4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser
BNP-væksten forventes at tiltage fra 2,0 pct. i 2004 til 2,4 pct. i både 2005 og 2006, målt i 2000-priser. Sammenlignet med majvurderingen er BNP-væksten uændret i 2005 og opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2006. Der ventes i både 2005 og 2006 et pænt vækstbidrag fra den indenlandske efterspørgsel samtidig med at fremgang i eksporten løfter vækstbidraget fra nettoeksporten.
Beskæftigelsen steg på årsbasis med knap 2.000 personer fra 2003 til 2004 og skønnes at stige med ca. 17.000 personer i 2005 og 16.000 personer i 2006. I forhold til majvurderingen er skønnet uændret for 2005 og opjusteret med 3.000 personer i 2006. Beskæftigelsesfremgangen i 2005 og 2006 skal ses i lyset af den ventede aktivitetsfremgang.
På baggrund af den skønnede stigning i beskæftigelsen og en stort set uændret arbejdsstyrke forventes den registrerede ledighed på årsbasis at falde fra 176.000 personer i 2004 til 158.000 personer i 2005. Det skønnes, at ledigheden fortsætter med at falde i 2006 om end noget mindre end i 2005. På årsbasis skønnes ledigheden i 2006 at udgøre 147.000 personer. Skønnet er uændret i forhold til majvurderingen. I forhold til majvurderingen er AF-aktiveringen nedjusteret med 3.000 personer i 2006.
Lønstigningerne på det private arbejdsmarked var 2,8 pct. i 2004. I 2005 og 2006 ventes lønstigningstakten at stige til henholdsvis 3,2 pct. og 3,7 pct. i takt med det ventede fald i ledigheden og tiltagende inflation fra det aktuelt lave niveau. i forhold til majvurderingen er det en opjustering på 0,1 pct.-enhed i 2005. I den offentlige sektor er lønstigningstakterne ekskl. reststigning forudsat til 2,7 pct. og 3,4 pct. for henholdsvis 2005 og 2006 i overensstemmelse med de overenskomstbestemte rammer. Skønnet for 2006 er dermed opjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til majvurderingen.
Inflationen ventes at tiltage til 1,7 pct. i 2005 og 2,1 pct. i 2006. Det er en opjustering på 0,2 pct.-enheder i forhold til majvurderingen i begge år. Den lidt højere inflation skal ses i sammenhæng med højere oliepriser samt en opjustering af den skønnede importprisvækst. Der ventes i prognoseperioden et tiltagende indenlandsk inflationspres fra et lavt niveau.
4.1 Produktion
BNP-væksten tiltog i 2004 til 2,0 pct. efter en periode med svag vækst i 2001-2003. Vækst-tilbageslaget i denne periode fremstår fortsat mere moderat end tidligere episoder med svag vækst. Vækstfremgangen i 2004 ventes at fortsætte, og væksten vurderes at tiltage til 2,4 pct. i både 2005 og 2006, målt i 2000-priser, jf. figur 4.1a.
Vækstskønnet for 2005 er uændret i forhold til majvurderingen, mens skønnet for 2006 er opjusteret med 0,2 pct.-enheder [1], jf. kapitel 1 og appendiks 4.1.
| Figur 4.1a BNP, årlig vækst | Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP |
 |
 |
Anm.: Vækstraterne for aug. 05 i figur 4.1a er målt i 2000-priser, mens væksten for maj 05 er målt i 1995-priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mens det private forbrug er den primære vækstkilde i 2004, så forventes et gradvist mere balanceret forløb frem mod 2006, hvor både eksport, privatforbrug og investeringer vokser pænt, jf. figur 4.1b.
På linje med udviklingen i 2004 ventes en relativt kraftig stigning i den indenlandske efterspørgsel i 2005. Stigningen skal navnlig tilskrives en høj vækst i det private forbrug, som bidrager med 1¾ pct.-enhed til væksten. Dertil kommer et vækstbidrag fra de faste bruttoinvesteringer på godt ¾ pct.-enhed i 2005.
Opgangen i den samlede BNP-vækst for 2005 i forhold til 2004 skal primært ses i lyset af, at nettoeksportens vækstbidrag øges fra -1,2 pct.-enheder i 2004 til -0,2 pct.-enheder i 2005.
Den fortsatte suspension af SP-bidraget i 2006 understøtter privatforbruget, og skønnes isoleret set at løfte BNP-væksten med 0,1 pct.-enhed i 2006. Samlet set er der dog forudsat en mindre afdæmpning af væksten i privatforbruget og den indenlandske efterspørgsel. En pæn fremgang i eksporten i 2006 betyder, at nettoeksporten giver et mindre positivt bidrag til BNP-væksten i 2006.
På produktionssiden er det fortsat de private serviceerhverv, som bidrager kraftigst til væksten i 2005 og 2006, jf. tabel 4.1. Produktionen i serviceerhvervene stiger med 3,4 pct. i begge år. I forhold til majredegørelsen ventes en noget stærkere vækst i 2006 for serviceerhvervene.
