3. Statens finanser

Budgetoversigt 3, December 2005 – 3. Statens finanser
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Resumé På finansloven for 2006 budgetteres med et DAU-overskud på knap 47½ mia. kr. svarende til ca. 3 pct. af BNP. DAU-overskuddet i 2005 skønnes til ca. 68¼ mia. kr. svarende til knap 4½ pct. af BNP.   Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes DAU-overskuddet til ca. 39 mia. kr. i 2006 mod godt 33½ mia. kr. i 2005. Det er blandt andet korrektionen for ekstraordinært store provenuer fra Nordsø-aktiviteterne samt i 2005 også et stort provenu fra pensionsafkastskatten, der bidrager til lavere skøn for den korrigerede DAU-saldo end DAU-skønnene i 2005 og 2006.   De skønnede overskud på DAU-saldoen er behæftet med usikkerhed som følge af Nordsø-indtægternes store følsomhed over for bevægelser i olieprisen og pensionsafkastskatteprovenuets store følsomhed over for udviklingen på de finansielle markeder.   Statens udgifter på finansloven for 2006 er budgetteret til godt 468 mia. kr. målt i årets priser. I 2005 skønnes de statslige udgifter at udgøre ca. 456¼ mia. kr.   Statens indtægter er budgetteret til knap 515½ mia. kr. på finansloven for 2006, og i 2005 skønnes de statslige indtægter at udgøre ca. 524½ mia. kr.   I pct. af BNP skønnes der et fald i statens gæld fra 33,8 pct. i 2004 til 24,7 pct. i 2006 og i den offentlige ØMU-gæld fra 42,8 pct. i 2004 til 30,5 pct. i 2006.

3.1 Oversigt over statens finanser

Med finansloven for 2006 ventes et overskud på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget – den såkaldte DAU-saldo – på knap 47½ mia. kr. eller ca. 3 pct. af BNP, jf. tabel 3.1. Det forventede DAU-overskud er dermed 7½ mia. kr. større end budgetteret på finanslovforslaget for 2006 fra august.

Tabel 3.1 DAU-saldoen, 2005 og 2006

	Aug.	2005 Dec.	Ændr.	FFL	2006 FL	Ændr.
Mia. kr. (årets priser)
Indtægter	505,1	524,5	19,4	507,4	515,4	8,0
Udgifter	455,0	456,3	1,3	467,6	468,1	0,5
DAU-saldo	50,1	68,2	18,1	39,9	47,4	7,5
DAU-saldo (pct. af BNP)	3,3	4,4	1,1	2,5	2,9	0,4

I 2005 skønnes DAU-overskuddet til ca. 68¼ mia. kr. eller knap 4½ pct. af BNP. Det er en opjustering på godt 18 mia. kr. i forhold til augustskønnet.

De markante overskud i 2005 og 2006 kan blandt andet henføres til betydelige indtægter fra pensionsafkastskatten i 2005 og Nordsø-aktiviteterne i 2005 og 2006, der indebærer en ekstraordinær styrkelse af DAU-saldoen. Desuden medfører suspensionen af SP-bidraget, der er videreført i 2006 (og 2007), en styrkelse af DAU-saldoen i 2005 og 2006.

Opjusteringen af skønnet for DAU-overskuddene i 2005 og 2006 i forhold til augustvurderingen kan ligeledes henføres til skønnet for statens indtægter.

De højere indtægtsskøn i forhold til augustvurderingen kan navnlig henføres til en opjustering af provenuet fra de volatile poster som pensionsafkastskatten i 2005 og erhvervsskatterne i 2005 og 2006. Dertil kommer en opjustering af de øvrige indtægter i begge år. Omvendt er der sket en mindre nedjustering af skønnet for personskatteprovenuet i både 2005 og 2006.

De skønnede overskud på DAU-saldoen er behæftet med usikkerhed som følge af Nordsø-indtægternes store følsomhed over for bevægelser i olieprisen og pensionsafkastskatteprovenuets store følsomhed over for udviklingen på de finansielle markeder.

I forhold til augustvurderingen er både de statslige indtægter og udgifter teknisk forøget med knap 4 mia. kr. i 2005 og godt 2½ mia. kr. i 2006 som følge af den konkrete indbudgettering af indskud i henholdsvis Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond. Den DAU-neutrale tekniske forøgelse af både indtægter og udgifter skal ses i sammenhæng med fastlæggelsen af konteringen af indskuddene i fondene. Fremadrettet vil den konkrete indbudgettering af indskuddet i Højteknologifonden ske på finanslovforslaget.

Engangsforhold påvirker DAU-saldoen i varierende omfang fra år til år, jf. figur 3.1.

Figur 3.1 DAU-saldo med og uden engangsforhold mv., 1997-2006

Korrigeret for engangsforhold mv. skønnes DAU-saldoen til godt 33½ mia. kr. i 2005 og ca. 39 mia. kr. i 2006. Blandt andet korrektionen for et ekstraordinært stort provenu fra Nordsø-aktiviteterne samt et tilsvarende stort provenu fra pensionsafkastskatten bidrager til, at skønnet for den korrigerede DAU-saldo er væsentligt lavere end skønnet for den faktiske DAU-saldo i 2005, jf. også bilag 1, der omfatter en samlet oversigt over engangsforhold mv. i årene 1997-2006. ^[1]

I 2006 bidrager navnlig et ekstraordinært stort provenu fra Nordsø-aktiviteterne også til, at DAU-saldoen korrigeret for engangsforhold mv. skønnes at være lavere end den faktiske DAU-saldo.

3.2 Statens udgifter

Eksklusive renteudgifter er statens udgifter på finansloven for 2006 budgetteret til ca. 441¼ mia. kr., jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2 De statslige udgifter ekskl. renteudgifter, 2005-2006

	December 2005	FL06	Ændring
Mia. kr. (2006-priser)
Ministerfordelte udgifter1)	403,1	411,1	7,9
Øvrige udgifter2)	28,0	30,1	2,1
Udgifter i alt, ekskl. renteudgifter	431,1	441,2	10,0

Anm.: Statens udgifter ekskl. renteudgifter er opregnet til 2006-priser med generelle pris- og lønstigninger på 1,7 pct.
1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.
2) Omfatter børnefamilieydelse og EU-bidrag samt i 2006 overførsler til §23 og §24 vedrørende pesticidafgiftsordningen. Tidligere har overførslen vedrørende pesticidafgiftsordningen været opført som en udgift på indtægtsbudgettet, men fra og med FFL06 er overførslerne opført på udgiftsbudgettet. Ændringen påvirker ikke DAU-saldoen.

