3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den indenlandske efterspørgsel ventes at vokse med 2,9 pct. i indeværende år og 2,5 pct. i 2005. Det er en opjustering i forhold til december på henholdsvis 0,9 og 0,5 pct.enheder.

Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster forventes at blive 4,2 pct. i 2004 efter en stigning på 2,6 pct. i 2003. Skattenedsættelserne bidrager betydeligt til fremgangen i 2004, der dermed vil være den største siden 1995.

Det private forbrug skønnes at vokse med 3,6 pct. i år og 3,0 pct. i 2005. Forårspakken bidrager isoleret set med en stigning på 0,6 pct.enheder i 2004. Bilkøbet ventes at stige 20 pct. i år og yderligere 8 pct. næste år.

Efter en stigning på 3,3 pct. i 2003 ventes kontantprisen for enfamiliehuse at vokse 4,5 pct. i 2004 og 2,5 pct. i 2005. Efter en stigning på 7,8 pct. i 2003 ventes boligbyggeriet at vokse yderligere 4,0 pct. i 2004, hvilket bl.a. skal ses i lyset af initiativerne inden for det støttede boligbyggeri i Forårspakken og en forventet fremgang i det private boligbyggeri. På trods af en forventet stigning i det private boligbyggeri i 2005 ventes boliginvesteringerne under ét at falde omkring 2,5 pct. i 2005.

Efter en forholdsvis kraftig genopretning i tredje og fjerde kvartal 2003 skønnes erhvervsinvesteringerne at stige med 3,8 pct. i 2004 og 5,0 pct. i 2005, hvilket understøttes af den ventede stigning i den økonomiske aktivitet.

I 2004 og 2005 ventes eksporten af varer og tjenester at vokse henholdsvis 2,8 og 5,1 pct., mens importen af varer og tjenester skønnes at stige henholdsvis 4,3 og 5,4 pct. I 2004 og 2005 skønnes vækstbidraget fra nettoeksporten at andrage henholdsvis -0,5 og 0,1 pct.enheder. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes i prognoseårene at stige til 45 mia.kr., hvorved udlandsgælden (inklusive skønnede værdireguleringer i 2004 og 2005) reduceres fra 15 pct. af BNP ultimo 2003 til ca. 6½ pct. af BNP ultimo 2005.

3.1. Indkomster og formue

Husholdningernes reale disponible indkomster

Væksten i husholdningernes reale disponible indkomster forventes at blive 4,2 pct. i 2004 efter en stigning på 2,6 pct. i 2003, jf. tabel 3.1 og figur 3.1b. Fremgangen i 2004 vil dermed være den største siden 1995. I 2005 ventes væksten at blive 1,3 pct.

Tabel 3.1. De reale disponible indkomster og formuen

	Gnst.
91-03	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Reale disponible indkomster:	Vækst i pct.
Husholdninger1)	1,2	0,8	1,0	1,7	2,6	4,2	1,3
Samlet privat sektor	1,6	2,9	1,4	1,9	1,1	2,9	2,9
Do. korrigeret2)	1,5	2,9	0,8	1,1	1,1	4,3	3,0
Real privat formue (ult.) 3)	1,5	3,5	1,5	0,2	-1,3	3,5	4,3

Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. tabel B.1.

1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.17.

2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.17.

3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat mv. indgår direkte i formuebegrebet.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

En væsentlig del af den kraftige forøgelse af stigningen i husholdningernes indkomster i 2004 skyldes den umiddelbare virkning af nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst samt suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing, jf. tabel 3.2. Hertil kommer den forventede stigning i produktionen og fremgang i beskæftigelsen.

Forårspakkens fremrykning af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst for årene 2005 til 2007 og suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 træder i kraft fra midten af 2004 og indebærer en forøgelse af husholdningernes disponible indkomster på knap 8 mia.kr. på årsbasis. Sammen med den tidligere gennemførte nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 indebærer det en samlet forøgelse af husholdningernes disponible indkomster i 2004 på næsten 14 mia.kr. Det svarer til 2,4 pct. af husholdningernes forbrugsdisponible indkomster.

Udmøntningen af Forårspakkens fremrykning til 2004 af den tidligere aftalte pulje til social- og sundhedsformål på 570 mio.kr. indebærer en forhøjelse af folkepension mv. fra 2004 svarende til 0,1 pct. af husholdningernes indkomster og 0,7 pct. af udbetalingerne af folkepension[1].

I 2005 yder stigningen i den reale lønsum ligesom i 2004 et ret stort bidrag til væksten i de reale forbrugsdisponible indkomster. Derimod er der i 2005 kun en lille real stigning i indkomstoverførslerne blandt andet på grund af den faldende ledighed, hvilket er et udtryk for virkningen af de automatiske stabilisatorer. Hertil kommer, at den skønnede satsregulering i 2005 på 2,6 pct. indebærer en mindre real stigning i satserne for overførslerne end de relativt store satsreguleringsprocenter i 2003 og 2004 på henholdsvis 3,2 og 2,9 pct.

Nedsættelsen af alderen for folkepension for personer, der fylder 65 år efter 1. juli 2004, virker stort set neutralt på niveauet for overførslerne.

Tabel 3.2. Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003 - 2005

	2003	2004	2005
Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible ind-kom­st1)	Pct.
	2,6	4,2	1,3
Heraf bidrag fra:	Pct.enheder
Real stigning i lønsummen2)	0,4	1,9	1,8
Skattenedsættelser og suspension af SP-indbetalingerne 3)	-	2,4	-
Real stigning i de samlede indkomstoverførsler	1,5	0,5	0,1
I øvrigt4)	0,7	-0,6	-0,6

1) Jf. note 1 til tabel 3.1.

2)  Inkl. pensionsbidrag.

3) Lavere skat på arbejdsindkomst fra 1. januar 2004 samt Forårspakkens fremrykning af de tidligere besluttede nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst for årene 2005-2007 og suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005 med virkning fra midten af 2004.

4) Består bl.a. af ændringer i bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder, i nettorenteudgifterne samt i nettoindbetalingerne til pensionskasser mv.

Kilde: ADAM og egne beregninger.

I 2004 og 2005 skønnes en stigning i husholdningernes nettorenteudgifter, som var stort set uændrede i 2003[2].

Den gennemsnitlige kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocent forud­sættes i henhold til skattestoppet at være uændret i 2005, ligesom den er det i 2003 og 2004.

Den aftalte årlige arbejdstid er i henhold til de indgåede overens­kom­ster uændret i 2005, mens der fortsat er en lille forkortelse af den aftalte arbejdstid fra årsgennemsnittet for 2003 til årsgennemsnittet for 2004 som følge af tidligere aftaler om flere feriefridage.

Når der korrigeres for virkningerne af Forårspakken, er skønnet over stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i både 2004 og 2005 sat ned med omkring ½ pct.enhed i forhold til decem­ber­redegørelsen. Nedjusteringerne skyldes blandt andet en ændret vurdering af nettorenteudgifterne og – for 2004 – indkomstoverførslerne.

For 2003 regnes der nu med, at stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster har været 1 pct.enhed større end vurderet i december. Årsagen er blandt andet en revision af indkomstoverførslerne. De nye tal er baseret på det foreløbige nationalregnskab, men det er stadig et usikkert skøn, da nationalregnskabet for 2003 endnu ikke viser opdelingen på institutionelle sektorer.

Hele den private sektors reale disponible indkomster og formue

Også for den samlede private sektor ventes en kraftig forøgelse af stigningen i den reale disponible indkomst i 2004 (korrigeret, jf. tabel 3.1).

Således skønnes indkomststigningen i hele den private sektor at blive 4,3 pct. i 2004 mod en stigning på lidt over 1 pct. i 2003. I 2005 ventes en fortsat ret stor vækst på 3,0 pct., jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og b.

Når stigningen i hele den private sektors indkomster i 2005 skønnes at blive noget større end for husholdningerne, skyldes det, at der ventes en fortsat stærk vækst i selskabernes bruttooverskud samtidig med, at selskabsskatten skønnes at falde lidt.

Den private sektors samlede nettoformue[3], der spiller en rolle for ud­vik­lingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig real vækst på 3½ pct. igennem 2004 og 4¼ pct. igennem 2005 som følge af fortsat voksende ejendomspriser, vækst i bilbestanden og en forøgelse af virksomhedernes kapitalapparat.