I industrien ventes en gradvis tiltagende produktionsvækst fra et fald i BVT på 3,1 pct. i 2004 til en fremgang på 3,5 pct. i 2006. I forhold til majvurderingen er væksten i industriens værditilvækst opjusteret med 1,2 pct.-enheder i 2006. Denne opjustering skyldes primært et noget højere skøn for væksten i erhvervsinvesteringerne, herunder især materielinvesteringerne. Aktiviteten i bygge- og anlægsvirksomhed ventes at udvise pæne vækstrater i både 2005 og 2006.
Samlet set skønnes produktionen i den private sektor at stige med 2,7 pct. i 2005 og 2,9 pct. i 2006. Væksten i aktiviteten i den private sektor er opjusteret noget i 2006, hvilket skal ses i sammenhæng med højere vækst i industrien og de private serviceerhverv.
Tabel 4.1 Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv
| Gnst. | 2004 | 2005 | 2006 | ||||
| Andel | 1990- 2004 |
Maj | Aug. | Maj | Aug. | ||
| Realvækst i pct. | |||||||
| Samlet produktion (BVT) | 100,0 | 1,9 | 1,3 | 2,2 | 2,1 | 2,1 | 2,3 |
| Heraf: | |||||||
| - landbrug | 2,2 | 3,3 | 2,4 | 4,0 | 5,2 | 2,4 | 2,8 |
| - Udvinding af olie og gas mv. | 2,7 | 9,0 | 5,6 | 0,3 | 0,3 | -7,6 | -7,6 |
| - Bygge- og anlægsvirksomhed | 5,4 | 0,7 | 3,4 | 2,4 | 2,4 | 2,7 | 3,5 |
| - Industri mv. | 16,1 | 0,9 | -3,1 | 1,5 | 1,5 | 2,3 | 3,5 |
| - Private serviceerhverv | 42,1 | 2,4 | 3,2 | 3,2 | 3,4 | 2,7 | 3,4 |
| - Offentlige tjenester | 22,9 | 1,3 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,3 | 0,3 |
| - Øvrige erhverv | 9,5 | 2,0 | 1,8 | 4,0 | 1,6 | 4,5 | 2,4 |
Privat sektor |
77,1 | 2,1 | 1,7 | 2,8 | 2,7 | 2,6 | 2,9 |
| Private byerhverv | 63,6 | 1,8 | 1,5 | 2,6 | 2,8 | 2,6 | 3,4 |
BNP-vækst |
1,9 | 2,0 | 2,4 | 2,4 | 2,2 | 2,4 | |
Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse mv. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Andelene er beregnet i forhold til BVT i løbende priser i 2004. Ændret branchefordeling i det reviderede nationalregnskab medfører at FISIM (imputerede finansielle tjenester) er fordelt ud på de enkelte brancher.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremgangen i den private sektor dækker over en produktivitetsudvikling, som ligger nogenlunde på linje med det historiske gennemsnit siden 1990, jf. figur 4.2a. Sammenlignet med majvurderingen er produktivitetsvæksten i den private sektor justeret ned med 0,1 pct.-enhed til 1,9 pct. i 2005 og op med 0,2 pct.-enheder til 2,2 pct. i 2006.
| Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen i den private sektor | Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse |
 |
 |
Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren er målt i afvigelser fra deres historiske gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik.
Væksten i BNP på omkring 2,4 pct. i 2005 og 2006 betyder, at outputgabet – den beregnede forskel mellem faktisk og potentiel produktion – tiltager fra -0,6 pct. i 2004 til 0,5 pct. i 2005 og yderligere til 0,9 pct. i 2006. Det afspejler færre ledige ressourcer i produktionen og på arbejdsmarkedet.
At kapacitetspresset er stigende understøttes af de spørgeskema-baserede mål for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren, som i de seneste kvartaler har været kraftigt stigende.
4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres
Den samlede beskæftigelse steg ifølge de seneste nationalregnskabstal med 2.000 personer fra 2003 til 2004. Beskæftigelsen skønnes at stige med yderligere 17.000 personer i 2005 og 16.000 personer i 2006. Den private beskæftigelse steg med 1.000 personer fra 2003 til 2004 og forventes at stige med 15.000 i år og yderligere 14.000 personer i 2006. Skønnet for 2005 ligger på linje med majredegørelsen, mens skønnet for den private beskæftigelse i 2006 er opjusteret med 3.000 personer, jf. figur 4.3a. Opjusteringen er hovedsagligt sket inden for industrien og de private serviceerhverv.
| Figur 4.3a Beskæftigelsen som forudsat i maj05 (stiplet) og aug05 | Figur 4.3b Beskæftigelse og BVT-vækst i den private sektor |
 |
 |
Anm.: I figur 4.3a er beskæftigelsen i maj05 korrigeret for nationalregnskabsrevisionen. Niveauet stemmer derfor ikke overens med ØR maj05. I 2004 er beskæftigelsen nedrevideret med 16.000 personer fordelt med 8.000 personer i henholdsvis den private og offentlige beskæftigelse. I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2 års glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Den ventede stigning i den private beskæftigelse skal ses på baggrund af den forventede aktivitetsfremgang i både 2005 og 2006. Tilpasningen i beskæftigelsen sker normalt med en vis forsinkelse i forhold til aktivitetsændringer, jf. figur 4.3b. Da BVT-væksten tiltog i 2004 efter en periode med svag vækst i 2001-2003 forventes en større stigning i beskæftigelsen i 2005 og 2006.
