Budgetoversigt 3, December 2005 – 2. Aftalerne om finansloven for 2006Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
|
Resumé
- Finansloven for 2006 omfatter aftaler om forbedringer på en række højt prioriterede områder.
- Der er indgået aftale om forbedring for førtidspensionister for omkring 610 mio. kr. i 2006. Hovedparten af forbedringerne har form af skattefri ydelser og forbedringerne svarer således til et udgiftsløft på ca. 1 mia. kr., hvis ydelserne havde været skattepligtige.
- Forskningsområdet styrkes med i alt ca. 600 mio. kr. i 2006, heraf knap 300 mio. kr. som led i aftalen om udmøntning af UMTS-provenuet 2006-2008.
- På uddannelsesområdet afsættes ca. 275 mio. kr. i 2006 primært målrettet folkeskolen og de videregående uddannelser, herunder flere timer i dansk og historie.
- Der er afsat i alt ca. 1,3 mia. kr. ekstra til ældre og sundhed, herunder til bedre og mere fleksibel hjemmehjælp, til initiativerne i kræftplan II samt til sundhedscentre.
- Der er afsat godt 600 mio. kr. i 2006 til nedsættelse af forældrebetalingen for dagpasning og bedre kvalitet i børnepasningen.
- Der er aftalt nye initiativer på miljøområdet for 215 mio. kr. i 2006 blandt andet i form af afgiftsfritagelse for partikelfiltre på dieselbiler, bedre energiudnyttelse og mindre forurening samt en kemikaliehandlingsplan.
- Der er indgået aftale om at afsætte 150 mio. kr. i 2006 som led i en styrket indsats mod terror.
- Hertil kommer initiativer til sikring af blandt andet bedre dyrevelfærd, styrket indsats for erhvervslivet, forbedringer på kulturområdet, forenkling af aktieavancebeskatningen, bedre trafikafvikling samt initiativer i medfør af aftale om den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler.
- Samlet set er der nye initiativer på FL2006 for i alt godt 5,85 mia. kr. som følge af FFL2006 og aftalerne om FL2006.
|
2.1 Aftaler om finansloven for 2006
På finanslovforslaget for 2006 blev der med henblik på udmøntning af de fælles valgløfter i regeringsgrundlaget Nye mål reserveret i alt 24 mia. kr. af det forudsatte råderum på 30 mia. kr. frem til 2010.
Der er indgået i alt 11 delaftaler om finansloven for 2006. Delaftalerne er offentliggjort i publikationen Aftaler om Finansloven for 2006, november 2005. Med aftalerne iværksættes en række nye større initiativer. Samtidig udmøntes de afsatte reserver i 2006 samt en del af reserverne i de efterfølgende år fra finanslovforslaget for 2006. Hermed sikres en fortsat styrkelse af forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri, vilkårene for børnefamilierne, sygehuse og ældre samt natur og miljø.
Der gennemføres blandt andet forbedringer for førtidspensionister for 0,6 mia. kr. og afsættes en reserve til styrket indsats mod terror på 0,15 mia. kr. i 2006. Herudover gennemføres initiativer for svage grupper, en styrket indsats for erhvervslivet samt en lang række andre initiativer.
Gennem omprioriteringer, udmøntning af reserver og af det forudsatte vækstråderum er der truffet beslutning om nye initiativer for samlet set godt 5,85 mia. kr. i 2006 på det statslige og det kommunale område i aftalerne om finansloven for 2006, jf. tabel 2.1.
Hertil kommer den afsatte reserve på 0,2 mia. kr. i 2006 til statslige engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen, som modsvares af modgående bevillingsreduktioner i årene 2007-2010 afledt af de synergieffekter, der kan realiseres i den nye struktur.
Tabel 2.1 Nye initiativer på FL2006
| |
2006 |
| Mia. kr. |
|
| Førtidspension |
0,61 |
| Forskning |
0,60 |
| Uddannelse |
0,27 |
| Sundhed og kræftplan |
0,82 |
| Ældre |
0,52 |
| Børn |
0,62 |
| Satspulje |
0,70 |
| - heraf ældre |
0,18 |
| - heraf børn og unge |
0,10 |
| - heraf handicappede |
0,04 |
| - heraf misbrugere/narko |
0,06 |
| - heraf svage grupper på arbejdsmarkedet |
0,08 |
| - heraf integration |
0,09 |
| - heraf øvrige initiativer |
0,16 |
| Initiativer på arbejdsmarkedet |
0,05 |
| Natur og miljø |
0,22 |
| Sikre fødevarer |
0,07 |
| Styrket indsats for erhvervslivet |
0,59 |
| Forenkling af aktieavancebeskatning |
0,09 |
| Kultur |
0,07 |
| Trafik |
0,28 |
| Styrket indsats mod terror |
0,15 |
| Kriminalforsorg |
0,05 |
| Øvrige |
0,17 |
| |
|
| I alt |
5,85 |
De nye initiativer i 2006 gennemgås i de efterfølgende afsnit 2.2-2.20.
2.2 Forbedringer for førtidspensionister
Med finanslovaftalen for 2006 er der indgået en aftale om forbedringer af de økonomiske forhold for førtidspensionister under den gamle førtidspensionsordning. [1] Forbedringerne består af to elementer:
- En skattefri ekstra tillægsydelse til førtidspensionister med almindelig eller forhøjet almindelig førtidspension
- Ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte
Ændringerne træder i kraft fra 1. januar 2006 og indebærer en samlet merudgift på omkring 610 mio. kr. i 2006, jf. tabel 2.2. Hovedparten af forbedringerne har form af skattefri ydelser, og forbedringerne svarer således til et udgiftsløft på ca. 1 mia. kr., hvis ydelserne havde været skattepligtige.
I alt vil godt 49.000 personer under den gamle førtidspensionsordning være omfattet af forbedringerne i 2006, jf. tabel 2.2. Heraf vil omkring 41.700 personer modtage den ekstra tillægsydelse, mens ca. 7.400 personer berøres af de ophævede særregler for ægtefæller i 2006.
Tabel 2.2 Ekstra tillægsydelse og ophævelse af særregler for ægtefæller, 2006
| |
Modtagere |
Forhøjelse |
Udgift |
Tilsvarende skattepligtig udgift1) |
| |
Antal |
Kr. |
Mio. kr. |
| Ekstra tillægsydelse |
41.700 |
13.4642) |
570 |
930 |
| Ophævelse af særregler for ægtefæller |
7.400 |
- |
40 |
60 |
| Heraf |
|
|
|
|
| - invaliditetsbeløb |
6.600 |
4.176 |
28 |
46 |
| - erhvervsudygtighedsbeløb |
800 |
10.776 |
8 |
8 |
| - invaliditetsydelse |
800 |
5.340 |
4 |
7 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
49.100 |
- |
610 |
990 |
Anm.: Tallene er afrundede.
1) Tilsvarende udgiftsløft, hvis ydelserne havde været skattepligtige i stedet for skattefri.
2) For førtidspensionister uden førtidsbeløb forhøjes pensionsydelsen med i alt 28.224 kr.
Skattefri ekstra tillægsydelse
Førtidspensionister med almindelig og forhøjet almindelig førtidspension tildeles en ekstra tillægsydelse, der løfter deres samlede pensionsydelser til niveauet for mellemste førtidspension, jf. figur 2.1. Fremover vil der dermed reelt kun være to ydelsesniveauer på den gamle førtidspensionsordning mod de nuværende fire niveauer.
Figur 2.1 Ekstra tillægsydelse til modtagere af almindelig førtidspension: Enlige/gifte, samlevende

Anm.: Invaliditetsbeløbet, førtidsbeløbet og den ekstra tillægsydelse er skattefri.
Den ekstra tillægsydelse er skattefri af hensyn til sammenligneligheden med pensionsydelser til førtidspensionister på mellemste førtidspension. Den ekstra tillægsydelse er uafhængig af supplerende indkomst og indgår ikke i beregningsgrundlaget for boligydelse, helbreds- og varmetillæg mv.
For personer på forhøjet almindelig førtidspension udgør den ekstra tillægsydelse 13.464 kr. årligt, hvilket svarer til forskellen mellem invaliditetsbeløbet og førtidsbeløbet i 2006. For personer på almindelig førtidspension udgør den ekstra tillægsydelse 28.224 kr. årligt, hvilket svarer til invaliditetsbeløbet.
Omkring 41.700 førtidspensionister forventes at modtage den ekstra tillægsydelse i 2006. Heraf er ca. 300 personer på almindelig førtidspension. De offentlige merudgifter som følge af den ekstra tillægsydelse skønnes at udgøre 570 mio. kr. i 2006, hvilket svarer til ca. 930 mio. kr. før skat.
Ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte
Efter de hidtil gældende regler nedsættes invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet og invaliditetsydelsen for førtidspensionister, der er gift med en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelse, som ligeledes har ret til disse beløb. Tilsvarende regler gælder ikke for samlevende pensionister. Disse regler bryder derfor med det generelle princip i pensionslovgivningen om, at der som udgangspunkt skal gælde samme regler for gifte og samlevende pensionister.
Ophævelsen af disse særregler for ægtefæller indebærer, at invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse til gifte fra 1.1.2006 udbetales med samme beløb som til samlevende eller enlige modtagere af disse ydelser.
For ægtefæller, hvor begge modtager invaliditetsydelse eller et invaliditetsbeløb, hæves invaliditetsbeløbet med 4.176 kr. til 28.224 kr., og invaliditetsydelsen hæves med 5.328 kr. til 28.404 kr. i 2006. For ægtefæller, hvor begge modtager et erhvervsudygtighedsbeløb, hæves erhvervsudygtighedsbeløbet med 10.776 kr. til 38.964 kr. i 2006.
Ophævelsen af særreglerne indebærer en ydelsesforhøjelse for omkring 7.400 personer i 2006. Hovedparten af de ydelser, der forhøjes, er skattefri. De offentlige merudgifter skønnes at udgøre 40 mio. kr. i 2006, hvilket svarer til ca. 60 mio. kr. før skat.
2.3 Forskning og innovation
I 2006 indskydes der yderligere 2 mia. kr. i Højteknologifonden, hvorefter der vil være indskudt 5 mia. kr. i alt. Opbygningen af fondens kapital fortsætter i de kommende år, således at fonden har en grundkapital på mindst 16 mia. kr. i 2012. Endvidere indskydes godt 0,6 mia. kr. i Finansieringsfonden for øgede uddelingsmuligheder fra Danmarks Grundforskningsfond, der blev oprettet på Finansloven for 2005. Herefter vil der være indskudt i alt godt 1,6 mia. kr. i denne fond, jf. tabel 2.3.
Tabel 2.3 Kapitalindskud i forskningsfondene
| |
2005 |
2006 |
| Mia. kr. (årets priser) |
|
|
| Højteknologifonden |
3,0 |
2,0 |
| Finansieringsfonden vedr. grundforskning |
1,0 |
0,6 |
| |
|
|
| I alt |
4,0 |
2,6 |
På finanslovforslaget for 2006 er der budgetteret med statslige forskningsudgifter på i alt ca. 10,7 mia. kr. om året i 2006-2009, jf. tabel 2.4.
Tabel 2.4 De statslige forskningsbevillinger
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Forskningsbevillinger i alt |
10.652 |
10.7031) |
10.6411) |
10.6671) |
| Heraf: |
|
|
|
|
| Afkast fra Højteknologifonden |
200 |
280 |
360 |
440 |
| Afkast fra Finansieringsfonden vedr. grundforskning |
65 |
65 |
65 |
65 |
| Forskningsreserve |
175 |
175 |
175 |
175 |
1) Hertil kommer yderligere forskningsmidler fra reserven til globaliseringsinitiativer, som udmøntes senere.
Når finansloven for 2006 er vedtaget, opgøres det endelige statslige forskningsbudget for 2006. Der forventes ikke væsentlige ændringer i forhold til niveauet på ca. 10,7 mia. kr.
For årene 2007-2009 udgør de foreløbigt afsatte statslige forskningsbevillinger ligeledes ca. 10,7 mia. kr. Hertil kommer yderligere midler fra reserven til globaliseringsinitiativer, som udmøntes senere. Regeringens mål er fortsat, at de samlede offentlige forskningsmidler vil udgøre 1 pct. af BNP i 2010.
Som følge af finanslovaftalen for 2006 er forskningsreserven nedsat fra 200 mio. kr. til 175 mio. kr. årligt, idet det er aftalt at anvende 25 mio. kr. årligt til grundforskning som følge af ovennævnte indskud i Finansieringsfonden. Tilskuddet til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond bliver herefter på 65 mio. kr. i alt om året. Det er aftalt at udmønte den resterende forskningsreserve i løbet af 2006.
Med aftalen om udmøntning af UMTS-provenuet 2006-2008 er der endvidere udmøntet 285 mio. kr. om året til forskning, informations- og kommunikationsteknologi samt innovation og videndeling. Provenuet hidrører fra auktionen over 3 G mobillicenserne, jf. tabel 2.5.
Tabel 2.5 Udmøntning af UMTS-provenuet 2006-2008
| |
2006 |
2007 |
2008 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
| UMTS-reserven i alt |
285,0 |
285,0 |
285,0 |
| Forskning: |
185,0 |
185,0 |
183,0 |
| 1. Det Strategiske Forskningsråd |
|
|
|
| Sundhedsindsats mod udefra kommende påvirkninger, herunder forskning i antidoping |
26,0 |
26,0 |
26,0 |
| Biologisk produktion |
26,0 |
26,0 |
26,0 |
| Vand som ressource og element i naturens kredsløb |
26,0 |
26,0 |
26,0 |
| HotSpots inkl. nye produktionsformer |
26,0 |
26,0 |
26,0 |
| Vedvarende energi |
10,5 |
12,5 |
12,5 |
| 2. Det Frie Forskningsråd |
40,0 |
40,0 |
40,0 |
| 3. Dansk deltagelse i EU's forskningsgrogrammer |
13,0 |
13,0 |
13,0 |
| 4. Digitalisering af kulturarven |
6,5 |
6,5 |
6,5 |
| 5. Polarforskning, yderligere støtte til |
|
|
|
| Logististik/feltstationer (§19.55.05.31) |
- |
3,0 |
3,0 |
| Arktisk forskning (§19.55.05.30) |
- |
6,0 |
4,0 |
| 6. Registerforskning |
9,0 |
- |
- |
| 7. Ørsted |
2,0 |
- |
- |
| Informations- og kommunikationsteknologi: |
45,0 |
45,0 |
45,0 |
| 8. Sammenhæng i offentlige IT-systemer, e-læring, e-business og styrket konkurrence mv. |
|
|
|
| Innovation og videndeling: |
55,0 |
55,0 |
57,0 |
| 9. Viden og vækst i virksomheder |
10,0 |
10,0 |
12,0 |
| 10. Regional IT-satsning |
30,0 |
30,0 |
30,0 |
| 11. Videnpiloter |
15,0 |
15,0 |
15,0 |
I alt er der udmøntet 855 mio. kr. over tre år, der fordeler sig med 553 mio. kr. til forskning, 135 mio. kr. til informations- og kommunikationsteknologi og 167 mio. kr. til innovation og videndeling.
Med aftalerne om finansloven for 2006 vil der samlet set være ekstra knap 600 mio. kr. til nye forskningsinitiativer i 2006 samtidig med, at der udmøntes i alt 1.530 mio. kr. til forskning i de kommende år, jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6 Nye initiativer
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
I alt |
| Mio. kr. (2006 priser) |
|
|
|
|
|
| UMTS-aftale |
285 |
285 |
285 |
- |
855 |
| Øget afkast fra forskningsfonde |
125 |
125 |
125 |
125 |
500 |
| Afsættelse af forskningsreserve |
175 |
- |
- |
- |
175 |
| |
|
|
|
|
|
| I alt |
585 |
410 |
410 |
125 |
1.530 |
2.4 Uddannelse
Med finanslovaftalen for 2006 afsættes ca. 274 mio. kr. på uddannelsesområdet i 2006. Midlerne målrettes primært folkeskolen og de videregående uddannelser, jf. tabel 2.7.
Der er i 2006 afsat 67 mio. kr. til nye initiativer på folkeskoleområdet. Midlerne anvendes til en forøgelse af minimumstimetallet i dansk i 1.-3. klasse samt timetallet i historie i 4.-5. klasse, styrket evaluering i folkeskolen, efteruddannelse af lærere og skoleledere samt til en national handlingsplan for læsning. Herudover indgår det i Aftale om finansloven for 2006, at Statens Pædagogiske Forsøgscenter nedlægges med virkning fra 1. august 2007 med henblik på at målrette ressourcerne til kvalitetsudvikling i folkeskolen. Omprioriteringspotentialet i forbindelse med nedlæggelsen skønnes at udgøre 7 mio. kr. fra 2008 og frem.
