3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Økonomisk Redegørelse – 3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Efter den kraftige vækst i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i 2004 på 4 pct. som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken, skønnes en afdæmpet stigning i 2005 og 2006 på henholdsvis ¼ og ¾ pct. som følge af blandt andet den højere stigning i forbrugerpriserne og en forøgelse af nettorenteudgifterne. I 2007 skønnes på ny en ret stor fremgang på 2 pct. i kraft af en forøget lønstigning og aftagende inflation.
Fremgangen i det private forbrug ventes at fortsætte, men i et stadig mere afdæmpet tempo frem mod 2007. Forbrugsvæksten understøttes blandt andet af lave renter og kraftigt stigende kontantpriser samt skattenedsættelserne og forårspakken i 2004. Det private forbrug skønnes at vokse med 4,1 pct. i 2005. Det er en opjustering på 0,5 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen. I 2006 er væksten i det private forbrug nedjusteret marginalt med 0,1 pct.-enheder til 2,5 pct. som primært kommer til udtryk ved lidt lavere vækst i husholdningernes bilkøb. I 2007 ventes en fortsat afdæmpning af forbrugsvæksten til 1,9 pct.
Kontantprisen for enfamiliehuse skønnes at stige med 15 pct. i 2005 og 10 pct. i 2006. Stigningen i 2005 skal ses i lyset af forsat lempelige finansieringsvilkår, mens den ventede afdæmpning af stigningstakten i 2006 understøttes af de forudsatte rentestigninger. Der ventes en yderligere afdæmpning af prisstigningstakten til 5,0 pct. i 2007. Boliginvesteringerne ventes at stige med 4,0 pct., 3,0 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007. Fremgangen ventes drevet af det private boligbyggeri, blandt andet som følge af de kraftige kontantprisstigninger, mens det støttede boligbyggeri trækker i modsat retning fremadrettet.
Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse med 4½ pct. i 2005 og 6½ pct. i 2006. I forhold til augustvurderingen er væksten opjusteret en anelse i både 2005 og 2006. I 2007 ventes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage til 3½ pct.
Eksporten af varer og tjenester ventes i 2005, 2006 og 2007 at vokse med henholdsvis 10,0 pct., 4,5 pct. og 4,6 pct. Samtidig skønnes væksten i importen at blive på 11,3 pct., 5,0 pct. og 4,1 pct. de tre år. Overskuddet på betalingsbalancen ventes at blive på 3-3½ pct. frem mod 2007. Betalingsbalancestatistikken er omlagt fra årsskiftet, og der er ganske stor usikkerhed omkring udviklingen, navnlig i tjenesteposterne. Udlandsgælden kan være elimineret ved udgangen af 2007, hvor Danmarks nettoaktiver over for udlandet skønnes at udgøre 2,7 pct. af BNP.
3.1 Indkomster og formue
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at være næsten uændrede i 2005 efter en kraftig vækst på 4,0 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken, jf. tabel 3.1.
Tabel 3.1 De reale disponible indkomster og formuen
| Gnst. 91-03 |
2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Vækst i pct. | |||||||
| Real disponibel indkomst | |||||||
| Husholdninger1) | 1,2 | -0,2 | 3,1 | 4,0 | 0,1 | 0,8 | 2,0 |
| Samlet privat sektor | 1,6 | 0,6 | 2,5 | 0,6 | 2,0 | 4,6 | 2,9 |
| Do. korrigeret2) | 1,5 | -0,3 | 2,5 | 1,4 | 2,7 | 4,3 | 3,0 |
| Real privat formue (ult.)3) | 1,6 | -0,5 | -1,9 | 1,8 | 6,1 | 6,2 | 4,6 |
Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. bilagstabel B.1. Tallet for husholdningerne for 2004 er fortsat skøn, og nationalregnskabstallene frem til og med 2003 er foreløbige.
1) De reale forbrugsdisponible indkomster på kort sigt ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.17.
2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.17.
3) 1994-2003. Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat indgår direkte i formuen.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.
I 2006 skønnes en indkomstfremgang på 0,8 pct., og i 2007 ventes indkomststigningen at blive forøget til 2,0 pct.
Afdæmpningen af indkomstudviklingen i 2005-2006 vil bidrage til at forebygge ophedning og inflationspres.
Stagnationen i indkomsterne i 2005 skyldes blandt andet den højere stigning i forbrugerpriserne end i 2004 og en forøgelse af husholdningernes nettorenteudgifter [1] på grund af øget gældsætning. Hertil kommer en forholdsvis lille vækst i indkomstoverførslerne som følge af faldet i ledigheden og den ret afdæmpede satsreguleringsprocent på 2,0 baseret på den lave stigning i den udbetalte årsløn i 2003. Vækstbidraget fra den reale lønsum er derimod relativt stort på grund af den ret betydelige stigning i beskæftigelsen, jf. tabel 3.2.
Forøgelsen af indkomststigningen i 2006 skyldes blandt andet en større stigning i overførslerne og en lidt større vækst i den reale lønsum som følge af den højere lønstigningstakt. Overførslerne påvirkes opad af forbedringerne for førtidspensionisterne af de skattefrie ydelser på 610 mio. kr. svarende til 1 mia. kr. før skat i henhold til finanslovaftalen. Det udgør ca. 0,3 pct. af de samlede overførsler. De reale disponible indkomster i 2006 påvirkes endvidere positivt af nedsættelsen af forældrebetalingen i daginstitutioner i medfør af finanslovaftalen, som indebærer en reduktion af stigningstakten i forbrugerpriserne. Det trækker i modsat retning, at husholdningernes nettorenteudgifter ventes at stige fortsat som følge af øget gældsætning og stigningen i renten.
Det bidrager til den relativt store indkomstfremgang i 2007, at der ventes en ret betydelig forbedring af reallønnen som følge af den forøgede lønstigning og mindskede forbrugerprisstigning, hvorimod beskæftigelsen ikke vokser ret meget. Vækstbidraget fra indkomstoverførslerne går noget op som følge af den skønnende forøgelse af satsreguleringsprocenten til 2,1 samtidig med reduktionen af stigningen i forbrugerpriserne.
De reale disponible indkomster påvirkes positivt af skattestoppet i kraft af nominalprincippet for mængdeafgifterne og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.
For hele perioden 2004-2007 skønnes den gennemsnitlige årlige stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster at være 1¾ pct., hvilket er ½ pct.-enhed mere end i perioden 1990-2003.
Tabel 3.2 Bidrag til stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst i 2003-2007
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Pct. | |||||
| Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst1) | 3,1 | 4,0 | 0,1 | 0,8 | 2,0 |
| Heraf bidrag (pct.-enheder) fra | |||||
| - Real stigning i lønsummen | 0,3 | 1,5 | 1,7 | 1,8 | 1,8 |
| - Real stigning i indkomstoverførslerne fra det offentlige | 1,7 | 0,9 | 0,2 | 0,4 | 0,6 |
| I alt løn og overførsler | 2,0 | 2,4 | 1,9 | 2,2 | 2,4 |
| Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv. | . | 1,6 | . | . | . |
| Suspension af SP-indbetalingerne | . | 0,8 | . | . | . |
| I øvrigt2) | 1,1 | -0,8 | -1,8 | -1,4 | -0,4 |
1) Jf. anmærkningerne og note 1 til tabel 3.1.
2) Vedrører bl.a. pensionsbidrag, husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. pensionskapitalerne), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Den samlede private sektors reale disponible indkomst og formue
Indkomsterne for den samlede private sektor skønnes at stige relativt kraftigt i disse år, jf. tabel 3.1. og figur 3.1a og 3.1b.
Således skønnes den reale disponible indkomst [2] i hele den private sektor at vokse med 2¾ pct. i 2005, 4½ pct. i 2006 og 3 pct. i 2007.
I alle tre år er indkomststigningen i hele den private sektor dermed en del større end for husholdningerne. I 2005 skyldes det en stærk stigning i selskabernes bruttooverskud blandt andet i form af øget indtjening fra Nordsøen som følge af den højere oliepris og en kraftig stigning i indtægterne fra søfart. Den store stigning i bruttooverskuddet modvirkes af en betydelig forøgelse af selskabsskatten.
I 2006 stiger selskabernes bruttooverskud fortsat ret meget, men langsommere end i 2005, og selskabsskatten ventes samtidig at blive stort set uændret, hvilket forøger den procentvise stigning i selskabernes disponible indkomst.
I 2007 skønnes stigningen i selskabernes bruttooverskud at blive yderligere dæmpet blandt andet som følge af det ventede fald i olieprisen og energiproduktionen. Men samtidig ventes selskabernes nettorenteudgifter at stagnere efter stigninger i de forudgående år, og selskabsskatten at gå ned.
I 2004 voksede husholdningernes indkomster derimod kraftigere end selskabernes som følge af indkomstskattelettelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken mv.
| Figur 3.1a Vækst i den private sektors reale disponible indkomst og det reale BNP | Figur 3.1b Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disponible indkomst |
 |
 |
Anm.: Den private sektors indkomster er korrigeret, og husholdningerne indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.
Den private sektors nettoformue[3], der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig real vækst på godt 6 pct. i både 2005 og 2006. Årsagerne er blandt andet den stærke vækst i ejendomspriserne og forøgelsen af virksomhedernes kapitalapparat. I 2007 ventes den reale vækst i formuen at blive 4½ pct. som følge af blandt andet den mere afdæmpede udvikling i ejendomspriserne.
Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier
Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2005 at få en vækst i den reale disponible indkomst på mellem ½ og 1¼ pct., jf. tabel 3.3. Indkomstfremgangen understøttes af skattestoppet, herunder for boligejernes vedkommende fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.