Figur 3.1a. Vækst den private sektors reale disponible indkomst og det reale BNP	Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disp. indkomst

Anm.: Den private sektors indkomst er korrigeret, og husholdningernes indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.    

Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier

Typiske lønmodtagerfamilier ventes i 2004 at opnå en kraftig vækst i den reale disponible indkomst på op til 5½ pct., jf. tabel 3.3.

Hovedårsagen er ned­sæt­telsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) i 2004 fra begyndelsen af året og virkningen af Forårspakken. Forårspakken indebærer som nævnt, at de tidligere beslut­tede skattenedsættelser for årene 2005-2007 gennemføres allerede i 2004, samt at der sker et stop for indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing i 2004 og 2005.

Forårspakkens skattenedsættelser mv. træder i kraft 1. juni 2004. Pakken har helårsvirkning i 2004, fordi skattenedsættelserne mv. for hele året fordeles på årets sidste syv måneder.

I beløb udgør forøgelsen af en LO-parfamilies disponible indkomst som følge af Forårspakken knap 6.000 kr. i 2004. Inklusive virkningerne af skattenedsættelsen fra begyndelsen af året udgør indkomstforøgelsen 11.300 kr.

I 2005 ventes stigninger i lønmodtagerfamiliernes reale disponible indkomster på 1-2 pct., understøttet af den fortsat ret lave stigning i forbrugerpriserne som følge af blandt andet skattestoppet samt – for boligejernes vedkommende – af stoppet for stigningen i ejendomsværdiskatten.

Den enlige pensionist har fået en særlig stor stigning i den reale disponible indkomst i 2003 på 4 pct. som følge af den supplerende engangsydelse, idet pensionisten er forudsat ikke at have indkomst ud over folkepensionen. Fra 2004 modtager den enlige pensionist den supplerende pensionsydelse.

Pensionistparret får en betydelig indkomststigning i 2004 som følge af, at der i kraft af Forårspakken sker en væsentlig reduktion af modregningen for indkomst ved beregning af den supplerende pensionsydelse. Dermed bliver pensionister, der kun har supplerende indkomst i form af ATP, berettigede til den supplerende pensionsydelse fra 2004. Den supplerende pensionsydelse, der er skattepligtig og indgår i beregningsgrundlaget for boligstøtten, udgør 5.100 kr. i 2004.

Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv. 

	Gnst. 95-02	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Boligejere:	Stigning i pct.
Privatansat LO-par	0,7	-0,6	0,5	1,1	0,5	4,8	1,0
-”- funktionærpar	1,6	0,2	1,1	1,7	1,6	4,9	2,0
Offentlig ansat par	0,9	-0,4	0,9	0,8	0,4	5,5	1,2
Pensionistpar1)	0,7	1,0	1,1	0,9	1,2	5,3	1,1
Lejere:
Privatansat LO-par	1,0	0,5	1,4	0,9	0,4	3,3	0,9
Enlig LO’er, 35 pct. ledig	1,4	5,4	1,5	0,9	0,5	3,0	0,9
Enlig pensionist1)	0,4	-0,9	0,9	0,7	4,02)	0,6	0,9
Faktisk gnst. for alle3)
Besk. lønmodtagere	2,3	1,7	2,0	2,4	-	-	-
Over 66-årige	2,1	1,9	2,5	1,2	-	-	-

Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2002. Pensionisterne antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.

1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger.

2) Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.

3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Beregningsmetoden er revideret i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003.

Kilde: Egne beregninger.

Udviklingen i de faktiske gennemsnit for den reale disponible indkomst viser gennemgående en noget større vækst end familie­type­­bereg­ningerne. Det fremgår af tabel 3.3’s nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.

For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet de stærkt stigende ejendomspriser i perioden, idet boligejernes indkomst i gennemsnitsberegningen får tillagt 4 pct. af ejendomsværdien som afkast af boligformuen.[4] Hertil kommer blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammen­sætning over mod flere højtuddannede.

For de ”over 66-årige” er forklaringen – ud over de stigende ejendoms­priser – at der hvert år er en (netto)tilgang af personer i denne aldersgrup­pe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pen­sions­­ordninger.

3.2. Det private forbrug

Det private forbrug skønnes at vokse med 3,6 pct. i indeværende år og 3,0 pct. i 2005 efter en stigning på 1,1 pct. i 2003, jf. tabel 3.4 og figur 3.2a. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2004 er der tale om en opjustering på 0,6 pct.enheder i 2004 og 0,5 pct.enheder i 2005.

Figur 3.2a. Det private forbrug, 1990-2005	Figur 3.2b. Privat forbrug, SP og betalingsbalance

Anm.: Figur 3.2b: Det ekstraordinære pensionsbidrag på 1 pct. af arbejdsmarkeds-bidragsgrundlaget (senere omdøbt til Særlig Pensionsopsparing, SP) blev første gang opkrævet pr. 1. januar 1998. Betalingsbalancen er angivet som 12 måneders glidende gennemsnit. For uddybning omkring forhold vedrørende betalingsbalancen m.m. henvises til afsnit 3.5.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Opjusteringen skyldes altovervejende Forårspakken, herunder specielt suspensionen af det specielle pensionsbidrag (SP) og fremrykningen af de aftalte skattelettelser for 2005-2007. Den samlede Forårspakke skønnes isoleret set at trække væksten i det private forbrug op med ca. 0,6 pct.enheder i 2004 og ca. 0,2 pct.enheder i 2005. Sammen med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af grænsen for mellemskat pr. 1. januar 2004 øges det private forbrug således isoleret set med omkring 1,0 pct.enhed. i 2004. Effekten af suspensionen af SP samt fremrykningen af skattepakken er imidlertid forbundet med usikkerhed, som specielt knytter sig til husholdningernes marginale forbrugstilbøjelighed, jf. boks 3.1.

Beslutningen om at suspendere SP skal blandt andet ses i lyset af, at den midlertidige pensionsopsparing, DMP, (senere gjort permanent og omdøbt til Speciel Pensionsopsparing) blev indført i 1998 med sigte på, at begrænse væksten i det private forbrug, og derigennem blandt andet dæmpe presset på arbejdsmarkedet. Det skete umiddelbart forud for Pinsepakken, som bidrog til en markant lavere vækst i det private forbrug i årene efter 1998, jf. figur 3.2b.

Situationen er nu helt anderledes, idet vi nu har oplevet nogle år med svag vækst i det private forbrug, stigende ledighed siden starten af 2002 og et forholdsvist stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det er blandt andet på den baggrund, at beslutningen om at suspendere SP i 2004 og 2005 blev truffet.

Der var som ventet i Økonomisk Redegørelse, december 2003 tale om accelererende forbrugsvækst gennem 3. og specielt 4. kvartal sidste år. Det private forbrug voksede således med hele 1,8 pct. i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal og dermed synes forbruget for alvor at være kommet ud af perioden med tilpasning til en højere opsparing i årene 1998-2002. Året 2003 kan i den sammenhæng bedst karakteriseres som et ”mellemår”, idet forbruget ekskl. biler voksede 1,8 pct., hvilket er tæt på det historiske gennemsnit.