De tilgængelige beskæftigelsesstatistikker indikerer, at beskæftigelsen er på vej op. Lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken for 1. kvartal 2005 viste en år til år-stigning på 22.000 personer, jf. figur 4.4a. I forhold til 4. kvartal 2004 steg beskæftigelsen med 12.700 personer. AKU-statistikken viser tilsvarende kraftige stigninger i beskæftigelsen. AKU-statistikken er stikprøvebaseret og forbundet med større usikkerhed.
| Figur 4.4a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker | Figur 4.4b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret) |
 |
 |
Anm.: I figur 4.4a er der kun tal for arbejdstidsregnskab (ATR) frem til 4.kvartal 2003, da Danmarks Statistik er i gang med en større revision. For tiden er der ingen kvartalsvise nationalregnskabstal, som er konsistente med det årlige nationalregnskab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Konjunkturbarometrene for erhvervene viser fortsat positive forventninger til markedssituationen de kommende måneder. Det understøtter forventningen om en fortsat beskæftigelsesfremgang i den private sektor.
For industrien og bygge- og anlægssektoren er konjunkturbarometeret styrket en smule siden udarbejdelsen af majredegørelsen. Forventningen til beskæftigelsen i serviceerhvervene, som udgør ca. 2/3 af den private beskæftigelse, er ikke ændret væsentligt, og ligger på det højeste niveau siden årsskiftet 2000/01, jf. figur 4.4b. Udviklingen i konjunkturbarometrene underbygger indtrykket af et vækstforløb, hvor den kraftige indenlandske efterspørgselsvækst understøtter en stigning i beskæftigelsen i serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren, samtidig med at faldet i industriens beskæftigelse gradvist ophører.
Den beskedne fremgang i den private beskæftigelse i 2004 dækker over ganske store forskydninger imellem sektorerne. Efter stagnation i 2002 og 2003 steg beskæftigelsen inden for serviceerhvervene med 13.000 personer i 2004. Ligeledes steg beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. I modsætning hertil fortsatte tilbagegangen inden for industrien, og industribeskæftigelsen faldt med 12.000 personer fra 2003 til 2004.
I 2005 og 2006 skønnes beskæftigelsesvæksten ligeledes at finde sted inden for serviceerhvervene, jf. tabel 4.2. Trenden i industrien igennem de sidste godt ti år har været et fald i beskæftigelsen på 7.000 personer om året og en årlig BVT-vækst på 0,9 pct. Fra 2001 til 2004 faldt beskæftigelsen med 15.000 personer om året og den gennemsnitlige BVT-vækst var -2,2 pct. På baggrund af en negativ BVT-vækst i 2004 og en forventet vækst i 2005, som ligger omkring det historiske gennemsnit, skønnes industribeskæftigelsen i 2005 at følge trenden med et fald på 7.000 personer. I 2006 ventes en BVT-vækst på omkring 3,5 pct. og omtrent uændret industribeskæftigelse. Inden for bygge- og anlægssektoren påregnes en fortsat aktivitetsfremgang at give en vis stigning i beskæftigelsen i 2005 og 2006. Den lave ledighed blandt visse faggrupper kan, navnlig i bygge- og anlægssektoren, begrænse fremgangen i produktionen og beskæftigelsen.
Tabel 4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed
| 2003- niveau |
Gnst. 1990-2004 |
2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||||
| 1.000 personer |
Ændring, 1.000 personer | |||||||
| Privat sektor | 1.876 | 3 | -30 | 1 | 15 | 15 | 11 | 14 |
| Offentlig sektor | 829 | 4 | -5 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 |
| I alt | 2.705 | 7 | -35 | 2 | 17 | 17 | 13 | 16 |
Landbrug mv.1) |
106 | -4 | -4 | -2 | -1 | -2 | -2 | -3 |
| Industri | 424 | -7 | -21 | -12 | -7 | -7 | -5 | -2 |
| Bygge- og anlægsvirk. | 160 | 1 | -3 | 1 | 3 | 3 | 2 | 2 |
| Private serviceehverv2) | 1.214 | 14 | -3 | 13 | 21 | 21 | 17 | 18 |
| Offentlige tjenester | 800 | 3 | -4 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 |
Arbejdsstyrke |
2.876 | 0 | -9 | 8 | -1 | -1 | 1 | 5 |
| Ledighed | 171 | -7 | 26 | 6 | -18 | -18 | -11 | -11 |
Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen.
1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.
2) Inklusive søtransport.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Arbejdsstyrke
Ifølge de seneste oplysninger steg arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og antal registrerede ledige, med 8.000 personer i 2004. I 2005 og 2006 under ét er lagt til grund, at der bliver tale om en stigning i arbejdsstyrken på 3.000 personer. Det svarer omtrent til skønnet i majredegørelsen, jf. figur 4.5a.
| Figur 4.5a Udviklingen i arbejdsstyrken | Figur 4.5b Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken |
 |
 |
Anm.: I figur 4.5a er niveauet for maj 05 ikke konsistent med Aug 05 pga. nationalregnskabsrevisionen. Maj05 korr. er korrigeret for nationalregnskabsrevisionen. Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM's databank og egne beregninger.