Opgjort i faste priser skønnes de ministerfordelte udgifter at stige med knap 8 mia. kr. fra 2005 til 2006. Stigningen kan i vidt omfang henføres til en vækst i bloktilskuddet til kommuner og amter og i udgifterne til sociale pensioner.

De øvrige udgifter, der omfatter udgifter til børnefamilieydelse og EU-bidrag mv., stiger med godt 2 mia. kr. opgjort i faste priser fra det seneste skøn for 2005 til finansloven for 2006. Det dækker over en stigning i det skønnede EU-bidrag på ca. 1¾ mia. kr. samt en teknisk merudgift på knap ½ mia. kr., der modsvares af en tilsvarende merindtægt vedrørende pesticidafgiftsordningen. Udgifterne til børnefamilieydelse skønnes uændret opgjort i 2006-priser.

Statens udgifter i 2005

December-skønnet for de statslige udgifter i 2005 indebærer en samlet nedjustering på ca. ¾ mia. kr. i forhold til budgetteringen på finansloven for 2005 (FL05). Statens udgifter i 2005 skønnes at blive ca. 456¼ mia. kr. inklusive renteudgifter mod 457 mia. kr. på FL05 opgjort i årets priser, jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3 Status for udgiftsbudgettet i 2005

	FL05	December	Ændring FL05-dec.
Mia. kr. (2005-priser)
Ministerfordelte udgifter1)	393,6	396,4	2,8
Renter af statsgæld mv.	34,2	32,3	-1,9
EU-bidrag	16,3	14,6	-1,7
Børnefamilieydelse	13,0	12,9	0,0
I alt	457,0	456,3	-0,8

1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter.

Nedjusteringen af skønnet for de statslige udgifter i 2005 i forhold til FL05 kan henføres til modsatrettede forhold. De ministerfordelte udgifter er således ca. 2¾ mia. kr. højere end budgetteret på finansloven for 2005. Omvendt skønnes renteudgifterne af statsgælden knap 2 mia. kr. lavere end budgetteret, mens EU-bidraget skønnes at blive ca. 1¾ mia. kr. lavere end budgetteret. Det lavere EU-bidrag skyldes blandt andet en revision af moms- og BNI-grundlaget, der påvirker medlemslandenes betaling i 2005. Nedjusteringen af EU-bidraget i 2005 er den væsentligste årsag til den betydelige vækst i EU-bidraget fra 2005 til 2006, jf. også ovenfor.

Opjusteringen af de ministerfordelte udgifter med ca. 2¾ mia. kr. i forhold til FL05 dækker over en række modsatrettede bevægelser, jf. tabel 3.4. Opjusteringen skyldes først og fremmest en teknisk kontering af udgifter på knap 4 mia. kr. vedrørende den konkrete indbudgettering af indskud i hhv. Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond, der sker på Tillægsbevillingsloven for 2005. Indbudgetteringen modsvares af en tilsvarende teknisk merindtægt og er således DAU-neutral, jf. ovenfor.

Hertil kommer en udbetaling af opsparede midler til universiteterne som led i overgangen til selveje, der indebærer en teknisk betinget merudgift i 2005 på 0,8 mia. kr. Desuden kan det højere skøn for udgifterne henføres til merudgifter til blandt andet fleksjob på 0,5 mia. kr., A-dagpenge og kontanthjælp på i alt 0,5 mia. kr. og folkepension og tjenestemandspensioner på i alt 0,6 mia. kr.

I modsat retning trækker blandt andet lavere udgifter til aktiveringsydelse på 0,9 mia. kr., til løntilskud på 0,7 mia. kr. og til efterløn på 0,8 mia. kr. Endvidere er der et mindretræk på den kommunale midtvejsreserve på 1,1 mia. kr.

Tabel 3.4 Ændrede skøn over de statslige udgifter i 2005 sammenlignet med FL05

Mia. kr. (2005-priser)
Udbetaling af opsparede midler til universiteterne	0,8
Indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden	3,9
Aktiveringsydelse til forsikrede ledige	-0,9
Løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige	-0,7
Efterløn	-0,8
Fleksjob	0,5
Mindretræk på Midtvejsreserven	-1,1
A-dagpenge	0,3
Kontanthjælp	0,2
Førtidspension	-0,3
Folkepension	0,3
Tjenestemandspensioner	0,3
Bortfald af driftsindtægter som følge af salg af SBI, netto	0,1
Kapitalindskud i Bornholmstrafikken	0,2
Øvrige ændringer	0,0
Ministerfordelte udgifter i alt	2,8
Øvrige udgifter:
Renter af statens gæld mv.	-1,9
EU-bidrag	-1,7
Børnefamilieydelse	0,0
Øvrige udgifter i alt	-3,6
I alt	-0,8

Statens udgifter i 2006

De statslige udgifter på finansloven for 2006 udgør godt 468 mia. kr. inkl. renteudgifter. Det er ½ mia. kr. mere end budgetteret på finanslovforslaget for 2006, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5 De samlede statslige udgifter i 2006

	FFL06	FL06	Ændring
Mia. kr. (2006-priser)
Ministerfordelte udgifter1)	410,6	411,1	0,4
Renter af statsgæld mv.	26,8	26,9	0,1
EU-bidrag	17,0	17,0	0,0
Børnefamilieydelse	13,1	13,1	0,0
I alt	467,6	468,1	0,5

1) Statens drifts-, overførsels- og anlægsudgifter. En mere detaljeret opgørelse af de ministerfordelte udgifter på FL06 findes i afsnit 3.5.

Opjusteringen kan primært henføres til en opjustering af de ministerfordelte udgifter på knap ½ mia. kr. i 2006, der er sammensat af en række modsatrettede bevægelser, jf. tabel 3.6. Udgifterne forøges navnlig som følge af den konkrete indbudgettering af indskud i henholdsvis Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond, der teknisk set øger de statslige udgifter med godt 2½ mia. kr. i 2006. Indbudgetteringen modsvares af tilsvarende merindtægter og er således DAU-neutral, jf. ovenfor.

