4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

BNP-væksten i 2004 ventes at blive 2,2 pct. Det er en mindre opjustering i forhold til decemberredegørelsen. Opsvinget drives af den indenlandske efterspørgsel, herunder primært fornyet fremgang i privatforbruget. Udviklingen fortsætter ind i 2005, hvor væksten ventes at tiltage til 2,5 pct.

Beskæftigelsen skønnes efter et fald på 5.000 personer i 2002 og 23.000 personer i 2003 at stige med godt 10.000 personer i 2004 og mere end 20.000 personer i 2005. Den stigende beskæftigelse skal primært ses i lyset af den ventede fremgang i væksten i 2004 og 2005.

Den registrerede ledighed, der udgjorde 184.000 personer ved udgangen af 2003, skønnes at ville udgøre 171.000 personer i 2004 og godt 152.000 personer i 2005. Der er tale om en kraftigere nedgang i ledigheden igennem 2004 og 2005, end ventet i vurderingen fra december. Antallet af AF-aktiverede, der er faldet i 2003, påregnes blandt andet på baggrund af initiativerne i Forårspakken at stige i løbet af 2004, hvilket vil bidrage til at reducere den registrerede ledighed. Desuden vil stigningen i beskæftigelsen i 2004 og 2005 bidrage til at reducere ledigheden.

Arbejdsstyrken ventes på årsbasis at stige med 11.000 personer i 2004 og 3.000 personer i 2005. Stigningen i 2004 dækker dog primært over overhæng fra en ganske kraftig stigning i 4. kvartal 2003, som kan blive revideret. Det er vurderingen, at der i løbet af 2004 og 2005 bliver tale om beskedne stigninger i arbejdsstyrken.

Lønstigningstakten på det private arbejdsmarked ventes at blive 3,5 pct. i 2004, hvilket er et fald på 0,3 pct.enheder i forhold til 2003. I 2005 skønnes lønstigningstakten at tiltage til 3,8 pct.

Forbrugerprisinflationen vurderes at blive 1,5 pct. i 2004. Den lave inflation skal blandt andet ses i sammenhæng med et lavere inflationsbidrag fra importvarer samt en aftagende underliggende inflation. Afgiftsnedsættelsen på spiritus og cigaretter mv. bidrager også til den lave inflation i 2004. I 2005 ventes inflationen af tiltage til 1,8 pct.

4.1. Produktion

BNP-væksten i år vurderes at blive 2,2 pct.; op fra 0,4 pct. i 2003. For 2005 ventes væksten at tiltage yderligere til 2,5 pct. Sammenlignet med decemberredegørelsen er BNP-væksten i 2004 og 2005 opjusteret med henholdsvis 0,1 pct.enhed og 0,2 pct.enheder.

Den lave vækst i 2003 skyldes en svag udvikling i den indenlandske efterspørgsel, jf. figur 4.1a. og 4.1b.

Vækstbilledet vurderes at vende i 2004 og 2005, hvor det primært er den indenlandske efterspørgsel, som driver opsvinget. Fremgangen skal ses i lyset af nedsættelserne af indkomstskatten i begyndelsen af året, initiativerne i Forårspakken samt forbedrede internationale konjunkturer og fortsat lave renter.[1]

Figur 4.1a. Vækstbidrag til BNP	Figur 4.1b. Kvartalsudvikling i BNP

Anm.: I figur 4.1b vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forud-satte forløb til 2005 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vækstbidraget fra privatforbruget er opjusteret med godt 1,2 til 1,7 pct.enheder i 2004. Hovedårsagen er fremrykningen af indkomstskattenedsættelserne og den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP-ordningen, som led i Forårspakken. Desuden skønnes erhvervsinvesteringerne at bidrage med 0,6 pct.enheder til væksten i 2004.

Den kraftige stigning i den indenlandske efterspørgsel vil øge importen med skønsmæssigt 4,2 pct. i 2004 og 5,0 pct. i 2005. Det betyder et samlet negativt bidrag til BNP-væksten fra nettoeksporten på 0,5 pct.enheder i 2004.

I 2005 er BNP-væksten opjusteret med 0,2 pct.enheder til 2,5 pct. Det private forbrug ventes fortsat at bidrage markant til BNP-væksten, som følge af en fortsat pæn fremgang i de disponible indkomster, men også erhvervsinvesteringerne skønnes at understøtte væksten i 2005. I takt med at de internationale konjunkturer tager til i styrke, ventes netto­eksporten at bidrage svagt positivt til væksten i 2005.

Opjusteringen af den indenlandske efterspørgsel i 2004 afspejles primært i øget produktion i bygge- og anlægssektoren samt private service­erhverv, jf. tabel 4.1. I industrien er produktionsvæksten i 2004 nedjusteret, hvilket blandt andet skal ses i lyset af en svagere eksportvækst sammenlignet med decembervurderingen.

