3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at vokse med 1,1 pct. i 2005 og 0,5 pct. i 2006 efter en ret stor vækst på 3,2 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken. Skønnet for 2006 er justeret op i forhold til majredegørelsen som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne. Afdæmpningen af indkomststigningen i 2005 og 2006 kan bidrage til at forebygge inflationært pres.
Fremgangen i det private forbrug ventes at fortsætte i 2005 og 2006. Forbrugsvæksten understøttes blandt andet af lave renter og kraftigt stigende kontantpriser samt skattenedsættelserne og forårspakken i 2004. Det private forbrug skønnes at vokse med 3,6 pct. i 2005. Det er stort set på linje med majvurderingen. I 2006 er væksten i det private forbrug opjusteret med 0,2 pct.-enheder til 2,5 pct. som følge af blandt andet opjusteringen af husholdningernes disponible indkomster.
Kontantprisen for enfamiliehuse skønnes at stige med 13,0 pct. i 2005 og 7,0 pct. i 2006. Den skønnede stigning i 2005 skal ses i lyset af forsat lempelige finansieringsvilkår, mens den ventede afdæmpning af stigningstakten i 2006 understøttes af de forudsatte rentestigninger. Boliginvesteringerne ventes at stige med 3,0 pct. og 4,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Fremgangen ventes drevet af det private boligbyggeri, blandt andet som følge af de kraftige kontantprisstigninger i 2004 og 2005.
Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse 4,3 pct. i år og 6,0 pct. i 2006. I 2005 trækkes fremgangen primært af materielinvesteringerne, navnlig som følge af lave finansieringsomkostninger og stigende kapacitetsudnyttelse, mens bidraget fra bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at tiltage i styrke i 2006.
Eksporten af varer og tjenester ventes i 2005 og 2006 at vokse med henholdsvis 3,9 pct. og 4,6 pct. Samtidig skønnes væksten i importen at blive på 4,8 pct. og 4,9 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at blive på 2,4 pct. af BNP i 2005 og 2006, hvilket er ca. 1 pct.-enhed mindre end i 2003. Betalingsbalancestatistikken er omlagt fra årsskiftet og der er ganske stor usikkerhed omkring udviklingen, navnlig i tjenesteposterne. Ved udgangen af 2006 kan udlandsgælden være reduceret til 92,1 mia. kr., svarende til 5,8 pct. af BNP.
3.1 Indkomster og formue
Husholdningernes reale disponible indkomster
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at vise en afdæmpet vækst på 1,1 pct. i 2005 og 0,5 pct. i 2006 efter en ret kraftig vækst på 3,2 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken, jf. tabel 3.1.
I de tre år 2004-2006 under ét vurderes de reale forbrugsdisponible indkomster dermed at vokse med gennemsnitligt 1,6 pct. Afdæmpningen af indkomstfremgangen i 2005 og 2006 vil bidrage til at forebygge ophedning og inflationspres.
At stigningen i indkomsterne i 2005 og 2006 er relativt moderat skyldes blandt andet en forøgelse af husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. pensionskapitalerne) som følge af øget låntagning og i 2006 det forudsatte højere renteniveau, hvortil kommer den forholdsvis langsomme satsregulering, som er baseret på den afdæmpede lønudvikling i 2003 og 2004.
De reale disponible indkomster påvirkes i disse år positivt af skattestoppet i kraft af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten og den dæmpende virkning på forbrugerpriserne af fastfrysningen af stykafgifterne.
Tabel 3.1 De reale disponible indkomster og formuen
| Gnst. 91-03 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Vækst i pct. | |||||||
| Reale disponible indkomster: | |||||||
| Husholdninger1) | 1,4 | 1,8 | 0,1 | 3,1 | 3,2 | 1,1 | 0,5 |
| Samlet privat sektor | 1,4 | 3,2 | 0,6 | 2,5 | 0,6 | 1,9 | 3,9 |
| Do. korrigeret2) | 1,5 | 2,7 | -0,3 | 2,5 | 1,4 | 2,6 | 3,7 |
| Real privat formue (ult.)3) | 1,7 | 2,4 | -0,1 | -1,3 | 3,1 | 6,9 | 5,3 |
Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. bilagstabel B.1. Tallet for husholdningerne for 2004 er fortsat skøn.
1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM.
2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat.
3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat indgår direkte i formuen.
Kilde: ADAM og egnes skøn.
Skønnet over stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster i 2006 er justeret op i forhold til majredegørelsen som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne som mere end opvejer den lille nedjustering af realindkomststigningen som følge af den højere oliepris. [1]
Indkomstfremgangen i 2004 er justeret ned som følge af navnlig en ændret vurdering af husholdningernes nettorenteudgifter. Tallene for husholdningerne for 2004 er stadig skønsmæssige, fordi nationalregnskabet endnu ikke viser opdelingen på institutionelle sektorer for dette år, og de er mere usikre end normalt på grund af de endnu begrænsede erfaringer med indarbejdelsen af det metode- og datareviderede nationalregnskab i ADAM. Med udgangspunkt i tallene for familietyperne i tabel 3.3 forekommer det sandsynligst, at husholdningernes indkomstfremgang i 2004 bliver justeret op igen senere.
I både 2005 og 2006 yder den reale stigning i lønsummen et betydeligt bidrag til indkomstfremgangen som følge af stigningen i beskæftigelsen og reallønnen, jf. tabel 3.2. Overførslerne yder et mindre bidrag end i årene før blandt andet som følge af den faldende ledighed og den forholdsvis lave satsregulering.
Tabel 3.2 Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2006
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Pct. |
||||
| Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisp. indkomst1) | 3,1 | 3,2 | 1,1 | 0,5 |
| Pct.-enheder | ||||
| Heraf bidrag fra: | ||||
| Real stigning i lønsummen | 0,3 | 1,5 | 1,5 | 1,7 |
| Real stigning i de samlede indkomstoverførsler mv.2) | 1,6 | 0,8 | 0,4 | 0,5 |
| I alt løn og overførsler | 1,9 | 2,3 | 1,9 | 2,2 |
| Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv. | - | 1,6 | - | - |
| Suspension af SP-indbetalingerne | - | 0,8 | - | - |
| I øvrigt3) | 1,2 | -1,5 | -0,8 | -1,7 |
1) Jf. anmærkningerne og note 1 til tabel 3.1.
2) Inkl. udbetalinger fra pensionskasser mv.
3) Vedrører bl.a. pensionsbidrag, husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. pensionskapitalerne), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Den samlede private sektors reale disponible indkomst og formue
Indkomsterne for den samlede private sektor skønnes at stige relativt kraftigt i disse år, jf. tabel 3.1. og figur 3.1a og 3.1b.
Således skønnes den reale disponible indkomst [2] i hele den private sektor at vokse med 2,6 pct. i 2005 og 3,7 pct. i 2006. I 2005 og navnlig 2006 ventes indkomststigningen i hele den private sektor dermed at blive større end for husholdningerne, hvilket blandt andet skyldes øget indtjening i Nordsøen som følge af den højere oliepris og et skønnet fald i selskabsskatten i 2006. Derimod voksede husholdningernes indkomster kraftigst i 2004 som følge af Forårspakken mv.
| Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og det reale BNP | Figur 3.1b Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst |
 |
 |
Anm.: Den private sektors indkomster er korrigeret, og husholdningerne indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.
Den private sektors nettoformue [3], der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig real vækst på henholdsvis knap 6 pct. og godt 5 pct. i 2005 og 2006. Årsagerne er blandt andet den stærke vækst i ejendomspriserne og forøgelsen af virksomhedernes kapitalapparat.
Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier
Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2005 at få en vækst i den reale disponible indkomst på ½-1½ pct., jf. tabel 3.3. Indkomstfremgangen understøttes af skattestoppet, herunder for boligejernes vedkommende stoppet for nominel stigning i ejendomsværdiskatten.