I modsat retning trækker blandt andet forventede mindreudgifter til dagpenge på 0,6 mia. kr., efterløn på 0,8 mia. kr. samt aktiveringsydelse og løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige på hver ca. 0,1 mia. kr. Hertil kommer mindreudgifter på ½ mia. kr. til folkepension.

Finanslovaftalerne for 2006, der gennemgås nedenfor, er isoleret set omtrent neutrale i forhold til statens udgifter i 2006. Dertil kommer, at der afsat en reserve på 0,2 mia. kr. til statslige engangsudgifter i 2006 i forbindelse med kommunalreformen, der modsvares af mindreudgifter i årene 2007-2010.

Herudover er skønnet for statens renteudgifter på statsgælden opjusteret med 0,1 mia. kr. Det forventede danske EU-bidrag og udgifterne til børnefamilieydelse er derimod uændret siden budgetteringen på FFL06.

Tabel 3.6 Større ændringer i de ministerfordelte udgifter fra FFL06 til FL06

Mia. kr. (2006-priser)
Finanslovaftalerne – jf. tabel 3.7. nedenfor	-0,2
Ændrede skøn:
- efterløn	-0,8
- dagpenge	-0,6
- aktiveringsydelse	-0,1
- løntilskud ved ansættelse af forsikrede ledige	-0,1
- folkepension	-0,5
Budgettering af indskud i Højteknologifonden og Finansieringsfonden	2,6
Øvrige	0,1
I alt	0,4

I afsnit 3.5 redegøres der mere detaljeret for de statslige udgifters sammensætning på finansloven for 2006.

Finanslovaftalernes virkning på statens udgifter i 2006

I slutningen af oktober og begyndelsen af november 2005 blev der indgået en række delaftaler om Finansloven for 2006 mellem regeringen og Folketingets partier, jf. kapitel 2.

Samlet set er aftalerne om finansloven for 2006 omtrent neutrale i forhold til statens udgifter i 2006, jf. tabel 3.7. Aftalerne medfører således mindreudgifter på 0,2 mia. kr., der modsvares af mindreindtægter på ca. 0,2 mia. kr. på indtægtsbudgettet i 2006, jf. afsnit 3.3.

Dertil kommer, at der er afsat en reserve på 0,2 mia. kr. til statslige engangsudgifter i 2006 i forbindelse med kommunalreformen, der modsvares af mindreudgifter i årene 2007-2010.

For en nærmere gennemgang af hovedelementerne i finanslovaftalerne henvises til kapitel 2. Udgiftsvirkningerne i tabel 3.7 kan ikke direkte sammenlignes med kapitel 2, da tabellen kun indeholder nye udgiftsinitiativer og udmøntning af udgiftsreserver, mens nye initiativer på indtægtsbudgettet fremgår af afsnit 3.3. Dertil kommer, at kapitel 2 også omfatter initiativer på finanslovforslaget, som er bekræftet i forbindelse med finanslovaftalerne, og som derfor ikke påvirker udgifterne i forhold til finanslovforslaget for 2006.

Tabel 3.7 FL06-aftalernes virkning på statens udgifter i 2006

Mia. kr.
Trafik	0,2
Kultur	0,1
Styrket indsats mod terror	0,2
Førtidspension	0,6
Uddannelse	0,3
Sundhed og kræftplan II	0,1
Nye initiativer for ældre	0,5
Bedre vilkår for børnefamilier	0,6
Satspuljeaftale	0,7
Natur og miljø	0,1
Initiativer på arbejdsmarkedet	0,1
Forskning	0,2
Øvrige	0,1
Udmøntning af puljer og reserver mv.	-4,0
FL-aftaler i alt	-0,2

3.3 Statens indtægter

I 2005 ventes statens samlede indtægter at udgøre knap 525½ mia. kr. Det er en opjustering på ca. 19½ mia. kr. i forhold til skønnene i august, jf. tabel 3.8. Opjusteringen kan blandt andet henføres til en opjustering af provenuet fra pensionsafkastskatten, erhvervsskatterne og de øvrige indtægter, herunder er knap 4 mia. kr. afledt af den tekniske indbudgettering af indskud i hhv. Højteknologifonden og Finansieringsfonden, som modsvares af en tilsvarende teknisk udgiftskontering og således er DAU-neutral, jf. afsnit 3.2.

På finansloven for 2006 skønnes statens indtægter at blive ca. 515½ mia. kr. Det er ca. 8 mia. kr. højere end budgetteret på finanslovforslaget fra august, hvilket blandt andet kan henføres til højere forventede indtægter fra erhvervsskatterne og de øvrige indtægter, herunder godt 2½ mia. kr. afledt af den tekniske indbudgettering af indskud i hhv. Højteknologifonden og Finansieringsfonden, jf. ovenfor.

Det forventede fald i indtægterne fra 2005 til 2006 skal blandt andet ses i lyset af lavere indtægter fra pensionsafkastskatten samt lavere øvrige indtægter.

Tabel 3.8 Statens indtægter

	Aug.	2005 Dec.	Ændr.	Aug.	2006Dec.	Ændr.
Mia. kr., årets priser
Personskat til staten, netto	80,2	78,3	-1,9	88,4	85,2	-3,2
Arbejdsmarkeds- og sociale bidrag	81,1	81,2	0,2	87,0	87,2	0,2
Erhvervsskatter til staten, netto	51,2	54,7	3,5	49,4	54,6	5,2
Moms	149,7	151,1	1,4	156,9	156,1	-0,8
Registreringsafgift	19,5	21,0	1,5	20,4	21,7	1,3
Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv.	22,3	22,9	0,6	22,5	22,7	0,2
Energi- og miljøafgifter	31,1	30,9	-0,2	31,6	31,2	-0,4
Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter	19,1	18,9	-0,2	19,4	18,8	-0,6
Pensionsafkastskat	23,5	30,2	6,7	7,8	9,1	1,3
Tinglysningsafgift mv.	8,2	9,1	0,9	7,1	7,7	0,6
Skatter og sociale bidrag i alt	485,9	498,4	12,6	490,6	494,3	3,8
Øvrige indtægter	19,2	26,1	6,9	16,9	21,1	4,2
Indtægter i alt	505,1	524,5	19,5	507,4	515,4	8,0

Indtægtsskønnene for 2005 og 2006 er baseret på den seneste konjunkturvurdering, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2005. De væsentligste budgetteringsforudsætninger er vist i tabel 3.9 nedenfor.