I 2005 er det fortsat de private serviceerhverv, som bidrager til den højere vækst. Samtidig indebærer den øgede eksport i 2005 en noget kraftigere vækst i industriens produktion. Samlet set ventes produktionen i de private byerhverv at vokse med 2,8 pct. i 2005.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

	Andel	Gns. 1980-2002	2002	2003		2004		2005
						Dec.	Maj	Dec.	Maj
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100	1,9	0,9		0,4	1,9	1,9	2,4	2,5
Heraf
Landbrug	3,6	2,8	-4,3		-3,2	2,2	1,7	2,1	2,1
Udvinding af olie og gas mv.	1,4	33,0	4,5		1,4	14,3	10,6	8,6	7,7
Bygge- og anlægsvirksomhed	4,5	0,1	0,6		-4,4	1,7	3,5	1,1	1,2
Industri mv.	18,9	1,5	-0,7		1,5	1,3	0,7	3,3	3,1
Private serviceerhverv	45,0	2,5	1,6		0,3	2,3	2,6	2,6	2,9
Offentlige tjenester	19,9	1,2	1,6		-0,1	-0,1	0,4	0,1	0,3
Øvrige erhverv	6,8	2,4	0,4		6,0	4,4	1,7	4,6	5,2
Privat sektor	78,9	2,2	0,7		0,5	2,5	2,2	3,0	3,1
Private byerhverv	68,3	2,0	0,9		0,3	2,0	2,1	2,7	2,8
BNP-vækst		1,9	1,0		0,4	2,1	2,2	2,3	2,5

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Private byerhverv er eksklusive søtransport, boligbenyttelse og FISIM. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2003.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2004 og 2005 er væksten i byerhvervenes produktivitet lige knap 1¾ pct., hvilket omtrent svarer til den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980, tabel 4.2. For økonomien som helhed forudses en gradvis opgang i produktivitetsvæksten fra 1¼ pct. i 2003 til 1¾ pct. i 2005.

Tabel 4.2. Produktivitetsvækst

	Gnst. 1980-2003	2002		2003	2004				2005
					Dec.		Maj		Dec.	Maj
	Pct.
Samlet	1,5	1,1	1,3			1,7		1,5	1,7	1,7
Privat sektor	1,9	1,5	1,9			2,2		1,8	2,1	2,1
Private byerhverv	1,6	1,7	1,6			1,7		1,6	1,8	1,7

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen i beskæftigelsen og dermed produktiviteten er dog behæftet med en betydelig usikkerhed, blandt andet som følge af overgang til nye statistiske kilder, og skal derfor fortolkes med en vis forsigtighed.

4.2. Beskæftigelse, ledighed, kapacitetspres og arbejdsstyrke

Den samlede beskæftigelse er ifølge de seneste nationalregnskabstal faldet med 23.000 personer i 2003 efter et fald på 5.000 personer i 2002. Faldet i 2003 dækker dog over faldende beskæftigelse i første halvår 2003 kombineret med et lavt niveau ved indgangen til 2003 (dvs. et negativt overhæng fra 2002 som følge af faldende beskæftigelse igennem 2002). I andet halvår 2003 har beskæftigelsen ligget omtrent uændret.

Det statistiske grundlag for nationalregnskabets beskæftigelsestal har i 2003 undergået væsentlige ændringer, jf. eksempelvis Økonomisk Redegørelse, maj 2003. Disse ændringer og visse vanskeligheder i forbindelse med indarbejdelsen af nye datakilder har skabt en vis usikkerhed omkring de seneste års beskæftigelsesudvikling. Andre opgørelser bekræfter dog i store træk indtrykket fra nationalregnskabet, dvs. at faldet i beskæftigelsen i 2002 og 2003 synes at være ophørt i sidste del af 2003, jf. figur 4.2b.

Opgørelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste et fald på 45.000 personer fra 2. kvartal 2002 til 2. kvartal 2003 og et sæson­korrigeret fald på 4.000 personer fra 2. kvartal til 4. kvartal 2003. Indtrykket fra Arbejdskraft­under­søgelsen (AKU) og Arbejdstidsregnskabet (ATR) er knapt så klart. Såvel AKU som ATR viste i 2. kvartal 2003 et fald i beskæftigelsen i størrelsesordenen 30-35.000 personer i forhold til samme kvartal året før, men hvor AKU fra 2. kvartal til 4. kvartal 2003 viser et sæsonkorrigeret fald i beskæftigelsen på omtrent 14.000 personer, har der ifølge ATR været en stigning på godt 8.000 personer.

AKU-beskæftigelsen svinger generelt mere end ATP-beskæftigelsen, hvilket blandt andet skyldes, at AKU-statistikken er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større statistisk usikkerhed. Det kvartalsvise Arbejdstidsregnskab (ATR) er baseret på såvel AKU- som ATP-statistikken i kombination med blandt andet lønsumsopgørelse på grundlag af AM-bidragsindbetalinger. Siden sommeren 2002 har ATR undergået en hoved­revision.

Figur 4.2a. Beskæftigelsen som forudsat i dec03 (stiplet) og maj04	Figur 4.2b. År til år ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De historiske erfaringer tilsiger, at væksten i beskæftigelsen i private by­erhverv følger udviklingen i bruttoværditilvæksten (BVT) med en tidsmæssig forsinkelse. Der er ikke et entydigt mønster, men ofte vil der være tale om en forsinkelse i størrelsesordenen to kvartaler førend fornyet produktionsvækst slår igennem på beskæftigelsen og dermed ledigheden.

