1. Sammenfatning

1.1 Indledning

Med afsæt i pæn international vækst og fortsat kraftig fremgang i den private indenlandske efterspørgsel forventes BNP at vokse med 2,4 pct. om året i 2005 og 2006. Fremgangen i 2004 og 2005 trækkes i høj grad af det private forbrug, der vokser markant som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af 2004 og Forårspakken, den lave rente og de stærkt stigende priser på ejerboliger.

Den finanspolitiske lempelse i 2004 har dermed bidraget til at vende konjunkturudviklingen. Der er fortsat udsigt til, at væksten i 2005 og 2006 i stigende grad trækkes af private investeringer og eksport, mens opgangen i privatforbruget gradvis bliver mere afdæmpet. Som tidligere påregnet, virker den planlagte finanspolitik stort set neutralt i både 2005 og 2006.

Opsvinget kan dermed fremstå mere balanceret, og det er måske en anelse kraftigere frem mod 2006 end tidligere ventet.

Væksten i årene 2004-2006 under ét skønnes at udgøre ca. 2¼ pct. i gennemsnit, hvilket er betydelig højere end den ret lave vækst på gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år i 2001-2003.

Figur 1.1a Ledigheden	Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Samlet set er dansk økonomi dermed inde i en positiv udvikling med god vækst i produktionen, fald i ledigheden, afdæmpet inflation og overskud på såvel de offentlige finanser som betalingsbalancen.

Faldet i ledigheden har udgjort næsten 25.000 personer siden december 2003. Ledighedsfaldet ventes at fortsætte i år og ind i 2006, jf. figur 1.1a. I 2006 skønnes ledigheden således at nå ned på 147.000 personer eller 5,1 pct. af arbejdsstyrken. Når antallet af aktiverede under arbejdsformidlingen medregnes, kan ledigheden dermed nå ned på samme rekordlave niveau, som i slutningen af 2001.

Væksten i produktionen skønnes at føre til en stigning i beskæftigelsen på lidt flere end 30.000 personer (godt 1 pct.) frem til 2006, jf. figur 1.2b.

Det højere aktivitetsniveau og den faldende ledighed bidrager til at styrke de offentlige finanser, jf. figur 1.1b. Samlet skønnes overskuddet at stige fra 1,1 pct. af BNP i 2004 til henholdsvis 2,5 og 1,9 pct. af BNP i 2005 og 2006. ^[1]

De ventede store overskud i 2005 og 2006 er påvirket af særlige forhold, ikke mindst et usædvanligt højt niveau for pensionsafkastskatten i 2005, høje indtægter fra Nordsøen som følge af et forudsat højt niveau for oliepriserne og et større umiddelbart skattegrundlag som følge af suspensionen af SP-bidragene. Navnlig pensionsafkastskatten kan udvise store udsving fra år til år og er meget følsom over for bevægelser på de finansielle markeder.

Figur 1.2a Real BNP-vækst	Figur 1.2b Stigning i beskæftigelsen

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Korrigeret for konjunkturbetingede bevægelser og andre midlertidige forhold viser den (strukturelle) offentlige saldo et overskud på i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 og 2006, jf. figur 1.1b. Det er stort set uændret i forhold til vurderingen i maj og netop i overensstemmelse med de mellemfristede mål frem til 2010. Gældsafviklingen følger ligeledes 2010-planen.

Navnlig som følge af den stærke indenlandske efterspørgsel ventes overskuddet på handelsbalancen reduceret med 1½-2 pct. af BNP i perioden fra 2003 til 2006. Overskuddet på handels- og betalingsbalance fremstår imidlertid forholdsvis robust, og der har været plads til fremgang i forbruget, uden at det har medført eksterne balanceproblemer. ^[2]

Oliepriserne er steget til et forholdsvis højt niveau og vil medføre opadgående inflation og en vis afdæmpning af væksten i husholdningernes realindkomster. Det dæmper isoleret set væksten i forbruget, men virkningen bliver mere end opvejet af lavere renter, kraftigere vækst i huspriserne, og at suspensionen af indbetalingerne til SP er besluttet videreført i 2006 og 2007.

Ledigheden steg under afmatningen, men ved indgangen til 2004 var ledighedsniveauet fortsat lavt i historisk perspektiv. Den ventede fremgang i beskæftigelsen kan på den baggrund indebære tiltagende kapacitetspres i prognoseperioden. Ledigheden skønnes således i 2006 at bevæge sig under det beregnede strukturelle niveau, hvilket indebærer risiko for knaphedsbetingede lønstigninger.

Tabel 1.1 Ændringer for udvalgte nøgletal

	2004		2005		2006
	Maj	Aug.	Maj	Aug.	Maj	Aug.
Realvækst, pct. 1)
BNP	2,4	2,0	2,4	2,4	2,2	2,4
Privat forbrug	4,3	3,9	3,7	3,6	2,3	2,5
Offentligt forbrug	0,7	2,02	0,6	0,3	0,5	0,5
Eksportmarkedsvækst	7,5	7,5	6,5	6,1	6,8	6,5
Pct. af BNP
Offentligt overskud, tidligere NR	2,3	-	2,6	-	2,3	-
Do., nyt nationalregnskab3)	1,2	1,1	1,7	2,5	1,0	1,9
Betalingsbalanceoverskud	2,5	2,5	2,1	2,4	2,5	2,4
1.000 personer
Ledighed	176		158	158	147	147
Stigning, pct.
Kontantpris på enfamiliehuse	7,9	9,1	9,0	13,0	6,0	7,0
Forbrugerprisindeks	1,2		1,5	1,7	1,9	2,1
Timefortjeneste, privat sektor	2,8		3,1	3,2	3,7	3,7
Rente, 10-årige statsobl., pct.	4,3		3,8	3,5	4,4	3,9
Oliepris, $ pr. td.	38,2		50,5	53,5	50,5	58,5
Dollarkurs, kr. pr. $	6,0		5,7	6,0	5,8	6,2
Oliepris, kr. pr. td.	228,9		289,9	320,5	290,9	361,2

På boligmarkedet er der aktuelt et synligt pres med høj boligefterspørgsel og kraftigt stigende kontantpriser, lav ledighed i byggefagene og mangel på arbejdskraft, som er lige så udtalt som i 1998. Den ventede, moderate stigning i de korte renter i euroområdet i anden halvdel af 2006 vil virke dæmpende på den økonomiske aktivitet og på boligpriserne og forventes at bidrage til et balanceret forløb.

Der er ikke konjunkturmæssig begrundelse for at afvige fra de mellemfristede finanspolitiske mål. Finanspolitikken for 2006 er fastlagt i overensstemmelse med sigtepunkterne i 2010-planen om afdæmpet udgiftsvækst og fortsat gældsnedbringelse og er omtrent neutral i forhold til den økonomiske aktivitet. Det indebærer blandt andet, at de ekstraordinære offentlige indtægter i 2005 og 2006 går til gældsnedbringelse.

1.2 Den internationale økonomi

Den globale vækst er høj i disse år. Således skønnes den globale BNP-vækst at blive omkring 4 pct. i både 2005 og 2006 efter den rekordstore vækst på 5,2 pct. i 2004.

Det globale vækstskøn er nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i 2005 og 0,2 pct.-enheder i 2006 ^[3], hvilket blandt andet skal ses på baggrund af højere oliepris, som er påvirket af den fortsat uafklarede situation i Irak og det øvrige Mellemøsten samt formentlig også terrortruslen. Det er ikke mindst USA og Kina, der holder væksten oppe, og for disse lande og Japan er vækstudsigterne stort set uændrede eller svagt styrket.

Afsætningsmulighederne for den danske eksport er påvirket af, at vækstudsigterne for EU-lande som Sverige, Storbritannien, Frankrig og Italien ser svagere ud end ventet, navnlig i 2005.

Figur 1.3a BNP-vækst i USA og EU15	Figur 1.3b Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet

Kilde: Ecowin og egne skøn.

Skønnet for BNP-væksten i EU15 er justeret ned med 0,4 og 0,2 pct.-enheder i henholdsvis 2005 og 2006, således at der regnes med en vækst på 1,5 pct. i 2005 og 2,0 pct. i 2006, jf. figur 1.3a.

Som følge af navnlig nedjusteringen af væksten i EU15 er markedsvæksten for den danske eksport sat ned med 0,4 og 0,3 pct.-enheder i henholdsvis 2005 og 2006. Dermed skønnes markedsvæksten at udgøre 6,1 pct. i 2005 og 6,5 pct. i 2006 mod 7,5 pct. i 2004. Selv om der er sket en nedjustering af markedsvæksten for 2005 og 2006, og opgangen er mindre end i 2004, er der tale om en markant forbedring af de danske eksportmuligheder i forhold til 2001-2003, hvor den gennemsnitlige årlige markedsvækst kun udgjorde 1,8 pct.

