1. Sammenfatning

Økonomisk Redegørelse – 1. Sammenfatning

1.1 Opsving og rekordoverskud i den offentlige økonomi

Dansk økonomi er i øjeblikket inde i et ret kraftigt opsving. Væksten i BNP skønnes til 2,8 pct. i 2005, og det er knap ½ pct.-enhed mere end i Økonomisk Redegørelse, august 2005. Den betydelige fremgang skal ses på baggrund af høj vækst i det private forbrug, men også eksporten har trukket mere produktion og beskæftigelse end hidtil ventet. Opsvinget er navnlig drevet af lave renter, høj international vækst og virkningerne af den lempelige finanspolitik i 2004, som blandt andet omfattede skattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken.

Den private beskæftigelse er steget med næsten 40.000 personer siden begyndelsen af 2004, og ledigheden er reduceret med 33.000 personer i forhold til det seneste toppunkt i december 2003. Dermed er ledigheden nået ned på ca. 5¼ pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lidt mindre end skønnet for den strukturelle ledighed. Medregnes aktiverede under Arbejdsformidlingen, er ledighedsprocenten på det laveste niveau i et kvart århundrede.

Mens opsvinget i begyndelsen især var drevet af vækst i det private forbrug og boligbyggeriet, er udviklingen gradvist ved at blive mere balanceret. Den markante vækst i det private forbrug ser ud til at bøje af, mens navnlig eksporten og erhvervsinvesteringerne ventes at vokse pænt. Væksten i BNP vurderes at blive 2,4 og 2,0 pct. i 2006 og 2007, og det er nok til at skabe grundlag for en yderligere forøgelse af beskæftigelsen. Stigningen i beskæftigelsen og faldet i ledigheden sker i et langsommere tempo i 2006 og ventes at flade ud i 2007, hvor også ledigheden kan nå ned på et historisk lavt niveau, jf. figur 1.1a.

Figur 1.1a Ledighed og AF-aktiverede	Figur 1.1b Faktisk og strukturel offentlig saldo

Anm.: Den strukturelle offentlige saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007.

De offentlige finanser viser store overskud disse år blandt andet som følge af konjunkturfremgang, høje indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen i kraft af høje oliepriser og store, midlertidige indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af kursgevinster på pensionsformuerne. I 2005 skønnes overskuddet på de offentlige finanser således til 3,3 pct. af BNP, og det er ny rekord. Frem mod 2007 reduceres overskuddet til i størrelsesordenen 2 pct. af BNP, jf. figur 1.1b.

Når der korrigeres for de forhold, som midlertidigt styrker finanserne i disse år, svarer overskuddet til de mål, som er stillet op frem mod 2010 af hensyn til de langsigtede finanspolitiske udfordringer. Gældsnedbringelsen er på linje med de opstillede mål i den oprindelige 2010-plan.

Den besluttede finanspolitik giver et neutralt eller svagt negativt aktivitetsbidrag i 2005 og 2006, og en mere lempelig politik vil ikke være godt afstemt med de konjunkturudsigter, der tegner sig. Det er derfor særligt vigtigt, at aftalerne om kommunernes økonomi overholdes, så der ikke udgår ekspansive bidrag herfra. De kommunale budgetter for 2006 peger i retning af mærkbare, potentielle aftaleoverskridelser og kortsigtet adfærd i visse kommuner op til kommunesammenlægningerne. Regeringen har derfor truffet beslutning om at gennemføre initiativer, der kan sikre aftaleoverholdelse i 2006, jf. afsnit 1.4 og kapitel 5.

Høj kapacitetsudnyttelse og gode beskæftigelsesmuligheder for personer med svag arbejdsmarkedstilknytning

Selv om nøgletallene for dansk økonomi er særligt gode i øjeblikket, så er der nogle fremadrettede risikomomenter. Det er navnlig udviklingen på arbejdsmarkedet, prisudviklingen på boligmarkedet og mulige ændringer i husholdningernes opsparingssituation, som potentielt kan bygge op til ubalancer over de næste år.

Arbejdsmarkedet har været præget af fald i ledigheden gennem 1½ år. Det har styrket beskæftigelsesmulighederne for personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt med lav ledighed og et vist kapacitetspres, hvis f.eks. indvandrere og efterkommere skal have de bedste betingelser for at opnå beskæftigelse. Samtidig er det afgørende, at blandt andet rådighedsreglerne i dagpenge- og kontanthjælpssystemet virker effektivt.

Den betydelige vækst har medført mangel på arbejdskraft i nogle erhverv, som kan blive til løn- og prispres, hvis der ikke er mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft. Der er navnlig mangel på arbejdskraft i byggeriet, jf. figur 1.2a. Desuden advarer de regionale Arbejdsmarkedsråd om flaskehalse inden for dele af serviceerhvervene og industrien samt på offentlige områder som sundhed, social service og undervisning.

Lønstigningerne har ligget på kun knap 3 pct. i den forløbne del af året, men det er en ret dårlig målestok for den aktuelle kapacitetssituation. Lønudviklingen afspejler blandt andet forsinkelser i løndannelsen, og at ledigheden indtil for kort tid siden har ligget højere end det niveau, som strukturerne på arbejdsmarkedet skønnes at kunne bære på længere sigt. Der har derfor ikke været tendens til forøgelse af lønstigningstakten, ud over i byggesektoren, hvor lønstigningerne er forøget i forhold til det lave niveau i 2003. Det er normalt at lønstigningerne først når op på et højt niveau ret sent i en konjunkturopgang.

Figur 1.2a Mangel på arbejdskraft i byggeri mv.	Figur 1.2b Udviklingen i den reale pris på ejerboliger

Anm.: Den reale ejerboligpris er den nominelle pris deflateret med forbrugerprisindekset.
Kilde. Danmarks Statistik og Realkreditrådet (for så vidt angår ejerboligprisstigningen i 3. kvartal 2005).

Det ventede, yderligere ledighedsfald medfører tiltagende pres på arbejdsmarkedet, og lønstigningerne skønnes gradvis at nå op på ca. 4 pct. frem mod 2007. Det er lidt mere end man må forvente under normale konjunkturforhold.

Dansk økonomi er ikke i fase med euroområdet, som er præget af svag indenlandsk efterspørgsel samt høj, delvist strukturbetinget ledighed og underskud på de offentlige finanser. Det har bidraget til, at renteniveauet er ret lavt i forhold til den danske konjunktursituation. Renteniveauet afspejler ECB's lempelige pengepolitik, og at det normale rentespænd overfor euroområdet er elimineret, blandt andet i kraft af den mere favorable udvikling i offentlig gæld og saldo herhjemme.

Det lave renteniveau har bidraget til en betydelig stigning i ejerboligpriserne, som stimulerer byggeaktiviteten og forbruget i kraft af forøgelsen af boligejernes reale formuer. De øgede friværdier kan belånes til meget lave omkostninger. Huspriserne ligger historisk højt i reale termer, jf. figur 1.2b, navnlig i byområderne.

Forbrugsfremgangen i 2004 og 2005 har på den baggrund været noget kraftigere end væksten i husholdningernes reale disponible indkomster, selv om indkomsterne steg betydeligt i 2004 som følge af forårspakken og skattenedsættelserne i begyndelsen af året. Husholdningernes opsparingskvote er derfor reduceret i 2005, og den udvikling forventes at fortsætte i 2006, hvor opsparingskvoten kan nå ned på et forholdsvis lavt niveau.

Alligevel ser betalingsbalanceoverskuddet ud til at være ret robust. I år kan overskuddet nå helt op omkring 3 pct. af BNP. Det er usædvanligt under et forbrugsdrevet opsving. Overskuddet afspejler blandt andet høje olieindtægter og en tendens til stigende overskud for søtransport, som ikke er særligt påvirket af kapacitetsforhold i Danmark. Udviklingen i betalingsbalancen er dog vanskelig at bedømme for tiden på grund af databrud.

Industrieksporten er også steget kraftigt på det seneste som følge af høj global vækst uden for euroområdet. Fremgangen i eksporten medfører et yderligere pres på resurserne, men bidrager til at holde betalingsbalanceoverskuddet oppe i prognoseperioden. Det forventede betalingsbalanceoverskud har sit modstykke i offentlige overskud og bruttooverskud i den private selskabssektor. Udlandsgælden kan være afviklet inden for få år.