Tabel 3.3 Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
| Gnst. 91-03 |
2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Stigning i pct. | |||||||
| Boligejere | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,7 | 1,1 | 0,4 | 4,7 | 0,5 | 0,6 | 1,8 |
| -”- funktionærpar | 1,6 | 1,7 | 1,6 | 5,1 | 1,1 | 1,2 | 1,9 |
| Offentligt ansat par | 0,8 | 0,8 | 0,4 | 5,9 | 1,1 | 1,5 | 1,4 |
| Folkepensionistpar 1) | 0,8 | 0,9 | 1,2 | 5,8 2) | 1,2 | 0,6 | 1,0 |
| Lejere | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,9 | 0,8 | 0,4 | 3,2 | 0,2 | 0,5 | 1,8 |
| Enlig timelønnet, 35 pct. ledig | 1,3 | 0,9 | 0,4 | 2,9 | 0,1 | 0,4 | 1,4 |
| Enlig folkepensionist 1) | 0,9 | 0,7 | 4,0 2) | 0,9 | 0,7 | 0,2 | 0,5 |
| Faktisk gennemsnit for alle 3) | |||||||
| Beskæftigede lønmodtagere | 2,0 | 1,6 | 1,8 | . | . | . | . |
| Over 66-årige | 1,8 | 1,4 | 0,9 | . | . | . | . |
Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Deflateringen er baseret på forbrugerprisindekset (ekskl. bolig), mens den i tabel 3.1 er baseret på den implicitte deflator for det private forbrug.
1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger bortset fra ATP. Folkepensionisterne er forudsat at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.
2) Den høje stigning for enlige folkepensionister i 2003 og for folkepensionistpar i 2004 skyldtes henholdsvis den supplerende engangsydelse og den supplerende pensionsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den supplerende engangsydelse for 2003 ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Kilde: Egne beregninger.
I 2006 ventes indkomstfremgangen for lønmodtagerne at blive en smule hurtigere end i 2005 som følge af den højere lønstigning, der kun delvis opvejes af den lidt større stigning i forbrugerpriserne. Som nævnt indebærer nedsættelsen af betalingerne for daginstitutioner en reduktion af forbrugerprisstigningen.
I 2007 ventes en forøgelse af de privatansatte lønmodtageres indkomststigning til mellem 1 og 2 pct. blandt andet på grund af den højere lønstigning og lavere prisstigning, som især afspejler forudsætningen om fald i olieprisen. For boligejerfamilierne virker forudsætningen om højere rente i modsat retning. For familien med offentligt ansatte forøges indkomststigningen fra godt 1 pct. i 2005 til ca. 1½ pct. i både 2006 og 2007. Det afspejler primært profilen i de offentligt ansattes lønstigninger, jf. afsnit 4.3.
For folkepensionisterne i tabel 3.3 skønnes den reale disponible indkomst at vokse med mellem ¾ og 1¼ pct. i 2005 blandt andet som følge af forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse fra 5.100 til 6.200 kr., hvortil kommer, at satsreguleringsprocenten på 2,0 er lidt højere end forbrugerprisstigningen.
I 2006 ventes stigninger for folkepensionisterne på mellem ¼ og ½ pct. Satsreguleringsprocenten på 2,0 svarer til forbrugerprisstigningen. Stigningen i den reale disponible indkomst skyldes, at personfradraget opreguleres med lidt mere end satsreguleringsprocenten, hvortil for boligejerne kommer virkningen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten.
Den kraftige indkomstfremgang for lønmodtagerne i 2004 på op til 6 pct. skyldtes nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) fra begyndelsen af året og Forårspakken.
I forhold til augustredegørelsen er lønmodtagernes indkomststigning sat lidt ned i 2005 og en smule op i 2006 som følge af ændringerne af pris- og lønskønnene mv.
I 2007 ventes folkepensionisterne ligesom lønmodtagerne at få en højere stigning i den reale disponible indkomst end i 2006. For folkepensionisterne skønnes stigningen i 2007 at blive mellem ½ og 1 pct. Satsreguleringsprocenten for 2007 skønnes at blive 2,1 pct. på grundlag af den ventede lønstigning i 2005. Det er mere end den ventede stigning i forbrugerpriserne.
Skønnene for stigningerne i den reale disponible indkomst for folkepensionisterne er justeret lidt ned i 2005 og lidt op i 2006 som følge af ændringerne i skønnene over forbrugerprisudviklingen.
Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3's nederste to linjer, der vedrører henholdsvis beskæftigede lønmodtagere og de ”over 66-årige”, baseret på en stikprøve af befolkningen.
For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrken sammensætning over mod flere højtuddannede.
For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en nettotilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra private pensionsordninger (bortset fra ATP, der indgår i familietypeberegningerne for folkepensionisterne).
3.2 Det private forbrug
Den kraftige fremgang i det private forbrug i 2004 fortsætter i 2005, hvor forbrugsvæksten ventes af udgøre 4,1 pct. [4]. Det er en opjustering på 0,5 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2005. I 2006 og 2007 regnes med en afdæmpning af forbrugsvæksten til henholdsvis 2,3 pct. og 1,9 pct., hvilket stort set svarer til den ventede BNP-vækst.
I første halvdel af 2005 er det private forbrug under ét steget med omkring 4¾ pct. på årsbasis, jf. figur 3.2a. Den fortsat høje forbrugsvækst i 2005 skal blandt andet ses i sammenhæng med et meget højt forbrugsniveau ved indgangen til 2005.
| Figur 3.2a Det private forbrug | Figur 3.2b Forbrugertilliden |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Væksten i forbruget har været mere afdæmpet i den forløbne del af 2005 end i 4. kvartal 2004, hvor fremgangen på kvartalsbasis var på hele 2½ pct. Efter et svagt 1. kvartal har forbruget dog genvundet momentum med en vækst i 2. kvartal på ca. 1 pct. Væksten i den forløbne del af 2005 har under ét ligget lidt over den forudsatte forbrugsudvikling i augustvurderingen.
Forbrugertilliden har siden annonceringen af Forårspakken ligget relativt stabilt på et højt niveau, jf. figur 3.2b. Forbrugernes gunstige vurdering af den økonomiske situation har understøttet forbrugsvæksten i 2004 og den forløbne del af 2005. Det høje niveau for forbrugertilliden skal også ses i sammenhæng med det nuværende lave renteniveau samt en aftagende og lav ledighed, mens de stigende råoliepriser tilsyneladende ikke har haft synlig virkning på forbrugertilliden.
Indikatorerne for forbrugsudviklingen i 3. kvartal, herunder blandt andet dankort-omsætningen som er steget med knap 10 pct. (deflateret med forbrugerprisindekset) i forhold til året før, peger på en fortsat pæn vækst i det private forbrug i 3. kvartal. Det bekræftes af de foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal, som viste en stigning i privatforbruget på 4,4 pct. i forhold til samme kvartal året før.
Forbrugsudviklingen frem mod 2007
Udviklingen i den forløbne del af året samt stigende disponible indkomster, et fortsat lavt renteniveau og voksende boligpriser peger på en relativ kraftig vækst i forbruget på godt 4 pct. i 2005, jf. figur 3.3a. I prognoseperioden ventes en gradvis aftagende vækst i det private forbrug til knap 2 pct. i 2007.
| Figur 3.3a Udviklingen i privatforbruget (årlig realvækst) | Figur 3.3b Husholdningernes forbrugskvote og formuekvote |
 |
 |
Anm.: Husholdningernes formuekvote er bestemt ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM i forhold til husholdningerne langsigtede disponible indkomst. Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af den husholdningernes disponible indkomst.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
Stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster forventes at være relativt afdæmpet i 2005 mod en stigning på omkring 4 pct. i 2004. Den kraftige stigning i de forbrugsdisponible indkomster i 2004 skyldes blandt andet fremrykningen af skattenedsættelserne i forbindelse med Forårspakken og suspensionen af indbetalingerne i SP, jf. afsnit 3.1. Den kraftige indkomststigning forventes at bidrage til at holde forbrugsvæksten oppe også i 2005.
Væksten i de reale disponible indkomster er på ca. 1½ pct. i 2006 og 2007. Denne udvikling ventes gradvist at sænke forbrugsvæksten til ca. 2 pct. i 2007. Suspensionen af indbetalingerne til SP skønnes isoleret set at kunne løfte forbrugsniveauet med omkring 1 mia. kr. svarende til knap 0,2 pct. i årene 2004 til 2007, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2005.
Den gradvist mere afdæmpede stigning i forbruget frem mod 2007 kan også tilskrives de forudsatte stigende renter igennem 2006 og 2007, som isoleret set sænker væksten i privatforbruget. Renteforøgelsen reducerer forbrugsvæksten med ca. ¼ pct. i de to år primært ved at dæmpe kontantprisstigningerne. [5]
Udviklingen i prognoseperioden indebærer en gradvis stigende forbrugskvote fra 2004 til 2007, jf. figur 3.3b. Udviklingen i forbrugskvoten, herunder i 2005, skal blandt andet ses i sammenhæng med en gradvis tilpasning af forbruget til indkomststigning i 2004 i forbindelse med skattenedsættelserne.
Forbrugskvoten understøttes derudover navnlig af en stigende formuekvote (formue/indkomst-forholdet). Stigningen i husholdningernes formuer i 2004-2007 skyldes på linje med vurderingen i august primært en kraftigt stigende boligformue som følge af tiltagende kontantpriser.
