Forrige8 af 12Næste

5. Offentlige finanser og finanspolitik

Overskuddet på den offentlige saldo skønnes at udgøre 18,1 mia.kr. i 2004 og 26,1 mia.kr. i 2005 svarende til henholdsvis 1,2 og 1,7 pct. af BNP.

Den strukturelle offentlige saldo skønnes til 1,3 pct. af BNP i 2004 og 1,4 pct. af BNP i 2005 inklusive det midlertidige bidrag på 0,3 pct. af BNP, som skyldes lavere skattemæssige fradrag i forbindelse med den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne. Korrigeret for virkninger af den midlertidige SP-suspension vil den strukturelle saldo ligge under målintervallet for gennemsnitlige offentlige overskud på 1½-2½ pct. af BNP frem mod 2010. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de besluttede skattenedsættelser gennemføres allerede i 2004, mens forudsætningen om stram udgiftsstyring og yderligere strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet gradvist styrker de offentlige finanser frem mod 2010, således at den planlagte finanspolitik opfylder kravet om holdbarhed.

Finanslovsaftalen, kommunernes og amternes budgetter for 2004 og Forårspakken (eksklusive suspension af SP-bidraget) medfører en finanseffekt på 0,6 pct. af BNP. Hertil kommer en yderligere aktivitetsvirkning på 0,1 pct. af BNP som følge af den midlertidige suspension af SP-bidraget.

Det offentlige udgiftstryk skønnes at falde fra 54,8 pct. af BNP i 2003 til 53,2 pct. af BNP i 2005. Det kan især henføres til et lavere renteudgiftstryk, men også faldende subsidie- og forbrugstryk.

Skattetrykket forventes at falde fra 49,1 pct. af BNP i 2003 til 48,4 pct. af BNP i 2005. Personskatterne bidrager til en reduktion i skattetrykket på 0,4 pct.enheder i 2004 som følge af Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken. I modsat retning trækker, at provenuet fra pensionsafkastskatten ventes forøget efter meget lave provenuer i 2001-2002.

Fortsatte overskud på statens og kommunernes samlede saldo bidrager til et fald i statens og kommunernes nettogæld fra knap 23 pct. af BNP i 2003 til godt 19½ pct. af BNP i 2005. ØMU-gælden skønnes at falde fra knap 45 pct. af BNP i 2003 til knap 40 pct. af BNP i 2005.

5.1. Den offentlige saldo og gæld

På baggrund af det forventede forløb i samfundsøkonomien og forudsætningerne om den økonomiske politik skønnes overskuddene på den offentlige saldo at udgøre 18,1 mia.kr. i 2004 og 26,1 mia.kr. i 2005, jf. tabel 5.1.De skønnede overskud svarer til henholdsvis 1,2 pct. af BNP i 2004 og 1,7 pct. i 2005.

Tabel 5.1. Oversigt over den offentlige saldo

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Mia.kr.
Den offentlige saldo¹⁾	32,5	37,5	21,2	16,7	18,1		26,1
Saldoen fordelt på delsektorer:
Stat og kommuner	13,2	15,5	7,7	1,5	7,7		15,3
Sociale kasser og fonde¹⁾	19,3	22,1	13,4	15,1	10,4		10,9
	Pct. af BNP
Den offentlige saldo¹⁾	2,5	2,8	1,6	1,2	1,2		1,7
De samlede udgifter	53,9	54,2	54,6	54,8	54,3		53,2
Heraf nettorenteudgifter	1,8	1,4	1,4	0,9	0,9		0,7
De samlede indtægter,¹⁾heraf:	56,5	57,1	56,1	56,0	55,6		54,9
Skatter¹⁾	49,6	49,9	48,9	49,1	48,9		48,4
Andre indtægter.	6,9	7,2	7,2	6,9	6,7		6,5
Strukturelle offentlige saldo¹⁾	1,8	2,0	1,3	1,7	1,3		1,4
Do. korr. for suspension af SP-bidrag	1,8	2,0	1,3	1,7	1,0		1,1

1) I 2000-2001 indgår Særlig Pensionsopsparing (SP) med indbetalinger svarende til ca. ½ pct. af BNP. Den enkelte indbetaler vil få godskrevet egne indbetalinger fuldt ud i 2001, men først fra og med 2002 vil SP-indbetalingerne blive regnet som privat opsparing i nationalregnskabet. Som følge af Forårspakken er SP-indbetalinger midlertidigt suspenderet i 2004 og 2005.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbedringen af den offentlige saldo fra 2003 til 2005 kan navnlig henføres til den ventede gunstigere konjunktursituation, mens der skønnes en strukturel forringelse af saldoen fra 2003 til 2005 især som følge af personskattenedsættelserne, jf. også afsnit 5.5.

Det offentlige overskud er nedjusteret med godt 2½ mia.kr. i 2004 og opjusteret med ca. 4,5 mia.kr. i 2005 sammenlignet med skønnet i december, jf. også Budgetoversigt 1, maj 2004.

Nedjusteringen af saldoen i 2004 skyldes flere forhold. Der foreligger nye tal fra Danmarks Statistik for den nationalregnskabsbaserede opgørelse af de offentlige budgetter i 2004, der viser et lavere provenu fra koncessionsafgifterne fra Nordsø-aktiviteterne. På grund af en ændret periodisering af Nordsø-indtægterne afspejler Danmarks Statistiks opgørelse ikke som ventet i december en ekstraordinær merindtægt på ca. 2 mia.kr. som følge af overgangen fra royalties til overskudsdeling i 2004. Danmarks Statistiks tal for budgetterne i 2004 viser også højere offentlige subsidier og lavere øvrige offentlige driftsindtægter samt lavere overskud af offentlige virksomheder end ventet i december, hvilket bidrager til saldonedjusteringen i 2004. Udgifterne til efterløn, folkepension og tjenestemandspensioner er endvidere opjusteret i forhold til decemberskønnet. Fremrykningen af personskattenedsættelserne fra 2005-2007 til 2004 i medfør af Forårspakken indebærer isoleret set en reduktion af saldoen i 2004 med ca. 4 mia.kr., men reduktionen modsvares af et merprovenu af samme størrelsesorden som følge af lavere skattefradrag i forbindelse med den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne. Selskabsskatteprovenuet bidrager isoleret set til en opjustering af saldoen i 2004 blandt andet i lyset af forventede merindtægter fra de kulbrinteskattepligtige selskaber.