Med baggrund i forventningen om en opgang i BVT-væksten i 2004 og 2005 ventes således, at den private beskæftigelse stiger igen i 2004 og 2005. Den lidt kraftigere produktionsvækst i 4. kvartal 2003 kombineret med den lille nedgang i ledigheden i 1. kvartal 2004 kunne pege i retning af en mindre stigning i beskæftigelsen allerede i første del af 2004. Det vurderes dog, at den ventede opgang i BVT-væksten næppe vil give anledning til en mærkbar beskæftigelsesfremgang førend andet eller måske tredje kvartal.

Der påregnes en kraftigere beskæftigelsesstigning i 2005 end i 2004, hvilket foruden ovennævnte forsinkelseseffekt blandt også afspejler en lidt højere vækst i 2005 end i 2004.

I den sammenhæng kan også nævnes, at der i 2004 blandt andet grundet skudår er flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt kalenderår. Virksomhederne kan derfor producere mere med det samme antal ansatte, hvilket isoleret set tilsiger en lidt højere målt produktivitetsvækst.

Væksten i den private beskæftigelse er opjusteret i forhold til vurderingen i december, men der er tale om en beskeden ændring af skønnet. I 2004 forudses en vækst i den private beskæftigelse på lidt under 8.000 personer, hvilket er ca. 3.000 personer flere end i december. I 2005 ventes den private beskæftigelse at stige 19.000 personer, hvilket er 3.000 flere end vurderingen i december, jf. tabel 4.3.

Opjusteringen skal først og fremmest ses i lyset af, at skønnet for væksten i produktionen er opjusteret, hvilket blandt andet afspejler Forårspakkens positive effekter på efterspørgslen og derigennem beskæftigelsen. På den anden side skønnes det nu, at virksomhedernes behov for at øge beskæftigelsen i takt med en højere produktionsvækst er en smule mindre, end det der var lagt til grund i vurderingen fra december. Dette afspejler nationalregnskabets reviderede tal for beskæftigelsesnedgangen igennem 2002 og 2003, som viser mindre fald end i tidligere opgørelser, og at potentialet for opgang i beskæftigelsen derfor underliggende vurderes at være mindre, end det var tilfældet i vurderingen fra december.

I henhold til de seneste nationalregnskabstal har faldet i beskæftigelsen i 2002 og 2003 været ca. 18.000 personer lavere, end der var lagt til grund ved udarbejdelsen af december­vurderingen, jf. figur 4.2a.

De tilkomne indikatorer for udviklingen på arbejdsmarkedet i de seneste måneder understøtter i store træk forventningen fra december­vurderingen om, at der i 2004 og 2005 vil ske en bedring af situationen på arbejdsmarkedet med en stigning i beskæftigelsen og faldende ledighed.

Konjunkturbarometrene for såvel serviceerhvervene, industrien som bygge- og anlægssektoren er bedret gennem de seneste måneder. Blandt andet er indikatorerne for forventning til beskæftigelse steget, jf. figur 4.3.

Fra december 2003 til marts 2004 er den registrerede ledighed aftaget med godt 5.000 personer til et niveau på lige knap 179 tusinde personer i marts svarende til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af arbejdsstyrken[2]. I samme periode er AF-aktiveringen steget med ca. 2.500 personer. Korrigeret for denne stigning er ledigheden således faldet med ca. 2.500 personer fra december 2003 til marts 2004.

På denne baggrund – og som følge af den mindre opjustering af vækstskønnet set i forhold til vurderingen i december – synes der nu at være en større grad af sikkerhed for, at der i år vil være en bedring af situationen på arbejdsmarkedet i form af stigende beskæftigelse og et mærkbart fald i ledigheden.

Figur 4.3a. Konjunkturbarometer for serviceerhvervene	Figur 4.3b. Konjunkturbarometer for industri og bygge- og anlægssektoren

Anm.: Egen sæsonkorrektion for beskæftigelsesforventninger i serviceerhvervene.

Kilde: Danmarks Statistik.

Væksten i den private beskæftigelse påregnes først og fremmest at ske inden for serviceerhvervene, mens faldet i industribeskæftigelsen ventes at fortsætte fra 2003 ind i 2004, jf. tabel 4.3. I lyset af en kraftigere indenlandsk efterspørgsel, herunder fra privatforbruget, er skønnet for beskæftigelses­væksten i service­erhvervene opjusteret. Ligeledes er beskæftigelses­skønnet for bygge- og anlægssektoren i 2004 på baggrund af forårspakken investeringsinitiativer opjusteret en anelse. Beskæftigelsesvæksten i industrien er uændret i forhold til skønnet fra december, hvilket primært afspejler en forholdsvis moderat udvikling i eksporten.

Udviklingen i den offentlige beskæftigelse ventes at ligge på linje med skønnene i decemberredegørelsen. I 2005 stiger den offentlige beskæftigelse med knap 3.000 personer svarende til udviklingen i 2004, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

		Gns.	2003		2004		2005
	2002-niveau	1980-2002	Dec.	Maj	Dec.	Maj	Dec.	Maj
		Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.907	3	-35	-21	5	8	16	19
Offentlig sektor	834	6	0	-2	3	3	3	3
I alt	2.741	9	-35	-23	8	11	19	22
Landbrug mv.1)	121	-4	-4	-3	0	-1	0	-1
Industri	447	-3	-9	-15	-7	-7	0	0
Bygge- og anlægsvirk.	167	-1	-5	-3	2	4	4	2
Private serviceerhverv 2)	1.204	10	-17	-5	10	12	12	18
Offentlige tjenester	803	6	0	3	3	3	3	3
Arbejdsstyrke	2.886	8	-10	3	12	11	6	3
Ledighed	145	-2	25	26	3	0	-13	-19

Anm.: Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, og den gennemsnitlige vækst 1980-2002 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.

