Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
Tilfredse forældre uanset tilbud
Uanset hvilket dagpasningstilbud forældrene bruger viser landsundersøgelsen en meget stor tilfredshed blandt forældrene. I såvel dagpleje, vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er 9 ud af 10 forældre enten tilfredse eller meget tilfredse med servicen.
Forældre med små børn er mest tilfredse
Der er en tendens til, at tilfredsheden er størst blandt forældre med helt små børn. Forældrenes gennemsnitlige tilfredshed er således størst for dagpleje og den integrerede institution, 0-2 år.
Tabel 2: Tilfredsheden med dagpasningstilbud
|
Gennemsnitlig tilfredshed |
Andel af positive besvarelser (pct.) |
Antal besvarelser |
| Dagpleje |
4,43 |
92,6 |
527 |
| Vuggestue |
4,30 |
88,7 |
283 |
| Integreret institution, 0-2 år |
4,44 |
93,1 |
130 |
| Integreret institution, 3-5 år |
4,30 |
86,2 |
270 |
| Børnehave |
4,26 |
88,4 |
1.364 |
Forældrene er lige så tilfredse med den integrerede institution for de 0-2- årige, som de er med dagplejen. Tilfredsheden med vuggestuer er dog lidt mindre.
Dagpleje – trivsel og god forældrekontakt
Dagplejen scorer højt på de forhold, der direkte vedrører den enkelte dagpleje (jf. de blå søjler i figur 9). Især er forældrene tilfredse med dagplejerens evne til at skabe trivsel og den daglige kontakt med forældrene. På disse kvalitetsindikatorer scorer dagplejen generelt højere end daginstitutionernes tilbud til små børn.
Figur 9: Tilfredshed med dagplejen opdelt på kvalitetsindikatorer
Note: De grønne søjler gælder forhold ved den kommunale administration af serviceydelsen, mens de blå søjler gælder forhold ved den kommunale institution.
Institutionstilbud til de mindste børn – trivsel og engagement
Vuggestuen og den integrerede institution, 0-2 år kan sammenlignes med dagplejen, da der er tale om tilbud til børn i samme aldersgruppe.
Forældrenes tilfredshed med de faglige og sociale forhold er en smule mindre for institutionstilbuddene end for dagplejen. Tilfredsheden med de fysiske rammer i institutionstilbuddene – rengøring, udendørsfaciliteter og indendørsfaciliteter – er mærkbart mindre end for dagplejen. Tilfredsheden med åbningstiderne i institutionstilbuddene er derimod lidt større end for dagplejen.
Figur 10: Tilfredshed med vuggestuen og den integrerede institution, 0-2 år opdelt på kvalitetsindikatorer
Note: De grønne søjler gælder forhold ved den kommunale administration af serviceydelsen, mens de blå søjler gælder forhold ved den kommunale institution.
Trivsel betyder mest for forældrenes tilfredshed med daginstitutionen
Forældrenes tilfredshed med daginstitutionen samler sig i to forskellige grupper.Den ene gruppe vedrører de faglige og sociale kvalitetsaspekter, dvs. den pædagogiskeindsats, pædagogernes engagement i hverdagen, børnenes trivsel m.v.Hvis forældrene har stor tilfredshed på en af disse indikatorer vil de fleste ogsåhave stor tilfredshed på de andre indikatorer. Den anden gruppe vedrører defysiske rammer for institutionen, dvs. indendørsfaciliteter, udendørsfaciliteter,indeklima og rengøring.
Det viser sig, at det overvejende er de faglige og sociale forhold, der har betydningfor forældrenes tilfredshed. De faglige og sociale forhold betyder 7 gangeså meget som de fysiske rammer for den samlede tilfredshed.
Figur 11: Kvalitetsindikatorer med betydning for den samlede tilfredshed med daginstitutionen, standardiserede betakoefficienter
Dyr er ikke altid bedst
Det generelle billede er, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem udgiftsniveau og tilfredshed – heller ikke selvom enhedsudgiften i de dyreste kommuner faktisk er over 50 pct. større end i de billigste.