Et højere forventet selskabsskatteprovenu medvirker desuden til opjusteringen af den offentlige saldo i 2005. Endvidere bidrager et lavere skøn for de offentlige forbrugsudgifter som følge af en nedjustering af den offentlige lønstigningstakt til saldoopjusteringen i 2005. Herudover kan der peges på en konjunkturelt betinget opjustering af saldoen i 2005, der følger af forventede lavere udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp og højere provenu fra personskatter mv. Personskattenedsættelserne og suspensionen af SP-indbetalingerne i 2005 som følge af Forårspakken medfører isoleret set en opjustering af saldoen i 2005 på ca. 1½ mia.kr. i forhold til decemberskønnet.

Den offentlige nettogæld kan på baggrund af overskuddene på de offentlige finanser i årene 2004 og 2005 beregningsteknisk skønnes at udvise et fald på 3,3 pct.enheder fra 4,7 pct. af BNP i 2003 til 1,4 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 5.2. Ændringen i nettogælden følger således som udgangspunkt udviklingen i den offentlige saldo. Sammenhængen til den offentlige saldo er dog ikke entydig, da nettogælden opgøres til markedsværdi, hvorfor aktiver og passiver justeres ved kursændringer.

Den offentlige nettogæld – som opgøres af Danmarks Statistik med udgangspunkt i nationalregnskabet – omfatter alle offentlige finansielle aktiver og passiver i stat, kommuner og sociale kasser og fonde. For statens vedkommende indgår derfor blandt andet aktiver i form af udlån til de statsgaranterede enheder og de statslige aktiebesiddelser.

I opgørelsen af finanspolitikkens holdbarhed indgår nettogælden i stat og kommuner (dvs. eksklusive sociale kasser og fonde), jf. afsnit 5.6. Det skyldes, at formuen i ATP allerede er disponeret i form af fremtidige pensionsudbetalinger. Fra en finanspolitisk synsvinkel har ATP således karakter af en privat fond.

Tabel 5.2. Oversigt over den offentlige gæld

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Offentlig nettogæld¹⁾	8,7	6,4	7,6	4,7	3,3		1,4
Do. ekskl. sociale kasser og fonde¹⁾	29,2	26,0	24,9	22,9	21,5		19,6
ØMU-gæld	50,1	47,8	47,2	44,8	42,6		39,8
Do. korrigeret for udlån²⁾	49,9	47,3	46,3	43,8	41,4		38,6
	Mia.kr.
Offentlig nettogæld¹⁾	110,7	85,3	103,8	65,4	47,3		21,2
Do. ekskl. sociale kasser og fonde¹⁾	372,8	345,1	339,3	320,3	312,6		297,3
ØMU-gæld	641,3	633,2	642,8	625,5	618,0		602,7
Do. korrigeret for udlån²⁾⁾	637,7	627,4	630,3	610,8	601,2		585,0

1) Beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af udviklingen i de offentlige finanser.

2) Udlån til Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Ørestadsselskabet.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Overskuddene på statens og kommunernes saldo i årene 2003 til 2005 vil alt andet lige tilsige et fald i den statslige og kommunale nettogæld (dvs. den offentlige nettogæld eksklusive sociale kasser og fonde) fra knap 23 pct. af BNP i 2003 til godt 19½ pct. af BNP i 2005.

I forbindelse med beregninger af de langsigtede krav til finanspolitikken tages der udgangspunkt i gælden i pct. af BNP. Det skyldes, at indkomsterne og dermed statens indtægtsgrundlag i vidt omfang vokser i takt med nominelt BNP. En given renteudgift målt i kroner vil således stille stadig mindre krav til beskatningen, fordi skatteindtægterne ved givne satser for skatter og afgifter løbende forøges som følge af stigende indkomster.

Både ØMU-gælden og statsgælden er bruttogældsbegreber, som ikke tager højde for aktivsiden i stat og kommuner. ØMU-gælden eller udviklingen i statsgælden er derfor ikke så velegnet til at belyse holdbarheden af de offentlige finanser. For en nærmere uddybning af opgørelsen af ØMU-gælden og statsgælden henvises til Budgetoversigt 1, maj 2004.

Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra knap 45 pct. af BNP i 2003 til knap 40 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 5.2. Det svarer til et fald på 5 pct.enheder. Korrigeres for udlån til statsgaranterede selskaber, som reelt indebærer en parallel forøgelse af statens passiver og aktiver, er der tale om en reduktion på 5,2 pct.enheder i samme periode.

I forhold til december-vurderingen er ØMU-gælden opjusteret med 2 pct.enheder målt i forhold til BNP i 2004, jf. tabel 5.3.

Opjusteringen kan primært henføres til en historisk revision af ØMU-gældsniveauet, som Danmarks Statistik har foretaget siden december-vurderingen. Revisionen indebærer, at ØMU-gælden oprevideres med gennemsnitligt knap 26½ mia.kr. årligt eller knap 2½ pct. af BNP i perioden 1992-2002. Revisionen fordeler sig med ca. to tredjedele for kommuner og amter og en tredjedel for statens vedkommende.

Tabel 5.3. Skøn for ØMU-gælden i december- og majvurderingen

Pct. af BNP	2004
ØMU-gæld, maj 2004	42,6
ØMU-gæld, december 2003	40,6
Ændring	2,0
Bidrag fra:
Historisk revision af ØMU-gælden	1,3
Statens og kommuners saldo	0,4
Udlån¹⁾	-0,2
Ændring i ATP’s og Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobligationer	0,6
Periodisering mv.²⁾	-0,1

1) Udlån til Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Ørestadsselskabet.

2) Periodisering mv. dækker over, at den nationalregnskabsmæssige opgørelse af statens indtægter og udgifter ikke nødvendigvis er tidsmæssigt sammenfaldende med statens faktiske betalinger, som er betydende for gældsudviklingen.

Baseret på Danmarks Statistiks opgjorte niveau for ØMU-gælden i 2003 efter den reviderede metode og egne skøn for gældsniveauet i 2003 ved den hidtidige opgørelsesmetode kan revisionen skønnes at indebære et niveauløft på 1,3 pct. af BNP i 2003. Dette niveauløft er videreført i skønnet for ØMU-gælden i 2004, jf. tabel 5.3.