Det fremgår endvidere af finanslovaftalen, at der afsættes i alt 24 mio. kr. i 2006 til en styrkelse af forældreansvaret, præmiering af erhvervsskoler for oprettelse af ekstra praktikpladser samt særbevilling til erhvervsskoler med mange tosprogede elever i forlængelse af integrationsaftalen ”En ny chance til alle” fra juni 2005.
Til de videregående uddannelser afsættes der 165 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009 til fortsat kvalitetsudvikling af de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2006 anvendes midlerne blandt andet til en konsolidering af indsatsen på institutionerne inden for områderne partnerskab med virksomheder og aftagere, lærernes kompetenceudvikling og til kvalitetsudvikling af uddannelserne. Desuden afsættes en reserve, som i 2006 udgør 3 mio. kr., til tilskud til Kaospilotuddannelsen [2].
Yderligere afsættes en pulje på ca. 14 mio. kr. årligt til nedsættelse af befordringsudgifterne for elever ved de frie grundskoler, ligesom der indføres et egentligt betalingsloft på 100 kr. pr. barn pr. måned og 175 kr. pr. familie pr. måned for elever ved de tyske mindretalsskoler. Det sker i sammenhæng med, at den nuværende befordringstilskudsordning for elever ved de frie grundskoler nedlægges med virkning fra skoleåret 2006/2007.
Tabel 2.7 Uddannelsesinitiativer
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Folkeskolen samt læsning1) |
67 |
138 |
201 |
274 |
| Flere timer i dansk og historie i folkeskolen |
16 |
55 |
114 |
187 |
| Evaluering i folkeskolen |
10 |
4 |
7 |
7 |
| Efteruddannelse af lærere og skoleledere i folkeskolen |
25 |
50 |
50 |
50 |
| National handlingsplan for læsning2) |
15 |
30 |
30 |
30 |
| Integration og praktikpladser |
24 |
10 |
10 |
10 |
| Præmiering for oprettelse af praktikpladser |
14 |
0 |
0 |
0 |
| Styrket forældreinddragelse |
5 |
5 |
5 |
5 |
| Særbevilling til erhvervsskoler med mange tosprogede |
5 |
5 |
5 |
5 |
| Videregående uddannelser |
168 |
170 |
170 |
170 |
| Fremtidssikring af de videregående uddannelser |
165 |
165 |
165 |
165 |
| Kaospiloterne |
3 |
5 |
5 |
5 |
| Øvrige |
16 |
16 |
16 |
16 |
| Pulje og betalingsloft til nedsættelse af befordringsudgift 3) |
16 |
16 |
16 |
16 |
| Nye initiativer i alt ca.4) |
274 |
334 |
397 |
470 |
1) Det indgår endvidere i finanslovaftalen, at Statens Pædagogiske Forsøgscenter nedlægges med virkning fra 1. august 2007 med henblik på at målrette ressourcerne til kvalitetsudvikling i folkeskolen.
2) Midlerne kan også medgå til finansiering af initiativer på andre uddannelsesområder end folkeskolen.
3) Puljen til nedsættelse af befordringsudgifterne for elever ved de frie grundskoler og betalingsloftet til nedsættelse af befordringsudgifterne for elever ved de tyske mindretalsskoler skal ses i relation til, at den nuværende befordringstilskudsordning for elever ved de frie grundskoler nedlægges, jf. tabel 2.8.
4) Hertil kommer initiativer på uddannelsesområdet finansieret af satspuljen, jf. afsnit 2.8.
Uddannelsesinitiativerne finansieres blandt andet ved ændringerne i befordringstilskudsreglerne, harmonisering af tilskuddene til åben uddannelse på de mellemlange videregående uddannelser, tilpasning af bygningstaksterne på de korte og mellemlange videregående uddannelser, efterskoler, folkehøjskoler m.fl. samt omlægning af bonusordningen for elever i lønnet praktik, jf. tabel 2.8.
Tabel 2.8 Finansiering af nye uddannelsesinitiativer
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Harmonisering - befordringstilskud1) |
54 |
53 |
52 |
52 |
| Harmonisering – åben uddannelse |
43 |
43 |
41 |
40 |
| Tilpasning af bygningstakster |
21 |
58 |
58 |
58 |
| Omlægning af bonusordningen |
53 |
32 |
12 |
12 |
| Opsparing, omstillingsreserver, rammeløft mv. |
103 |
148 |
235 |
309 |
| |
|
|
|
|
| Finansiering i alt |
274 |
334 |
397 |
470 |
1) Mindreudgift ved nedlæggelse af befordringstilskudsordningen for elever ved de frie grundskoler når der tages højde for, at der ikke sker en forhøjelse af rammen til friplads- og opholdsstøtte. Der oprettes en pulje til nedsættelse af befordringsudgifterne for elever ved de frie grundskoler og et betalingsloftet til nedsættelse af befordringsudgifterne for elever ved de tyske mindretalsskoler, jf. tabel 2.7. De samlede nettomindreudgifter ved ændringerne udgør derfor ca. 38 mio. kr. i 2006.
2.5 Sundhed og Kræftplan II
Med aftalerne om finansloven for 2006 styrkes sundhedsområdet med over 800 mio. kr., jf. tabel 2.9. Hertil kommer investeringer i apparatur på kræftområdet.
Tabel 2.9 Styrkelse af indsatsen på sundhedsområdet i 2006
| |
2006 |
| Mio. kr. |
|
| Sundhed og kræftplan II på FFL06 |
692 |
| - Initiativer til forbedring af indsatsen på kræftområdet (Kræftplan II) |
425 |
| - Meraktivitet på sygehusområdet |
112 |
| - Øvrige initiativer, herunder videre-/efteruddannelse af læger og sygeplejersker |
269 |
| - Medicin |
-114 |
| Initiativer i forbindelse af aftalerne om finansloven |
125 |
| - Sundhedscentre |
30 |
| - Pandemiberedskab |
10 |
| - Forgiftningsrådgivning |
4 |
| - Forskning i slidgift |
5 |
| - Tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på danske småøer |
1 |
| - Social- og sundhedspulje |
75 |
| |
|
| Sundhedsområdet i alt |
817 |
På finansloven for 2006 udmøntes Kræftplan II fra juni 2005, jf. nedenfor. Som led i aftalen om amternes økonomi for 2006 løftes endvidere den såkaldte meraktivitetspulje på finansloven med 100 mio. kr. i amterne svarende til 112 mio. kr. på landsplan. Dermed udgør puljen i 2006 i alt 1.402 mio. kr. Målet er at sikre en fortsat gunstig udvikling i ventetiderne på sygehusområdet, såvel på det kirurgiske som det medicinske område.
Hertil udmøntes 269 mio. kr. i 2006 som led i aftalerne om amternes økonomi for 2006 til generelle forbedringer på sundhedsområdet, herunder til den lægelige videreuddannelse, styrkelse af sygeplejerskers efteruddannelse. Det er endvidere lagt til grund for aftalen med amterne, at medicinudgifterne i 2006 reduceres med 114 mio. kr. Blandt andet i lyset af den seneste udvikling i medicinpriserne er der usikkerhed om udviklingen i medicinudgifterne, jf. også kapitel 4.
Med aftalerne om finansloven afsættes der yderligere 30 mio. kr. i 2006 til forsøg med sundhedscentre, således at der i 2006 er afsat i alt 85 mio. kr. til forsøg med sundhedscentre, jf. tabel 2.10.
Tabel 2.10 Midler til sundhedscentre og forebyggelse i kommunerne
| |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Afsat på FL05 og FFL06 |
85 |
55 |
10 |
20 |
| Aftale om finansloven for 2006 |
- |
30 |
- |
- |
| |
|
|
|
|
| I alt |
85 |
85 |
10 |
20 |
Indsatsen i forhold til sundhedscentrene skal ses i sammenhæng med øget kommunalt sundhedsansvar som følge af kommunalreformen. Der er i den forbindelse afsat 200 mio. kr. årligt fra 2007 til kommunernes nye opgaver inden for forebyggelse mv.
Med aftalerne om finansloven for 2006 afsættes der 4 mio. kr. til en åben forgiftningsrådgivning i 2006, som vil være på plads fra 2. halvår. Fra 2007 og frem afsættes årligt 8 mio. kr. til formålet. Fra 2006 og frem afsættes endvidere 10 mio. kr. årligt til en vaccinegaranti som led i styrkelsen af pandemiberedskabet. Styrkelsen indebærer tillige, at der i 2005 afsættes ekstra 58 mio. kr. til indkøb af antivirale midler.
Det er endvidere aftalt at styrke forskningen i slidgigt med 5 mio. kr. årligt fra 2006 til 2008 og at afsætte 1 mio. kr. til at give tilbud om gratis førstehjælpskurser til beboere på danske småøer.
