8. Daginstitutioner og dagtilbud til børn
8. Daginstitutioner og dagtilbud til børn
Kommunerne har det overordnede ansvar for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn med henblik på at give pædagogiske, sociale og pasningsmæssige tilbud.
I Danmark findes 4.906 vuggestuer, børnehaver, og aldersintegrerede institutioner. I dette afsnit benyttes betegnelsen vuggestuer/børnehaver, når disse tre typer af daginstitutioner omtales. Derudover findes der 2.231 skolefritidsordninger og fritidshjem. Vuggestuer/børnehaver og fritidshjem er reguleret efter lov om social service[62]. Skolefritidsordningerne er reguleret efter folkeskoleloven. Benyttelse af daginstitutionstilbud og tilbud om deltagelse i skolefritidsordninger eller fritidshjem er forbundet med en egenbetaling.
Arbejdsgruppen skal ifølge kommissoriet se nærmere på muligheden for at indføre udeblivelsesbetaling i tilfælde, hvor borgere udebliver fra aftaler med offentlige myndigheder. I relation til daginstitutionsområdet og dagtilbud til børn er der typisk ikke tale om egentlige udeblivelser i den forstand, at borgere bliver helt væk fra aftaler med institutionerne. Til gengæld opleves det, at forældre ikke afhenter børn til den aftalte tid – dvs. inden for institutionens åbningstid. På dagsinstitutionsområdet og vedrørende dagtilbud til børn skal udeblivelser således forstås som manglende afhentning af børn inden for institutionens åbningstid.
I dette kapitel belyses omfanget af udeblivelser/for sen afhentning for henholdsvis vuggestuer/børnehaver og skolefritidsordninger/fritidshjem. Beskrivelsen af udeblivelsernes omfang er opdelt på disse to områder, fordi beskrivelserne bygger på forskellige undersøgelser.
For så vidt angår vuggestuer/børnehaver har Kommunernes Landsforening i foråret 2003 gennemført en undersøgelse af omfanget af for sen afhentning af børn. Arbejdsgruppen har valgt at inddrage resultaterne af denne undersøgelse i sit arbejde.
For så vidt angår skolefritidsordninger/fritidshjem forelå der imidlertid ikke en tilsvarende undersøgelse, hvorfor arbejdsgruppen har bedt Den Sociale Ankestyrelse undersøge omfanget af for sen afhentning af børn på dette område i forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse i kommunerne om udeblivelser fra aftaler i kommunalt regi. Baggrunden for Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse samt de generelle overvejelser herom er beskrevet uddybende i kapitel 6.
I foråret 2003 gennemførte Kommunernes Landsforening en undersøgelse af omfanget af for sen afhentning af børn i vuggestuer/børnehaver. Oplysningerne, der er beskrevet nedenfor, er baseret på denne undersøgelse. Undersøgelsen omfattede 300 børnehaver og integrerede institutioner fordelt på 26 kommuner. Kommunerne blev udvalgt med det formål at sikre en repræsentativ undersøgelse. Af de 300 børnehaver og integrerede institutioner besvarede 201 – svarende til 67 pct. – det udsendte spørgeskema.
Da der ikke føres en systematisk registrering af antallet af forsinkede afhentninger fra vuggestuer/børnehaver, er besvarelserne baseret på skønsmæssige vurderinger af omfanget af udeblivelser.
8.1.1. Omfanget af udeblivelser/for sen afhentning
Blandt de 201 besvarelser var der blot tre institutioner der oplyste, at de aldrig var udsat for afhentninger efter lukketid. Med andre ord viste Kommunernes Landsforenings undersøgelse, at 98,5 pct. af institutionerne – eller så godt som alle – oplever for sene afhentninger i et større eller mindre omfang. Cirka halvdelen af institutionerne oplever forsinkelser mindre end én gang om måneden, mens ca. en tredjedel oplever forsinkelser 1-3 gange om måneden. Endelig oplever 14 pct. af institutionerne at børn afhentes for sent mindst én gang om ugen.
Tabel 8.1. Hyppigheden af afhentninger efter lukketid
|
Hyppighed |
Procent |
|
Aldrig . |
1,5 |
|
Færre end 1 gang om måneden . |
52,2 |
|
1 - 3 gange om måneden . |
31,8 |
|
1 gang om ugen . |
9 |
|
Flere gange om ugen . |
5 |
|
Kilde: Kommunernes Landsforening, foråret 2003 | |
Cirka to-tredjedele af institutionerne rapporterer, at den typiske forsinkelse er på under 10 minutter. 6 pct. af institutionerne oplever, at den typiske forsinkelse er på 20 minutter eller derover.