Renterne i euroområdet har været lidt lavere end forudsat i majredegørelsen. Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden sommeren 2004 gradvis blevet forhøjet med ¼ pct.-enhed ad gangen, senest i august til 3½ pct. (federal fund target rate), jf. figur 1.4a. Den lange rente i USA har hidtil ikke været påvirket synderlig heraf og ligger aktuelt en smule lavere end ventet.

Figur 1.4a Pengepolitiske renter i USA og euro-området	Figur 1.4b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA

Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.

ECB har holdt de korte, pengepolitiske renter på et uændret lavt niveau under indtryk af den forholdsvis lave inflation og den svage konjunktur i euroområdet. Den lange rente i euroområdet er faldet yderligere siden majredegørelsen, jf. figur 1.4b. Nationalbanken har fulgt ECB's rentepolitik, hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken.

Den ventede forhøjelse af de pengepolitiske, korte renter i euroområdet påregnes nu først at ske i anden halvdel af 2006, og forudsætningen om både den korte og lange rente er sat ned med ca. ¼ pct.-enhed i 2005 og ½ pct.-enhed i 2006.

Dollarkursen har fluktueret noget, men har hele tiden ligget højere end lagt til grund i majredegørelsen, hvilket blandt andet kan afspejle forhøjelserne af de korte renter i USA. På grundlag af kurserne i sidste del af juli er forudsætningen om dollarkursen justeret op til henholdsvis 6,00 kr. i 2005 og knap 6,20 kr. i 2006 mod ca. 5,75 kr. i majredegørelsen i begge år. Det er således en opjustering på henholdsvis 4 og 8 pct.

En højere dollarkurs påvirker de europæiske landes konkurrenceevne positivt og kan ad denne vej stimulere den træge konjunktur i eurolandene. Men samtidig øges prisstigningerne, hvilket påvirker realindkomsterne negativt.

Olieprisen har gennemgående været stigende siden majredegørelsen, jf. figur 1.5a. P.t. er niveauet lidt over 60 $ pr. td. og præget af betydelig volatilitet Den forudsatte gennemsnitlige oliepris er justeret op til 53½ $ pr. td. i 2005 og 58½ $ pr. td. i 2006, svarende til en forøgelse på henholdsvis 6 og 16 pct. Sammen med forudsætningen om dollarkursen indebærer det, at olieprisen i danske kroner er justeret op med ca. 10 pct. i 2005 og 25 pct. i 2006.

Figur 1.5a Nominel og real oliepris (Brent)	Figur 1.5b Energiintensitet i produktion og forbrug

Kilde: Ecowin og Danmarks Statistik.

Den aktuelt høje oliepris skal ses på baggrund af en betydelig efterspørgsel som følge af den høje internationale vækst og en forøgelse af olielagrene i blandt andet USA. På kortere sigt er udbuddet ret uelastisk opad, fordi hovedparten af de olieproducerende lande ligger tæt på kapacitetsgrænsen. Det betyder, at prisen kan reagere ret kraftigt på selv mindre begivenheder i oliemarkedet.

Udviklingen i olieprisen på kort sigt vil ud over den globale vækst blandt andet afhænge af, i hvilket tempo der sker en fuld retablering af Iraks olieproduktion. På lidt længere sigt må en fortsat høj oliepris antages at føre til kapacitetsforøgende investeringer i eksisterende felter, øgede investeringer i olieefterforskning og større udbud af andre energiformer.

Den nuværende oliepris er betydelig højere end de marginale produktionsomkostninger, hvilket kan bidrage til en forventning om et fald i prisen på længere sigt. Konkret indgår det i fremskrivningerne fra Det Internationale Energiagentur, at olieprisen vil falde til et niveau på omkring 30 $ pr. td. ^[4] En sådan forventning udelukker imidlertid ikke, at olieprisen kan blive liggende på et højere niveau i nogen tid fremover.

En højere oliepris påvirker de enkelte landes økonomi forskelligt, afhængigt af landenes egenproduktion af energi i forhold til forbruget. For Danmark, der i de senere år har været nettoeksportør af energi, betyder en højere oliepris en styrkelse af de offentlige finanser og betalingsbalancen.

Derimod er der en negativ virkning blandt andet på det private forbrug. I Danmark udgøres en ret betydelig del af forbrugerpriserne på energi af energiafgifter, som er mængdeafgifter og derfor ligger som en dødvægt i forbrugerpriserne på energi. En given forhøjelse af olieprisen slår derfor relativt mindre igennem i stigninger i de danske forbrugerpriser på energi.

Boks 1.1 Beregnede virkninger af ændrede forudsætninger om udlandsforholdene

De ændrede forudsætninger om blandt andet olieprisen, eksportmarkedsvæksten, renter, konkurrent- og importpriser bidrager samlet set til en nedjustering af BNP-væksten i 2005 med 0,1 pct. -enhed i forhold til majvurderingen, mens bidraget i 2006 kun er marginalt negativt jf. tabel a. Tabel a Beregnet effekt på dansk BNP-vækst af ændrede forudsætninger om udlandsforhold 2005 2006 - Eksportmarkedsvækst1) -0,1 -0,1 - Konkurrent- og importpriser (ekskl. oliepris) 0,0 -0,0 - Energipriser2) -0,0 -0,1 - Udenlandske renter 0,0 0,1 Udlandsforhold i alt -0,1 -0,0 1) Inklusive virkninger af højere oliepriser på udlandsvæksten. 2) Eksklusive virkninger af højere oliepriser på udlandsvæksten. Kilde: Egne beregninger på ADAM.

Det er en del af forklaringen på, at den danske konjunktursituation er relativt robust over for olieprisforhøjelserne. En anden årsag er, at forbruget af energi i dag udgør en mindre andel af det private forbrug end tidligere. Energiintensiteten i den danske produktion er ligeledes faldet, jf. figur 1.5b.

Høje energipriser virker stimulerende på visse erhvervs afsætningsvilkår. Danske virksomheder er internationalt konkurrencedygtige med hensyn til energibesparende produkter og vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller, og den internationale efterspørgsel efter disse produkter vil vokse, når olieprisen stiger. En højere oliepris kan således indebære øgede danske eksportmuligheder i visse sektorer.

Ændringerne i de internationale forhold som f.eks. renten, udlandsvæksten og energipriserne siden majredegørelsen påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark begge veje, og nettoresultatet skønnes tæt på nul, jf. boks 1.1. Der er dog en klar positiv virkning på de offentlige finanser som følge af større indtægter af pensionsafkastskatten og fra Nordsøen samt lavere renteudgifter.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede ^[5]

Efter udarbejdelsen af majredegørelsen har Danmarks Statistik offentliggjort årstal for et metode- og datarevideret nationalregnskab, jf. boks 1.2. ^[6] De nye nationalregnskabstal ændrer ikke ved det overordnede billede af de senere års konjunkturudvikling, jf. tabel a i boksen, men væksten er revideret ned i 2004 og navnlig 2001. Afmatningen i 2001-2003 begyndte dermed tidligere end førhen påregnet.

I det nye nationalregnskab bliver de ”officielle” vækstrater (dvs. dem, Danmarks Statistik angiver i de trykte publikationer) beregnet som kædeindeks. I konjunkturvurderingen er det imidlertid valgt fortsat at anvende de traditionelle fastprisberegninger, og overalt i denne redegørelse er de reale vækstrater i 2000-priser, medmindre andet angives. Forholdet mellem de nye og tidligere vækstrater samt mellem 2000-priser og kædeindeks er mere udførligt omtalt i boks 1.3 og appendiks 4.1.

Der er overordnet set kun foretaget mindre ændringer af prognosen i forhold til majredegørelsen. Den reale BNP-vækst skønnes at blive 2,4 pct. i både 2005 og 2006 efter en vækst på 2,0 pct. i 2004 og kun 0,8 pct. i 2003.

Væksten er i den første del af opsvinget i høj grad blevet trukket af det private forbrug og boligbyggeriet. I 2005 og 2006 ventes væksten i eksporten og erhvervsinvesteringerne at tage til, mens forbrugsvæksten bliver mere afdæmpet.

Skønnet over den reale BNP-vækst i 2005 er uændret i forhold til majredegørelsen. For 2006 er der sket en opjustering på 0,2 pct.-enheder, især som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2006 og 2007.

