Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.
5.1 Folkeskoler og frie grundskoler
Stor tilfredshed med de danske skoler
Undersøgelsen viser en stor forældretilfredshed med de danske skoler, uanset om forældrene har et barn i en folkeskole eller en fri grundskole.
I 4 ud af 5 tilfælde er forældre med et barn i folkeskole eller fri grundskole således enten tilfredse eller meget tilfredse med skolernes service.
Større tilfredshed med frie grundskoler end med folkeskoler
Forældre med et barn i en fri grundskole er generelt mere tilfredse med skolen end forældre med et barn i en folkeskole. På en skala fra 1 til 5 er den gennemsnitlige tilfredshed for forældre med et barn i en folkeskole 3,95, mens den er 4,50 for forældre med et barn i en fri grundskole.
Andelen af meget tilfredse forældre er over dobbelt så stor blandt forældre med et barn i en fri grundskole set i forhold til gruppen af forældre med et barn i en folkeskole (henholdsvis 59 pct. og 24 pct.).
Figur 14: Samlet tilfredshed med folkeskolen
Figur 15: Samlet tilfredshed med de frie grundskoler
Jo yngre børn, jo mere tilfredse forældre
Forældrenes samlede tilfredshed med skolen er større jo yngre deres barn er. Således er tilfredsheden større blandt de forældre, der har et barn i 0.-4. klasse end blandt de forældre, der har et barn i 5.-10. klasse.
Størst tilfredshed med barnets trivsel – mindst tilfredshed med kommunernes information
Både de forældre, der har et barn i en folkeskole og de forældre, der har et barn i en fri grundskole er mest tilfredse med deres barns trivsel i skolen. Omvendt udtrykker forældrene mindst tilfredshed med kommunens evne til at give information om folkeskolerne i kommunen.
Figur 16: Tilfredsheden med folkeskolen opgjort på kvalitetsindikatorer
Note: De grønne søjler gælder forhold ved den kommunale administration af serviceydelsen, mens de blå søjler gælder forhold ved den kommunale institution.
Figur 17: Tilfredshed med fri grundskoler opgjort på kvalitetsindikatorer
Note: De grønne søjler gælder forhold ved den kommunale administration af serviceydelsen, mens de blå søjler gælder forhold ved den kommunale institution.
Sammenholdes figur 16 og 17 ses det, at tilfredsheden med alle de kvalitetsindikatorer, der handler om forhold ved den kommunale institution (jf. de blå søjler), generelt er højere for de private skoler end for folkeskolen.
Tilfredshed med faglighed og pædagogik – uanset skoletype
Forældre, der har et barn i en folkeskole er generelt set tilfredse med de kvalitetsindikatorer, der vedrører lærernes faglige niveau og pædagogiske evner samt barnets faglige udbytte af undervisningen. De er mindre tilfredse med folkeskolens indendørs og udendørs faciliteter samt med deres mulighed for at påvirke undervisningens indhold.
Forældre med et barn i en fri grundskole, er ligesom forældre med et barn i en folkeskole, tilfredse med barnets faglige udbytte af undervisningen og lærernes pædagogiske evner. Desuden er disse forældre i høj grad tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem samt skolens lydhørhed overfor for deres synspunkter. Forældre med et barn i en fri grundskole er derimod mindre tilfredse med muligheden for at vælge mellem forskellige folkeskoler og trafiksikkerheden mellem skole og hjem.
Folkeskolens sociale og faglige forhold betyder mest
Kvalitetsindikatorerne på skoleområdet samler sig i to grupper. Den første gruppe vedrører det sociale og faglige forhold i folkeskolen, mens den anden gruppe relaterer sig til de fysiske rammer i folkeskolen.
Sammenholdes de to grupper af kvalitetsindikatorer med forældrenes samlede tilfredshed med deres barns skole viser det sig, at forældrenes samlede tilfredshed altovervejende afhænger af folkeskolens sociale og faglige forhold. Forældrenes samlede tilfredshed afhænger derimod kun i ringe grad af forældrenes tilfredshed med skolens fysiske rammer.
Gruppen af kvalitetsindikatorer, der relaterer sig til skolens sociale og faglige forhold betyder 9 gange så meget som de fysiske rammer for forældrenes samlede tilfredshed med folkeskolen.
Dette understreges af, at de 5 kvalitetsindikatorer, der har størst betydning for forældrenes samlede tilfredshed vedrører folkeskolens sociale og faglige forhold:
1) barnets faglige udbytte,
2) skolens evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder,
3) samarbejde mellem skole og hjem,
4) barnets trivsel og
5) lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen.
