4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

Økonomisk Redegrelse – 4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser

BNP-væksten forventes at tiltage fra 2,0 pct. i 2004 til 2,8 pct. i 2005 og 2,4 pct. i 2006. Sammenlignet med augustvurderingen er BNP-væksten opjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2005 og stort set uændret i 2006. I 2007 aftager væksten i BNP til 2 pct. Der ventes i prognoseperioden et pænt om end gradvist aftagende vækstbidrag fra den indenlandske efterspørgsel, mens fremgang i eksporten løfter væksten og trækker op i nettoeksporten.

Beskæftigelsen skønnes at stige med 22.000 personer i 2005 og 14.000 personer i 2006. I forhold til augustvurderingen er skønnet opjusteret med 5.000 personer i 2005 og nedjusteret med 2.000 personer i 2006. For 2007 skønnes en lille stigning i beskæftigelsen på 3.000 personer. Beskæftigelsesfremgangen i 2005 og 2006 skal ses i lyset af den ventede aktivitetsfremgang.

På baggrund af den skønnede stigning i beskæftigelsen og en stort set uændret arbejdsstyrke forventes den registrerede ledighed på årsbasis at falde fra 176.000 personer i 2004 til 158.000 personer i 2005. Det skønnes, at ledigheden fortsætter med at falde i 2006 om end noget mindre end i 2005. På årsbasis skønnes ledigheden i 2006 at udgøre 143.000 personer. Skønnet for 2005 er uændret, mens 2006 skønnet er nedjusteret med 4.000 personer. For 2007 skønnes en registreret ledighed på 140.000 personer, svarende til den historisk lave ledighed i månederne før årsskiftet 2001-2002.

Lønstigningerne på det private arbejdsmarked har ligget lidt under 3 pct. det seneste år blandt andet med baggrund i lav inflation, og fordi ledigheden først for nylig er nået ned på et niveau, som ikke vurderes at virke løndæmpende. Det forventede fortsatte fald i ledigheden indebærer stigende pres på arbejdsmarkedet, og de private lønstigninger ventes at tiltage til 3,5 pct. i 2006 og 4,0 pct. i 2007. I den offentlige sektor er lønstigningstakterne ekskl. reststigning på baggrund af overenskomsterne sat til 3,4 pct. og 3,1 pct. for henholdsvis 2006 og 2007.

Inflationen renset for energiprisstigninger ventes at stige gradvist, og forudsættes at udgøre 1,2, 1,7 henholdsvis 2,0 pct. i de tre prognoseår. Den samlede forbrugerprisinflation når op på ca. 1,8 pct. i 2005, med baggrund i de højere energipriser. Det er en opjustering på 0,1 pct.-enhed i forhold til vurderingen i augustredegørelsen. For 2006 og 2007 ventes inflationen at blive henholdsvis 2,0 pct. og 1,6 pct. Faldet i forbrugerprisinflationen i 2007 afspejler en forudsat reduktion af oliepriserne.

4.1 Produktion

Opsvinget er fortsat i 2005 og BNP-væksten ^[1] ventes at blive 2,8 pct. for 2005 som helhed. Det er en opjustering på 0,4 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, august 2005. Det højere vækstskøn i 2005 skal blandt andet ses i sammenhæng med den kraftige aktivitetsstigning hen over sommeren, som blandt andet kommer til udtryk i udenrigshandlen og udviklingen på arbejdsmarkedet. Det har resulteret i en BNP-vækst i 2. og 3. kvartal på henholdsvis 1,5 pct. og 1,6 pct., jf. figur 4.1a. I de første tre kvartaler af 2005 har BNP ligget 3,0 pct. højere end i samme periode sidste år.

I 2006 og 2007 ventes ligeledes en pæn fremgang i den økonomiske aktivitet, og BNP-væksten ventes at blive 2,4 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2006 og 2007 ^[2]. Vækstskønnet for 2006 er uændret i forhold til augustvurderingen.

Figur 4.1a Kvartalsudvikling i BNP	Figur 4.1b Vækstbidrag til BNP

Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forudsatte forløb til 2007 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene frem til 3. kvartal 2005). I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det private forbrug vurderes på linje med 2004 fortsat at være den væsentligste vækstkilde i 2005 med et BNP-vækstbidrag på godt 2 pct.-enheder, jf. figur 4.1b.

Vækstfremgangen i 2005 i forhold til 2004 er dog primært en følge af tiltagende eksportvækst. Nettoeksportens bidrag til BNP-væksten i 2005 er stort set neutralt efter et stort negativt bidrag i 2004. Samtidig ventes, i lyset af de nuværende lave renter og høje produktionsvækst, fornyet fremgang i erhvervsinvesteringerne i 2005 efter nogle afdæmpede år. Væksten i erhvervsinvesteringerne forventes at tiltage yderligere i 2006.

I takt med den ventede afdæmpning af væksten i det private forbrug og fremgang i erhvervsinvesteringerne og eksporten forventes et mere balanceret forløb, hvor både eksport, privatforbrug og investeringer bidrager til væksten.

Vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel ventes således at aftage gradvis igennem prognoseperioden fra ca. 3 pct.-enheder i 2005 til 1½ pct.-enhed i 2007. Den mere moderate vækst i den indenlandske efterspørgsel opvejes delvist af et øget vækstbidrag fra nettoeksporten.