I takt med fremgangen i privatforbruget er opsparingskvoten i både husholdningerne og den private sektor som helhed aftaget, jf. figur 3.4a. Faldet skal også ses i lyset af, at opsparingskvoten var relativt høj i 2003 som følge af forbrugsafmatningen i perioden 1999-2003. Frem mod 2007 ventes et yderligere fald i husholdningernes opsparingskvote, således at kvoten når et stykke under det historiske gennemsnit[6].
Husholdningernes faldende opsparingskvote skyldes som nævnt, at en del af forbrugsvæksten skal tilskrives en stigning det lånefinansierede forbrug på grund af øgede friværdier i ejerboliger. Udnyttelse af friværdien i egen bolig viser sig i en fortsat stigning i husholdningernes finansielle nettogæld i prognoseperioden, jf. figur 3.4b.
Trods stigende finansiel gæld har husholdningernes rentebyrde været relativ konstant siden 2001 på grund af et faldende renteniveau. Fra 2005 til 2007 ventes dog en vis stigning i rentebyrden som følge af en forudsat stigning i renten.
For den private sektors som helhed ventes derimod en forøget opsparing i 2006 og 2007, og samlet set ligger opsparingskvoten i 2007 omtrent på linje med det historiske gennemsnit for perioden 1990-2004. Erhvervenes opsparing opvejer derved den faldende opsparing i husholdningerne.
| Figur 3.4a Opsparingskvote i privat sektor og husholdningerne | Figur 3.4b Rentebyrde og finansiel nettogæld i husholdningerne |
 |
 |
Anm.: Opsparingskvoten i husholdningerne er målt i pct. af husholdningernes samlede disponible indkomst. Opsparingskvoten er beregnet med udgangspunkt i det samlede forbrug og kan derfor ikke direkte sammenholdes med forbrugskvoten i figur 3.2b, som tager udgangspunkt i et andet forbrugsmål. Opsparingskvoten er korrigeret for pensionsafkastskatten.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.
I forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2005 er væksten i privatforbruget opjusteret med 0,5 pct.-enheder i 2005 og nedjusteret marginalt med 0,1 pct.-enhed i 2006, jf. tabel 3.4 og tabel 3.5.
Opjusteringen af væksten i privatforbruget i 2005 sker på trods af en mindre nedjustering af de disponible indkomster i 2005 og skal tilskrives en forøgelse af forbrugskvoten (forbrugstilbøjeligheden), idet forbruget i første halvdel af 2005 som nævnt har ligget over vurderingen i august.
Tabel 3.4 Ændringer i den skønnede forbrugsvækst siden augustvurderingen: Forklarende faktorer
| 2005 | 2006 | |
| Realvækst i pct. | ||
| ØR august: Realvækst i privat forbrug | 3,6 | 2,5 |
| Ændringsbidrag: | ||
| - Disponible indkomster | -0,1 | -0,1 |
| - Forbrugsbestemmende formue | 0,0 | 0,1 |
| - Renter (udlån) | 0,0 | -0,1 |
| - Forbrugskvote (forbrugstilbøjelighed) | 0,6 | 0,0 |
| Samlet ændring | 0,5 | -0,1 |
| ØR december: Realvækst i privat forbrug | 4,1 | 2,4 |
Anm.: Beregningen af bidragene til det ændrede forbrugsskøn er foretaget på baggrund af ADAM-modellens forbrugsrelationer.
Den marginale justering af forbrugsskønnet i 2006 dækker over flere modsatrettede effekter. En mere gunstig udvikling i formuerne øger isoleret set privatforbruget, mens lidt lavere disponible indkomster sænker forbrugsvæksten. En lidt højere udlånsrente i pengeinstitutterne i 2006 trækker isoleret set ned i privatforbruget via et lavere bilkøb.
Tabel 3.5 Realvækst i det private forbrug og udvalgte1) underkomponenter
| 2004 | 1990-20042) | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||||
| Mia. kr. | Realvækst i pct. | |||||||
| Detailomsætning | 246,0 | 1,5 | 4,8 | 4,7 | 3,9 | 2,8 | 3,2 | 2,5 |
| Heraf: | ||||||||
| - Fødevarer | 73,0 | 0,4 | 2,0 | 3,9 | 1,7 | 1,8 | 1,7 | 1,5 |
| - Nydelsesmidler | 35,1 | 0,5 | 4,8 | 4,2 | 2,3 | 1,6 | 1,9 | 1,5 |
| - Ikke-varige varer | 82,4 | 1,9 | 6,5 | 4,8 | 5,7 | 3,7 | 4,2 | 3,1 |
| - Varige varer | 55,6 | 3,5 | 5,9 | 5,9 | 4,9 | 3,6 | 4,2 | 3,2 |
| Bilkøb | 35,8 | 4,7 | 35,1 | 15,8 | 21,4 | 5,7 | 2,8 | -2,0 |
| Øvrige tjenester | 192,3 | 1,3 | 0,5 | 1,3 | 1,7 | 1,8 | 1,9 | 1,8 |
| Energi | 59,7 | 1,7 | -1,0 | -0,2 | -1,2 | 0,8 | 0,4 | 1,3 |
| Andet | 176,2 | 0,9 | 3,2 | 3,2 | 5,2 | 2,4 | 2,5 | 2,4 |
| Forbrug i alt | 710,1 | 1,5 | 4,0 | 3,6 | 4,1 | 2,5 | 2,4 | 1,9 |
| Forbrug, ekskl. biler | 674,3 | 1,3 | 2,7 | 3,0 | 3,2 | 2,3 | 2,4 | 2,2 |
| Forbrugskvote, pct.3) | - | 81,0 | 82,0 | 83,3 | 84,6 | 83,8 | 85,1 | 86,3 |
1) En komplet oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug findes i bilagstabel B.13.
2) Gennemsnitlig stigning i årene 1990-2004.
3) Forbrugskvoten angiver privat forbrug (ekskl. bolig og inkl. bilydelser) i pct. af den husholdningernes disponible indkomst.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
Udviklingen i bilkøbet og detailsalget
Væksten i bilkøbet er fortsat i første halvdel af 2005 og har ligget noget over vurderingen i august, jf. figur 3.5a. Husholdningernes bilkøb er derfor opjusteret med 5½ pct.-enheder til 21½ pct., jf. tabel 3.5.
Antallet af nyregistrerede personbiler har på det seneste været relativt stabilt med en vækst på ca. 1 pct. i 3. kvartal. Det peger på en afdæmpning af stigningen i husholdningernes bilkøb i den sidste del af 2005. Bilkøbets andel af det samlede private forbrug ligger i 2005 på linje med andre perioder, hvor der har været kraftig fornyelse af bilparken i Danmark, jf. figur 3.5b.
I 2006 skønnes væksten i bilkøbet til omkring 2¾ pct. Den mere afdæmpede vækst i bilkøbet følger to år med kraftig vækst og afspejler bl.a., at bilkøbet har nået et højt niveau. Derudover bidrager en opjustering af udlånsrenterne i pengeinstitutterne til en lavere vækst i bilkøbet. I 2007 ventes et mindre fald i husholdningernes bilkøb på 2 pct. og bilkøbet ventes således fortsat at ligge på et højt niveau i 2007.
| Figur 3.5a Bilkøb i husholdningerne | Figur 3.5b Bilkøbets andel af det samlede forbrug |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Detailsalget har ifølge nationalregnskabet for 1. og 2. kvartal ligget lidt under det skønnede i august, jf. figur 3.6a. Det skyldes blandt andet en afdæmpet udvikling i forbruget af fødevarer og nydelsesmidler i den forløbne del af 2005. Det såkaldte detailomsætningsindeks peger også i 3. kvartal på en relativ moderat vækst i detailsalget. Den svage vækst i detailsalget i den forløbne del af året medvirker til, at skønnet for væksten i detailomsætningen er nedjusteret med ¾ pct.-enhed til 3,9 pct.
Detailomsætningsindekset i perioden fra januar til oktober 2005 viser en fortsat markant fremgang på 7,0 pct. i forhold til samme periode året før, jf. figur 3.6b. Det peger på en noget kraftigere vækst i detailsalget end i de foreløbige nationalregnskabstal.
| Figur 3.6a Detailsalget ifølge nationalregnskabet | Figur 3.6b Detailomsætningsindekset |
 |
 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3 Boligmarkedet
Kontantprisen
Kontantprisen på enfamiliehuse er skønsmæssigt vokset 15 pct. i 2005 og ventes at stige 10 pct. i 2006 og 5 pct. i 2007, jf. figur 3.7a. I forhold til augustredegørelsen er der tale om en opjustering på 2 og 3 pct.-enheder i henholdsvis 2005 og 2006. Prisstigningen i indeværende år vurderes dermed at være den største siden statistikken for kontantprisen blev omlagt i 1992. [7]
De kraftige og tiltagende stigningstakter i kontantprisen gennem 2004 er fortsat videre ind i 2005. Kontantprisen er således steget 13,1 og 14,2 pct. i henholdsvis 1. og 2. kvartal 2005 i forhold til samme kvartaler året før, mens Realkreditrådets ejendomsstatistik viser en årlig stigningstakt i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse på 17,8 pct. i 3. kvartal 2005. Kontantprisen er dermed steget lidt hurtigere i den forløbne del af 2005 end vurderet i augustredegørelsen, bl.a. fordi opgangen i renterne er indtruffet senere end tidligere ventet, og opjusteringen af skønnet for 2005 skal primært ses i lyset heraf. Det højere niveau for kontantprisen ved indgangen til 2006 bidrager isoleret set også til, at den skønnede stigningstakt for kontantprisen i 2006 er justeret op i forhold til vurderingen i august.
| Figur 3.7a Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse | Figur 3.7b Boligudgifternes andel af den disponible indkomst |
 |
 |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.7a. De stiplede linjer i figur 3.7a angiver niveauer for årsstigningstakten. I figur 3.7b er boligudgiften beregnet som summen af udgifter til reparation og vedligeholdelse af hus, ejendomsskatter og prioritetsrenter (netto). Prioritetsrenterne for førstegangskøbere er beregnet ud fra årets gennemsnitlige rente på fastforrentet realkredit med en løbetid på 30 år, mens de for eksisterende ejere beregnes som de gennemsnitlige renteudgifter for familier, der har købt hus de sidste 10 år. Den disponible indkomst er fratrukket udgifter til bolig og daginstitution.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, egne skøn og egne beregninger på lovmodellen.