2) Inklusive søtransport.

Kilde: ADAM’s databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrken

På baggrund af de seneste oplysninger skønnes arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og antallet af registrerede ledige, at være steget med 3.000 personer i 2003. Arbejdsstyrken har været svagt faldende eller omtrent uændret igennem det meste af 2002 og frem til 3. kvartal 2003, og i henhold til de seneste tal – som kan blive revideret – indtrådte en kraftig stigning i 4. kvartal 2003.

Det ventes, at arbejdsstyrken stiger med 11.000 personer i 2004 og 3.000 personer i 2005, jf. figur 4.4a. Hovedparten af stigningen i 2004 kan henføres til et overhæng som følge af stigningen i 4. kvartal 2003[3]. Det er vurderingen, at der i løbet af 2004 og 2005 bliver tale om beskedne stigninger i arbejdsstyrken.

Figur 4.4a. Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.4b. Erhvervsfrekvens for unge og ældre som opgjort fra AKU-statistikken

Anm: Erhvervsfrekvensen for de respektive aldersgrupper er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Der er foretaget egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM’s databank og egne beregninger.

Udviklingen i AF-aktiveringen over det seneste års tid kan bidrage til at skævvride indtrykket af udviklingen i arbejdsstyrken. Antallet af AF-aktiverede er faldet med ca. 9.000 personer fra 2002 til 2003, hvilket i høj grad kan henføres til et fald i løbet af 2003. Idet AF-aktiverede ikke tælles med i den registrerede ledighed og kun indgår i beskæftigelsen i det omfang, de kommer i støttet beskæftigelse, vil en sådan nedgang i antallet af AF-aktiverede alt andet lige give anledning til en stigning i den registrerede ledighed og dermed i den opgjorte arbejdsstyrke. Den lille registrerede stigning i arbejdsstyrken i 2003 dækker således formodentlig over en mindre underliggende nedgang.

AKU-statistikken, der ganske vist er behæftet med en væsentlig statistisk usikkerhed, peger på en aftagende erhvervsdeltagelse blandt de 15-29-årige i 2003, mens erhvervs­deltagelsen ligger på et historisk set ganske højt niveau for de 55-66-årige, jf. figur 4.4b.

Den lavere erhvervsdeltagelse blandt unge kan skyldes vanskeligheder ved at finde studenterarbejde, eller at flere måske forlænger uddannelse eller har valgt at tage en uddannelse som følge af begrænsede jobmuligheder. Det kan afspejle en generel konjunkturfølsomhed i arbejds­styrken, som bidrager negativt til arbejdsstyrken i 2002 og 2003, men som – i takt med at vendingen i konjunkturerne slår igennem på beskæftigelsen – kan forventes at bidrage mere positivt til arbejdsstyrken i 2004 og 2005. Baggrunden for den højere erhvervsdeltagelse blandt de 55-66-årige i 2003 er blandt andet effekter af reformer af forskellige tilbagetrækningsordninger.

Dette giver på den ene side forventning om, at der i takt med den ventede opgang i efterspørgslen efter arbejdskraft vil ske en vis underliggende stigning i arbejdsstyrken i 2004 og 2005. På den anden side er der udsigt til et stigende antal AF-aktiverede i 2004, hvilket alt andet lige trækker i retning af færre personer i den opgjorte arbejdsstyrke.

Arbejdsstyrken forudsættes således at stige i en periode, hvor den demografiske udvikling isoleret set trækker i nedadgående retning. Fra 2003 til 2005 vil den befolkningsmæssige sammensætning reducere arbejdsstyrken med i størrelsesorden 17.000 personer, fordi der kommer relativt flere ældre i de arbejdsdygtige aldre[4], jf. tabel 4.4. Selv om erhvervs­frekvensen for ældre i de arbejdsdygtige aldre har været stigende over de senere år, har denne gruppe stadig en lavere erhvervsdeltagelse end andre erhvervsaktive aldersgrupper.

Den demografisk betingede tendens til en lavere arbejdsstyrke modsvares omtrent af anslåede virkninger af vedtagne reformer, som dog tidsmæssigt er vanskeligt at placere.

Tabel 4.4. Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2004-2005

	2004	2005	2004-05
1. Demografi.	-8	-9	-17
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet.	10	7	17
Konjunktur mv.	9	5	14
Arbejdsstyrken.	11	3	14

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring i arbejdsstyrken ikke summer til i alt.    Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2003. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelse, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne, samt virkningen af ”Flere i arbejde” og lavere skat på arbejdsindkomst. Desuden indgår effekt af et generelt øget uddannelsesniveau.