Tabel 3: Samlet tilfredshed med daginstitutionen opgjort efter udgiftsniveau
| Bruttodriftsudgifter pr. indskreven 0-5-årig (kr.) |
Gennemsnitlig tilfredshed |
Andel af positive besvarelser (pct.) |
Antal besvarelser |
| <49.999 |
4,27 |
88,1 |
428 |
| 50-59.999 |
4,23 |
88,9 |
379 |
| 60-69.999 |
4,27 |
87,9 |
667 |
| 70-79.999 |
4,26 |
86,7 |
285 |
| 80-89.999 |
4,31 |
93,2 |
176 |
| 90.000+ |
4,27 |
86,7 |
203 |
Det viser sig endvidere, at normeringen hverken har betydning for den samlede tilfredshed med daginstitutionen eller for tilfredsheden med den tid, der er til det enkelte barn.
Få forældre overvejer at skifte dagpasningstilbud
Kun få forældre overvejer at skifte dagpasningstilbud. De fleste forældre udnytter altså kun det frie valg i forbindelse med det første valg af dagpasning. Resultatet er ikke overraskende set i lyset af den generelt store tilfredshed med dagpasningen.
Figur 12: Forældre, der overvejer at skifte dagpasningstilbud
Blandt de forældre, der overvejer at skifte institution, overvejer 65 pct. at skifte til en daginstitution, mens 8 pct. overvejer at skifte til en dagpleje.
Boks 4: Muligheder for frit valg på børnepasningsområdet
Børnefamilier har i dag muligheder for frit valg på en række områder:
Tilskud til pasning af egne børn. Fra den 1. juli 2002 har den enkelte kommune haft mulighed for at give forældre tilskud til pasning af egne børn. På den måde kan forældrene frit vælge, om børnene skal passes hjemme eller i en institution.
Mulighed for madordninger. Den 1. juli 2003 blev der åbnet mulighed for, at kommunerne kan tilbyde forældrebetalte madordninger i dagtilbuddene.
Ret til privat pasning. Fra den 1. august 2003 har forældre haft ret til et økonomisk tilskud til en privat børnepasser eller til at benytte en privat pasningsordning i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Frit valg af dagtilbud over kommunegrænser. Fra den 1. januar 2004 har forældrene både kunnet skrive deres børn op til dagtilbud i deres egen kommune og i andre kommuner. Det betyder, at børnene for eksempel kan blive passet tættere på forældrenes arbejdsplads.
Landsdækkende pasningsgaranti. Kommuner uden pasningsgaranti forpligtes til senest den 1. juli 2005 at tilbyde pasningsgaranti til alle børn i aldersgruppen fra 9 måneder og indtil skolestart. Endvidere forpligtes kommunerne til senest den 1. juli 2006 at tilbyde pasningsgaranti til alle børn i aldersgruppen 26 uger og indtil barnets skolestart.
Private leverandører af dagtilbud. Private leverandører af dagtilbud vil fra den 1. oktober 2005 få lettere adgang til at oprette daginstitutioner, hvis de lever op til de kvalitetskrav, der stilles til dagtilbud.
Den pædagogiske indsats og børnenes trivsel er vigtigste årsager til overvejelser om institutionsskifte
De hyppigst angivne begrundelser for at overveje at skifte pasningstilbud er den pædagogiske indsats (37 pct.) og manglende trivsel i dagpasningen (22 pct.). Igen viser det sig, at det er kerneydelsen – pasningen af det enkelte barn – der er vigtigst.
Kun ganske få angiver den etniske eller sociale sammensætning i dagpasningen (4 pct.) eller ideologiske eller religiøse årsager (2 pct.) som forklaring.
Brugerne lægger stor vægt på det frie valg på dagpasningsområdet
Muligheden for at vælge mellem daginstitutioner vurderes som enten vigtig eller meget vigtigt af stort set samtlige forældre (96 pct.). Det samme gælder muligheden for at vælge mellem daginstitution og dagpleje (92 pct.).