Boks 1.2 Metode- og datarevideret nationalregnskab

Danmarks Statistik (DS) offentliggjorde medio juli årstal for et metode- og datarevideret nationalregnskab i henhold til retningslinjerne i ENS-forordningen (ENS står for Europæiske NationalregnskabsSystem). Ændringerne går indtil videre tilbage til 1990. Forinden havde DS offentliggjort reviderede tal for de offentlige finanser efter opgørelsesmetoderne i det nye nationalregnskab. Af væsentlige ændringer som følge af revisionerne kan nævnes: Flytning af ATP fra offentlig forvaltning og service til den private sektor. Det indebærer isoleret set en teknisk reduktion af saldoen på de offentlige finanser på 10-15 mia. kr. årligt, svarende til ¾ -1 pct. af BNP. Den offentlige nettogæld øges isoleret set med ca. 20 pct. af BNP. Skattetrykket påvirkes også, jf. kapitel 5, hvor der endvidere omtales en række øvrige ændringer af opgørelsen af de offentlige finanser, herunder ændret periodisering af selskabsskatten. Ændret behandling af pengeinstitutternes rentemarginal (FISIM), som øger niveauet for det private og offentlige forbrug samt BNP mv., men som kun i beskeden grad påvirker opgørelsen af de reale vækstrater i de pågældende størrelser. Forøgelse af værdien af såvel eksport som import af tjenester med 25-30 pct. Nettoeksporten af tjenester påvirkes ikke af ændringen. De ”officielle” reale vækstrater (dvs. dem, DS angiver i de trykte publikationer) for posterne på forsyningsbalancen beregnes nu på grundlag af kædeindeks, jf. boks 1.3. I tabel a er vist en sammenligning mellem de reale vækstrater for BNP i det tidligere og det nye nationalregnskab. Tabel a Reale BNP-vækstrater siden 1990 i henholdsvis det nye og det tidligere nationalregnskab 1990-2000 2001 2002 2003 2004 Skøn (gnst.) 2005 2006 Pct. Nyt nationalregnskab: Kædeindeks¹ 2,6 0,7 0,5 0,6 2,1 2,4 2,2 2000-priser 2,3 0,7 0,5 0,8 2,0 2,4 2,4 Tidligere nationalregnskab: 1995-priser² 2,3 1,3 0,5 0,7 2,4 - - Anm.: Tallene for 2001-2004 er foreløbige 1) Jf. boks 1.3 og appendiks 4.1. 2) Dvs. de tal, der forelå ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse maj 2005. Skønnene heri for den reale BNP-vækst i 2005 og 2006 var henholdsvis 2,4 og 2,2 pct.

Den indenlandske efterspørgsel

De seneste månedlige indikatorer for husholdningernes bilkøb og detailomsætningen samt den høje forbrugertillid bekræfter, at det private forbrug fortsat stiger ret stærkt. I 2005 skønnes en real vækst i forbruget på 3,6 pct., som ventes dæmpet til 2,5 pct. i 2006 blandt andet som følge af en langsommere opgang i husholdningernes reale disponible indkomster, jf. figur 1.6a.

Forbrugsskønnet for 2005 er justeret marginalt ned, mens der modsat for 2006 er foretaget en opjustering på 0,2 pct.-enheder som følge af navnlig videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne og den nedjusterede rente, der mere end opvejer de forbrugsdæmpende virkninger af de højere energipriser.

Figur 1.6a Realvækst i det private forbrug	Figur 1.6b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Prisstigningerne på ejerboliger har blandt andet som følge af renteudviklingen været kraftigere end ventet, og skønnet over stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse i 2005 er sat op fra 9 til 13 pct. Den samlede beskatning af ejerboliger - som ud over ejendomsværdibeskatningen også påvirkes af rentefradraget - har næppe haft mærkbar betydning for stigningen i kontantpriserne de seneste år. Den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten har haft en vis opadgående virkning, men det modvirkes af, at værdien af rentefradraget er aftaget som følge af det markedsdrevne rentefald.

Der ventes fortsat en reduktion af prisstigningen for ejerboliger i 2006 som følge af den afdæmpede vækst i de reale disponible indkomster og den forudsatte, moderate opgang i renten. Der skønnes nu en stigning i kontantprisen i 2006 på 7 pct. eller 1 pct.-enhed mere end tidligere. Stigningen i årsgennemsnittet for 2006 vil i høj grad være et resultat af det ventede høje niveau ved udgangen af 2005.

Investeringerne i boligbyggeri ventes at vokse yderligere med 3 pct. i 2005 og 4 pct. i 2006 – efter vækstrater på omkring 10 pct. i 2003 og 2004 som følge af de boligpolitiske initiativer. Det dækker over en ret betydelig stigning i det private boligbyggeri, blandt andet i kraft af de høje boligpriser.

På grund af den høje og tiltagende kapacitetsudnyttelse og lave rente skønnes de faste erhvervsinvesteringer at vise en ret kraftig vækst på 4,4 pct. i 2005 voksende til 6 pct. i 2006 efter et fald på 0,4 pct. i 2004, jf. figur 1.6b.

På grundlag af kommuneaftalerne i juni og regeringens finanslovforslag vurderes den reale vækst i det offentlige forbrug i 2006 at blive 0,5 pct., hvilket flugter med den mellemfristede ramme frem til 2010. Inden for rammen prioriteres blandt andet undervisning og forskning samt en forbedring af børnefamiliernes vilkår, jf. Budgetoversigt 2, august 2005 og finanslovspjecen Klar til fremtiden.

Boks 1.3 Kædeindeks

De officielle reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen angives i det nye nationalregnskab på grundlag af (fastvægts)kædeindeks. Dvs., at prisvægtene udskiftes løbende, så den reale vækstrate for f.eks. det private forbrug hvert år beregnes på grundlag af priserne på forbruget fra året før. I det tidligere nationalregnskab blev de officielle reale vækstrater opgjort ud fra priserne i et bestemt år – basisåret (idet der dog også blev beregnet kædeindeksbaserede størrelser, men de blev kun offentliggjort i elektronisk form i Statistikbanken). Danmarks Statistik beregner fortsat reale vækstrater på grundlag af sådanne traditionelle fastprisstørrelser. Basisåret er skiftet fra 1995 til 2000. Fastprisstørrelserne offentliggøres i elektronisk form (i Statistikbanken). Som tabel a viser, er der for 2004 kun små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater i det nye nationalregnskab på grundlag af henholdsvis kædeindeks og 2000-priser. Forskellene udgør således gennemgående 0,2 pct.-enheder og derunder. Der er større forskelle mellem de hidtidige opgørelser i 1995-priser og de nye i 2000-priser. Ud over skift af basisår kan disse forskelle være resultat af metode- og datarevisionerne i det nye nationalregnskab samt ny information om 2004. Overgangen til kædeindeks er i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og har til formål at give et mere retvisende billede af de årlige vækstrater. I denne redegørelse er prognosens og de historiske tal for de reale vækstrater opgjort i 2000-priser, medmindre andet er angivet. Tabel a Reale vækstrater for 2004 i det nye og tidligere nationalregnskab samt skønnene for 2005 og 2006 på grundlag af henholdsvis 2000-priser og kædeindeks 2004 2005 2006 Tidl. NR Nyt NR Skøn 95 00 Kæde 00 Kæde 00 Kæde BNP 2,4 2,0 2,1 2,4 2,4 2,4 2,2 Privat forbrug 4,3 3,9 3,8 3,6 3,5 2,5 2,4 Offentligt forbrug 0,7 2,0 2,0 0,3 0,3 0,5 0,5 Faste investeringer 4,7 3,1 3,3 3,8 4,2 5,1 4,1 Eksport 4,0 3,3 3,2 3,9 3,9 4,6 4,6 Import 7,4 6,5 6,5 4,8 4,8 4,9 5,0 BVT 1,9 1,3 1,5 2,1 2,3 2,3 2,2 Anm.: ”95” betyder i 95-priser, ”00” betyder i 2000 priser, og ”kæde” betyder som kædeindeks. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I appendiks 4.1 er der en uddybende omtale af forskellene mellem kædeindeks og traditionelle fastprisindeks, og der vises til supplement af tallene i tabel a tal for 2001-2003.

I 2005 antages realvæksten i det offentlige forbrug at blive 0,3 pct. Det er 0,3 pct.-enheder mindre end i majredegørelsen, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af, at niveauet for forbruget i 2004 er oprevideret i forbindelse med indarbejdelsen af kommuneregnskaberne og nationalregnskabets metode- og datarevision af de offentlige finanser, jf. afsnit 5.2.