Endvidere er der i 2006 afsat 75 mio. kr. til en social- og sundhedspulje. Udmøntningen af midlerne til initiativer på social- og sundhedsområderne skal aftales nærmere med Dansk Folkeparti.
Endelig anvendes over de næste 4 år 65 mio. kr. til den fortsatte drift og videreudvikling af den Personlige Elektroniske Medicinprofil. Derved gøres det muligt at styrke behandlingskvaliteten og reducere risikoen for fejlmedicinering for ikke mindst ældre medicinske patienter. Den videre udvikling vil desuden lette kommunerne administrativt. Mindreudgiften herved forudsættes at udgøre 41,5 mio. kr. i 2006 og 166 mio. kr. årligt fra 2007, som forudsættes udmøntet ved DUT.
Kræftplan II omfatter konkrete initiativer i alle led af kræftsygdomsforløbet – fra opsporing til behandling og rehabilitering. I alt indebærer Kræftplan II, at der i 2006 afsættes godt 1 mia. kr. til en styrkelse af indsatsen på kræftområdet, heraf 600 mio. kr. som lånerammer til investeringer i strålekanoner og scannere, jf. tabel 2.11.
Tabel 2.11 Initiativer i Kræftplan II, merbevillinger i 2006
| |
2006 |
| Mio. kr. |
|
| Pulje til etablering af sundhedscentre |
50 |
| Pulje til tobaksforebyggelse |
10 |
| Fremskyndet indførelse af screening for brystkræft i hele landet |
30 |
| Styrkelse af lægers efteruddannelse |
25 |
| Ekstra midler til ny kræftmedicin |
200 |
| Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse, KL og de centrale sundhedsmyndigheder om rehabiliteringsmetoder, vidensspredning mv. |
20 |
| Pulje til effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen |
50 |
| Styrket klinisk kræftforskning |
25 |
| Yderligere midler til eksperimentel behandling i Danmark |
15 |
| |
|
| I alt, eksklusive lånerammer |
425 |
| |
|
| Låneramme til strategisk udskiftning af strålekanoner |
300 |
| Låneramme til målrettede investeringer i nye scannere |
300 |
| |
|
| I alt, inklusive lånerammer |
1.025 |
2.6 Styrket indsats for de ældre
Med finanslovaftalen for 2006 afsættes der i 2006 og frem 500 mio. kr. årligt på ældreområdet, som først og fremmest skal bruges til at skabe bedre og mere fleksibel hjemmehjælp i kommunerne.
Ud af de 500 mio. kr. til ældreområdet afsættes der 441 mio. kr. i 2006 til en ansøgningspulje, som skal bidrage til at skabe bedre og mere fleksibel hjemmehjælp for de ældre. Kommunerne kan søge om puljemidlerne under temaerne øget aktivitet, digitalisering eller øget valgfrihed og fleksibilitet. Puljens endelige størrelse og udmøntning fastlægges i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2007. Endvidere afsættes der 5 mio. kr. i 2006 til udvikling og kvalitetssikring af hjemmehjælpsområdet.
De resterende 54 mio. kr. afsættes til indførelsen af en plejeboliggaranti, der skal sikre, at borgere, der er visiteret til plejehjem, højest skal vente to måneder på at få en plads. Plejeboliggarantien indgår også som del af satspuljeaftalen for 2006, jf. afsnit 2.8, samt aftalen om den almene boligsektor, jf. afsnit 2.18.
Herudover afsættes der i 2006 yderligere 18 mio. kr. til varmetillæg til pensionister jf. tabel 2.12. Midlerne afsættes med henblik på at undgå, at pensionister i 2006 oplever store prisstigninger i varmeudgifterne som følge af stigende energipriser.
Tabel 2.12 FL06-initiativer for ældre
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
I alt |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
|
| Ansøgningspulje |
441 |
- |
- |
- |
441 |
| Udvikling og kvalitetssikring |
5 |
5 |
5 |
5 |
20 |
| Plejehjemsgaranti |
54 |
54 |
54 |
- |
161 |
| Ikke-udmøntede midler i 2007-2009 |
- |
441 |
441 |
495 |
1.377 |
| Varmetillæg |
18 |
- |
- |
- |
18 |
| |
|
|
|
|
|
| I alt |
518 |
500 |
500 |
500 |
2.018 |
Dertil kommer initiativer for ældre som led i udmøntningen af satspuljen, jf. afsnit 2.8.
2.7 Bedre vilkår for børnefamilierne
Med aftalerne om finansloven for 2006 afsættes 722 mio. kr. i 2006 til nye og målrettede initiativer til forbedring af børns og børnefamiliers vilkår, jf. tabel 2.13.
Tabel 2.13 Midler til nye initiativer for børn og familier på finansloven for 2006
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Nedsættelse af forældre-betaling for dagpasning |
521,11) |
1.010,6 |
1.007,6 |
1.005,7 |
| Bedre kvalitet i dagpasningen |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
100,0 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
622,1 |
1.110,6 |
1.107,6 |
1.105,7 |
| Satspuljeinitiativer vedr. børn og unge |
100,9 |
125,3 |
110,5 |
86,3 |
1) I 2006 afsættes 10 mio. kr. af den samlede kompensation til en ansøgningspulje målrettet kommuner med svagt beskatningsgrundlag og med tab større end 0,02 pct. af skattegrundlaget.
I 2006 afsættes 521 mio. kr. til nedsættelse af forældrebetalingen for dagpasning. Pr. 1. januar 2006 sænkes den maksimale forældrebetaling for en plads i et dagtilbud for et barn under 3 år fra 33 til 25 pct. af udgifterne. Fra 2007 afsættes 1.010 mio. kr. til en yderligere nedsættelse af forældrebetalingen. Pr. 1. januar 2007 sænkes den maksimale forældrebetaling således for børn fra 3 år og til skolealderen fra 33 til 25 pct. af udgifterne.
Regeringen har reserveret 2 mia. kr. i perioden 2006-2009 til bedre kvalitet i børnepasningen. Heraf er der med aftalerne om finansloven for 2006 afsat en reserve på 100 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009. Pengene skal anvendes til et kvalitetsløft i dagtilbud, herunder projekter der skal hjælpe udsatte børn. De resterende midler til bedre kvalitet i dagpasningen er i årene 2007-2009 afsat på en reserve til højt prioriterede områder på §35. Generelle reserver. Fordelingen af bevillingen i 2006-2009 er endnu ikke fastlagt.
Endelig afsættes som led i aftale om udmøntning af satspuljen for 2006 100,9 mio. kr. i 2006 og i alt 423 mio. kr. i perioden 2006-2009 til initiativer, der skal forbedre tilværelsen for udsatte børn og unge, jf. afsnit 2.8.
2.8 Svage grupper
Formålet med satspuljen er at forbedre vilkårene for svage grupper og overførselsmodtagere. Der er med satspuljeaftalen for 2006 afsat i alt knap 2,7 mia. kr. over de næste fire år til en række forskellige initiativer, heraf godt 695 mio. kr. i 2006.
Derudover er der i forbindelse med finanslovaftalen for 2006 aftalt at oprette en social- og sundhedspulje på 75 mio. kr. i 2006, jf. afsnit 2.6.
Satspuljeaftalen
Satspuljeaftalen medfører bedre vilkår for ældre. Herudover er der afsat midler til bedre forhold for udsatte børn og unge. Endvidere iværksættes der med aftalen initiativer for handicappede, ligesom der sættes yderligere fokus på stofmisbrugsproblemerne. Endeligt gennemføres der med aftalen initiativer for de svage grupper på arbejdsmarkedet, integrationsinitiativer samt en række øvrige initiativer målrettet de socialt mest udsatte grupper.
Hovedtemaerne i satspuljeaftalen for 2006 fremgår af tabel 2.14.
Tabel 2.14 Satspuljen for 2006
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Ældre |
172,8 |
190,7 |
196,8 |
28,4 |
| Børn og unge |
100,9 |
125,3 |
110,5 |
86,3 |
| Handicappede |
42,4 |
40,9 |
40,9 |
35,2 |
| Misbrugere/narko |
60,0 |
62,8 |
62,8 |
62,8 |
| Svage grupper på arbejdsmarkedet |
75,0 |
85,0 |
85,0 |
85,0 |
| Integration |
90,0 |
90,0 |
90,0 |
70,0 |
| Øvrige initiativer |
154,3 |
168,1 |
161,8 |
145,1 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
695,4 |
762,8 |
747,8 |
512,8 |
Anm.: Der er i 2006 ompriorieteret satspuljeinitiativer for 27,9 mio. kr.