For 2005 er den reale BNP-vækst opjusteret med 0,4 pct.enheder i forhold til augustskønnet. Udskrivningsgrundlaget for bundskatten er nedjusteret, mens udskrivningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidraget er opjusteret. Realvæksten i privatforbruget er opjusteret med 0,5 pct.enheder, herunder er væksten i bilkøbet opjusteret markant. Væksten i momsgrundlaget ventes nu at være lidt større end skønnet i august.

For 2006 er skønnet for den reale BNP-vækst uændret i forhold til augustvurderingen. Udskrivningsgrundlaget for bundskatten er nedjusteret. Realvæksten i privatforbruget i 2006 er nedjusteret marginalt i forhold til skønnet i august. Væksten i momsgrundlaget er nedjusteret med 0,8 pct.enheder.

Tabel 3.9 Budgetteringsforudsætninger, 2005-2006

	Aug.	2005 Dec.	Ændr.	Aug.	2006 Dec.	Ændr.
BNP, realvækst i pct.	2,4	2,8	0,4	2,4	2,4	0,0
Privatforbrug, realvækst i pct.	3,6	4,1	0,5	2,5	2,4	-0,0
Heraf bilkøb	15,8	21,4	5,7	5,7	2,8	-2,9
Forbrugerpriser, vækst i pct.	1,7	1,8	0,1	2,1	2,0	-0,2
Momsgrundlag, nominel vækst pct.	5,3	5,5	0,2	4,8	4,0	-0,8
Timeløn for LO/DA-arbejder, nominel vækst i pct.	3,3	3,1	-0,2	3,8	3,6	-0,2
Ledighed, 1.000 personer	158	158	0	147	147	0
Beskæftigelse, 1.000 personer	2.723	2.729	6	2.739	2.743	4
Udskrivningsgrundlag, bundskat, mia. kr.	771,0	768,0	-3,0	803,7	797,8	-5,9
Udskrivningsgrundlag, arbejdsmarkedsbidrag, mia. kr.	837,0	839,9	2,9	872,8	874,6	1,7

Statens indtægter i 2005

De væsentligste justeringer af indtægterne i 2005 er vist i figur 3.2 og er uddybet nedenfor.

Figur 3.2 Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2005

Personskatterne til staten (78,3 mia. kr.) forventes at indbringe 1,9 mia. kr. mindre end skønnet i august. Nedjusteringen skyldes en forventning om lavere provenu fra indkomstskatterne i 2005, mens den samlede afregning til kommunerne er uændret. Nedjusteringen af provenuet fra personskatterne skal navnlig ses i sammenhæng med lavere skøn for de skattepligtige overførsler samt nye ligningsoplysninger for 2004, der ligger til grund for fremskrivningen til 2005 og 2006.

Erhvervsskatterne til staten (54,7 mia. kr.) skønnes at indbringe 3,5 mia. kr. mere end ventet i august. Opjusteringen kan primært henføres til de ikke-kulbrinteskattepligtige, hvor skønnet for den indbetalte skat for indkomståret 2005 er opjusteret. Dertil kommer en opjustering af reguleringerne vedrørende tidligere indkomstår. Opjusteringen for indkomståret 2005 skal ses i lyset af den gunstige konjunkturudvikling.

Momsindtægterne (151,1 mia. kr.) er opjusteret med 1,4 mia. kr. som følge af de seneste regnskabstal.

Registreringsafgiften (21,0 mia. kr.) forventes på baggrund af de seneste regnskabstal at indbringe 1,5 mia. kr. mere end ventet i august. Det kan først og fremmest henføres til det høje salg af personbiler til husholdninger og erhverv i 3. kvartal 2005. Salget af biler til husholdninger og erhverv på månedsbasis har været godt 20 pct. højere i perioden juli-oktober sammenlignet med første halvår 2005.

Benzin, vægt- og ansvarsafgift mv. (22,9 mia. kr.) forventes at indbringe 0,6 mia. kr. mere end ventet i august. Opjusteringen skal dels ses i lyset af en opjustering af bilparken, der øger provenuet fra benzinafgiften, vægtafgiften og ansvarsafgiften af motorkøretøjer. Derudover giver en intensiveret færdselskontrol anledning til en opjustering af bødeindtægterne.

Pensionsafkastskatten (30,2 mia. kr.) er opjusteret med 6,7 mia. kr., hvilket primært kan henføres til en opjustering af skønnet for afkastet på pensionsformuen. I den forgange del af 2005 er såvel danske som udenlandske aktier steget ganske kraftigt. En række af de største pensionskasser har offentliggjort kvartalsregnskaber for 3. kvartal, der viser et samlet afkast for 1.-3. kvartal i størrelsesordenen 11-12 pct., hvilket er en anelse højere end afkastet for 2004 som helhed. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er ganske følsomme over for aktiekursbevægelser og renteændringer og kan derfor svinge betydeligt fra år til år.

Tinglysningsafgiften mv. (9,1 mia. kr.) skønnes samlet set at indbringe 0,9 mia. kr. mere end skønnet i august. Opjusteringen kan henføres til den forventede aktivitet på bolig- og lånemarkedet, herunder låneomlægninger.

Øvrige indtægter (26,1 mia. kr.) er samlet set opjusteret med 6,9 mia. kr. siden august. Opjusteringen skyldes først og fremmest en teknisk kontering af indtægter på knap 4 mia. kr. vedrørende den konkrete indbudgettering af indskud i henholdsvis Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger for Danmarks Grundforskningsfond, der sker på Tillægsbevillingsloven for 2005. Indbudgetteringen modsvares af en tilsvarende teknisk udgiftskontering og er således DAU-neutral. Endvidere forventes højere salgsindtægter på 2,5 mia. kr. i forbindelse med statens salg af aktier i Post Danmark, Bella Center A/S og Gastra A/S. Hertil kommer forventede merindtægter vedrørende indfrielse af statslån til institutioner på Undervisningsministeriets område (0,5 mia. kr.), udbytteindtægter fra statslige aktiebesiddelser (0,5 mia. kr.), Den sociale Pensionsfond (0,4 mia. kr.) samt renter og øvrige indtægter (0,3 mia. kr.). I modsat retning trækker mindreindtægter fra de generelle reserver (1,2 mia. kr.), der omtrent modsvarer salget af Gastra A/S, jf. ovenfor.