Kontantprisudviklingen i indeværende år understøttes primært af faldende renter i forhold til året forinden. Desuden kan den kraftige vækst i husholdningernes reale disponible indkomster i 2004 med en vis forsinkelse have bidraget til opgangen i kontantpriserne i 2005. Den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten i medfør af skattestoppet bidrager isoleret set også til prisstigningerne. Endvidere er ledigheden faldet til et lavt niveau det seneste år. Udover at understøtte den almindelige indkomstfremgang kan det medvirke til, at risikoen for indkomstnedgang opfattes som begrænset, hvilket kan øge boligefterspørgslen.
Stigningstakten i kontantprisen skønnes at aftage i 2006, hvilket primært skal ses i lyset af den ventede opgang i renterne i forhold til 2005. Det øger isoleret set boligudgifternes andel af den disponible indkomst for førstegangskøbere, jf. figur 3.7b. Den almindelige indkomstfremgang, som bl.a. understøttes af videreførelsen af suspensionen af indbetalingerne til SP-ordningen, trækker i modsat retning.
De nuværende forventninger til rente- og indkomstudviklingen indebærer alt andet lige en yderligere afdæmpning af væksten i kontantprisen i 2007. Kontantprisen skønnes dog fortsat at vokse hurtigere end forbrugerpriserne, bl.a. fordi den forudsatte rentestigning er relativ moderat. Renteniveauet i 2007 ligger omtrent på niveau med renterne i 2004.
En hurtigere opgang i renterne end forudsat kan medføre en markant afdæmpning af kontantprisens stigningstakt i forhold til skønnene i prognosen. Desuden har de senere års forskydning over mod optagelse af rentetilpasningslån formentlig betydet, at prisudviklingen på ejerboligmarkedet er blevet mere følsom over for ændringer i den korte rente, jf. boks 3.1.
Boks 3.1 Kontantprisens rentefølsomhed
| Ifølge beregninger på ADAM kan faldet i renten på fastforrentet realkredit isoleret set forklare knap 70 pct. af den faktiske stigning i kontantprisen på 42 pct. i perioden 2000-05. Til sammenligning kan den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten siden skattestoppets indførelse i 2002 forklare op imod 8 pct. af kontantprisstigningerne frem til i dag, mens initiativerne i Forårspakken samt nedsættelserne af skat på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 skønsmæssigt kan forklare ca. 7 pct. af prisstigningerne de seneste to år. Beregningerne illustrerer, at ændringer i renten har en forholdsmæssig stor betydning for prisudviklingen på ejerboligmarkedet. En opgang i renten på fastforrentede realkreditlån på ½ og 1 pct.-enhed i henholdsvis 2006 og 2007 ud over den forudsatte rentestigning vurderes isoleret set at reducere den skønnede stigningstakt i kontantprisen med godt 30 pct. i prognoseårene, jf. figur a. Figur a Kontantprisudviklingen i alternative rentescenarier 
Anm.: I den sammenvejede rente indgår renten på fast og variabelt forrentet realkredit med vægte svarende til deres respektive andele af det samlede nettonyudlån. Ved ændret lånemønster antages en lånefordeling for lån med hhv. fast og variabel rente på 60/40 i 2006 og 65/35 i 2007 mod 55/45 i 2005. I et forløb, hvor både den korte og lange rente øges med ½ og 1 pct.-enhed i henholdsvis 2006 og 2007 i forhold til prognosen, kan den skønnede kontantprisstigning på den baggrund reduceres med ca. 40 pct. i løbet af 2006 og 2007, jf. figur a. I en situation med udsigt til stigende renter kan det ikke udelukkes, at boligkøbere i stigende grad vil finde fastforrentede lån mere attraktive end variabelt forrentede lån. Forudsættes således en gradvis substitution væk fra rentetilpasningslån og over mod fastforrentede lån, vil renteudgifterne for boligejere samlet set øges ved det forudsatte rentespænd. I det opstillede rentescenario vil det betyde en yderligere afdæmpning af kontantprisudviklingen i prognoseårene svarende til knap 50 pct. af den skønnede prisstigningstakt, jf. figur a. Det vil indebære en svagt faldende profil for den reale kontantpris gennem 2006 og 2007. |
Boliginvesteringerne
Boliginvesteringerne ventes at vokse 4 og 3 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.8a. I forhold til augustredegørelsen er der tale om en opjustering af den skønnede stigningstakt på 1 pct.-enhed i 2005 og en tilsvarende nedjustering i 2006. Der ventes en stigning i boliginvesteringerne på 2 pct. i 2007.
| Figur 3.8a Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal | Figur 3.8b Tilsagn og påbegyndelser i det almene boligbyggeri mv. |
 |
 |
Anm.: De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal i figur 3.8a er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.8b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger, dvs. ekskl. støttede, private ungdoms- og udlejningsboliger.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.
Fremgangen i boliginvesteringerne i indeværende år understøttes samlet af det støttede boligbyggeri, primært som følge af det høje påbegyndelsesomfang af private ungdoms- og udlejningsboliger i medfør af fremrykningsinitiativerne i Forårspakken fra 2004, som opvejer et fortsat fald i påbegyndelserne af alment boligbyggeri, jf. figur 3.8b og tabel 3.6.
I 2006 ventes et svagt negativt bidrag til de samlede boliginvesteringer fra det støttede boligbyggeri, bl.a. i takt med at aktivitetsvirkningen af fremrykningen af private ungdoms- og udlejningsboliger aftager. Desuden ventes et yderligere fald i det almene boligbyggeri, som dog delvist afbødes af videreførelsen af det nedsatte kommunale grundkapitalindskud frem til udgangen af 2006. [8] Der ventes også et negativt bidrag fra det støttede boligbyggeri i 2007.
Tabel 3.5 Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
| 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Antal påbegyndte boliger | ||||||
| Almene familieboliger | 4.400 | 3.650 | 2.450 | 2.450 | 2.300 | 2.400 |
| Almene ungdomsboliger | 900 | 550 | 500 | 850 | 500 | 500 |
| Almene ældreboliger | 5.950 | 4.500 | 4.500 | 3.200 | 3.300 | 3.450 |
| Selvejende ældreboliger | 50 | 100 | 50 | 150 | 200 | 200 |
| Handicapboliger | - | - | 300 | 500 | 350 | 150 |
| Private andelsboliger | 650 | 700 | 600 | 350 | - | - |
| Private ungdomsboliger | - | - | 150 | 1.250 | 700 | 750 |
| Private udlejningsboliger | - | - | 500 | 1.750 | 50 | 1.000 |
| Støttet boligbyggeri, i alt | 11.950 | 9.500 | 9.050 | 10.500 | 7.400 | 8.450 |
| - heraf sfa. regeringsinitiativer | 5.250 | 4.400 | 1.900 | 2.850 | 1.400 | 2.450 |
Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2002-04 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering og fremrykningsinitiativer.
Kilde: Socialministeriet.
Det private, ikke-støttede boligbyggeri er steget ganske betydeligt de senere år. Det skal ses i sammenhæng med de kraftige prisstigninger på ejerboliger, som har øget profitabiliteten ved at igangsætte nybyggeri. Fremgangen i byggeriet af ejerboliger i indeværende år ventes at fortsætte med større styrke end tidligere lagt til grund, bl.a. som følge af opjusteringen af den relative kontantpris [9], jf. figur 3.9a.
| Figur 3.9a Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse | Figur 3.9b Regional relativ kontantpris |
 |
 |
Anm.: Figur 3.9b viser den regionale udvikling i de gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse i forhold til de gennemsnitlige byggeomkostninger. Kommunegruppe 1 er Købehavn og Frederiksberg, gruppe 2 er kommunerne i Københavns amt, gruppe 3 er kommunerne i Roskilde og Frederiksborg amt, og gruppe 4 er de 6 største provinsbyer. Grupperne 5, 6, 7, og 8 indeholder mindre kommuner.
Kilde: ADAM's databank, Danmarks Statistik og Realkreditrådet.
På baggrund af de betydelige stigninger i kontantprisen kan det ikke udelukkes, at det private, ikke-støttede boligbyggeri og dermed boliginvesteringerne vokser hurtigere end lagt til grund. I hovedstadsområdet og de største provinsbyer, hvor udbuddet af byggegrunde er begrænset, vil øget boligefterspørgsel imidlertid ikke i samme omfang som andre steder give udslag i øget boligbyggeri, men derimod i højere huspriser, jf. figur 3.9b. Det vil presse det samlede kontantprisindeks i vejret, uden det af den grund nødvendigvis medfører en stigning i det private, ikke-støttede boligbyggeri.