I 2006 ventes en indkomststigning for lønmodtagerne stort set svarende til fremgangen i 2005. Skønnene for 2006 er sat op med knap 1 pct.-enhed som følge af videreførelsen af suspensionen af SP-indbetalingerne, der kun i beskedent omfang modvirkes af en ventet lidt langsommere reallønsfremgang på grund af de højere oliepriser.
Den kraftige indkomstfremgang for lønmodtagerne i 2004 på op til 6 pct. skyldes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) fra begyndelsen af året og Forårspakken.
Tabel 3.3 Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
| Gnst. 91-03 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Stigning i pct. | |||||||
| Boligejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,7 | 0,5 | 1,1 | 0,5 | 4,7 | 0,8 | 0,5 |
| -”- funktionærpar | 1,6 | 1,1 | 1,7 | 1,6 | 5,1 | 1,4 | 1,1 |
| Offentligt ansat par | 0,8 | 0,9 | 0,8 | 0,4 | 5,9 | 1,2 | 1,2 |
| Pensionistpar1) | 0,8 | 1,1 | 0,9 | 1,2 | 5,8 | 1,3 | 0,4 |
Lejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,9 | 1,4 | 0,8 | 0,4 | 3,2 | 0,4 | 0,4 |
| Enlig timelønnet, 35 pct. ledig | 1,3 | 1,5 | 0,9 | 0,5 | 2,9 | 0,3 | 0,3 |
| Enlig pensionist1) | 0,9 | 0,9 | 0,7 | 4,0² | 0,9 | 0,8 | 0,0 |
Faktisk gnst. for alle:3) | |||||||
| Beskæftigede lønmodtagere | 2,0 | 1,3 | 1,6 | 1,8 | - | - | - |
| Over 66-årige | 1,8 | 1,9 | 1,4 | 0,9 | - | - | - |
Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Pensionisterne er antaget at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.
1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger.
2) Den høje stigning i 2003 skyldes den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Kilde: Egne beregninger.
For pensionisterne skønnes den reale disponible indkomst at vokse med ¾-1¼ pct. i 2005 og knap ½ pct. i 2006. Skønnene er justeret en smule ned i forhold til majredegørelsen som følge af den lille opjustering af den ventede stigning i forbrugerpriserne på grund af de højere oliepriser. Satsreguleringen på 2 pct. i 2006 – svarende til reguleringen i 2005 – er uændret i forhold til majskønnet.
Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3's nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.
For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrken sammensætning over mod flere højtuddannede.
For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.
3.2 Det private forbrug
Den relativt kraftige vækst i det private forbrug i 2004 synes at fortsætte i 2005 og for året som helhed ventes en forbrugsvækst på 3,6 pct [4]. Det er en marginal nedjustering af vækstskønnet på 0,1 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, maj 2005. I 2006 er væksten i privatforbruget opjusteret med 0,2 pct.-enheder til 2,5 pct., hvilket primært skal ses i sammenhæng med den fortsatte suspension af SP-indbetalingerne i 2006. Således ventes forbrugsvæksten fortsat at udgøre en stor del af stigningen i den samlede indenlandske efterspørgsel i prognoseperioden.
Den aktuelle udvikling i det private forbrug
De foreliggende indikatorer for detailomsætning, bilsalg og forbrugertillid i første halvdel af 2005 understøtter samlet set forventningen om en fortsat robust vækst i det private forbrug gennem 2005.
Udviklingen i detailomsætningen frem til juni viser en pæn fremgang på 7,2 pct. i forhold til 1. halvår 2004 og udviklingen ligger stort set på linje med det skønnede i maj, jf. figur 3.2a. I forhold til samme måned året før er detailomsætningsindekset i juni 2005 steget med 7,5 pct. Denne høje stigningstakt skyldes blandt andet en relativt kraftig vækst i køb af beklædningsartikler mv.
| Figur 3.2a Detailomsætningsindekset | Figur 3.2b Husholdningernes bilkøb |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samtidig ligger husholdningernes bilkøb noget over den skønnede udvikling i majredegørelsen, jf. figur 3.2b. På månedsbasis har der været en relativt afdæmpet vækst i bilkøbet i de seneste måneder. Men på grund af et højt niveau ved indgangen til 2005 lå antallet af nyregistrerede personbiler i juni ca. 17 pct. højere end i juni sidste år.
Forbrugertilliden steg væsentligt samtidigt med annonceringen af Forårspakken og har siden ligget relativt stabilt på et højt niveau. Det peger på en gunstig vurdering af den økonomiske situation blandt forbrugerne, og at den nuværende udvikling i det private forbrug kan forventes at fortsætte i de kommende kvartaler. Det høje niveau for forbrugertilliden skal også ses i sammenhæng med det nuværende lave renteniveau samt en aftagende og lav ledighed.
Forbrugsudviklingen frem mod 2006
Der ventes en gradvis aftagende, men forholdsvis robust forbrugsvækst i 2005 og 2006 jf. figur 3.3a.
Den skønnede forbrugsvækst bæres af stigende disponible indkomster, lave renter og stigende boligpriser. Husholdningernes forbrugsdisponible indkomster steg realt med omkring 3¼ pct. i 2004, blandt andet som følge af fremrykning af skattenedsættelserne i forbindelse med Forårspakken. I 2005 og 2006 ventes en afdæmpning af indkomstvæksten.
| Figur 3.3a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst) | Figur 3.3b Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote |
 |
 |
Anm.: Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM i forhold til husholdningerne langsigtede disponible indkomst. Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af den husholdningernes langsigtede disponible indkomst.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Udviklingen i prognoseperioden indebærer en højere forbrugskvote i 2005 og 2006 sammenlignet med 2004, jf. figur 3.3b. Udviklingen i forbrugskvoten skal blandt andet ses i sammenhæng med en gradvis tilpasning af forbruget til skattenedsættelserne i 2004 og den deraf følgende indkomststigning. Forbrugskvoten understøttes ligeledes af en stigende formuekvote (formue/indkomst-forholdet). Stigningen i husholdningernes formuer i prognoseårene og i de seneste 10 år skal primært ses i sammenhæng med en kraftigt stigende boligformue som følge af tiltagende kontantpriser, jf. figur 3.4a.
Isoleret set kan formuestigningen i 2004-2006 forøge den årlige forbrugsvækst med i størrelsesordenen ¾ pct.-enhed i 2005 og 2006, jf. boks 3.2. Heraf kan hovedparten som nævnt tilskrives en stigende boligformue.
Boks 3.2 Betydning af formue- og kontantprisstigningerne for det private forbrug
|
Husholdningernes formuer er steget markant siden midten af 1990'erne, primært som følge af værdistigninger på ejerboliger¹. Formuerne er realt steget med omkring 20 pct. siden 1995, heraf udgør stigningen i boligformuen omkring 80 pct. Øgede formuer mindsker isoleret set behovet for yderligere opsparing og øger derved den del af den disponible indkomst, som anvendes til forbrug. Beregninger af den isolerede formueeffekt i forbruget (foretaget på ADAM-modellen) peger på, at formuestigningen siden 1995 isoleret set kan have løftet væksten i det private forbrug med ca. ½ pct.-enhed årligt, jf. tabel a. Heraf bidrager de stigende kontantpriser med 0,4 pct.-enheder. Afledte virkninger af kontantprisudviklingen på den øvrige økonomiske aktivitet mv. er ikke medtaget i beregningerne. I prognoseårene fra 2005 til 2006 kan formuestigningen isoleret set indebære en fremgang i forbruget på 0,7 pct. pr. år. Det høje vækstbidrag skal på linje med den historiske udvikling tilskrives stigende kontantpriser. Tabel a Formueeffekter i det private forbrug
Anm.: I ADAM-modellen indgår formueeffekter i privatforbruget med et års forsinkelse. | |||||||||||||||
I takt med fremgangen i privatforbruget er opsparingskvoten i den private sektor aftaget, jf. figur 3.4b. Faldet skal også ses i lyset af, at opsparingskvoten var relativt høj under afmatningen i 2001-2003. Efter et forventet yderligere fald i opsparingskvoten i 2005 ventes en vis normalisering i 2006 og samlet set ligger opsparingskvoten i 2006 omtrent på linje med det historiske gennemsnit for perioden 1990-2004.
| Figur 3.4a Stigning i husholdningernes formue og bidrag fra boligformue | Figur 3.4b Opsparingskvote i den private sektor |
 |
 |
Anm.: Husholdningernes formue er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Den skønnede forbrugsvækst i 2005 er lidt lavere end vurderet i maj. Det skyldes blandt andet en opjustering af forbrugerpriserne, som følge af højere prisstigninger på energi og øvrige importerede varer, jf. boks. 3.3. Det modsvares i nogen grad af indkomst- og formueeffekter som følge af en opjustering af kontantprisskønnet.
