Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side.

Læs mere om cookies
Forrige9  af  14Næste

Aftale om etablering af åben forgiftningsrådgivning for borgerne


Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Aftale om etablering af åben forgiftningsrådgivning for borgerne

Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgået aftale om etablering af en åben forgiftningsrådgivning.

Formålet med den åbne forgiftningsrådgivning er at forbedre servicen over for borgere, der ønsker hurtig adgang til informationer om forgiftninger og forgiftningsrisici samt rådgivning herom. Rådgivningen vil bl.a. omfatte oplysninger om modgift i forhold til livstruende forgiftning, f.eks. som følge af arbejdsulykker eller børn, der har indtaget giftige bær, husholdningsprodukter eller lignende.

En åben forgiftningsrådgivning forventes endvidere at reducere antallet af kontakter til sundhedsvæsenet – bl.a. lægekonsultationer, skadestuehenvendelser og indlæggelser.

Etableringen af en åben forgiftningsrådgivning betyder, at Danmark følger WHOs anbefaling af, at en sådan etableres for hver 5-10 mio. indbyggere.

Etableringen sker ved en udvidelse af den nuværende forgiftningsrådgivning på Bispebjerg Hospital, som i dag er forbeholdt læger og andet sundhedspersonale. Udvidelsen ventes at indebære en tidobling af antallet af henvendelser til forgiftningsrådgivningen fra ca. 3000 til 30.000 henvendelser årligt.

Det vurderes, at enheden vil kunne være i drift fra medio 2006.

De samlede årlige merudgifter i forbindelse med driften af den åbne forgiftningsrådgivning er anslået til ca. 8 mio. kr. Dertil kommer mindre udgifter til etablering af enheden.

Det lægges til grund, at H:S vil finansiere etableringsudgifterne for enheden samt medvirke til finansiering af driftsudgifterne i etableringsfasen. De statslige udgifter til driftsfinansiering i 2006 afholdes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Fra 2007 og frem afsættes til formålet 8 mio. kr. årligt.

Forrige9  af  14Næste