Herudover bidrager lavere statslige og kommunale overskud og en forventet lavere beholdning af statsobligationer i ATP ultimo 2004 på baggrund af regnskabstal for 2003 til opjusteringen. Beholdningen af statsobligationer i ATP indgår som et aktiv ved opgørelsen af ØMU-gælden.

Efter Danmarks Statistiks revision skønnes ØMU-gælden målt i kr. at udvise en stigning på godt 3 mia.kr. fra ultimo 1992 til ultimo 2004, hvilket dækker over en stigning på godt 18 mia.kr. fra 1992 til 2001 og et efterfølgende skønnet fald på godt 15 mia.kr. frem mod ultimo 2004, jf. boks 5.1.

Boks 5.1. Udviklingen i ØMU-gælden i perioden 1992-2004

Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelser udviser den offentlige ØMU-gæld en stigning på godt 18 mia.kr. fra 615 mia.kr. ultimo 1992 til 633 mia.kr. ultimo 2001. Frem mod ultimo 2004 skønnes ØMU-gælden at udvise et fald på 15 mia.kr., jf. tabel a. Udviklingen i ØMU-gælden i kr. afspejler blandt andet, at der i 1992 var et underskud på de offentlige finanser som i de efterfølgende år er vendt til et overskud.

Tabel a. ØMU-gæld

	1992	2001	2004	Ænd. 1992-01	Ænd. 2001-04
	Mia.kr.
ØMU-gæld	614,9	633,2	618,0	18,3	-15,2
Do. korrigeret for udlån¹⁾	614,9	627,4	601,2	12,5	-26,3
Do. korrigeret for udlån og DSP-porteføljeomlægning²⁾	614,9	690,4	675,2	75,5	-15,3
				Gnst. årlig ændring
	1992	2001	2004	1992-01	2001-04
	Pct. af BNP
ØMU-gæld	69,3	47,8	42,6	-2,4	-1,7
Do. korrigeret for udlån¹⁾	69,3	47,3	41,4	-2,4	-2,0
Do. korrigeret for udlån og DSP-porteføljeomlægning²⁾	69,3	52,1	46,5	-1,9	-1,9

1) Udlån til Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen og Ørestadsselskabet.

2) Det er forudsat, at andelen af statsobligationer i Den Sociale Pensionsfonds porte følje er fastholdt på niveauet i 1992.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn for 2004.

Korrigeret for udlån til en række statsgaranterede selskaber skønnes ØMU-gælden at udvise et fald på godt 13½ mia.kr. fra 1992 til 2004. Det dækker over en stigning fra 1992 til 2001 på 12½ mia.kr. og et efterfølgende skønnet fald på godt 26 mia.kr. Udlånene til de statsgaranterede selskaber påvirker den opgjorte ØMU-gæld, selvom der egentlig er tale om en samtidig opskrivning af statens aktiver og passiver. Det skyldes, at ØMU-gælden i udgangspunktet er et bruttogældsbegreb, hvori kun modregnes enkelte aktiver. Fremover, når udlånene tilbagebetales, vil afdragene omvendt bidrage til en nedbringelse af ØMU-gælden.

Udviklingen i ØMU-gælden er påvirket af porteføljesammensætningen i Den Sociale Pensionsfond. Hvis andelen af statsobligationer i Den Sociale Pensionsfonds portefølje historisk havde svaret til niveauet i 1992, ville stigningen i ØMU-gælden (korrigeret for udlån) have udgjort 75½ mia.kr. fra 1992 til 2001 frem for de faktiske 12½ mia.kr. Fra 2001 til 2004 ville den korrigerede ØMU-gæld have udvist et fald på godt 15 mia.kr. frem for at udvise det forventede fald på godt 26 mia.kr. Det afspejler, at andelen af statsobligationer specielt gennem slutningen af 1990’erne er øget fra et niveau på 33 pct. af formuen i 1992 til forventet 87 pct. af formuen i 2004. Der er tale om en omlægning, som ikke har nævneværdig betydning for de statslige nettogældsforpligtelser eller kravene til finanspolitikken.

5.2. De offentlige udgifter

Der skønnes et fald i det samlede offentlige udgiftstryk fra 54,8 pct. af BNP i 2003 til 53,2 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 5.4. Af det forventede fald i udgiftstrykket fra 2003 til 2005 på ca. 1,6 pct.enheder kan ca. 1,0 pct.enhed henføres til lavere primære offentlige udgifter, mens ca. 0,6 pct.enheder skyldes lavere renteudgifter.

Tabel 5.4. De offentlige udgifters sammensætning

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Offentlige udgifter (udgiftstryk)	53,9	54,2	54,6	54,8	54,3	53,2
Primære udgifter	49,6	50,2	50,9	51,4	51,2	50,4
Offentligt forbrug	25,3	25,9	26,3	26,5	26,3	26,0
Offentlige investeringer¹⁾	1,7	1,9	1,8	1,6	1,7	1,7
Indkomstoverførsler	17,3	17,3	17,5	18,1	18,0	17,6
Subsidier	2,2	2,2	2,2	2,2	2,2	2,1
Renteudgifter	4,3	4,0	3,7	3,4	3,1	2,8

1) De off. nyinvesteringer, dvs. eksklusive nettokøb af bygninger, maskiner mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der skønnes et fald i det offentlige forbrugstryk på 0,5 pct.enheder fra 2003 til 2005. Det skal ses i sammenhæng med aftagende vækst i det offentlige forbrug og den konjunkturbestemte fremgang i den samlede økonomi.

Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2004 er uændret i forhold til decembervurderingen. Skønnet beror på Danmarks Statistiks nationalregnskabsbaserede opgørelse af forbruget i de offentlige budgetter for 2004 samt de ministerielle rammeredegørelser for de statslige udgifter i 2004. Danmarks Statistiks tal for forbruget i budgetterne for 2004 er lidt lavere end skønnet i december, men det forventes modsvaret af initiativerne i Forårspakken, der skønnes at indebære et merforbrug på godt ¼ mia.kr. i 2004. Som i december skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 0,7 pct. i 2004. I 2005 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. på linje med decembervurderingen og i overensstemmelse med aftalen om finansloven for 2004 og aftalen om Forårspakken. Der skønnes samtidig en relativt beskeden nominel vækst i det offentlige forbrug på knap 2,9 pct. i 2005, hvilket skal ses i sammenhæng med den skønnede offentlige lønstigningstakt på 2,7 pct. i 2005.