Statens indtægter i 2006

Statens indtægter er budgetteret til ca. 515½ mia. kr. på finansloven for 2006. De væsentligste justeringer af skønnet er vist i figur 3.3 og er uddybet nedenfor.

Figur 3.3 Vigtigste revisioner af indtægtsskøn for 2006

Personskatterne til staten (85,2 mia. kr.) forventes at indbringe 3,2 mia. kr. mindre end skønnet i august. Nedjusteringen skyldes primært en forventning om lavere provenu fra indkomstskatterne i 2005, mens den samlede afregning til kommunerne er opjusteret med 0,2 mia. kr. Nedjusteringen af provenuet fra personskatterne skal navnlig ses i sammenhæng med lavere skøn for de skattepligtige overførsler samt nye ligningsoplysninger for 2004, der ligger til grund for fremskrivningen til 2005 og 2006.

Erhvervsskatter til staten (54,6 mia. kr.) ventes at være 5,2 mia. kr. højere end skønnet i augustvurderingen. Størstedelen af opjusteringen kan henføres til de ikke-kulbrinteskattepligtige, hvor opjusteringen i lighed med 2005 skal ses på baggrund af en forventet stærk konjunkturudvikling. Hertil kommer en mindre opjustering af indtægterne fra de kulbrinteskattepligtige, der blandt andet afspejler betalingsforskydninger. Provenuet fra selskabsskatten kan variere en del fra år til år, og skønnet er forbundet med nogen usikkerhed.

Momsindtægterne (156,1 mia. kr.) er nedjusteret med 0,8 mia. kr. i forhold til augustskønnet, hovedsageligt som følge af en nedjustering af momsgrundlaget.

Registreringsafgiften (21,7 mia. kr.) er opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til augustskønnet som følge af en opjustering af det forventede bilkøb i 2006.

Energi- og miljøafgifterne (31,2 mia. kr.) forventes samlet set at indbringe 0,4 mia. kr. mindre end skønnet i august. Energiafgifterne er såkaldte stykafgifter, og provenuet fra en stykafgift afhænger alene af den omsatte mængde af den afgiftsbelagte vare. Nedjusteringen kan derfor henføres til en nedjustering i brændselsforbruget.

Nydelsesmiddel- og øvrige afgifter (18,8 mia. kr.) er nedjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til augustskønnet. Nedjusteringen kan dels forklares med, at det private forbrug af nydelsesmidler i 2006 forventes at blive lavere end forudsat i august. Dels blev der indgået aftale om at halvere passagerafgiften i forbindelse med aftalen om finansloven for 2006. Halveringen af passagerafgiften forventes isoleret set at reducere provenuet fra passagerafgiften med ca. 0,3 mia. kr. i 2006.

Pensionsafkastskatten (9,1 mia. kr.) er opjusteret med 1,3 mia. kr. i forhold til augustskønnet. Ændringen afspejler først og fremmest ændrede forudsætninger vedrørende renteudviklingen i gennem 2006, hvor der nu påregnes en lidt mindre stigning i renten i gennem året end lagt til grund i augustvurderingen. Det bemærkes, at en rentestigning medfører et vist kurstab på obligationer og renteafdækningsinstrumenter i det pågældende år.

Tinglysningsafgiften mv. (7,7 mia. kr.) er opjusteret med 0,6 mia. kr. i forhold til augustskønnet. Opjusteringen kan henføres til justerede forventninger til aktiviteten på bolig- og lånemarkedet.

Øvrige indtægter (21,1 mia. kr.) er samlet set opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til august. Indtægterne er navnlig opjusteret som følge af den konkrete indbudgettering af indskud i hhv. Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger for Danmarks Grundforskningsfond, der teknisk øger de statslige indtægter med godt 2½ mia. kr. i 2006. Indbudgetteringen modsvares af en tilsvarende teknisk udgiftskontering og er således DAU-neutral. Hertil kommer forventede merindtægter vedrørende blandt andet omlægning af statslige aktiver (0,6 mia.kr), udbytteindtægter fra statslige aktiebesiddelser (0,4 mia. kr.) og højere overskud fra Nationalbanken (0,3 mia. kr.).

Finanslovaftalernes virkning på statens indtægter i 2006

Finanslovaftalerne mindsker isoleret set statens indtægter i 2006 med ca. 0,2 mia. kr., jf. tabel 3.10. Øget udbytte fra virksomheder under Finansministeriet, overførsel af midler fra Hypotekbanken og udmøntning af indtægtsreserver mv. medfører isoleret set højere statslige indtægter.

Tabel 3.10 FL06-aftalernes virkning på statens indtægter i 2006

Mia. kr.
Gradvis afskaffelse af passagerafgiften	-0,3
Forlængelse af momskredittiden	0,0
Afgiftsnedsættelser på el og varme	-0,1
Partikelfiltre og bagrudeviskere	0,0
Nedsættelse af jordskatterne	0,0
Forenkling af aktieavancebeskatningen	-0,1
Øget udbytte fra virksomheder under Finansministeriet	0,2
Overførsel af midler fra Hypotekbanken	0,1
Udmøntning af indtægtsreserver mv.	0,1
FL-aftaler i alt	-0,2

Finanslovaftalerne indeholder endvidere en række skattenedsættelser. Passagerafgiften afskaffes gradvist, således at passagerafgiften halveres i 2006 og helt bortfalder i 2007. Desuden forlænges momskredittiderne i første halvdel af august. Dertil kommer nedsættelser af CO2-afgiften på el og afgifter på fjernvarme og overskudsvarme, der afsættes eksternt, samt afgiftsfritagelse for partikelfiltre i registreringsafgiften fra 2006, mens rabatten i registreringsafgiften for bagrudeviskere/vaskere afskaffes fra 2007. Jordskatterne nedsættes afledt af reduktionen af de direkte tilskud fra EU. Endelig forenkles reglerne for beskatning af aktieavancer.

Samlet set er aftalerne om finansloven for 2006 omtrent statsfinansielt neutrale i 2006, jf. omtale ovenfor.