I alt skønnes den indenlandske efterspørgsel at vokse realt med 2,8 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006 mod en stigning på 3,3 pct. i 2004, jf. tabel 1.2. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige vækst i den samlede indenlandske efterspørgsel i lavkonjunkturårene 2001-2003 kun 0,6 pct. Den ventede gradvise afdæmpning af væksten i 2005 og 2006 mindsker risikoen for ophedning og inflationært pres.

Tabel 1.2 Efterspørgsel, import og produktion

	2004	2001	2002	2003	2004	2005	2006
	Mia.kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	710,1	0,1	0,9	1,3	3,9	3,6	2,5
Offentligt forbrug	388,7	2,2	2,2	0,3	2,0	0,3	0,5
Offentlige investeringer	25,8	11,4	-6,6	-6,8	11,6	2,7	1,0
Boliginvesteringer	73,4	-9,3	1,2	9,1	10,9	3,0	4,0
Erhvervsinvesteringer	185,3	-0,3	1,3	0,8	-0,5	4,3	6,0
Lagerinvesteringer	3,7	-0,3	-0,2	-0,1	0,1	0,0	0,0
Indenlandsk efterspørgsel	1.387,1	0,0	0,9	1,1	3,3	2,8	2,5
Eksport	667,3	3,1	4,8	-0,9	3,3	3,9	4,6
- heraf industrieksport	297,5	4,3	5,7	-1,6	2,4	3,9	5,0
Import	594,0	1,9	6,5	-0,5	6,5	4,8	4,9
- heraf vareimport	406,7	1,6	5,3	-2,2	7,0	6,0	5,7
Nettoeksporten1)	73,3	0,7	-0,4	-0,2	-1,2	-0,2	0,0
Bruttonationalprodukt (BNP)	1.460,4	0,7	0,5	0,8	2,0	2,4	2,4
Bruttoværditilvækst (BVT)	1.248,4	0,7	0,4	0,8	1,3	2,1	2,3
- heraf i private byerhverv	794,2	0,7	0,0	0,4	1,5	2,8	3,4
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	270,4	0,4	0,2	0,5	1,8	2,3	2,3

1) Angiver lagerændringernes henholdsvis nettoeksportens bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Det påvirker eksportmulighederne positivt, at den effektive kronekurs er lavere end tidligere forudsat. Lønkonkurrencceevnen er dermed uændret i 2005 og 2006 set under ét efter ret store forringelser i de foregående år. Samtidig ventes, som nævnt, pæn

markedsvækst, som for industrivarer er på 6,1 pct. i 2005 og 6,5 pct. i 2006 mod 7,5 pct. i 2004.

Som følge af ophøret af konkurrenceevneforringelsen ventes eksportens tab af markedsandele at blive af mere moderat omfang i 2005 og 2006 efter de ret store tab i 2003 og 2004.

På denne baggrund skønnes eksporten af varer og tjenester at vokse realt med 4-4½ pct. i både 2005 og 2006 efter en stigning på 3,3 pct. i 2004.

Importen af varer og tjenester skønnes at vise en ret kraftig, men afdæmpet real vækst på knap 5 pct. i både 2005 og 2006 mod 6,5 pct. i 2004.

Tabel 1.3 Nøgletal

	2001	2002	2003	2004	2005	2006
Stigning, pct.
Realt BNP	0,7	0,5	0,8	2,0	2,4	2,4
Handelsvægter BNP i udlandet	1,3	1,5	1,3	3,0	2,5	2,6
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	0,1	1,4	4,1	7,5	6,1	6,5
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-2,2	-3,0	-4,3	-1,3	0,3	-0,2
Industrieksport i faste priser	4,3	5,7	-1,6	2,4	3,9	5,0
Timeløn	4,2	4,2	3,7	2,8	3,2	3,7
Forbrugerprisindeks	2,4	2,4	2,1	1,2	1,7	2,1
Kontantpris på enfamiliehuse	5,9	3,8	3,1	9,1	13,0	7,0
Eksportpriser, varer	1,3	-1,9	-1,3	1,6	3,3	2,9
Importpriser, varer	0,3	-0,9	-1,2	1,5	3,1	3,0
Bytteforhold, varer	1,0	-1,0	-0,1	0,0	0,3	-0,1
Timeproduktivitet i private byerhverv	-0,3	0,8	2,5	2,9	1,9	2,4
Real disponibel indkomst, husholdninger1)	1,8	0,1	3,1	3,2	1,1	0,5
Arbejdsmarked:
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.888	2.884	2.876	2.883	2.882	2.886
Beskæftigelse (1.000 personer)	2.742	2.739	2.705	2.707	2.723	2.739
- heraf i privat sektor	1.919	1.906	1.876	1.877	1.892	1.906
- heraf i offentlig forvaltning og service	824	834	829	830	831	833
Beskæftigelse (ændring, pct.)	0,9	-0,1	-1,3	0,1	0,6	0,6
Ledighed (1.000 personer)	145	145	171	176	158	147
Efterlønsmodtagere (do.)	159	165	175	180	168	152
Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.)	24	17	5	3	3	3
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,0	5,0	5,9	6,1	5,5	5,1
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,3	4,6	5,6	5,4	4,8	4,4
Obligationsrenter, valutakurs:
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	5,1	5,1	4,3	4,3	3,5	3,9
30-årig realkreditobligation (do.)	6,7	6,3	5,4	5,3	4,4	4,7
Effektiv kronekurs (1980=100)	96,8	97,7	101,2	102,2	101,5	101,0
Betalingsbalance og udlandsgæld:
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	88,7	80,1	84,7	73,3	72,4	73,8
Betalingsbalancen (do)	40,1	30,3	46,1	35,8	36,7	38,0
Do. i pct. af BNP	3,0	2,2	3,3	2,5	2,4	2,4
Nettogæld til udlandet, mia. kr.	224,0	227,0	178,0	159,8	130,1	92,1
Do. i pct. af BNP	16,8	16,7	12,7	10,9	8,5	5,8
Offentlige finanser:
Off. sektors saldo, mia. kr.2)	15,9	3,6	-3,2	16,2	38,9	30,8
Do. i pct. af BNP2)	1,2	0,3	-0,2	1,1	2,5	1,9
Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	633,2	642,8	624,8	618,4	543,8	507,5
Do. i pct. af BNP	47,4	47,2	44,6	42,3	35,6	31,8
Skattetryk, pct. af BNP2)	48,6	48,3	47,9	49,1	49,3	47,9
Udgiftstryk (do.)	53,5	54,1	54,1	54,1	52,5	51,6

1) De reale forbrugerdisponible indkomster, jf. tabel 3.1.
2) I 2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i SP (ca. 0,5 pct. af BNP).

Skønnene over eksport og import indebærer, at nettoeksportens negative vækstbidrag vil ophøre i 2006. I 2005 skønnes det negative vækstbidrag reduceret til -0,2 pct. af BNP mod -1,2 i 2004.

Saldoen på betalingsbalancen skønnes at udgøre ca. 2½ pct. af BNP i 2005 og 2006, hvilket er en svækkelse på 0,9 pct.-enheder siden 2003, jf. tabel 1.3. Udviklingen på betalingsbalancen er vanskeligere at bedømme end normalt som følge af omlægning af statistikken fra det seneste årsskifte. Foretages en skønsmæssig korrektion for bruddet i statistikken, der især vedrører tjenesteposterne, vurderes betalingsbalanceoverskuddet at falde noget fra 2004 til 2005, jf. afsnit 3.5.

Overskuddet på handelsbalancen, som ikke er påvirket af ændrede statistiske opgørelsesprincipper, ventes at falde med ca. ½ pct. af BNP i både 2005 og 2006, hvilket skal ses i lyset af relativt høj vækst i den indenlandske efterspørgsel kombineret med afdæmpede tab af eksportmarkedsandele og et forudsat fald i olieproduktionen i 2006.

På baggrund af overskuddet på betalingsbalancen ventes nettoudlandsgælden med forbehold for uventede værdireguleringer at falde fra 11 pct. af BNP ultimo 2004 til knap 6 pct. af BNP ultimo 2006.

Beskæftigelse og ledighed

Den markante forøgelse af væksten i 2004 førte til et ophør af det tidligere fald i beskæftigelsen, og beskæftigelsen steg med 2.000 personer i forhold til 2003. Udviklingen i beskæftigelsen er normalt forsinket i forhold til udviklingen i produktionen, således at produktivitetsstigningerne i begyndelsen af en højkonjunktur er relativt store.

