4. Offentlige finanser og finanspolitikken

Budgetoversigt 3, December 2005 – 4. Offentlige finanser og finanspolitikken
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Resumé Overskuddet på de samlede offentlige finanser skønnes til ca. 51¼ mia. kr. i 2005 og knap 36½ mia. kr. i 2006. De nye skøn for de offentlige finanser indebærer opjusteringer af overskuddene på knap 12½ mia. kr. i 2005 og 5½ mia. kr. i 2006 i forhold til augustvurderingen. De fortsat store overskud skal ses i sammenhæng med, at der skønnes betydelige indtægter fra pensionsafkastskatten i 2005 og fra Nordsø-aktiviteterne i 2005 og 2006. Der er væsentlig usikkerhed knyttet til provenuskønnene for netop disse indtægtsposter, der er følsomme over for ændringer i henholdsvis den skønnede rente- og aktiekursudvikling samt olieprisen og dollarkursen. Overskuddet på de offentlige finanser skønnes at udgøre 3,3 pct. af BNP i 2005 og 2,3 pct. af BNP i 2006. Et skøn for 2007, der overvejende beror på beregningstekniske forudsætninger, viser et offentlig overskud på godt 35½ mia. kr. svarende til 2,1 pct. af BNP. Overskuddene på den strukturelle saldo skønnes i gennemsnit til godt 1 pct. af BNP i 2005 og 2006, når der korrigeres for virkningen fra suspensionen af SP-bidraget. De strukturelle overskud ligger dermed inden for målintervallet om gennemsnitlige årlige strukturelle overskud på ½ - 1½ pct. af BNP. Det offentlige forbrug skønnes at stige realt med 0,6 pct. i 2005, mens der er forudsat en realvækst på 0,3 pct. i 2006. Bortset fra merudgifter til medicin er skønnet for det kommunale område baseret på økonomiaftalerne for 2006, og den kommunale budgetlægning i 2006 er derfor ikke lagt til grund for det offentlige forbrugsskøn i 2006. De foreliggende kommunale budgetter for 2006 afspejler overskridelser i forhold til aftalerne i juni 2005. I lyset heraf forbereder regeringen en række tiltag for at sikre, at det kommunale forbrug i 2006 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Finanspolitikken skønnes at have omtrent neutral virkning på den økonomiske aktivitet i 2005 og i 2006 forudsat kommunal aftaleoverholdelse.

4.1 Offentlige finanser

Skønnet for de offentlige finanser i 2005 og 2006 tager afsæt i den aktuelle vurdering af dansk økonomi, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2005.

Skønnet for 2005 er endvidere baseret på de ministerielle rammeredegørelser for den statslige udgiftsudvikling og en vurdering af den kommunale udgiftsudvikling på baggrund af kommunalt indberettede regnskabstal for 2005.

Skønnet for de offentlige finanser i 2006 er baseret på blandt andet finansloven og kommuneaftalerne fra juni 2005. De foreliggende kommunale budgetter for 2006 afspejler overskridelser i forhold til aftalerne i juni 2005. I lyset heraf forbereder regeringen en række tiltag for at sikre, at det kommunale forbrug i 2006 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra juni 2005, jf. nedenfor.

Skønnet for 2007 beror overvejende på beregningstekniske forudsætninger, herunder blandt andet en forudsat real vækstrate i det offentlige forbrug på 0,5 pct. og i de offentlige investeringer på 1,0 pct.

Siden augustvurderingen har Danmarks Statistik oprevideret overskuddet på de offentlige finanser i 2004 med 8,6 mia. kr. til 24,8 mia. kr., jf. tabel 4.1. I 2003 er underskuddet nedrevideret fra 3,2 mia. kr. til 1,0 mia. kr.

Tabel 4.1 Saldoen på de offentlige finanser, 2001-2007

	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Mia. kr., årets priser
August	15,9	3,6	-3,2	16,2	38,9	30,8	-
December	15,8	3,2	-1,0	24,8	51,3	36,4	35,6
Heraf stat1)	2,9	3,4	5,7	29,9	50,8	35,9	35,1
Heraf kommuner1)	5,0	-0,1	-6,9	-5,3
Heraf sociale kasser og fonde2)	7,9	-0,1	0,2	0,2	0,5	0,5	0,5
December (pct. af BNP)	1,2	0,2	-0,1	1,7	3,3	2,3	2,1

1) Opgørelsen af saldoen på henholdsvis stat og kommuner afspejler ikke fuldt ud, at staten via overførsler til kommuner og amter overvejende bærer risikoen for konjunkturelt betingede udsving i udgifter og indtægter. De kommunale underskud i årene 2003-2004 skal således blandt andet ses i sammenhæng med, at de opgjorte kommunale skatteindtægter på nationalregnskabsform er lavere end de overførsler fra staten, der ligger til grund for den kommunale økonomi i disse år.
2) A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond samt Særlig Pensionsopsparing i året 2001.