Som i december skønnes den offentlige beskæftigelse at vokse med 3.000 personer i 2004 og 2.500 personer i 2005.

De offentlige investeringers andel af BNP udgør 1,6 pct. i 2003 og skønnes at udgøre 1,7 pct. i 2004 og 2005.På baggrund af finansloven for 2004 og de kommunale budgetter for 2004 samt initiativer i medfør af Forårspakken skønnes de offentlige investeringer i 2004 at vokse realt med 8,3 pct. mod en skønnet vækst på 3,2 pct. i decembervurderingen.Opjusteringen af realvæksten følger blandt andet af en nedrevision af de offentlige investeringer i 2003, men skal også ses i sammenhæng med fremrykninger af statslige investeringer til 2004 ifølge Forårspakken. I 2005 er der beregningsteknisk forudsat en realvækst i de offentlige investeringer på 2,0 pct. som i decembervurderingen.

Udgifterne til indkomstoverførsler skønnes at udgøre 18,0 pct. af BNP i 2004, hvilket er en smule lavere end i 2003. Forventningen om et omtrent uændret udgiftstryk fra 2003 til 2004 følger blandt andet af et omtrent uændret ledighedsniveau opgjort som årsgennemsnit, der skal ses i sammenhæng med den stigende ledighed gennem 2003 og det forventede fald i ledigheden i løbet af 2004. Fra 2004 til 2005 skønnes indkomstoverførslerne at falde i pct. af BNP navnlig i lyset af det forventede fald i ledigheden. På baggrund af lønstigningerne i den private sektor i 2002 er der fastlagt en satsregulering af overførslerne på 2,9 pct. i 2004, mens der i 2005 beregningsteknisk er forudsat en satsregulering på 2,6 pct. med udgangspunkt i skønnet for den private lønstigningstakt i 2003.

Som i de foregående år skønnes de offentlige subsidier at udgøre 2,2 pct. af BNP i 2004. Den uændrede andel dækker over stigende udgifter til løntilskud til fleks- og skånejob og faldende udgifter til erhvervsstøtteordninger. I 2005 skønnes et marginalt fald i subsidierne målt i forhold til BNP.

I takt med gældsnedbringelsen forventes fortsat faldende renteudgifter i pct. af BNP i 2004 og 2005.

I Budgetoversigt 1, maj 2004, er redegjort nærmere for udviklingen i de offentlige udgifter.

5.3. De offentlige indtægter

Skattetrykket forventes at falde fra 49,1 pct. i 2003 til 48,9 pct. i 2004 og 48,4 pct. i 2005, jf. tabel 5.5. Det målte skattetryk steg i 2003 med 0,2 pct.enheder blandt andet på grund af et øget provenu fra pensionsafkastskatten efter en periode med aktiekurstab og fremføring af negativ skat. I 2004 falder skattetrykket med 0,2 pct.enheder på grund af lavere skat på arbejdsindkomst, som kun delvist modsvares af højere provenu fra pensionsafkastskatten og blandt andet lavere skattemæssige fradrag som følge af suspension af SP. Skattetrykket ventes reduceret med 0,5 pct.enheder i 2005, hvoraf omkring halvdelen kan henføres til forventede lavere indtægter fra selskabsskatten, jf. tabel 5.6.

Personskatterne bidrager til en reduktion i skattetrykket på 0,4 pct.enheder i 2004 som følge af Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken. Sidstnævnte medfører, at indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af mellemskattegrænsen med 48.000 kr. får fuld virkning fra og med 2004, samt at SP-bidraget suspenderes i 2004 og 2005, jf. uddybning i boks 5.2.

Tabel 5.5. De offentlige indtægters sammensætning

	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Offentlige indtægter	56,5	57,1	56,1	56,0	55,6	54,9
Skattetryk	49,6	49,9	48,9	49,1	48,9	48,4
Personskatter mv.¹⁾	22,3	22,5	22,1	22,2	21,8	21,7
AM-bidrag	4,4	4,5	4,5	4,5	4,5	4,5
Selskabsskatter	2,4	3,1	2,9	2,9	3,0	2,8
Pensionsafkastbeskatning	0,8	0,1	0,1	0,4	0,7	0,7
Moms	9,7	9,7	9,7	9,7	9,7	9,7
Afgifter og indirekte skatter	7,7	7,8	7,9	7,7	7,6	7,5
Øvrige skatter²⁾	2,3	2,2	1,7	1,7	1,6	1,6
Renteindtægter	2,7	2,8	2,6	2,8	2,5	2,4
Øvrige indtægter³⁾	4,1	4,3	4,7	4,2	4,2	4,1

1) Personskatter mv. indeholder: Kildeskatter, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift samt andre personlige skatter.

2) Øvrige skatter indeholder bidrag til sociale ordninger (ordinært ATP-bidrag, bidrag til Særlig Pensionsopsparing i perioden 1999 til 2001, A-kassebidrag og efterlønsbidrag).

3) Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Statens indtægter fra overskudsdeling i forbindelse med DUC’s olie- og gasindvinding i Nordsøen indgår i øvrige indtægter, hvor royalty, der bortfalder fra 2004, også indgår.

Kilde: Danmarks Statistik for årene 2000-2003 og egne beregninger for 2004-2005.

Selskabsskatten bidrager med et fald i skattetrykket på knap 0,1 pct.enhed i den samlede periode fra 2003-2005, der overvejende skyldes, at selskabsskatteprovenuet forventes at vende tilbage til et mere normalt niveau efter et forholdsvist højt provenu i årene 2001-2003. Selskabsskatteprovenuet øges med godt 0,1 pct.enhed af BNP fra 2003 til 2004, hvilket primært skyldes et bidrag på knap 0,1 pct.enhed fra henholdsvis kulbrinteskat (udover selskabsskat af kulbrinteskattepligtige selskaber) og højere ordinære acontoskatter i 2004, der indtægtsføres i indbetalingsåret. Det er fortsat usikkert, hvor stor en del af de høje selskabsskatteindbetalinger i november 2003, der kan henføres til øget skattepligtig indkomst i 2003 og dermed også omfanget af nettorestskatteafregning i 2004.