Nedjusteringen af forbrugsvæksten i 2005 dækker over et lidt lavere vækstskøn for detailomsætning, herunder blandt andet som følge af lavere vækst i forbruget af ikke-varige samt varige varer, jf. tabel 3.4. Nedjusteringen skyldes, at prisstigningerne på disse varer i 2005 er opjusteret. Derudover skønnes de højere energipriser at føre til lavere energiforbrug. I modsat retning trækker, at væksten i bilkøbet er opjusteret med knap 4 pct.-enheder til ca. 16 pct. Til sammenligning blev der i maj skønnet en årsvækst i bilkøbet på 12 pct. Det skyldes en noget kraftigere vækst i husholdningernes bilkøb i de seneste måneder end ventet i maj.
På linje med 2005 dæmpes forbrugsvæksten i 2006 i forhold til majvurderingen af højere prisstigninger. Denne priseffekt bliver dog mere end opvejet af en nedjustering af renterne i 2005 og 2006 samt den fortsatte suspension af indbetalingerne til den Særlige Pensionsordning (SP) i 2006. Suspensionen af SP-bidraget skønnes isoleret set at øge forbrugsvæksten med 0,2 pct.-enheder i forhold til majvurderingen, men størrelsesordenen er usikker.
Den højere vækst i det samlede private forbrug i 2006 afspejles primært i en noget større vækst i bilkøbet i 2006, som skønnes at vokse med 5¾ pct., hvilket er en opjustering på 3¾ pct.-enhed. Væksten i detailomsætningen er opjusteret marginalt i forhold til maj.
Tabel 3.4 Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter
| 2004 | 1990- | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| 20042) | Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
| Mia. kr. | Realvækst i pct. | ||||||
| Detailomsætning | 246,0 | 1,5 | 4,8 | 5,0 | 4,7 | 2,7 | 2,8 |
| Heraf: | |||||||
| - Fødevarer | 73,0 | 0,4 | 2,0 | 4,0 | 3,9 | 1,7 | 1,8 |
| - Nydelsesmidler | 35,1 | 0,5 | 4,8 | 4,3 | 4,2 | 1,5 | 1,6 |
| - Ikke-varige varer | 82,4 | 1,9 | 6,5 | 5,3 | 4,8 | 3,5 | 3,7 |
| - Varige varer | 55,6 | 3,5 | 5,9 | 6,2 | 5,9 | 3,5 | 3,6 |
| Bilkøb | 35,8 | 4,7 | 35,1 | 12,0 | 15,8 | 3,0 | 5,7 |
| Øvrige tjenester | 192,3 | 1,3 | 0,5 | 1,5 | 1,3 | 1,8 | 1,8 |
| Energi | 59,7 | 1,7 | -1,0 | 0,3 | -0,2 | 1,0 | 0,8 |
| Andet | 176,2 | 0,9 | 3,2 | 2,7 | 3,2 | 2,2 | 2,4 |
| Forbrug i alt | 710,1 | 1,5 | 4,0 | 3,7 | 3,6 | 2,3 | 2,5 |
Forbrug, ekskl. biler |
674,3 | 1,3 | 2,7 | 3,3 | 3,0 | 2,3 | 2,3 |
| Forbrug, ekskl. bolig og inkl. bilydelser | 569,9 | 1,5 | 2,9 | 3,7 | 3,4 | 2,6 | 2,7 |
Forbrugskvote, pct.3) |
93,1 | 93,9 | 93,1 | - | 95,1 | - | 94,9 |
Anm.: Augustskønnene er opgjort i 2000-priser og ikke direkte sammenlignelige med skønnene i majredegørelsen, som var opgjort i 1995-priser.
1) En komplet oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug findes i bilagstabel B.13. Pga. af ændrede nationalregnskabsprincipper er vækstraterne for august og maj ikke fuldt sammenlignelige.
2) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2004.
3) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af den husholdningernes langsigtede disponible indkomst.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
Boks 3.3 En dekomponering af ændrede skøn for væksten i det private forbrug
|
Modelberegninger på ADAM-modellen viser, at ændrede forudsætninger for udlandet i forhold til majvurderingen overordnet bidrager til et fald i forbrugsvæksten med 0,3 pct.-enheder i 2005. Heraf skal 0,1 pct.-enhed af faldet tilskrives de højere oliepriser, mens resten skyldes prisgennemslaget af importprisstigninger på øvrige varer. Dette opvejes til dels af mere gunstige forudsætninger for den indenlandske økonomi. Herunder blandt andet en yderligere opjustering af prisstigningerne på boliger som trækker forbrugsskønnet op (kontantprisstigningen ligger ud over den stigning som følger af lavere renter i 2005). Forbrugstilbøjeligheden er desuden justeret yderligere op i 2005, fordi forbruget i første halvdel af året er steget mere end forudsat i maj. Samlet set er væksten i det private forbrug derfor kun nedjusteret 0,1 pct.-enhed til 3,6 pct. i 2005. I 2006 bidrager prisstigninger i udlandet, herunder navnlig på råolie, ligeledes til lavere vækst i det private forbrug. Et nedjusteret renteniveau i prognoseperioden trækker i modsat retning og samlet set bidrager udenlandske forhold med -0,1 pct.-enhed til forbrugsvæksten. Siden majvurderingen er SP-indbetalingerne yderligere suspenderet i 2006 og 2007. Den isolerede virkning af SP på husholdningernes disponible indkomst i 2006 (i forhold til maj) vurderes til godt 4 mia. kr. I lyset af et forudsat kortsigtet forbrugsgennemslag på omkring 25 pct. øger suspensionen af SP forbruget med omkring 1 mia. kr. i 2006, svarende til knap 0,2 pct.-enheder. Samtidig har opjusteringen af kontantprisen i 2005 en positiv afledt virkning på forbruget gennem øgede formuer, som typisk påvirker det private forbrug med en vis forsinkelse. Tabel a Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for privat forbruget
Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM, hvor bidragene fra ændrede forudsætninger indregnes sekventielt. Afrunding kan betyde, at summen af bidragene fra de enkelte komponenter kan afvige fra den samlede ændring. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.3 Boligmarkedet
Kontantprisen
Efter en markant stigning på 9,1 pct. i 2004 ventes kontantprisen på enfamiliehuse at vokse med 13 pct. i 2005 og 7 pct. i 2006, jf. figur 3.5a. I forhold til majredegørelsen er der tale om en opjustering på 4 og 1 pct.-enhed i henholdsvis 2005 og 2006.
Med en stigning på 12,2 pct. i første kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før er de betydelige prisstigningstakter igennem 2004 taget til i styrke i indeværende år. Billedet af en kraftig og tiltagende vækst i huspriserne understøttes af Realkreditrådets ejendomsstatistik, der viser en årlig stigningstakt i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse på 14,2 pct. i andet kvartal 2005.
| Figur 3.5a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse | Figur 3.5b Lånetypers andel af den samlede udestående lånemasse |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.5a. De stiplede linjer i figur 3.5a angiver årsniveauer for stigningstakten. I figur 3.5b henviser FFR og RTL til lån med henholdsvis fast og variabel rente, og låneformer med indbygget renteloft er indeholdt i RTL.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, Realkreditrådet og egne skøn.