Oprevisionen af overskuddet i 2004 skyldes blandt andet lavere renteudgifter, højere pensionsafkastskatskatteprovenu og flere øvrige indtægter, jf. bilag 2. Oprevisionen af de øvrige indtægter på godt 4 mia. kr. skal blandt andet ses i sammenhæng med større udtræk fra de kommunale forsyningsvirksomheder og kommunale mérindtægter fra salg af grunde.

I 2005 ventes et overskud på de offentlige finanser på ca. 51¼ mia. kr. eller 3,3 pct. af BNP. Overskuddet forventes reduceret til knap 36½ mia. kr. i 2006 og ca. 35½ mia. kr. i 2007 svarende til henholdsvis 2,3 og 2,1 pct. af BNP.

Den forventede forøgelse af overskuddet fra 2004 til 2005 kan blandt andet henføres til stigende indtægter fra Nordsø-aktiviteterne afledt af en højere oliepris samt lavere udgifter til overførsler, herunder i lyset af bedre konjunkturer, renter mv. Fra 2005 til 2006 skal den skønnede reduktion af overskuddet på 15 mia. kr. navnlig ses i lyset af lavere forventede indtægter fra pensionsafkastskatten, der skønnes reduceret med ca. 18 mia. kr. I 2007 skønnes overskuddet omtrent uændret i forhold til 2006.

Overskuddene på den strukturelle saldo skønnes i gennemsnit til godt 1 pct. af BNP i 2005 og 2006, når der korrigeres for virkningen fra suspensionen af SP-bidraget, jf. afsnit 4.3. Der skønnes et omtrent neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken i 2005 og 2006, jf. afsnit 4.2.

Ændringer i forhold til vurderingen i august 2005

Den offentlige saldo er opjusteret med knap 12½ mia. kr. i 2005 og ca. 5½ mia. kr. i 2006 i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 4.2 og boks 4.1.

Samlet set er det navnlig den offentlige indtægtsside, der bidrager til opjusteringen af den offentlige saldo begge år.

Tabel 4.2 Ændring af den offentlige saldo i 2005 og 2006 siden august

	2005	2006
Mia. kr., årets priser
Selskabsskatter	2,3	3,9
Pensionsafkast	7,0	1,3
Registreringsafgift	1,5	1,3
Moms og øvrige afgifter	0,9	-0,7
Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag	-0,4	-2,2
Overførselsindkomster	1,0	2,4
Subsidier	0,0	-1,2
Offentligt forbrug	-1,3	-0,6
Nettorenteudgifter og udbytter	0,8	0,9
Andre udgifts- og indtægtsposter	0,6	0,4
Ændring af den offentlige saldo, i alt	12,4	5,5

Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer, mens positive tal viser saldoforbedringer.

Provenuet fra pensionsafkastskatten er opjusteret med 7,0 mia. kr. i 2005 og 1,3 mia. kr. i 2006. Opjusteringen skal primært ses i lyset af højere aktieafkast i 2005 og en lavere skønnet rentestigning igennem 2006 med et deraf følgende mindre kurstab på obligationer og renteafdækningsinstrumenter.

Opjusteringen af selskabsskatterne med 2,3 mia. kr. i 2005 og 3,9 mia. kr. i 2006 skal ses i sammenhæng med den generelle konjunkturudvikling samt nye og mere sikre opgørelser af niveauet for provenuet i 2004.

I lyset af det fortsat høje bilkøb er provenuet fra registreringsafgiften opjusteret med henholdsvis 1,5 mia.kr i 2005 og 1,3 mia. kr. i 2006.

Provenuet fra moms og øvrige afgifter er opjusteret med 0,9 mia.kr i 2005 og nedjusteret med ca. 0,7 mia. kr. i 2006. Justeringerne af provenuskønnene skal blandt andet ses i sammenhæng med opjusteringer af privatforbrug og boliginvesteringer i 2005 og nedjusteringen af bygningsinvesteringerne i 2006. Provenuet for tinglysningsafgiften er opjusteret med knap 1 mia. kr. i 2005 med afsæt i oplysninger, der viser fortsat høj aktivitet inden for låneomlægninger og bolighandler.

Personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag er nedjusteret både i 2005 og 2006, hvilket navnlig skal ses i sammenhæng med lavere skøn for de skattepligtige overførsler samt nye ligningsoplysninger for 2004, der ligger til grund for fremskrivningen til 2005 og 2006.

De skønnede udgifter til overførselsindkomster er nedjusteret med 1,0 mia. kr. i 2005 og 2,4 mia. kr. i 2006. Udgifterne til folkepension og efterløn er nedjusteret i begge år, og dertil kommer lavere udgifter til A-dagpenge og kontantydelser ifølge bistandsloven i 2006. Forhøjelsen af førtidspensionen som led i finanslovaftalen for 2006 bidrager isoleret set til større udgifter i 2006.