Den fortsatte og forstærkede vækst i produktionen i 2005 skønnes at føre til en stigning i beskæftigelsen på 16.000 personer, og i 2006 ventes en lignende, yderligere opgang, således at beskæftigelsen i 2006 ligger godt 30.000 personer højere end i 2004. Heraf vil langt den overvejende del blive beskæftiget i de private erhverv. Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service forudsættes at vokse med 3.000 personer fra 2004 til 2006.

Den ventede stigning i beskæftigelsen skønnes at slå ud i et stort set tilsvarende fald i ledigheden, da der kun ventes mindre forskydninger i arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed skønnes at falde fra 176.000 personer i 2004 til 159.000 i 2005 og 147.000 i 2006, svarende til 5,1 pct. af arbejdsstyrken.

Ledigheden vil dermed i 2006 bevæge sig under det skønnede strukturelle niveau, hvilket indebærer risiko for knaphedsbetingede lønstigninger.

Skønnene over udviklingen på arbejdsmarkedet er stort set uændrede i forhold til majredegørelsen.

Løn og priser

Det øgede pres på arbejdsmarkedet og tiltagende inflation ventes at føre til en forøgelse af stigningen i timelønnen fra 2,8 pct. i 2004 til 3,2 pct. i 2005 og 3,7 pct. i 2006. Dermed vil lønstigningen i 2006 fortsat ligge noget højere end i euroområdet. I forhold til majredegørelsen er lønstigningen i 2005 marginalt opjusteret med 0,1 pct.-enhed.

Skønnet over stigningen i forbrugerpriserne i både 2005 og 2006 er sat 0,2 pct.-enheder op som følge af navnlig den højere forudsatte oliepris og dollarkurs, men der er fortsat tale om historisk ret lav inflation. Forbrugerpriserne skønnes at stige med 1,7 pct. i 2005 og 2,1 pct. i 2006.

Den reale timeløn skønnes dermed at vokse med ca. 1½ pct. i både 2005 og 2006, stort set svarende til fremgangen i 2004.

Nogle usikkerhedsmomenter

Vækstudsigterne og det aktuelle udgangspunkt med lav ledighed og pres i bygge- og anlægssektoren peger på risiko for større løn- og prisstigninger på 1-2 års sigt. Det kan forringe konkurrenceevnen og mulighederne for eksport- og beskæftigelsesfremgang på lidt længere sigt. De stærkt stigende boligpriser bidrager til at skabe pres i byggeriet, jf. figur 1.7a og b – og på betalingsbalancen i kraft af risiko for ubalanceret vækst i det private forbrug.

Figur 1.7a Stigningen i huspriserne	Figur 1.7b Mangel på arbejdskraft i byggeriet (juni)

Et eventuelt fald i olieprisen vil indebære en forøgelse af et sådant pres i kraft af højere forbrugs- og investeringsefterspørgsel. Det vil i givet fald belaste betalingsbalancen i form af større import og mindre indtægter fra olieeksporten, idet der dog på den anden side kan ske en forbedring af eksportmulighederne som følge af højere international vækst.

Den ventede, moderate forhøjelse af den korte rente i andet halvår 2006 vil dæmpe huspriserne og dermed mindske risikoen for ophedning stammende fra boligmarkedet. Korte flekslån er noget ret nyt i det danske realkreditsystem og har endnu ikke virket i en periode med rentestigning. Det er derfor vanskeligt at vurdere effekten af renteforhøjelser, men det er sandsynligt, at både boligpriserne og husejernes økonomi er blevet mere følsomme over for forhøjelser af den korte rente.

Den internationale konjunkturudvikling er forbundet med usikkerhedsmomenter, ikke mindst i forbindelse med situationen i Mellemøsten og de tilknyttede risici omkring olieforsyningen. Øget usikkerhed som følge af politiske begivenheder i Mellemøsten eller øget terror vil formentlig navnlig via oliemarkedet resultere i langsommere international vækst og svækkelse af de danske eksportmuligheder. Desuden er der også i en række andre lande usikkerhed om, hvordan blandt andet boligpriserne vil reagere på renteforhøjelser efter en række år med markante stigninger på boligmarkedet.

Der knytter sig usikkerhed til udviklingen i USA og dollarkursen på baggrund af de store ubalancer i den amerikanske økonomi med underskud på de offentlige finanser på op imod 4 pct. af BNP og underskud på betalingsbalancen på 6 pct. af BNP. En mærkbar reduktion af underskuddet i udenrigshandelen kræver en periode med stigende opsparing og afdæmpet vækst i efterspørgslen i USA og formentlig en real depreciering af den amerikanske valuta, der kan flytte den internationale efterspørgsel i retning af amerikanske produkter. Begge dele kan virke dæmpende på væksten i andre lande. I euroområdet er det centrale spørgsmål fortsat, hvornår den indenlandske efterspørgsel løftes ikke mindst i Tyskland, hvor den private opsparing er høj.

1.4 Finanspolitikken og den offentlige saldo

Efter den forholdsvis store finanspolitiske lempelse i 2004 vurderes finanspolitikken at virke stort set neutralt på BNP-væksten i 2005 og 2006. Udgiftspolitikken er lagt til rette med henblik på overholdelse af de mellemfristede mål om en begrænset realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. årligt frem til 2010.

I 2005 forudsættes en mere afdæmpet real vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. efter den relativt høje vækst på 2 pct. i 2004. I 2005 er det forudsat, at de offentlige forbrugsudgifter svarer til budgetterne. Oprevisionen i 2004 skal navnlig ses i sammenhæng med indarbejdelsen af de kommunale regnskaber for 2004, der isoleret set bidrager til en oprevision af det offentlige forbrug med 2 mia. kr. Det svarer til en real mervækst på ca. ½ pct.-enhed i 2004. Regeringen har aftalt med de kommunale parter, at der etableres et system, der fremover sikrer en bedre aftaleoverholdelse.

Den ret høje realvækst i det offentlige forbrug i 2004 skal ses i sammenhæng med, at væksten i 2003 er blevet nedrevideret ganske markant. I maj blev væksten således opgjort til 1,0 pct. af Danmarks Statistik, mens den nu er beregnet til 0,3 pct.

Ses årene 2003-2005 under ét, skønnes realvæksten i det offentlige forbrug dermed at svare til knap 0,9 pct. i gennemsnit, hvilket er nogenlunde uændret i forhold til majvurderingen.

I de statistikdækkede år 2002-2004 udgør realvæksten i det offentlige forbrug ca. 1,5 pct. pr. år i gennemsnit, og eksklusive afskrivninger kan realvæksten opgøres til ca. 1,4 pct. årligt. Det er ca. ½ pct.-enhed mere end oprindelig forudsat. ^[7] Det er væksten i amter og kommuner, der forklarer den samlede udgiftsvækst i 2002-2004, herunder især på undervisnings-, social- og sundhedsområdet (sygehuse og medicin).

Den etårige finanseffekt i 2004 skønnes nu at have været 0,9 pct. af BNP, hvilket er 0,4 pct.-enheder mere end i majredegørelsen. Det skyldes blandt andet oprevisionen af væksten i det offentlige forbrug.

Til gengæld er den beregnede finanseffekt i 2003 revideret ned blandt andet som en følge af den nedreviderede vækst i det offentlige forbrug. Hvis årene 2003-2005 ses under ét, er finanspolitikkens bidrag til den økonomiske aktivitet derfor praktisk taget den samme som i majredegørelsen.

På grundlag af regeringens finanslovsforslag og kommuneaftalerne skønnes finanseffekten i 2006 at blive -0,1 pct. af BNP, dvs. omtrentlig neutral og svarende til finanseffekten i 2005. ^[8] Den besluttede videreførelse af suspensionen af SP-indbetalingerne, som ikke indgår i beregningerne af finanseffekten, indebærer et positivt aktivitetsbidrag, som isoleret set skønnes til 0,1 pct. af BNP i forhold til majvurderingen. ^[9]

Beregningen af den flerårige finanseffekt viser, at finanspolitikken siden 2002 har en stort set neutral virkning på BNP-væksten i 2006. Imidlertid har finanspolitikken bidraget til at øge niveauet for BNP og beskæftigelse i 2006 i forhold til et forløb, hvor der var blevet ført neutral finanspolitik i hvert år siden 2002. Det skyldes hovedsagelig den betydelige lempelse af finanspolitikken i 2004 i kraft af indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårspakken.