Kilde: Egne beregninger.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed har været stigende gennem anden halvdel af 2002 og i 2003 og udgjorde 184.000 personer ved udgangen af 2003. Siden årsskiftet er ledigheden reduceret med godt 5.000 personer og udgjorde i marts 2004 knap 179.000 personer. Ledigheden skønnes i 2004 i gennemsnit at ville udgøre 171.000 personer, hvilket – trods et ventet fald på op mod 25.000 personer igennem året blandt andet som følge af Forårspakken – er det samme niveau som i 2003. Faldet i ledigheden ventes at fortsætte i 2005, og det skønnes at ledigheden i 2005 udgør godt 152.000 personer.

Uanset at ­skønnet for ledigheden i 2004 ikke er væsentligt lavere end skønnet fra december, er der tale om et noget kraftigere fald i gennem året end det, der var forudsat i december. Dette skal også ses i lyset af, at ledigheden ved indgangen til året lå en smule højere end forudsat i december.

Ledighedskurven synes – som ventet i decemberredegørelsen – at være knækket i 1. kvartal 2004. Ledigheden skønnes at falde yderligere, i første omgang hovedsageligt som følge af større aktivering, hvorefter nedgangen i ledigheden overvejende trækkes af beskæftigelsesfremgangen. Faldet i ledigheden bliver dermed formenligt kraftigere i andet halvår 2004, om end udviklingen i AF-aktiveringen kan påvirke forløbet, jf. nedenfor.

Figur 4.5a. Nye og gamle forløb for ledighed og AF-aktivering+ledighed	Figur 4.5b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden viser konfidensbåndene, at den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM’s databank og egne beregninger.

Den registrerede ledighed var knap 179.000 personer (sæsonkorrigeret) i marts 2004. Dermed er ledigheden samlet steget med ca. 36.000 personer siden juni 2002. I samme periode er omfanget af AF-aktiveringen aftaget med ca. 12.000 personer, og antallet af ledige og AF-aktiverede er således steget med ca. 24.000 personer.

Udviklingen i antallet af AF-aktiverede og registrerede ledige under ét må anses som et bedre mål for det konjunkturbetingede bidrag til ændringer i ledigheden end udviklingen i den registrerede ledighed alene. Det skyldes, at en ledig, som AF-aktiveres, ikke tæller med i den registrerede ledighed.

Faldet i AF-aktiveringen gennem 2003 er blandt andet relateret til ændringer som led i arbejdsmarkedsreformen ”Flere i Arbejde”, hvor der sigtes på en mere fleksibel aktiveringsindsats for at sikre den mest direkte vej til arbejde. Fokus i indsatsen er flere, men kortere aktiveringsforløb og opfyldelse af minimumskrav vedrørende såvel aktivering som kontaktforløb. Det tager altid nogen tid at implementere en ny reform. I forhold til skønnet fra december har AF-aktiveringen de seneste måneder været lavere end forudsat.

Der påregnes en betydelig stigning i aktiveringsomfanget i løbet af 2004 understøttet blandt andet af initiativerne i Forårspakken. Det stigende antal AF-aktiverede vil bidrage til at reducere den registrerede ledighed. Samtidig skønnes antallet af ledige og AF-aktiverede under ét at ville falde mærkbart igennem 2004 og i 2005 som følge af bedre konjunkturer, understøttet blandt andet af aktivitetsfremmende finanspolitik, jf. figur 4.5a.

Den strukturelle ledighed forudsættes nogenlunde uændret fra 2002 til 2005, jf. figur 4.5b. Det skønnede forløb i den registrerede ledighed indikerer dermed, at der er et positivt ledighedsgab i både 2003 og 2004, men i takt med at bedringen af konjunkturerne slår igennem på arbejdsmarkedet i løbet af 2004 og 2005 ventes en gradvis indsnævring. Det skønnes således, at ledighedsgabet i 2005 er omtrent nul, men at der ved udgang af 2005 kan være tale om et mindre negativt ledighedsgab. Ledighedsgabet indikerer, at presset på arbejdsmarkedet, der har været aftagende i 2002 og 2003, vil være tiltagende i 2004 og 2005, og at der i 2005 igen sandsynligvis vil være en forholdsvis høj kapacitetsudnyttelse på arbejdsmarkedet.

4.3. Løn

Lønstigningstakten i den private sektor kan foreløbigt opgøres til 3,8 pct. i 2003. Stigningstakten ventes i 2004 og 2005 at blive 3,5 og 3,8 pct. For 2004 er det en nedjustering på 0,2 pct.enhed i forhold til vurderingen i december, mens skønnet for 2005 er opjusteret 0,1 pct.enhed.

Lønstigningstakten, som opgjort i DA’s kvartalsvise lønstatistik, er faldet fra 4,3 pct. i fjerde kvartal 2002 til 3,7 pct. i fjerde kvartal 2003. Herunder er lønstigningstakten i industrien faldet fra 4,6 pct. til 4,4 pct., mens lønstigningstakten i serviceerhvervene er faldet fra 4,1 pct. til 3,6 pct. Den aftagende stigningstakt kan dog primært henføres til lønudviklingen inden for den konjunkturfølsomme bygge- og anlægssektor, hvor den gennemsnitlige lønstigningstakt i 2003 er faldet 3 pct.enheder til 1,3 pct. Heraf bidrager den del af lønnen, der ligger udover genetillæg, feriefridage, personalegoder og pension, til faldet med 2,5 pct.enhed – formentlig delvist afledt af en forskydning mod en højere andel af timelønnede (reparationsarbejder) og en mindre andel af akkordlønnede (nybyggerier).