Skønnet for de offentlige subsidier er uændret i 2005, men opjusteret med 1,2 mia. kr. i 2006. Opjusteringen i 2006 skal blandt andet ses i sammenhæng med mérudgifter til fleksjob samt til ophugningsstøtte til fiskeriet.

De offentlige forbrugsudgifter er opjusteret med 1,3 mia. kr. i 2005 og 0,6 mia.kr i 2006 i lyset af nye oplysninger om forbrugsudviklingen i amter og kommuner i 2005 samt højere skønnede medicinudgifter i 2005 og 2006. De kommunale aftaleoverskridelser ifølge den foreløbige budgetlægning for 2006 er ikke inddraget i skønnet for det offentlige forbrug i 2006, idet regeringen forbereder en række tiltag for at sikre, at det kommunale forbrug i 2006 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra juni 2005. På det statslige område skønnes forbrugsudviklingen i 2005 og 2006 at flugte med det forudsatte i augustvurderingen. Skønnet for det statslige område er baseret på en vurdering af de ministerielle rammeredegørelser for 2005 samt finansloven for 2006.

Nettorenteudgifterne inkl. udbytter og overskud er nedjusteret med 0,8 mia. kr. i 2005 og 0,9 mia.kr i 2006, hvilket skal i sammenhæng med forventede lavere renteudgifter og større udbytteindtægter i begge år.

Saldoforhøjelsen som følge af andre udgifts- og indtægtsposter skyldes i 2005 et lavere skøn for EU-bidraget, mens der i 2006 skønnes merindtægter fra overskuddet i Nationalbanken og højere kapitaloverførsler fra den private sektor.