Pensionsafkastskatten bidrager til en stigning i skattetrykket på ca. 0,3 pct.enheder i 2003. Det skyldes særligt, at provenuet af pensionsafkastskatten i de foregående år har været meget beskedent på grund af kurstab på aktier og fremføring af en medfølgende negativ skat. I 2004 skønnes provenuet fortsat om end kun i et beskedent omfang at blive modvirket af fremført negativ skat fra tidligere år. På baggrund af forventningerne til den internationale økonomi skønnes aktieafkastet særligt i 2004 og i et mindre omfang i 2005 at overstige et historiske gennemsnit, mens obligationskurserne omvendt forventes at falde i takt med stigende renter.

Boks 5.2. Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken

Forårspakken indeholder en fremrykning af de aftalte skattenedsættelser på arbejdsindkomst frem til 2007, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2003, og en suspension af SP-bidraget i 2004 og 2005. Forårspakken medfører dermed, at skattenedsættelserne på arbejdsindkomst udgør 9,9 mia. kr. (2004-niveau) fra og med 2004, hvoraf fremrykningen af skattenedsættelserne udgør 3,9 mia. kr. i 2004 og 2,5 mia. kr. i 2005. Suspensionen af SP-bidraget reducerer isoleret set pensionsindbetalingerne med ca. 7,8 mia. kr. i 2004 og 2005 (2004-niveau). Bortfaldet af fradraget for indbetalingerne bidrager dermed til at øge indkomstskatterne med ca. 3,9 mia. kr. i 2004 og 2005 (2004-niveau), jf. tabel a. Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 medfører isoleret set en fremrykning af skatteprovenu, der på sigt modsvares af lavere indkomstskatter af pensionsudbetalinger og ikke påvirker finanspolitikkens holdbarhed. Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 medfører isoleret set en stigning i de disponible indkomster på 3,9 mia. kr. i 2004 og 2005, hvor det er forudsat, at den del af bidraget til de disponible indkomster, der ikke forbruges, bliver opsparet i andre ikke-fradrags-berettigede opsparingsformer. Denne forudsætning har ikke betydning for finanspolitikkens holdbarhed, da der primært er tale om, at skatteprovenuet – afhængigt af opsparingsformen – flyttes over tid.

Tabel a. Umiddelbare virkninger af lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken

	2004	2005	2006	2007
Offentlig sektors saldo:	Mia.kr.
Lavere skat på arbejdsindkomst	-6,0	-7,4	-8,8	-9,9
Forårspakken (vedr. SP og skat)	0,0	1,4	-1,1	0,0
- fremrykning af skattenedsættelser	-3,9	-2,5	-1,1	0,0
- suspension af SP-bidrag	3,9	3,9	0,0	0,0
Offentlig saldo, i alt	-6,0	-6,0	-9,9	-9,9

Kilde: Egne beregninger.

Afgiftstrykket bidrager til en reduktion i det samlede skattetryk med 0,4 pct. enheder i perioden 2003-2005. Skattestoppets nominalprincip reducerer afgiftstrykket med omkring 0,1 pct.enhed om året, og er en væsentlig forklaring bag det faldende afgiftstryk i perioden. I 2003 reduceres afgiftstrykket yderligere med godt 0,1 pct.enhed på grund af kraftigt fald i bilkøbet. Især i 2004, men også i 2005, skønnes bilkøbet at stige betydeligt svarende til en forøgelse af afgiftstrykket på godt 0,1 pct.enhed i perioden 2004-2005. Bortfaldet af 24-timers reglen fra 1. januar 2004 på cigaretter og spiritus reducerer provenuet i 2004 med ca. 0,1 pct. af BNP. Afgiftsreduktionerne på cigaretter og spiritus fra 1. oktober 2003 skønnes isoleret set at bidrage til en beskeden forbedring af de offentlige finanser fra og med 2004, når der tages højde for de afledte effekter på grænsehandlen.

Tabel 5.6. Ændring i skattetrykket i 2003-2005

	2003	2004	2005
	Pct.enhed af BNP
Ændring i skattetryk	0,2	-0,2	-0,5
Heraf: Personskatter mv.	0,1	-0,4	-0,1
AM-bidrag	0,0	0,0	0,0
Selskabsskatter	0,0	0,1	-0,2
Pensionsafkastbeskatning	0,4	0,2	0,0
Moms	0,0	0,0	0,0
Afgifter og indirekte skatter	-0,2	-0,1	0,0
Øvrige skatter	0,0	0,0	-0,1

Anm.: Se tabel 5.6.

Kilde: Egne beregninger.

5.4. Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finansloven for 2004, kommunernes og amternes budgetter for 2004 og Forårspakken (eksklusive suspensionen af SP-bidraget) indebærer en finanseffekt på 0,6 pct. af BNP i 2004, jf. tabel 5.7. Finanseffekten er i medfør af Forårspakken (eksklusive suspensionen af SP-bidraget) opjusteret med 0,2 pct.enheder i forhold til decembervurderingen. Forårspakken medfører endvidere et ekspansivt bidrag til aktiviteten fra den midlertidige suspension af indbetalingerne til SP-ordningen på 0,1 pct. af BNP i 2004. Samlet set skønnes det ekspansive bidrag fra Forårspakken dermed til ca. 0,3 pct. af BNP i 2004.

Det positive aktivitetsbidrag fra finanspolitikken i 2004 kan som nævnt især henføres til skattenedsættelserne i forbindelse med indførelsen af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af bundgrænsen for mellemskatten. Hertil kommer nedsættelsen af afgifterne på spiritus, cigaretter mv. i forbindelse med ophævelsen af 24-timers reglen samt effekten af skattestoppets nominalprincip.

Den økonomiske politik har samlet set i perioden 2001-2004 bidraget væsentligt til den økonomiske aktivitet. Investeringstiltag som blandt andet regeringens boligpolitiske initiativer, herunder boligpakken fra 2002 og fremrykningen af investeringer i det støttede byggeri i forbindelse med Forårspakken, skønnes eksempelvis at have ydet et vækstbidrag på knap ½ pct.enheder i perioden.

De senere års rentefald bidrager ligeledes betydeligt til væksten i 2004. Finanspolitikken navnlig siden 2001 og de stedfundne renteændringer anslås således samlet set at yde et markant bidrag til højere aktivitet i 2004.