Arbejdsstyrken udviser normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på en tiltagende erhvervsdeltagelse blandt de 15-29-årige i 2004, jf. figur 4.5b. I 2005 og 2006, hvor der ventes en yderligere fremgang i beskæftigelsen, kan denne ”discouraged worker” effekt give et konjunkturbetinget bidrag til væksten i arbejdsstyrken [2], som er anslået til ca. 16.000 personer, jf. tabel 4.3. Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken på 16.000 personer fra 2004 til 2006, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelsen af overgangsydelsen, ”Flere i Arbejde”, skattenedsættelser og integrationsaftalen kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed er sat til 4.000 personer.
Tabel 4.3 Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2005-2006
| Ændring i 1.000 personer | |
| 1. Demografi | -16 |
| 2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet | 4 |
| Konjunkturer mv. | 16 |
| Arbejdsstyrken | 3 |
Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring i arbejdsstyrken ikke summerer til i alt. Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2003. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelse, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne, samt virkningen af ”Flere i arbejde”, lavere skat på arbejdsindkomst og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.
Kilde: Egne beregninger.
Ledighed og kapacitetspres
Den registrerede ledighed udgjorde 176.000 personer på årsbasis i 2004 og skønnes at falde til 158.000 personer i 2005 og 147.000 personer i 2006. Faldet i den registrerede ledighed skal ses på baggrund af den stigende beskæftigelse.
I juni 2005 var den sæsonkorrigerede registrerede ledighed 159.000 personer, hvilket er et fald på 8.000 personer siden årets start. Den registrerede ledighed er faldet med godt 25.000 personer siden december 2003, hvor den var omkring 184.000 personer [3]. Antallet i AF-aktivering var ca. 36.000 i 2004 og forventes at stige med ca. 1.000 personer i 2005. I 2006 skønnes AF-aktiveringen at udgøre knap 35.000 personer.
Udviklingen i antal personer, som enten er i AF-aktivering eller registreret ledige, er et bedre mål for udviklingen i den konjunkturbetingede ledighed. Det skyldes at, en registreret ledig, som kommer i AF-aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Dette mål for den konjunkturmæssige ledighed var ca. 212.000 i 2004 og ventes at falde med knap 17.000 personer i 2005 og 13.000 personer i 2006. Årsniveauet for 2006 forudses at være omkring 182.000 personer svarende til det historiske lave niveau i 2001 og 2002, jf. figur 4.6a. Faldet i den konjunkturmæssige ledighed skal ses på baggrund af stigningen i beskæftigelsen, som begyndte i 2004 og ventes at fortsætte igennem 2005 og 2006.
Skønnet for den registrerede ledighed i 2005 og 2006 er uændret i forhold til majvurderingen, mens skønnet for AF-aktivering er stort set uændret for 2005 og nedjusteret med knap 3.000 personer i 2006. Den konjunkturmæssige ledighed er hermed nedjusteret med knap 3.000 personer i 2006. Det skyldes opjusteringen af aktivitetsvæksten i 2006 og de afledte beskæftigelseseffekter.
| Figur 4.6a Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering+ledighed | Figur 4.6b Ledighed og varighed |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.6b. Antallet af personer berørt af ledighed er ca. 550.000 personer om året. I figur 4.6b er antallet af berørte nedskaleret således at niveauet i 1. kvartal 2000 svarer til den registrerede ledighed.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler navnlig, at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev længere, mens antallet af personer berørt af ledighed har været mere stabilt. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturtilbageslag. Ledighedsfaldet igennem 2004 er også primært udtryk for, at længden af den gennemsnitlige ledighedsperiode er aftaget, jf. figur 4.6b, mens det fortsatte fald i 2005 også afspejler, at antallet af berørte så småt er begyndt at falde. Stigningen i den gennemsnitlige ledighedsperiode i 2002 og 2003 kan også ses ved, at antallet af langtidsledige steg, jf. figur 4.7a. Tilsvarende har ledighedsfaldet siden starten af 2004 også nedbragt antallet af langtidsledige. Antallet af korttidsledige er ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne.
| Figur 4.7a Lang- og korttidsledige | Figur 4.7b Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser |
 |
 |
Anm.: I figur 4.7a er antal ledige opgjort som rullende år. Korttidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2 og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8. Egen sæsonkorrektion i figur 4.7b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Faldet i ledigheden siden begyndelsen af 2004 er slået igennem i alle A-kasser, jf. figur 4.7b, særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget. I juni måned udgjorde ledigheden 4,4 pct. af de forsikrede i byggefagene. Man skal tilbage til midten af 1998 for at finde tilsvarende lave ledighedsniveauer. Den lave ledighed i byggefagene afspejler mangel på visse typer af arbejdskraft. Ifølge konjunkturbarometret fra Danmarks Statistik mener knap 20 pct. af virksomhederne inden for byggeriet, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen, jf. figur 4.8a. Det er det højeste niveau siden midten af 1998.
| Figur 4.8a Produktionsbegrænsninger i byggeriet | Figur 4.8b Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken |
 |
 |
Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. Egen sæsonkorrektion i figur 4.8b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed er omkring 5½ pct. i 2003 og 2004. Som følge af initiativerne i ”Flere i arbejde” forudsættes en gradvis nedgang i den strukturelle ledighed på 0,1 pct.-enhed frem mod 2006, jf. figur 4.8b.