Boks 4.1 Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2005 og 2006

De væsentligste ændringer siden augustvurderingen kan opsummeres på følgende vis, jf. figur 4.1 og bilag 2: De offentlige forbrugsudgifter er opjusteret med 1¼ mia. kr. i 2005 og godt ½ mia. kr. i 2006. Opjusteringen skal ses i sammenhæng med nye oplysninger om den kommunale forbrugsudvikling, herunder højere skøn for medicinudgifterne i begge år, jf. afsnit nedenfor om skønnet for det offentlige forbrug i 2005 og 2006. Med afsæt i opjusteringen af det nominelle offentlige forbrug skønnes realvæksten til 0,6 pct. i 2005, mens der er forudsat en realvækst på 0,3 pct. i 2006. I forhold til augustskønnet er den reale forbrugsvækst opjusteret med 0,3 pct.-enheder i 2005, men nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2006. Væksten i den offentlige beskæftigelse skønnes uændret til 1.500 personer om året i 2005 og 2006. Afledt af ATP-indikatoren viser nationalregnskabet et fald i den offentlige beskæftigelse i de tre første kvartaler i 2005 sammenlignet med de samme kvartaler i 2004. Men andre indikatorer peger i retning af en uændret eller svagt stigende offentlig beskæftigelse, herunder tal for den kommunale beskæftigelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. I lyset af usikkerheden i indikatorerne for den offentlige beskæftigelse er skønnet fra augustvurderingen fastholdt. I 2007 er der beregningsteknisk forudsat en stigning i den offentlige beskæftigelse på 1.500 personer. Skønnene for de offentlige investeringer er uændrede i 2005 og 2006 i forhold til augustvurderingen. Der skønnes reale vækstrater i de offentlige investeringer på 2,7 pct. i 2005 og 1,0 pct. i 2006. Det ændrede skøn i 2006 dækker over en lille nedjustering afledt af finanslovaftalerne og en lille opjustering af de kommunale investeringer i 2006, jf. boks 4.2, i lyset af skønnede engangsudgifter som led i kommunalreformen. Den kommunale budgetlægning for 2006, der afspejler aftaleoveroverskridelser, er kun indarbejdet i begrænset omfang. De offentlige udgifter til overførselsindkomster er justeret ned med ca. 1 mia. kr. i 2005 og knap2½ mia. kr. i 2006. Nedjusteringen i 2005 skyldes navnlig, at udgifterne til henholdsvis efterløn og aktiveringsydelse skønnes ca. ½ mia. kr. lavere end i august. I 2006 er skønnet for udgifterne til efterløn nedjusteret med ca. ¾ mia. kr., og udgifterne til folkepension er nedjusteret med ½ mia. kr. Dertil kommer lavere udgifter på godt ½ mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, knap ¾ mia. kr. til kontanthjælp samt godt ½ mia. kr. til øvrige overførsler. I modsat retning trækker højere forventede udgifter til førtidspension på ca. ¾ mia. kr., der primært er afledt af finanslovaftalen for 2006, der indebærer forbedringer for førtidspensionister for godt ½ mia. kr. i 2006 i skattefri ydelser. Skønnet for de offentlige subsidier er uændret i 2005 og opjusteret med knap 1¼ mia. kr. i 2006, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med mérudgifter til fleksjob på knap ½ mia. kr. samt til ophugningsstøtte til fiskeriet på ¼ mia. kr., hvoraf 2/3 dog er EU-finansieret. Dertil kommer, at augustskønnet har vist sig at være ½ mia. kr. for lavt med afsæt i reviderede oplysninger om de statslige erhvervstilskud i 2006. Øvrige udgifter er nedjusteret med knap ¾ mia. kr. i 2005 og ca. ¼ mia. kr. i 2006. Nedjusteringerne skyldes især et ændret skøn for EU-bidraget i 2005 og et ændret skøn for kapitaloverførslerne i 2006. Nettorenteudgifter og udbytter er nedjusteret med godt ¾ mia. kr. i 2005 og knap 1 mia. kr. i 2006, hvilket følger af forventede lavere renteudgifter og større udbytteindtægter i begge år. Provenuet fra personskatter mv. og arbejdsmarkedsbidrag er nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2005 og 2,2 mia. kr. i 2006. Nye ligningsoplysninger for 2004 peger i retning af lavere skattepligtige indkomster, men højere arbejdsmarkedsbidragsgrundlag sammenlignet med grundlaget for augustskønnene. Herudover skal nedjusteringen af skønnet for personskatterne ses i lyset af nedjusteringen af de skattepligtige overførselsindkomster i 2005 og især i 2006. Selskabsskatteprovenuet er opjusteret med ca. 2¼ mia. kr. i 2005 og knap 4 mia. kr. i 2006. Opjusteringen vedrører de ikke-kulbrintepligtige selskaber og kan især henføres til den forventede gunstige konjunkturudvikling. Provenuet fra pensionsafkastskatten er opjusteret med 7 mia. kr. i 2005 og ca.1¼ mia. kr. i 2006. Opjusteringen skal primært ses i lyset af højere aktieafkast i 2005 og en lavere skønnet rentestigning igennem 2006 med et deraf følgende mindre kurstab på obligationer og renteafdækningsinstrumenter. Skønnene for pensionsafkastskatteprovenuet er forbundet med betydelig usikkerhed. Provenuet fra registreringsafgiften er opjusteret med ca. 1½ mia. kr. i 2005 og 1¼ mia. kr. i 2006 i lyset af det fortsat høje personbilkøb i husholdninger og erhverv. Momsprovenuet er opjusteret med ca. ¼ mia. kr. i 2005 og nedjusteret med ca. 1 mia. kr. i 2006. Justeringerne af provenuskønnene skal blandt andet ses i sammenhæng med opjusteringer af privatforbrug og boliginvesteringer i 2005 og nedjusteringen af bygningsinvesteringerne i 2006. Provenuet fra de øvrige indirekte skatter er opjusteret med knap ¾ mia. kr. i 2005 og ca. ¼ mia. kr. i 2006. Provenuet for tinglysningsafgiften er opjusteret med knap 1 mia. kr. i 2005 med afsæt i oplysninger, der viser fortsat høj aktivitet inden for låneomlægninger og bolighandler. Opjusteringen i 2006 skal ses i sammenhæng med et højere skønnet ejendomsskatteprovenu på baggrund af den kommunale budgetlægning for 2006. De øvrige skatter og indtægter er omtrent uændrede i 2005 og opjusteret med ca. ¼ mia. kr. i 2006, hvilket især kan henføres til et højere forventet overskud fra Nationalbanken.

Figur 4.1 Revision af udgifts- og indtægtsskøn, 2005-2006

Anm.: Negative tal angiver saldoforværringer i form af øgede udgifter eller reducerede indtægter, mens positive tal afspejler saldoforbedringer som følge af lavere udgifter eller flere indtægter.

Skønnet for det offentlige forbrug i 2005 og 2006

Skønnet for det nominelle offentlige forbrug er opjusteret med 1¼ mia.kr. i 2005 og med godt ½ mia.kr. 2006 i forhold til augustvurderingen. Opjusteringen skal ses i sammenhæng med nye oplysninger om den kommunale forbrugsudvikling, herunder højere skøn for medicinudgifterne i begge år. Skønnet for medicinudgifterne er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder udviklingen i priser og mængder. I lyset heraf er styringen af medicinudgifterne vanskelig.

Det skønnede merforbrug i 2005 beror på en vurdering af kommunalt indberettede regnskabstal for 2005. Der skønnes en mere afdæmpet forbrugsudvikling end afspejlet i Danmarks Statistiks tal for det offentlige forbrug i årets første tre kvartaler. Navnlig udviklingen i nettovarekøbet ifølge Danmarks Statistiks opgørelse skønnes at være overvurderet, herunder i 3. kvartal 2005, der endnu ikke afspejler regnskabsbaserede oplysninger, men har karakter af en foreløbig prognose. Opjusteringen af det nominelle offentlige forbrug i 2006 er baseret på skønnede merudgifter til medicin.