Boks 3.1.Forårspakke og forbrugstilbøjelighed

Forårspakkens betydning for det private forbrug og dermed også for BNP og beskæftigelse afhænger af husholdningernes marginale forbrugstilbøjelighed (MFT). Den kortsigtede forbrugstilbøjelighed i ADAM er en historisk estimeret gennemsnitlig 1. års virkning på det samlede private forbrug som følge af ændringer i husholdningernes samlede disponible indkomster (fra fx beskæftigelsesudviklingen, lønstigninger, formueafkast og skatteforhold). I teorien kan det ikke afvises, at forbrugsvirkningen af at suspendere SP er nul (SP), da SP-ordningen er en opsparing og ikke en skat, jf. tabel a. Fuldt ud kompenserende opsparing – via f.eks. individuelle pensionsordninger – er dog næppe realistisk, da mange forbrugere må formodes at være likviditetsbegrænsede. I ADAM skelnes ikke umiddelbart mellem, hvorvidt en indkomststigning kommer fra fx skattelettelser eller suspension af SP-bidraget. Antages samme forbrugstilbøjelighed i husholdningerne for både SP og skat i Forårspakken, som der i udgangspunktet ligger til grund i ADAM-modellen, kan den beregnede virkning af Forårspakken på det samlede private forbrug i 2004 opgøres til ca. 0,5 pct.enheder, jf. tabel a. Hvis husholdningerne i lyset af skattestoppet og finanspolitikkens holdbarhed opfatter skattelettelserne som permanente, vil det trække i retning af en højere kortsigtet forbrugstilbøjelighed end den historisk estimerede i ADAM. Forudsætningen om en højere kortsigtet forbrugstilbøjelighed for skattenedsættelserne – end hvad der er estimeret i ADAM – er endvidere rimelig, fordi der er tale om en skat – og ikke en opsparing. Med ”FP”-scenariet er den beregnede 1-års virkning på det samlede private forbrug ca. 0,6 pct.enheder, jf. tabel a. Det er ”FP-scenariet”, der ligger til grund for beregningerne af Forårspakken. I ”HØJ”-scenariet antages, at MFT er hhv. 0,5 for suspensionen af SP og 0,75 for skattedelen. Det giver en samlet stigning på knap 1,2 pct. i 2004, jf. tabel a. Det er over dobbelt så højt som scenariet, som er lagt til grund for Forårspakken (FP) og illustrerer, at de beregnede virkninger af Forårspakken kan vise sig at være forsigtige. I ”MAX”-scenariet, der antager en marginal forbrugstilbøjelighed på 100 pct., opnås en effekt på ca. 1,6 pct.enheder i 2004, jf. tabel a. Det må dog betragtes som usandsynligt, at forbrugerne vælger at bruge 100 pct. af suspensionen af SP det første år, hvorfor dette scenarie skal betragtes som værende af mere teoretisk karakter. Tabel a. Fem scenarier for Forårspakkens effekt på det private forbrug   MFT1) Effekt på privat forbrug i pct.2) Merforbrug i 20043) SP SKAT 2004 2005 Mia.kr SP (Min.) 0 0,3 0,32 0,52 2,3 RA (ADAM) 0,3 0,3 0,53 0,73 3,8 FP (Forårspakke) 0,3 0,5 0,64 0,80 4,6 HØJ (Høj) 0,5 0,75 1,17 1,26 8,4 MAX (Max.) 1,0 1,0 1,63 1,80 11,6 Anm.: ”SP” (Specielt pensionsbidrag), ”RA” (Ren ADAM), ”FP” (Forårspakken), ”HØJ” og ”MAX” refererer til fem forskellige scenarier for husholdningernes reaktion på den øgede reale disponible indkomst som følge af Forårspakken. Den marginale forbrugstilbøjelighed for den resterende del af Forårspakken (dvs. investeringer mv.) er i alle fem scenarier 0,3 (dvs. 30 kr. for hver 100 kr.). Det er ”FP-scenariet”, der ligger til grund for konsekvensberegningerne af Forårspakken. 1) Marginal forbrugstilbøjelighed. Eksempelvis betyder 0,3, at der umiddelbart forbruges 30 kr. ud af hver 100 kr., som husholdningernes disponible indkomster (ydphk1) i ADAM vokser med. 2) Niveauændring (i faste priser) i procent i forhold til grundforløb. Hele Forårspakken (inkl. investeringer mv.). 3) Merforbrug i 2004 (løbende priser) i 2004-kr. Hele Forårspakken. Kilde: Egne beregninger.

Den geopolitiske usikkerhed i begyndelsen af året kan have bidraget til at reducere husholdningernes køb af store varige forbrugsgoder (specielt biler), idet bilkøbet lå underdrejet i 1. halvår 2003. Den samme tendens sås i mange andre lande. Væksten i det samlede private forbrug i 2003 var derfor kun 1,1 pct., jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte¹⁾ underkomponenter

	2003	1992-20032)	2003	2004		2005
				Dec.	Maj	Dec.	Maj
	Mia.kr.	Realvækst i pct.
Detailomsætning	241,3	2,1	2,3	3,7	4,3	3,3	3,9
heraf
- Fødevarer	72,8	0,4	-0,4	1,0	1,3	1,0	1,5
- Nydelsesmidler	36,8	0,5	4,8	6,0	6,5	3,0	3,0
- Ikke-varige varer	79,4	2,0	3,2	3,5	4,5	4,0	4,5
- Varige varer	52,3	5,9	2,8	5,5	6,0	5,0	6,0
Bilkøb	23,7	1,9	-13,9	17,0	20,0	5,0	8,0
Øvrige tjenester	162,6	1,0	-0,9	1,4	1,9	1,5	2,0
Bolig	144,6	0,6	1,5	1,2	1,2	1,2	1,1
Andet	88,7	2,7	6,3	2,3	3,2	2,8	3,1
Forbrug i alt	660,9	1,6	1,1	3,0	3,6	2,5	3,0
Forbrug, ekskl. biler	637,2	1,6	1,8	2,5	2,9	2,4	2,8
Forbrug, ekskl. bolig og inkl. fordelt bil-lag	525,6	1,9	0,6	2,5	2,9	2,6	3,2
Forbrugskvote, pct.3)	92,5	94,6	92,5	91,4	91,4	91,5	93,1

1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.13.

2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2003. Gennemsnit for forbrugskvoten.

3) Forbrugskvote i husholdningerne. Er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst som denne er defineret i ADAM.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Forbrugskvote og indkomstudvikling

På trods af pæn fremgang i det private forbrug vurderes husholdningernes kortsigtede forbrugskvote at falde fra 92,5 i 2003 til 91,4 i 2004, jf. figur 3.3a. og tabel 3.4.Faldet i år skyldes den kraftige vækst i husholdningernes reale disponible indkomster på 4,2 pct., som følge af blandt andet skattenedsættelser og Forårspakken. Husholdningernes forbrugskvote vil således fortsat ligge på et relativt lavt niveau historisk, selvom den i 2005 forudsiges at stige.

Figur 3.3a. Privat forbrug og husholdningernes forbrugskvote	Figur 3.3b. Forbrugs- og formuekvote i den private sektor

Anm.: Forbrugskvoten i husholdningerne er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst, som denne er defineret i ADAM.

Kilde: ADAM´s databank og egne skøn.

Formuekvoten vil efter de seneste års fald igen vokse i både 2004 og 2005, jf. figur 3.3b. Den private sektors forbrugskvote, som har fulgt formuekvoten nøje de sidste to årtier, vil også stige moderat i både 2004 og 2005, jf. figur 3.3b.

Finansielle forhold og renteudvikling

Renteniveauet er stadig meget lavt og virker derfor stimulerende på det private forbrug, både fordi incitamentet til at spare op er mindre, når renten er lav, men også fordi de lave renter øger ejendomspriserne og dermed boligformuen.

Husholdningernes gæld er vokset mere end husholdningernes disponible indkomster i 2003, men omvendt steg den gennemsnitlige kontantpris (og dermed boligformuen) med 3,3 pct. i 2003. Iflg. en analyse fra Nationalbanken har husholdningerne i Danmark i et nordisk perspektiv den største gæld i forhold til den disponible indkomst[5]. Til gengæld er boligformuen i forhold til de disponible indkomster relativ stor i Danmark og blandt andet på den baggrund vurderes husholdningernes generelle opsparingssituation stadig at være ganske sund, hvilket understøtter en solid vækst i det private forbrug i årene fremover.

Udbredelsen af de afdragsfri lån, som blev introduceret 1. oktober sidste år, er gået meget stærkt, jf. figur 3.4a. I slutningen af 1. kvartal 2004 udgjorde de afdragsfrie lån således ca. 10 pct. af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse og sammen med den omfattende konverteringsaktivitet, der har kendetegnet hele 2003, stimulerer det forbruget blandt boligejerne med måske op mod 0,4 pct.enheder i 2004, jf. figur 3.4b og boks 3.2.

Figur 3.4a. Bruttonyudlån i ejerboliger og fritidshuse, 1992k1-2004k1	Figur 3.4b. Førtidige indfrielser i ejerboliger og fritidshuse, 1994k1-2004k1

Anm.: I figur 3.4a refererer ffr. og rtl. til fastforrentede lån henholdsvis rentetilpasningslån. I figur 3.4b svarer byggerenten til renten på 1-årige rentetilpasningslån. Statistikken for førtidige indfrielser fordelt på ejendomskategorier starter i 1994.

Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.