Det er et sundt tegn, at der ser ud til at ske en vis opbremsning af stigningen i det private forbrug. Bilkøbene, der er nået op på et højt niveau, har været stagnerende siden foråret, og for detailomsætningen har der i de senere måneder været tale om en vis afdæmpning af væksten

Tabel 1.1 Ændringer for udvalgte nøgletal samt skøn for 2007

	2005		2006		2007
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
Realvækst, pct.
BNP	2,4	2,8	2,4	2,4	2,0
Privat forbrug	3,6	4,1	2,5	2,4	1,9
Offentligt forbrug	0,3	0,6	0,5	0,3	0,5
Eksportmarkedsvækst	6,1	6,0	6,5	7,0	7,0
Pct. af BNP
Offentligt overskud	2,5	3,3	1,9	2,3	2,1
Betalingsbalanceoverskud	2,4	3,2	2,4	3,1	3,4
1.000 personer
Ledighed	158	158	147	143	140
Stigning, pct.
Kontantpris på enfamiliehuse	13,0	15,0	7,0	10,0	5,0
Forbrugerprisindeks	1,7	1,8	2,1	2,0	1,6
Timefortjeneste, privat sektor	3,2	3,0	3,7	3,5	4,0
Eksterne forhold
Rente, 10-årige statsobl., pct.	3,5	3,4	3,9	3,9	4,2
Oliepris, $ pr. td.	53,5	54,0	58,5	57,0	48,5
Dollarkurs, kr. pr. $	6,0	6,0	6,2	6,3	6,3
Oliepris, kr. pr. td.	320,5	324,0	361,2	360,2	306,5

Samtidig vil stigningen i de markedsbestemte renter siden begyndelsen af september og de forventede moderate rentestigninger i prognoseårene bidrage til at reducere forbrugsvæksten, blandt andet fordi renteforhøjelser virker dæmpende på boligpriserne. Det er sandsynligt, at både huspriser og privatforbrug i dag er mere følsomt overfor renteændringer end tidligere. Det afspejler blandt andet indførelsen af nye variabelt forrentede låneformer og det reducerede rentefradrag senest i medfør af Pinsepakken.

Det er centralt at styrke af arbejdsudbuddet på både kort og længere sigt. Den demografiske udvikling trækker således ned i arbejdsstyrken i disse år, men det opvejes på det korte sigt af en stigning i arbejdsudbuddet som følge af konjunkturfremgangen samt de varige positive virkninger af de gennemførte og besluttede foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det er sandsynligt, at en varig fremgang i arbejdsstyrken de kommende år vil forudsætte nye initiativer i forlængelse af serviceeftersynet af beskæftigelsespolitikken, integrationsaftalen En ny chance for alle, Flere i arbejde og skattenedsættelserne på arbejdsindkomst.

1.2 Den internationale økonomi

Væksten

Den globale vækst er ret kraftig i disse år. I 2007 ventes en global BNP-vækst på 4,2 pct. Det er kun en smule mindre end i 2005 og 2006 efter den rekordstore vækst på 5,2 pct. i 2004.

Det internationale vækstbillede i 2005 og 2006 er fortsat karakteriseret ved høj vækst i USA, Østasien (bortset fra Japan), Latinamerika, Nordafrika og Mellemøsten. I EU ventes en ret svag vækst i 2005 på 1,5 pct., der forøges til 2,1 pct. i 2006.

I 2007 ventes en yderligere forøgelse af væksten i EU til 2,4 pct., mens væksten i USA fortsat påregnes at tage noget af, således at vækstraterne i de to regioner nærmer sig hinanden, jf. figur 1.3a. Den tiltagende vækst i EU-landene skal ses i lyset af en forventning om højere vækst i den indenlandske efterspørgsel og ret gode eksportmuligheder, også i de olieeksporterende lande uden for Europa.

Figur 1.3a BNP-vækst i USA og EU	Figur 1.3b Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet

Kilde: EU-kommisionen, Ecowin og egne beregninger.

Det globale vækstskøn er opjusteret med 0,2 pct.-enheder i 2005 og 0,4 pct.-enheder i 2006 i forhold til augustredegørelsen. ^[1] Opjusteringerne vedrører navnlig lande i Østasien, herunder Japan, men også for visse europæiske lande som Sverige, Norge og Italien ventes der nu en højere vækst i 2005 og 2006 end forudsat i august. Derimod regnes der for Tyskland nu kun med en BNP-vækst på 0,8 pct. i 2005 mod 1,2 pct. i augustredegørelsen.

Vurderingen af væksten i industriens afsætningsmuligheder på eksportmarkederne er kun ændret lidt i forhold til august, jf. figur 1.3b.

Det nylig offentliggjorte regeringsprogram fra den nye tyske koalitionsregering indgår ikke i vurderingen.1 Virkningerne kan kun vurderes med stor usikkerhed på nuværende tidspunkt. Der er i 2007 lagt op til en konsolidering af de offentlige finanser, jf. boks 2.1. i kapitel 2. I 2006 kan visse ekspansive tiltag og strukturforbedrende foranstaltninger på arbejdsmarkedet sammen med annonceringen af momsforhøjelsen i 2007 have en positiv virkning på vækst og beskæftigelse. Endvidere kan udsigten til, at der nu tages hånd om budgetproblemerne, bidrage til at trække forbrugs- og investeringstilbøjeligheden op efter nogle år præget af tilbageholdenhed og høj og stigende opsparing.

Hvis virkningen på den indenlandske efterspørgsel udebliver og tysk økonomi ikke kommer op i fart gennem 2006, er der risiko for at skatte- og afgiftsstramningerne i 2007 vil indebære en mærkbar dæmpning af økonomien, navnlig hvis renteniveauet er steget mærkbart i den mellemliggende periode. Behovet for stramning kommer på et uheldigt tidspunkt i forhold til den tyske konjunktursituation. Det skal ses på baggrund af, at de tyske offentlige finanser ikke blev tilstrækkelig konsolideret i de gode år.

Den forventede aftagende vækst i USA i 2005-2007 vil isoleret set virke i retning af at mindske det meget store amerikanske betalingsbalanceunderskud, men blandt andet den højere oliepris virker i modsat retning, og underskuddet ventes at stige til et rekordhøjt niveau på omkring 6½ pct. af BNP i 2007. Samtidig skønnes der – efter forbedring fra 2003 til 2005 – at ske en ny forringelse af de offentlige finanser i USA til et underskud på knap 5 pct. af BNP i 2007 som følge af blandt andet udgifter til genopbygning efter orkanerne i dette efterår.

De store underskud indebærer risiko for en svækkelse af tilliden til amerikansk økonomi. En opretning af ubalancerne vil kræve en forøgelse af opsparingen formentlig ledsaget af en svækkelse af dollaren. Begge forhold kan – afhængigt af hvor hurtig tilpasningen i givet fald bliver – dæmpe konjunkturerne i resten af verden.

Renten

Den korte, pengepolitiske rente i USA er siden 30. juni 2004 blevet forhøjet tolv gange med ¼ pct.-enhed ad gangen, fra 1 pct. til den seneste forhøjelse 1. november til 4 pct. (Fed Funds Target Rate), jf. figur 1.4a. Den lange amerikanske rente er steget med godt ¼ pct.-enhed siden august, hvilket er en anelse mindre end forudsat i augustredegørelsen.

Frem til 1. december fastholdt ECB de korte, pengepolitiske renter uændrede under indtryk af den forholdsvis lave inflation og den svage konjunktur i euroområdet. Nationalbanken har fulgt ECB's rentepolitik, hvilket skal ses i sammenhæng med fastkurspolitikken.

Med virkning fra 6. december har ECB forhøjet de pengepolitiske renter med ¼ pct.-enhed. Nationalbanken har fulgt renteforhøjelsen med virkning fra 2. december.

ECB's renteforhøjelse har været foregrebet af finansmarkederne, og renten på etårige flekslån herhjemme er steget med ¾ pct.-enhed siden slutningen af september. De lange renter er i samme periode er øget med ca. ¼ pct.-enhed bland andet under påvirkning af den amerikanske rentestigning, jf. figur 1.4b.

Rentespændet mellem de korte pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet er praktisk taget forsvundet, og spændet mellem renten på 10-årige statsobligationer i Danmark og Tyskland har endda i perioder i 2005 været svagt negativt. Det afspejler blandt andet den gode makroøkonomiske balance i dansk økonomi med solide overskud på både de offentlige finanser og betalingsbalancen og Tysklands problemer med at overholde 3-pct.s-grænsen for underskud på de offentlige finanser og den svage tyske vækst. Desuden er det ikke usædvanligt, at rentespændet reduceres i perioder med faldende rente.

Stigningen i de markedsbestemte renter i euroområdet er indtrådt lidt senere end forudsat i augustredegørelsen, og der er foretaget en marginal nedjustering på 0,1 pct.-enhed af årsgennemsnittet for den lange rente i 2005, mens skønnet over de korte danske markedsbestemte renter i 2005 er uændret, jf. tabel 2.7 i kapitel 2.

Figur 1.4a Pengepolitiske renter i USA og euro-området	Figur 1.4b Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA

Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.

For 2006 er forudsætningen om den lange danske rente uændret, og der ventes nu en stigning i årsgennemsnittet på 0,5 pct.-enheder fra 2005 til 2006. For 1-årige flekslån ventes en tilsvarende rentestigning. Det skønnede årsgennemsnit for 2006 er sat op med 0,3 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen.

Den europæiske rentestigning ventes at fortsætte i 2007, dog i et lidt langsommere tempo.

Rentestigningen vil bidrage til at dæmpe det danske opsving, men i hvert fald i 2005 og 2006 må den ventede europæiske rente fortsat vurderes at være lav i forhold til den danske konjunktursituation.

Dollarkurs og oliepris

Dollaren har fluktueret noget, men har i den seneste tid ligget lidt højere end forudsat i august. Der regnes med en stigning i årsgennemsnittet for dollarkursen fra 6,00 kr. i 2005 til 6,32 kr. i 2006 (mod 6,18 kr. i august).

En stærkere dollar påvirker de europæiske landes konkurrenceevne positivt og kan ad denne vej stimulere den træge konjunktur i eurolandene. Men samtidig øges priserne på importerede varer, hvilket påvirker realindkomsterne negativt.