Det stedfundne rentefald siden 2002 bidrager til den økonomiske vækst med anslået omkring 1 pct.-enhed i hvert af årene 2004, 2005 og 2006. Aktivitetsstigningen og faldet i ledigheden har været større i Danmark end i euroområdet, og ECB's pengepolitik fremstår derfor lempelig efter danske forhold, jf. figur 1.8a.

Den skønnede BNP-vækst i 2005 og 2006 er højere end den potentielle vækst på længere sigt, og det skønnes, at outputgabet bliver positivt i 2005. Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til en forøgelse af stigningen i timelønnen i løbet af prognoseperioden, og merlønstigningen i forhold til udlandet ventes at vokse lidt frem til 2006 jf. figur 1.8b. Når lønkonkurrenceevnen forventes at være stort set uændret i 2005 og 2006 skyldes det faldet i den effektive kronekurs.

Figur 1.8a Outputgab i dansk økonomi og euro-området	Figur 1.8b Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri)

Hensynet til konkurrenceevnen og mulighederne for at forøge beskæftigelsen understreger behovet for reformer, der kan føre til en forøgelse af arbejdsudbuddet i forlængelse af blandt andet Flere i arbejde.

Den offentlige saldo

Med opgørelsesmetoderne i det nye nationalregnskab skønnes overskuddet på de offentlige finanser i både 2005 og 2006 at ligge betydelig højere end i majredegørelsen på trods af det ret uændrede konjunkturbillede.

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2005 ventes nu at blive 39 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af BNP.

Som følge af revisionerne af nationalregnskabet kan dette skøn ikke direkte sammenlignes med saldoen i majredegørelsen. En væsentlig ændring i det nye nationalregnskab er flytningen af ATP fra den offentlige til den private sektor, hvilket isoleret set medfører en teknisk reduktion af den offentlige saldo med 10-15 mia. kr. årligt.

Der er også andre ændringer af opgørelsesmetoderne for de offentlige finanser i det nye nationalregnskab, blandt andet en ændret periodisering af selskabsskatten. Korrigeret for samtlige ”tekniske” ændringer kan det nye skøn over overskuddet i 2005 vurderes at være 13 mia. kr. eller 0,9 pct. af BNP højere end i majredegørelsen. Heraf skyldes lidt over 9 mia. kr. en opjustering af skønnet over pensionsafkastskatten og knap 3 mia. kr. en opjustering af indtægterne fra Nordsøen og selskabsskatten. Opjusteringen af pensionsafkastskatten i 2005 indebærer, at provenuet er på omtrent samme høje niveau som i 2004, mens der tidligere var regnet med et betydeligt fald. Dette fald skønnes nu først at indtræde i 2006.

I 2006 skønnes overskuddet på de offentlige finanser at blive knap 31 mia. kr. eller 1,9 pct. af BNP. Det er ca. 15 mia. kr. eller 1,0 pct. af BNP højere end i majredegørelsen korrigeret for opgørelsesændringerne. Godt 7 mia. kr. heraf skyldes en opjustering af Nordsøindtægterne og selskabsskatten, knap 3 mia. kr. en nedjustering af nettorenteudgifterne og knap 7 mia. kr. en opjustering af personskatterne, heraf godt halvdelen som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne. På den anden side er skønnet over indkomstoverførslerne ca. 4 mia. kr. højere end i maj.

Faldet i overskuddet fra 2005 til 2006 på godt 8 mia. kr. skyldes navnlig det forudsatte fald i pensionsafkastskatten.

Den betydelige opjustering af overskuddene i 2005 og 2006 i forhold til majredegørelsen skyldes i høj grad forhold, som forventes at have midlertidig karakter. Det gælder ikke mindst opjusteringen af pensionsafkastskatten i 2005 som følge af nedjusteringen af renten ultimo 2005.

Heller ikke merindtægterne som følge af olieprisstigningen forventes at kunne fastholdes på længere sigt. Olieprisen må vurderes at ville aftage fra det aktuelle høje niveau, som er påvirket af den usikre situation i Mellemøsten, terrorrisikoen og kapacitetsproblemer på udbudssiden.

Saldoen på de offentlige finanser er stærkt følsom over for ændringer i renten, aktiekurserne og olieprisen. Det skønnede overskud i 2005 er derfor afhængigt af den forudsatte udvikling på kapitalmarkederne i resten af 2005. Hvis den gennemsnitlige rente ved udgangen af året f.eks. er 1 pct.-enhed højere end forudsat, vil det isoleret set reducere det skønnede provenu fra pensionsafkastskatten med anslået godt 15 mia. kr.

Det målte skattetryk ^[10] skønnes at stige svagt, med godt 0,1 pct.-enhed, fra 49,1 pct. i 2004 til 49,3 pct. i 2005. Det skyldes blandt andet højere indtægter af selskabsskatten.

I 2006 ventes skattetrykket at falde med 1,4 pct.-enheder som følge af navnlig det forudsatte fald i pensionsafkastskatten. Videreførelsen af suspensionen af SP-bidragene indebærer isoleret set en forøgelse af det målte skattetryk i 2006 med knap 0,3 pct.-enheder i forhold til en situation med genindførelse af bidragene. Den videreførte suspension af SP-bidraget i 2006 og 2007 indebærer umiddelbart større disponible indkomster og lavere fremtidige pensioner. Suspensionen er ikke udtryk for skærpet beskatning, idet der er tale om en fremrykning af tidspunktet for skattebetalingen.

Skattestoppet vil underliggende i kraft af nominalprincippet for blandt andet mængdeafgifter og ejendomsværdiskat indebære et gradvis faldende skattetryk, men konjunkturudviklingen og renteændringer mv. kan indebære ret betydelige forskydninger i det målte skattetryk fra år til år.

Det stigende skattetryk fra 2003 til 2005 skyldes således, at beskatningsgrundlaget for en række skatter og afgifter i denne periode vokser hurtigere end BNP. Det gælder ikke mindst for pensionsafkastskatten og selskabsskatterne (herunder især beskatningen af de kulbrinteskattepligtige selskaber) og også for f.eks. registreringsafgiften afledt af den kraftige vækst i bilkøbet. Den gennemførte nedsættelse af personskatterne i 2004 har derimod isoleret set bidraget til lavere beskatning.

ØMU-gælden skønnes at falde fra 618 mia. kr. ultimo 2004 til 508 mia. kr. ultimo 2006. Det er et fald fra 42,3 til 31,8 pct. af BNP.

Figur 1.9a Offentlig saldo i EU15-landene i 2005	Figur 1.9b Offentlig gæld i EU15-landene i 2005

1) Økonomisk Redegørelse august 2005, EDP-definition (inkl. ATP mv.).
2) EU-kommissionen, Economic forecast Spring 2005.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen og egne beregninger.

Staten og kommunernes nettogæld ^[11], som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra ca. 213 mia. kr. ultimo 2004 til godt 143 mia. kr. ultimo 2006, dvs. fra 14,5 pct. til 8,9 pct. af BNP. Fra 2001 til 2004 faldt nettogælden med 4,4 pct.-enheder af BNP. I fravær af værdireguleringer ville faldet have været 2,7 pct.-enheder.

Overskuddet på de offentlige finanser i 2005 opgjort efter EDP-definition skønnes af EU-kommissionen at være større i Danmark end i de øvrige EU15-lande. Kun Luxemburg og Irland har en lavere ØMU-gæld end Danmark, jf. figur 1.9b.

Den strukturelle saldo

Saldoen på de offentlige finanser kan vise stor volatilitet, når der sker ændringer i renten, aktiekurserne eller olieprisen – eller som følge af konjunkturbevægelser. For at få et indtryk af de mere underliggende ændringer i den finanspolitiske stilling beregnes den strukturelle saldo, der korrigerer for midlertidige forhold, herunder konjunkturudsving.

Det beregnede strukturelle overskud udgør 1,2 pct. af BNP i 2005 og 1,1 pct. af BNP i 2006. Korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget – der nu er videreført i 2006 (og 2007) – udgør overskuddet på den strukturelle saldo henholdsvis 1,0 og 0,8 pct. af BNP i 2005 og 2006. Den stort set uændrede strukturelle saldo fra 2005 til 2006 skal blandt andet ses i lyset af, at finanspolitikken i 2006 skønnes at være omtrent neutral.

Det strukturelle overskud er dermed i begge år noget mindre end det faktiske overskud. Det er udtryk for, at de faktiske overskud skønnes at være påvirket af midlertidige forhold.

Vurderingen af det strukturelle overskud i 2005 og 2006 har praktisk taget ikke ændret sig siden majredegørelsen ^[12], jf. kapitel 5.