3.4 Statens finansieringsbehov og gæld

Statsgælden målt som andel af BNP skønnes at falde med 6¾ pct.-enheder i 2005 og med yderligere 3½ pct.-enheder i 2006, jf. tabel 3.11. I forhold til 2001 er der samlet tale om et fald på 13¾ pct.-enheder. Korrigeret for statslige genudlån skønnes faldet i statsgælden fra 2001 til 2006 at udgøre knap 15 pct.-enheder.

Tabel 3.11 Statsgælden, 2001-2006

	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Nominel statsgæld ultimo året, mia. kr., årets priser
Indenlandsk gæld	611,0	624,9	611,0	604,6	529,7	475,8
Udenlandsk gæld	83,8	83,7	83,9	83,9	90,2	89,2
Nettogæld til Nationalbanken1)	-39,6	-46,0	-40,5	-58,0	-51,8	-30,0
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds obligationsbeholdning	-141,1	-141,4	-138,7	-136,9	-132,0	-131,9
Værdi af øvrige fondes obligations-beholdning2)	-	-	-	-	-3,6	-6,0
Samlet statsgæld	514,1	521,3	515,7	493,6	432,5	397,0
Udestående genudlån3)	5,8	12,5	14,7	18,5	21,2	23,8
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån	508,3	508,8	501,0	475,1	411,3	373,3
Samlet statsgæld i pct. af BNP	38,5	38,3	36,8	33,8	28,1	24,7
Samlet statsgæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP	38,1	37,3	35,7	32,5	26,7	23,2

1) Nettogæld til Nationalbanken er opgjort i henhold til statsregnskabet for 2003, mens nettogælden for 2004 og 2005 er opgjort i henhold til Nationalbankens månedsbalance.
2) Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond.
3) Omfatter primært genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund, der for nærværende står for langt det største omfang af nye genudlån.

Opgjort nominelt skønnes statsgælden at falde med 96½ mia. kr. fra 493,6 mia. kr. i 2004 til 397,0 mia. kr. i 2006.

Fra 2005 til 2006 skønnes et fald i statsgælden på 35½ mia. kr., selv om overskuddet på statens løbende drifts- anlægs- og udlånssaldo (DAU-saldoen) isoleret set tilsiger en nedbringelse af statsgælden med knap 48½ mia. kr., jf. tabel 3.12.

Nedbringelse af statsgælden kan udover virkningen af DAU-overskuddet på statens løbende drifts-, anlægs- og udlånssaldo henføres til beholdningsbevægelser mv., genudlån m.v. samt kurseffekter ved den løbende lånoptagelse og nettokøb af obligationer i den Sociale Pensionsfond m.fl.

Tabel 3.12 DAU, nettokassesaldo og ændring i statsgæld, 2004-2006

	2004	2005		2006
	Regnsk.	Aug.	Dec.	FFL06	FL06
Mia. kr., årets priser
DAU-saldo	27,7	50,1	68,2	39,9	47,4
Genudlån	-5,4	-4,4	-4,1	-5,2	-6,9
Beholdningsbevægelser og periodisering mv.	1,4	-0,1	0,0	-1,0	-2,9
Nettokassesaldo	23,6	45,6	64,1	33,7	37,6
Nettofinansieringsbehov (-nettokassesaldo)	-23,6	-45,6	-64,1	-33,7	-37,6
Kurseffekter ved lånoptagelse og ved nettokøb af obligationer i Den Sociale Pensionsfond mv.	1,5	3,1	3,0	0,5	2,1
Ændring i statsgæld (år til år)	-22,1	-42,5	-61,1	-33,2	-35,4

I 2006 skønnes nettokassesaldoen, der angiver likviditetseffekten af statens budget, at udvise et overskud på godt 37½ mia. kr. For 2005 skønnes nettokassesaldoen til godt 64 mia. kr. mod et skønnet overskud på godt 45½ mia. kr. i august. Opjusteringen skyldes primært et opjusteret skøn for DAU-saldoen.

Kurseffekterne afspejler emissionskurstab eller -gevinster ved den løbende lånoptagelse og nettokøb af obligationer i den Sociale Pensionsfond m.fl. Emissionskurstab ved udstedelse har betydning for statsgældsudviklingen som følge af, at statsgælden opgøres nominelt. At det skønnede emissionskurstab isoleret set bidrager til øget gæld skyldes, at den statslige lånoptagelse forventes at ske til under kurs 100. Kurstab eller -gevinster afhænger af statspapirernes kuponrente og renteniveauet i det enkelte år, idet en kurs under 100 afspejler, at kuponrenten på årets udstedelser er lavere end den tilsvarende effektive markedsrente. Emissionskurstabet slår dermed fuldt igennem på statsgælden og mindsker gældsnedbringelsen, idet denne opgøres nominelt.

Emissionskurstabet fordeles over lånenes løbetid som en omkostning over DAU-saldoen på linje med omkostninger ved de nominelle kuponrentebetalinger. Dermed sikres det, at renteomkostninger svarende til den årlige effektive rente (den nominelle rente plus fordelte emissionskurstab) indgår på DAU-saldoen i hele lånets løbetid. Derved påvirkes DAU-saldoen ikke fuldt ud af emissionskurstabet i udstedelsesåret.

Statens samlede finansieringsbehov (bruttofinansieringsbehovet) udgøres af statens nettofinansieringsbehov tillagt afdrag på statsgælden inklusive nettokøb af obligationer i den Sociale Pensionsfond, Højteknologifonden og Finansieringsfonden til øgede uddelinger fra Danmarks Grundforskningsfond. Bruttofinansieringsbehovet skønnes i 2006 at udgøre knap 56¾ mia. kr., hvoraf den inden- og udenlandske låntagning skønnes at udgøre henholdsvis 23½ og knap 11½ mia. kr. i 2006, jf. tabel 3.13. Der budgetteres i 2006 med træk på statens konto i Nationalbanken på 21,8 mia. kr.

Bruttofinansieringsbehovet skønnes i 2005 til 57½ mia. kr., svarende til en nedjustering i forhold til augustskønnet på knap 16 mia. kr. Den inden- og udenlandske låntagning skønnes til henholdsvis godt 35¾ mia. kr. og 15½ mia. kr. Hertil kommer et træk på statens konto i Nationalbanken på knap 6¼ mia. kr.