Den aftagende lønstigningstakt i 2003 har bevirket, at forskellen mellem udviklingen i timefortjenesten på DA-området og et overenskomstbaseret referenceforløb er mindsket igennem året, jf. figur 4.6a. 

Figur 4.6a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området	Figur 4.6b. Lønudvikling i Danmark, euro­­området og udlandet i alt

Anm.: Referenceforløbet er baseret på tre centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag og arbejdstid. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde: DA, BLS, EU-kommissionen, OECD og egne beregninger.

Den ventede lønudvikling i 2004 og 2005 afspejler forløbet i det beregnede referenceforløb baseret på forligsmandens vedtagne mæglingsforslag, som indeholder de i foråret indgåede forlig om nye overenskomster, jf. appendiks 4.1. Referenceforløbet peger således i retning af en midlertidig afdæmpning af lønudviklingen i perioden fra andet halvår 2004 til første halvår 2005, afledt primært af profilen i udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, idet de centralt aftalte satser vurderes at give et ensartet bidrag til lønudviklingen, jf. figur 4.6a. Der er ikke aftalt yderligere arbejdstidsnedsættelser i de nye overenskomster.

Den ventede lønudvikling i prognoseårene afspejler endvidere, at stigningstakten i timefortjenesten i bygge- og anlægssektoren gradvist må forventes øget fra det nuværende meget lave niveau. Hertil kommer, at ledighedsgabet som nævnt ventes lukket i 2005.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,6 pct. i 2004 og 3,8 pct. i 2005. De øvrige arbejdsomkostninger ventes således at øge stigningstakten med 0,1 pct.enhed i 2004 i forhold til stigningen i timefortjenesterne, jf. tabel 4.5. Det er beregningsteknisk forudsat, at de øvrige arbejdsomkostninger ikke bidrager til den samlede lønstigningstakt i 2005. Bidraget i 2004 kan henføres til øgede satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES).

Tabel 4.5. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
Privat sektor:
Timelønomkostninger	3,9	4,3	4,5	3,9	3,6	3,8
Timefortjeneste	3,6	4,2	4,2	3,81)	3,5	3,8
Årsløn for arbejdere	3,4	3,5	3,8	3,5	3,4	3,7
Årsløn for funktionærer	3,8	4,1	3,8	3,9	3,4	3,7
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,8	3,3	2,5	3,7	3,5	2,7
Timefortjeneste for offentlige ansatte	4,0	4,2	2,5	3,4	-	-
Satsreguleringsprocent	3,2	3,2	2,7	3,2	2,9	2,6

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg og løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.

1) Ifølge DA´s StrukturStatistik 2003, offentliggjort den 17. maj, blev stigningstakten i timefortjenesten i 2003 på 3,7 pct.

Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Forholdsvis høje lønstigninger er den væsentligste årsag til, at virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger siden midten af 1990erne er vokset hurtigere i Danmark end i udlandet, jf. figur 4.6b. Det ventes også at være tilfældet i prognoseperioden, og i modsætning til i slutningen af 1990erne kan den effektive kronekurs ikke forventes at modvirke effekten af de højere danske lønstigninger, jf. kap. 3.5. Der er ved de lokale lønforhandlinger i nogen grad mulighed for at tage højde for virksomhedernes aktuelle forhold, herunder konkurrence fra ind- og udlandet samt mulighederne for at fastholde og tiltrække arbejdskraft. 

Inflationen ventes at blive 1,5 pct. i 2004 og 1,7 pct. i 2005, og den reale timeløn vil derfor med skønnene for lønstigningstakten stige med ca. 2 pct. i begge år. Det er over gennemsnittet for perioden 1990 til 2003 på 1¾ pct. Den forudsatte lønudvikling i 2004 og 2005 indebærer sammen med resten af konjunkturvurderingen en lønkvote i de private byerhverv på 0,63 svarende til gennemsnittet for perioden 1990 til 2003.

Den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i den offentlige sektor blev 4,0 pct. i 2003 fordelt med hhv. 3,4 pct. i staten og 4,2 pct. i kommuner. Reststigningen i staten og kommuner blev i 2003 på hhv. 0,66 og 0,23 pct.enhed, og den gennemsnitlige årlige lønstigningstakt i den offentlige sektor ekskl. reststigning blev dermed 3,7 pct. mod skønnet 3,5 pct. i december.

På baggrund af overenskomsterne på det statslige og kommunale område skønnes årslønnen ekskl. reststigning i den offentlige sektor, at stige med 3,5 pct. i 2004, jf. figur 4.7a og 4.7b. I 2005, hvor der skal forhandles nye overenskomster på det offentlige område, forudsættes årslønnen ekskl. reststigning beregningsteknisk at stige med 2,7 pct.

Figur 4.7a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.7b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.4. Priser

Stigningstakten i forbrugerprisindekset forventes at aftage til 1,5 pct. i 2004. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, december 2003 er forbrugerprisinflationen i 2004 justeret ned med 0,3 pct.enheder, som følge af blandt andet lavere importpriser. I 2005 ventes en forbrugerprisinflation på 1,7 pct.