Dertil kommer, at der er et betydeligt og tiltagende kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren, og boligbyggeriet har ikke været højere i knap 20 år, jf. figur 3.10a. Det kan lægge en øvre grænse for, hvor meget byggeaktiviteten kan øges igennem prognoseperioden, jf. boks 3.2. Kapacitetspresset afspejles i den historisk høje mangel på arbejdskraft inden for byggefagene, og indikatorerne for ordrebeholdningen og den sammensatte konjunkturindikator for boligbyggeriet ligger begge markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.10b.
| Figur 3.10a Det samlede påbegyndte boligbyggeri, 1981-2004 | Figur 3.10b Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren |
 |
 |
Anm.: Det samlede påbegyndte boligbyggeri i figur 3.10a er ikke korrigeret for forsinkelser. Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.10b. Den stiplede linje i figur 3.10b angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2005.
Kilde: Danmarks Statistik.
Boks 3.2 Det private, ikke-støttede boligbyggeri og kapacitetspres i bygge- og anlægssektoren
| Udviklingen i det private, ikke-støttede boligbyggeri forsøges ofte forklaret ud fra forholdet mellem kontantprisen på eksisterende huse og byggeomkostningerne. Når kontantprisen er høj i forhold til byggeomkostningerne, bliver det profitabelt at påbegynde byggeri af nye boliger, og de samlede boliginvesteringer stiger dermed. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| I den nuværende situation med stærk boligefterspørgsel og kraftige stigninger i kontantprisen må det således forventes, at nybyggeriet af ejerboliger vil øges. Denne formodning understøttes af den historiske, positive korrelation mellem ændringen i antallet af påbegyndte private, ikke-støttede boliger og den procentvise ændring i den relative kontantpris, dvs. forholdet mellem kontantpris og investeringspris, jf. figur a. Figur a Privat boligbyggeri og relativ kontantpris  Anm.: Private ejerboliger inkluderer parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etageboligbebyggelse.
Af relationen fremgår det, at en stigning i den relative kontantpris på 1 pct. historisk har øget antallet af private påbegyndelser med knap 400 boliger i gennemsnit. Desuden er der en tendens til, at mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren reducerer påbegyndelsesomfanget af private boliger. Med udgangspunkt i den estimerede relation bidrager det private, ikke-støttede boligbyggeri skønsmæssigt med omtrent 4,3 pct.-enheder til den samlede vækst i boliginvesteringerne i indeværende år aftagende til 2,5 og 0,6 pct.-enheder i henholdsvis 2006 og 2007, jf. tabel a. Den betydelige mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren reducerer dog isoleret set den samlede vækst i boliginvesteringerne med i størrelsesordnen 2½- 3 pct.-enheder i 2005 og tilsvarende i 2006 og 2007, hvis manglen på arbejdskraft forbliver høj. Det støttede boligbyggeri skønnes at bidrage svagt til fremgangen i boliginvesteringerne i år, hvorefter vækstbidraget er negativt. Det er beregningsteknisk forudsat, at hovedreparationer mv. udgør en uændret andel af de samlede boliginvesteringer igennem prognoseperioden og bidrager dermed til stigningen i boliginvesteringerne. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tabel a Dekomponering af den skønnede udvikling i boliginvesteringerne
Anm.: Der antages en gennemsnitlig byggetid på ½-1 år. |
3.4 Erhvervsinvesteringer
Det er vurderingen, at de samlede erhvervsinvesteringer vokser med 4½ og 6½ pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. tabel 3.6. Der er tale om en mindre opjustering af de skønnede årsstigningstakter i begge år sammenlignet med redegørelsen i august. I 2007 ventes væksten i erhvervsinvesteringerne at aftage en smule til godt 3½ pct. Med de nuværende skøn vurderes erhvervsinvesteringerne fortsat at være en betydelig vækstdrivende kraft igennem prognoseperioden.
Tabel 3.6 Erhvervsinvesteringer
| 2004 | Gnst. 94-04 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Mia. 2000-kr. | Årlig realvækst i pct. | ||||
| Samlede erhvervsinvesteringer | 181,8 | 4,1 | 4,6 | 6,5 | 3,7 |
| - heraf materiel | 138,3 | 5,4 | 6,0 | 7,0 | 3,0 |
| - heraf bygninger og anlæg | 43,8 | 0,8 | 0,0 | 5,0 | 6,0 |
| Konjunkturfølsomme inv.1) | 139,0 | 4,5 | 5,7 | 8,3 | 4,5 |
| - heraf materiel | 114,3 | 4,5 | 7,0 | 8,3 | 3,4 |
| - heraf bygninger og anlæg | 25,0 | 4,5 | -0,2 | 8,4 | 9,8 |
| Særlige investeringer 2) | 42,9 | 2,8 | 0,9 | 0,5 | 0,6 |
1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra f.eks. investeringer i skibe, fly og plat- forme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme.
2) Fortrinsvist investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Den skønsmæssige opgang i de samlede erhvervsinvesteringer i indeværende år er udelukkende drevet af en solid vækst i materielinvesteringerne. Vurderingen understøttes bl.a. af nationalregnskabet, der viste en kraftig stigning i materielinvesteringerne i 2. kvartal 2005, som stort set indhenter det betydelige fald i kvartalet forinden.
Dertil kommer, at en række indikatorer peger i retning af fortsat fremgang i materielinvesteringerne i 2. halvår 2005. De foreløbige tal for 3. kvartal 2005 viste således en stigning i materielinvesteringerne på 1,3 pct. (sæsonkorrigeret) i forhold til samme kvartal året før, og importen af maskiner og andet kapitaludstyr er steget ca. 13 pct. i 3. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før, jf. figur 3.11a.
Desuden er investeringsgodeindustriens omsætning (målt i løbende priser) steget knap 10 pct. fra 3. kvartal 2004 til 3. kvartal 2005, og ordrebeholdningen til hjemmemarkedet steg godt 25 pct. i samme periode som følge af et kraftigt løft i ordreindgangen i 1. halvår 2005, jf. figur 3.11b. Den mængdemæssige udvikling skønnes at være af omtrent samme omfang, da priserne på maskiner og andet kapitaludstyr vurderes at stige ganske svagt.
| Figur 3.11a Import af investeringsgoder og omsætning af investeringsgoder til hjemmemarkedet | Figur 3.11b Inv.godeindustriens ordreindgang fra og ordrebeholdning til hjemmemarkedet |
 |
 |
Anm.: Sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit. Begge serier i figur 3.11a er vist ekskl. skibe, fly, platforme mv. I figur 3.11b er vist sæsonkorrigerede tal og 3 måneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik.
Stigningen i materielinvesteringerne ventes at tage en smule til i styrke i 2006 i takt med den stigende kapacitetsudnyttelse, som afspejles i det positive og stigende outputgab. Det understøttes også af en undersøgelse gennemført i oktober af Danmarks Statistik, som viser, at industrien samlet set forventer en stigning i investeringerne på 7 pct. (opgjort i løbende priser) fra 2005 til 2006. I modsat retning trækker en svag forringelse af finansieringsvilkårene som følge af den forudsatte stigning i realrenten i 2006, hvilket isoleret set lægger en dæmper på virksomhedernes tilskyndelse til at igangsætte yderligere investeringer.
Det er forudsat, at væksten i materielinvesteringerne afdæmpes en smule i 2007, men at den fortsat vil overstige den samlede bruttoværditilvækst i økonomien som helhed. Investeringskvoten for materielinvesteringerne falder dog svagt i nominelle termer, jf. figur 3.12a., hvilket kan henføres til en svag udvikling i priserne på materielinvesteringer, herunder faldende priser på IT-relaterede produkter.
| Figur 3.12a Investeringskvoter i den private sektor | Figur 3.12b Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme bygge- og anlægsinvesteringer |
 |
 |
Anm.: Investeringskvoterne i figur 3.12a er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten i den private sektor. Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal i figur 3.12b. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede indberetninger og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og boligregistret.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, egne beregninger og skøn.
Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringerne er faldet markant i perioden 2002-04, men ventes at stabilisere sig i 2005. Efter et fald i begyndelsen af året steg bygge- og anlægsinvesteringerne 2,9 pct. (sæsonkorrigeret) fra 1. til 2. kvartal 2005 og er dermed tilbage på niveauet for 2004 som helhed. Tallene for byggevirksomheden indikerer, at erhvervsbyggeriet også har været i fremgang i 2. halvår 2005. Det påbegyndte etageareal er således øget 16 pct. i 3. kvartal i forhold til samme kvartal året før, jf. figur 3.12b. [10] Desuden viste de foreløbige nationalregnskabstal en stigning i bygge- og anlægsinvesteringerne på 1½ pct. (sæsonkorrigeret) i 3. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før.
Det er således vurderingen, at udviklingen i erhvervsbyggeriet nu er vendt, og at fremgangen i bygge- og anlægsinvesteringerne vil fortsætte videre ind i 2006 og 2007. Vurderingen baseres bl.a. på forventningen om fortsat stigende beskæftigelse inden for serviceerhvervene og stigende produktion generelt, hvilket isoleret set vil øge behovet for nye kontor-, administrations- og produktionsbygninger. Bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige kraftigere end produktionen, og investeringskvoten forudsættes dermed at stige gradvist igennem prognoseårene til 5½ pct. i 2007, hvilket fortsat er noget under gennemsnittet på 6½ pct. for perioden 1970-2004., jf. figur 3.12a.
3.5 Udenrigshandel og betalingsbalance
De internationale vækstudsigter er forholdsvis gunstige. Den globale vækst skønnes at blive på 4,3 pct. i 2005 efter en rekordhøj vækst på 5,2 pct. i 2004. Væksten i indeværende år trækkes navnlig af USA og Asien, mens udviklingen i euroområdet, herunder navnlig i Tyskland, Italien, Portugal og Holland, ser svag ud. Frem mod 2007 forudsættes den solide fremgang i verdensøkonomien at fortsætte.