Det positive ledighedsgab ved udgangen af 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) lukkes gradvist i 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slår igennem på arbejdsmarkedet. I 2006 ventes et lille negativt ledighedsgab. Ledigheden i 2006 ligger dermed under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.
Den fortsatte fremgang i aktiviteten i 2005 og 2006 kombineret med den lave ledighed kan skabe et pres på arbejdsmarkedet. Det ventes at medføre knaphedsbetinget lønstigninger, men samtidigt kan personer på randen af arbejdsmarkedet få bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.
4.3 Løn
Lønstigningstakten for den private sektor var 2,8 pct. i 2004 og ventes at stige til 3,2 pct. i 2005. I 2006 skønnes lønstigningen at udgøre 3,7 pct. Dermed ventes en svagt højere lønstigningstakt i 2005 end skønnet i vurderingen i maj. Lønstigningstakten forventes at tiltage fra 2005 til 2006 blandt andet på grund af det forventede øgede pres på arbejdsmarkedet.
Den samlede private lønstigningstakt – som opgjort i DA's kvartalsvise lønstatistik – har siden 4. kvartal 2004 ligget omkring 2¾ pct. Lønstigningstakten har udvist en faldende tendens siden 2. kvartal 2001 og er på det laveste niveau siden 1993. Det gælder for både arbejdere og funktionærer, jf. figur 4.9a.
For industrien og serviceprægede erhverv har lønstigningstakten siden 4. kvartal 2004 ligget omkring 2,6 pct., mens lønstigningstakten inden for bygge- og anlægsvirksomhed har ligget omkring 3,3 pct., jf. figur 4.9b.
Lønudviklingen siden 4. kvartal 2004 afspejler dermed navnlig lave stigningstakter i industrien og serviceprægede erhverv, mens der har været en opadgående tendens inden for bygge- og anlægsvirksomhed siden midten af 2003. Den lavere lønstigningstakt inden for industrien kan skyldes færre udbetalinger vedrørende overtid end i 2004, samt afdæmpet lokal løndannelse, blandt andet under indtryk af konkurrence fra udlandet og faldende beskæftigelse i foregående år.
| Figur 4.9a Timefortjenesten på DA-området | Figur 4.9b Timefortjenesten fordelt på brancher |
 |
 |
Kilde: DA og egne beregninger.
De seneste 3 kvartaler har de faktiske lønstigningstakter – i modsætning til tidligere kvartaler – ligget omkring eller lavere end et referenceforløb baseret på overenskomstaftalerne, jf. figur 4.10a.
Den faldende lønstigningstakt frem til begyndelsen af 2005 er sket på baggrund af aftagende inflation og reduceret pres på arbejdsmarkedet fra 2001 til 2004. I takt med beskæftigelsesfremgangen og øget pres på arbejdsmarkedet ventes lønstigningstakten – ligesom i Økonomisk Redegørelse, maj 2005 – at stige i 2005 og 2006, jf. figur 4.10b. Det indebærer, at lønstigningerne forudsættes at blive større end i det overenskomstbaserede referenceforløb, som indebærer uændrede eller svagt tiltagende stigningstakter i disse år. Den forventede tiltagende inflation kan ligeledes bidrage til større lønglidning i 2006.
Der er specielt tegn på pres på arbejdsmarkedet i bygge- og anlægssektoren, hvor ledigheden har været stærkt faldende over det seneste år. Den faktiske ledighed forventes ikke at kunne falde væsentligt mere, jf. figur 4.7b. Dette kan resultere i et særligt pres på lønstigningstakten i denne sektor, som tidligere har vist sig at have afsmittende effekter på andre brancher.
| Figur 4.10a Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (arbejdere) | Figur 4.10b Timefortjeneste på DA-området og ledighedsgab |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Feriefridage mv.” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.
Kilde: DA og egne beregninger.
Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,3 pct. i 2005, hvilket er 0,05 pct.-enheder mere end timefortjenesten. Dette kan primært henføres til stigende satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES-bidragene stiger blandt andet som følge af arbejdsskadereformen, som gør det lettere at få anerkendt en erhvervssygdom.
For 2006 ventes de samlede arbejdsomkostninger at stige med 3,8 pct. Det er 0,07 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, hvilket skal ses i lyset af øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER), jf. tabel 4.5.
AER-bidraget blev pr. 1. januar 2004 omlagt fra at finansiere elevrefusion og skolepraktik til at finansiere elevrefusion og VEU-godtgørelse. Samtidig blev bidraget opdelt i to elementer, hvoraf 950 kr. skulle finansiere elevrefusion og 530 kr. VEU-godtgørelse.
AER-loven er ændret pr. 1. juli 2005, således at bidraget til elevrefusion forhøjes fra 2006 med 140 kroner fra 2006 til 1.090 kroner pr. år pr. fuldtidsansat. Bidraget skal dække præmiering af ekstra praktikpladser. Derved bliver det samlede bidrag til AER 1.620 kroner.