Tabel 3.13 Bruttofinansieringsbehov og statens låntagning, 2004-2006

	2004	2005		2006
	Regnsk.	Aug.	Dec.	FLL06	FL06
Mia. kr., årets priser
Nettofinansieringsbehov	-23,6	-45,6	-64,1	-33,7	-37,6
- Afdrag på statsgæld i alt1):	116,0	119,0	121,7	91,4	94,2
- Indenlandsk statsgæld	100,0	105,6	112,4	79,2	81,9
- Udenlandsk statsgæld	16,1	13,4	9,3	12,3	12,4
Bruttofinansieringsbehov2)	92,4	73,4	57,5	57,7	56,7
- Indenlandsk låntagning	92,6	29,9	35,8	42,5	23,5
- Udenlandsk låntagning	16,1	15,5	15,5	15,2	11,4
- Træk på statens konto i Nationalbanken3)	-16,3	28,0	6,2	0,0	21,8

1) Langfristet gæld – dvs. gæld der på udstedelsestidspunktet har en restløbetid over 1 år.
2) Ligesom nettofinansieringsbehovet angiver nettokassesaldoen med modsat fortegn, angiver bruttofinansieringsbehovet bruttokassesaldoen med modsat fortegn.
3) Trækket på statens konto i Nationalbanken i 2004 er opgjort i henhold til statsregnskabet. Tallet stemmer ikke fuldt ud overens med Nationalbankens regnskab.
4) Der er prognosticeret med indgåelse af DKK/EUR swaps på ca. 8 mia. kr. i 2006.

Fordelingen af de statslige lån er fastlagt i normen for statens låntagning. Ifølge den indenlandske norm for statens låntagning dækkes det indenlandske bruttofinansieringsbehov (summen af afdrag på den indenlandske statsgæld og det statslige indenlandske nettofinansieringsbehov) som udgangspunkt via udstedelser af indenlandske statspapirer og eventuelt træk på statens konto i Nationalbanken. Den udenlandske norm indebærer, at der normalt optages udenlandske lån svarende til det udenlandske bruttofinansieringsbehov, dvs. stort set uændret udenlandsk statsgæld.

I 2005 udgør det udenlandske nettofinansieringsbehov 2¼ mia. kr., som følge af udenlandske genudlån i USD til Danmarks Skibskreditfond. I overensstemmelse med den udenlandske norm er det udenlandske bruttofinansieringsbehov omtrent tilsvarende større end afdragene på den udenlandske statsgæld i 2005.

Udviklingen i statsgælden afspejles i en vis udstrækning i udviklingen i den offentlige ØMU-gæld, jf. tabel 3.14. ØMU-gælden er som statsgælden et bruttogældsbegreb, der primært omfatter statens og kommunernes obligationsgæld. Herudover korrigeres for beholdningen af statsobligationer i de offentlige delsektorer.

ØMU-gældskvoten – ØMU-gælden målt som andel af BNP – skønnes at falde med knap. 17 pct.-enheder i perioden 2001-2006. Korrigeres for genudlån til de statsgaranterede enheder skønnes faldet at udgøre 18 pct.-enheder.

Tabel 3.14 ØMU-gælden, 2001-2006

	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Nominel gæld ultimo året, mia. kr., årets priser
Staten:
Indenlandsk gæld	611,0	624,9	611,0	604,6	529,7	475,8
Udenlandsk gæld	83,8	83,7	83,9	83,9	90,2	89,2
Værdi af Den Sociale Pensionsfonds statsobligationsbeholdning	-109,5	-113,1	-118,1	-120,8	-120,6	-121,5
Øvrige fonde					-3,6	-6,0
Øvrige statslige poster	0,2	2,7	0,2	-0,9	0,5	-1,6
Kommuner:
Samlet gæld	60,8	66,4	70,2	76,2	76,2	76,2
Beholdning af statsobligationer	-5,1	-4,2	-5,3	-5,4	-5,4	-5,4
Sociale kasser og fonde (ATP mv.): Beholdning af statsobligationer mv.	-20,9	-21,3	-16,8	-16,5	-16,3	-16,3
Samlet ØMU-gæld	633,2	642,9	625,1	624,7	550,7	490,4
Udestående genudlån1)	5,8	12,5	14,7	18,5	21,2	23,8
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån	627,4	630,3	610,4	606,1	529,5	466,7
Samlet ØMU-gæld i pct. af BNP	47,4	47,2	44,6	42,8	35,7	30,5
Samlet ØMU-gæld korrigeret for genudlån i pct. af BNP	47,0	46,3	43,5	41,5	34,4	29,0

1) Genudlån til Ørestadsselskabet I/S, A/S Storebælt og A/S Øresund, hvorfor tallene ikke stemmer helt overens med de samlede ændringer i genudlån, der fremgår af tabel 3.12. De tre ovenstående selskaber står for nærværende for langt det største omfang af nye genudlån.

Det større fald i ØMU-gælden set i forhold til statsgælden i 2005 og 2006 kan blandt andet henføres til en nedbringelse af statens indestående på kontoen i Nationalbanken. Statens indestående i Nationalbanken modregnes ikke i ØMU-gælden, og en nedbringelse af indeståendet muliggør øget nedbringelse af statens obligationsgæld.

Hverken udviklingen i ØMU-gælden eller i statsgælden kan give et dækkende billede af holdbarheden af de offentlige finanser, idet gældsbegreberne ikke på tilstrækkelig vis omfatter statslige og kommunale finansielle aktiver eller inddrager virkningen af fremtidige nettoforpligtigelser, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2005.

3.5 De statslige udgifters sammensætning i 2006

På finansloven for 2006 er der samlet set budgetteret med statslige udgifter på godt 468 mia. kr., jf. tabel 3.15.

Indkomstoverførslerne udgør langt hovedparten af statens udgifter og er budgetteret til ca. 232¾ mia. kr. svarende til knap 50 pct. af de samlede statslige udgifter på finansloven for 2006.

Den næststørste udgiftskategori er driftsudgifterne – herunder især udgifter til løn samt køb af varer og tjenesteydelser – på knap 92½ mia. kr., hvilket svarer til knap 20 pct. af statens udgiftsbudget.