Tabel 5.7. Bidrag til BNP-vækstrate

	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
	Pct.
BNP-vækst	2,5	2,6	2,8	1,6	1,0	0,4	2,2	2,5
Et-årig finanseffekt	0,0	0,2	0,0	0,3	0,3	-0,1	0,6	-
Flerårige virkninger, heraf:	Pct.enheder
Finanspolitik mv.	-1,2	-1,1	-1,0	-0,5	0,0	0,1	0,8	-
- Flerårig finanseffekt	-0,8	-0,5	-0,5	-0,1	0,0	-0,2	0,6	-
- Opsparingsvirkninger	-0,2	-0,5	-0,5	-0,4	-0,2	0,0	0,1	0,1
- Investeringstiltag mv.¹⁾	-0,2	-0,1	0,0	0,0	0,1	0,2	0,1	0,1
Stedfundne renteændringer²⁾	0,9	1,0	0,7	-0,1	0,6	0,8	0,9	0,5
Andre forhold	2,8	2,7	3,2	2,2	0,5	-0,4	0,5	-

Anm.: Den flerårige finanseffekt er virkningen på væksten fra finanspolitiske ændringer i både det pågældende og de forudgående år. En revision af metodegrundlaget for finanseffektberegningen er under udarbejdelse og vil blive præsenteret i den kommende Finansredegørelse 2004. Revisionen omfatter navnlig en genberegning af de modelbaserede multiplikatorer i lyset af en revideret ADAM-model. De genberegnede multiplikatorer viser generelt lavere førsteårsvirkninger af finanspolitikken og afspejler dermed, at økonomien på helt kort sigt er blevet mindre følsom over for finanspolitiske ændringer.

1) Ekskl. aktivitetsvirkningen af offentlige subsidier, som indgår i finanseffekten.

2) Opgjort som de isolerede virkninger på væksten af renteudviklingen fra 1993 og frem til medio maj 2004. Renten er antaget uændret derefter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De senere års afmatning og stigningen i ledigheden har medført at outputgabet i 2003, med nogen beregningsmæssig usikkerhed, anslås at være faldet til ca. -1¼ pct. Det giver sammen med et stort overskud på betalingsbalancen plads til vækst som overstiger potentialet og positive vækstbidrag fra finanspolitikken. I konjunkturvurderingen skønnes outputgabet indsnævret i 2004 og svagt positivt i 2005, hvor stigningen i lønomkostningerne fortsat er højere end i udlandet, jf. figur 5.1a. og 5.2b.

Figur 5.1a Outputgab i Danmark og euroområdet	Figur 5.1b Stigning i lønomkostningerne i Danmark og udlandet (fremst.virks.)

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.

Dansk økonomi er vækstmæssigt omtrent i fase med euroområdet, men lønstigningstakten er fortsat større i Danmark. EU-kommissionen forventer fortsat et betydeligt negativt outputgab i euroområdet i 2005, jf. figur 5.1a. Et relativt stærkere opsving i Danmark i 2004 og 2005 kan derfor føre til, at den rente, der importeres fra euroområdet i kraft af kronens binding til euroen forbliver forholdsvis lav, hvilket kan skærpe kravene til finanspolitikken.

Finanspolitikken i 2005 følger beregningsteknisk i store træk linjen i Finansredegørelse 2004. Den nødvendige stramhedsgrad for finanspolitikken i 2005 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den konkrete finanspolitiske prioritering for 2005 vil finde sted i løbet af 2004.

5.5. Den strukturelle offentlige saldo

Den offentlige saldo er blandt andet påvirket af konjunkturforhold og giver derfor ikke et retvisende billede af niveauet for og udviklingen i den underliggende offentlige saldo. Den strukturelle offentlige saldo er renset for disse forhold og anses derfor som et bedre mål for, om finanspolitikken er afstemt med de mellemfristede krav om gældsnedbringelse.

Den faktiske offentlige saldo skønnes at udgøre 1,2 pct. af BNP i 2004. I 2005 øges overskuddet som nævnt til 1,7 pct. af BNP i lyset af bedre konjunkturer, mens den strukturelle saldo i begge år skønnes til knap 1½ pct. af BNP inklusive det midlertidige bidrag på 0,3 pct. af BNP som følger af suspension af SP-bidraget, jf. tabel 5.8.

Den strukturelle saldo vurderes at være på niveau med den faktiske saldo i 2004. Det afspejler på den ene side en konjunkturbetinget svækkelse af den faktiske saldo på anslået 0,2 pct. af BNP, og at indtægterne fra pensionsafkastskatten er ca. 0,1 pct. af BNP lavere end et skønnet normal-niveau. I modsat retning trækker, at et stort selskabsskatteprovenu i forhold til et anslået normalt niveau har forøget den faktiske saldo med ca. 0,4 pct. af BNP.

Tabel 5.8. Bidrag til den strukturelle offentlige saldo

	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Faktisk offentlig saldo	1,2	1,2	1,7
Konjunkturer	0,4	0,2	-0,4
Selskabsskat	-0,2	-0,4	-0,1
Pensionsafkastskat	0,3	0,1	0,2
Nettorentebetalinger og specielle poster	0,0	0,1	0,0
Strukturel offentlig saldo	1,7	1,3	1,4

Kilde: Egne beregninger.

I 2005 ligger den strukturelle saldo noget under den faktiske saldo, hvilket skyldes, at den ventede bedring af konjunkturudsigterne (som skønnes at forøge den faktiske saldo med ca. 0,4 pct. af BNP) ikke påvirker den strukturelle saldo. Derimod vurderes indtægterne fra pensionsafkastskatten at være ca. 0,2 pct. af BNP lavere end et skønnet normal-niveau bl.a. fordi de anslåede rentestigninger, vil betyde et fald i obligationskurserne.

Overskuddet på den strukturelle saldo i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2003 afspejler, at de foreløbige nationalregnskabstal for 2003, strukturelt set har betydet en nedjustering af de offentlige indtægter og en forøgelse af udgifterne svarende til samlet 0,4 pct. af BNP. Det dækker over højere udgifter af mere varig karakter til især indkomstoverførsler kombineret med, at blandt andet faldet i beskæftigelsen gennem 2003 ikke har været så kraftigt som tidligere anslået – og dermed at den konjunkturmæssige svækkelse af saldoen er reduceret. Nedjusteringen er indregnet med permanent virkning og bærer derfor med over i 2004 og 2005.