Olieprisen har været uventet høj i efteråret 2005, blandt andet på grund af orkanerne ved USA's sydøstkyst, jf. figur 1.5a og 1.5b. Prisen nåede næsten 70 $ i august, men er siden faldet til under 55 $ pr. td. Det er fortsat noget mere end niveauet på ca. 45 $ pr. td. ved årets begyndelse.

Figur 1.5a Nominel oliepris (Brent)	Figur 1.5b Real oliepris (do.)

Anm: Begge figurer er i logaritmisk skala. Den reale oliepris er den nominelle oliepris deflateret med de danske forbrugerpriser.
Kilde: EcoWin.

Den faldende oliepris har smittet af på markedet for olie-futures, som udtrykker oliemarkederne forventning til olieprisen i fremtiden. Der forudsættes blandt andet på denne baggrund stort set samme gennemsnitlige oliepris (i $) i 2005 og 2006 som i augustredegørelsen, jf. tabel 2.8 i kapitel 2. Målt i danske kroner ventes olieprisen at stige med 11 pct. fra 2005 til 2006.

I 2007 forudsættes med baggrund i Det Internationale Energiagenturs (IEA's) seneste vurdering et fald i olieprisen til 48½ $ pr. td., svarende til et fald på 15 pct. i forhold til den skønnede pris på 57 $ i 2006. En lavere oliepris vil bidrage til en tiltrængt stimulans af eurolandenes konjunktur.

Samlet set påvirker de ændrede udlandsforudsætninger dansk BNP svagt positivt i 2005 i forhold til augustredegørelsen, mens virkningen i 2006 er neutral, jf. boks 1.1.

Boks 1.1 Beregnede virkninger af ændrede forudsætninger om eksterne forhold

De ændrede forudsætninger om eksportmarkedsvæksten, konkurrent- og importpriser, olieprisen og renter bidrager samlet set til en opjustering af den danske BNP-vækst i 2005 med 0,1 pct. -enhed i forhold til augustvurderingen, mens den samlede virkning i 2006 skønnes neutral, jf. tabel a. Tabel a Beregnet effekt på dansk BNP-vækst af ændrede forudsætninger om eksterne forhold   2005 2006 - Eksportmarkedsvækst1) 0,0 0,1 - Konkurrent- og importpriser (ekskl. oliepris) 0,0 0,0 - Energipriser2) 0,0 0,0 - Renter 0,0 -0,1 Eksterne forhold i alt 0,1 0,0 Anm.: Som følge af afrundinger summerer enkelposterne i 2005 ikke til totalen. 1) Inklusive virkninger af ændret oliepris på udlandsvæksten. 2) Eksklusive virkninger af ændret oliepris på udlandsvæksten. Kilde: Egne beregninger på ADAM.

1.3 Hovedtræk af det danske konjunkturbillede

Væksten i dansk økonomi i 2005 tegner som nævnt til at blive noget kraftigere end skønnet i augustredegørelsen. Den reale BNP-vækst ventes at blive 2,8 pct., hvilket er en opjustering på 0,4 pct.-enheder. I 2006 regnes uændret med en BNP-vækst på 2,4 pct. I 2007, som for første gang indgår i prognosen, forudses væksten at blive dæmpet til 2,0 pct. ^[2]

Efter en overvejende forbrugsdrevet opgang i 2004 trækkes væksten i 2005 både af det private forbrug og eksporten. I 2006 og 2007 ventes en gradvis afdæmpning af væksten i det private forbrug, og at væksten i højere grad bliver drevet af eksporten og erhvervsinvesteringerne.

Den indenlandske efterspørgsel

Det private forbrug skønnes i 2005 at vise en kraftig real vækst på 4,1 pct., hvilket er lidt mere end i 2004, jf. tabel 1.2. Forbrugsopgangen i 2005 er drevet af den fortsat lave rente, de stærkt stigende ejerboligpriser og gode lånemuligheder samt den forbedrede beskæftigelse. Hertil kommer den forsinkede virkning af den store stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårspakken.

Forbrugsvæksten i 2005, der navnlig gør sig gældende for bilkøbene, er justeret op med 0,5 pct.-enheder.

I 2006 og 2007 skønnes væksten i forbruget at blive dæmpet til henholdsvis 2,4 og 1,9 pct. blandt andet som følge af den stigende rente og langsommere opgang i ejerboligpriserne samt den afdæmpede stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster, jf. figur 1.6a.

Figur 1.6a Realvækst i det private forbrug	Figur 1.6b Realvækst i de faste erhvervsinvesteringer

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Prisstigningerne på ejerboliger har været kraftigere end ventet, blandt andet fordi renten frem til begyndelsen af oktober var lidt lavere end forudsat, og skønnet over stigningen i kontantprisen for enfamiliehuse i 2005 er sat op fra til 13 pct. til 15 pct. Man skal mere end tyve år tilbage for at finde en tilsvarende høj nominel prisstigning.

Der ventes fortsat en reduktion af prisstigningen for ejerboliger i 2006 som følge af den moderate stigning i renten og den afdæmpede vækst i de reale disponible indkomster. Kontantprisen skønnes at stige 10 pct. i 2006 på årsbasis blandt andet som følge af den kraftige vækst gennem 2005. I 2007 ventes en fortsat reduktion af stigningen til 5 pct.

Investeringerne i boligbyggeri ventes at vokse yderligere med 4 pct. i 2005, 3 pct. i 2006 og 2 pct. i 2007 – efter reale vækstrater på omkring 10 pct. i 2003 og 2004 blandt andet som følge af boligpolitiske initiativer, herunder boligpakken fra 2002. Skønnene afspejler blandt andet profilen i det støttede boligbyggeri. Kapacitetssituationen i bygge- og anlægssektoren vurderes at lægge en øvre grænse for, hvor meget aktiviteten kan udvides på kortere sigt.

Boks 1.2 2000-priser og kædeindeks

I det nye nationalregnskab er Danmarks Statistiks ”officielle” reale vækstrater for posterne på forsyningsbalancen (dvs. dem, DS viser i de trykte publikationer) beregnet på grundlag af kædeindeks. Overalt i denne Redegørelse er prognosens og de historiske tal for de reale vækstrater imidlertid, ligesom i augustredegørelsen, opgjort i 2000-priser. Vækstraterne i 2000-priser offentliggør DS i Statistikbanken. Som det fremgår af tabel a, er der gennemgående ret små forskelle mellem opgørelserne af de reale vækstrater på grundlag af henholdsvis kædeindeks og 2000-priser. Således er den gennemsnitlige forskel i de fire år for f.eks. den reale BNP-vækst opgjort efter de to metoder kun 0,1 pct.-enhed. Tabel a Reale vækstrater for 2004 samt skønnene for 2005, 2006 og 2007 på grundlag af henholdsvis 2000-priser og kædeindeks   2004 2005 2006 2007   00 Kæde 00 Kæde 00 Kæde 00 Kæde BNP 2,0 2,1 2,8 2,9 2,4 2,4 2,0 2,2 Privat forbrug 3,9 3,8 4,1 4,0 2,4 2,3 1,9 1,8 Offentligt forbrug 2,0 2,0 0,6 0,6 0,3 0,3 0,5 0,5 Faste bruttoinv. 3,1 3,3 4,3 4,6 5,2 5,5 3,1 3,5 Eksport 3,3 3,2 10,0 9,8 4,5 4,1 4,6 4,2 Import 6,5 6,5 11,3 10,9 4,9 4,9 4,1 4,0 BVT 1,4 1,5 3,0 3,0 2,0 2,0 1,8 1,8 Anm.: ”00” betyder i 2000-priser, og ”kæde” betyder som kædeindeks. De metodemæssige forskelle mellem kædeindeks og traditionelle fastprisstørrelser er omtalt nærmere i Økonomisk Redegørelse, august 2005, boks 1.2, s. 15, boks 1.3, s. 17 og appendiks 4.1, s. 112-115. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På grund af den høje og tiltagende kapacitetsudnyttelse og lave rente skønnes de faste erhvervsinvesteringer at vise en ret kraftig real vækst på 4½ pct. i 2005 voksende til 6½ pct. i 2006 efter et fald på ½ pct. i 2004, jf. figur 1.6b. Dermed vil investeringskvoten stige lidt. I 2007 skønnes en yderligere vækst i erhvervsinvesteringerne på knap 4 pct.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Eksporten er vokset stærkt i 2005 ^[3]. Vareeksporten har udvist høj real vækst, navnlig til USA og til en vis grad også Sverige og UK. Industrieksporten skønnes at sige med godt 6 pct. i 2005. I 2006 og 2007 ventes en stort set tilsvarende vækst i industrieksporten understøttet af en forøget markedsvækst som følge af den ventede forbedring af konjunkturen i euroområdet.

Importen af varer og tjenester er også vokset stærkt i 2005. Vareimporten skønnes at stige med ca. 7 pct. realt eller stort set det samme som i 2004 som følge af den høje vækst i efterspørgslen. I 2006 og 2007 ventes en aftagende real vækst i importen på henholdsvis omkring 5 og 4 pct. i takt med afdæmpningen af stigningen i efterspørgslen.