Med afsæt i opjusteringen af det nominelle offentlige forbrug skønnes realvæksten til 0,6 pct. i 2005, mens der er forudsat en realvækst på 0,3 pct. i 2006. I forhold til augustskønnet er den reale forbrugsvækst opjusteret med 0,3 pct.-enheder i 2005, men nedjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2006.

På det statslige område skønnes forbrugsudviklingen i 2005 og 2006 at flugte med det forudsatte i august. Skønnet er baseret på en vurdering af de ministerielle rammeredegørelser for 2005 samt finansloven for 2006. Skønnet for 2006 omfatter ud.møntning af budgetreguleringerne på FL06 på i alt 0,8 mia.kr. til bedre budgettering og bedre statslig IT-koordination, jf. kapitel 2.

Bortset fra merudgifter til medicin er skønnet for det kommunale område baseret på aftalegrundlaget fra økonomiaftalerne for 2006 i juni 2005, og den kommunale budgetlægning i 2006 er derfor ikke lagt til grund for det offentlige forbrugsskøn i 2006.

De kommunale budgetter for 2006 peger i retning af aftaleoverskridelser på i størrelsesordenen godt 3 mia.kr svarende til ca. ¾ pct. af det samlede offentlige forbrug. I lyset heraf forbereder regeringen en række tiltag for at sikre, at det kommunale forbrug i 2006 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra juni 2005, jf. også boks 4.2.

Boks 4.2 De kommunale budgetter for 2006 og regeringens reaktion

Serviceudgifterne i kommunerne budgetteres foreløbigt at stige realt med ca. 2¼ mia. kr. (eksklusive statslige puljer), hvilket indebærer en tilsvarende aftaleoverskridelse. Amterne budgetterer med en realvækst på 1,4 mia. kr. (inklusive statslige puljer), hvilket indikerer en aftaleoverskridelse på 0,8 mia. kr. Samlet afspejler de foreliggende kommunale budgetter betydelige potentielle overskridelser af de aftalte udgiftsniveauer. Regeringen vil derfor anmode kommuner og amter om at gennemgå budgetterne med henblik på at bringe de kommunale udgifter på niveau med det aftalte. Opgørelsen af de foreliggende budgetter er behæftet med usikkerhed. Usikkerheden knytter sig især til udviklingen i medicinudgifterne samt årsagerne til stigningerne i de budgetterede administrationsudgifter og skal ses i lyset af kommunalreformen. Kommuner og amter kan have afsat reserver på administrationsområdet med henblik på udmøntning til konsulentydelser, IT-investeringer, datasamkøring, flyttegodtgørelser, honorarer til sammenlægnings- og forberedelsesudvalg mv. En del af de konterede driftsudgifter vurderes at være investeringsudgifter og/eller at have engangskarakter. Disse udgifter fører ikke over i et permanent højere udgiftsniveau. Det er muligt, at den høje vækst i udgifterne også delvist kan henføres til, at kommunerne ikke har foretaget en fuld tilpasning af den administrative organisation efter overflytningen af skatteområdet til staten. Disse forhold vurderes dog ikke fuldt ud at kunne forklare realvæksten i sektoren. De foreliggende budgetter for 2006 indikerer således betydelig vækst vedrørende sygehusvæsen og sygesikring (knap 1¼ mia. kr.), undervisning (knap ¾ mia. kr.) og social- og sundhedsvæsenet (knap ½ mia. kr.). En opgørelse af realvæksten på kommuner og amter indikerer endvidere, at der kan være tendenser til uhensigtsmæssig adfærd især i amter og kommuner, som skal sammenlægges. Kommuner, der kommer til at udgøre en lille til mellemstor andel af de nye sammenlagte kommuner, har en gennemsnitlig realvækst, der er noget højere end gennemsnittet for alle kommuner. Derudover viser amternes foreløbige budgetter en betydelige variation i realvæksten. Kommuners og amters foreløbige budgetter for 2006 dækker over en real stigning i bruttoanlægsudgifterne og -indtægterne på henholdsvis 0,9 mia. kr. og 1,2 mia. kr. i forhold til 2005. KL-kommunerne budgetterer med en real stigning i bruttoanlægsindtægterne med 1,2 mia. kr. Dette kan understøtte en formodning om kortsigtet adfærd op til reformen. Der budgetteres samlet set med et likviditetsforbrug på 4,1 mia. kr. Heraf budgetterer KL-kommunerne med et forbrug af likvide aktiver på 3,3 mia. kr., mens amterne nedbringer deres likviditet med knap 0,7 mia. kr. Der er tale om et historisk højt likviditetsforbrug, og det er vurderingen, at likviditetstrækket er den primære finansieringskilde til aftaleoverskridelserne. I lyset af de foreløbige budgetter for 2006 har regeringen afholdt møder med de kommunale organisationer. Det er tilkendegivet, at der bør ske en revurdering af budgetterne med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med de aftalte udgiftsniveauer. Regeringen har endvidere præsenteret tiltag møntet på at opnå aftaleoverholdelse og styrke udgiftsstyringen i den kommunale sektor, så der sikres en hensigtsmæssig overgang til en ny kommunal struktur. Tiltagene omfatter en yderligere styrkelse af sammenlægnings- og forberedelsesudvalgenes kompetencer i forhold til de økonomiske dispositioner i 2006 og en fremrykning af fristen for sammenlægnings- og forberedelsesudvalgene behandling af budgetterne for 2006 mv. Endvidere søges tilslutning til at etablere en mulighed for at inddrage eventuel overskudsfinansiering i 2006. Indenrigs- og sundhedsministeren vil i februar 2006 indkalde en opgørelse af vedtagne tillægsbevillinger samt pålæg om nedsættelse af bevillinger for 2006 med henblik på at få fastlagt, i hvilket omfang der er sket en korrektion af budgetterne for 2006.