De kraftige stigninger i kontantprisen i indeværende år understøttes af favorable finansieringsvilkår som følge af det lave renteniveau. Desuden bidrager en pæn fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster til den stærke boligefterspørgsel. Den samlede beskatning af ejerboliger - som udover ejendomsværdibeskatningen også påvirkes af rentefradraget - har næppe haft mærkbar betydning for stigningen i kontantpriserne de senere år. Den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten har således haft en vis opadgående virkning, men det modvirkes af, at værdien af rentefradraget er aftaget som følge af det markedsdrevne fald i renterne. Opjusteringen af den skønnede årsstigningstakt i 2005 skal primært ses i lyset af, at rentefaldet i begyndelsen af året har været kraftigere end tidligere lagt til grund.
De nye lånetyper på markedet for realkredit, herunder variabelt forrentede lån med renteloft og lån med afdragsfrihed i en periode på op til 10 år, synes også at have holdt hånden under væksten i kontantprisen. De afdragsfrie lån udgør en stigende andel af den samlede udestående lånemasse, men fremgangen er aftagende, jf. figur 3.5b. Med de aktuelle lånemønstre vil andelen af lån med afdragsfrihed formentlig stabiliseres i løbet af andet halvår 2005 på 25-30 pct. af lånemassen. Det kan indebære et aftagende opadgående pres på kontantpriserne, hvis den stigende udbredelse af de afdragsfrie lån har været udtryk for en reel stigning i boligefterspørgslen.
Med de nuværende forventninger til rente- og indkomstudviklingen ventes en svagt aftagende vækst i kontantprisen i 2006 sammenlignet med 2005. Opjusteringen i 2006 i forhold til vurderingen i maj skal ses i lyset af udskydelsen af den tidligere ventede opgang i renterne samt videreførelsen af suspensionen af indbetalingerne til SP-ordningen i 2006 og 2007.
Kontantprisstigningerne igennem de senere år skal efter alt at dømme helt overvejende ses i sammenhæng med den almindelige indkomstudvikling og renteforhold, ligesom nye låneformer og demografiske udviklingstræk kan spille en rolle. Såkaldte spekulative bobler på boligmarkedet er næppe et særligt udbredt fænomen og ikke nemme at identificere, fordi rente- og indkomstforhold kan generere kraftige udsving i kontantprisen, navnlig på de dele af boligmarkedet, hvor udbuddet af boliger tilpasser sig efterspørgslen særligt trægt, jf. boks 3.4. Udsigterne til renteforhøjelser og øget nybyggeri virker dæmpende på forventningerne til fremtidige kontantprisstigninger.
Den kraftige boligefterspørgsel har formentlig betydet, at kontantprisen i flere dele af landet ligger noget over omkostningen ved at bygge nyt. Et fald i boligefterspørgslen kan derfor medføre en afdæmpning af væksten i kontantprisen, navnlig i de større byer, med en svagere fremgang i privatforbruget til følge.
Boks 3.4 Prisboble på ejerboligmarkedet?
|
En prisboble karakteriseres typisk ved, at ejerboligers markedsværdi overstiger deres såkaldte fundamentale værdi (som er givet ved de underlæggende økonomiske forhold), alene fordi forventninger om en fremtidig kapitalgevinst ved videresalg til en højere pris driver efterspørgsel og dermed kontantpris op i dag. Et groft og overordnet indtryk af, om ejerboligpriserne er overvurderede, kan opnås ved at undersøge, om boligmodellen i ADAM kan forklare udviklingen i kontantprisen. I modellen afhænger efterspørgslen efter boliger af husholdningernes indkomst- og formueforhold samt omkostningen ved at eje en bolig, der primært bestemmes af realrenten efter skat og ejendomsskatterne. En forøgelse af boligefterspørgslen vil indebære en stigning i kontantprisen på ejerboliger, hvilket øger profitabiliteten ved nybyggeri. I takt med det øgede udbud af boliger lægges et nedadgående pres på kontantprisen, og på langt sigt vil kontantprisen således være bestemt ud fra omkostningen ved at bygge nyt. Tilpasningen til dette langsigtede niveau for kontantprisen er typisk meget træg, og udsving i kontantprisen domineres derfor i høj grad af ændringer i boligefterspørgslen, som afhænger af de underlæggende økonomiske forhold. I modellen er kontantprisen dermed ikke påvirket af spekulative elementer i prisdannelsen. Relationen for kontantprisen i ADAM er rent statistisk fastlagt på baggrund af udviklingen frem til og med 1999. I perioden 1993-1999 er kontantprisen på landsplan steget 73 pct., og med en estimeret stigning på 74 pct. er modellens forklaringskraft i samme periode ganske god, jf. tabel a. Tabel a Dekomponering af den estimerede udvikling i kontantprisen på enfamiliehuse
Anm.: Beregningerne er baseret på datagrundlaget fra majredegørelsen. Omlægningen af nationalregnskabet er i første omgang kun tilbageført til 1990, hvilket indebærer, at modelrelationerne i ADAM endnu ikke kan reestimeres på det nye datagrundlag. Modellens evne til at forudsige den faktiske kontantprisudvikling bryder imidlertid sammen i delperioden 1999-2004. Det kan bl.a. skyldes to forhold. Det reale privatforbrug (der af statistiske grunde indgår i kontantprisrelationen som en slags ”proksy” for indkomsterne) stagnerede således i perioden 1999-2002 trods fremgang i de reale disponible indkomster. Det betyder, at boligefterspørgslen i modellen dæmpes, selvom husholdningernes reelle købekraft har været stigende igennem perioden. Desuden kan den begyndende udbredelse af rentetilpasningslån fra 2000 og frem have stimuleret boligefterspørgslen, navnlig hvis boligejere ikke har tillagt risikoen ved at optage disse lån samme betydning som de finansielle markeder. Den korte rente har i perioden været lavere end den lange rente. Der er foretaget et groft forsøg på en alternativ fremskrivning af boligefterspørgslen i delperioden 1999-2004. Dels korrigeres for det kraftige fald i forbrugskvoten, således at indkomstfremgangen i perioden fra 1999 til 2004 får fuld effekt på kontantprisen. Desuden anvendes en sammenvejet rente i udtrykket for omkostningen ved at eje en bolig, hvor renten på fastforrentet realkredit og renten på variabelt forrentede lån indgår med vægte svarende til deres andele af det samlede nettonyudlån. Kontantprisrelationens forklaringskraft styrkes dermed betydeligt, jf. tabel a. Modellen tilsiger nu en stigning i kontantprisen på 27 pct. i perioden 1999-2004 mod en faktisk stigning i samme periode på 32 pct. Beregningen viser, at kontantprisudviklingen gennem de seneste år kan være en konsekvens af almindelige rente- og indkomstforhold samt introduktionen af nye lånetyper. Der er imidlertid forskellige forhold, som modellens kontantprisrelation ikke tager højde for. Det drejer sig f.eks. om demografiske forhold, herunder ændringer i alderssammensætningen og samlivsmønstre (flere enlige). Dertil kommer en øget tilflytning til områder som hovedstadsregionen, hvor begrænsninger for etagebyggeri, begrænset adgang til ubebyggede arealer mv. gør ejerboligpriserne særligt følsomme over for ændringer i efterspørgslen. Endvidere har de senere års liberaliseringer af realkreditmarkedet som følge af introduktionen af afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån med renteloft medført øget fleksibilitet ved finansiering af ejerboliger, som i princippet kan have øget boligefterspørgslen. Muligheden for afdragsfrihed kan desuden indebære en indirekte omkostningsbesparelse for boligejere, hvis afdragsfriheden udnyttes til at afdrage hurtigere på gæld med en højere forrentning. Det kan heller ikke udelukkes, at afdragsfrie lån har dæmpet udbuddet af ejerboliger til salg, idet flere eksisterende boligejere måske har mulighed for at blive boende efter f.eks. en skilsmisse eller samleverens død. Det er generelt vanskeligt at fastslå, i hvilket omfang ovennævnte forhold kan forklare fremgangen i kontantpriserne. Andre statistiske modeller understøtter imidlertid det overordnede indtryk af, at de underlæggende økonomiske forhold et langt stykke hen ad vejen kan forklare kontantprisudviklingen, selvom de opstillede modeller er meget enkle og aggregerede og ikke indeholder alle forhold med potentiel betydning for prisudviklingen, jf. f.eks. Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, foråret 2005. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Boliginvesteringerne
Efter en stigning på 10,9 pct. i 2004 ventes boliginvesteringerne at stige med 3 pct. og 4 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.6a. I forhold til majredegørelsen er der tale om uændret skøn for 2005, mens den skønnede årsstigningstakt i 2006 er opjusteret med 2 pct.-enheder. [5]
| Figur 3.6a Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal | Figur 3.6b Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri |
 |
 |
Anm.: De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.6b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger, dvs. ekskl. støttede private lejeboliger.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.