98 pct. af institutionerne har oplyst, at forsinkelser kun sker for forældrene til nogle ganske få af børnene. Der foreligger ikke noget baggrundsmateriale om, hvad der karakteriserer forældrene til disse børn.
To-tredjedele af institutionerne oplyser, at de stort set aldrig bliver varslet på forhånd, når forældrene bliver forsinket ved afhentning. 10 pct. af institutionerne rapporterer, at de stort set altid bliver varslet om forsinkelsen på forhånd.
8.2. Skolefritidsordninger/fritidshjem
Den Sociale Ankestyrelse har gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af omfanget af for sen afhentning af børn i skolefritidsordninger/fritidshjem. Spørgeskemaet blev sendt til samtlige 271 kommuner. 192 af de 271 mulige svarkommuner har besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 71.
Kun godt en femtedel af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, oplyser, at de registrerer omfanget af udeblivelser. Besvarelsen af spørgeskemaet er derfor i vidt omfang baseret på skøn.
I forhold til vuggestuer/børnehaver er det værd at være opmærksom på, at en del børn i skolefritidsordninger/fritidshjem ikke afhentes af forældrene. De større børn går således ofte selv hjem fra skolefritidsordning/fritidshjem. Andelen af for sene afhentninger må derfor forventes at være noget lavere end i vuggestuer/børnehaver, hvor alle børn afhentes.
8.2.1. Omfanget af udeblivelser/for sen afhentning
Så godt som alle kommuner oplyser, at andelen af forældre, der i 2003 afhentede deres børn efter skolefritidsordningens/fritidshjemmets lukketid, lå på mellem 0 og 5 pct. Der er altså tale om en relativt begrænset andel af forældrene, der henter deres børn for sent.
Tabel 8.2. Typisk forsinkelseslængde
|
Forsinkelseslængde |
Andel i pct. |
|
1 - 10 minutter . |
73 |
|
10 - 20 minutter . |
24 |
|
20 - 30 minutter . |
3 |
|
Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, marts 2004 | |
Den typiske forsinkelse er på 1-10 minutter. 73 pct. af kommunerne oplyser, således at forældrene typisk er forsinkede 1-10 minutter, mens 24 pct. af kommunerne oplyser, at den typiske forsinkelse er på 10-20 minutter.
Cirka en tredjedel af kommunerne vurderer, at der er særlige grupper af forældre, der udebliver oftere end andre. Blandt disse kommuner peges der særligt på, at forældrepar, hvor begge har fuldtidsarbejde, udebliver oftere end andre, ligesom socialt udsatte forældre også udebliver oftere end andre. To-tredjedele af kommunerne vurderer imidlertid ikke, at der er særlige grupper, der udebliver oftere end andre.
To-tredjedele af kommunerne vurderer ikke, at forsinkelserne medfører et ressourcetab. Dette afspejler formentlig, at den typiske forsinkelse er på relativt få minutter.
Kun cirka en tredjedel af kommunerne vurderer, at der vil reducere antallet af forældre, der afhenter deres børn for sent, hvis kommunen får mulighed for at opkræve betaling ved forsinket afhentning.
Undersøgelserne af omfanget af for sene afhentninger i vuggestuer/børnehave og skolefritidsordninger/fritidshjem viser, at det kun er en lille andel af forældrene, der afhenter deres børn for sent i institutionerne. I vuggestuer/børnehaver sker forsinkelsen således kun for nogle ganske få af forældrene, og i skolefritidsordninger/fritidshjem er det under 5 pct. af forældrene, der afhenter for sent.
Undersøgelserne viser også, at omfanget af for sene afhentninger er relativt begrænset. Cirka halvdelen af vuggestuerne/børnehaverne oplever forsinkelser mindre end én gang om måneden, mens ca. en tredjedel oplever forsinkelser 1-3 gange om måneden. Flertallet af kommunerne vurderer endvidere, at der ikke forekommer ressourcetab som følge af for sene afhentninger i skolefritidsordninger/fritidshjem.
Den typiske forsinkelseslængde for både vuggestuer/børnehaver og skolefritidsordninger/fritidshjem er på under 10 minutter.
8.4. Model for indførelse af betaling ved for sen afhentning
Kommunernes Landsforening har udtrykt ønske om, at kommunerne får mulighed for at opkræve betaling ved for sen afhentning af børn i daginstitutioner/dagtilbud. Arbejdsgruppen har i forlængelse heraf drøftet en model for indførelse af betaling på dette område.