Tabel 4.5 Lønstigninger og satsreguleringsprocent
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
Stigning, pct. | ||||||
| Privat sektor: | ||||||
| - samlede arbejdsomkostninger pr. time | 4,3 | 4,5 | 3,9 | 2,6 | 3,3 | 3,8 |
| - timefortjeneste | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 2,8 | 3,2 | 3,7 |
| - årsløn for arbejdere | 3,5 | 3,8 | 3,5 | 2,8 | 3,1 | 3,6 |
| - årsløn for funktionærer | 4,1 | 3,8 | 3,9 | 2,9 | 3,1 | 3,6 |
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning |
3,3 | 2,5 | 3,7 | 3,5 | 2,7 | 3,4 |
| Timefortjeneste for offentlige ansatte | 4,2 | 2,5 | 3,4 | - | - | - |
Satsreguleringsprocent |
3,2 | 2,7 | 3,2 | 2,9 | 2,0 | 2,0 |
Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.
Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn.
Der er i foråret 2005 indgået overenskomster for den offentlige sektor, som dækker perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct., jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.
| Figur 4.11a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område | Figur 4.11b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område |
 |
 |
Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I kraft af de aftalte rammer vurderes lønstigningstakten ekskl. reststigning for den offentlige sektor at blive 2,7 pct. og 3,4 pct. i hhv. 2005 og 2006. Det er 0,1 pct.-enhed mere i 2006 end skønnet i maj, hvilket kan henføres til afsmitning fra den private sektor via reguleringsordningen. Sammensætningen af overenskomsterne er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver store forskelle i referenceforløbet for de to områder, jf. figur 4.11a. og 4.11b.
Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 pct. i både 2005 og 2006, mens skatteskalatrinene opreguleres med 2,3 pct.
4.4 Priser
Inflationen – målt ved årsstigningstakten i forbrugerprisindekset – ventes at blive 1,7 pct. i 2005 som helhed. Det er 0,5 pct.-enheder mere end i 2004. I 2006 forventes en yderligere forøgelse af inflationen til 2,1 pct.
I de første måneder af 2005 lå inflationen omkring 1¼ pct., jf. figur 4.12a. Den i historisk sammenhæng afdæmpede inflation skyldes ligesom i 2004 faldende priser på fødevarer og øvrige varer, herunder blandt andet IT-relaterede produkter, jf. figur 4.12b. Tilsammen har prisudviklingen på fødevarer og øvrige varer reduceret inflationstakten med omkring 0,4 pct.-enheder i 1. kvartal 2005. Det har under ét modsvaret inflationsbidraget fra de stigende energipriser.
I 2. kvartal er priserne på både fødevarer og øvrige varer gradvist tiltaget og deres bidrag til inflationen har i denne periode været stort set neutralt. Derved er de stigende energipriser i højere grad blevet synlige i den samlede inflationstakt, som i 2. kvartal lå på omkring 1¾ pct. Heraf bidrager energipriserne med 0,6 pct.-enheder. I juli er forbrugerprisinflationen på grund af fortsatte prisstigninger på energi steget yderligere til 2,0 pct. Energiprisstigningerne bidrager med knap halvdelen.
| Figur 4.12a Forbrugerprisinflation | Figur 4.12b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
Prisstigningerne på varer udover energi afspejler navnlig, at importpriserne for forarbejdede varer har været stigende i de seneste kvartaler, jf. figur 4.13a. Disse prisstigninger skyldes blandt andet, at den effektive kronekurs – efter en årrække med styrkelse af kronen – er blevet svækket i de seneste kvartaler. Samtidig vil den afledte inflationsvirkning fra de faldende importpriser igennem 2003 og 2004 gradvist mindskes i løbet af 2005. Der er derfor forudsat et positivt og gradvist stigende inflationsbidrag fra varer ekskl. energi i den resterende del af 2005.
| Figur 4.13a Effektiv kronekurs og importeret inflation | Figur 4.13b Inflationen i Danmark og euroområdet |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.
Inflationsudviklingen – målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) – har siden midten af 2003 ligget noget under inflationen i euroområdet som helhed, jf. figur 4.13b. Siden årsskiftet og frem til juni er forskellen mellem inflationen i Danmark og euroområdet indsnævret fra godt 1 pct.-enhed til omkring 0,4 pct.-enheder. Det skal ses i lyset af, at de danske prisstigningstakter for fødevarer og energi nu ligger på linje med euroområdet. Den fortsatte forskel på inflationen i Danmark og euroområdet skal tilskrives lavere danske prisstigninger på beklædning og fodtøj og på varer inden for fritid og kultur.
Inflationsudsigter
I 2005 og 2006 ventes på linje med majvurderingen en gradvis opgang i inflationen. Sammenlignet med maj er skønnene opjusteret med 0,2 pct.-enheder i begge år til 1,7 pct. i 2005 og 2,1 pct. i 2006, jf. tabel 4.6.
Det er primært højere energipriser – som følge af dels en opjustering af olieprisen og dels en styrket dollar – der bidrager til opjusteringen af inflationsskønnene. Energiprisstigningerne bidrager isoleret set til den samlede inflation med 0,6 pct.-enheder i 2005 og 0,4 pct.-enheder i 2006.
Dertil kommer gennemslaget på inflationen fra opjusteringen af skønnene for importpriserne i 2005 og 2006. Bidraget til inflationen fra importprisudviklingen antages at vise sig gradvist og vurderes at udgøre 0,1 pct.-enhed i 2005 og 0,2 pct.-enheder i 2006. Et hurtigere importprisgennemslag vil alt andet lige resultere i en højere inflationstakt i prognoseperioden.