Boliginvesteringerne er steget markant i perioden 2002-2004. Fremgangen har bl.a. været drevet af et ekstraordinært højt påbegyndelsesomfang inden for det støttede boligbyggeri i navnlig 2002 og begyndelsen af 2003, jf. figur 3.6b. Efter et fald i 2004 ventes en fornyet fremgang i det støttede boligbyggeri i 2005, bl.a. som følge af en pæn stigning i antallet af påbegyndte private ungdoms- og udlejningsboliger i medfør af fremrykningsinitiativerne i Forårspakken, jf. tabel 3.5.
I forbindelse med kommuneaftalen fra juni blev det besluttet at fastholde det kommunale grundkapitalindskud (den kommunale støtte til alment nybyggeri) på de nuværende 7 pct. frem til udgangen af 2006, hvilket kan holde hånden under kommunernes tilskyndelse til at igangsætte nybyggeri af almene boliger. [6] Fremrykningsinitiativerne i Forårspakken trækker i modsat retning og vurderes at give anledning til et samlet fald i det påbegyndte støttede boligbyggeri i 2006, således at påbegyndelsesomfanget stabiliseres på omtrent 8.000 støttede boliger årligt fremadrettet. Det støttede boligbyggeri ventes dog fortsat at bidrage til fremgangen i boliginvesteringerne i 2006, idet den skønnede fremgang i påbegyndelsesomfanget i indeværende år har afledte aktivitetsvirkninger ind i 2006 på grund af gennemsnitlige byggetider for støttet boligbyggeri på op mod et år.
Tabel 3.5 Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Antal påbegyndte boliger | ||||||
| Almene familieboliger | 2.200 | 4.450 | 3.600 | 2.400 | 3.100 | 2.600 |
| Almene ungdomsboliger | 800 | 900 | 550 | 500 | 850 | 500 |
| Almene ældreboliger | 3.500 | 6.000 | 4.550 | 4.200 | 3.400 | 3.000 |
| Selvejende ældreboliger | - | 50 | 100 | 50 | 200 | 200 |
| Handicapboliger | - | - | - | 300 | 400 | 300 |
| Private andelsboliger | 950 | 650 | 750 | 500 | 350 | 0 |
| Private ungdomsboliger | - | - | - | 150 | 1.250 | 1.000 |
| Private udlejningsboliger | - | - | - | 500 | 1.800 | 700 |
| Støttet boligbyggeri, i alt | 7.450 | 12.050 | 9.550 | 8.600 | 11.350 | 8.300 |
| - heraf sfa. regeringsinitiativer | - | 5.250 | 4.700 | 2.700 | 2.750 | 2.200 |
Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2001-04 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering og fremrykningsinitiativer.
Kilde: Socialministeriet.
De kraftige stigninger i priserne på ejerboliger igennem de senere år har øget profitabiliteten ved at igangsætte nybyggeri, og som følge heraf er det ikke-støttede boligbyggeri steget markant i 2004. Fremgangen i byggeriet af ejerboliger ventes at fortsætte med større styrke end lagt til grund i majredegørelsen, bl.a. som følge af opjusteringen af den relative kontantpris, jf. figur 3.7a. Udover en forøgelse af antallet af påbegyndte ejerboliger kan en stigning i hovedreparationer og forbedringer af eksisterende boliger bidrage til den ventede opgang i det ikke-støttede boligbyggeri.
| Figur 3.7a Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse | Figur 3.7b Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.7b. Den stiplede linje i figur 3.7b angiver gennemsnittet fro den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2004.
Kilde: ADAM's databank og Danmarks Statistik.
Indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.7b, og manglen på arbejdskraft inden for byggefagene er høj. Det tiltagende kapacitetspres inden for bygge- og anlægssektoren kan lægge en øvre grænse for, hvor meget boligbyggeriet kan stige igennem prognoseperioden, hvilket kan medvirke til at understøtte kontantprisen.
3.4 Erhvervsinvesteringer
Efter et svagt fald på 0,5 pct. i 2004 ventes de samlede erhvervsinvesteringer at stige med 4,3 pct. og 6,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. tabel 3.6. I forhold til majredegørelsen er den skønnede årsstigningstakt i 2005 nedjusteret med 1,8 pct.-enheder, mens skønnet for 2006 er opjusteret med 1,7 pct.-enheder. [7] Det er fortsat vurderingen, at erhvervsinvesteringerne er en af de væsentlige vækstdrivende kræfter i prognoseperioden.
Tabel 3.6 Private erhvervsinvesteringer
| 2004 | Gnst. 94-04 |
2005 | 2006 | |
| Mia. 2000-kr. | Årlig realvækst i pct. | |||
| Samlede erhvervsinvesteringer | 181,9 | 4,1 | 4,3 | 6,0 |
| - heraf materiel | 138,4 | 5,5 | 5,0 | 6,0 |
| - heraf bygninger og anlæg | 43,8 | 0,8 | 2,0 | 6,0 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Det er lagt til grund, at fremgangen i materielinvesteringerne i 2004 fortsætter med tiltagende styrke videre ind i 2005 og 2006 i takt med den stigende kapacitetsudnyttelse, som afspejles i det positive og stigende outputgab gennem prognoseperioden, jf. figur 3.8a. Desuden betyder den lave realrente gunstige finansieringsforhold, hvilket øger virksomhedernes tilskyndelse til at igangsætte yderligere investeringer.
| Figur 3.8a Investeringskvote i den private sektor og outputgab | Figur 3.8b Import af investeringsgoder og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet |
 |
 |
Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten. I figur 3.8b er vist sæsonkorrigerende tal samt 3 måneders glidende gennemsnit for omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet i løbende priser. Begge serier i figur 3.8b er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, egne beregninger og skøn.
Forventningen om en forøgelse af materielinvesteringerne i 2005 understøttes af, at importen af maskiner og andet kapitaludstyr er steget med knap 6 pct. i første halvår 2005 i forhold til første halvår 2006, jf. figur 3.8b. Desuden ser investeringsgodeindustriens ordrebeholdning og ordreindgang fra hjemmemarkedet ud til at være forøget svagt i den forløbne del af 2005, jf. figur 3.9a.
Bygge- og anlægsinvesteringerne er faldet markant i perioden 2002-2004. På linje med vurderingen i maj ventes en svag stigning i indeværende år. Det faldende antal ledige bygninger til erhvervsbrug siden midten af 2004 samt forventningen om fortsat stigende beskæftigelse inden for serviceerhvervene understøtter vurderingen af fremgang i erhvervsbyggeriet. Dertil kommer, at reparationer som følge af stormen i januar 2005 formentlig også vil bidrage til en stigning i bygningsinvesteringerne.
Efter et fald i de tre forudgående kvartaler steg det påbegyndte erhvervsareal 12 pct. i andet kvartal 2005 i forhold til de først offentliggjorte tal for samme kvartal året før. De seneste tal for byggevirksomheden peger således i retning af, at udviklingen i erhvervsbyggeriet er vendt til fremgang i 2005, jf. figur 3.9b.
| Figur 3.9a Ordrebeholdning og -indgang i investeringsgodeindustrien fra hjemmemarkedet | Figur 3.9b Påbegyndt erhvervsbyggeri |
 |
 |
Anm.: Sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit i figur 3.9a. Begge serier i figur 3.8b er vist ekskl. skibe, fly, platforme m.v. Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.9b. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.