Ældre
Der er i 2006 afsat knap 173 mio. kr. målrettet ældre, herunder midler til oprettelsen af en plejeboliggaranti. Derudover igangsættes en række andre initiativer med det formål at forbedre vilkårene for gruppen af seniorer. Det drejer sig blandt andet om en styrket indsats på frivillighedsområdet, en styrket indsats for ældre med anden etnisk baggrund end dansk m.v.
Børn og unge
Der er afsat godt 101 mio. kr. til initiativer for børn og unge i 2006. Blandt andet er der afsat penge til bekæmpelsen af negativ social arv, ligesom der er afsat midler til iværksættelse af forældreprogrammer. Disse skal søge at styrke forældres kompetencer og evne til at opdrage og støtte deres børn. Endelig er der med satspuljen for 2006 afsat midler til at videreføre anbringelsesreformen.
Handicappede
Der er afsat knap 43 mio. kr. til handicappede i 2006 målrettet forskellige initiativer, der letter hverdagen for de handicappede. Blandt andet er der afsat midler til styrkelse af retssikkerheden for den handicappede samt midler til en række projekter under den fælles overskrift Nye og nemmere veje.
Misbrugere/narko
Der er endvidere afsat 60 mio. kr. til intensivering af indsatsen mod narkotikamisbrug i 2006. Dette indebærer blandt andet iværksættelsen af en behandlingsgaranti i fængslerne samt en behandlingsgaranti for unge stofmisbrugere under 18 år. Endeligt er der afsat penge til en udvidelse af indsatsen for at begrænse de skader, som er forbundet med stofmisbrug, samt til en særlig pulje, der tager direkte sigte på narkotikaproblemerne på Vesterbro.
Svage grupper på arbejdsmarkedet
Der er afsat 75 mio. kr. til svage grupper på arbejdsmarkedet i 2006. Midlerne afsættes til forskelligartede initiativer med det formål, at svage grupper kommer ind på arbejdsmarkedet. Initiativerne skal styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet for blandt andet personer med funktionsnedsættelse. Desuden sker der med satspuljeaftalen for 2006 en videreførelse af arbejdsmiljøforskningsfonden.
Integration
Der er i 2006 afsat 90 mio. kr. til initiativer til bedre integration. Initiativerne omfatter blandt andet midler til forebyggelse af kriminalitet i ghettoer samt en række andre initiativer i regeringens integrationsplan. Der er blandt andet afsat penge til ansøgningspuljer vedrørende en særlig indsats for børn og unge, et mangfoldigt arbejdsmarked, kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund, den frivillige integrationsindsats, styrkelse af integrationen af tosprogede børn og unge i de mest socialt belastede områder m.fl.
Øvrige satspulje initiativer
Endelig omfatter satspuljeaftalen en række øvrige initiativer, hvortil der i 2006 er afsat godt 154 mio. kr. De øvrige initiativer omfatter blandt andet en udvidelse af støtte-/kontaktpersonordningen, en videreførelse af projekter støttet af kvindekrisecenterpuljen, midler til rehabilitering af unge kriminelle, kønsligestilling blandt etniske minoriteter, en oplysnings- og debatkampagne om prostitution, midler til udsatte grønlændere samt en styrkelse af beskæftigelsesfremmende initiativer målrettet de socialt mest udsatte grupper.
2.9 Initiativer på arbejdsmarkedet
Finanslovaftalerne for 2006 omfatter en række initiativer på arbejdsmarkedet rettet mod en forbedret beskæftigelsespolitisk indsats, herunder modernisering af sygedagpengeloven, der medfører udgifter på 48,0 mio. kr. i 2006, 48 mio. kr. i 2007, 41 mio. kr. i 2008 og 41 mio. kr. i 2009, jf. tabel 2.15. Derudover videreføres ordningerne med opkvalificering af korttidsledige og akademiker-initiativer gennem en prioritering af indsatsen under aktivrammen i 2006.
Tabel 2.15 Initiativer på arbejdsmarkedet
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Modernisering af sygedagpengeloven |
48 |
48 |
41 |
41 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
48 |
48 |
41 |
41 |
Modernisering af sygedagpengeloven
Med henblik på at styrke retssikkerheden for sygemeldte borgere, lette byrderne for virksomhederne og styrke virksomhedernes sociale engagement i sygeopfølgningsarbejdet foretages en modernisering af sygedagpengeloven. Dette indebærer primært en afskaffelse af den såkaldte regresmulighed, ifølge hvilken kommunerne har mulighed for at kræve sygedagpenge tilbagebetalt fra arbejdsgiverne i sygedagpengesager, hvor fraværet skyldes en arbejdsskade, som arbejdsgiveren er ansvarlig for.
Herudover harmoniseres reglerne for regulering af satserne for sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge med henblik på at skabe større enkelhed på området. I dag er der således forskellige regler for regulering af satser for sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, f.eks. forskellige afrundingsregler.
Akademiker-initiativer
Indsatsen for at bekæmpe akademikerarbejdsløshed især blandt de nyuddannede videreføres i 2006. Indsatsen, som blandt andet omfatter en officiel hjemmeside, en central jobtelefon, en casebank, en phoner kampagne, erfaringsopsamling og demonstrationsprojekter på universiteterne, finansieres ved omprioriteringer indenfor den aktive beskæftigelsesindsats.
Opkvalificering af korttidsledige
Med aftalerne om finansloven forlænges muligheden for at give ledige i 1. ledighedsperiode tilbud om uddannelsesaktivering af op til et års varighed inden for områder med mangel eller mulig mangel på arbejdskraft. Ordningen finansieres ved omprioriteringer inden for den aktive beskæftigelsesindsats.
Øvrige initiativer på arbejdsmarkedet
Jobrotationsordningen videreføres i 2006. Ordningen indebærer, at Arbejdsformidlingen kan betale for køb af uddannelse og bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede. Hensigten er at give ledige mulighed for en faglig opkvalificering samtidig med, at de beskæftigedes kompetencer forbedres. Ordningen videreføres inden for rammerne af de uforbrugte midler til formålet.
På finanslovforslaget for 2006 indgik to budgetforbedringer vedrørende tab af erhvervsevne, dels vedrørende harmonisering af reglerne for fastsættelse af erstatning ved tab af erhvervsevne til personer i fleksjob og til personer i ordinær beskæftigelse, og dels vedrørende modregning for arbejdsmarkedsbidrag i indkomstgrundlag for beregning af erstatninger for erhvervsevnetab. På finansloven indgår alene harmonisering af reglerne for fastsættelse af erstatning ved tab af erhvervsevne til personer i fleksjob og til personer i ordinær beskæftigelse.
2.10 Miljø og natur
Med finansloven for 2006 er der aftalt nye initiativer for ca. 215 mio. kr. i 2006 på miljøområdet, jf. tabel 2.16. Med aftalerne afsættes i alt ca. 900 mio. kr. i perioden 2006-2009 til miljøinitiativer. Aftalerne udmønter blandt andet en del af reserven til miljøinitiativer på 1 mia. kr. i 2006-2010, hvormed der resterer i alt 903,5 mio. kr. af reserven til højt prioriterede initiativer under § 35 til senere udmøntning.
Tabel 2.16 Udgifter til nye natur- og miljøinitiativer på finansloven for 2006
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Tiltag |
|
|
|
|
| Bedre energiudnyttelse og mindre forurening |
75,0 |
75,0 |
75,0 |
75,0 |
| Partikelfiltre |
25,0 |
60,0 |
95,0 |
120,0 |
| - Afskaffelse af fradrag for bagrudevisker mv. |
0,0 |
-70,0 |
-70,0 |
-70,0 |
| Biobrændstoffer |
20,0 |
20,0 |
20,0 |
- |
| Afgiftslempelse overskudsvarme |
15,0 |
15,0 |
15,0 |
15,0 |
| Minerydning v. Skallingen |
28,0 |
29,0 |
29,0 |
- |
| Kemikaliehandlingsplan |
15,5 |
15,5 |
15,5 |
15,5 |
| Reserve til naturindsats |
20,0 |
- |
- |
- |
| Reserve til Kærgård Klitplantage |
10,0 |
- |
- |
- |
| Naturklagenævnet |
2,0 |
- |
- |
- |
| Reserve til nye initiativer |
5,1 |
- |
- |
- |
| |
|
|
|
|
| I alt |
215,6 |
144,5 |
179,5 |
155,5 |
Partikelfiltre
Der anvendes 25 mio. kr. i 2006 til afgiftsfritagelse for partikelfiltre på nye person- og varebiler og i alt 300 mio. kr. i perioden 2006-2009. Afgiftsfritagelse for partikelfiltre bliver på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for varebiler på ca. 1.200 kr.