Figur 18: Kvalitetsindikatorer med betydning for forældrenes samlede tilfredshed med folkeskolen, standardiserede beta-koefficienter
Dyre folkeskoler er ingen garanti for større tilfredshed
Selvom der er store forskelle i kommunernes udgifter til folkeskolen, er der ikke en direkte sammenhæng mellem folkeskolernes udgiftsniveau pr. elev og forældrenes samlede tilfredshed med folkeskolen. Dyre folkeskoler betyder altså ikke nødvendigvis mere tilfredse forældre.
Tabel 6: Samlet tilfredshed med folkeskolen opgjort efter udgiftsniveau
| Nettodriftsudgift pr. folkeskoleelev (kr.) |
Gennemsnitlig tilfredshed |
Andel af positive besvarelser (pct.) |
Antal besvarelser |
| <49.999 |
4,00 |
83,7 |
98 |
| 50-53.999 |
3,86 |
79,9 |
188 |
| 54-57.999 |
3,95 |
80,8 |
239 |
| 58-61.999 |
4,03 |
81,4 |
198 |
| 62-65.999 |
3,97 |
82,3 |
79 |
| 66-69.999 |
3,79 |
71,7 |
39 |
| 70.000+ |
3,92 |
77,9 |
86 |
Der er heller ingen sammenhæng mellem antallet af elever pr. lærer og henholdsvis den samlede tilfredshed med skolen og tilfredsheden med den tid, der er til det enkelte barn.
Boks 5: Muligheder for frit valg på skoleområdet
Der eksisterer i dag en række muligheder for frit valg på skoleområdet. Fra 1. august 2005 udvides mulighederne for frit skolevalg indenfor og på tværs af kommunegrænserne desuden med en ny lovgivning.
Frit valg af folkeskole inden for kommunen efter gældende lovgivning – indtil 1. august 2005. Forældrene har ret til at få deres barn optaget i en anden skole end distriktsskolen, hvis den søgte skole erklærer sig villig til at modtage eleven, og hvis det kan ske inden for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Dette krav gælder også ved skoleskifte. De enkelte kommunalbestyrelser kan efter folkeskolelovens bestemmelser endvidere beslutte, at der skal være frit valg blandt enkelte eller alle kommunens folkeskoler.
Frit valg af folkeskole over kommunegrænser – indtil 1. august 2005. Forældre kan i dag søge om at få deres barn optaget i en folkeskole i en anden kommune end i bopælskommunen. Det er imidlertid en forudsætning, at der indgås en frivillig aftale mellem de pågældende kommuner. Skolekommunen har i sådanne tilfælde mulighed for at opkræve refusion fra bopælskommunen for eleven. Det er dog stadig en forudsætning, at den ønskede skole erklærer sig villig til at optage eleven, og at det kan ske inden for kommunens overordnede økonomiske retningslinier.
Frit valg af folkeskole - efter 1. august 2005. Fra 1. august 2005 får forældre ret til frit at vælge, om deres barn skal optages i en folkeskole i deres bopælskommune eller i en anden kommune, hvis der er plads i den pågældende skole. Den ønskede skole skal ikke længere erklære sig villig til at optage barnet. Der kan alene gives afslag på optagelse, hvis kommunalbestyrelsens rammer for skolens kapacitet umuliggør optagelse.
Få forældre overvejer for alvor at skifte skole
Godt 1/3 af forældre med et barn i en folkeskole eller fri grundskole overvejer i en eller anden grad at flytte deres barn til en anden skole. Heraf overvejer 7 pct. i høj grad et skoleskifte.
Figur 19: Forældre, der overvejer et skoleskifte
De forældre, der overvejer et skoleskifte er generelt mindre tilfredse med deres barns skole end tilfældet er for gruppen af forældre, der ikke overvejer et skoleskifte.
Frie grundskoler – et alternativ til folkeskolerne
De forældre, der overvejer at flytte deres barn til en anden skole, er typisk forældre, hvis barn går i en folkeskole. 2 ud af 5 forældre, hvis barn går i en folkeskole, overvejer at skifte skole, mens kun 1 ud af 7 forældre med et barn i en fri grundskole overvejer at flytte deres barn til en anden skole.
Størstedelen af de forældre, som har et barn i en folkeskole og som overvejer at flytte deres barn til en anden skole, overvejer at flytte deres barn til en fri grundskole (80 pct.). 21 pct. af forældrene med et barn i en folkeskole overvejer at flytte deres barn til en anden folkeskole.
De forældre, der har et barn i en fri grundskole og som overvejer et skoleskifte, overvejer næsten ligeligt en fri grundskole (58 pct.) og en folkeskole (42 pct.).