Kilde: Danmarks Statistik.
3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance
Den globale vækst skønnes at blive på 3,9 pct. i 2005. USA og Asien er de primære drivkræfter bag den internationale vækst, mens udviklingen fortsat ser svag ud i euroområdet, herunder navnlig i Tyskland, Italien og Portugal.
Markedsvæksten for industrieksporten er nedjusteret lidt i forhold til majredegørelsen og ventes at blive på 6,1 pct. og 6,5 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Nedjusteringen kan navnlig henføres til lavere forventninger til væksten i euroområdet, Storbritannien og Sverige. Som følge heraf svækkes eksportmulighederne isoleret set i forhold til vurderingen i maj. I modsat retning trækker forudsætningen om, at den effektive kronekurs er sat ned, således at lønkonkurrenceevnen ventes nogenlunde uændret i prognoseperioden efter at være blevet forringet de seneste år.
Væksten i den samlede eksport vurderes at blive på 3,9 pct. og 4,6 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. tabel 3.7. Skønnet for 2005 er omtrent uændret som følge af den pæne udvikling i eksporten i årets første del samt en afvejning af effekterne fra dels den lavere markedsvækst og dels den lavere effektive kronekurs. Den stigende eksportvækst frem mod 2006 afspejler, at vækstpotentialet på eksportmarkederne øges.
Importvæksten trækkes fortsat navnlig af væksten i den indenlandske efterspørgsel, der stadig er ganske kraftig til trods for en nedjustering i indeværende år. Indikatorer for importen af varer viser et fald i årets første kvartal, dog fra et forholdsvist højt niveau. Vareimporten er siden hen taget til, men ventes at vokse lidt langsommere i 2005 end tidligere skønnet. Væksten i den samlede import af varer og tjenester ventes at blive på 4,8 pct. og 4,9 pct. i henholdsvis 2005 og 2006.
Tabel 3.7 Realvækst i eksport og import, pct.
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
| Eksport | -0,9 | 3,3 | 4,0 | 3,9 | 4,8 | 4,6 |
| Import | -0,5 | 6,5 | 6,1 | 4,8 | 4,8 | 4,9 |
| Bidrag til BNP-vækst | -0,2 | -1,2 | -0,9 | -0,2 | 0,0 | 0,0 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes dermed at blive på -0,2 pct.-enheder i 2005, mens bidraget ventes at være stort set neutralt i 2006.
Overskuddet på vare- og tjenestebalancen for 2005 er opjusteret med 2,9 mia. kr. til 72,4 mia. kr., navnlig som følge af den lavere vækst i importen samt opjusteringen af energipriserne. Det svarer til et overskud på 4,7 pct. af BNP. Overskuddet er 73,8 mia. kr. i 2006 eller 4,6 pct. af BNP, hvilket er 1,4 pct.-enheder mindre end i 2003.
Saldoen på betalingsbalancen svarer til 2,4 pct. af BNP i 2005 og 2006. Overskuddet er dermed aftaget med ca. 1 pct. af BNP siden 2003 blandt andet som følge af høj vækst i den indenlandske efterspørgsel og vigende eksportmarkedsandele. Udlandsgælden ventes at falde til 5,8 pct. af BNP ved udgangen af 2006.
Betalingsbalancestatistikken er omlagt fra og med januar 2005, således at der nu anvendes nye kilder og metoder, jf. boks 3.5. Det er ikke afklaret, i hvilket omfang den ny betalingsbalancestatistik vil medføre et brud mellem nye og gamle opgørelser. Meget tyder på, at navnlig overskuddet på tjenesteposterne kan stige som følge af det ændrede metodevalg. De foreløbige indikationer på databrud er fortsat behæftet med en vis usikkerhed og skal således fortolkes med forsigtighed. Blandt andet er sæsonmønstret i de nye tal ukendt, og de er derfor ikke fuldt ud indregnet i konjunkturvurderingen.
Boks 3.5 Omlægning af betalingsbalancestatistikken og revision af nationalregnskabet
|
Betalingsbalancen er omlagt fra og med 1. januar 2005. Ændringerne vil blandt andet få betydning for nationalregnskabets konto for udlandet, der opgøres på grundlag af betalingsbalancestatistikken. Opgørelsen af betalingsbalancen er hidtil foretaget på baggrund af dels udenrigshandelsstatistikken og dels Nationalbankens betalingsstatistik. Sidstnævnte er nu til dels erstattet af nye tællinger, der anvendes til opgørelse af den finansielle konto. Danmarks Statistik har samtidig taget en række nye metoder og kilder i brug til opgørelsen af de løbende poster, hvilket navnlig vedrører tjenesterne. Udenrigshandlen med tjenester opgøres således nu på et stikprøvegrundlag bestående af månedlige indberetninger fra ca. 400 virksomheder og kvartalsvise indberetninger fra ca. 1200 virksomheder. Derudover påvirkes en række andre poster af de ændrede metoder og kilder, heriblandt rejseposten, løn og formueindkomster til og fra udlandet samt de løbende overførsler. Den ny betalingsbalancestatistik indarbejdes fra januar 2005, hvilket betyder, at omlægningen vil medføre databrud fra 2004 til 2005 på stort set alle poster, herunder særligt tjenesteposterne. Opgørelser med både den nye og den gamle metode for 4. kvartal 2004 giver et indtryk af bruddenes størrelsesorden, jf tabel a. Umiddelbart peger de foreløbige tal på, at niveauændringen som følge af omlægningen af tjenesteposterne vil kunne medføre helt op til en fordobling af overskuddet på betalingsbalancen. Forskydninger i den størrelsesorden er dog ikke indregnet i konjunkturvurderingen, idet opgørelserne i en overgangsperiode vil være behæftet med betydelig usikkerhed. Tabel a Ny og gammel opgørelse af betalingsbalancens løbende poster (nettoindtægter, mia. kr.)
Kilde: Danmarks Statistik. I forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i 2005 er der enkelte ændringer, der vedrører opgørelsen af handlen med tjenester. Denne revision vil ikke medføre databrud. Den værdimæssigt mest betydende ændring er bruttoficeringen af tjenesteposterne, som forøger såvel eksporten som importen af tjenester med 25-30 pct. Ændringen sker i forlængelse af niveauopretningen af betalingsbalancens tjenesteposter i 2002, hvor en række tjenesteformål blev udskilt fra en nettoopgjort samlepost. Med den nye opgørelse forøges konsistensen mellem tjenesteposterne i henholdsvis nationalregnskabet og betalingsbalancen. Der er udelukkende tale om en niveau-ændring, således at nettoeksporten af tjenester vil være upåvirket. Tjenestehandlen påvirkes endvidere af den ændrede behandling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM). Tidligere blev det forudsat, at hele produktionen af FISIM blev anvendt som forbrug i produktionen. Efter datarevisionen fordeles anvendelsen af FISIM på en række poster, herunder eksport og import. Udenrigshandlen med FISIM er dermed nu inkluderet i eksporten og importen af tjenester, der dog kun i mindre grad påvirkes af ændringen. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Udviklingen i vareeksporten
Den svage vækst i euroområdet ventes at medføre en lavere markedsvækst for industrieksporten i 2005 end i 2004. Det skal blandt andet ses på baggrund af udviklingen på eksportmarkederne og i konkurrenceevnen. For 2006 ventes markedsvæksten at øges i takt med, at aktiviteten styrkes i blandt andet Frankrig, Portugal, Holland og Italien. Industrieksporten skønnes på den baggrund at vokse med 3,9 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006.
De seneste års tab af markedsandele ventes dermed at fortsætte i 2005 og 2006 men med aftagende styrke, jf. tabel 3.8. Efter nogle år med lønkonkurrenceevnetab ventes lønkonkurrenceevnen således omtrent uændret i 2005 og 2006, jf. tabel 3.8. Det afspejler, at den forudsatte svækkelse af euroen – og dermed den effektive kronekurs – opvejer virkningen af lidt større lønstigninger i Danmark end i udlandet.