År til år-stigningen i forbrugerpriserne er aftaget fra omkring 3 pct. i begyndelsen af 2003 til 0,9 pct. i 1. kvartal 2004, jf. figur 4.8a.

De seneste måneders aftagende inflation skal ses i sammenhæng med faldende prisstigningstakter inden for varer, herunder især fødevarer og energi, jf. figur 4.8b. Udviklingen ventes dog at vende i de kommende måneder, hvor den seneste stigning i olieprisen vil lægge et opadgående pres på energipriserne. Samtidig kan en vis genopretning af priserne på fødevarer, som ofte er præget af kortvarige udsving, forventes.

Figur 4.8a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt	Figur 4.8b. Dekomponering af forbrugerprisinflationen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den historisk lave forbrugerprisinflation skal også ses i lyset af faldende priser inden for alkoholiske drikkevarer og tobak (indgår i øvrige varer i figur 4.8b) i forbindelse med nedsættelsen af afgifterne på spiritus og cigaretter. Afgiftsnedsættelsen vil påvirke forbrugerprisinflationen frem til september 2004.

Inflationsudviklingen igennem det seneste år har været præget af aftagende importpriser, som følge af blandt andet stigningen i den effektive kronekurs, jf. figur 4.9a. Udviklingen har med en vis forsinkelse slået igennem på den indenlandske inflationstakt på varer, jf. boks 4.1. Prisstigningstakterne inden for tjenesteydelser synes kun i mindre grad at være påvirket af importprisudviklingen.

Den langsomme tilpasning af forbrugerpriserne til valutakursændringer peger på, at den nuværende høje kronekurs også i de kommende år kan forventes at have en afdæmpende men relativt begrænset virkning på inflationen.

Boks 4.1. Prisgennemslag af valutakursændringer

De seneste års stigning i den effektive kronekurs har isoleret set betydet lavere importprisstigninger og en afdæmpning i den indenlandske inflation. Importprisudviklingen har betydning for den indenlandske prisdannelse via to kanaler, dels anvendes importvarer som input i produktionen og dels indgår importvarer direkte i det private forbrug. Derudover må faldende importpriser forventes at øge priskonkurrencen på de indenlandske markeder. Statistiske analyser af sammenhængen mellem valutakurser og den danske prisdannelse peger på, at importpriserne og forbrugerpriserne kun langsomt tilpasser sig til valutakursændringer, og at der langt fra er fuldt valutakursgennemslag på priserne. En stigning i den effektive kronekurs på 1 pct. giver i løbet af de første 4 kvartaler således kun anledning til et fald i importpriserne på omkring 0,4 pct., jf. figur a. Priseffekten øges herefter gradvist til omkring 0,6 pct. efter 12 kvartaler. Den delvise pristilpasning på flere års sigt kan blandt andet skyldes, at udenlandske eksportører samt danske importører fastlægger deres priser efter danske markedsforhold (prisdifferentiering - ”Pricing to market”) og derfor selv bærer en del af valutakurs­tilpasningen. Opgjort eksklusive råvarer er prisstilpasningen lidt mindre. Det skyldes, at muligheden for prisdifferentiering på råvaremarkederne er mere begrænset. For forbrugerpriserne på varer er gennemslaget af valutakursændringer betydeligt mindre. Forbrugerpriserne på varer falder i løbet af det første år kun med omkring 0,1 pct., jf. figur b. På lidt længere sigt øges denne effekt til ¼ pct. Gennemslaget er lidt langsommere sammenlignet med importpriserne og først efter 4 år synes priseffekten at flade ud. Priseffekten er noget lavere for forbrugerpriserne under ét. Det skyldes et svagt valutakursgennemslag på tjenesteydelser, idet tjenesteydelser har et lille importindhold og generelt er mindre udsat for udenlandske konkurrence end varemarkederne. I figuren er ikke indregnet afledte virkninger via løndannelsen.
Figur a. Valutagennemslag på importpriser (effekt af 1 pct. stigning i effektiv kronekurs)	Figur b. Valutakursgennemslag på forbrugerpriser (effekt af 1 pct. stigning i effektiv kronekurs)
Anm.: Kurverne viser den kvartalsvise virkning af en permanent stigning i den effektive kronekurs på 1 pct. Kilde: Egne beregninger.

Figur 4.9a. Importprisstigninger og effektiv kronekurs	Figur 4.9b. Inflationen i Danmark og euroområdet

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerpris­indeks (HICP) ligger aktuelt væsentligt under inflationstakten i euro­området, jf. figur 4.9b. I april er stigningstakten i HICP-indekset 0,5 pct. i Danmark mod 2,0 pct. i euroområdet.

Den lave danske prisstigningstakt skal tilskrives, at forbrugerprisinflationen på varer under ét er væsentligt lavere end i euroområdet. Det skyldes blandt andet relativt lave prisstigninger på fødevarer samt øl, spiritus og tobak i Danmark, hvor sidstnævnte blandt andet kan henføres til de gennemførte afgiftsnedsættelser. Forskellen i prisstigningstakten på øl, spiritus og tobak kan forklare omkring 1 pct.enhed af inflationsspændet. Inflationstakten på fødevarer og nydelsesmidler ventes dog at tiltage igennem indeværende år. Således vurderes det nuværende inflationsspænd at være af midlertidig karakter.