Der ventes fortsat en gradvis stigende underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres. Bidraget fra den underliggende inflation ventes at ligge omkring ½ pct.-enhed i 2005 og ¾ pct.-enhed i 2006. Det er stort set på linje med vurderingen i maj.
Stigningen i det indenlandske inflationspres skal ses i sammenhæng med et tiltagende outputgab i prognoseperioden. Udviklingen i det beregnede outputgab afspejler, at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er tiltagende, hvilket normalt vil medføre pris- og lønpres. Således ligger produktionen i 2006 knap 1 pct. over det niveau, som ifølge beregningen er foreneligt med stabil løn- og prisinflation på mellemlangt sigt. Det afspejles blandt andet i en gradvis tiltagende vækstrate i enhedslønomkostningerne.
Tabel 4.6 Prisudvikling og forklarede faktorer
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Maj | Aug. | Maj | Aug. | |||
Stigning, pct. | ||||||
| EU-harmoniseret forbrugerprisindeks HICP) | 2,0 | 0,9 | 1,5 | 1,6 | 1,8 | 2,0 |
| Forbrugerprisindeks | 2,1 | 1,2 | 1,5 | 1,7 | 1,9 | 2,1 |
| Afgifter, bidrag | 0,2 | -0,3 | -0,2 | -0,2 | -0,1 | -0,2 |
| Nettoprisindeks | 2,3 | 1,5 | 1,8 | 1,9 | 2,0 | 2,3 |
Vækstbidrag, pct.-enhed | ||||||
| Fødevarer | 0,2 | -0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,2 | 0,2 |
| Energi | 0,2 | 0,3 | 0,5 | 0,6 | 0,2 | 0,4 |
| Husleje og off. takster | 0,8 | 0,8 | 0,7 | 0,7 | 0,7 | 0,7 |
| Importvarer, ekskl. energi | -0,2 | -0,2 | 0,0 | 0,1 | 0,1 | 0,2 |
| Underliggende inflation | 1,3 | 0,7 | 0,6 | 0,5 | 0,8 | 0,8 |
Stigning, pct. |
||||||
| Enhedslønomkostning1) | 0,8 | 1,5 | 1,3 | 1,2 | 1,7 | 1,5 |
| Outputgab, pct. af BVT | -0,8 | -0,6 | 0,4 | 0,5 | 0,7 | 0,9 |
1) Opgjort for den private sektor.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Nettoprisindekset – dvs. forbrugerprisindekset opgjort ekskl. bidrag fra afgifter – ventes at stige med 1,9 pct. i 2005 og 2,3 pct. i 2006. Skattestoppets fastfrysning af afgifterne sænker dermed forbrugerprisinflationen med 0,1-0,2 pct.-enheder i begge år.
Appendiks 4.1 Kædeindeks og traditionelle fastprisindeks
De ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen beregnes i det nye nationalregnskab på grundlag af (fastvægts) kædeindeks, mens de officielle reale vækstrater i det tidligere nationalregnskab blev opgjort på grundlag af priserne i et bestemt basisår. (I den seneste version af det tidligere nationalregnskab var basisåret 1995).
Manglende ”additivitet i niveauerne” ved kædeindeks – men stadig ”additivitet i vækstraterne”
Med de traditionelle fastprisstørrelser kan BNP i 2004 i f.eks. 2000-priser findes som summen af forbrug, investeringer og eksport minus import i 2000-priser. Det kaldes, at fastprisstørrelserne er ”additive i niveau”: Den identitet, der gælder for forsyningsbalancen i løbende priser, holder derfor også, når posterne opgøres i faste priser.
Som følge af denne additivitet kan man med de traditionelle fastvægtsstørrelser udregne vækstbidragene til BNP for de enkelte størrelser på forsyningsbalancen i et givet år ved at anvende størrelsernes andel af BNP i faste priser året før som vægte. Hvis man f.eks. skal udregne det private forbrugs bidrag til den reale BNP-vækst i 2004 i 2000-priser, skal man veje forbrugets reale vækst i 2004 i 2000-priser med forbrugets andel af BNP året før i 2000-priser.
Når man derimod anvender kædeindeks, findes der ikke en serie af årlige fastpris-størrelser. Med kædeindeks er der derfor ikke noget modsvar til den ”additivitet i niveauerne”, der gælder for de traditionelle fastprisstørrelser. Kædeindeks er dog stadig ”additive i vækstraterne”. Man kan nemlig udregne vækstbidrag med kædeindekserede tal ved som vægte for de reale vækstrater at anvende størrelsernes andel af BNP i løbende priser året før.
En konsekvens af de traditionelle opgørelser i faste priser er, at de reale vækstrater for alle år revideres, når der skiftes basisår. Sådanne revisioner sker ikke med kædeindeks. Men vækstraterne beregnet med kædeindeks vil stadig, for så vidt angår foreløbige år, kunne ændre sig som følge af revisioner af de foreløbige tal. P.t. er nationalregnskaberne fra 2002 og frem foreløbige.
Sammenligning mellem 1995-priser, 2000-priser og kædeindeks for 2001 til 2003
I tabel a er vist, som supplement til boks 1.3 i kapitel 1, de reale vækstrater for perioden 2001-2003 for hovedposterne på forsyningsbalancen opgjort på grundlag af (1) det hidtidige nationalregnskabs 1995-priser og (2) det nye nationalregnskabs 2000-priser og (3) kædeindeks.