Tabel 1.2 Efterspørgsel, import og produktion

	2004	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Mia. kr.	Realvækst, pct.
Privat forbrug	710,1	0,9	1,3	3,9	4,1	2,4	1,9
Offentligt forbrug	388,7	2,2	0,3	2,0	0,6	0,3	0,5
Offentlige investeringer	25,8	-6,6	-6,8	11,6	2,7	1,0	1,0
Boliginvesteringer	73,4	1,2	9,1	10,9	4,0	3,0	2,0
Erhvervsinvesteringer	185,3	1,3	0,8	-0,5	4,6	6,6	3,7
Lagerinvesteringer	3,7	-0,2	-0,1	0,1	-0,1	0,1	-0,1
Indenlandsk efterspørgsel	1387,1	0,9	1,1	3,3	3,0	2,6	1,7
Eksport	667,3	4,8	-0,9	3,3	10,0	4,5	4,5
- heraf industrieksport	297,5	5,7	-1,6	2,4	6,0	6,1	5,6
Samlet efterspørgsel	2054,4	2,2	0,4	3,3	5,4	3,3	2,7
Import	594,0	6,5	-0,5	6,5	11,2	4,9	4,1
- heraf vareimport	406,7	5,3	-2,2	7,0	6,9	5,0	4,0
Nettoeksporten1)	73,3	-0,4	-0,2	-1,2	-0,1	0,0	0,4
Bruttonationalprodukt (BNP)	1460,4	0,5	0,8	2,0	2,8	2,4	2,0
Bruttoværditilvækst (BVT)	1248,4	0,4	0,8	1,3	3,0	2,0	1,8
- heraf i private byerhverv	794,2	0,1	0,4	1,5	3,4	2,8	2,2
BNP pr. indbygger (1.000 kr.)	270,4	0,2	0,5	1,8	2,7	2,3	1,9

Skønnene over eksport og import indebærer en stigning i nettoeksportens vækstbidrag fra negative vækstbidrag på 1,2 pct. af BNP i 2004 og 0,1 pct. af BNP i 2005 til et positivt vækstbidrag på 0,4 pct. af BNP i 2007.

Overskuddet på handelsbalancen ventes i 2005 at blive forringet fra niveauet i 2003 på 3,6 pct. af BNP til 2,9 pct. af BNP. Det er i god overensstemmelse med den relativt stærke vækst i den indenlandske efterspørgsel. Frem mod 2007 ventes overskuddet yderligere reduceret til 2,5 pct. af BNP. Her spiller forudsætningen om en faldende energiproduktion og lavere oliepris i 2007 også ind.

Saldoen på betalingsbalancen ligger trods opsvinget på et forholdsvis højt niveau. Således skønnes overskuddet i 2005 at blive 49 mia. kr. svarende til 3,2 pct. af BNP, jf. tabel 1.3. Det er en opjustering på 12 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen. Der er formentlig sket en underliggende forbedring af betalingsbalancen i de seneste år blandt andet som følge af forbedring af bytteforholdet og den voksende eksport inden for rederierhvervet. Overskuddet kan derfor være blevet mindre følsomt over for ændringer i den indenlandske kapacitetsudnyttelse end tidligere. Vurderingen af betalingsbalancen og navnlig tjenesteposterne er usikker på grund af databrud.

Det ventes, at overskuddet på betalingsbalancen holdes oppe i prognoseperioden på grund af den fortsat høje vækst i eksporten af varer og tjenester og aftagende vækst i importen samt faldende rentebetalinger til udlandet. I 2007 kan overskuddet vokse til over 3½ pct. af BNP.

I kraft af overskuddet på betalingsbalancen ventes den finansielle nettostilling over for udlandet – med forbehold for uventede værdireguleringer – at blive vendt fra en nettoudlandsgæld på 8½ pct. af BNP ved udgangen af 2004 til en nettofordring på udlandet på 2½ pct. af BNP ultimo 2007.

Beskæftigelse og ledighed

Opsvinget har ført til, at beskæftigelsen begyndte at vokse relativt kraftigt fra foråret 2004. For 2004 som helhed steg den samlede beskæftigelse imidlertid kun med 2.000 personer på grund af det store fald gennem 2003.

For 2005 skønnes væksten i beskæftigelsen at blive 22.000 personer eller ¾ pct. I 2006 ventes en yderligere beskæftigelsesfremgang på 14.000 personer. I 2007 antages beskæftigelsen at flade ud som følge af den aftagende vækst i produktionen, og der regnes med en stigning i årsgennemsnittet på 3.000 personer.

Stigningen i beskæftigelsen i 2005 og 2006 vil hovedsagelig finde sted i den private sektor. I det offentlige forudsættes en forøgelse af beskæftigelsen på knap et par tusinde personer i hvert af årene.

Arbejdsstyrken ventes at vokse svagt i 2005 og derefter være stagnerende i 2006 og 2007. Der er en demografisk betinget tendens til fald i arbejdsstyrken. Det vurderes at blive opvejet af en konjunkturmæssig forøgelse og virkningerne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i henhold til Flere i Arbejde, integrationsaftalen, serviceeftersynet af beskæftigelsespolitikken og indkomstskattenedsættelserne. Endvidere har stigningen i antallet af 60-64-årige efterlønsmodtagere i 2005 været lavere end tidligere ventet.

Da arbejdsstyrken kun ventes at vise mindre ændringer, vil den skønnede stigning i beskæftigelsen slå ud i et stort set tilsvarende fald i ledigheden. Den registrerede ledighed skønnes således at falde fra 176.000 personer i 2004 til 159.000 i 2005 og 143.000 i 2006. I 2007 ventes ledigheden at flade ud, og årsgennemsnittet skønnes at blive 140.000 personer, svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken.

Tabel 1.3 Nøgletal

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Stigning, pct.
Realt BNP	0,5	0,8	2,0	2,8	2,4	2,0
Handelsvægter BNP i udlandet	1,5	1,3	3,0	2,2	2,6	2,6
Eksportmarkedsvækst (industrivarer)	1,4	4,1	7,5	6,0	7,0	7,0
Lønkonkurrenceevnen i samme valuta	-2,9	-4,2	-1,7	0,3	0,2	-0,7
Industrieksport i faste priser	5,7	-1,6	2,4	6,0	6,1	5,6
Timeløn	4,2	3,7	2,8	3,0	3,5	4,0
Forbrugerprisindeks	2,4	2,1	1,2	1,8	2,0	1,6
Kontantpris på enfamiliehuse	3,8	3,1	9,1	15,0	10,0	5,0
Eksportpriser, varer	-1,9	-1,3	1,6	4,6	3,4	-0,4
Importpriser, varer	-0,9	-1,2	1,5	3,2	3,0	0,2
Bytteforhold, varer	-1,0	-0,1	0,0	1,4	0,4	-0,6
Timeproduktivitet i private byerhverv	0,8	2,5	2,9	2,1	1,8	2,1
Real disp. indkomst, husholdninger1)	-0,2	3,1	4,0	0,1	0,8	2,0
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (1.000 personer)	2.884	2.876	2.883	2.887	2.887	2.887
Beskæftigelse (1.000 personer)	2.739	2.705	2.707	2.729	2.743	2.746
- heraf i privat sektor	1.906	1.876	1.877	1.898	1.910	1.912
- heraf i offentlig forvaltning og service	834	829	830	831	833	834
Beskæftigelse (ændring, pct.)	-0,1	-1,3	0,1	0,8	0,5	0,1
Ledighed (1.000 personer)	145	171	176	158	143	140
Efterlønsmodtagere 60-64 år (do.)	114	120	127	135	142	149
Ledige i pct. af arbejdsstyrken	5,0	5,9	6,1	5,5	5,0	4,9
Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def.	4,6	5,6	5,4	4,8	4,4	4,4
Obligationsrenter, valutakurs
10-årig statsobligation (pct. p.a.)	5,1	4,3	4,3	3,4	3,9	4,2
30-årig realkreditobligation (do.)	6,3	5,4	5,3	4,4	4,8	5,0
Effektiv kronekurs (1980=100)	97,7	101,2	102,2	101,5	100,5	100,5
Betalingsbalance og udlandsgæld
Vare- og tjenestebalancen, mia. kr.	80,1	84,7	73,3	82,7	86,4	91,1
Betalingsbalancen (do)	30,3	46,1	35,8	49,3	50,5	57,0
Do. i pct. af BNP	2,2	3,3	2,5	3,2	3,1	3,4
Nettogæld til udlandet, mia. kr.	227,0	178,0	125,0	61,7	11,2	-45,8
Do. i pct. af BNP	16,7	12,7	8,6	4,0	0,7	-2,7
Offentlige finanser
Off. saldo, mia. kr.	3,2	-1,0	24,8	51,3	36,4	35,6
Do. i pct. af BNP2)	0,2	-0,1	1,7	3,3	2,3	2,1
Off. bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr.	642,9	625,1	624,7	550,7	490,4	453,5
Do. i pct. af BNP	47,2	44,6	42,8	35,7	30,5	27,2
Skattetryk, pct. af BNP2)	48,3	47,9	49,1	49,6	47,8	47,5
Udgiftstryk (do.)	54,1	54,1	54,1	52,0	51,2	50,7

1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og bilagstabel B.17.

Løn og priser

Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til en gradvis forøgelse af stigningen i timelønnen fra 2,8 pct. i 2004 til 4,0 pct. 2007. Dermed vil lønstigningen fortsat ligge noget højere end i euroområdet.

Forbrugerpriserne skønnes at stige med 1,8 pct. i 2005 mod 1,2 pct. i 2004. Den lidt forøgede prisstigningstakt skyldes den højere oliepris og prisstigninger på fødevarer og importen. Derimod er den beregnede indenlandsk betingede inflation reduceret, hvilket ofte ses ved stigende råvarepriser, idet avancerne i første omgang afbøder omkostningsvirkningen.