Provenutabet ved afgiftsfritagelsen for partikelfiltre skønnes at stige fra 25 mio. kr. i 2006 til 120 mio. kr. i 2009, da udbredelsen af partikelfiltre forventes at være stigende frem mod 2010. Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006.
Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på bagrudeviskere/vasker fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr i de fleste biler. Omlægningerne medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio. kr. netto i perioden 2006-2009.
Afgiftsfritagelsen sikrer, at registreringsafgiften ikke gør det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfiltre på dieselbilen, indtil det i 2010 bliver obligatorisk på grund af nye EU krav.
Bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Afgifterne på el og varme indrettes mere miljøvenligt og nedsættes med 75 mio. kr. årligt i 2006-2009. Det vil give bedre energiudnyttelse og mindre forurening. Afgiften for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion sænkes, uanset om denne varme produceres på el, kul eller gas. Med henblik på at elprisen for elforbrugerne holdes uændret, nedsættes CO2-afgiften på el med gennemsnitligt 0,3 øre/kWh.
Justeringerne betyder, at der rettes op på uhensigtsmæssigheder i afgiftsstrukturerne, og at der opnås store miljømæssige fordele i form af reduktioner af udledningerne af CO2 fra EU med netto 0,4 mio. tons samt NOx og SO2 med henholdsvis 3,9 mio. kg og 0,5 mio. kg. Initiativet medfører samlet set en betydelig samfundsmæssig gevinst, selv når der tages højde for et provenutab på statens afgiftskonti på i gennemsnit 75 mio. kr. årligt.
Overskudsvarme
For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme lempes afgiften på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.
Biobrændstoffer
Danmark satser på at udnytte biomassen omkostningseffektivt til produktion af el og varme. Hermed forbedres energiforsyningssikkerheden, CO2-udslippet bliver reduceret, og udviklingen i landdistrikterne bliver stimuleret. I Danmark dækkes omkring 11 pct. af det samlede energiforbrug således af biomasse, hvilket er væsentligt over EU-gennemsnittet.
Imidlertid anvendes biomasse i dag stort set ikke i transportsektoren i Danmark. En forøgelse af anvendelsen af biobrændstoffer kan ske ved større brug af biodiesel, som blandt andet kan produceres af raps.
Brugen af biobrændstoffer til transport skal øges som led i en forsøgsordning. For at modvirke de økonomiske tab ved anvendelse af biobrændsler anvendes 20 mio. kr. om årligt i 2006-2008 til at gennemføre forsøgsordninger, så en eller flere afgrænsede ”flåder” af køretøjer (f.eks. kollektiv transport, køretøjer i den offentlige sektor) skal anvende en vis mængde biodiesel.
Minerydning ved Skallingen
Der er afsat i alt 86 mio. kr. i perioden 2006-2008 til at rydde de befærdede områder af Skallingen for landminer. Området har siden sommeren 2005 været spærret af for såvel lokalbefolkningen, sommerhusejere og turister for at sikre, at ingen kommer til skade. Med de afsatte midler til rydningen vil det igen blive muligt at benytte strand- og klitområderne. Allerede i sommeren 2006 vil dele af området blive søgt genåbnet.
Kemikaliehandlingsplan
Der er afsat midler til styrkelse af kontrollen og den forebyggende indsats på kemikalieområdet. Der afsættes i alt 15,5 mio. kr. ekstra om året i perioden 2006-09 til en 4-årig handlingsplan for en styrket kemikalieindsats, der omfatter nye initiativer, som supplerer den eksisterende kemikalieindsats.
Naturindsats
Der afsættes en reserve på 20 mio. kr. til en naturindsats i 2006. Tiltaget finansieres af reserven til miljøinitiativer i 2006. Indsatsen vil bestå i konkret naturgenopretning og aktiviteter, der kan understøtte prioritering af vand- og naturindsatsen i 2007-2009. Der vil også blive plads til forberedelse af den miljøregulering af husdyrbrug, der er indgået politisk forlig om i juni 2005, og som vil bidrage til at aflaste følsomme naturområder fremover.
Kærgård Klitplantage
Der afsættes en reserve på 10 mio. kr., som i 2006 kan anvendes til statslig medfinansiering af konkrete miljøforbedrende tiltag ved Kærgård Klitplantage.
Der blev på baggrund af finanslovaftalen for 2005 fra statslig side bevilget 4 mio. kr. i foråret 2005 til forundersøgelser og projektering af mulige løsninger af forureningsproblemet. Forundersøgelserne, som finansieres i samarbejde med Ribe Amt, forventes afsluttet i løbet af 2006. Den nye finanslovreserve kan anvendes, når der foreligger en fælles aftale med den nye Region Syddanmark og det afgående Ribe Amt om konkrete miljøforbedrende tiltag, der kan følge op på de igangværende undersøgelser.
Naturklagenævnet
Naturklagenævnets driftsbevilling øges med 2 mio. kr. i 2006 med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Naturklagenævnet.
Reserve til miljøinitiativer
Der resterer herefter 5,1 mio. kr. i 2006 af den afsatte reserve til miljøinitiativer på 50 mio. kr. i 2006. Den resterende reserve kan udmøntes i løbet af 2006, eksempelvis i forbindelse med afrapportering fra udvalget om miljøteknologi og arbejdet med nye retningslinier for miljøregulering af husdyrbrug.
2.11 Sikre fødevarer
Der er afsat i alt knap 65 mio. kr. i 2006 med henblik på fastholdelse af indsatsen for sunde og sikre fødevarer. Heraf tilføres Fødevarestyrelsen 24 mio. kr. i 2006 til sikring af opgavevaretagelsen i forbindelse med reorganiseringen af styrelsen og Danmarks Fødevareforskning tilføres 17 mio. kr.
2.12 Styrket indsats for erhvervslivet
Finanslovaftalerne for 2006 indeholder en række nye erhvervsinitiativer. I 2006 afsættes 494 mio. kr., jf. tabel 2.17. Aftalerne ligger udover nye initiativer for erhvervslivet på finanslovforslaget for 2006 for i alt 96 mio. kr. til blandt andet regionale vækstfora, nedsættelse af skovbrugets grundskyldspromille, Wonderful Copenhagen mv. Samlet set afsættes der ca. 590 mio. kr. ekstra til en styrket indsats for erhvervslivet i 2006.
Tabel 2.17 Erhvervsinitiativer i finanslovaftalerne for 2006
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Udskydelse af momsfrister |
42,0 |
42,0 |
42,0 |
42,0 |
| Afskaffelse af passagerafgiften |
278,0 |
546,0 |
546,0 |
546,0 |
| Iværksætteri mv. |
35,0 |
35,0 |
35,0 |
35,0 |
| Dansk design |
10,0 |
10,0 |
10,0 |
10,0 |
| Digital Danmarksfilm |
7,5 |
- |
- |
- |
| Ophugningsstøtte |
80,0 |
- |
- |
- |
| Nedsættelse af jordskatterne |
41,0 |
41,0 |
41,0 |
41,0 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
493,5 |
674,0 |
674,0 |
674,0 |
Udskydelse af momsfrister
Fristen for henholdsvis mellemstore virksomheders momsafregning vedrørende 2. kvartal og store virksomheders momsafregning vedrørende juni måned udskydes med 7 dage. Det skal ses på baggrund af, at der i forlængelse af flytningen af skolernes sommerferie kan være et ønske i den enkelte virksomhed om at rykke sommerferien, og at dette vil kunne vanskeliggøre overholdelse af de eksisterende momsbetalingsfrister. Det bemærkes, at mellemstore og store virksomheder generelt set afregner moms hyppigere og med kortere frister end små virksomheder. Udskydelsen af momsfristerne skønnes at medføre et mindreprovenu som følge af rentetab mv. på 42 mio. kr. årligt.
Afskaffelse af passagerafgiften
Passagerafgiften afskaffes over en to-årig periode, således at passagerafgiften halveres til 37,50 kr. i 2006 og afskaffes helt fra og med 2007. Den umiddelbare afgiftslettelse som følge heraf skønnes til godt ¼ mia. kr. i 2006 og godt ½ mia. kr. fra og med 2007. Afskaffelsen af passagerafgiften skal understøtte rammevilkårene for de danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark samt forbedre såvel provinslufthavnenes som Københavns Lufthavns muligheder for at tiltrække luftfartsselskaber, der ønsker at oprette nye ruter.