Væksten i verdenshandlen ventes at aftage i forhold til det høje niveau i 2004, men der skønnes fortsat en robust vækst i handlen i hele prognoseperioden. Eksportmarkedsvæksten skønnes at blive 6,0 pct. i 2005, hvilket er stort set uændret i forhold til augustvurderingen. Det dækker over nedjusterede forventninger til aktivitetsfremgangen i en række lande i euroområdet samt i Storbritannien, mens vækstudsigterne for Asien er opjusteret. I 2006 og 2007 ventes eksportmarkedsvæksten at stige til 7,0 pct. som følge af den ventede øgede aktivitetsfremgang i euroområdet. Skønnet for 2006 er opjusteret på baggrund af forøget fremgang i navnlig Sverige, Storbritannien, USA og Asien. Frem mod 2007 ventes eksportmarkedsvæksten i stigende grad at blive trukket af euroområdet, mens bidraget fra USA kan blive mere afdæmpet.
Eksporten har udviklet sig overraskende positivt i 2. og 3. kvartal af 2005, hvor især fremgangen i industrieksporten har været markant. Et fald i energiproduktionen kan virke afdæmpende på den samlede vækst i eksporten i 2006, men underliggende styrkes eksportmulighederne isoleret set af den tiltagende markedsvækst og en aftagende profil for den effektive kronekurs. Modsat kan tiltagende pres på arbejdsmarkedet og knaphedsbetingede lønstigninger virke afdæmpende på eksportvæksten frem mod 2007. Væksten i den samlede eksport vurderes at blive på 10,0 pct., 4,5 pct. og 4,6 pct. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007, jf. tabel 3.7.
Tabel 3.7 Realvækst i eksport og import, pct.
| 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |||
| Aug. | Dec. | Aug. | Dec. | Dec. | ||
| Eksport | 3,3 | 3,9 | 10,0 | 4,6 | 4,5 | 4,6 |
| Import | 6,5 | 4,8 | 11,3 | 4,9 | 4,9 | 4,1 |
| Bidrag til BNP-vækst | -1,2 | -0,2 | -0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,4 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Importvæksten ventes at være forholdsvis kraftig i 2005, hvilket kan henføres til den markante vækst i den indenlandske efterspørgsel og den solide fremgang i industrieksporten. Frem mod 2007 vurderes væksten i importen at blive mere afdæmpet, idet den samlede efterspørgselsvækst vurderes at aftage blandt andet som følge af en mere moderat privat forbrugsudvikling. Væksten i den samlede import af varer og tjenester ventes at blive på 11,3 pct., 4,9 pct. og 4,1 pct. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007.
Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten skønnes at kunne tiltage igennem prognoseperioden fra -0,1 pct.-enheder i 2005 til 0,4 pct.-enheder i 2007.
Overskuddet på handelsbalancen for 2004 er opgjort til 2,9 pct. af BNP, hvilket svarer til en nedgang i forhold til niveauet i 2003 på 0,7 pct.-enheder, der skal ses i lyset af den markante fremgang i den indenlandske efterspørgsel. I 2005 ventes overskuddet omtrent uændret på 2,9 pct. af BNP, idet den tiltagende fremgang i vareeksporten kan vende den nedadgående udvikling. I 2006 og 2007 ventes saldoen at aftage til henholdsvis 2,8 og 2,5 pct. af BNP blandt andet som følge af en ventet nedgang i olieproduktionen.
Betalingsbalanceoverskuddet skønnes til 3,2 pct. af BNP i 2005 mod 3,3 og 2,5 pct. af BNP i henholdsvis 2003 og 2004 [11]. Generelt vanskeliggøres fortolkningen af de foreløbige opgørelser for indeværende år som følge af bruddet i betalingsbalancestatistikken. I forlængelse af nedgangen i overskuddet i 2004 vurderes saldoen på de løbende poster underliggende at blive svækket i indeværende år på baggrund af den fortsat stærke indenlandske efterspørgselsvækst. Denne udvikling modvirkes af en række faktorer, herunder en tendens til stigende overskud i tjenestehandlen, der kun i mindre grad er påvirket af kapacitetsforhold i Danmark og samtidig styrkes som følge af bruddet i betalingsbalancestatistikken, jf. boks 3.3. Der regnes med et overskud på 3,1 og 3,4 pct. af BNP i henholdsvis 2006 og 2007. På den baggrund kan udlandsgælden være elimineret ved udgangen af 2007, hvor Danmarks nettoaktiver over for udlandet er anslået til 2,7 pct. af BNP.
Udviklingen i varehandlen
De foreløbige oplysninger vedrørende udenrigshandlen i 2005 peger på, at fremgangen i industrieksporten har været ret stærk i 2. og 3. kvartal af 2005. Det er navnlig eksporten til USA, der er steget kraftigt, men også eksporten til Sverige og Storbritannien er vokset pænt. Fremgangen understøttes blandt andet af en forholdsvis solid eksportmarkedsvækst og et fald i den effektive kronekurs. Den tiltagende fremdrift i industrieksporten bidrager til øget kapacitetspres.
Efter nogle år med lønkonkurrenceevnetab ventes en lille forbedring af lønkonkurrenceevnen i 2005 og 2006, jf. tabel 3.8. Det afspejler, at den forudsatte svækkelse af den effektive kronekurs opvejer virkningen af lønstigningerne, der er lidt større i Danmark end i udlandet. I 2007 ventes der et lille tab af lønkonkurrenceevne blandt andet som følge af tiltagende knaphedsbetingede lønstigninger.
Frem mod 2007 styrkes væksten i industrieksporten isoleret set af tiltagende markedsvækst, men samtidig kan øget lønpres og knaphed på produktionsressourcer, herunder arbejdskraft, virke afdæmpende på fremgangen.
På den baggrund er skønnet for væksten i industrieksporten i 2005 opjusteret med 2,1 pct.-enheder til 6,0 pct., jf. figur 3.13b. I 2006 og 2007 ventes industrieksporten at vokse med henholdsvis 6,1 pct. og 5,6 pct. Det indebærer, at de seneste års tab af markedsandele kan ophøre i 2005, mens der ventes små markedsandelstab i 2006 og 2007, jf. tabel 3.8
Tabel 3.8 Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Stigning, pct. | ||||||||
| Eksportmarkedsvækst | 12,5 | 0,1 | 1,4 | 4,1 | 7,5 | 6,0 | 7,0 | 7,0 |
| Industrieksport | 13,4 | 4,3 | 5,7 | -1,6 | 2,4 | 6,0 | 6,1 | 5,6 |
| Markedsandele | 0,8 | 4,2 | 4,3 | -5,4 | -4,8 | 0,0 | -0,8 | -1,3 |
| Arb.omk. pr. time | ||||||||
| - Danmark | 4,4 | 4,0 | 5,3 | 4,0 | 2,9 | 3,1 | 3,6 | 4,0 |
| - Udlandet | 4,3 | 3,3 | 3,1 | 3,2 | 2,1 | 2,7 | 2,8 | 3,3 |
| Effektiv kronekurs | -4,1 | 1,3 | 0,9 | 3,6 | 1,0 | -0,7 | -1,0 | 0,0 |
| Lønkonkurrenceevne | 4,0 | -2,0 | -2,9 | -4,4 | -1,7 | 0,3 | 0,2 | -0,6 |
Anm.: Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv. Der er anvendt effektiv kronekurs-vægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet, der her udgøres af 21 OECD-lande.
Kilde: EU-kommissionen, BLS, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Enhedslønomkostninger måler lønniveauet korrigeret for produktivitet. Udviklingen i enhedslønomkostningerne for økonomien som helhed indikerer, at konkurrenceevne over for euroområdet styrkes en anelse i 2005, jf. figur 3.13a. Forbedringen skal ses i lyset af en højere dansk produktivitetsvækst, der mere end opvejer de højere lønstigninger. Som følge af den ventede depreciering af euroen - og dermed kronen - kan konkurrenceevnen over for USA på baggrund af forløbet i enhedslønomkostningerne blive forbedret.
| Figur 3.13a Enhedslønomkostninger | Figur 3.13b Eksporten af industri- og energivarer |
 |
 |
Anm.: Enhedslønomkostningerne er i samme valuta og målt som Danmark i forhold til udlandet. Euroområdet og Norden er vejet efter effektiv kronekurs-vægte. Industrieksporten er opgjort ekskl. skibe og fly mv.
Kilde: OECD, ADAM's databank og egne beregninger.
Den samlede vareeksport ventes at vokse med 5,2 pct., 3,7 pct. og 3,9 pct. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007, jf. figur 3.14a. I 2005 er væksten opjusteret med 1,6 pct.-enheder i forhold til augustvurderingen blandt andet som følge af opjusteringen af væksten i industrieksporten. Dertil kommer, at væksten i landbrugseksporten i 2005 er opjusteret med næsten 3 pct.-enheder til 3,7 pct. på baggrund af de seneste oplysninger. I 2006 vurderes væksten i vareeksporten at aftage noget, idet et forventet fald i produktionen af olie på 6,4 pct. anslåes at medføre et fald i eksporten af energi på 12,8 pct. I 2007 ventes et noget mindre fald i energieksporten, hvilket bidrager til at den samlede eksportvækst kan tiltage lidt i forhold til niveauet i 2006.
