2. Bestyrelserne for statslige aktieselskaber

Regeringen traf i efteråret 2003 beslutning om, at statsansatte underlagt ministerinstruktion som udgangspunkt skulle udtræde af bestyrelserne for aktieselskaber med statslig deltagelse ved de førstkommende generalforsamlinger.

Hermed valgte regeringen at følge en anbefaling fra det tværministerielle udvalg, der i september 2003 offentliggjorde rapporten Finansministeriet mfl., Statslige aktieselskaber – tilsyn, ansvar og styring, september 2003. Baggrunden for anbefalingen var, at udvalget ikke fandt det muligt at forene på den ene side det selskabsretlige princip om, at et bestyrelsesmedlem ikke i sit bestyrelseshverv kan bindes af bestemte instrukser, og på den anden side det offentligretlige princip om, at statsansatte er underlagt ministerinstruktion. Samtidig kan tilstedeværelsen af statsansatte bestyrelsesmedlemmer skabe uklarhed om styringen og ansvarsfordelingen i forhold til selskabet.

Der har nu været gennemført generalforsamlinger i de fleste statslige aktieselskaber mv., hvor der er sket en række ændringer i bestyrelsernes sammensætning. Der gives derfor i det følgende en status for bestyrelsernes sammensætning sammenholdt med de opgørelser, der er indeholdt i Finansministeriet, Trafikministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, Staten som aktionær, januar 2004.

Som et led i arbejdet med at udskifte bestyrelsesmedlemmer fra centraladministrationen har Finansministeriet og Trafikministeriet – i dialog med bestyrelsesformændene for de relevante selskaber – benyttet et rekrutteringsfirma med henblik på at identificere nye kompetente bestyrelsesmedlemmer. I denne rekrutteringsproces er der i særlig grad lagt vægt på kandidaternes erhvervsmæssige erfaring og kompetencer.

Erhvervsmæssig baggrund

Som konsekvens af regeringens beslutning om at trække ansatte i centraladministrationen ud af bestyrelserne for de statslige aktieselskaber er der i løbet af foråret 2004 sket et skift i sammensætningen af bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund. Andelen af bestyrelsesmedlemmer, der er ansat i centraladministrationen, er således halveret i forhold til den opgørelse, der var indeholdt i Staten som aktionær, fra23 pct. til 11 pct. jf. tabel 2.1.[2]

Tabel 2.1. Bestyrelsesmedlemmernes erhvervsmæssige baggrund

Kilde:Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj 2004.

1) Statsansat (CA) dækker over statsansatte i centraladministrationen.

2) Statsansat (Øvrige) dækker over statsansatte, der ikke er beskæftiget i centraladministrationen.

Der er dog fortsat ansatte i centraladministrationen, der varetager bestyrelseshverv i statslige aktieselskaber. Det er således valgt at lade de statsansatte i bestyrelsen for Københavns Havn A/S blive siddende indtil videre. Dette skal ses i lyset af den verserende sag ved Højesteret om ejerskabet til havnen. Hvis staten som ved Landsretten får medhold i, at omdannelsen til aktieselskab var lovlig, vil bestyrelsessammensætningen i henhold til lov om Københavns Havn A/S skulle ændres, så den kommer til at svare til bestyrelserne for de øvrige statslige selskaber.

Tilsvarende bygger den nuværende tips- og lottolov på et princip om, at bestyrelsesmedlemmerne repræsenterer overskudsmodtagerne, hvorfor der fortsat sidder tre statsansatte i bestyrelsen for Dansk Tipstjeneste A/S. Endelig har der endnu ikke været afholdt generalforsamling i det Danske Klasselotteri A/S, men det statsansatte bestyrelsesmedlem forventes at udtræde i juni 2004.

Andelen af øvrige statsansatte i bestyrelserne er stort set uændret. Dette er dog i overensstemmelse med anbefalingerne om statsansatte bestyrelsesmedlemmer, da der intet er til hinder for, at eksempelvis en universitetsansat professor med relevante kompetencer, som ikke er underlagt ministerinstruktion, kan varetage et bestyrelseshverv i et statsligt aktieselskab.