Tabellen bekræfter indtrykket fra boks 1.3 af, at der kun er små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater i det nye nationalregnskab på grundlag af henholdsvis kædeindeks og 2000-priser, mens der typisk er større forskelle mellem de hidtidige opgørelser i 1995-priser og de nye i 2000-priser. Ud over skift af basisår er disse sidstnævnte forskelle påvirket af metode- og datarevisionerne i det nye nationalregnskab.
For specielt 2001 er vækstraterne med kædeindeks og i 2000-priser ens, fordi kædeindekset for året efter fastprisberegningens basisår svarer til fastprisindekset.
I det nye nationalregnskab er den gennemsnitlige årlige reale vækstrate i BNP siden 1990 beregnet med kædeindeks 2,1 pct. mod 1,9 pct. i 2000-priser. Den gennemsnitlige årlige vækstrate er altså i denne periode 0,2 pct.-enheder større med kædeindeks end i 2000-priser. (Det nye nationalregnskab er p.t. kun ført tilbage til 1990).
I det tidligere nationalregnskab var den gennemsnitlige årlige reale BNP-vækst i 1995-priser i samme periode 2,0 pct. Med kædeindeks var væksten 2,1 pct.
For de år, der ligger mere end et år efter fastprisberegningernes basisår, vil typisk gælde, at de årlige reale vækstrater for det private forbrug beregnet på grundlag af kædeindeks er lidt mindre end for det private forbrug i faste priser, jf. tabel a og – for 2004 – tabel a i boks 1.3. Denne sammenhæng er forventelig ud fra traditionelle betragtninger om de forskellige indeks' egenskaber (når der er tale om køb). Sammenhængen gælder dog ikke for 2003.
Tabel a Reale vækstrater for 2001-2003 i det tidligere nationalregnskab (1995-priser) og det nye Nationalregnskab (2000-priser og kædeindeks)
| 2001 | 2002 | 2003 | |||||||
| Tidl. NR |
Nyt NR | Tidl. NR |
Nyt NR | Tidl. NR |
Nyt NR | ||||
| 95 | 00 | Kæde | 95 | 00 | Kæde | 95 | 00 | Kæde | |
| BNP | 1,3 | 0,7 | 0,7 | 0,5 | 0,5 | 0,5 | 0,7 | 0,8 | 0,6 |
| Privat forbrug | -0,2 | 0,1 | 0,1 | 0,6 | 0,9 | 0,8 | 0,9 | 1,3 | 1,4 |
| Offentligt forbrug | 2,7 | 2,2 | 2,2 | 2,1 | 2,2 | 2,2 | 1,0 | 0,3 | 0,4 |
| Faste investeringer | 3,8 | -1,4 | -1,4 | 2,3 | 0,5 | 0,4 | 1,5 | 1,9 | 1,6 |
| Eksport | 4,4 | 3,1 | 3,1 | 4,8 | 4,8 | 4,8 | -1,6 | -0,9 | -1,1 |
| Import | 3,5 | 1,9 | 1,9 | 7,3 | 6,5 | 6,5 | -1,4 | -0,5 | -0,6 |
| BVT | 1,4 | 0,7 | 0,7 | 0,3 | 0,4 | 0,5 | 0,8 | 0,8 | 0,7 |
Anm.: ”95” betyder i 95-priser, ”00” betyder i 2000 priser, og ”kæde” betyder som kædeindeks.
Kilde: Danmarks Statistik.
For år mere end et år efter basisåret vil man også normalt vente, at væksten i BNP er lidt mindre med kædeindeks end med faste priser. Det gjaldt således i det tidligere nationalregnskab (hvor de faste priser var 1995-priser) for alle årene fra 1997 til 2004. Som tabel a i boks 1.3 viser, gælder det i det nye nationalregnskab (hvor de faste priser er 2000-priser) ikke for 2004. (I 2002 er de to vækstrater lige store med én decimal, men med to decimaler er væksten i 2000-priser en anelse større end med kæde. For 2005 er skønnene for de to tal praktisk taget lige store). Det skal bemærkes, at nationalregnskabstallene for 2002-2004 er foreløbige. For 2005 og 2006 er de kædede vækstrater beregnet på et væsentligt mere aggregeret niveau end i NR – og de opregnede størrelser er opgjort i 2000-priser.
For år, der ligger før fastprisberegningernes basisår, vil man derimod normalt vente, at den reale BNP-vækst med kædeindeks er større end i faste priser. Det gælder i det nye nationalregnskab således for 8 af de 9 årlige vækstrater før 2000. Og i det tidligere nationalregnskab gjaldt det for 24 af de 29 årlige vækstrater før 1995.
Fodnoter
[1] Skønnene for realvæksten i BNP i majredegørelsen var opgjort i 1995-priser. En direkte sammenligning mellem vækstskønnene i august og maj skal vurderes i lyset af skift af basisår.
[2] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan rent statistisk også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke vil blive medregnet i arbejdsstyrken, hvorimod registrerede ledige medregnes i arbejdsstyrken.
[3] Ledigheden i AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større usikkerhed, viste en fald på 6.000 i 1. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før.