I 2006 skønnes stigningen i forbrugerpriserne at blive 2,0 pct., idet virkningerne af forøgelsen af lønstigningstakten delvis bliver opvejet af et reduceret vækstbidrag fra energipriserne.

I 2007 ventes den indenlandsk betingede inflation at gå lidt op blandt andet som følge af den voksende lønstigningstakt. Men som følge af det forudsatte fald i olieprisen skønnes forbrugerprisstigningen at gå ned til 1,6 pct. Uden faldet i råolieprisen ville skønnet for inflationen i 2007 have været lidt højere end i 2006.

Med skønnene for løn- og prisudviklingen vil stigningen i den reale timeløn forøges fra omkring 1½ pct. i 2005 og 2006 til 2½ pct. i 2007.

I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen. Endvidere bliver prisstigningstakten i 2006 og 2007 påvirket nedad af sænkningen af forældrebetalingen til daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt reduktion af passagerafgiften i henhold til aftalerne om finansloven.

1.4 Finanspolitikken og den offentlige saldo

Det offentlige forbrug og finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Efter den forholdsvis betydelige finanspolitiske lempelse i 2004 vurderes den forudsatte finanspolitik at virke stort set neutralt på BNP-væksten i 2005 og 2006.

Således vurderes virkningen på BNP af finanspolitikken i 2005 – den såkaldte etårige finanseffekt – at blive 0,0 pct. Det er en opjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til augustredegørelsen. Det kan primært henføres til, at skønnet for det offentlige forbrug i løbende priser er blevet opjusteret med 1¼ mia. kr., svarende til at realvæksten i det offentlige forbrug er sat op fra 0,3 til 0,6 pct.

Det skønnede merforbrug i 2005 er baseret på kommunalt indberettede regnskabstal for 2005.

I 2006 er finanseffekten beregnet til -0,1 pct., hvilket er uændret i forhold til augustredegørelsen. Det uændrede skøn dækker blandt andet over en reduktion af finanseffekten som følge af nedjusteringen af realvæksten i det offentlige forbrug i 2006 fra 0,5 pct. i august til 0,3 pct., der bliver opvejet af en opjustering af de offentlige subsidier og en række afgiftslettelser i medfør af finanslovaftalerne.

Bortset fra merudgifter til medicin på godt ½ mia. kr., er forbrugsudgifterne for det samlede kommunale område i 2006 baseret på rammerne fra økonomiaftalerne indgået i juni 2005. Den kommunale budgetlægning er således ikke lagt til grund for det offentlige forbrugsskøn i 2006.

De foreliggende kommunale budgetter for 2006 peger i retning af aftaleoverskridelser på skønsmæssigt ca. 3 mia. kr. I lyset heraf forbereder regeringen en række tiltag for at sikre, at det kommunale forbrug i 2006 bringes i overensstemmelse med aftalegrundlaget fra juni 2005, jf. kapitel 5. Et beløb på 3 mia. kr. svarer til ca. ¾ pct. af det samlede offentlige forbrug og kan isoleret set modsvare et bidrag til finanseffekten på 0,2 pct.

For så vidt angår 2007, er der ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til finanspolitikkens stramhedsgrad. Vurderingen af de offentlige finanser og finanspolitikken i 2007 bygger overvejende på beregningstekniske forudsætninger svarende til 2010-fremskrivningen.

Den flerårige finanseffekt peger på, at finanspolitikken siden 2002 har en stort set neutral virkning på BNP-væksten i 2005 og 2006. Imidlertid har finanspolitikken bidraget til at øge niveauet for BNP og beskæftigelse i begge år i forhold til et forløb, hvor der var blevet ført neutral finanspolitik i hvert år siden 2002. Det skyldes hovedsagelig den betydelige lempelse af finanspolitikken i 2004 i kraft af indkomstskattenedsættelserne fra årets begyndelse og Forårspakken.

Det stedfundne rentefald siden 2002 bidrager til den økonomiske vækst med anslået omkring 1 pct.-enhed i hvert af årene 2004, 2005 og 2006. Aktivitetsstigningen og faldet i ledigheden har været større i Danmark end i euroområdet, og ECB's pengepolitik fremstår lempelig efter danske forhold, jf. figur 1.7a.

Den skønnede BNP-vækst i 2005-2007 er højere end den potentielle vækst på længere sigt, og det vurderes, at outputgabet bliver positivt i 2005. Det øgede pres på arbejdsmarkedet ventes at føre til en forøgelse af stigningen i timelønnen i løbet af prognoseperioden. Det er lagt til grund, at merlønstigningen i forhold til udlandet forbliver stort set uændret frem til 2007, jf. figur 1.7b.

Lønkonkurrenceevnen forventes alligevel at blive forbedret lidt i 2005 og 2006 i kraft af fald i den effektive kronekurs. I 2007 regnes med en ny forringelse af lønkonkurrenceevnen.

Figur 1.7a Outputgab i dansk økonomi og euro-området	Figur 1.7b Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (industri)

Kilde: Danmarks Statistik, EU-kommissionen (Economic forecast Autumn 2005) og egne beregninger.

Det målte skattetryk

Udviklingen i det summariske skattetryk (de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP) er ikke et brugbart mål for udviklingen i den direkte skattebelastning af husholdningerne eller virkninger af skattepolitiske beslutninger. Det skyldes blandt andet, at konjunkturudviklingen og ændringer i forbrugets sammensætning kan medføre forøgelser i skattetrykket, selv om skattesatserne er uændrede eller sat ned. Bevægelser i oliepris, rente og aktiekurser medfører også store udsving i skattegrundlag og dermed i skattetryk fra år til år, selv om beskatningen er uændret. ^[4]

Skattestoppet indebærer, at den betalte skat gradvist falder som andel af indkomsten, og trækker løbende i retning af faldende skattetryk. Det skyldes skattestoppets fastfrysning af de punktafgifter, der opkræves som et fast kronebeløb (nominalprincippet), samt at værdistigninger på ejerboliger ikke udløser stigende ejendomsværdiskat. Hertil kommer, at nedsættelsen af personskatterne i 2004 isoleret set reducerede den betalte skat og skattetrykket med 0,7 pct. af BNP. Skattepolitikken har derfor medført en ret betydelig reduktion af skattetrykket.

På trods af skattestoppet og de gennemførte skattenedsættelser er skattetrykket imidlertid forøget fra 48,1 pct. af BNP i 2003 til 49,6 pct. i 2005, dvs. med 1,5 pct.-enheder. Det afspejler stigende skattegrundlag. De øgede indtægter fra Nordsøen og pensionsafkastskatten i denne periode indebærer eksempelvis isoleret set en stigning i skattetrykket på 2,0 pct.-enheder. Ses bort fra disse to poster, er skattetrykket faldet med 0,5 pct.-enheder fra 2003 til 2005. Derudover har suspensionen af SP-bidraget i 2004-2007 medført en fremrykning af skattebetalinger, der ellers ville have fundet sted, når SP-pensionerne var blevet udbetalt. Det øger også den målte stigning i skattetrykket siden 2003, selv om der ikke er tale om højere beskatning.

I 2007 skønnes skattetrykket at falde til 47,5 pct. af BNP. Det er 1,9 pct.-enheder lavere end det ventede niveau i 2005. Ved siden af skattestoppet skyldes det især lavere indtægter fra Nordsøbeskatningen og pensionsafkastskatten. Det skønnede skattetryk i 2007 er 0,8 pct.-enheder lavere end skattetrykket i 2002.

Den offentlige saldo og gæld

Overskuddet på de samlede offentlige finanser i 2005 skønnes at blive 51¼ mia. kr. svarende til 3,3 pct. af BNP. Det er en forøgelse på 26½ mia. kr. eller 1,8 pct. af BNP i forhold til 2004. ^[5]

Den store forøgelse af overskuddet i 2005 skyldes midlertidige forhold, såsom betydelige indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen og pensionsafkastskatten samt det høje aktivitetsniveau.

Saldoen i 2005 er opjusteret med 12¼ mia. kr. i forhold til augustredegørelsen i kraft af navnlig en opjustering af pensionsafkastskatten med 7 mia. kr. samt højere skøn over selskabsskatten, registreringsafgiften, moms og øvrige afgifter.

I 2006 skønnes overskuddet at falde til 36½ mia. kr. især som følge af et mere moderat provenu fra pensionsafkastskatten i kraft af en ventet normalisering af afkastet af aktier, hvortil kommer den forudsatte stigning i renten og dermed fald i obligationskurserne gennem 2006.

Saldoen i 2006 er opjusteret med 5½ mia. kr. i forhold til augustredegørelsen navnlig som følge af opjustering af skønnet over provenuet fra selskabsskatten.

I 2007 skønnes på grundlag af de beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken et overskud på 35½ mia. kr. (2,1 pct. af BNP) eller stort det samme som i 2006.

Den offentlige saldo i Danmark viser det største overskud blandt EU15-landene, jf. figur 1.8a, som viser EU-kommissionens seneste skøn for 2005. ^[6] I EU15 er det alene Luxemburg og Irland, der har en lavere ØMU-gældskvote end Danmark, jf. figur 1.8b.