Knapt halvdelen af alle bestyrelsesmedlemmer i de statslige aktieselskaber har en baggrund som erhvervsleder, mens det gælder for to tredjedele af formænd og næstformænd. Samtidigt er andelen af medlemmer under kategorien andet, der hovedsageligt dækker over advokater eller personer med særligt branchekendskab, steget betydeligt.

Beslutningen om at trække statsansatte fra centraladministrationen ud af de statslige aktieselskabers bestyrelser har også haft en indflydelse på delvist statsejede aktieselskaber. Således vil staten ikke fremover være repræsenteret ved statsansatte i bestyrelserne for Københavns Lufthavne A/S og Scandlines AG.

Alt i alt har det betydet, at mens der primo 2004 var statsansatte underlagt ministerinstruktion i bestyrelserne i ti ud af 13 statslige aktieselskaber samt nogle få selskaber med statslig deltagelse, vil det kun ved udgangen af juni være tilfældet for tre statslige aktieselskaber.

Anciennitet

Ancienniteten af bestyrelsesmedlemmerne i de statslige aktieselskaber er ikke ændret væsentligt siden foregående opgørelse, jf. tabel 2.2.

Kilde:Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj 2004.

Den mest markante ændring er sket i forholdet mellem de to grupperinger med lavest anciennitet. Således er der relativt set betydeligt flere med en anciennitet på 1-3 år i forhold til 0-1 år end i seneste opgørelse. Den relativt lave andel med kortest anciennitet skyldes, at der ud over udskiftningen af statsansatte ikke er sket mange udskiftninger i bestyrelserne.

Ved sammensætningen af en bestyrelse er hovedsagen, hvorledes hvert enkelt bestyrelsesmedlem varetager sit hverv, og ikke hvor mange år medlemmet har varetaget hvervet. Således vurderes det ikke at ville være en gevinst – for at leve op til Nørby-udvalgets anbefaling om en anciennitet på højst ni år – at udskifte knapt en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne i statslige aktieselskaber, så længe de pågældende varetager hvervet på tilfredsstillende vis.

Alderssammensætning

Gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmer i statslige aktieselskaber er steget en smule. Der er færre under 50 år, mens der er lidt flere, der er over 60 år, jf. tabel 2.3.

Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj 2004.

Den generelt højere alder kan blandt andet henføres til, at ansatte fra centraladministrationen er trukket ud af bestyrelserne. Disse har generelt ligget i de yngre aldersgrupper.

På trods af den mindre stigning i alderen vurderes bestyrelsesmedlemmerne i de statslige aktieselskaber fortsat gennemsnitligt at være yngre end i børsnoterede selskaber, jf. Staten som aktionær.

Kønssammensætning

I Staten som aktionær blev det påpeget, at andelen af kvinder i bestyrelserne for de statslige aktieselskaber var lav. Dette førte til en anbefaling om, at staten fremover ved besættelsen af ledige bestyrelsesposter skulle søge at øge andelen af kvinder.

Dette er til dels lykkedes ved de netop afholdte generalforsamlinger. Blandt de menige bestyrelsesmedlemmer er andelen af kvinder således blevet forøget fra 15 pct. til 22 pct. For alle bestyrelsesmedlemmer er stigningen dog ikke så markant, idet kvindeandelen nu udgør 16 pct. mod tidligere 12 pct., jf. tabel 2.4. Dette skal imidlertid ses på baggrund af, at der ud over de statsansattes udtræden af bestyrelserne har været behov for relativt få udskiftninger, jf. ovenfor.

Kilde: Opgørelse foretaget af Finansministeriet, maj 2004.

Samtidig har der også kunnet konstateres ud fra blandt andet det anvendte rekrutteringsfirmas afsøgning af ”markedet”, at rekrutteringsgrundlaget for kvindelige bestyrelsesmedlemmer er forholdsvis begrænset. Da de kvinder, der vurderes at besidde de kompetencer, som staten ønsker af sine bestyrelsesmedlemmer, endvidere er meget efterspurgte til andre tillidserhverv og derfor har vanskeligt ved at afse tid til statslige bestyrelsesposter, har det som forudset vist sig vanskeligt at ændre billedet markant på kort sigt.

Bestræbelserne på at øge kvindeandelen vil blive fortsat i de kommende år.