Adgangen til afdragsfrie lån øger samtidig fleksibiliteten i finansieringen af husholdningernes boliggæld, så der fx. er flere muligheder for den enkelte husstand, såfremt der skulle indtræde en midlertidig indkomstnedgang eller lignende.

Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg

Siden lavpunktet i foråret 2003 er det gået stødt fremad for såvel forbrugertilliden som salget af personbiler til husholdningerne. Bilsalget er steget godt 30 pct. i forhold til lavpunktet, og forbrugertilliden er vokset fra -2,9 i april 2003 til 6,7 i april i år (sæsonkorrigeret), eller knap 10 point, jf. figur 3.5a-b.

Mængdeindekset for detailomsætningen voksede 0,7 pct. fra november-december 2003 til januar-februar 2004, og har således fortsat den positive udvikling fra 2. halvår af 2003, hvor indekset voksede 1,6 pct. i forhold til 1. halvår. Det ventes, at den mest konjunkturfølsomme del af detailforbruget (de varige varer) vokser med ca. 6 pct. i både 2004 og 2005, mens de lidt mindre konjunkturfølsomme ikke-varige varer tilsvarende ventes at stige med omkring 4½ pct., jf. figur 3.5b og tabel 3.4.

Boks 3.2.Afdragsfrie lån og konverteringsaktivitet i 2003. Udbredelse, anvendelse og betydning for det private forbrug

Udbredelsen af de afdragsfrie lån er gået hurtigt. I slutningen af 1. kvartal 2004 udgjorde de afdragsfrie lån således ca. 10 pct. af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse. Samtidig er prisstigningstakten på ejerboliger iflg. Realkreditrådets ejendomsprisstatistik taget til siden 4. kvartal 2003. Således steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse 1,1 pct. i 4. kvartal og 1,4 pct. i 1. kvartal 2004, hvormed årsstigningstakten det seneste halve år har ligget i underkanten af 5½ pct. Det kan på den baggrund ikke afvises, at de afdragsfrie lån har bidraget til højere priser på ejerboliger. En stigning i boligpriserne giver boligejerne en formuegevinst, som med udgangspunkt i historiske erfaringer ledsages af højere privat forbrug. Hertil kommer, at konverteringsaktiviteten gennem hele 2003 og 1. kvartal 2004 har været betydelig, herunder specielt konverteringen til afdragsfrie lån, jf. figur 3.4a-b. Realkreditrådet er sammen med Vilstrup Univero, på baggrund af en telefonundersøgelse, nået frem til at 31 pct. af alle ejerboliger, dvs. ca. 400.000 husstande, omlagde realkreditlån i 2003. Undersøgelsen viser, at der er sket en gennemsnitlig løbetidsforlængelse på 4,9 år på de konverterede lån, idet det nye lån havde en gennemsnitlig løbetid på 25,9 år mod 21,0 år for de indfriede lån. Man skal tilbage til første halvdel af 1990´erne for at finde en højere grad af løbetidsforlængelse. Udover gevinsten til boligejerne i form af højere boligformue, kan det private forbrug desuden blive påvirket af den ekstra likviditet som boligejerne opnår som følge af låneomlægningerne. Den ekstra likviditet opstår dels som følge af en gennemsnitlig lavere ydelse, dels som følge af de kontante provenuer. Iflg. undersøgelsen fra Realkreditrådet/Vilstrup er der i 2003 sket en gennemsnitlig månedlig reduktion af ydelsen på 1.483 kr. brutto for 280.000 husstande, mens 201.000 husstande (51 pct. af de ca. 400.000 husstande, der omlagde lån i 2003) i gennemsnit fik et kontant provenu på 145.200 kr. eller godt 29 mia.kr. i alt. Undersøgelsen viste desuden, hvad hhv. den lavere ydelse og det kontante provenu skulle anvendes til. På baggrund af undersøgelsens resultater kan det med usikkerhed anslås, at omkring 1,3 mia.kr (2003-niveau) vil blive – eller er blevet – omsat i merforbrug i 2003/2004 som følge af en reduceret ydelse (Som et vejet gennemsnit planlægger 38 pct. af dem der får en lavere ydelse, at besparelsen skal gå til merforbrug). Tilsvarende kan det anslås, at omkring 4,4 mia.kr (2003-niveau) vil blive - eller er blevet - omsat i merforbrug i 2003/2004 som følge af det kontante provenu fra låneomlægningerne (Som et vejet gennemsnit planlægger 15 pct. af dem der får en lavere ydelse, at provenuet skal gå til merforbrug). Samlet set vurderes det, at likviditetsvirkningen fra omlægningerne (lavere ydelse og kontant provenu) kan øge det private forbrug i 2004 med 0,2-0,4 pct.enheder.

Figur 3.5a. Forbrugertillid og detailomsætning, 1997-2004	Figur 3.5b. Detailforbrug i nationalregnskabet, 1997-2005

Anm.: I figur 3.5a vises et 3-måneders glidende gennemsnit for mængdeindekset for detailomsætningen. Sæsonkorrigeret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugertilliden steg ca. 2½ point fra marts til april, efter en stigning på 1,7 point fra februar til marts (renset for sæsonudsving). Udviklingen i marts er formentlig overvejende et udtryk for den første umiddelbare reaktion på Forårspakken. I forbindelse med Pinsepakken i 1998 var den tilsvarende umiddelbare reaktion (i juli måned) et fald på ca. 7½ point, jf. figur 3.5a.

Salget af personbiler faldt drastisk i starten af 2003, men er siden steget betydeligt, og antallet af nyregistrerede personbiler lå i 1. kvartal 2004 ca. 27 pct. højere end 1. kvartal sidste år, jf. figur 3.6a. Olieprisen er steget gennem 2003 og starten af 2004, hvilket gennem højere benzinpriser øger usercost, jf. figur 3.6b. Der er således udsigt til stigende usercost gennem det meste af 2004, hvilket dæmper lysten til at købe nye biler, men i modsat retning trækker den kraftige stigning i husholdningernes disponible indkomster, bl.a. som følge af Forårspakken. Det ventes, at bilkøbet vokser med 20 pct. i 2004 og omkring 8 pct. i 2005, jf. figur 3.6a.

Gennemsnitsalderen ultimo 2003 på en personbil var 9,1 år, og er således nu det højeste i 10 år mens antallet af nyregistrerede personbiler i 2003 var knap 96.000 (inkl. erhverv), hvilket er et stykke under hvad der kræves for at vedligeholde den nuværende bilpark. Kravet fra blandt andet alderssammensætningen af personbilparken og befolkningsudviklingen understøtter, sammen med de stærkt voksende disponible indkomster i husholdningerne, den skønnede stigning i bilsalget til private på 20 pct. i 2004.

Figur 3.6a. Bilkøb i husholdningerne	Figur 3.6b. Bilkøb og usercost

Anm.: I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff. Brændstof vægter 41 pct., reparation vægter 33 pct., afgifter vægter 12 pct., forsikring vægter 10 pct. og finansiering vægter 4 pct. (Der er set bort fra afskrivninger og vægtene er derfor korrigeret tilsvarende op).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

3.3. Boligmarkedet

Kontantprisen

Efter en stigning på 3,3 pct. i 2003 skønnes kontantprisen for enfamiliehuse at vokse med 4,5 pct. og 2,5 pct. i henholdsvis 2004 og 2005. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003 er der tale om en opjustering af skønnet for kontantprisen med 2,0 pct.enheder i 2004 og 1,0 pct.enhed i 2005.

Stigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse skønnes således at være lidt højere i 2004 end i 2003, jf. figur 3.7a. Det afspejler bl.a., at boligefterspørgslen understøttes af en kraftig fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster i 2004, navnlig pga. nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst og den midlertidige suspension af SP-bidraget. I modsat retning trækker en forventet svag stigning i renten på realkreditobligationer i den resterende del af 2004 samt kontantpriser, som fortsat skønnes at overstige omkostningen ved at bygge nyt.

Figur 3.7a. Årsstigningstakten i kontant­prisen for enfamiliehuse	Figur 3.7b. Antallet af kundgjorte tvangsauktioner

Anm.: De stiplede linjer i figur 3.7a angiver årsniveauer for stigningstakten. Den reale kontantpris er kontantprisen deflateret med forbrugerprisindekset. I figur 3.7b er foretaget egen sæsonkorrektion, og antallet af tvangsauktioner vises som 3 måneders glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM´s databank og egne skøn.