Blandt forældre i de kommuner, der har en valgmulighed mellem daginstitution og dagpleje, er der flere, der finder valgmuligheden meget vigtig (64 pct.) i forhold til de forældre, som i deres kommune kun har mulighed for at vælge dagpleje (51 pct.).
Forældre har siden 2003 haft ret til privat pasning[11]. De fleste forældre lægger vægt på, at de frit kan vælge mellem offentlig og privat børnepasning. Det bliver dog ikke vurderet som så vigtigt, som de to andre valg.
For alle tre spørgsmål gælder, at det særligt er forældre, der overvejer at skifte institutionsplads, der lægger vægt på muligheden for at vælge.
Tabel 4: Frit valg på dagpasningsområdet. Hvor vigtigt er det på en skala fra 1-5?
|
Gennemsnitlig vigtighed |
Andel af positive besvarelser (pct.) |
Antal besvarelser |
| At forældre frit kan vælge mellem daginstitution og dagpleje |
4,51 |
92,1 |
2.611 |
| At forældre frit kan vælge mellem offentlig børnepasning og privat børnepasning med tilskud |
4,06 |
75,8 |
2.575 |
| At forældre frit kan vælge mellem forskellige daginstitutioner |
4,60 |
95,7 |
2.625 |
De brugere, som aktivt har valgt dagpleje er mere tilfredse
I mange kommuner har brugerne ikke mulighed for at vælge vuggestue eller integreret institution for de helt små børn (0-2 år). I 155 – overvejende mindre - kommuner er dagplejen den eneste valgmulighed. Der er en svag tendens til, at tilfredsheden med dagplejen er størst i de kommuner, hvor dagplejen er et aktivt valg (56 pct. meget tilfredse) i forhold til de kommuner, hvor dagplejen er det eneste tilbud (49 pct. meget tilfredse)[12].
Mulighed for at købe sig til ekstra ydelser – delte holdninger blandt brugerne
Der er delte holdninger blandt brugerne, når det gælder muligheden for at tilkøbe ekstra ydelser i forbindelse med dagpasningen. Kun 32 pct. er positive over for, at det skal være muligt at købe sig til ekstra ydelser som f.eks. tøjvask, indkøb og madpakker. Brugernes skepsis kan skyldes, at hverken tøjvask eller indkøb er en del af en daginstitutions kerneydelser.
Forældres ønske til dagpasning imødekommes i vidt omfang
78 pct. af forældre med børn i daginstitution har fået plads i den institution, der var deres 1. prioritet, 11 pct. har fået deres 2. prioritet og 6 pct. har fået deres 3. prioritet eller lavere. 80 pct. af de forældre, der ikke fik deres 1. prioritet imødekommet, angiver at de i stedet havde foretrukket plads i en anden daginstitution.
Figur 13: Forældre med børn i daginstitution, der har fået deres 1. prioritet, 2. prioritet eller 3. prioritet
For dagplejen har 3 ud af 5 forældre fået deres 1. prioritet, mens 7 pct. havde fået 3. prioritet eller lavere. Blandt de brugere, der ikke fik deres ønske imødekommet, angiver 42 pct., at de i stedet havde ønsket en plads i en daginstitution.
Forældre, hvis ønsker imødekommes er mere tilfredse
Forældre er mere tilfredse med daginstitutionen, hvis de har fået opfyldt deres 1. prioritet ved valg af institution. Den generelt store tilfredshed med daginstitutionerne kan ses i sammenhæng med, at langt størstedelen af forældrene faktisk har fået deres 1. prioritet (se figur 13).
Tabel 5: Samlet tilfredshed med daginstitutionen blandt forældre der har fået opfyldt henholdsvis 1. prioritet, 2. prioritet og 3. prioritet
|
Forældre hvis børn bliver passet i den daginstitution, der var deres |
|
1. prioritet |
2. prioritet |
3. prioritet |
| Samlet tilfredshed med daginstitutionen |
4,35 |
4,00 |
3,90 |
Fodnoter
[11] Se boks 4 for mere information herom.
[12] Se Danmarks Statistik – www.dst.dk - for oplysninger om, hvilke kommuner, der har et institutionstilbud til de små børn (0-2 år).