Iværksætteri mv.
Som led i arbejdet med at gøre Danmark til et af verdens førende iværksættersamfund afsættes 35 mio. kr. årligt i 2006-2009 til at fremme iværksætteri mv. Midlerne udmøntes gennem globaliseringsstrategien.
Dansk design
For at fremme kendskabet til samt udbredelsen og anvendelsen af dansk design i erhvervslivet afsættes 10 mio. kr. i 2006 til Dansk Design Center og andre designaktiviteter på grundlag af anbefalinger fra et til formålet nedsat Designudvalg.
Digital Danmarksfilm
For at præsentere Danmark som et attraktivt land inden for blandt andet områderne turisme, kultur og erhverv afsættes 7,5 mio. kr. i 2006 til statslig medfinansiering af produktionen af en digital Danmarksfilm.
Ophugningsstøtte
Med henblik på at fremme fiskeriets strukturtilpasning og understøtte den nye regulering af dansk fiskeri iværksættes i 2006 en ny ophugningsrunde for i alt 240 mio. kr. Med allerede reserverede midler og EU-medfinansiering afsættes yderligere 80 mio. kr. til ophugningsstøtte. De frigivne fiskekvoter vil blive fordelt til de øvrige fiskere.
Lempelse af jordskatten
EU's landbrugsreform medfører, at den direkte landbrugsstøtte som hektarstøtte, dyrepræmier mv. reduceres. For at neutralisere støttereduktionen nedsættes landbrugets og skovbrugets omkostninger ved en lempelse af jordskatten med 41 mio. kr. i 2006. Derfor nedsættes den amtskommunale grundskyldpromille for landbruget og skovbruget til 1,0 promille fra og med 2006. Amterne vil blive kompenseret for nedsættelsen med et tilsvarende beløb. Inklusive nedsættelsen af skovbrugets grundskyld på finanslovforslaget for 2006 på 27 mio. kr. sker der en samlet lettelse i 2006 på 68 mio. kr.
2.13 Forenkling af aktieavancebeskatningen
Der sker en gennemgribende forenkling af reglerne for beskatning af aktier. For at gøre det lettere for borgerne at investere i aktier afskaffes 3 års reglen og 100.000 kr.-grænsen ved beskatning af aktieavancer. En overgangsordning skal sikre, at aktier købt før ændringernes virkningstidspunkt vil kunne sælges skattefrit efter en ejertid på 3 år eller mere, hvis de indgår i beholdninger, som på lovens virkningstidspunkt ligger under 100.000 kr.-grænsen. Forslaget indebærer mindreindtægter på skønsmæssigt 85 mio. kr. i 2006 med en aftagende profil de følgende år.
2.14 Trafikaftalen
Med trafikaftalen styrkes banenettet. Hertil kommer, at trafikafviklingen forbedres ved igangsætning af en række projekter, først og fremmest to nye motorvejsprojekter.
De samlede initiativer fra 2006 til 2012 fremgår af tabel 2.18.
Tabel 2.18 Nye trafikinvesteringer
| |
2006-2012 |
| Udgift, mio. kr. |
|
| Vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet i 2006 |
200 |
| Udarbejdelse af beslutningsgrundlag vedr. fremtidens signalsystem |
20 |
| Udbygning af Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde V |
1.105 |
| Motorvej mellem Riis-Ølholm-Vejle |
1.169 |
| Udskiftning af privatbanernes sikringsanlæg |
120 |
| Udmøntning a puljemidler til støjreduktion og øgede brohøjder |
36 |
I 2006 udgør merudgiften til trafikområdet i alt 244 mio. kr. Udgifterne på baneområdet finansieres ved et træk på 80 mio. kr. fra anslægsreseven, forbrug af 50 mio. kr. af uforbrugte midler under Transport- og Energiministeriet samt en reduktion på 90 mio. kr. af kontraktbetalingen til DSB i 2006 grundet forsinkede togleverancer. Igangsætningen af nye anlægsprojekter finansieres via rammen for de statslige anlægsinvesteringer på trafikområdet frem til og med 2012.
Baneområdet
Finanslovaftalen sikrer, at Banedanmark kan øge indsatsen for at forbedre jernbanenettet i 2006. Der afsættes således 200 mio. kr. i 2006 til øget fornyelse og vedligeholdelse. Dette betyder, at indsatsen på vedligeholdelse af spor kan øges med 30 pct. i 2006 forhold til den hidtil forudsatte indsats. Hertil kommer, at Finansudvalget netop har tilsluttet sig en merbevilling på 45 mio. kr. i 2005 til Banedanmark, som skal sikre mulighed for ekstraordinær vedligeholdelse af skinner m.v. i resten af 2005.
Samtidig bliver tilsynet og styringen i Banedanmark intensiveret og styrket. Blandt andet gøres bestyrelsen i Banedanmark nu ansvarlig i stedet for rådgivende.
Der igangsættes et udredningsarbejde, der skal skabe grundlag for en langsigtet politisk aftale mellem forligspartierne på baneområdet i forbindelse med finansloven for 2007.
For at løse kapacitetsproblemerne på strækningen København-Ringsted er det besluttet, at der senest 1. juli 2006 tages beslutning om at iværksætte en VVM-undersøgelse heraf. Endvidere afsættes 20 mio. kr. i 2006 til en analyse af et fremtidigt togsignalsystem.
Igangsætning af nye anlægsprojekter
Med finanslovaftalen for 2006 igangsættes der også en række nye anlægsprojekter, der vil forbedre afviklingen af og sikkerheden i trafikken en række steder i landet.
I 2006 igangsættes byggeriet af motorvejsprojektet Riis-Ølholm-Vejle, som er et led i motorvejsprojektet mellem Vejle og Herning. Målet er at understøtte erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske område samtidig med, at fremkommelighed og trafiksikkerhed forbedres. Der afsættes 1.169 mio. kr. til projektet, som forventes at kunne åbne i 2012.
Der er også taget beslutning om at starte udbygningen af Holbækmotorvejen mellem Roskilde V og Fløng i 2008. Der er på denne 11 km lange stækning væsentlige kapacitetsproblemer i myldretiderne, fordi strækningen i dag er indsnævret til 4 spor. Der afsættes 1.105 mio. kr. til denne udbygning, som forventes at kunne blive indviet i 2012.
Med aftalen er der også afsat 30 mio. kr. årligt fra 2006 til 2009 til at modernisere forældede sikringsanlæg ved baneoverskæringerne ved privatbanerne. Velfungerende sikringsanlæg med tydelige signaler og bomstyring er afgørende for en sikker og stabil trafikafvikling for såvel bilister som passagerer i den kollektive transport. Med de i alt 120 mio. kr. kan de resterende forældede sikringsanlæg udskiftes.
Endelige udmøntes der 36 mio. kr. til reduktion af trafikstøj ved Århus, Ålborg og Svendborg, og til at frihøjden på tre motorvejsbroer ved Nyborg øges.
2.15 Kultur
Med finanslovaftalen for 2006 sikres bedre adgang til kulturarven samt forstærkning og renovering af gulvet i Riddersalen på Rosenborg Slot.
Derudover omfatter delaftalen om kultur mv. initiativer vedrørende børn og unges møde med kunst og kultur, nye kulturelle samarbejder, bedre publikumsbetjening på blandt andet Statens Arkiver og international teaterudveksling mv.
Der afsættes godt 65 mio. kr. i 2006 til nye initiativer på kulturområdet, jf. tabel 2.19.
Tabel 2.19 Kulturinitiativer på finansloven for 2006
| |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
| Mio. kr. (2006-priser) |
|
|
|
|
| Bedre adgang til kulturarven |
34,5 |
75,0 |
75,0 |
75,0 |
| - Gratis adgang til museer |
34,5 |
34,5 |
34,5 |
34,5 |
| - Yderligere formidlingsinitiativer |
- |
40,5 |
40,5 |
40,5 |
| Rosenborg Slot |
2,4 |
15,5 |
- |
- |
| Aftale om kultur mv. |
28,5 |
33,5 |
33,5 |
33,5 |
| |
|
|
|
|
| I alt |
65,4 |
124 |
108,5 |
108,5 |
Bedre adgang til kulturarven
Borgernes adgang til den fælles kulturarv forbedres ved, at alle fra 2006 får gratis adgang til de permanente samlinger på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, mens børn og unge under 18 år får gratis adgang til alle statslige og statsanerkendte museer. Der afsættes 34,5 mio. kr. årligt fra 2006 til dette initiativ.