Introduktionen af afdragsfrie realkreditlån pr. 1. oktober 2003 kan endvidere være med til at understøtte kontantprisudviklingen på enfamiliehuse i 2004 og til dels også 2005. Den nye lånetype giver mulighed for afdragsfrihed på realkreditlån i op til 10 år. Den løbende ydelse på de afdragsfrie lån er således meget lav i den afdragsfrie periode, men vokser tilsvarende efter den afdragsfrie periodes ophør. Sammenlignet med andre former for realkreditlån indebærer den nye lånetype dermed en markant ændring af profilen for husholdningernes opsparing i egen bolig.

I det omfang kreditværdige husholdninger, som hidtil har afstået fra at købe ejerbolig, finder opsparingsprofilen for afdragsfrie lån mere attraktiv end for andre realkreditlån, kan den samlede kreditgivning øges og dermed periodevist understøtte stigningstakten i kontantprisen[6]. Desuden kan den forholdsvis lave nettoydelse i den afdragsfrie periode øge antallet af førstegangskøbere – givet at kreditvurderingen tillader det – og ad den kanal bidrage til et opadgående pres på kontantprisudviklingen.

Foreløbige udmeldinger peger som nævnt i retning af en forholdsvis stor interesse for den nye lånetype. Ifølge Realkreditrådets seneste opgørelse er der tale om en fordobling af de afdragsfrie låns andel af den samlede udlånsmasse fra fjerde kvartal 2003 til første kvartal 2004 således, at den nu udgør 10 pct. I samme to kvartaler har realkreditinstitutternes bruttoudlån ligget på et forholdsvist højt niveau. Det peger i retning af, at de afdragsfrie lån ikke blot har fortrængt eksisterende lånetyper, men kan have øget den samlede realkreditgivning. Den fortsat lave rente kan formentlig også have bidraget til det relativt høje bruttoudlån.

Årsstigningstakten i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse var ifølge Realkreditrådet 5,4 pct. i både fjerde kvartal 2003 og første kvartal 2004. Til sammenligning var den årlige stigningstakt i første, andet og tredje kvartal 2003 på henholdsvis 3,6 pct., 4,0 pct. og 4,0 pct. Det giver dermed indtryk af et svagt skift opad i stigningstakten for kvadratmeterpriserne på parcel- og rækkehuse efter indførelsen af de afdragsfrie lån. Realkreditrådets tal understøtter også forventningen om, at den årlige stigningstakt for kontantprisen i 2004 overstiger stigningstakten i 2003.

Forskydningen over mod optagelse af rentetilpasningslån og afdragsfrie lån har formentlig betydet, at prisudviklingen på ejerboligmarkedet er blevet mere følsom over for ændringer i den korte rente. Det er vurderingen, at både den korte og den lange rente vil stige i 2005, hvilket skønnes at medføre en mere afdæmpet vækst i kontantprisen. I forhold til decemberredegørelsen er de forudsatte rentestigninger dog en smule mindre, hvilket medvirker til opjusteringen af skønnet for 2005.

Siden 1997 har antallet af tvangsauktioner ligget på et lavt og stabilt niveau, jf. figur 3.7b. Det viser, at boligmarkedet har været robust de senere år trods den økonomiske afmatning. Boligejernes økonomi har således været understøttet af historisk lave renter og muligheden for at optage rentetilpasningslån med en lav løbende ydelse.

Boliginvesteringerne

Niveauet for boliginvesteringerne er ifølge de seneste nationalregnskabstal opjusteret kraftigt i perioden 2001-2003. Efter en stigningstakt på 7,3 pct. i 2003 ligger boliginvesteringerne nu på det højeste niveau siden midten af 1970’erne. Med en stigning på 3,0 pct. ventes fremgangen i boliginvesteringerne at fortsætte i indeværende år, mens der ventes et fald på 2,0 pct. i 2005, jf. figur 3.8a. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003 er den skønnede stigningstakt opjusteret marginalt i 2004, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af initiativerne i Forårspakken, mens skønnet for 2005 er nedjusteret med 1,5 pct.enheder.

Figur 3.8a. Boliginvesteringerne og det påbe­gyndte etageareal	Figur 3.8b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.8a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er ikke medtaget i figur 3.8a, da tallene erfaringsmæssigt opjusteres betydeligt som følge af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.8b er tilsagn og påbegyndelser per måned vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger.

Kilde: Danmarks Statistik og Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Den kraftige stigning i boliginvesteringerne i 2002 og 2003 har hovedsageligt været trukket af det støttede boligbyggeri. Det skyldes bl.a. den midlertidige nedsættelse af grundkapitalindskuddet fra 14 til 7 pct., som har øget kommunernes tilskyndelse til at igangsætte nybyggeri af almene boliger. Desuden har kommunernes adgang til lånefinansiering af grundkapitalindskuddet foranlediget flere kommuner til at fremrykke alment boligbyggeri. Det høje niveau for antallet af tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri i 2002 og 2003 skal ses i lyset heraf, jf. figur 3.8b.

Det støttede boligbyggeri ventes også at bidrage til en stigning i boliginvesteringerne i 2004. Det skyldes bl.a. de forsinkede aktivitetsvirkninger af de ovenfor nævnte initiativer, idet en stor del af boligerne med tilsagn i 2002 og 2003 først vil blive færdiggjort i løbet af indeværende år. Desuden understøtter initiativerne i Boligpakken, som blev vedtaget i forbindelse med Finansloven 2003, forventningen om en fremgang i boligbyggeriet i 2004. Boligpakken indeholder bl.a. initiativer vedrørende offentlig byfornyelse, ungdomsboliger samt privat byggeri af lejeboliger, jf. tabel 3.5.

Regeringen vedtog i juni 2003 en fremrykning af investeringer i det støttede byggeri. I den forbindelse blev der også genåbnet for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet for alment nybyggeri[7]. En stor del af fremrykningsinitiativerne forventes udmøntet i første halvår 2004 og bidrager således til den ventede stigning i boligbyggeriet i 2004.

Tabel 3.5. Regeringens initiativer inden for det støttede boligbyggeri

	2002	2003	2004	2005
	Ændring i antal påbegyndte boliger
Almene familieboliger	2.309	1.496	744	300
Almene ungdomsboliger	443	323	36	-
Almene ældreboliger	2.435	2.703	704	-300
Selvejende ældreboliger	76	87	149	225
Handicapboliger	-	9	170	276
Støttede andelsboliger	8	81	157	600
Private ungdomsboliger	-	145	1.288	885
Private udlejningsboliger	-	299	1.410	1.287
Støttet byggeri, i alt	5.272	5.143	4.656	3.273
Heraf
- FL2003	5.272	5.111	2.941	2.775
- Fremrykning, efteråret 2003	-	1.495	-1.460	-
- Forårspakke	-	-	600	739

Anm.: De skønnede virkninger af fremrykningen i efteråret 2003 og initiativerne i Forårspakken tager udgangspunkt i vurderingen for det samlede antal påbegyndte boliger inden for det støttede boligbyggeri inkl. regeringens initiativer. Summen af ændringen i antal påbegyndte boliger som følge af FL2003, fremrykningen i efteråret 2003 og Forårspakken svarer derfor ikke til den samlede ændring i antallet af påbegyndte støttede boliger som følge af regeringens initiativer.

Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Forårspakken inkluderede en yderligere fremrykning af en række investeringsinitiativer i Boligpakken fra 2006-07 til 2004-05, jf. boks 3.3. Den marginale opjustering af skønnet for boliginvesteringerne i 2004 skal bl.a. ses i lyset af fremrykningsinitiativerne i Forårspakken. En del af aktivitetsvirkningen ventes først at blive udmøntet i 2005.

Det private ikke-støttede boligbyggeri bidrager skønsmæssigt også til væksten i boliginvesteringerne i 2004 – dog i mindre grad end det støttede boligbyggeri. Kontantprisen på eksisterende boliger skønnes at ligge over investeringsprisen, og det synes således fortsat profitabelt at igangsætte nybyggeri, jf. figur 3.9a. I det omfang, der er mangel på egnede byggegrunde til enfamiliehuse mv. – særligt i hovedstadsområdet og større provinsbyer – kan det imidlertid presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden det af den grund giver anledning til væsentligt forøget byggeri[8]. Det forventes, at det private ikke-støttede boligbyggeri isoleret set bidrager positivt til væksten i boliginvesteringerne i 2004 og 2005.