Modellen indebærer, at kommunerne gives en ret til at opkræve betaling, hvis forældre gentagne gange afhenter børn efter institutionens lukketid. Arbejdsgruppen har i den forbindelse drøftet, at det bør forudsættes, at institutionen forud for opkrævning af betaling har haft dialog med de pågældende forældre om problemet med for sene afhentninger.
I forbindelse med evt. indførelse af et udeblivelsesgebyr i daginstitutioner og skolefritidsordninger/fritidshjem er det værd at være opmærksom på, at ordningen bør udformes på en sådan måde, at udeblivelsesgebyrer ikke opfattes som en ”betaling for ekstra åbningstid”. Sigtet med udeblivelsesgebyrer på dette område bør være af adfærdsregulerende karakter, således at evt. anvendelse af udeblivelsesgebyrer bidrager til at mindske omfanget af for sene afhentninger.
8.4.1. Konsekvenser for socialt vanskeligt stillede grupper
Undersøgelserne på dette område har for så vidt angår skolefritidsordninger/fritidshjem overordnet vist, at de fleste kommuner (65 pct.) ikke vurderer, at der er bestemte grupper, der udebliver oftere end andre. Blandt de kommuner der vurderer, at nogle grupper udebliver mere end andre, peges der på, at det især er forældrepar, hvor begge har fuldtidsarbejde, samt socialt udsatte grupper. For så vidt angår vuggestuer/børnehaver foreligger der ikke dokumentation for, om der er særlige grupper af borgere, der udebliver oftere end andre.
Det er imidlertid væsentligt at påpege, at der ikke findes egentlige registreringer af, hvem der afhenter for sent, og det er således ikke på baggrund af arbejdsgruppens undersøgelser muligt med sikkerhed at afgøre, om udeblivelsesgebyrer i daginstitutioner og skolefritidsordninger/fritidshjem vil medføre særlige problemer for ”socialt vanskeligt stillede grupper”.
Arbejdsgruppen har drøftet, i hvilket omfang princippet om ”noget for noget” kan gøres gældende i forhold til daginstitutioner og dagtilbud til børn.
Der foreligger ikke dokumentation for, hvor ofte vuggestuer/børnehaver og skolefritidsordninger/fritidshjem aflyser aftaler med borgerne. En sådan aflysning vil indebære, at institutionen uden eller med meget kort varsel holder lukket. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at denne form for aflysninger som hovedregel ikke forekommer. Hos andre offentlige myndigheder, som er beskrevet i denne rapport, er aflysninger fra myndighedens side typisk forårsaget af sygdom hos personalet. På pasningsområdet vil personalets sygdom dog ikke føre til, at en institution lukker, idet andre ansatte kan tage over for syge medarbejdere. Det er derfor ikke umiddelbart relevant at sanktionere vuggestuer/børnehaver og skolefritidsordninger/fritidshjem, når disse ikke overholder aftaler med borgerne.
Arbejdsgruppen skal i henhold til kommissoriet ”foretage en vurdering af, på hvilke områder indførelsen af en betalingsordning vil være rimelig og praktisk gennemførlig, bl.a. henset til de omkostninger det offentlige påføres som følge af udeblivelsen.”
Samlet set er det arbejdsgruppens vurdering, at det ikke hensigtsmæssigt at indføre en ordning med udeblivelsesbetaling i forbindelse med for sen afhentning af børn i daginstitutioner og skolefritidsordninger/fritidshjem.
Det begrundes for det første i, at problemet med udeblivelser på dette område er relativt begrænset. Forsinkelser er typisk på få minutter, og kommunerne vurderer generelt ikke, at forsinkelserne medfører et ressourcetab. Desuden vil indførelse af udeblivelsesbetaling på dette område medføre en administrativ byrde for institutionerne, som vil skulle foretage registrering af udeblivelser, eventuelt forestå opkrævning af betaling samt vurdere om der er tale om gyldige udeblivelsesgrunde. Der forefindes endvidere ikke noget afregnings-/opkrævningssystem i institutionerne, hvorfor et sådant ville skulle etableres ved indførelse af udeblivelsesbetaling på området. Derudover er det arbejdsgruppens opfattelse, at udeblivelsesbetaling på dette område vil skabe en uhensigtsmæssig relation mellem forældre og pædagoger.
[1] Der skal således være tale om en personel udeblivelse. På retsområdet anses en person ligeledes som udeblevet, hvis den pågældende undlader at aflevere relevante processkrifter. I dette tilfælde er der tale om en såkaldt dokumentudeblivelse.