Det skønnede strukturelle overskud ligger i både 2005 og 2006 ca. i midten af det nye målinterval for den gennemsnitlige strukturelle saldo frem til 2010 på ½-1½ pct. af BNP.

På den baggrund er vurderingen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed uændret i forhold til majredegørelsen.

Hovedhensynet bag finanspolitikken er således stadig at sikre en tilstrækkelig stramhedsgrad til at forebygge ophedning og inflationært pres på kortere sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed og lavere skat på længere sigt. De centrale elementer er at holde væksten i det offentlige forbrug inden for den mellemfristede ramme, fastholde skattestoppet, nedbringe gælden og øge beskæftigelsen i overensstemmelse med målene i 2010-planen.

I henhold til regeringsgrundlaget vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Planen vil blive udarbejdet i lyset af analyserne fra Velfærdskommissionen. Den vil række mindst til 2015 og indeholde klare mål for fortsat vækst i beskæftigelsen, nedbringelsen af den offentlige gæld og gradvis sænkning af beskatningen”. Desuden fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere”.

Appendiks 1.1 Resumé af prognosen og dens ændringer

Dansk økonomi er inde i et opsving. Den reale BNP-vækst (i 2000-priser) skønnes at blive 2,4 pct. i både 2005 og 2006 efter en vækst på 2,0 pct. i 2004. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i årene 2001-2003 kun 0,7 pct.

Forøgelsen af væksten i 2004-2006 skyldes blandt andet nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004, Forårspakken fra juni 2004, den meget lave rente og stærkt stigende huspriser samt forbedring af den internationale konjunktur.

Skønnene indebærer, at BNP-væksten i 2005 og 2006 vil være højere end den anslåede potentielle vækst. Ledigheden ventes at falde til et – givet de institutionelle forhold – lavt niveau på 5,1 pct. af arbejdsstyrken i 2006, og outputgabet forventes at blive positivt i 2005.

Overordnet er vækstudsigterne ret uændrede i forhold til Økonomisk Redegørelse maj 2005. Således er vækstskønnet for 2005 uændret, mens der for 2006 er sket en opjustering på 0,2 pct.-enheder, navnlig som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne i 2006 og 2007.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til majredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1. Tallene i prognosen er ikke fuldt sammenlignelige med majredegørelsen som følge af revisionen af nationalregnskabet. Revisionen af nationalregnskabet indebærer endvidere ændringer af de historiske tal.

Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst skønnes at vise en afdæmpet stigning på 1,1 pct. i 2005 og 0,5 pct. 2006 efter en ret stor fremgang på 3,2 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne og Forårspakken. For 2006 er skønnet justeret op som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne, som mere end opvejer en lille reduktion af reallønsfremgangen som følge af højere oliepris. Afdæmpningen af indkomststigningen i 2005 og 2006 vil bidrage til at forebygge ophedning og inflationært pres.

Det private forbrug skønnes at vise en ret kraftig, om end aftagende vækst på 3,6 pct. i 2005 og 2,5 pct. i 2006 efter en opgang på 3,9 pct. i 2004. Skønnene er baseret på, at der sker et fald i husholdningernes opsparingskvote blandt andet på baggrund af de stærkt stigende boligpriser og forbedrede lånemuligheder.

Forbrugsvæksten i 2005 er justeret marginalt ned med 0,1 pct.-enhed i forhold til majredegørelsen, mens 2006-skønnet er justeret 0,2 pct.-enheder op blandt andet som følge af opjusteringen af fremgangen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster.

I 2005 ventes realvæksten i det offentlige forbrug at blive 0,3 pct. Det er 0,3 pct.-enheder

mindre end i majredegørelsen, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af, at forbruget i 2004 var højere end tidligere vurderet efter indarbejdelse af de kommunale regnskaber.

Figur A.1a Den reale BNP-vækst	Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen
Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken	Figur A.2b Ledigheden
Figur A.3a Stigning i timelønnen	Figur A.3b Stigningen i forbrugerpriserne

På grundlag af kommuneaftalerne i juni og regeringens finanslovforslag ventes realvæksten i det offentlige forbrug i 2006 at blive 0,5 pct., hvilket er uændret i forhold til maj og i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.

De offentlige investeringer ventes at vokse med 2,7 pct. i 2005 og 1 pct. i 2006.

Figur A.4a Realvækst i det private forbrug	Figur A.4b Do. i de faste erhvervsinvesteringer
Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester	Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester
Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster	Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

Huspriserne er steget hurtigere end ventet som følge af blandt andet en lidt lavere rente. Den større udbredelse af (etårige) flekslån med lav rente og pauselån har formentlig i et vist omfang bidraget til stigningen. Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes at gå op med 13 pct. fra 2004 til 2005 eller 4 pct.-enheder mere end skønnet i majredegørelsen. I 2006 ventes en afdæmpet stigning i kontantprisen på 7 pct. som følge af den forudsatte, moderate forøgelse af renten i anden halvdel af 2006 og den aftagende stigning i husholdningernes reale disponible indkomster i 2005 og 2006.

Den ventede vækst i produktionen skønnes at føre til, at beskæftigelsen vokser med knap 17.000 personer i 2005 og med yderligere knap 16.000 personer i 2006. I 2004 steg beskæftigelsen med knap 2.000 personer. Det er sædvanligt, at udviklingen i beskæftigelsen i begyndelsen af en højkonjunktur er forsinket i forhold til udviklingen i produktionen, således at produktivitetsfremgangen i denne fase er ret stor. Af den samlede beskæftigelsesstigning på ca. 32.000 personer i 2005 og 2006 vil langt hovedparten finde sted i den private sektor. Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service ventes at vokse med i alt 3.000 personer i de to år.

Tabel A.1 Sammenligning med vurderingen i maj af skønnene for 2005 og 2006 på udvalgte områder

	2005		2006
	Maj	Aug.	Maj	Aug.
Realvækst, pct.
Privat forbrug	3,7	3,6	2,3	2,5
Samlede offentlig efterspørgsel	0,9	0,4	0,6	0,6
- heraf offentlig forbrug	0,6	0,3	0,5	0,5
- heraf offentlige investeringer	4,7	2,7	1,0	1,0
Boligbyggeri	3,0	3,0	2,0	4,0
Faste erhvervsinvesteringer	6,1	4,3	4,3	6,0
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	3,3	2,8	2,2	2,5
Lagerændringer1)	0,1	0,0	0,0	0,0
I alt indenlandsk efterspørgsel	3,4	2,8	2,2	2,5
Eksport	4,0	3,9	4,8	4,6
- heraf industrieksport	4,0	3,9	5,0	5,0
Samlet efterspørgsel	3,6	3,2	3,0	3,2
Import	6,1	4,8	4,8	4,9
- heraf vareimport2)	6,4	6,0	5,0	5,0
BNP	2,4	2,4	2,2	2,4
Bruttoværditilvækst	2,2	2,1	2,1	2,3
- heraf i private byerhverv3)	2,6	2,8	2,6	3,4
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt	-1	-1	2	5
Beskæftigelse i alt	17	17	13	16
- heraf i den private sektor	15	15	11	14
- heraf i offentlig forvaltning og service	2	2	2	2
Ledighed	-18	-18	-11	-11
Stigning, pct.
Eksportpriser, varer	2,7	3,3	1,7	2,9
Importpriser, do.	2,3	3,1	2,0	3,0
Bytteforholdet, do	0,4	0,3	-0,3	-0,1
Kontantpris for enfamiliehuse	9,0	13,0	6,0	7,0
Forbrugerprisindeks	1,5	1,7	1,9	2,1
Timeløn	3,1	3,2	3,7	3,7
Disponibel realindkomst, privat sektor	3,4	1,9	3,2	3,9
Disp. realindkomst, husholdninger4)	1,7	1,1	-0,1	0,5
Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	1,7	1,9	1,9	2,4
Pct.
Opsparingskvote i den private sektor	27,9	27,5	28,5	28,5
Rente, 10-årig, statsobligation	3,8	3,5	4,4	3,9
Rente, 30-årig, realkreditobligation	4,6	4,4	5,1	4,7
De centrale balancestørrelser:
Betalingsbalancesaldo	32,5	36,7	39,0	38,0
Offentlig saldo	38,8	38,9	36,4	30,8
Ledighed (1.000 personer)	158	158	147	147
Forudsætninger:
Handelsvægtet BNP-vækst i udl., pct.	2,6	2,5	2,7	2,6
Eksportmarkedsvækst, pct.	6,5	6,1	6,8	6,5
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	5,7	6,0	5,8	6,2
Oliepris, US-$ pr. td.	50,5	53,5	50,5	58,5
Oliepris, kr. pr. td.	289,9	320,5	290,9	361,2

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.4) De reale forbrugerdisponible indkomster i Adam, jf. afsnit 3.1.
5) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Arbejdsstyrken ventes at falde en smule i 2005 og øges med 4.000 personer i 2006.

Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse realt med 3 pct. i 2005 og 4 pct. i 2006 efter omkring tocifrede vækstrater i 2003 og 2004 som følge af de boligpolitiske initiativer. Skønnet for 2006 er sat op med 2 pct.-enheder blandt andet som følge af videreførelsen af nedsættelsen af det kommunale grundkapitalindskud i alment boligbyggeri og højere relative kontantpriser.

Erhvervenes faste investeringer ventes som følge af den voksende kapacitetsudnyttelse at vise tiltagende real vækst på 4,3 pct. i 2005 og 6 pct. i 2006 efter et fald på 0,5 pct. i 2004. Skønnet er justeret lidt ned i 2005 og stort set tilsvarende op i 2006.

Eksporten af varer og tjenester skønnes at vokse realt med 3,9 pct. i 2005 og 4,6 pct. i 2006, hvilket er stort set uændret i forhold til maj, idet nedjustering af markedsvæksten opvejes af, at lønkonkurrenceevnen nu ventes uændret i 2005 og 2006 under ét på grund af lavere effektiv kronekurs.

Som følge af den temmelig kraftige vækst i efterspørgslen skønnes en ret stærk, men dog aftagende real vækst i importen af varer og tjenester på knap 5 pct. i både 2005 og 2006. Skønnet for 2005 er blevet justeret ned med 1,3 pct.-enheder blandt andet som følge af den faktiske udvikling i de månedlige importtal.

Skønnene over udenrigshandlen indebærer, at det negative vækstbidrag fra udenrigshandlen på -1,2 pct. af BNP i 2004 reduceres til -0,2 pct. i 2005 og ophører i 2006.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at ledigheden falder med 18.000 personer i 2005 og yderligere 11.000 personer i 2006 ned til et årsgennemsnit på 147.000 personer eller 5,1 pct. af arbejdsstyrken.

Siden toppunktet i december 2003 er de sæsonkorrigerede månedlige ledighedstal faldet med knap 25.000 personer. Medregnes aktiverede under arbejdsformidlingen, hvorved der fås et bedre billede af konjunkturudviklingen, er ledigheden faldet lidt mere end ventet, og skønnet for ledige plus aktiverede i 2006 er næsten nede på det rekordlave niveau i 2001.

Skønnene for arbejdsmarkedet har ikke ændret sig ret meget i forhold til maj.

Som følge af det øgede pres på arbejdsmarkedet og tiltagende inflation skønnes stigningen i timelønnen at gå op fra 2,8 pct. i 2004 til 3,2 pct. i 2005 og 3,7 pct. i 2006. For 2005 er det en marginal opjustering på 0,1 pct.-enhed.

Olieprisen er aktuelt højere end ventet og blandt andet derfor er skønnet over stigningen i forbrugerpriserne sat op med 0,2 pct.-enheder i 2005 og 2006 til henholdsvis 1,7 og 2,1 pct.

Overskuddet på betalingsbalancen ventes at ligge ret stabilt i prognoseperioden. Den højere oliepris opvejer sammen med faldende rentebetalinger til udlandet tendensen til en mindre forringelse af vare- og tjenestebalancen i 2005. Overskuddet skønnes at vokse svagt fra 35,8 mia. kr. i 2004 til 38 mia. kr. (2,4 pct. af BNP) i 2006. Dermed sker der en vending efter den betydelige forringelse af betalingsbalancen i 2004 på godt 10 mia. kr.

Det skønnede betalingsbalanceoverskud i 2005 er justeret op med godt 4 mia. kr. i forhold til majredegørelsen blandt andet som følge af den højere oliepris, mens overskuddet i 2006 er justeret ned med 1 mia. kr.

På baggrund af betalingsbalanceoverskuddet ventes nettogælden til udlandet med forbehold for uventede værdireguleringer at falde fra 11 pct. af BNP ved udgangen af 2004 til knap 6 pct. i slutningen af 2006.

Den lavere rente og højere oliepris har bidraget til en betydelig opjustering af skønnet over saldoen på de samlede offentlige finanser. Overskuddet skønnes at udgøre 38,9 mia. kr. i 2005 og 30,8 mia. kr. i 2006, svarende til henholdsvis 2,5 og 1,9 pct. af BNP. Når der tages hensyn til de ændrede opgørelsesmetoder i det nye nationalregnskab (herunder flytningen af ATP til den private sektor), er der tale om en opjustering på henholdsvis 13 og 15 mia. kr. i 2005 og 2006 i forhold til maj. Det svarer til henholdsvis 0,9 og 1,0 pct. af BNP.

Det store offentlige overskud skyldes delvis éngangsforhold, navnlig en betydelig opjustering af skønnet over pensionsafkastskatten, som vil blive modsvaret af mindreindtægter senere.

Skønnet over den strukturelle offentlige saldo, der korrigerer for konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold som sving i provenuet af pensionsafkastskatten, er således stort set uændret i forhold til maj på sammenligneligt grundlag, jf. kapitel 5. Det strukturelle overskud skønnes til 1,2 pct. af BNP i 2005 og 1,1 pct. af BNP i 2006.

Den offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ventes at falde fra 42,3 pct. ultimo 2004 til 31,8 pct. af BNP ved udgangen af 2006.

---

Fodnoter

[1] Det nye, reviderede nationalregnskab indebærer en række ændringer af opgørelsen af den offentlige saldo – herunder flytning af ATP til den private sektor – som isoleret set reducerer overskuddet med 10-15 mia. kr. årligt, svarende til op imod 1 pct. af BNP, jf. boks 1.2 og kapitel 5. Ændringen er af teknisk karakter og påvirker hverken kravene til finanspolitikken eller den finanspolitiske holdbarhed. Som konsekvens af ændringen er målintervallet for det gennemsnitlige strukturelle overskud frem til 2010 ændret fra 1½-2½ pct. af BNP til ½-1½ pct. af BNP.

[2] Vurderingen af udviklingen på betalingsbalancen vanskeliggøres af en omlægning af statistikken fra det seneste årsskifte, jf. afsnit 3.5.

[3] Der foreligger ikke nye skøn for den internationale vækst fra EU eller OECD. De nye internationale vækstskøn er baseret på anden tilgængelig information om den internationale økonomi.

[4] Jf. Økonomisk Redegørelse maj 2005, boks 5.6, s. 173.

[5] Et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse maj 2005 er givet i Appendiks 1.1.

[6] Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort kvartalstal for det reviderede nationalregnskab. Forløbet i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse igennem 2004 og ind i 2005 foreligger dermed ikke belyst i det nye nationalregnskab. DS har meddelt, at kvartalstallene – frem til og med 2. kvartal 2005 – vil blive offentliggjort 11. oktober 2005.

[7] I Økonomisk Redegørelse, januar 2002, blev realvæksten i det offentlige forbrug forudsat til 1,3 pct. i 2002 og 0,7 pct. 2003, og i Økonomisk Redegørelse, maj 2003, blev realvæksten forudsat til 0,7 pct. i 2004 i forbindelse med skatteaftalen om personskattenedsættelser. Den forudsatte realvækst udgjorde således oprindelig samlet set 2,7 pct. i årene 2002-2004, svarende til en gennemsnitlig realvækst på 0,9 pct. om året.

[8] Majredegørelsen indeholdt ikke et skøn over finanseffekten i 2006, fordi der på det tidspunkt ikke var truffet beslutning om finanspolitikkens stramhedsgrad i 2006.

[9] Teknisk set er ændringer af SP-ordningen ikke finanspolitik, fordi SP er en privat pensionsordning.

[10] Også opgørelsen af skattetrykket er påvirket af ændringerne i det nye nationalregnskab, jf. kapitel 5.

[11] I henhold til det nye nationalregnskab er nettogælden ekskl. ATP, hvilket sammen med øvrige datarevisioner indebærer en oprevision af nettogælden på knap 190 mia. kr. De angivne tal for nettogælden i stat og kommuner inkluderer et beskedent beløb på under 0,1 pct. af BNP svarende til nettoformuen i a-kasserne og LG, jf. kapitel 5.

[12] Korrigeret for flytningen af ATP og videreførelsen af SP-suspensionen, jf. kapitel 5. Jf. også fodnote 1.