Boks 3.3.Boliginitiativerne i Forårspakken

Boliginitiativerne i Forårspakken inkluderer bl.a. fremrykning af en investeringsramme på samlet 1 mia.kr. til opførelse af privat udlejningsbyggeri, hvilket skønnes at øge antallet af tilsagn med offentlig støtte svarende til i størrelsesordenen 800 nye lejeboliger. Desuden fremrykkes investeringstiltag til opførelse af private ungdomsboliger for 300 mio.kr. Tiltaget ventes at kunne igangsætte påbegyndelser af godt 500 ekstra ungdomsboliger. Endvidere er der indgået en tidsbegrænset aftale om ekstra midler til byfornyelse for 100 mio.kr. med en skønnet aktivitetsvirkning på 400 mio.kr. Endelig genåbnes for den automatiske låneadgang til alment boligbyggeri for tilsagn givet i perioden 16. marts til 1. september 2004med krav om påbegyndelse senest 1. januar 2005. Boliginitiativerne i Forårspakken skønnes at bidrage til væksten i boliginvesteringerne med i størrelsesordenen 0,7 og 1,6 pct.enheder i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel a. Det beregnede bidrag til BNP-væksten fra boliginitiativerne i Forårspakken anslås at være begrænset i 2004, mens bidraget skønnes til 0,1 pct.enhed i 2005. Størrelsesordenen af bidraget til væksten i boliginvesteringerne i de enkelte år afhænger af kapacitetspresset inden for boligbyggeriet. I tilfælde af højt kapacitetspres vil gennemførelsen af initiativerne formodentlig enten blive forsinket eller fortrænge andet boligbyggeri. Med udgangspunkt i de seneste skøn fra Erhvervs- og Boligstyrelsen for påbegyndelsestidspunkter er der i beregningerne påregnet en vis forsinkelse i gennemførelsen af byggerierne, idet aktiviteten inden for boligbyggeriet ventes at være relativ høj i 2004 og 2005. Tabel a. Boliginitiativer i Forårspakken   2004 2005 2006 2007 2008   Ændring i antal påbegyndte boliger Almene boliger. 600 -600    -    -    - Private ungdomsboliger    - 539 -202 -269 -67 Private udlejningsboliger    - 800 -240 -400 -160 Støttet byggeri, i alt 600 739 -442 -669 -227    Pct.enheder Bidrag til vækst i boliginv. 0,7 1,6 -3,1 -0,6 0,8 Bidrag til BNP-vækst 0,0 0,1 -0,2 -0,1 0,0 Anm.: Ved beregningerne af bidraget til væksten i boliginvesteringerne er inkluderet en skønnet aktivitetsvirkning på 400 mio.kr. fra de ekstra midler til byfornyelse. Desuden antages gennemsnitlige byggetider på 6-8 mdr. Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen, egne beregninger og skøn.

Det støttede boligbyggeri ventes at aftage mod slutningen af 2004 og videre ind i 2005. Der er begyndende tegn på udlejningsproblemer af almene boliger, primært i provinskommunerne, og det er vurderingen, at det almennyttige boligbyggeri er ved at have nået et mætningspunkt. Stigningen i det private boligbyggeri kan ikke opveje faldet i det støttede boligbyggeri, hvorfor de samlede boliginvesteringer vurderes at aftage i 2005. Det ventede fald skal dog ses i lyset af det meget høje niveau for boliginvesteringerne i 2004.

Fremgangen i boligbyggeriet afspejles også i indikatorerne for boligbyggeriet. Efter et fald igennem stort set hele 2002 og begyndelsen af 2003 har indikatoren for ordrebeholdningen for boligbyggeriet således vist en opadgående tendens siden lavpunktet i april 2003, jf. figur 3.9b. Den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren har ligeledes vist en positiv tendens siden april 2003.

Figur 3.9a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse	Figur 3.9b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren

Anm.: Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.9b.

Kilde: ADAM´s databank og Danmarks Statistik.

3.4. Erhvervsinvesteringer

De samlede erhvervsinvesteringer skønnes at stige med 3,4 og 5,0 pct. i henholdsvis 2004 og 2005, jf. tabel 3.6. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003 er der tale om en opjustering på 2,4 pct.enheder i 2004, mens skønnet for 2005 er opjusteret med 1,9 pct.enheder.

Efter et negativt vækstbidrag i 2003 på 0,4 pct.enheder ventes erhvervsinvesteringerne at bidrage positivt til BNP-væksten i 2004 og 2005 med henholdsvis 0,6 og 0,9 pct.enheder.

Tabel 3.6. Private erhvervsinvesteringer

	2003	Gnst. 93-03	2004	2005
	Mia. 1995-kr.	Årlig realvækst i pct.
Samlede erhvervsinvest	206,0	6,7	3,4	5,0
- heraf materiel	161,9	8,8	3,0	5,0
- heraf bygninger og anlæg	43,9	1,5	5,0	5,0
Konjunkturfølsomme inv.1)	164,0	8,4	5,2	6,2
- heraf materiel	137,4	8,9	4,5	5,8
- heraf bygninger og anlæg	26,5	6,3	8,9	8,3
Særlige investeringer2)	42,0	2,0	-3,7	-0,1

1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer.

2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.

Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.

Materielinvesteringerne er ifølge de seneste Nationalregnskabstal revideret op, således at det tidligere markante fald i 2003 er ændret til en mindre stigning. Oplysningerne om bygge- og anlægsinvesteringerne viser derimod et kraftigt fald gennem 2002 og første halvår 2003, hvilket har betydet et fald i de samlede erhvervsinvesteringer på 2,0 pct. i 2003.

Investeringerne i materiel, byggeri og anlæg er steget relativt markant i andet halvår 2003, og niveauet for investeringerne ved indgangen til indeværende år ligger nu pænt over niveauet for 2003 som helhed. Opjusteringen af erhvervsinvesteringerne i 2004 skal bl.a. ses i lyset heraf. Desuden bidrager opjusteringen af BNP-væksten til forventningen om en højere stigningstakt for erhvervsinvesteringerne i både 2004 og 2005 end skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2003. Den skønnede stigning i erhvervsinvesteringerne i 2004 og 2005 understøttes desuden af historisk lave finansieringsomkostninger.

I modsætning til bygge- og anlægsinvesteringerne ventes materielinvesteringerne at stige lidt mindre end produktionen i indeværende år, hvilket betyder et svagt fald i investeringskvoten i 2004, jf. figur 3.10a og b. Investeringskvoten, som erfaringsmæssigt er forholdsvis tæt korreleret med outputgabet, ventes at stige i 2005 i takt med at outputgabet lukkes.

Figur 3.10a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab	Figur 3.10b. Investeringskvoter i den private sektor

Anm.: Investeringskvoterne er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten.

Kilde: ADAM´s databank, egne beregninger og skøn.

Den skønsmæssige stigning i de konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer i 2004 understøttes af en opadgående tendens i det påbegyndte erhvervsbyggeri, jf. figur 3.11a. Desuden peger foreløbige oplysninger på, at stigningen i ledige kontorarealer, navnlig i hovedstadsområdet, er ophørt. Stigningen i den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægsvirksomhed siden første kvartal 2003 er endvidere fortsat i de første fire måneder i 2004, jf. figur 3.11b. Stigningen kan dog delvist tilskrives en kraftig fremgang i boligbyggeriet.

Figur 3.11a. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinvesteringer	Figur 3.11b. Sammensat konjunktur­indikator for henholdsvis industri og bygge- og anlægsvirksomhed

Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.11a. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal opjusteres erfaringsmæssigt betydeligt som følge af forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indikatorerne for materielinvesteringerne understøtter delvist forventningen om en fremgang i materielinvesteringerne i 2004. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien er nu positiv efter at have været negativ i det meste af 2003, og importen af maskiner er steget med 18,2 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2003, jf. figur 3.12a. Desuden har investeringsgodeindustriens ordreindgang fra hjemmemarkedet vist en svagt stigende tendens i 2003, jf. figur 3.12b. I modsat retning trækker dog en faldende profil for omsætningen af investeringsgoder til hjemmemarkedet. Det dækker sandsynligvis over, at de eksporttunge erhverv er trængt som følge af den svage udvikling i industrieksporten, mens hjemmemarkedserhvervene, som i høj grad producerer til indenlandsk forbrug, er i fremgang.