Udviklingen i udgifts- og skattetryk

Det samlede udgiftstryk skønnes at falde med 2,8 pct. af BNP fra 2001 til 2007, jf. tabel 4.3. Faldet kan primært henføres til et forventet fald i renteudgiftstrykket på 1,8 pct. af BNP, der er afledt af gældsafvikling og lavere rentesatser.

Tabel 4.3 Udgifts- og skattetryk, 2001-2007

	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	Ændr. 2001- 2007
Pct. af BNP
Forbrug	25,7	26,4	26,5	26,6	25,9	25,6	25,4	-0,3
Overførsler	16,5	16,8	17,3	17,2	16,7	16,4	16,3	-0,2
Investeringer	1,9	1,8	1,6	1,8	1,8	1,7	1,7	-0,2
Renteudgifter	4,0	3,8	3,4	3,1	2,7	2,3	2,2	-1,8
Øvrige udgifter	5,3	5,4	5,2	5,2	4,9	5,1	5,0	-0,3
Udgiftstryk1)	53,5	54,2	54,1	53,9	52,0	51,2	50,7	-2,8
Personskatter mv.2)	22,2	22,0	21,7	21,1	21,0	20,8	20,8	-1,3
Arbejdsmarkedsbidrag	4,4	4,5	4,4	4,4	4,4	4,4	4,4	-0,1
Pensionsafkastskat	0,1	0,1	0,4	1,6	1,7	0,5	0,8	0,7
Selskabsskatter	2,8	2,9	2,9	3,2	3,7	3,5	3,1	0,3
Moms	9,6	9,7	9,6	9,8	9,8	9,8	9,8	0,1
Øvrige indirekte skatter	7,8	8,0	7,8	7,9	7,9	7,7	7,5	-0,3
Øvrige skatter	1,7	1,2	1,2	1,2	1,1	1,1	1,1	-0,7
Skattetryk	48,6	48,3	48,1	49,2	49,6	47,8	47,5	-1,1
Renteindtægter	1,8	1,5	1,4	1,5	1,4	1,4	1,3	-0,5
Øvrige indtægter	4,5	4,7	4,6	5,1	4,5	4,5	4,3	-0,2
Told mv. til EU3)	-0,2	-0,1	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	0,0
Indtægtstryk1)	54,7	54,4	54,0	55,6	55,3	53,4	52,8	-1,9

1) Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks nye reviderede opgørelse. Det offentlige forbrug omfatter indtægter fra salg af varer og tjenester samt beregnede udgifter til afskrivninger, og i lyset heraf er det valgt at fastholde den hidtidige opgørelsesform. Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige udgifter omfatter ikke det offentlige varesalg, der er flyttet til indtægtsopgørelsen, ligesom der ikke længere indgår beregnede afskrivninger i de offentlige udgifter og de offentlige indtægter. På den baggrund afviger udgifts- og indtægtstrykket definitorisk fra opgjorte tryk, der er baseret på Danmarks Statistiks opgørelser.
2) Personskatter mv. omfatter kildeskatter, vægtafgift fra husholdninger, arve- og gaveafgift samt andre personlige skatter.
3) Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i indtægtstrykket.

Det offentlige forbrug skønnes isoleret set at bidrage til et fald i udgiftstrykket på 0,7 pct.-enheder fra 2004 til 2005 i lyset af den skønnede realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. samt den forholdsvis kraftige stigning i BNP i 2005. Fra 2005 til 2006 forudsættes forbrugstrykket at falde yderligere med 0,3 pct.-enheder.

Overførslernes bidrag til udgiftstrykket skønnes ligeledes at være faldende i 2005 og 2006 som følge af blandt andet lavere ledighed samt den afdæmpede stigning i satsreguleringsprocenten på 2 pct. om året i 2005 og 2006, der følger af den private lønstigningstakt i 2003 og 2004.

