle reformer, herunder omstruktureringen af den offentlige gæld.

I 2003 faldt BNP i Brasilien med 0,2 pct., jf. figur 2.14b. Brasilien har ført en sund makroøkonomisk politik og har udvist fremskridt med hensyn til gennemførelsen af strukturelle reformer. I kombination med en kraftig nedsættelse af den pengepolitiske rente på 10,25 pct.enheder siden juni 2003 ventes det at føre til en vækst på ca. 3,4 pct. og 4,7 pct. i henholdsvis 2004 og 2005.

Mexicos BNP voksede i 2003 med 1,3 pct., en stigning på 0,6 pct.enheder i forhold til 2002, jf. figur 2.14b. Sammenholdt med den høje aktivitet i USA har den lave Mexicanske vækst i BNP og eksport givet anledning til spekulationer om, hvorvidt Mexico taber markedsandele i USA til Kina. Blandt andet på grund af et lavt lønniveau og beskedne transportomkostninger til USA, har Mexico tidligere tiltrukket amerikanske produktionsvirksomheder, men med Kinas stigende integration i verdensøkonomien, er konkurrencen om denne type virksomheder skærpet, jf. boks 2.2 om den store kapitaltilstrømning til Kina. Mexicansk eksport må dog forventes at nyde godt af pesoens fald over for dollaren, jf. figur 2.14a.

2.5. Finansielle markeder i Danmark

Danmarks Nationalbank sænkede i løbet af 2003 udlånsrenten med i alt 0,8 pct.enheder. Udover to nedsættelser på tilsammen 0,75 pct.enheder på baggrund af tilsvarende nedsættelser af ECBs pengepolitiske rente, blev renten ensidigt lempet med 0,05 pct.enheder i maj efter en periode med høj valutatilstrømning. Den korte rente var i 2003 i gennemsnit 2,4 pct., jf. tabel 2.14, og i 2004 ventes et årsgennemsnit på 2,3 pct. i lyset af forventningen om fastholdte pengepolitiske renter året ud. I 2005 ventes den korte rente at stige til 3,1 pct. i takt med, at ECB gradvist ventes at hæve renten.

Årsgennemsnittet for den 10-årige rente var i 2003 på 4,3 pct. og ventes gradvist at stige i prognoseårene til 4,5 pct. i 2004 og 5,1 pct. i 2005. Både det korte og det lange rentespænd til euroområdet ventes at stige fra henholdsvis 0,1 og 0,2 pct.enheder i 2003 til 0,3 pct.enheder i 2005. Det beskedne rentespænd – særligt i den korte ende – skal primært ses i lyset af en mere favorabel udvikling i dansk økonomi end i euroområdet og i særdeleshed Tyskland. Realkreditobligationerne ventes stort set at ville følge udviklingen i statspapirerne. Dog ventes spændet mellem renterne på de toneangivende lange stats- og realkreditobligationer at falde fra 1,1 pct.enheder i 2003 til 0,8 pct.enheder i 2005, i takt med at det øgede renteniveau mindsker konverteringspræmien på realkreditlånene.

Tabel 2.14. Skøn for renter i Danmark og rentespænd

	2003	2004		2005
		Dec.	Maj	Dec.	Maj
Renter:	Pct.
3-mdrs. pengemarked	2,4	2,5	2,3	3,5	3,1
10-årig statsobligation	4,3	4,7	4,5	5,1	5,1
1-årig rentetilpasning	2,5	2,9	2,6	3,8	3,5
5-årig rentetilpasning	3,7	4,2	3,9	4,7	4,5
30-årig realkredit, 5 pct.¹⁾	5,4	5,6	5,4	5,9	5,9
30-årig realkredit, 6 pct.	5,9	6,1	5,9	6,4	6,4
Rentespænd:	Pct. enheder
Danmark – euroområdet, 3-mdr.	0,1	0,2	0,2	0,3	0,3
Danmark – Tyskland, 10-årig stat	0,2	0,3	0,2	0,3	0,3

1) Toneangivende.

Kilde: Ecowin og egne skøn.

2.6. Råvarer, valuta- og aktiemarkeder

Råvarepriser og valutakurser

Opsvinget i verdensøkonomien har medført et opadgående pres på råvarepriserne, jf. figur 2.15a. Navnlig er olieprisen steget mere end forventet ved vurderingen i december, hvilket stigende priser på oliefutures også har afspejlet, jf. figur 2.15.b.

Den stigende oliepris skyldes både forhold på udbuds- og efterspørgselssiden. Der har været tvivl om, hvorvidt OPEC vil opjustere det nuværende prisbånd på 22-28 dollar pr. tønde olie, og størrelsen af olielagrene i blandt andet USA har vist sig lavere end ventet. Desuden blev efterspørgslen øget af en usædvanlig kold vinter i USA. Den stigende globale aktivitet, samt terrortrusler på olieinstallationer i Mellemøsten, har også bidraget til prisstigningerne.

I løbet af maj 2004 er olieprisen steget fra 35 dollar til omtrent 39 dollar pr. tønde, jf. figur 2.14b. Olieprisen i euro er blevet holdt nede af dollarens fald over for euroen. I løbet af prognoseperioden ventes prisen at falde noget, svarende til et gennemsnitligt niveau på ca. 33 dollar pr. tønde i 2004 og ca. 29 dollar pr. tønde i 2005, jf. tabel 2.15. Futuremarkederne for olie indikerer også faldende priser, jf. figur 2.15b.