Derudover afsættes 40,5 mio. kr. årligt fra 2007 til yderligere formidlingsinitiativer, blandt andet forbedret åbningstid og tilgængelighed, støtte til bedre formidling og attraktive udstillinger samt nyttiggørelse af museernes viden om kulturarven i undervisningssammenhæng. Den nærmere udformning af initiativerne vil ske på baggrund af anbefalingerne fra det udredningsarbejde om museernes formidlingsindsats, der er igangsat som opfølgning på finanslovsaftalen for 2005 om kultur mv. Udredningsarbejdet afsluttes ultimo 2005 med henblik på offentliggørelse primo 2006.
Rosenborg Slot
For at forstærke og renovere gulvet i Riddersalen på Rosenborg Slot afsættes i alt 17,4 mio. kr. i årene 2006 og 2007. Midlerne går både til selve renoveringen af gulvet og til dækning af museets indtægts.tab som følge heraf, udgifter til nedpakning af museumsgenstande mv. For at synliggøre en af Københavns seværdigheder afsættes yderligere 0,5 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for at sætte lys på Rosenborg Slot om aftenen.
Aftale om kultur mv.
Delaftalen om kultur mv. indebærer et løft på 28,5 mio. kr. i 2006 til kulturområdet stigende til 33,5 mio. kr. årligt perioden i 2007-2009, hvoraf 5 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009 finansieres af tipsmidlerne til kulturelle formål.
Med henblik på at udbrede huskunstnerordningen, herunder blandt andet reducerede krav til kommunernes selvfinansiering og færdigsyede huskunstnerprogrammer, samt andre initiativer for børn og unge afsættes i alt 33 mio. kr. i perioden 2006-2009.
Der afsættes ekstra 6 mio. kr. årligt i 2006-2009 til talentudvikling på musikskolerne, herunder støtte til forsøgsprojekter rettet mod talentfulde børn og unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, eksempelvis ved reduceret egenbetaling/friplads og til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.
For at fremme særlige målrettede eller strategiske indsatser for styrkelse af kultur- og erhvervssamarbejdet etableres en pulje på årligt 5 mio. kr. i perioden 2006-2009. Styrkelsen af kultur- og erhvervssamarbejdet kan ske inden for hovedområderne kompetenceudvikling og udbygning af partnerskaber mellem kultur og erhverv, herunder konkrete samarbejdsprojekter mellem arbejdspladser, virksomheder og kunstnere samt evaluering heraf.
Til forbedring af publikumsbetjeningen på Statens Arkiver afsættes 3 mio. kr. årligt i perioden 2006-2009 til blandt andet udvidelse af læsesalens åbningstider og forøget vejledningsberedskab på læsesalen.
Med delaftalen afsættes endvidere midler til fremme af dansk arkitektur, nye kulturelle samarbejdsformer i kommunerne, formidlingsindsatsen på Gl. Estrup – Jyllands Herregårdsmuseum, styrkelse af international teaterudveksling samt formidlingen om og vedligeholdelsen af Fregatten Jylland.
2.16 Terror
Efter terrorhandlingerne i Madrid og London bad regeringen en embedsmands-arbejdsgruppe om at overveje, hvad der yderligere kan gøres for at modvirke terrorangreb i Danmark. Arbejdsgruppen har opstillet 49 forslag til nye initiativer. Parterne bag finanslovaftalen for 2006 er enige om, at der skal tages initiativer mod terror. Der er afsat en reserve til en forsat styrkelse af indsatsen mod terror på 150 mio. kr. i 2006 for at sikre, at der er afsat midler på finansloven til nye terrorbekæmpelsesinitiativer.
2.17 Kriminalforsorg
For hurtigst muligt at nedbringe belægsprocenten i kriminalforsorgens institutioner forlænges anvendelsen af de midlertidige afsoningspladser på Langeland med 2 måneder til og med marts 2006. Kriminalforsorgen tilføres i den forbindelse 8,3 mio. kr. i 2006.
Kriminalforsorgen tilføres desuden 27,3 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 som ekstraordinær kompensation for en uventet stigning i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Samtidig afsættes der 10 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 til en styrket indsats mod negativt stærke indsatte i fængslerne og fastholdelse af sikkerheden. Herudover afsættes 5 mio. kr. årligt i 2006 og 2007 til indførelse af en betalt praktikvejlederordning i kriminalforsorgen, som skal medvirke til at reducere frafaldet blandt nyansatte.
2.18 Boligområdet
Aftalen om aktivering af den almene boligsektors midler indebærer blandt andet, at renoveringsrammen øges med 625 mio. kr. i 2006, og at der i 2006 afsættes en samlet ramme på 600 mio. kr. til en social og forebyggende indsats, hvoraf indtil 200 mio. kr. kan anvendes til målrettede huslejenedsættelser.
Aftalen indebærer tillige, at Landsbyggefonden aflaster de statslige udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger med 50 pct. i 2005 og 2006, svarende til godt 0,8 mia. kr. i 2005 og godt 1,2 mia. kr. i 2006. Som følge af ændrede konjunkturbetingede skøn over de statslige udgifter til ydelsesstøtte nedsættes skønnet for refusionen fra Landsbyggefonden til 1,0 mia. kr. i 2006.
På finansloven for 2005 indgik en budgetregulering på -1,0 mia. kr. På FFL 2006 er indarbejdet en budgetregulering på -1,3 mia. kr. i 2006, -1,0 mia. kr. i 2007 og -1,1 mia. kr. i 2008. I forbindelse med Forslag til Tillægsbevillingslov for 2005 og ændringsforslagen til finanslovforslaget for 2006 nulstilles disse budgetreguleringer som følge af den indgåede aftale.
Som led i aftalen gennemføres et udredningsarbejde, der blandt andet skal afdække mulighederne for at skabe en økonomisk mere selvbærende almen sektor. Udmøntning af resultaterne af dette arbejde vil have virkning fra og med 2007.
2.19 Øvrige
Finansloven for 2006 indeholder herunder en række øvrige initiativer for ca. 0,2 mia. kr. Aftalerne om finansloven for 2006 indeholder blandt andet initiativer vedrørende etablering af digital tinglysning, styrket statistikdækning og øget dyrevelfærd, som skal ses i sammenhæng med de øvrige initiativer på finanslovforslaget for 2006, jf. også kapitel 2 i Budgetoversigt 2, august 2005.
2.20 Finansiering
Der er tilvejebragt finansiering for samlet set ca. 5,65 mia. kr. i 2006 til de nye initiativer på finansloven for 2006, jf. tabel 2.20.
Hertil kommer den afsatte reserve til statslige engangsudgifter i forbindelse med kommunalreformen på 0,2 mia. kr. i 2006, som modsvares af modgående bevillingsreduktioner i årene 2007-2010 afledt af de synergieffekter, der kan realiseres i den nye struktur.
Tabel 2.20 Finansiering af nye initiativer på FL2006
| |
2006 |
| Mia. kr. |
|
| Forudsat forbrugsråderum |
2,00 |
| Udmøntning af reserver |
0,45 |
| Budgetforbedringer på FL2006 |
0,80 |
| - IT |
0,30 |
| - Uddannelsesområdet |
0,25 |
| - Harmonisering af ydelser mv. |
0,25 |
| Satspulje |
0,70 |
| Budgetregulering vedrørende bedre budgettering |
0,50 |
| Udbytter |
0,20 |
| Omprioriteringer |
0,60 |
| Hypotekbank, bankdage, hensættelser i forsikringsselskaber |
0,15 |
| UMTS-reserve |
0,30 |
| |
|
| I alt ca. |
5,65 |
Finansieringen er tilvejebragt gennem omprioriteringer, udmøntning af reserver og det forudsatte vækstråderum. Hertil kommer øget udbytte fra statslige virksomheder under Finansministeriet, overførsler fra Hypotekbanen, besparelser vedrørende bankdage og hensættelser i forsikringsselskaber samt en række budgetforbedringer indarbejdet på forslaget til finanslov for 2006.
I finansieringen indgår endvidere en budgetregulering på -500 mio. kr. i 2006 vedrørende bedre budgettering. Budgetreguleringen skal udmøntes gennem budgetforbedringer som følge af en kritisk gennemgang af ministeriernes bevillinger, herunder af budgetteringen af de aktivitetsstyrede områder og af videreførte bevillinger fra tidligere år. Endvidere vil mulighederne for en mere effektiv arbejdstilrettelæggelse blive undersøgt.
Fodnoter
[1] Personer under den gamle førtidspensionsordning har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension før 1.1.2003.
[2] Det er en forudsætning, at der indgås aftale om en faglig tilknytning af uddannelsen til Handelshøjskolen i Århus.