Tabel 3.15 Statens udgifter i 2006

	Mia. kr.	Andel i pct.
Indkomstoverførsler	232,7	49,7
Driftsudgifter	92,4	19,7
Bloktilskud til kommuner mv.	64,8	13,8
Renter af statsgæld mv.	26,9	5,7
Øvrige udgifter	29,6	6,3
EU-bidrag	16,6	3,6
Anlægsudgifter	4,9	1,1
I alt	468,1	100,0

Anm.: Den valgte fordeling af udgifterne følger ikke det statslige rammesystem fuldt ud. Børnefamilieydelsen er placeret under indkomstoverførslerne på linje med nationalregnskabets kategorisering. Driftsudgifterne er afgrænset som statens driftsramme. Bloktilskud til kommuner er inklusive budgetterede udgifter i tilknytning til overgangsordningen vedrørende indførelse af grundtakstmodel. Øvrige udgifter omfatter blandt andet ulandsbistand og erhvervstilskud.

Bloktilskud til kommuner mv. udgør ca. 64¾ mia. kr. eller knap 14 pct. af de samlede statslige udgifter. Renter af statsgæld udgør knap 27 mia. kr. eller godt 5½ pct. af de samlede udgifter, mens øvrige udgifter – herunder blandt andet ulandsbistand og diverse tilskud mv. – udgør ca. 29½ mia. kr. svarende til en andel på knap 6½ pct.

Endelig udgør Danmarks EU-bidrag ca. 16½ mia. kr. svarende til omtrent 3½ pct. af statens udgifter i 2006, mens anlægsudgifterne udgør ca. 1 pct.

Nedenfor gives en mere detaljeret oversigt over udgiftssammensætningen for indkomstoverførsler og driftsudgifter – de to største poster på statens udgiftsbudget.

Indkomstoverførsler

Statens udgifter til indkomstoverførsler udgør som nævnt ovenfor ca. 232¾ mia. kr., jf. tabel 3.16. Udgifterne til folkepension er budgetteret til ca. 78¾ mia. kr. på finansloven for 2006. Det svarer til knap 34 pct. af samtlige statslige udgifter til indkomstoverførsler. Førtidspensionen, efterlønnen og A-dagpenge er andre store udgiftsposter, hvor blandt andet førtidspensionen med knap 22½ mia. kr. udgør godt 9½ pct. af de samlede udgifter til indkomstoverførsler.

Tabel 3.16 Statens udgifter til indkomstoverførsler i 2006

	Mia. kr.	Andel i pct.
Folkepension	78,8	33,9
Efterløn	22,4	9,6
A-dagpenge	19,2	8,2
Førtidspension	20,8	8,9
Børnefamilieydelse	13,1	5,6
Tjenestemandspensioner	14,1	6,1
Stipendier (SU)	10,5	4,5
Aktivering1)	7,8	3,4
Barselsdagpenge	8,6	3,7
Boligstøtte	7,6	3,3
Sygedagpenge	6,1	2,6
Kontanthjælp	4,9	2,1
Revalidering	2,2	0,9
Løntilskud til fleks- og skånejob	4,0	1,7
Børnetilskud mv.	2,4	1,0
Godtgørelse til voksen- og efteruddannelse, herunder SVU	1,8	0,8
Overgangsydelse	0,1	0,1
Elevstøtte/skoleydelse	1,0	0,4
Personlige tillæg og varmetillæg	0,9	0,4
Resterende indkomstoverførsler2)	6,4	2,8
Indkomstoverførsler i alt	232,7	100,0

Anm.: Afgrænsningen af indkomstoverførslerne stemmer ikke fuldstændig overens med afgrænsningen i nationalregnskabet. For visse ordninger, f.eks. førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge, er der også kommunale udgifter. Af tabellen fremgår kun de statslige udgifter.
1) Afgrænset som den del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er opført på statens overførselsbudget.
2) Omfatter blandt andet udgifter til børnepasningsorlov, introduktionsydelse, delpension og besættelsestidens ofre.

Driftsudgifter

Statens driftsudgifter – afgrænset som driftsrammen – er budgetteret til knap 92½ mia. kr. på finansloven for 2006, jf. tabel 3.17.

Udgifterne til Forsvaret og Hjemmeværnet på ca. 17 mia. kr. eller ca. 18½ pct. af driftsudgifterne udgør den største post på statens driftsramme. En anden stor udgiftspost er videregående uddannelser og forskning på ca. 16½ mia. kr. svarende til ca. 18 pct. af driftsrammen. Af øvrige store poster på driftsrammen kan nævnes ungdomsuddannelser, departementer/central-styrelser mv. og politi.

Tabel 3.17 Statens driftsudgifter i 2006

	Mia. kr.	Andel i pct.
Forsvar og Hjemmeværnet	17,1	18,5
Videregående uddannelser, forskning mv.	16,5	17,9
Politi	7,1	7,7
Departementer/centralstyrelser mv.	8,2	8,9
Erhvervsrettede ungdomsuddannelser	5,9	6,4
ToldSkat	5,3	5,7
Kriminalforsorg og retsvæsen	3,8	4,1
Trafikområdet	3,7	4,0
Kulturområdet	3,0	3,2
AMU, åben uddannelse, folkeoplysning mv.	2,3	2,5
Grundskolen	2,3	2,5
Gymnasiale uddannelser	2,2	2,4
Aktivering af forsikrede ledige1)	1,5	1,6
Fødevareområdet	1,6	1,8
Arbejdsmarkedsservice mv.	1,5	1,6
Miljøområdet	0,9	1,0
Momsreserve2)	5,8	6,3
Resterende driftsudgifter	3,7	4,0
Driftsudgifter i alt	92,4	100,0

Anm.: Opgørelsen er baseret på statens driftsramme med udgangspunkt i finanslovens aktivitetsområder.
1) Afgrænset som den del af den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er opført på statens driftsramme.
2) Statsinstitutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms afholdes ved træk på momsreserven, jf. finanslovens §35.

---

Fodnoter

[1] Ved opgørelsen af engangsforhold mv. er der for indtægterne fra Nordsø-aktiviteterne foretaget en korrektion svarende til de provenuer, der anvendes i beregningen af den strukturelle saldo på nationalregnskabsform, jf. kapitel 4 samt Økonomisk Redegørelse, december 2005. Der er ikke korrigeret for effekten af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2006.