1  af  10Næste

Forord


 

Dansk økonomi udvikler sig positivt. Ledigheden falder, inflationen er lav, og der er solide overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen. Der er udsigt til pæn fremgang i beskæftigelsen.

Forløbet er i god overensstemmelse med, hvad regeringen tilsigtede ved gennemførelsen af indkomstskattenedsættelserne og Forårspakken i 2004. Opsvinget er kommet til Danmark og er blevet rykket frem i tid.

Det er ikke kun privatforbruget, der stiger. Private investeringer og eksport viser nu også pæn fremgang.

 

Finansminister

Overskuddet på de offentlige finanser i både 2005 og 2006 ser ud til at blive større end tidligere skønnet. De solide overskud anvendes til fortsat gældsnedbringelse i overensstemmelse med regeringens målsætning.

Finanspolitikken for 2006 er fastlagt i overensstemmelse med sigtepunkterne i 2010-planen om afdæmpet vækst i udgifterne, fremgang i beskæftigelsen, fortsat skattestop og nedbringelse af gælden. Det er afstemt med konjunktursituationen.

Samlet er den offentlige økonomi på sporet i forhold til de mål, vi har sat os frem mod 2010. Den gode situation giver os et godt grundlag for at møde de udfordringer, vi står over for.

tp_underskrift

 


Thor Pedersen
Finansminister



1  af  10Næste