Skattetrykket, opgjort som skatteindtægternes andel af BNP, skønnes at falde med godt 1 pct.-enhed fra 2001 til 2007. Det faldende skattetryk afspejler blandt andet en lempelse af beskatningen som følge af personskattenedsættelserne i Forårspakken samt skattestoppet. Stigningen i indtægterne fra pensionsafkastskatten på 0,7 pct. af BNP fra 2001 til 2007 skal ses i lyset af det meget lave niveau for provenuet i 2001, mens faldet i de øvrige skatter på 0,7 pct. af BNP primært er afledt af, at SP-bidraget fra og med 2002 ikke indgår i skattetrykket som følge af omlægningen til en individuel pensionsopsparing.

Stigningen i skattetrykket fra 2003 til 2005 på 1,5 pct.-enheder skal primært ses i sammenhæng med stigende indtægter fra Nordsø-aktiviteterne og pensionsafkastskatten, der samlet bidrager til en stigning i skattetrykket på ca. 2 pct. af BNP fra 2003 til 2005, jf. Økonomisk Redegørelse, december, 2005. Faldet i skattetrykket fra 2005 til 2007 på 2,1 pct.-enheder kan tilsvarende især henføres til lavere pensionsafkastskat og lavere selskabsskat, herunder i 2007 lavere selskabsskatter fra Nordsø-aktiviteterne i takt med det forudsatte fald i olieprisen.

Det samlede offentlige indtægtstryk skønnes reduceret med knap 2 pct.-enheder fra 2001 til 2007 især som følge af lavere skatte- og renteindtægtstryk.

4.2 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finanspolitikkens umiddelbare påvirkning af den økonomiske aktivitet måles ved den ét-årige finanseffekt. En positiv finanseffekt indikerer, at finanspolitikken medvirker til at øge den økonomiske aktivitet, mens en negativ finanseffekt er udtryk for en finanspolitisk afdæmpning af aktiviteten.

På baggrund af finansloven for 2006 og en forudsætning om kommunal aftaleoverholdelse i 2006 skønnes et omtrent neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken i 2006. Finanseffekten skønnes til -0,1 pct. af BNP i 2006, hvilket er uændret i forhold til augustvurderingen, jf. tabel 4.4.

Tabel 4.4 Finanseffekt, 2000-2006

	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Aktivitetsvirkning, pct. af BNP
Udgifter i alt	-0,1	0,5	0,2	-0,4	0,5	-0,1	-0,1
Indtægter i alt1)	-0,2	-0,2	0,1	0,1	0,4	0,0	0,0
Finanseffekt i alt	-0,3	0,3	0,3	-0,3	0,9	0,0	-0,1
Midlertidig suspension af SP	-	-	-	-	0,1	-	-

1) Den midlertidige pensionsopsparing blev som led i Pinsepakken videreført i form af den særlige pen-sionsopsparing (SP) i 1999. Omlægningen af den særlige pensionsopsparing til en individuel pensionsordning fra og med 2001 påvirker ikke finanseffekten.

Nedjusteringen af realvæksten i det offentlige forbrug fra 0,5 til 0,3 pct. trækker isoleret set i retning af en nedjustering af finanseffekten i 2006 i forhold til augustvurderingen. I modsat retning trækker blandt andet større vækst i de offentlige subsidier samt en række afgiftsnedsættelser på FL06, herunder den gradvise afskaffelse af passagerafgiften.

I 2005 er finanseffekten opjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til augustvurderingen. Det skyldes primært, at realvæksten i det offentlige forbrug er opjusteret fra 0,3 til 0,6 pct., hvilket delvist modsvares af en nedjustering af de offentlige indkomstoverførsler.

Forudsat kommunal aftaleoverholdelse i 2006 vurderes finanspolitikken at være afstemt med konjunkturerne, jf. også Økonomisk Redegørelse, december 2005.

Finanspolitikkens stramhedsgrad i 2007 er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Den konkrete finanspolitiske prioritering vil finde sted i løbet af 2006.

4.3 Strukturel budgetsaldo

Saldoen på de offentlige finanser afhænger af konjunktursituationen. I perioder med høj økonomisk vækst stiger de offentlige indtægter fra skatter og afgifter således relativt meget, mens udgifterne til overførselsindkomster har en tendens til at falde – primært som følge af faldende ledighed. Potentialet for en gunstig udvikling i den offentlige saldo er derfor større i en højkonjunktur med lav ledighed og høj beskæftigelse end i en periode med højere ledighed og lavere beskæftigelse.

Den strukturelle budgetsaldo opgøres som den faktiske offentlige saldo fratrukket det positive eller negative bidrag fra konjunkturerne og angiver dermed stillingen på de offentlige finanser renset for den givne konjunktursituation. Forskellen mellem den faktiske og den strukturelle saldo afhænger af, hvor mange ledige ressourcer der er i økonomien. Den strukturelle budgetsaldo er derfor blandt andet bestemt af finanspolitikkens stramhedsgrad og den skønnede strukturelle ledighed.