Figur 1.8a Offentlig saldo i EU15-landene i 2005	Figur 1.8b Offentlig gæld i EU15-landene i 2005

Anm.: Saldoen for Danmark (figur 1.8a) inkluderer ATP mv., jf. fodnote 6.
Kilde: EU-kommissionen (Economic forecast Autumn 2005).

Blandt andet som følge af de store overskud på de offentlige finanser ventes ØMU-gælden at falde fra 625 mia. kr. ultimo 2004 til 454 mia. kr. ultimo 2007, jf. kapitel 5. Det er et fald fra 42¾ til 27¼ pct. af BNP.

Staten og kommunernes nettogæld, som er det relevante begreb i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra ca. 213 mia. kr. ultimo 2004 til 91 mia. kr. ultimo 2007, dvs. fra 14½ til 5½ pct. af BNP. Fra 2001 til 2004 faldt nettogælden med 4,4 pct.-enheder af BNP. I fravær af værdireguleringer ville faldet have været 2,7 pct.-enheder. Nettogælden er opgjort til markedsværdi og påvirkes derfor af udsving på de finansielle markeder.

Den strukturelle saldo

Som den skønnede udvikling fra 2003 til 2007 tydeligt illustrerer, kan saldoen på de offentlige finanser vise ret store udsving som følge af konjunkturbevægelser og ændringer i renten, aktiekurserne og olieprisen. For at få et indtryk af de underliggende ændringer i den finanspolitiske stilling beregnes den strukturelle saldo, der korrigerer for midlertidige forhold, herunder konjunkturudsving.

Det beregnede strukturelle overskud udgør i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP i årene 2004 til 2007 (korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget, der i foråret 2005 blev besluttet videreført i 2006 og 2007). ^[7]

Skønnene over den strukturelle saldo i 2005 og 2006 er sat lidt op i forhold til augustredegørelsen, og under de anvendte forudsætninger om finanspolitikken er de offentlige finansers langsigtede holdbarhed forbedret svagt, jf. kapitel 5.

Det centrale mål i den oprindelige 2010-plan var at sikre strukturelle overskud på de offentlige finanser og halvering af den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP fra 2000 frem til 2010. Nedbringelsen af gælden indebærer lavere rentebetalinger og dermed større finanspolitiske handlemuligheder senere. De finanspolitiske mål skulle indfries med forholdsvis afdæmpet vækst i de offentlige udgifter og vækst i beskæftigelsen, jf. En holdbar fremtid, Danmark 2010.

Figur 1.9a Den strukturelle saldo og målintervallet	Figur 1.9b Udviklingen i ØMU-gælden og 2010-planen

Anm.: Den strukturelle saldo er korrigeret for virkningerne af suspensionen af SP-bidraget.
Note: I den oprindelige 2010-plan blev ØMU-gælden reduceret til 29½ pct. af BNP i 2007 (og yderligere til 23½ pct. af BNP i 2010), mod nu skønnet 27¼ pct. af BNP i 2007. De to tal for 2007 kan ikke umiddelbart sammenlignes. Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold – uden betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken – øget niveauet for ØMU-gælden. Det vedrører blandt andet ATP's beholdning af statsobligationer (der fradrages i opgørelsen af ØMU-gælden), en historisk oprevision af ØMU-gælden foretaget af Danmarks Statistik og genudlån til statsgaranterede enheder mv. I figur 1.9b er det ØMU-gælden i den oprindelige 2010-plan korrigeret for disse tekniske forhold (DK2010(korr.)), som skal sammenlignes med skønnet i decembervurderingen. Det oprindelige gældsforløb er vist i figuren som den stiplede kurve.

Udviklingen i gæld og saldo frem mod 2007 er på linje med de mål, som oprindeligt blev opstillet. Den strukturelle saldo ligger mellem ½ og 1½ pct. af BNP, jf. figur 1.9a. Det svarer til det målinterval, som var opstillet i den oprindelige plan, når der korrigeres for tekniske ændringer i opgørelsen af de offentlige finanser siden da.^[8] Desuden er faldet i ØMU-gælden i pct. af BNP siden 2000 af samme størrelse som i den oprindelige plan, jf. figur 1.9b. Hvis målene omkring offentlig saldo og gæld indfries, så er de centrale mål i 2010-planen nået, også selv om instrumenterne – dvs. beskæftigelsen og offentlige forbrugsudgifter – måske ikke præcist flugter med de krav, der er opstillet.

De centrale, operationelle mål i den nuværende plan er fortsat strukturelle overskud på ½-1½ pct. af BNP frem mod 2010 og gældsnedbringelse. I de egentlige fremskrivninger har disse mål for de offentlige finanser haft det pejlemærke, at den økonomiske politik samlet skal opfylde kravet om langsigtet finanspolitisk holdbarhed under de anvendte forudsætninger om blandt andet rente, befolkningssammensætning, arbejdstid osv.

Kravet om finanspolitisk holdbarhed kan ifølge fremskrivningerne ret præcist indfries, hvis realvæksten i det offentlige forbrug holdes på ½ pct. i gennemsnit frem mod 2010, og nye initiativer varigt sikrer en forøgelse af beskæftigelsen, som styrker de offentlige finanser med knap 1 pct. af BNP. Det svarer til en fremgang i den strukturelle beskæftigelse på 50.000 personer frem mod 2010. Disse mål og forudsætninger er senest beskrevet i Danmarks Konvergensprogram 2005 og den Nationale Strategi Rapport 2005.

Regeringen vil i 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan. Det fremgår af regeringsgrundlaget Nye mål, februar 2005, at planen vil blive udarbejdet i lyset af analyserne fra Velfærdskommissionen. Anbefalingerne fra det af regeringen nedsatte Globaliseringsråd og forslagene fra Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet vil ligeledes indgå i overvejelserne omkring den nye flerårsplan.

Den nye økonomiske plan vil række mindst til 2015 og blandt andet indeholde mål for beskæftigelse, offentlig gæld og beskatning. Det fremgår også af regeringsgrund-laget, at under forudsætning af, at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.

Appendiks 1.1 Resumé af prognosen og dens ændringer

Dansk økonomi er inde i et ret kraftigt opsving. Den reale BNP-vækst (i 2000-priser) skønnes at blive 2,8 pct. i 2005 og 2,4 pct. i 2006 efter en vækst på 2,0 pct. i 2004. I 2007, der for første gang indgår i prognosen, ventes væksten at blive dæmpet til 2,0 pct.

Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i årene 2001-2003 kun 0,7 pct.

Den kraftige vækst i 2005 skyldes en stærk stigning i den indenlandske efterspørgsel som følge af den fortsat meget lave rente og de stærkt stigende huspriser samt en forsinket effekt af nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 og Forårspakken fra juni 2004. Hertil kommer en god vækst i eksporten.

I 2006 og 2007 ventes en gradvis afdæmpning af væksten i det private forbrug, mens eksporten og erhvervsinvesteringerne fortsat skønnes at vise høj vækst blandt andet som følge af en noget større eksportmarkedsvækst.

Skønnene indebærer, at BNP-væksten i 2005-2007 vil være højere end den anslåede potentielle vækst på længere sigt. Ledigheden ventes at falde til et – givet de institutionelle forhold – lavt niveau på 4,9 pct. af arbejdsstyrken i 2007, og outputgabet forventes at blive positivt i 2005.

Skønnet over BNP-væksten i 2005 er justeret op med 0,4 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2005, navnlig som følge af en opjustering af væksten i forbruget og eksporten, mens vækstskønnet for 2006 er uændret. Dermed vil niveauet for BNP også i 2006 blive højere end tidligere skønnet.

Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til augustredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.

Efter den ekstraordinært store fremgang på 4 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne og Forårspakken skønnes husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster at blive næsten uændrede i 2005 som følge af blandt andet stigende nettorenteudgifter. I 2006 skønnes indkomststigningen at gå op til ¾ pct. Afdæmpningen af indkomststigningen i 2005-2006 vil bidrage til at forebygge ophedning og inflationært pres. I 2007 ventes på ny en forholdsvis stor indkomststigning på 2 pct. som følge af tiltagende lønstigning og aftagende forbrugerprisstigning.

Det private forbrug skønnes at vise en kraftig real vækst på 4,1 pct. i 2005 mod 3,9 pct. i 2004. Den lidt større stigning i år skal ses på baggrund af den lave rente, de stærkt stigende ejerboligpriser og gode lånemuligheder samt en forsinket effekt af den høje indkomststigning i 2004. Det er navnlig bilkøbene, der er vokset. I 2006 og 2007 ventes en gradvis afdæmpet forbrugsvækst på henholdsvis 2,4 og 1,9 pct. som følge af den ventede stigning i renten og de afdæmpede prisstigninger på ejerboliger samt den dæmpede vækst i indkomsterne i 2005 og 2006. Forbrugsskønnene er baseret på, at faldet i husholdningernes opsparingskvote efterhånden hører op efter den ret store reduktion i 2005.

Figur A.1a Den reale BNP-vækst	Figur A.1b Ændringer i beskæftigelsen
Figur A.2a Ændringer i arbejdsstyrken	Figur A.2b Ledigheden
Figur A.3a Stigning i timelønnen	Figur A.3b Stigningen i forbrugerpriserne

Forbrugsvæksten i 2005 er justeret op med 0,5 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen, mens 2006-skønnet er justeret marginalt ned med 0,1 pct.-enhed.