Den ventede fremgang i materielinvesteringerne i 2004 understøttes også af den seneste udvikling for investeringer i transportmidler. I perioden januar til april 2004 er der således nyregistreret 14.272 vare- og lastbiler, hvilket er en kraftig stigning på 25,3 pct. i forhold til samme periode året før.

Figur 3.12a. Import af investeringsgoder, omsætning i investeringsgodeindustri og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly	Figur 3.12b. Omsætning og ordreindgang i investeringsgodeindustrien

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld

Efterspørgslen på Danmarks eksportmarkeder udviklede sig moderat i 2003. Således lå væksten i 2003 på 4 pct., mens den i 2004 og 2005 ventes øget til henholdsvis 7 pct. og 7¾ pct. Fremgangen i 2005 bæres især af forventningerne om stigende vækst i euroområdet igennem 2004 og 2005, mens opsvinget allerede er stærkt i USA og Asien.

I 2003 øgedes eksporten kun med 0,3 pct., hvilket førte til tab af markedsandele. Der er tendens til, at Danmark taber markedsandele under et økonomisk opsving, men konkurrenceevneforværringen har formentlig også bidraget til tabet af markedsandele i 2003. Tabet skal dog ses på baggrund af betydelige markeds­andelsgevinster i perioden 1999-2002. I Økonomisk Redegørelse, december 2003 var der ventet et realt fald i eksporten på 0,4 pct.

Den svage vækst skyldes især eksporten af varer, som faldt med 1,3 pct., hvoraf eksporten af industrivarer faldt med 1,5 pct. Eksporten af tjenesteydelser steg med 4,7 pct. I forhold til decembervurderingen var det især eksporten af tjenester, som i 2003 udviklede sig bedre end ventet.

Den samlede import faldt i 2003 realt med 0,4 pct. Således blev bidraget fra nettoeksporten til BNP-væksten i 2003 på 0,3 pct.enheder mod tidligere skønnet -0,4 pct.enheder.

I 2004 og 2005 ventes et opsving i eksporten, således at væksten i eksporten af varer og tjenester ventes at blive på henholdsvis 2,8 pct. og 5,1 pct. I forhold til decemberredegørelsen er skønnene 1,1 pct.enhed lavere og 0,5 pct.enheder højere i henholdsvis 2004 og 2005. Nedjusteringen af 2004 skal ses i lyset af den faktiske udvikling i årets begyndelse og udviklingen i ordrebeholdning/-indgang fra eksportmarkederne.

Importen af varer og tjenesteydelser ventes i 2004 og 2005 at stige henholdsvis 4,3 pct. og 5,4 pct. Dette er en forøgelse i forhold til december på henholdsvis 0,5 pct.enheder og 1,3 pct.enheder, hvilket blandt andet skyldes en opjustering af forventningerne til udviklingen i den indenlandske aktivitet, herunder både i privatforbrug og investeringer. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med Forårspakken, hvor en styrkelse af beskæftigelsen blev prioriteret på bekostning af en lille forringelse af vare- og tjenestebalancen.

Overskuddet på vare- og tjenestebalancen er i perioden 1998-2003 forøget med knap 68 mia.kr. og udgjorde 91¾ mia.kr. eller 6½ pct. af BNP i 2003, primært afledt af udviklingen i nettoeksporten af industrivarer og søtransport. Overskuddet ventes i 2004 at falde til 90½ mia.kr. At det reale fald i nettoeksporten ikke i højere grad slår igennem skyldes fortsatte skønnede bytteforholdsforbedringer. I 2005 ventes overskuddet at stige svagt til 91¼ mia.kr.

Saldoen på betalingsbalancens løbende poster udgjorde i 2003 40½ mia.kr. eller 2,9 pct. af BNP. Baseret på skønnene fra vare- og tjenestebalancen og nettooverførslerne til udlandet forudses overskud i 2004 og 2005 på henholdsvis 42 og 45 mia.kr., svarende til 2,9 pct. i 2004 og 3,0 pct. i 2005. Som følge af værdireguleringer er udlandsgælden ultimo 2003 i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2003, nedjusteret fra 19 pct. af BNP til 15 pct. af BNP. Fremadrettet ventes overskuddene på betalingsbalancen og mindre skønnede værdireguleringer at reducere udlandsgælden til omkring 6½ pct. af BNP ultimo 2005.

Udviklingen i eksporten

Industrieksporten udviste i 2001 og 2002 betydelig robusthed over for den internationale afmatning. Det ophørte dog i 2003, hvor industrieksporten faldt. De foreløbige tal for industrieksporten tyder på, at industrieksporten efter et fald vendte i tredje kvartal 2003, om end industri­eksporten i første kvartal 2004 lå lidt lavere end i fjerde kvartal 2003.

Industrieksporten faldt i 2003 med 1,5 pct. I 2004 og 2005 skønnes industrieksporten at stige med henholdsvis 4,0 og 5,2 pct., afledt af stigende international efterspørgsel, jf. figur 3.13a. Indgangen af eksportordrer har de seneste måneder været vigende, hvilket understøtter en senere opgang i industrieksporten i 2004 end tidligere ventet, jf. figur 3.13b.

Figur 3.13a. Eksporten af industrivarer	Figur 3.13b. Indgang og beholdning af eksportordrer i industrien

Anm.: Ordreindgang og -beholdning er tremåneders glidende gennemsnit.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

I 2003 medførte den svage udvikling i eksporten af industrivarer et realt tab af markedsandele, blandt andet afledt af en kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet, samt en styrkelse af den effektive kronekurs, jf. tabel 3.7. Også i 2004 og 2005 ventes tab af markedsandele og lønkonkurrenceevne, dog af mindre omfang end i 2003. Det danske arbejdsmarked ventes i prognoseårene fortsat at nyde større produktivitetsfremgang end gennemsnittet på Danmarks eksportmarkeder. Korrigeres således for forskelle i udviklingen i timeproduktiviteten ventes tabet af konkurrenceevne i 2004 at blive en anelse mindre, mens den korrigerede konkurrenceevne i 2005 ligger omtrent fladt.

Tab af markedsandele er ikke nødvendigvis et problem, såfremt det skyldes, at produktionskapaciteten, herunder tilgangen af arbejdskraft, ikke står mål med udvikling på eksportmarkederne. Historisk set er der således tendens til, at udviklingen i de danske industrivirksomheders markedsandele har været tæt forbundet med kapacitetsudviklingen. Det var dog ikke tilfældet i 2003, hvor både kapacitetspresset og industrieksporten faldt. Således bør tabet i markedsandelene i 2004 og 2005 også ses i lyset af tiltagende kapacitetsudnyttelse.

Tabel 3.7. Udviklingen i markedsandele og lønkonkurrenceevne

	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Eksportmarkedsvækst	9,0	10,1	6,3	13,1	0,1	1,4	4,1	6,9	7,7
Industrieksport	6,6	5,3	8,5	15,0	5,0	5,3	-1,2	4,0	5,2
Markedsandele	-2,4	-4,8	2,2	1,9	4,9	3,9	-5,3	-2,9	-2,5
Arb.omk. pr. time:
- Danmark	3,9	4,1	4,5	4,4	4,0	5,3	4,5	3,6	3,8
- Udlandet	3,2	2,6	2,6	3,8	3,1	3,1	2,5	2,7	2,8
Effektiv kronekurs	-2,8	1,3	-1,6	-4,1	1,3	0,9	3,6	0,5	-0,2
Lønkonkurrenceevne	2,2	-2,7	-0,2	3,6	-2,2	-3,0	-5,3	-1,3	-0,7
Relativ timeprodukt	2,0	-1,1	1,6	-0,1	0,6	1,2	4,0	0,1	0,6
Korr. lønkonk.evne	4,2	-3,7	1,5	3,5	-1,6	-1,8	-1,3	-1,2	-0,1

Anm.: Den relative timeproduktivitet angiver dansk mervækst i timeproduktiviteten i forhold til udlandet. Den korrigerede lønkonkurrenceevne er lønkonkur­renceevne korrigeret for den relative produktivitetsudvikling.

