Forord
De seneste 10 års erfaringer med statens anvendelse af aktieselskabsfor-men viser, at der er en vis uklarhed om, hvilke vilkår og spilleregler der gælder, når et statsligt driftsområde etableres i aktieselskabsform.
Sideløbende er der kommet en stadig voksende fokus på god selskabsle-delse eller corporate governance. Diskussionen har i stort omfang fokuse-ret på private, børsnoterede selskaber, men har også direkte relevans for aktieselskaber med statslige deltagelse.
I efteråret 2001 nedsattes et tværministerielt embedsmandsudvalg med det formål at klarlægge de juridiske rammer for statens ejerskabsudøvelse. Udvalgets konklusioner og anbefalinger er gengivet i rapporten Finans-ministeriet mfl. (2003), Statslige aktieselskaber – tilsyn, styring og ansvar.
Som opfølgning på den juridiske gennemgang traf regeringen beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet (formand), Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skulle udarbejde retningslinjer for den praktiske udøvelse af det statslige ejerskab og statens anvendelse af selskabsformen.
Resultatet foreligger nu i form af nærværende rapport.
Rapportens konklusioner og anbefalinger har været drøftet med bestyrel-serne for de statslige aktieselskaber på to seminarer i september 2002 og august 2003. Rigsrevisionen har ligeledes afgivet bemærkninger til rap-porten og erklæret sig enig i rapportens anbefalinger. Endelig takkes ad-vokat Henrik Stenbjerre, der blandt andet som medlem af Fondsbørsens komité for god selskabsledelse har beskæftiget sig med emnet, for nyttige kommentarer.