Fremrykningen af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst i medfør af Forårspakken har derudover isoleret set medført en nedjustering af den strukturelle saldo med 0,3 pct. af BNP i 2004 og 0,2 pct. af BNP i 2005, jf. tabel 5.9.

Den midlertidige suspension af indbetalingen til SP i 2004 og 2005 indebærer som følge af mindre skattemæssige fradrag et positivt bidrag til den strukturelle saldo på 0,3 pct. af BNP, som bortfalder i 2006. Denne forbedring af den strukturelle saldo modsvares af lavere skattepligtige pensionsudbetalinger på sigt, som også vil registreres i den strukturelle saldo. Korrigeres for virkningen af den midlertidige SP-suspension vil den strukturelle saldo udgøre 1,0 pct. af BNP i 2004 og 1,1 pct. af BNP i 2005.

Tabel 5.9. Revision af strukturel offentlig saldo

	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Strukturel offentlig saldo, ØRdec03	2,1	1,8	1,6
Strukturel ændring af indtægter og udgifter i 2003	-0,4	-0,4	-0,4
Fremrykning af skattenedsættelser (Forårspakken)	0,0	-0,3	-0,2
Midlertidig SP-suspension (Forårspakken)	0,0	0,3	0,3
Andre forhold	0,0	-0,1	0,1
Strukturel offentlig saldo, ØRmaj04	1,7	1,3	1,4
Midlertidig SP-suspension	0,0	-0,3	-0,3
Strukturel offentlig saldo, korrigeret for SP-suspension	1,7	1,0	1,1

Det er den strukturelle saldo korrigeret for det positive bidrag fra den midlertidige SP-suspension, der skal sammenholdes med målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP for det gennemsnitlige overskud på de offentlige finanser, som udgør det operationelle pejlemærke for en holdbar finanspolitik. I 2004 og 2005 ligger den strukturelle saldo korrigeret for SP-suspension knap ½ pct. af BNP under målintervallet. Modstykket hertil er en betydelig forbedring af den strukturelle saldo i den efterfølgende periode frem mod 2010 som følge af en stram udgiftsstyring og yderligere strukturtiltag på arbejdsmarkedet. Det sikrer, at den offentlige saldo i perioden 2003 til 2010 i gennemsnit vil ligge inden for målintervallet.

Svækkelsen af den strukturelle saldo på 0,4 pct. af BNP fra 2003 til 2004 skyldes især virkningerne af skattenedsættelserne på arbejdsindkomst, jf. bidraget fra finanspolitik på 0,7 pct. af BNP i tabel 5.10.

Omvendt vil reduktionen af nettorenteudgifterne i takt med nedbringelsen af den offentlige gælds andel af BNP og en skønnet strukturel stigning i beskæftigelsen (opgjort i timer) forbedre den strukturelle saldo med henholdsvis 0,2 og 0,1 pct. af BNP. Hertil kommer, at høj vækst i privatforbruget relativt til BNP-væksten bidrager til en forbedring af den faktiske saldo, som ikke i tilstrækkelig grad opfanges i konjunkturrensningen og dermed bidrager til en forbedring af den strukturelle saldo, jf. boks 5.3.

Tabel 5.10. Ændring af den strukturelle offentlige saldo

	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
Strukturel saldo	1,7	1,3	1,4
Ændring i strukturel saldo	0,4	-0,4	0,1
Bidrag til ændring:
Finanspolitik¹⁾	-0,1	-0,7	0,3
Strukturel beskæftigelse	0,1	0,1	-0,1
Nettorentebetalinger	0,2	0,2	0,2
Specielle poster²⁾	0,1	0,0	-0,2
Efterspørgselssammensætning	0,1	0,1	0,0
Andre forhold	0,0	-0,1	0,0

1) Bidraget fra finanspolitik er baseret på en ADAM beregning og kan som følge af metodeforskelle afvige fra de direkte provenuer, som indgår i beregningen af finanseffekten. Endvidere er den midlertidige SP-suspension indregnet i bidraget fra finanspolitik.

2) De specielle poster indeholder blandt andet bidrag fra offentlige drifts- og kapitaloverførsler, indtægter fra olie- og gasindvinding i Nordsøen, skatteværdien af nettopensionsindbetalinger samt indførelsen af SP og omlægningen heraf fra en kollektiv til en individuel ordning.

Kilde: Egne beregninger.

Boks 5.3. Beregning af den strukturelle saldo

For at kunne vurdere den underliggende stilling på de offentlige finanser beregnes den strukturelle saldo ved at korrigere den faktiske saldo for påvirkninger fra konjunkturudsving, aktiekursudsving og andre midlertidige forhold. Beregningen af det konjunkturbetingede bidrag KBS til de offentlige finanser består i princippet af to dele. Den første del består i en beregning af outputgabet FYGAP, mens den anden del indebærer en opgørelse af de offentlige finansers konjunkturfølsomhed svarende til budgetelasticiteten e i nedenstående relation:

KBS = e×FYGAP, hvor e > 0

Det anvendte outputgab tager udgangspunkt i et beskæftigelsesgab, som er baseret på ledighedens og arbejdsstyrkes afvigelse fra deres strukturelle niveau.

Beregning af de offentlige finansers konjunkturfølsomhed kræver et skøn for konjunkturernes indflydelse på de offentlige indtægter og udgifter. Opgørelsen af de offentlige finansers følsomhed over for en konjunkturdrevet stigning i produktionen (BVT) er foretaget med makromodellen ADAM. Det vil sige, at de fremkomne elasticiteter er et resultat af de estimerede og institutionelle sammenhænge, som indgår i ADAM. Dermed medtages afledte effekter på samfundsøkonomien.