[2] Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik (LBK nr. 709 af 13/08/2003), § 39 samt Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (Lov nr. 419 af 10/06/2003), § 22.
[3] Færdselsloven. LBK nr. 712 af 02/08/2001, § 124.
[4] Se § 21, stk. 2 i Landsoverenskomst om kiropraktisk behandling af 9. marts 1982, senest ændret den 11. maj 2000; § 34, stk. 5 i Landsoverenskomst om Overenskomst om psykologhjælp 2002, § 20, stk. 1 + 2; Overenskomst om tandlægehjælp af 9. juni 1999, § 22, stk. a.
[5] Færdselsloven. LBK nr. 712 af 02/08/2001, § 124 g. Af regnskabstal for Statens Bilinspektion fremgår det, at den årlige indtægt ved udeblivelsesgebyr udgjorde ca. 7,2 mio. kr. i 2002.
[6] DSB: Forretningsbetingelser, § 5 Forsinkelser.
[7] Metro: Rejsegaranti og servicekvalitet.
[8] Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven, § 45, stk. 17 (LBK nr. 1035 af 21/11/2003).
[9] Aftaler om den kommunale økonomi for 2004, s. 27-28.
[10] Lov nr. 340 17/05/2000 om biblioteksvirksomhed, § 21.
[11] Færdselsloven. LBK nr. 712 af 02/08/2001, § 124 g, stk. 6.
[12] KPMG (2003): Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor, s. 81-82.
[13] KPMG (2003): Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor, s. 99.
[14] KPMG (2003): Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor, s. 118.
[15] KPMG (2003): Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor, s. 157.
[16] Amterne er ikke inkluderet i dette tal, men da amterne blot håndterer 1 pct. af indbetalingerne, skønnes deres fravær ikke at have en betydende påvirkning på afsnittets konklusioner.
[17] Ved socialt udsatte forstås blandt andre hjemløse, sindslidende, prostituerede, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere og økonomisk vanskeligt stillede. Der er generelt tale om personer, der er karakteriseret ved at leve i samfundets yderkanter, personer der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne, jf. De udsatte grupper, Socialministeriet 2002.
[18] Jf. notatet "Principper for gebyrpolitikken".
[19] LBK om offentlig sygesikring, nr. 509 af 01/07/1998, § 1, stk. 1.
[20] For at sygesikringen yder tilskud til psykologhjælp, skal der foreligge en lægehenvisning. Berettiget til støttet psykologhjælp er eksempelvis røveri-, volds- og voldtægtsofre, pårørende til alvorligt psykisk syge, m.fl. (se Amtsrådsforeningens Sygesikringshåndbog, s. 4.13.)
[21]LBK om sygehusvæsenet, nr. 766 af 28/08/2003, § 5, stk. 1-3 og stk. 5.
[22] Udeblivelsesbestemmelserne har optrådt i hovedparten af overenskomsterne, fra overenskomsterne blev indgået første gang. Undtaget herfra er dog kiropraktorerne, hvor udeblivelsesbestemmelsen først blev indført ved den anden overenskomst. Princippet om betaling ved udeblivelse blev overtaget fra Sygekasseordningen.
[23] § 21, stk. 2 i Landoverenskomst om kiropraktisk behandling af 9. marts 1982, senest ændret den 11. maj 2000.
[24] § 34, stk. 5 i Landsoverenskomst om fysioterapi af 8. juni 1988 som senest ændret den 21. december 2000.
[25] Overenskomst om fodterapi, § 30
[26] Overenskomst om psykologhjælp, 2002, § 20, stk. 1 + 2
[27] Overenskomst om tandlægehjælp af 9. juni 1999, § 22, stk. 1
[28] Artikel i Tandlægebladet den 14. juni 2002 af Michael Bjørnbak Martensen: Patientens dårlige hukommelse er dyr for patienten.
[29] Artikel i Søndagsavisen den 17. august 2003 af Thomas Klenow: Patienter pjækker i varmen samt artikel i Tandlægebladet den 14. juni 2002 af Michael Bjørnbak Martensen: Patientens dårlige hukommelse er dyr for patienten.
[30] Indenfor sygehusområdet har det vist sig, at de skønnede udeblivelsesprocenter generelt ligger en smule lavere end de faktuelle udeblivelsesprocenter inden for sammenlignelige områder.
[31] I undersøgelsen blev aflysning defineret som manglende tilstedeværelse uden afbud eller manglende tilstedeværelse uden forudgående besked senest 24 timer før den fastsatte aftale.