I 2005 og 2006 forudsættes realvæksten i det offentlige forbrug at blive henholdsvis 0,6 og 0,3 pct.

Figur A.4a Realvækst i det private forbrug	Figur A.4b Do. i de faste erhvervsinvesteringer
Figur A.5a Realvækst i eksporten af varer og tjenester	Figur A.5b Realvækst i importen af varer og tjenester
Figur A.6a Saldoen på betalingsbalancens løbende poster	Figur A.6b Saldoen på de samlede offentlige finanser

Skønnet for væksten i det offentlige forbrug i 2005 er sat op med 0,3 pct.-enheder i forhold til augustredegørelsen som følge af forventede merudgifter i kommuner og amter. Væksten i det offentlige forbrug i 2006 er justeret næsten tilsvarende ned, idet det forudsættes, at niveauet for forbruget kommer til at svare til, hvad der er aftalt mellem regeringen og kommuner og amter i juni 2005 og endvidere følger af finansloven for 2006, idet der dog regnes med lidt større medicinudgifter, jf. afsnit 5.2.

I 2007 forudsættes en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme

De offentlige investeringer ventes at vokse med 2,4 pct. i 2005 og 1 pct. i både 2006 og 2007.

Huspriserne er steget hurtigere end ventet som følge af blandt andet en lidt lavere lang rente frem til udgangen af september.

Tabel A.1 Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2005 og 2006 på udvalgte områder

	2005		2006		2007
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
Realvækst, pct.
Privat forbrug	3,6	4,1	2,5	2,4	1,9
Samlede offentligt efterspørgsel	0,4	0,7	0,6	0,4	0,6
- heraf offentligt forbrug	0,3	0,6	0,5	0,3	0,5
- heraf offentlige investeringer	2,7	2,7	1,0	1,0	1,0
Boligbyggeri	3,0	4,0	4,0	3,0	2,0
Faste erhvervsinvesteringer	4,3	4,6	6,0	6,6	3,7
I alt endelig indenlandsk efterspørgsel	2,8	3,2	2,5	2,5	1,8
Lagerændringer1)	0,0	-0,1	0,0	0,1	-0,1
I alt indenlandsk efterspørgsel	2,8	3,0	2,5	2,6	1,7
Eksport	3,9	10,0	4,6	4,5	4,5
- heraf industrieksport	4,1	6,1	4,5	6,1	5,4
Samlede efterspørgsel	3,2	5,4	3,2	3,3	2,7
Import	4,8	11,2	4,9	4,9	4,1
- heraf vareimport2)	6,0	6,9	5,0	5,1	4,2
BNP	2,4	2,8	2,4	2,4	2,0
Bruttoværditilvækst	2,1	3,0	2,3	2,0	1,8
- heraf i private byerhverv3)	2,8	3,4	3,4	2,8	2,2
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke, i alt	-1	4	5	0	0
Beskæftigelse, i alt	17	22	16	14	3
- heraf i den private sektor	15	21	14	13	2
- heraf i offentlig forvaltning og service	2	2	2	2	2
Ledighed	-18	-19	-11	-14	-3

1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport

Kontantprisen på enfamiliehuse skønnes således at gå op med 15 pct. fra 2004 til 2005 eller 2 pct.-enheder mere end skønnet i augustredegørelsen. I 2006 ventes en stigning i kontantprisen på 10 pct. som følge af den ventede, moderate forøgelse af renten og den aftagende stigning i husholdningernes reale disponible indkomster. I 2007 ventes en fortsat afdæmpning til 5 pct.

Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse realt med henholdsvis 4, 3 og 2 pct. i 2005-2007 efter tocifrede vækstrater i 2003-2004 blandt andet som følge af boligpolitiske initiativer. Boligbyggeriets svagt aftagende vækst i prognoseperioden er påvirket af profilen i det støttede byggeri. Skønnene for 2005 og 2006 er set under ét ret uændrede.

Tabel A.1 (fortsat) Sammenligning med vurderingen i august af skønnene for 2005 og 2006 på udvalgte områder

	2005		2006		2007
	Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
Stigning, pct.
Eksportpriser, varer	3,3	4,6	2,9	3,4	-0,4
Importpriser, do.	3,1	3,2	3,0	3,0	0,2
Bytteforhold, do.	0,3	1,3	-0,1	0,4	-0,6
Kontantpris for enfamiliehuse	13,0	15,0	7,0	10,0	5,0
Forbrugerprisindeks	1,7	1,8	2,1	2,0	1,6
Timeløn	3,2	3,0	3,7	3,5	4,0
Real disponibel indkomst, privat sektor	1,9	2,1	3,9	4,6	2,9
Real disponibel indkomst, husholdninger4)	1,1	0,1	0,5	0,8	2,0
Timeproduktiviteten i private byerhverv5)	3,3	2,1	2,9	1,8	2,1
Pct.
Opsparingskvoten i den private sektor	27,5	27,2	28,5	28,7	29,4
Rente, 10-årige statsobligation	3,5	3,4	3,9	3,9	4,2
Rente, 30-årige realkreditobligation	4,4	4,4	4,7	4,8	5,0
De centrale balancestørrelser
Betalingsbalancesaldo	36,7	49,3	38,0	50,5	57,0
Offentlig saldo	38,9	51,3	30,8	36,4	35,6
Ledighed (1.000 personer)	158	158	147	143	140
Eksterne forudsætninger
Handelsvægtet, BNP-vækst i udl., pct.	2,5	2,2	2,6	2,6	2,6
Eksportmarkedsvækst, pct.	6,1	6,0	6,5	7,0	7,0
Dollarkurs (kr. pr. dollar)	6,0	6,0	6,2	6,3	6,3
Oliepris, US-$ pr. td.	53,5	54,0	58,5	57,0	48,5
Oliepris, kr. pr. td.	320,5	324,0	361,2	360,2	306,5

4) De reale forbrugerdisponible indkomster i Adam, jf. afsnit 3.1 og bilagstabel B.17.
5) Ekskl. boligbenyttelse og søtransport.
Kilde: EU-kommisionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.

Erhvervenes faste investeringer ventes som følge af den voksende kapacitetsudnyttelse, lave rente og gode afsætningsvilkår at vise en real vækst på 4,6 pct. i 2005 og 6,6 pct. i 2006 efter et fald på 0,5 pct. i 2004. I 2007 ventes en mere afdæmpet vækst i erhvervsinvesteringerne på 3,7 pct.

Eksporten af varer og tjenester skønnes at vokse realt med 10 pct. i 2005. Denne kraftige vækst er påvirket af omlægningen af betalingsbalancestatistikken fra det seneste årsskifte, som har ført til en meget stor registreret vækst i såvel import som eksport af tjenester, jf. afsnit 3.5.

For vareeksporten, som er upåvirket af statistikomlægningen, har der imidlertid også været en høj vækst 2005, og industrieksporten skønnes at stige realt med lidt over 6 pct.

I 2006 og 2007 ventes en fortsat høj vækst i industrieksporten på henholdsvis godt 6 og 5½ pct. understøttet af en forøget markedsvækst.

Skønnene over industrieksporten i de to år er baseret på, at der ligesom i de foregående år tabes markedsandele, dog i beskedent omfang, efter at markedsandelene formentlig er uændrede i år. I 2007 ventes en lille forringelse af lønkonkurrenceevnen efter en beskeden forbedring i 2005 og 2006 som følge af fald i den effektive kronekurs

Den samlede eksport af varer og tjenester skønnes at vokse realt med 4½ pct. i både 2006 og 2007. Væksten trækkes ned af, at der ventes et realt fald i energieksporten som følge af mindre olie- og gasproduktion.

Importen af varer og tjenester skønnes ligesom eksporten at vise meget stærk real vækst i 2005 på over 11 pct. Det afspejler delvis en stærk, registreret vækst i importen af tjenester, jf. ovenfor, men også vareimporten stiger kraftigt (med knap 7 pct.) som følge af den høje vækst i efterspørgslen.

Importvæksten ventes at tage af som følge af den langsommere vækst i efterspørgslen, og i 2006 og 2007 skønnes en real stigning i den samlede import af varer og tjenester på henholdsvis knap 5 og lidt over 4 pct.

Skønnene over eksport og import indebærer, at vækstbidraget fra udenrigshandlen øges fra -0,1 pct. af BNP i 2005 til 0,4 pct. af BNP i 2007. I 2004 var vækstbidraget -1,2 pct. BNP.

Den ventede vækst i produktionen skønnes at føre til, at den private beskæftigelse vokser med 22.000 personer (1,1 pct.) i 2005 og med yderligere knap 13.000 personer i 2006. Den ret kraftige stigning i den private beskæftigelse satte ind i foråret 2004, men i det år steg beskæftigelsen på årsbasis kun med knap 2.000 personer som følge af det store fald gennem 2003.

I 2007 ventes der stort set ikke at ske nogen yderligere fremgang i den private beskæftigelse.

Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service ventes at vokse med knap et par tusinde personer i hvert af årene 2005-2007.

Efter en lille stigning i 2005 ventes arbejdsstyrken at blive stort set uændret i 2006 og 2007. Den demografiske tendens til reduktion af arbejdsstyrken ventes opvejet af en konjunkturbetinget forøgelse, mindre tilgang til efterlønsordningen samt virkningerne af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og indkomstskattenedsættelserne.