Figur 2.15a. Råvarepriser ekskl. energi i dollar og euro, 2002 og 2003	Figur 2.15b. Spot- og future-priser på olie

Anm.: Figur 2.14a viser Reuter's commodity indeks. Figur 2.11b viser gennemsnitlige månedspriser. Futurepriserne – "Fut." – angiver eksempelvis prisen pr. 1. april 2004 på olie til levering ultimo 2005.

Kilde: Ecowin

Tabel 2.15. Oliepriser

	2002	2003	2004		2005
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
Pris pr. tønde (dollar)	25,0	28,9	26,5	31,1	25,0	28,9
Pris pr. tønde (euro)	26,5	25,6	22,5	25,7	21,2	24,3

Anm.: Olietypen er Brent.

Kilde: Ecowin og EU-Kommissionen.

Selvom olieprisen er steget meget i løbet af 2003 og 2004, er det nuværende prisniveau på ca. 39 dollar pr. tønde ikke foruroligende højt, når der korrigeres for den almindelige inflationsudvikling, jf. figur 2.16a.

Udviklingen i hovedvalutaerne siden årsskiftet har været præget af stor volatilitet. I andet halvår 2003 faldt dollaren med 7,7 pct. over for euroen og med 10 pct. over for yennen, jf. figur 2.16b. I forhold til alle samhandelspartnere var faldet dog mindre, svarende til et fald på 3,6 pct. i den effektive dollarkurs.

I løbet af 2004 er udviklingen vendt, og dollaren styrket over for euroen og yennen med henholdsvis 4,3 pct. og 5,3 pct. Apprecieringen skyldes blandt andet udsigterne til øget vækst i USA i 2004 og 2005, der har ført til stigende amerikanske markedsrenter. Endvidere har valutamarkederne reageret på rygter om, at den japanske centralbank i fremtiden vil intervenere mindre for at holde yennen lav over for dollaren. I prognoseperioden ventes en gennemsnitlig dollar-eurokurs på 1,21 og 1,19 i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 2.16, svarende til at kronekursen over for dollar vil være henholdsvis 6,18 og 6,25.

Figur 2.16a. Udvikling i den reale oliepris	Figur 2.16b. Kursudvikling i hovedvalutaerne samt effektiv dollarkurs

Anm: I Figur 2.16a er olietypen Brent, deflateret med udviklingen i det amerikanske forbrugerprisindeks, ekskl. energi.

Kilde: Ecowin

Tabel 2.16. Valutakursforudsætninger

	2002	2003	2004		2005
			Dec.	Maj	Dec.	Maj
Dollar pr. euro	0,94	1,13	1,18	1,21	1,18	1,19
Kroner pr. euro	7,43	7,43	7,44	7,44	7,44	7,44
Kroner pr. dollar	7,89	6,58	6,31	6,18	6,31	6,25
Effektiv kronekurs	97,8	101,2	101,9	101,7	101,9	101,5

Kilde: Ecowin og egne skøn.

Aktiemarkeder

Aktiemarkederne fortsatte i de første måneder af 2004 den stigende tendens siden foråret 2003, jf. figur 2.17a. Frem til marts 2004 steg det danske KFX-indeks med knap 47 pct. i forhold til lavpunktet i marts 2003, mens de europæiske og japanske indeks steg henholdsvis 44 og 51 pct., jf. figur 2.17a. Det amerikanske aktieindeks er steget 40 pct. siden lavpunktet i oktober 2002.

Kursstigningerne i starten af 2004 er siden afløst af kursfald blandt andet på grund af udsigten til et højere renteniveau som følge af opsvinget samt stigende råvare- og energipriser. Medio maj er de fleste aktieindeks således tilbage ved niveauet i starten af 2004. Siden årsskiftet er KFX-indekset steget 2 pct., det vil sige en smule mere end det europæiske indeks. Det japanske og amerikanske indeks er faldet henholdsvis 2 og 3 pct.

Figur 2.17a. Udvalgte aktieindeks	Figur 2.17b. Spænd mellem erhvervs- og 10-årige statsobligationer, euroområdet

Kilde: Ecowin.

De generelle kursstigninger i 2003 har afspejlet øget indtjening i virksomhederne samt positive forventninger til fremtiden. Tilsvarende har risikopræmien på erhvervsobligationer været faldende i løbet af 2003, hvilket har givet virksomhederne bedre finansieringsvilkår, jf. figur 2.17b. Aktiekursgevinsterne i 2003 har – sammenholdt med stigende boligpriser – øget husholdningernes formuer i mange lande. Navnlig i USA, hvor husholdningernes aktieformue er forholdsvis stor, har det understøttet privatforbruget.

Tabel 2.17. Aktiekursgevinster i forskellige lande

	Gnst. 90-00¹⁾	2001	2002	2003	2004²⁾	4.dec 2003 - 17. maj 2004
	Pct.
USA	13	-13	-23	26	-2	-1
Europa	11	-20	-35	18	-3	1
Japan	-9	-24	-19	24	-2	1
Danmark	10	-13	-27	22	2	2

Anm.: Aktieindeks: S&P500, Eurostoxx broad, Nikkei 225, KFX. I tabellen refereres til 4. dec., da Økonomisk Redegørelse, december 2003 byggede på begivenheder frem til denne dato.

1) Geometrisk gennemsnit pr. år.

2) 1. januar – 17 maj.

Kilde: Ecowin.

[1] EU-Kommissionen skønner, at den strukturelle ledighed er ca. 8,7 pct. i 2004, faldende til 8,5 pct. i 2005. Til sammenligning var samme tal ca. 10 pct. i 1997.

[2] De 10 nye medlemslande er Cypern, Malta, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovakiet og Slovenien.

Forrige4 af 12Næste

Top

Indholdsfortegnelse