Der vil være usikkerhed forbundet med opgørelsen af budgetelasticiteten. Ud over usikkerhed omkring størrelsen af træg tilpasning i arbejdskraften, de afledte virkninger på samfundsøkonomien og hvor i opsvinget økonomien befinder sig, vil størrelsen på budgetelasticiteten afhænge af, om den konjunkturdrevne stigning i BVT sker i form af fremgang i fx privatforbrug eller eksport. ADAM beregningen af budgetelasticiteten muliggør, at det kan tages højde herfor ved at beregne en korrigeret budgetelasticitet, således at virkningen af forskydninger i efterspørgselssammensætningen i enkelt år kan isoleres i dekomponeringen af udviklingen i den strukturelle saldo

I beregningen af den strukturelle saldo korrigeres desuden for indflydelsen af særlige forhold SI, som ikke er direkte knyttet til konjunkturudviklingen, men som kan have betydelig og stærkt varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatten (der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne), hvor provenuet kan fluktuere kraftigt, selskabsskatten (bortset fra beskatning af olie- og gasudvindingen i Nordsøen, der betragtes som strukturel), forskydninger i nettorenteudgifterne samt udviklingen i de offentlige nettokapital- og driftsindtægter.

Ovennævnte forhold indebærer, at den strukturelle saldo SS kan udtrykkes ved den faktiske saldo FS fratrukket et konjunkturbetinget saldobidrag KBS og en korrektion for særlige forhold SI:

SS = FS – KBS – SI

For en uddybende dokumentation af beregningsmetoden henvises til arbejdspapiret Beregning af den strukturelle saldo, som snart kan findes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk

I 2005 er der en lille forbedring af den strukturelle saldo som følge af en forudsat stram styring af de offentlige udgifter, jf. bidraget fra finanspolitik på 0,3 pct. af BNP, og fortsat faldende nettorenteudgifter. Til gengæld vil en skønnet svækkelse af det strukturelle arbejdsudbud og et strukturelt fald i de specielle poster reducere den strukturelle saldo med henholdsvis 0,1 og 0,2 pct. af BNP.

5.6. De offentlige finansers holdbarhed

I 2010-fremskrivningen, som opfylder kravet om en holdbar finanspolitik, forudsættes en stram udgiftsstyring og en fremgang i den strukturelle beskæftigelse. I Konvergensprogram, november 2003 (KP03)[1] var kravet en fremgang i den strukturelle beskæftigelse betinget af nye initiativer på 50.000-55.000 personer.

I forhold til KP03 er den underliggende stilling på de offentlige finanser i 2003 strukturelt svækket med knap ½ pct. af BNP, primært som følge af de nye foreløbige nationalregnskabsopgørelser.

Det betyder samlet set at den planlagte politik frem til 2010 fortsat opfylder kravet om holdbarhed, hvis beskæftigelsen øges med nu 50.000-60.000 personer. Ca. 5.000 ekstra beskæftigede svarer således til, at den finanspolitiske holdbarhed forbedres med ca. 0,1 pct. af BNP.

Tabel 5.11. Revisioner af holdbarhedsindikatoren for 2003

Holdbarhedsindikator i 2010-forløbet	Pct. af BNP
1. Konvergensprogram, november 2003 (2010-forløb).	0,0
2. Samlet revision af holdbarhedsindikator (2.1+2.2).	-0,1
2.1 Revision af primære strukturelle saldo og rentebyrde¹⁾.	-0,5
2.2 Revision af fremtidige nettoforpligtigelser.	0,4
- Reduceret satsregulering og skattegrænser sfa. øget pensionsbidrag.	0,2
- Stramning af udlændingelov 2002.	0,2
3. Holdbarhedsindikator m. beskæftigelseskrav som i KP03 (1+2).	-0,1

1) Rent tekniske posteringer har bevirket, at den strukturelle primære saldo i stat og kommunerer revideret yderligere ned med ¼ pct. af BNP. Denne revision har dog tilsvarende bevirket en reduktion i rentebyrden af stat og kommuners nettogæld, således at den finanspolitiske holdbarhed isoleret set er upåvirket.

Kilde: Konvergensprogram, november 2003 og egne beregninger.

Reduktionen i de fremtidige forpligtelser skyldes blandt andet de overenskomstmæssige aftalte stigninger i pensionsindbetalinger på DA-området, som reducerer reguleringen af overførsler og skattegrænser i perioden 2006-08. Endvidere har stramningerne i udlændingeloven, som er indarbejdet i DREAMs seneste befolkningsprognose, reduceret indvandringen fra primært mindre udviklede lande, hvilket bidrager til en forbedring af de offentlige finanser.

Kravet til stat og kommuners primære saldo i 2003 kan omregnes til et krav til overskud på den samlede strukturelle offentlige saldo på 1,8 pct. af BNP i 2003 ved at tillægge nettorenteudgifter og saldo i sociale kasser og fonde, jf. tabel 5.12.I 2004 og 2005 falder både det strukturelle overskud og kravet til overskud, hvorved holdbarhedsindikatoren omtrent er på samme niveau som i 2003.

Tabel 5.12. Krav til den strukturelle offentlige saldo

	2003	2004	2005
	Pct. af BNP
1. Krav til stat og kommuners strukturelle primære saldo	2,6	2,1	2,0
+ Stat og kommuners strukturelle nettorenteudgifter	-1,7	-1,5	-1,3
+ Strukturel saldo i sociale kasser og fonde	0,9	0,8	0,8
= 2. Krav til den strukturelle offentlige saldo	1,8	1,4	1,5

3. Den strukturelle offentlige saldo	1,7	1,3	1,4
4. Holdbarhedsindikator (3-2).	-0,1	-0,1	-0,1

Kilde: Egne beregninger.

Det gennemsnitlige krav til overskud på den strukturelle offentlige saldo fra 2003 til 2010 er beregnet til 1,6 pct. af BNP. Det betyder, at målsætningen om et overskud på de offentlige finanser (1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010) aktuelt ligger lidt højt i forhold til det beregnede krav, der stilles for at fastholde finanspolitikkens holdbarhed. Den strukturelle saldo (korrigeret for suspension af SP-bidraget) skønnes i 2004 og 2005 at ligge under målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP, hvilket skal ses i lyset af, at de besluttede skattenedsættelser gennemføres allerede i 2004, mens forudsætningen om stram udgiftsstyring og yderligere strukturelle tiltag på arbejdsmarkedet gradvist styrker den strukturelle saldo frem mod 2010.

[1] Og Økonomisk Redegørelse, december 2003.

Forrige8 af 12Næste

Top

Indholdsfortegnelse

5. Offentlige finanser og finans­politik

5. Offentlige finanser og finanspolitik