Væksten i vareimporten har været forholdsvis kraftig i 2005, hvilket til dels skyldes den markante vækst i den indenlandske efterspørgsel. Importen af varer trækkes desuden af den hurtige fremgang i industrieksporten, der har et betydeligt importindhold.
Blandt andet på baggrund af de forbedrede udsigter for industrieksporten er væksten i importen af varer i 2005 opjusteret med 0,9 pct.-enheder til 6,9 pct. Dertil kommer, at der ventes en betydelig fremgang i importen af biler på 18,4 pct., hvilket er knap 9 pct.-enheder mere end skønnet i august.
I 2006 og 2007 skønnes vareimporten at vokse med henholdsvis 5,0 pct. og 4,0 pct. Væksten ventes at aftage i forhold til niveauet i 2005 som følge af den mere afdæmpede fremgang i den samlede efterspørgsel samt det ventede fald i den effektive kronekurs, jf. figur 3.14a.
| Figur 3.14a Eksport og import af varer | Figur 3.14b Eksport og import af tjenester |
 |
 |
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
Udviklingen i tjenestehandlen
Opgørelsen af tjenestehandlen er indeholdt i betalingsbalancestatistikken, der er omlagt fra årsskiftet, hvilket har givet anledning til et brud i tidsserierne. De nye opgørelser er indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab, der dermed også indeholder et brud. Det er Danmarks Statistiks vurdering, at nettostørrelserne giver et retvisende billede af udviklingen, mens bruttoopgørelserne skal fortolkes med forsigtighed. Skønnene for den samlede eksport og import af tjenester er fastlagt i overensstemmelse med nationalregnskabstal for 1. og 2. kvartal offentliggjort den 14. oktober 2005. På baggrund af statistikomlægningen er de behæftet med betydelig usikkerhed.
Væksten i den samlede eksport af tjenester i 2005 skønnes til 20,2 pct., jf. figur 3.14b. Det dækker blandt andet over en fremgang i eksporten af søtransport på ca. 32 pct., mens indtægterne fra turisteksporten ser ud til at falde en del. På baggrund af den ventede solide vækst i verdenshandlen er det indtrykket, at fremgangen i rederierhvervet er forholdsvis robust i 2005. Den usædvanlige høje vækst kan dog være udtryk for, at de tidligere opgørelser af eksporten af søtransport kan have undervurderet omfanget. Danmarks Rederiforenings opgørelse af skibsfartens årlige valutaindsejling for de seneste år overstiger således i tiltagende grad betalingsbalancens opgørelse af eksporten af søtransport. I 2004 er der tale om en forskel på ca. 18 pct. i forhold til Danmarks Statistiks opgørelse. Dette forhold tilsiger, at der kan være et betydeligt brud i opgørelserne.
Den markante fremgang i fragtraterne på søtransport siden 2002 syntes at være aftaget i indeværende år. Der er således indikationer på, at fragtraterne på containertransport har toppet i 2005 og kan aftage i 2006 blandt andet som følge af overkapacitet. Et muligt fald i priserne kan dog opvejes af den ventede styrkelse af dollarkursen.
I 2006 og 2007 skønnes væksten i den samlede tjenesteeksport at blive på henholdsvis 6,1 pct. og 5,7 pct. Væksten drives i høj grad af en ventet solid fremgang i eksporten af søtransport på henholdsvis 6,5 pct. og 6,1 pct. Den lidt lavere vækst i 2007 kan henføres til forventningen om en lidt mere afdæmpet, men fortsat robust, fremgang i verdenshandlen mod slutningen af prognoseperioden.
Importen af tjenester vurderes at vokse med 20,4 pct., 4,9 pct. og 4,2 pct. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007, jf. figur 3.14b. På baggrund af de kvartalsvise nationalregnskabstal for 1. og 2. kvartal 2005 er der indregnet en kraftig fremgang i importen af søtransport og øvrige tjenester samt et lille fald i turistimporten. Som på tjenesteeksportsiden skal skønnet for udviklingen i 2005 fortolkes med forsigtighed, idet der må påregnes at være et brud mellem den nye og den gamle opgørelse. Uafhængigt af de offentliggjorte tal vurderes væksten i tjenesteimporten at være forholdsvis markant blandt andet på baggrund af den solide fremgang i den samlede efterspørgsel. Væksten vurderes at blive mere afdæmpet i 2006 og 2007 i takt med, at udviklingen i den samlede efterspørgsel ventes at blive mere moderat.
Den skønnede fremgang i tjenestehandlen kan være undervurderet, idet den nylige virksomhedsovertagelse inden for rederierhvervet kan give anledning til et løft i såvel eksporten som importen af søtransport.
Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
Overskuddet på handelsbalancen ventes at blive på 45,1 mia. kr., 44,3 mia. kr. og 41,9 mia. kr. i henholdsvis 2005, 2006 og 2007, jf. tabel 3.9. Målt i pct. af BNP svarer det til henholdsvis 2,9 pct., 2,8 pct. og 2,5 pct. De høje oliepriser bidrager til det markante overskud i 2005, men opgjort ekskl. energiposterne er overskuddet vokset betydeligt gennem 2005.
Nedgangen i handelsbalanceoverskuddet målt i pct. af BNP fra 2003 til 2004 på 0,7 pct.-enheder skal ses på baggrund af den markante fremgang i den indenlandske efterspørgsel. Opgjort ekskl. energiposterne er tallet på 0,9 pct.-enheder. I indeværende år skønnes overskuddet stort set uændret målt i pct. af BNP, idet den nedadgående udvikling kan vende som følge af en tiltagende fremgang i vareeksporten, herunder industrieksporten. Saldoen på handelsbalancen ventes at aftage frem mod 2007, hvilket skyldes det indregnede fald i eksporten af energi samt den lavere oliepris i 2007.
Opgørelserne af varehandlen er ikke berørt af omlægningen af betalingsbalancestatistikken. Skønnene for overskuddet på handelsbalancen er derfor ikke behæftet med samme usikkerhed som skønnene for vare- og tjenestebalancen og saldoen på de løbende poster.
Bytteforholdet forventes at blive forbedret i 2005 som følge af blandt andet tiltagende energipriser. I 2006 skønnes bytteforholdet stort set uændret, mens det kan blive forringet i 2007 på baggrund af det forudsatte fald i olieprisen på 8,5 dollar pr. tønde.
Tabel 3.9 Betalingsbalancens løbende poster
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Mia.kr. | |||||||
| Handelsbalancen | 49,7 | 50,1 | 50,2 | 42,2 | 45,1 | 44,3 | 41,9 |
| Do. i pct. af BNP | 3,7 | 3,7 | 3,6 | 2,9 | 2,9 | 2,8 | 2,5 |
| - Landbrugsvarer | 45,5 | 41,6 | 38,0 | 36,9 | 38,4 | 39,5 | 40,8 |
| - Energivarer | 5,1 | 8,1 | 8,5 | 11,1 | 12,0 | 8,4 | 1,1 |
| - Industrivarer | 0,8 | 1,9 | 6,1 | -8,1 | -13,4 | -11,8 | -8,3 |
| - Andre varer | -1,7 | -1,4 | -2,5 | 2,3 | 8,0 | 8,2 | 8,3 |
| Tjenestebalancen | 39,0 | 30,1 | 34,5 | 31,1 | 37,7 | 42,3 | 49,4 |
| - Turister | 2,5 | 1,3 | 0,2 | -0,7 | -6,6 | -7,0 | -7,6 |
| - Øvrige tjenester inkl. søtransport | 36,5 | 28,7 | 34,3 | 31,8 | 44,3 | 49,4 | 57,0 |
| Vare- og tjenestebalance | 88,7 | 80,1 | 84,7 | 73,3 | 82,8 | 86,6 | 91,3 |
| Do. i pct. af BNP | 6,6 | 5,9 | 6,0 | 5,0 | 5,4 | 5,4 | 5,5 |
| Formueindkomst, netto | -24,9 | -22,1 | -15,0 | -11,5 | -7,5 | -6,0 | -4,0 |
| EU-betalinger, netto | -2,8 | -3,5 | -4,0 | -5,0 | -4,8 | -8,3 | -8,0 |
| Andre løbende overførsler | -20,9 | -24,3 | -19,6 | -21,1 | -21,3 | -21,8 | -22,2 |
| Løbende poster, i alt | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,8 | 49,3 | 50,5 | 57,0 |
| Do. i pct. af BNP | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 3,2 | 3,1 | 3,4 |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Saldoen på betalingsbalancens løbende poster i 2005 skønnes til 49,3 mia. kr. Det svarer til 3,2 pct. af BNP, hvilket er 0,7 pct.-enheder mere end i 2004, jf. tabel 3.9. I 2006 og 2007 ventes overskuddet at blive på henholdsvis 3,1 og 3,4 pct. af BNP. Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af omlægningen af betalingsbalancestatistikken. På baggrund af usikkerheden er skønnet for overskuddet i 2005 fastsat i underkanten af, hvad de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik tilsiger [12].
Det er vurderingen, at den betydelige indenlandske efterspørgselsvækst giver anledning til en underliggende nedgang i betalingsbalanceoverskuddet i indeværende år, der skal ses i forlængelse af det aftagende overskud fra 2003 til 2004. Udviklingen i saldoen på de løbende poster er typisk forholdsvis tæt knyttet til udviklingen i den indenlandske efterspørgsel målt i forhold til efterspørgslen i udlandet. Denne sammenhæng har været mindre entydig de seneste år, jf. boks 3.3. I en vis udstrækning kan man tale om, at der er sket en forskydning i saldoen på betalingsbalancen blandt andet som følge af forbedringen af bytteforholdet og den tiltagende eksport inden for rederierhvervet. Overskuddet kan således fremstå større og mindre følsomt over for indenlandske kapacitetsforhold end tidligere, hvilket på kort sigt også ventes at gøre sig gældende fremadrettet. De ventede store overskud på betalingsbalancen skal ses på denne baggrund, samtidig med at indarbejdelsen af de nye opgørelser indebærer et løft i nettoeksporten af tjenester.