Siden toppunktet i december 2003 er den sæsonkorrigerede ledighed faldet med knap 33.000 personer. Medregnes aktiverede under arbejdsformidlingen, hvorved der fås et bedre billede af konjunkturudviklingen, er ledigheden faldet mere end ventet og var i september lidt lavere end det rekordlave niveau i vinterhalvåret 2001-2002.

Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke fører til, at årsgennemsnittet for ledigheden falder med 19.000 personer i 2005 og yderligere 14.000 personer i 2006 ned til 143.000 personer. Den registrerede ledighed vurderes hermed at nå ned på det rekordlave niveau i vinterhalvåret 2001-2002. Det er lidt under det strukturelle niveau, og med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet kan ledigheden næppe falde ret meget yderligere. I 2007 skønnes årsgennemsnittet at blive 140.000 personer svarende til 4,9 pct. af arbejdsstyrken.

I forhold til augustredegørelsen er beskæftigelsesstigningen justeret op i 2005 (men lidt ned i 2006), mens ledigheden er sat lidt ned i 2006.

Faldet i ledigheden har hidtil ikke givet sig udslag i en højere lønstigningstakt. Timelønnen skønnes at stige med 3,0 pct. i 2005 mod 2,8 pct. i 2004. Som følge af det øgede pres på arbejdsmarkedet skønnes lønstigningstakten at blive forøget til 3,5 pct. i 2006 og 4,0 pct. i 2007. Skønnene for 2005 og 2006 er justeret 0,2 pct.-enheder ned i forhold til augustredegørelsen, men ligger fortsat noget over den ventede lønstigningstakt i euroområdet.

Olieprisen var frem til slutningen af september højere end ventet, og blandt andet derfor er skønnet over stigningen i forbrugerpriserne i 2005 sat en smule op, med 0,1 pct.-enhed til 1,8 pct.

Olieprisforudsætningen i prognoseperioden er ikke ændret ret meget, og i 2006 ventes en stigning i forbrugerpriserne på 2,0 pct. eller 0,1 pct.-enhed mindre end i augustredegørelsen. Prisstigningstakten i 2006 vil blive påvirket nedad af, at finanslovaftalerne indeholder en sænkning af forældrebetalingen i daginstitutioner, et beløb til målrettede huslejenedsættelser i almene boliger samt reduktion af passagerafgiften. Når forbrugerprisstigningen ventes at gå lidt op i 2006, skyldes det forventning om stigende underliggende inflation som følge af presset i økonomien.

I 2007 ventes forbrugerprisstigningen at gå ned til 1,6 pct. på trods af en fortsat forøgelse af den underliggende inflation på grund af den højere lønstigningstakt. Det skyldes det forudsatte fald i olieprisen. Hertil kommer, at passagerafgiften falder helt bort i 2007.

I hele prognoseperioden virker skattestoppets nominalprincip for stykafgifterne dæmpende på inflationen.

Overskuddet på betalingsbalancen ser ud til at vokse noget i prognoseperioden blandt andet som følge af den forholdsvis store vækst i eksporten af varer og tjenester, navnlig i 2005, men også i 2006 og 2007, samt lavere rentebetalinger til udlandet. Overskuddet skønnes at gå op fra 49 mia. kr. i 2005 til 56 mia. kr. 2007, svarende til 3,4 pct. af BNP.

De skønnede betalingsbalanceoverskud i 2005 og 2006 er justeret op med ca. 12 mia. kr. i forhold til augustredegørelsen. Der er tegn på, at der underliggende er sket en styrkelse af betalingsbalancen i de senere år, som knytter sig til tjenesteposterne, jf. afsnit 3.5. Disse poster er ikke særlig præget af indenlandske kapacitetsforhold. Det skal samtidig bemærkes, at en sammenligning af betalingsbalancen med de foregående år er usikker som følge af den tidligere nævnte statistikomlægning.

På baggrund af betalingsbalanceoverskuddet ventes Danmarks finansielle nettostilling over for udlandet – med forbehold for uventede værdireguleringer – at blive vendt fra en nettogæld til udlandet på 8½ pct. af BNP ved udgangen af 2004 til en nettofordring på udlandet på 2½ pct. af BNP i slutningen af 2007.

Den kraftigere aktivitetsfremgang har bidraget til en betydelig opjustering af skønnet over saldoen på de samlede offentlige finanser. Overskuddet skønnes at udgøre 51,2 mia. kr. i 2005, hvilket er godt 12 mia. kr. højere end i augustredegørelsen. En væsentlig del af opjusteringen af overskuddet skyldes et ventet højere provenu af pensionsafkastskatten som følge af blandt andet højere aktiekurser. Også skønnet over indtægterne af selskabsskatten er justeret op.

I 2006 ventes overskuddet at blive 36,2 mia. kr. eller 5,4 mia. kr. mere end ventet i august som følge af opjustering af dels de konjunkturafhængige indtægter af moms mv., dels provenuet af selskabsskatten. I 2007 skønnes overskuddet på de offentlige finanser at blive 35,3 mia. kr., dvs. af næsten samme størrelse som i 2006.

De store offentlige overskud i prognoseperioden skyldes i høj grad midlertidige forhold på indtægtssiden i form af konjunkturbetinget stigning i provenuet af skatter og afgifter og et højt niveau for indtægterne fra Nordsøbeskatningen og pensionsafkastskatten. Suspensionen af SP-bidraget øger overskuddet i årene 2004-2007 med ca. 0,3 pct. af BNP.

Skønnet over den strukturelle offentlige saldo, der korrigerer for konjunkturudviklingen og andre midlertidige forhold som sving i provenuet af pensionsafkastskatten og olieprisen, ligger på omkring 1 pct. af BNP i årene 2004 til 2007. Det er i midten af målintervallet på ½ til 1½ pct. af BNP frem til 2010, og skønnene for 2005 og 2006 er sat lidt op i forhold til augustredegørelsen.

Den offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ventes at falde fra 42,8 pct. af BNP ultimo 2004 til 27,2 pct. af BNP ved udgangen af 2007. Den offentlige nettogæld skønnes at gå ned fra 14,5 pct. af BNP ultimo 2004 til 5,4 pct. af BNP ultimo 2007.

---

Fodnoter

[1] De internationale skøn er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2005. Ved udarbejdelsen af augustredegørelsen forelå der ikke nye prognoser fra EU (eller OECD), og de internationale skøn heri var baseret på anden information, der var tilgængelig på det tidspunkt.

[2] En mere detaljeret oversigt over prognosen og dens ændringer i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2005 er givet i appendiks 1.1. De reale vækstrater i denne Redegørelse er i 2000-priser, mens Danmarks Statistiks ”officielle” vækstrater er baseret på kædeindeks, jf. boks 1.2. Prognosen er bl.a. baseret på DS' nationalregnskabstal frem til og med 2. kvartal 2005. Efter prognosens færdiggørelse har DS offentliggjort det foreløbige nationalregnskab for 3. kvartal 2005 (”flash”-versionen). De nye tal støtter overordnet set prognosen.

[3] De statistiske oplysninger om den samlede eksport og import af varer og tjenester er påvirket af tekniske forhold vedrørende registreringen af tjenesteposterne.

[4] Der er også andre problemer med at anvende skattetrykket som et mål for virkningen af ændringer i skattepolitikken. F.eks. vil en omlægning fra indkomstskat over til afgifter mindske skattetrykket, selv om skattebelastningen er uændret. Det skyldes at afgifterne indgår i skattetrykkets nævner (BNP), mens indkomstskatter ikke indgår. Summen af skatter og afgifter i pct. af BNP vil derfor falde.

[5] Danmarks Statistik har revideret overskuddet i 2004 op med 8,6 mia. kr. (til 24,8 mia. kr.) i forhold til den opgørelse, der forelå ved augustoversigtens udarbejdelse, jf. kapitel 5.

[6] Den offentlige saldo for Danmark i figur 1.8a er, som angivet i anmærkningen til figuren, EU-kommissionens skøn. EU-kommissionen opgør saldoen inkl. ATP mv., og Kommissionen skønner, at saldoen, opgjort på denne måde, vil udgøre 3,7 pct. af BNP i 2005. Overskuddet i ATP har hidtil udgjort op imod 1 pct. af BNP. Som det fremgår af teksten, er skønnet over saldoen i denne Økonomiske Redegørelse 3,3 pct. af BNP i samme år. I henhold til principperne i det nye nationalregnskab vedrører dette skøn saldoen ekskl. ATP mv., som i det nye nationalregnskab er placeret i den private sektor. Også opgjort på denne måde viser den danske saldo det største overskud i EU15.

[7] Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med usikkerhed, bl.a. i forbindelse med korrektion for konjunktursituationen, jf. kapitel 5.

[8] I den oprindelige 2010-plan udgjorde målintervallet 2-3 pct. af BNP. Omlægningen af den særlige kollektive pensionsopsparing i 2001 indebar en teknisk nedjustering af overskuddet og derved af målintervallet til 1½-2½ pct. af BNP med virkning fra 2002. Ændret placering af ATP i det nye nationalregnskab (juni 2005) indebærer en yderligere teknisk nedjustering af den offentlige saldo. Målintervallet for de (strukturelle) offentlige overskud er dermed nu nedjusteret til ½-1½ pct. af BNP som følge af rent tekniske ændringer i opgørelsesprincipperne i nationalregnskabet, der ikke påvirker den reelle gældsnedbringelse eller kravene til finanspolitikken.