[32] I arbejdet har det generelt vist sig, at de skønnede udeblivelsesprocenter ligger en smule lavere end de faktuelle udeblivelsesprocenter inden for sammenlignelige afdelinger.
[33] Tallene for Ringkøbing Amt, der fremgår af tabel 3.1, er en undtagelse herfra. Neurologisk afdeling og øjenklinikken har foretaget skøn, medicinsk afdeling består af flere afdelinger, hvor 2/3 af dem (opgjort efter patientantal) har foretaget udeblivelsesregistrering.
[34] Den gennemsnitlige udeblivelsesprocent er en del lavere end de i tabellen opgivne udeblivelsesprocenter, eftersom nogle af de specialer, hvor Roskilde Amt har lave udeblivelsesprocenter, ikke er medtaget i denne tabel.
[35] I forlængelse af fodnote 34 kan det nævnes, at samme problematik gør sig gældende for Vejle Amt.
[36] Brev fra Roskilde Amt, dateret 3. november 2003
[37] Tallene fra Fyns Amt indeholder ikke tal fra Odense Universitetshospital.
[38]En udeblivelsesprocent på 0.0 pct. betyder ikke nødvendigvis, at der ikek har fundet udeblivelser sted. Det betyder blot at udeblivelsesprocenten har været mindre end 0,05 pct.
[39] En del operationer aflyses endvidere som følge af, at patientens tilstand er blevet forværret i en sådan grad, at den planlagte operation ikke kan gennemføres.
[40] Brev af 28. november 2003 fra Centerstab Blå, Odense Universitetshospital.
[41] Brev af 3. december 2003 fra Eva Egelund, Planlægningskontoret, Sygehus Fyn.
[42] Lov om offentlig sygesikring. LBK nr. 509 af 01/07/1998, § 26, stk. 2.
[43] Aftaler om den kommunale økonomi for 2004, s. 27-28.
[44] Aftaler om den kommunale økonomi for 2004, s. 27-28.
[45] Sagens forberedelse kan både foregå skriftligt og gennem afholdelse af et eller flere forberedende retsmøder.
[46] Hans Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje III, DJØF, 1. udg., 1996.
[47] Ibid.
[48] Bernhard Gomard, Civilproces, 5. reviderede udg., Thomson GadJura, 2000, s. 518.
[49] En person, der er ude af stand til at afgive en fornuftig forklaring, bør ikke føres som vidne, jf. U34. 549V. Kongehusets medlemmer og eksterritoriale personer kan heller ikke indkaldes som vidner, retsplejelovens § 877, stk. 2, nr. 4.
[50] Vidnet kan af retten pålægges at afgive forklaring, hvis vidneforklaringen vurderes at ville kunne få afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige hertil, jf. retsplejelovens §§ 171, stk. 3 og 172, stk. 5.
[51] Lov nr. 432 af 31.5.2000 om fuldbyrdelse af straf mv.
[52] Se hertil nærmere §§ 15 og 16 i cirkulære nr. 68 af 15.5.2001 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus.
[53] Vejledning nr. 69 af 05/07/2002 om anbringelse og overførsel af demente, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring.
[54] Bekendtgørelse nr. 363 af 17.5.2001 om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus.
[55] Bekendtgørelse nr. 814 af 30.9.2003 af straffeloven.
[56] Se straffelovens § 124, stk. 1, der alene vedrører ”den, der flygter som anholdt eller fængslet.”.
[57] I sammenhængen defineret som kommunalt administrerede overførselsindkomster ekskl. pensionsområdet
[58] Reglerne om rådighed og sanktioner for kontanthjælpsmodtagere fremgår af § 13-13 c og § 38 a –41 i lov om aktiv socialpolitik. (LBK. 709 af 13/08/2003) Folketinget behandler p.t. et lovforslag, hvor reglerne foreslås justeret og præciseret på nogle punkter (L 199).
[59] Kravene fremgår af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. LBK. 761 af 11/09-2002, § 8.
[60] Lovbekendtgørelse om integration af udlændinge i Danmark (LBK nr. 1035 af 21/11/2003).
[61] Bekendtgørelse af udlændingeloven. (LBK nr. 685 af 24/07/2003)
[62] Lovbekendtgørelse nr. 764 af 26/08/2003 (serviceloven). En undtagelse er dog skolefritidsordningerne, der er reguleret efter lovbekendtgørelse nr. 870 af 21/10/2003 (folkeskoleloven)