Boks 3.3 Betalingsbalancens løbende poster
| Der har i en række år været en forholdsvis tæt sammenhæng mellem relative efterspørgselsforhold og saldoen på betalingsbalancen. Denne sammenhæng har været mindre entydig de seneste år, jf. figur a. Overordnet følger saldoen på handelsbalancen udviklingen i den relative efterspørgsel ganske pænt, hvilket understreger, at forskydningerne skal henføres til betalingsbalancens øvrige poster, herunder tjenestehandlen.
Udenrigshandlen med tjenester – og til dels med varer - er formentlig mindre følsom over for indenlandsk kapacitetspres end tidligere. Produktionskapaciteten i energisektoren og rederierhvervet, som i høj grad bidrager til fremgangen i eksporten, må således kun i mindre grad forventes at være forbundet med de overordnede indenlandske kapacitetsforhold. Ændringerne skal desuden ses på baggrund af en række forhold, der er medvirkende til, at de seneste års overskud på betalingsbalancen fremstår noget større end tidligere. Det gælder blandt andet en løbende forbedring af bytteforholdet samt en kraftig fremgang indenfor rederierhvervet. Dertil kommer, en nedgang i nettorentebetalingerne til udlandet fra 2002 til 2004 på baggrund af et betydeligt fald i udlandsgælden i samme periode, som primært kan henføres til de store overskud på de løbende poster og i nogen grad til værdireguleringer i dansk favør. Bytteforholdet er i gennemsnit blevet styrket med 0,4 pct. om året i perioden fra 1999-2004. Forbedringen kan navnlig henføres til høje oliepriser og stigende fragtrater på søtransport. Dertil kommer, at væksten i importpriserne afdæmpes af prisudviklingen på elektronikvarer (mobiltelefoner, fladskærme mv.) og af tiltagende import af billige tekstilprodukter fra Kina. Rederierhvervets aktiviteter vedrører operation af dels egne skibe og dels udenlandsk ejede skibe. Sidstnævnte udgør en forholdsvis betydelig del af den samlede aktivitet. Tal fra Danmarks Rederiforening tyder på, at den danske flåde i dag udgør op mod1/5 af den samlede flåde under danske rederiers kontrol målt på lasteevne. Ifølge Rederiforeningen er omfanget af udenlandsk ejede skibe under danske rederiers disposition stigende. Endvidere er bruttotonnagen i den danske handelsflåde vokset med ca. 33 pct. i perioden 1999-2004. I samme periode er eksporten af søtransport målt i mængder gennemsnitligt vokset med næsten 11 pct. årligt. Eksporten af søtransport udgjorde således ca. 16 pct. af den samlede danske eksport i 2004 mod ca. 12 pct. i 1999. De seneste oplysninger peger på, at omfanget er væsentligt undervurderet. Importen af søtransport er ligeledes vokset forholdsvist markant, men fremgangen har været langsommere en væksten i eksporten, og på den baggrund er overskuddet i handlen med søtransport steget betydeligt de seneste år, jf. figur b.
Anm.: Til figur a: Den indenlandske efterspørgsel i udlandet er sammenvejet med effektiv kronekurs vægte og målt i forhold til indenlandsk efterspørgsel i Danmark. Når kurven aftager, stiger den indenlandske efterspørgsel hurtigst i Danmark. |
Udlandsgælden (Danmarks nettopassiver over for udlandet) ventes at være på 61,7 mia. kr. og 11,2 mia. kr. ved udgangen af henholdsvis 2005 og 2006. Det svarer til henholdsvis 4,0 pct. og 0,7 pct. af BNP, jf. tabel 3.10. De forudsatte store overskud på de løbende poster betyder, at gælden kan være elimineret ved udgangen af 2007, hvor Danmarks nettoaktiver over for udlandet skønnes at udgøre 2,7 pct. af BNP.
Tabel 3.10 Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | |
| Mia. kr. | ||||||||
| Løbende poster, i alt | 18,6 | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,8 | 49,3 | 50,5 | 57,0 |
| Do. i pct. af BNP | 1,4 | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 3,2 | 3,1 | 3,4 |
| Ulandsgæld, ultimo | 218,0 | 224,0 | 227,0 | 178,0 | 125,0 | 61,7 | 11,2 | -45,8 |
| Do. i pct. af BNP | 16,8 | 16,8 | 16,7 | 12,7 | 8,6 | 4,0 | 0,7 | -2,7 |
| Værdireguleringer | -84,6 | -46,1 | -33,3 | 2,9 | 17,2 | 14,0 | 0,0 | 0,0 |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Fodnoter
[1] Det skal bemærkes, at der er usikkerhed om fordelingen af rentestrømmene på de enkelte år, og at der endvidere er usikkerhed om visse af pensionsindbetalingerne. Hertil kommer, at tallene for de institutionelle sektorer i nationalregnskabet ikke er ført længere frem end til 2003, og tallene er stadig foreløbige, jf. anmærkningen til tabel 3.1. Endvidere er vurderingen af indkomsterne fortsat usikker som følge af overgangen til det nye nationalregnskab. Som eksempel på usikkerheden kan nævnes, at stigningen i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM i 2004 nu angives til 4,0 pct. mod 3,2 pct., da augustredegørelsen blev udarbejdet. Det blev anført i augustredegørelsen (s. 67), at 2004-stigningen kunne blive revideret op.
[2] Korrigeret, jf. tabel 3.1.
[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1..
[4] Opgjort efter de nye nationalregnskabsprincipper (kædeindeks) skønnes væksten i det private forbrug i 2005 og 2006 at blive henholdsvis 4,0 pct. og 2,3 pct. I 2007 vurderes væksten med samme opgørelsesmetode at blive 1,8 pct.
[5] I beregningerne forudsættes et hurtigere gennemslag på forbruget af kontantprisstigninger end det som tilsiges i ADAM-modellen, hvor kontantprisudviklingen afspejles i privatforbruget med et års forsinkelse. Konkret antages, at halvdelen af ændringen i kontantprisen allerede slår igennem på forbruget i indeværende år.
[6] I nationalregnskabet er husholdningernes pensionsopsparing (netto) ikke med i deres disponible indkomster. Opsparingen for husholdningerne udregnes derfor som forskellen mellem disponible indkomst og forbrug tillagt pensionsopsparing. Forbrugskvoten og opsparingskvoten for husholdningerne summerer derfor ikke til 1.
[7] Ifølge Danmarks Statistiks tidligere opgørelse af kontantprisen har prisstigningen i år ikke været højere siden midten af 1980'erne. Opgjort realt – dvs. korrigeret for stigningen i forbrugerpriserne – er prisstigningstakten i indeværende år dog på samme niveau som den hidtil højeste stigningstakt, der blev registreret i 1983, hvor det markante rentefald i kølvandet på overgangen til det nye valutakursregime i 1982 understøttede en kraftig fremgang i boligefterspørgslen.
[8] Det kommunale grundkapitalindskud (den kommunale støtte til alment nybyggeri) blev i forbindelse med kommuneaftalen fra juni fastholdt på de nuværende 7 pct. frem til udgangen af 2006. Alternativt skulle grundkapitalindskuddet have været hævet til 14 pct. pr. 1. januar 2006, dvs. til samme procentsats som før nedsættelsen i 2001. Det nedsatte grundkapitalindskud styrker isoleret set kommunernes tilskyndelse til at igangsætte nybyggeri af almene boliger.
[9] Opjusteringen af boliginvesteringerne i 2005 skyldes også, at hovedreparationer af boliger som følge af skaderne efter stormen i januar 2005 har været en smule større end tidligere vurderet.
[10] Det gælder uanset, om der sammenlignes med det først offentliggjorte tal eller det opdaterede tal for 3. kvartal 2004.
[11] Betalingsbalancestatistikken er omlagt på 1. januar 2005, således at der anvendes nye kilder og metoder til opgørelse af stort set alle poster, herunder især tjenesteposterne. Den nye betalingsbalanceopgørelse er indarbejdet i niveau i de kvartalsvise nationalregnskabstal. Skønnene for tjenesteposterne i 2005 er fastlagt i overensstemmelse med nationalregnskabstal for 1. og 2. kvartal offentliggjort den 14. oktober 2005. Det giver anledning til en betydelig opjustering af væksten i både eksporten og importen af tjenester i 2005. Afvigelser mellem opgørelser på ny og gammel metode for 4. kvartal 2004 indikerer, at statistikomlægningen har ført til et teknisk brud i tidsserierne, men bruddet kan ikke kvantificeres med rimelig sikkerhed. Opgørelserne fra Danmarks Statistik vil i en overgangsperiode være behæftet med større usikkerhed end normalt. På den baggrund skal skønnene for en række komponenter, herunder overskuddet på betalingsbalancen, fortolkes med stor forsigtighed.
[12] I perioden januar-september viser de foreløbige opgørelser et overskud på 49,7 mia. kr. I forhold til den kvartalsvise opgørelse af betalingsbalancen for 1. og 2. kvartal offentliggjort den 30. september indebærer den seneste månedlige opgørelse en nedjustering af overskuddet i årets første seks måneder på 4,6 mia. kr.