Inflationsudsigter

Samlet set ligger inflationsudviklingen i 2004 lidt lavere end forventet i Økonomisk Redegørelse, december 2003, og stigningen i forbruger- og nettoprisindekset kan vurderes til henholdsvis 1,5 pct. og 1,8 pct. i 2004, jf. tabel 4.6.

Nedjusteringen af inflationen i 2004 kan tilskrives faldende priser på importerede varer. Sammenlignet med december er inflationsbidraget fra importpriserne i 2004 nedjusteret med 0,2 pct.enheder. Den lave importprisinflation skal som nævnt ses i lyset af udviklingen i den effektive kronekurs. Derudover er inflationsbidraget fra fødevarer nedjusteret med 0,1 pct.enhed.

Tabel 4.6. Prisudvikling og forklarende faktorer

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	2,7	2,3	2,4	2,0	1,4	1,6
Forbrugerprisindeks	2,9	2,4	2,4	2,1	1,5	1,7
Afgifter, bidrag	-0,2	0,0	-0,1	-0,2	-0,3	-0,1
Nettoprisindeks	3,2	2,4	2,5	2,3	1,8	1,8
	Vækstbidrag, pct.enhed
Fødevarer	0,3	0,5	0,3	0,2	0,1	0,2
Energi	1,2	-0,1	0,1	0,2	0,2	-0,1
Husleje og off. takster	1,0	0,9	0,8	0,8	0,8	0,7
Importvarer, ekskl. energi	0,6	0,2	0,0	-0,2	-0,1	0,1
Underliggende inflation	0,1	0,9	1,3	1,3	0,8	0,9
	Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1)	1,7	2,2	1,3	1,6	1,9	1,9
Lønkvote, pct. af BVT1)	65,8	67,1	66,9	65,9	66,0	65,7

1) Opgjort for de private byerhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I modsat retning trækker en opjustering af olieprisen i forhold til decembervurderingen, hvilket indebærer en opjustering af inflationsbidraget fra energi med 0,2 pct.enheder.

Hvis den seneste stigning i olieprisen er af længerevarende karakter, kan det trække i retningen af en større opjustering af energipriserne i 2004. Trods forventningen om en højere oliepris i 2004, er niveauet målt i forhold til det samlede forbrugerprisindeks fortsat lavere end niveauet i starten af 1990. Samtidig tager den fortsat lave dollarkurs toppen af olieprisstigningen målt i danske kroner.

En del af afdæmpningen i inflation i 2004 sammenlignet med 2003 skyldes et mindre inflationsbidrag fra den underliggende inflation, som angiver et mål for den indenlandske markedsbestemte inflation. Faldet i den underliggende inflation skal ses i sammenhæng med de seneste års lave vækst i enhedslønomkostningerne, som typisk påvirker den indenlandske prisdannelse med en vis forsinkelse. Derudover vurderes det negative outputgab i 2003 at have mindsket det indenlandske inflationspres.

I 2005 ventes forbrugerprisinflationen fortsat at forblive på et lavt niveau omkring 1,7 pct. Den moderate inflationsudvikling skal fortsat tilskrives et relativt lavt bidrag fra den underliggende inflation.

Den effektive kronekurs ventes at holde sig på et højt niveau i prognoseperioden og inflationsbidraget fra importvarer ventes fortsat at være lavt i 2005. De faldende importpriser igennem 2003 og 2004 kan via anden-runde effekter, isoleret set, forventes at mindske den underliggende inflation i 2005.

Den relativt lave forbrugerprisinflation i prognoseperioden skal ligeledes ses i lyset af et negativt inflationsbidrag fra afgifter. Det kan dels tilskrives nedsættelsen af afgifterne på mineralvand, spiritus og cigaretter og dels skattestoppets nominalprincip (fastfrysning af afgiftssatser).

Inflationen i Danmark forventes i de kommende år at ligge i underkanten af euroområdets samt overholde ECB’s mellemfristede målsætning på højst 2 pct. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.

---

[1] På grund af skudår vil der være én ekstra arbejdsdag i 2004. Samtidigt falder flere af de arbejdsgiverbetalte helligdage i weekenden. BNP-effekten af de ekstra arbejdsdage i 2004 er meget usikker og anslås til at være omkring ¼ pct.enhed.

[2] De 6,4 pct., der er den officielle ledighedsprocent fra Danmarks Statistik, er baseret på en opgørelse af arbejdsstyrken, der er forskellig fra det, der ligger til grund for denne prognose. Benyttes arbejdsstyrken fra denne prognose fås en ledighedsprocent på ca. 6,2 pct. for marts 2004.

[3] Eventuelle fremtidige revisioner af arbejdsstyrken i 4. kvartal 2003 (som følge af revision af nationalregnskabets beskæftigelsestal) vil spille over i den ventede stigning for 2004.

[4] I det demografiske forløb fastholdes bestandsfrekvenserne på 2002-niveau og til fremskrivningen anvendes den seneste befolkningsprognose fra DREAM.