Tabel 3.8 Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Stigning, pct. | ||||||||
| Eksportmarkedsvækst | 5,8 | 12,5 | 0,1 | 1,4 | 4,1 | 7,5 | 6,1 | 6,5 |
| Industrieksport | 7,5 | 13,4 | 4,3 | 5,7 | -1,6 | 2,4 | 3,9 | 5,0 |
| Markedsandele | 1,6 | 0,8 | 4,2 | 4,3 | -5,4 | -4,8 | -2,1 | -1,4 |
Arb.omk. pr. time | ||||||||
| - Danmark | 4,5 | 4,4 | 4,0 | 5,3 | 4,0 | 2,9 | 3,3 | 3,8 |
| - Udlandet | 2,7 | 3,6 | 3,1 | 3,1 | 3,1 | 2,6 | 2,9 | 3,1 |
| Effektiv kronekurs | -1,7 | -4,0 | 1,3 | 0,9 | 3,6 | 1,0 | -0,7 | -0,5 |
| Lønkonkurrenceevne | -0,1 | 3,4 | -2,2 | -3,0 | -4,3 | -1,3 | 0,3 | -0,2 |
Anm.: Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande.
Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Enhedslønomkostninger måler lønniveauet korrigeret for produktivitet. Udviklingen i enhedslønomkostningerne i prognoseperioden indebærer en marginal svækkelse af konkurrenceevnen over for euroområdet, jf. fig. 3.10a. Forringelsen skal ses i lyset af de højere danske lønstigninger, der dog delvist opvejes af en højere produktivitetsvækst. Med udsigt til at den gennemsnitlige årlige dollarkurs vil stige fra 2005 til 2006 kan konkurrenceevnen over for USA på baggrund af forløbet i enhedslønomkostningerne blive forbedret. De fremadrettede forskydninger i de relative enhedslønomkostninger er meget små i forhold til de historiske bevægelser.
| Figur 3.10a Enhedslønomkostninger i industrien | Figur 3.10b Eksport og import af varer |
 |
 |
Anm.: Enhedslønomkostningerne er i samme valuta og målt som Danmark i forhold til udlandet. Euroområdet og Norden er vejet efter effektiv kronekurs-vægte.
Kilde: OECD, ADAM's databank og egne beregninger.
Den samlede vareeksport ventes at vokse med 3,6 pct. og 4,1 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.10b. I 2005 er væksten opjusteret i forhold til majvurderingen som følge af en kraftig forøgelse af eksporten af skibe og fly i årets første del. Væksten i vareeksporten trækkes fortsat af eksporten af industrivarer samt energieksporten. Sidstnævnte ventes at vokse med 5,5 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Den aftagende profil i vækstraterne skal ses i lyset af den seneste prognose for olie- og gasproduktionen, der viser et betydeligt fald fra 2005 til 2006. Landbrugseksporten skønnes i 2005 og 2006 at vokse med henholdsvis 0,9 pct. og 2,0 pct.
Udviklingen i vareimporten
I forhold til den kraftige udvikling i slutningen af 2004 er væksten i vareimporten afdæmpet lidt i årets første måneder, men er herefter taget til. Der er således fortsat udsigt til en betydelig vækst i importen af varer.
I 2005 og 2006 skønnes importen af forarbejdede varer at vokse med henholdsvis 6,5 pct. og 5,4 pct. Væksten ventes dermed at være markant i 2005, selvom de lidt lavere forventninger til den indenlandske efterspørgsel og til den effektive kronekurs medfører en mindre nedjustering i forhold til majvurderingen.
Vareimporten ventes at vokse med 6,0 pct. i 2005, hvorefter væksten skønnes at aftage til 5,7 pct. i 2006, i takt med at den indenlandske efterspørgsel forventes at udvikle sig langsommere, jf. figur 3.10b.
Udviklingen i tjenestehandlen
Omlægningen af betalingsbalancen indebærer, at skønnene for tjenestehandlen er behæftet med en betydelig usikkerhed. De ændrede niveauer i den nye opgørelse er ikke fuldt ud indregnet i vurderingen, idet de foreløbige tal skal fortolkes med forsigtighed, jf. boks 3.5.
En aftagende udvikling i verdenshandlen i årets første del forventes at blive vendt i løbet af året. Det giver forventning om en fortsat pæn vækst i eksporten af søtransport, der ventes at blive øget med 6,4 pct. og 6,3 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Vækstraterne kan dog vise sig at være undervurderet som følge af den nylige fusion inden for rederierhvervet.
Tjenesteeksporten ventes samlet set fortsat at vokse pænt blandt andet som følge af den tiltagende eksport af søtransport, der udgør op mod halvdelen af den samlede eksport af tjenester. Skønnet for væksten i turistindtægterne er dog nedjusteret, idet turisteksporten synes at være mindre med omlægningen af betalingsbalancen. Dertil kommer, at der har været en aftagende udvikling i turistindtægterne i årets første kvartal. Den samlede tjenesteeksport ventes at vokse med 4,6 pct. i 2005, mens væksten i 2006 forudses at blive 5,7 pct.
Med den nye opgørelse af tjenesteposterne synes omfanget af danske turisters forbrug i udlandet (turistimport) og importen af øvrige tjenester at blive mindre. Væksten i importen af tjenester er således nedjusteret med 3,0 pct.-enheder, hvoraf 2,6 pct.-enheder kan tilskrives niveauændringen. Den resterende del af nedjusteringen kan henføres til de lavere skøn for den indenlandske efterspørgsel og den effektive kronekurs. Dermed vurderes væksten i tjenesteimporten at blive på 2,4 pct. og 3,3 pct. i henholdsvis 2005 og 2006.
Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
Saldoen på vare- og tjenestebalancen påvirkes isoleret set positivt at de høje energipriser, mens den lavere effektive kronekurs samtidig bevirker, at importpriserne skønnes at vokse hurtigere end eksportpriserne. Dermed ventes et aftagende bytteforhold i både 2005 og 2006, som alt andet lige påvirker overskuddet negativt.
Som følge af de lavere renteskøn er overførslerne af nettorenter og –udbytter til udlandet nedjusteret i forhold til majvurderingen, hvilket bidrager positivt til saldoen på betalingsbalancen. På baggrund af de høje energipriser forventes udbytterne til udlandet dog at blive lidt større, idet en stor del af den danske energiproduktion er udenlandsk ejet. Udbytterne til udlandet udgjorde ca. 23 mia. kr. i 2004, mens udbytterne fra udlandet var ca. 25 mia. kr. i samme år.