Hvorfor overvejelser om skoleskifte og hvorfor skoleskifte?
De forældre, der overvejer at skifte skole, angiver et lavt fagligt niveau i klassen som hovedårsagen til deres overvejelser. Mange forældre peger dog også på, at manglende trivsel og disciplin i klassen danner grobund for deres overvejelser om et skoleskifte.
De forældre, der har flyttet deres barn til en fri grundskole, peger på en række personlige grunde hertil. Over halvdelen af forældrene (55 pct.) nævner, at andre forhold er årsager til deres skoleskifte. Barnets manglende trivsel og et utilfredsstillende fagligt niveau i klassen har også spillet en rolle hos de forældre, der har skiftet deres barn til en anden skole.
Figur 20: Årsager til forældrenes overvejelser om et skoleskifte og årsager til et skoleskifte
Note: Brugerne er blevet bedt om ikke at medtage årsager, der skyldes flytning af bopæl eller naturlige skift som for eksempel skift til en centralskole med overbygning.
Både forældre, der overvejer et skoleskifte, og forældre, der har skiftet skole, tillægger skolens etniske eller sociale sammensætning en mindre betydning. Ligeledes er skolens etiske, sociale, ideologiske og/eller religiøse forskelligheder kun i få tilfælde årsager til et skoleskifte eller til overvejelser herom.
Stor vægt på det frie valg Det frie valg på skoleområdet er generelt set vigtigt for forældrene. Muligheden for at vælge mellem forskellige folkeskoler i kommunen vurderes som enten vigtigt eller meget vigtigt af langt de fleste forældre (86 pct.).
Det samme gælder muligheden for at vælge mellem forskellige typer af skoler (90 pct.). Forældrene synes det er vigtigere at kunne vælge mellem forskellige typer af skoler end at kunne vælge frit mellem folkeskoler i kommunen.
Tabel 7: Vigtigheden af det frie valg på skoleområdet
|
Gennemsnitlig vigtighed |
Andel af positive besvarelser (pct.) |
Antal besvarelser |
| At forældre kan vælge frit mellem folkeskoler i kommunen |
4,26 |
85,8 |
1.046 |
| At forældre frit kan vælge mellem forskellige typer af skoler (folkeskole eller fri grundskole) |
4,37 |
89,7 |
1.068 |
5.2 Fritidsordninger
Bred opbakning til fritidsordninger
Mere end 3 ud af 4 forældre hvis barn går i en fritidsordning (skolefritidsordning/SFO, fritidshjem eller fritidsklub) er enten tilfredse eller meget tilfredse med fritidsordningen (79 pct.).
Figur 21: Samlet tilfredshed med fritidsordninger
Forældrenes generelle tilfredshed med fritidsordningerne er således på det samme høje niveau som forældrenes samlede tilfredshed med skolerne under et (81 pct.).
Stor tilfredshed med kapaciteten
Forældre med et barn i en fritidsordning er mest tilfredse med ventetiden på en plads i en fritidsordning. Tilfredsheden med ventetiden tyder på, at kapaciteten på området for fritidsordninger er tilfredsstillende.
Forældrene udtrykker også en stor tilfredshed med kvaliteten af pasningen i fritidsordningen. Særligt er forældrene tilfredse med de aktiviteter, der afholdes i fritidsordningen og fritidsordningernes evne til at skabe trivsel for børnene.
Figur 22: Tilfredshed med fritidsordninger opdelt efter kvalitetsindikatorer
Note: De grønne søjler gælder forhold ved den kommunale administration af serviceydelsen, mens de blå søjler gælder forhold ved den kommunale institution.
Flere valgmuligheder og information herom efterlyses
Forældre med et barn i en fritidsordning efterlyser bedre muligheder for frit at vælge mellem fritidsordninger i kommunen.
Forældrene ønsker også flere og mere fyldestgørende informationer om de forskellige fritidsordninger i kommunen.
Trivsel og aktiviteter har en særlig betydning Fritidsordningens evne til at skabe trivsel for børnene har den største betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Også fritidsordningens aktiviteter for børnene betyder forholdsvis meget for forældrenes samlede tilfredshed.
Størrelsen af forældrebetalingen i fritidsordningen har den mindste effekt på forældrenes samlede tilfredshed. Forældrene værdsætter barnets trivsel knap 7 gange så meget som størrelsen af forældrebetaling og fritidsordningens aktiviteter betyder knap 5 gange så meget som spørgsmålet om forældrebetalingens omfang.
Figur 23: Kvalitetsindikatorer med betydning for forældrenes samlede tilfredshed med fritidsordningerne, standardiserede beta-koefficienter