Kilde: EU-kommissionen, OECD, BLS og egne beregninger på ADAM.

Den samlede vareeksport faldt i 2003 med 1,3 pct., idet stigningerne i landbrugs- og energieksporten ikke kunne opveje det samtidige fald i industrieksporten og eksporten af skibe og fly. Således voksede landbrugs­eksporten i 2003 med 1,2 pct. og ventes i 2004 og 2005 at vokse med henholdsvis 0,8 og 2,5 pct. Eksporten af energivarer voksede i 2003 med 2,9 pct. og ventes i 2004 og 2005 at stige med henholdsvis 4,9 pct. og 5,0 pct. Væksten i den samlede eksport af varer ventes at blive 3,4 og 4,6 pct. i 2004 og 2005, jf. figur 3.14a.

Eksporten af tjenester steg relativt kraftigt i starten af 2003 for at falde i andet halvår. Samlet set har det givet anledning til en stigning i tjenesteeksporten i 2003 på 4,7 pct., hvilke primært kan tilskrives en vækst i eksport af søtransport på 11,3 pct., mens eksporten af turisme faldt 9,4 pct., på trods af, at antallet af udenlandske overnatninger i Danmark steg 2,0 pct. I 2004 og 2005 ventes væksten i eksporten af tjenester at blive på henholdsvis 1,3 og 6,6 pct., jf. figur 3.14b. Heraf ventes eksporten fra turisme på årsniveau at ligge fladt, hvilket skyldes et kraftigt negativt overhæng.

Den samlede eksport ventes således øget med 2,8 og 5,1 pct. i henholdsvis 2004 og 2005.

Importen

Importen af industrivarer faldt 1,3 pct. i 2003, hvilket dog dækker over stigninger i andet halvår 2003. De foreløbige tal for første kvartal 2004 tyder på en relativt stærk stigning i industriimporten i 2004. De forventede relativt kraftige stigninger i privatforbrug og investeringer tilsiger samtidig høj importvækst. Således ventes industriimporten i 2004 og 2005 at stige med henholdsvis 6,1 og 6,0 pct.

I 2003 faldt den samlede import med 0,4 pct. I 2004 og 2005 ventes en stigning på henholdsvis 4,3 pct. og 5,4 pct., jf. figur 3.14a og 3.14b.

Figur 3.14a. Eksport og import af varer	Figur 3.14b. Eksport og import af tjenester

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Importen afledt af danske turisters forbrug i udlandet faldt i 2003 med 3,2 pct. Grundet et negativt overhæng ventes importen fra turisme på årsniveau kun at stige 1 pct. i 2004, på trods af det relativt kraftigt stigende privatforbrug. I 2005 ventes den at stige 5 pct. Øget søtransport og danske turisters indkøb af varer i udlandet skønnes at medføre vækst i den samlede import af tjenester i 2004 og 2005 med henholdsvis 0,5 og 6,6 pct., jf. figur 3.14b.

Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten i 2003 er opgjort til 0,3 pct.enheder. I 2004 ventes den forholdsvis svage udvikling i eksporten og den relativt stærke udvikling i importen at medføre et vækstbidrag fra udenrigshandlen på -0,5 pct.enheder stigende til 0,1 pct.enhed i 2005. Sidstnævnte især afledt af den ventede forøgelse af eksporten i 2005.

Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

I perioden 1998-2003 er saldoen på betalingsbalancens løbende poster vendt fra et underskud på 10 mia.kr. til et overskud på 40,5 mia.kr. Det svarer til en opjustering på 3,5 mia.kr. i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, december 2003. Forbedringen af betalingsbalancen i 1998- 2003 skyldes især udviklingen i nettoeksporten af industri- og energivarer og øvrige tjenester, herunder primært søtransport, jf. tabel 3.8. Overskuddet på de løbende poster ventes at stige henholdsvis 1½ og 2¾ mia. kr. i 2004 og 2005. Dette skyldes primært den ventede faldende profil i løn- og formue­ind­komsten til udlandet, mens udviklingen i vare- og tjenestebalancen først bidrager positivt i 2005.

Tabel 3.8. Betalingsbalancens løbende poster siden 1998

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mia.kr.
Handelsbalancen	13,8	35,2	40,9	48,1	45,8	53,9	49,4	46,8
- Landbrugsvarer	35,5	38,3	40,3	45,6	41,6	38,1	37,9	39,3
- Energivarer	-1,3	3,8	8,0	5,0	8,1	9,8	11,3	12,0
- Industrivarer	-22,0	-9,6	-6,3	1,3	2,1	10,9	5,3	0,2
- Andre varer	1,7	2,7	-1,2	-3,8	-6,1	-4,9	-5,1	-4,6
Tjenestebalancen	9,5	22,6	35,3	37,4	31,1	37,8	41,2	44,3
- Turister	-0,7	0,0	1,3	2,3	1,7	0,6	-0,3	-0,8
- Øvrige	10,2	22,6	34,0	35,1	29,4	37,2	41,4	45,2
Vare- og tjenestebal.	23,3	57,8	76,2	85,5	76,9	91,7	90,5	91,2
Do. i pct. af BNP	2,0	4,8	6,0	6,5	5,7	6,6	6,2	6,0
Løn- og formueindk.	-18,4	-17,4	-32,8	-25,0	-27,5	-26,1	-23,3	-20,3
EU-betalinger, netto	-3,4	-2,0	-3,7	-2,8	-5,6	-5,0	-5,9	-6,6
Andre løbende overf.	-11,8	-17,3	-21,1	-17,3	-16,1	-20,1	-19,2	-19,7
Løbende poster, i alt	-10,2	21,2	18,6	40,5	27,7	40,5	42,1	44,8
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8	1,5	3,1	2,0	2,9	2,9	3,0

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Således ventes samlet set et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 42 og 45 mia.kr. i prognoseårene svarende til 2,9 pct. og 3,0 pct. af BNP, jf. tabel 3.8.

Fra ultimo 2002 til ultimo 2003 er udlandsgælden faldet fra 17¾ pct. til 15 pct. af BNP, som følge af overskuddet på de løbende poster og værdireguleringer i udlandets favør på 9,5 mia.kr. Udlandsgælden skønnes – inklusive forventede værdireguleringer i 2004 og 2005 – nedbragt til 6½ pct. af BNP ultimo 2005, jf. tabel 3.9.

Tabel 3.9. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden

	1998	1999	2000		2001	2002	2003	2004	2005
	Mia.kr.
Løbende poster, i alt	-10,2	21,1		18,6	40,5	27,7	40,5	42,1	44,8
Do. i pct. af BNP	-0,9	1,8		1,5	3,1	2,0	2,9	2,9	3,0
Ulandsgæld, ultimo	285,0	152,0		218,0	229,0	241,0	210,0	155,4	99,3
Do. i pct. af BNP	24,7	12,6		17,0	17,3	17,7	15,0	10,7	6,6
Værdireguleringer	-10,3	-111,8		84,6	51,4	39,7	9,5	-12,5	-11,3

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

---

[1] Forårspakkens virkninger for forskellige typer af lønmodtager- og pensionistfamilier er vist i tabel 3.3.

[2] Nettorenteudgifterne er ekskl. renteindtægterne i pensionskasser mv. med det her anvendte indkomstbegreb. Husholdningernes nettofordringserhvervelse er negativ i hele perioden, også når pensionsopsparingen medregnes, jf. bilagstabel B.15.

[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1.

[4] I familietypeberegningerne er husejerfamiliernes afkast af boligformuen der­imod knyttet til udviklingen i huslejerne, som er steget betydelig langsommere end huspriserne i den pågældende periode.

[5] Danmarks Nationalbank, ”Finansiel Stabilitet, 2004” s. 48-53.

[6] Optagelse af realkreditlån med afdragsfrihed giver for eksempel husholdningerne mulighed for at afdrage hurtigere på banklån, hvor renten typisk er højere end den for realkreditlån.

[7] Det var dog et krav, at tilsagn til byggeri blev afgivet i perioden 1. juni til 1. september 2003, og at byggeriet blev påbegyndt inden udgangen af 2003.

[8] På kort sigt vil omfanget af nybyggeri ikke afgørende kunne påvirke beholdningen af boliger, hvorfor kontantprisen vil være bestemt af boligefterspørgslen – og dermed især af indkomst- og renteforhold.