Tabel 3.9 Betalingsbalancens1) løbende poster
| Korr. for brud | ||||||||
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2005 | 2006 | |
| Mia. kr. | ||||||||
| Handelsbalancen | 49,7 | 50,1 | 50,2 | 42,2 | 36,2 | 30,8 | 35,9 | 30,4 |
| - landbrugsvarer | 45,5 | 41,6 | 38,0 | 36,9 | 36,9 | 38,0 | 36,9 | 38,0 |
| - Energivarer | 5,1 | 8,1 | 8,5 | 11,1 | 13,3 | 8,5 | 13,0 | 8,2 |
| - industrivarer | 0,8 | 1,9 | 6,1 | -8,1 | -17,4 | -18,5 | -17,4 | -18,5 |
| - andre varer | -1,7 | -1,4 | -2,5 | 2,3 | 3,4 | 2,7 | 3,4 | 2,7 |
| Tjenestebalancen | 39,0 | 30,1 | 34,5 | 31,1 | 36,1 | 43,0 | 31,4 | 37,9 |
| - turister | 2,5 | 1,3 | 0,2 | -0,7 | -1,8 | -2,3 | -2,7 | -3,3 |
| - øvrige inkl. søtrans. | 36,5 | 28,7 | 34,3 | 31,8 | 37,9 | 45,3 | 34,1 | 41,2 |
| Vare- og tjenestebal. | 88,7 | 80,1 | 84,7 | 73,3 | 72,4 | 73,8 | 67,3 | 68,3 |
| Do. i pct. af BNP | 6,6 | 5,9 | 6,0 | 5,0 | 4,7 | 4,6 | 4,4 | 4,3 |
| Formueindk., netto | -24,9 | -22,1 | -15,0 | -11,5 | -9,0 | -6,0 | -9,0 | -6,0 |
| EU-betalinger, netto | -2,8 | -3,5 | -4,0 | -5,0 | -5,4 | -8,1 | -5,4 | -8,1 |
| Andre løbende overf. | -20,9 | -24,3 | -19,6 | -21,1 | -21,3 | -21,7 | -21,3 | -21,7 |
| Løbende poster, i alt | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,81 | 36,7 | 38,0 | 31,7 | 32,5 |
| Do. i pct. af BNP | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 2,4 | 2,4 | 2,1 | 2,0 |
1) I den seneste opgørelse er overskuddet på betalingsbalancen for 2004 opgjort til 36,7 mia. kr.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Overskuddet på vare- og tjenestebalancen skønnes at blive på 72 mia. kr. og 74 mia. kr. i henholdsvis 2005 og 2006. Samtidig vurderes saldoen på betalingsbalancen at blive på 36,7 mia. kr. i indeværende år og 38,0 mia. kr. næste år, jf. tabel 3.9. Det svarer i begge år til et betalingsbalanceoverskud på 2,4 pct. af BNP. Overskuddene fremstår større i den nye betalingsbalancestatistik som bygger på ændrede opgørelsesprincipper, og Danmarks Statistik fremhæver, at de nye oplysninger skal fortolkes med forsigtighed. [8]
Der er skelet til den ny betalingsbalancestatistik i vurderingen af navnlig tjenesteposterne, hvilket isoleret set forøger overskuddet på de løbende poster med 5,0 mia. kr. og 5,5 mia. kr. i henholdsvis 2005 og 2006. Hvis der ses bort herfra, vil betalingsbalanceoverskuddet i 2005 og 2006 være på ca. 2 pct. af BNP i 2005 og 2006, mod 2,5 pct. af BNP i 2004.
En forringelse af betalingsbalancesaldoen kan fremstå bedre afstemt med den stærke indenlandske efterspørgsel, der i en periode har udviklet sig hurtigere end efterspørgslen i udlandet, jf. figur 3.11a. Virkningen af forskydningen i efterspørgselssammensætningen genfindes i overskuddet på handelsbalancen, der opgøres på grundlag af udenrigshandelsstatistikken og derfor ikke er berørt af det tekniske brud på de løbende poster. De aftagende overskud i varehandlen kan desuden blandt andet ses i sammenhæng med den pæne fremgang i aktiviteten, som bidrager til et positivt outputgab frem mod 2006, jf. 3.11b.
| Figur 3.11a Relativ indenlandsk efterspørgsel og betalingsbalancen | Figur 3.11b Handelsbalancen og outputgab |
 |
 |
Anm.: Den indenlandske efterspørgsel i udlandet er sammenvejet med effektiv kronekurs vægte og målt i forhold til indenlandsk efterspørgsel i Danmark. Når kurven aftager, stiger den indenlandske efterspørgsel hurtigst i Danmark.
Kilde: OECD, ADAM's databank og egne beregninger.
Danmarks rolle som nettoeksportør af olie betyder, at de høje oliepriser er medvirkende til at forøge saldoen på betalingsbalancen. Beregninger viser, at hvis olieprisen var på ca. 28 dollar pr. tønde, svarende til niveauet i 2000, ville betalingsbalanceoverskuddet være ca. 1,9 mia. kr. lavere, jf. boks 3.6.
Boks 3.6 Olieprisens effekt på betalingsbalancen
|
Den positive danske nettoeksport af energivarer betyder, at saldoen på betalingsbalancen påvirkes positivt af de høje oliepriser. En del af overskuddet på de løbende poster kan dermed tilskrives forhold, der er uafhængige af efterspørgselssammensætningen i Danmark. Den gennemsnitlige årlige oliepris ventes i 2005 at blive på 53,5 dollar pr. tønde. Til sammenligning var prisen ca. 24-30 dollar pr. tønde i perioden 2000-2003. Beregninger viser, at et fald i olieprisen på 25 dollar pr. tønde vil formindske overskuddet på betalingsbalancen med 1,9 mia.kr., jf. tabel a. Forringelsen kan blandt andet henføres til den direkte priseffekt, der via nettoeksporten af energi mindsker handelsbalanceoverskuddet. Det forudsættes endvidere, at 60 pct. af den mistede indtjening fra Nordsøproduktionen (efter skat) fragår overførslerne til udlandet via mindskede udbytter (eller mindre reinvesteret indtjening på direkte investeringer). Dermed reduceres den negative virkning fra handelsbalancen. Hertil kommer forskydninger som følge af dels olieprisfaldets isolerede effekt på eksportmarkedsvæksten samt andre afledte effekter på blandt andet den indenlandske efterspørgsel. Tabel a Skønsmæssig effekt på betalingsbalancen af et olieprisfald på 25 dollar pr. tønde (mia. kr.).
Kilde: Modelberegninger på ADAM samt egne beregninger. |
Udlandsgælden (Danmarks nettopassiver over for udlandet) ventes at være på 130,1 mia. kr. og 92,1 mia. kr. ved udgangen af henholdsvis 2005 og 2006. Det svarer til henholdsvis 8,5 pct. og 5,8 pct. af BNP, jf. tabel 3.10. Faldet i gælden er en konsekvens af de løbende overskud på betalingsbalancen. Udlandsgælden er nedjusteret i forhold til majvurderingen, idet gælden ultimo 2004 er nedrevideret betydeligt. Dertil kommer, at saldoen på betalingsbalancen er opjusteret i 2005. I modsat retning trækker dog, at de lavere renter ventes at betyde en lidt større kursregulering i udlandets favør i 2005 end tidligere skønnet.
Tabel 3.10 Betalingsbalancens1) løbende poster og udlandsgælden
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Mia. kr. | ||||||||
| Løbende poster, i alt | 21,2 | 18,6 | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,81 | 36,7 | 38,0 |
| Do. i pct. af BNP | 1,7 | 1,4 | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 2,4 | 2,4 |
| Udlandsgæld, ultimo | 152,0 | 218,0 | 224,0 | 227,0 | 178,0 | 159,8 | 130,1 | 92,1 |
| Do. i pct. af BNP | -12,5 | -16,8 | -16,8 | -16,7 | -12,7 | -10,9 | -8,5 | -5,8 |
| Værdireguleringer | 111,8 | -84,6 | -46,1 | -33,3 | 2,9 | -17,6 | -7,0 | 0,0 |
Anm.: Udlandsgælden opgøres som udlandets nettofordringer på Danmark.
1) I den seneste opgørelse er overskuddet på betalingsbalancen for 2004 opgjort til 36,7 mia. kr.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Fodnoter
[1] De historiske tal for indkomstudviklingen i 2003 og før har ændret sig noget som følge af det nye nationalregnskab, men det overordnede indtryk af udviklingen er uændret.
[2] Korrigeret, jf. tabel 3.1.
[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1..
[4] Opgjort efter de nye nationalregnskabsprincipper (kædeindeks) skønnes væksten i det private forbrug i 2005 og 2006 at blive henholdsvis 3,5 pct. og 2,4 pct.
[5] De nye skøn tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal opgjort i faste 2000-priser og er derfor ikke direkte sammenlignelige med skønnene fra majredegørelsen, hvor skønnene tog udgangspunkt i nationalregnskabstal opgjort i faste 1995-priser.
[6] Alternativt skulle grundkapitalindskuddet have været hævet til 14 pct. pr. 1. januar 2006, dvs. til samme procentsats som før nedsættelsen i 2001.
[7] De nye skøn tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal opgjort i faste 2000-priser og er derfor ikke direkte sammenlignelige med skønnene fra majredegørelsen, hvor skønnene tog udgangspunkt i nationalregnskabstal opgjort i faste 1995-priser.
[8] I de første seks måneder har betalingsbalancen udvist et overskud på 34,3 mia. kr., ikke-sæsonkorrigeret.