Udover bidrag fra konjunkturerne korrigeres der i beregningen af den strukturelle saldo også for indflydelsen af særlige forhold, som ikke er direkte knyttet til kon.junk.turudviklingen, men som kan have betydelig og varierende indflydelse på de offentlige finanser fra år til år. Det drejer sig især om pensionsafkastskatteprovenuet, der afhænger af udviklingen i aktie- og obligationskurserne, hvorfor provenuet kan fluktuere meget kraftigt, selskabsskatteprovenuet, herunder fra Nordsø-aktiviteterne, forskydninger i nettorente.udgifterne samt udviklingen i de offentlige drifts- og kapitaloverførsler.

I lyset af metode- og datarevisionen af de offentlige finanser, herunder navnlig flytningen af ATP-fonden til den private sektor, er det operationelle pejlemærke frem mod 2010 for de offentlige overskud justeret til gennemsnitlige årlige overskud på den strukturelle budgetsaldo på ½-1½ pct. af BNP.

Overskuddet på den strukturelle budgetsaldo skønnes at udgøre godt 1¼ pct. af BNP i gennemsnit om året i 2004-2006 inklusive et bidrag på 0,3 pct. af BNP, som følger af suspensionen af SP-indbetalingerne, jf. figur 4.2. Eksklusive bidraget fra suspensionen af SP-indbetalingerne skønnes overskuddet på struktursaldoen til ca. 1 pct. af BNP om året i 2004-2006, hvilket ligger ca. midt i det forudsatte målinverval.

Figur 4.2 Faktisk og strukturel budgetsaldo, 1990-2006

I 2004-2006 skønnes overskuddet på den strukturelle saldo at være lavere end overskuddet på den faktiske saldo. Det skyldes de ekstraordinært store provenuer fra pensionsafkastskatten i 2004 og 2005 og fra selskabsskatten i 2005 og 2006. Dertil kommer, at den gunstige konjunkturudvikling i 2005 og 2006 forventes at bidrage til en større faktisk saldo.

Fra 2002 til 2006 skønnes en forøgelse af den strukturelle saldo på knap 1 pct.-enhed af BNP, der primært kan henføres til faldende nettorenteudgifter, jf. tabel 4.5.

Tabel 4.5 Den strukturelle budgetsaldo, 2002-2006

	Strukturel saldo		Ændring som følge af
	Niveau	Årlig ændr.	Finans- politik1)	Struk- turel ledig- hed2)	Arbejds- udbud3)	Netto- rente- udgifter	Speciel- le pos- ter4)	Efter- spørg- sel5)	Andet/ residual
Pct. af BNP
2002	0,4	-	-	-	-	-	-	-	-
2003	0,7	0,3	0,2	-0,1	-0,3	0,3	0,2	0,1	-0,1
2004	0,8	0,1	-0,9	0,0	0,1	0,2	0,1	0,4	0,2
2005	1,6	0,8	0,1	0,0	0,1	0,2	0,1	0,2	0,1
2006	1,3	-0,3	0,1	0,0	-0,1	0,2	0,0	0,0	-0,5
I alt	-	0,9	-0,5	-0,1	-0,2	0,9	0,4	0,7	-0,3

Anm.: Metoden til beregningen af den strukturelle saldo er som udgangspunkt baseret på den metode, der anvendes af OECD.
1) Bidraget fra finanspolitikken, der er baseret på en ADAM beregning, kan som følge af metodeforskelle afvige fra de direkte provenuer, der anvendes til beregningen af finanseffekten. Personskatteprovenuvirkningen af den midlertidige suspension af SP-indbetalingerne i 2004-2006 er medregnet i bidraget fra finanspolitikken.
2) Den strukturelle ledighed angiver det ledighedsniveau, som er foreneligt med en langsigtsholdbar inflation.
3) Til grund for beregningen ligger arbejdsudbuddet målt i timer.
4) Specielle poster indeholder blandt andet drifts- og kapitaloverførsler, overskud af offentlig virksomhed, indtægter fra Nordsø-aktiviteterne, skatteværdien af nettopensionsindbetalinger samt indførelsen af det midlertidige pensionsbidrag i 1998, videreførelsen heraf i form af den særlige pensionsopsparing samt omlægningen af den særlige pensionsopsparing til en individuel pensionsordning fra og med 2001.
5) Strukturelle virkninger for de offentlige finanser af ændringer i efterspørgselssammensætningen, der navnlig følger af forskelle i den indirekte beskatning.

Efterspørgselssammensætningen bidrager ligeledes til en forbedring af den strukturelle saldo siden 2002. En relativ kraftig vækst i privatforbruget i forhold til BNP-væksten har således bidraget til en forøgelse af den strukturelle saldo gennem en større vækst i det indirekte skatteprovenu. I forhold til andre BNP-komponenter er afgiftsindholdet i privatforbruget således højt, og relativ større vækst i privatforbruget vil derfor trække i retning af en højere strukturel saldo.

Finanspolitikken, navnlig i 2004, samt arbejdsudbuddet bidrager omvendt til en reduktion af det strukturelle overskud i perioden.