På produktionssiden er det blandt andet de private serviceerhverv, som bidrager til væksten i prognoseperioden, jf. tabel 4.1. Produktionen i serviceerhvervene ventes at stige med 3,6 pct. i 2005, hvorefter væksten gradvist aftager til 2,7 pct. i 2007. Udviklingen i serviceerhvervenes produktion i 2005 og 2006 ligger nogenlunde på linje med augustredegørelsen.

I industrien ventes en opgang i produktionen på 3,4 pct. fra 2004 til 2005. I forhold til augustvurderingen er væksten i industriens produktion opjusteret med knap 2 pct.-enheder i 2005. Denne opjustering skyldes især en forøgelse af industrieksporten i 2005, men også øget vækst i materielinvesteringerne.

Samlet skønnes produktionen i de private byerhverv at stige med 3,4 pct. i 2005 og 2,8 pct. i 2006. Væksten i aktiviteten i de private byerhverv er i forhold til augustvurderingen opjusteret i 2005.

Tabel 4.1 Vækst i produktionen (BVT) på udvalgte erhverv

		Gnst. 1990- 2004	2004	2005		2006		2007
	Andel			Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
		Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT)	100,0	2,1	1,3	2,1	3,0	2,3	2,0	1,8
Heraf:
- Industri mv.	16,1	1,2	-3,1	1,5	3,4	3,5	1,7	0,9
- Private serviceerhverv	42,1	2,6	3,2	3,4	3,6	3,4	3,2	2,7
- Øvrige erhverv	9,5	2,1	1,8	1,6	7,3	2,4	2,9	3,2
Privat sektor	77,1	2,3	1,7	2,7	3,8	2,9	2,5	2,2
Private byerhverv	63,6	2,1	1,5	2,8	3,4	3,4	2,8	2,2
BNP-vækst		2,1	2,0	2,4	2,8	2,4	2,4	2,0

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport og boligbenyttelse. Private byerhverv er eksklusive søtransport og boligbenyttelse. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2004.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Produktivitetsvæksten (mandeproduktiviteten) i både de private byerhverv og den private sektor under ét er tiltaget i 2005 og ventes derefter at ligge stabilt på knap 2 pct. i resten af prognoseperioden, jf. figur 4.2a. Produktivitetsudvikling i den private sektor i 2006 og 2007 forudsættes at ligge nogenlunde på linje med det historiske gennemsnit siden 1990.

Figur 4.2a Produktivitetsudviklingen	Figur 4.2b Outputgab og kapacitetsudnyttelse

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet som BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet). Indikatoren for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren er målt i afvigelser fra deres historiske gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik.

Den relativt kraftige fremgang i BNP på 2,8 pct. i 2005 betyder på linje med augustvurderingen, at outputgabet – den beregnede forskel mellem faktisk og potentiel produktion – lukkes i 2005 efter et par år med et mindre negativt outputgab, jf. figur 4.2b.

Outputgabet tiltager fra -0,4 pct. i 2004 til 0,5 pct. i 2005 og yderligere til omkring 1,0 pct. i både 2006 og 2007. Udviklingen i outputgabet afspejler en situation med høj udnyttelse af produktionskapaciteten samt mangel på ledig arbejdskraft.

Vurderingen af kapacitetspresset understøttes af de spørgeskema-baserede mål for kapacitetsudnyttelsen i industrien og arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren, som i de seneste kvartaler har ligget på et højt niveau.

4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den samlede beskæftigelse er steget med i størrelsesorden 22.000 personer i 2005 og ventes at stige yderligere med 14.000 personer i 2006, jf. figur 4.3a. For 2007 forudses en stigning på 3.000 personer. Stort set hele beskæftigelsesstigningen i 2005 og 2006 sker i den private sektor. For 2007 ventes en stigning i den private beskæftigelse på 2.000 personer. Stigningen i den private beskæftigelse er blevet opjusteret med 6.000 personer for 2005 og nedjusteret med 1.000 personer for 2006, og fremgangen er dermed rykket frem i tid. Skønnene for den offentlige beskæftigelse er uændrede.

Figur 4.3a Beskæftigelsesudviklingen	Figur 4.3b Ændring i beskæftigelsen og BVT-vækst i den private sektor

Anm.: I figur 4.3a er fordelingen mellem den private og offentlige beskæftigelse i 1. og 2. kvartal 2005 baseret på eget skøn. I figur 4.3b er BVT-væksten vist som 2-års glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Stigningen i beskæftigelsen skal ses på baggrund af den forventede aktivitetsfremgang i 2005 og 2006. Normalt sker tilpasningen i beskæftigelsen med en vis forsinkelse i forhold til produktionen, jf. figur 4.3b. Da BVT-væksten, efter en periode med svag vækst i 2001-2003, tiltog i 2004 og skønnes at tiltage yderligere i 2005, forventes en større stigning i beskæftigelsen i 2005 og 2006. For 2007 skønnes en BVT-vækst i den private sektor, der kun er marginalt større end den potentielle vækstrate. Beskæftigelsesfremgangen forventes derfor at blive beskeden i 2007.

De tilgængelige indikatorer giver også indtryk af, at beskæftigelsen er på vej op. Lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viste en sæsonkorrigeret år til år-stigning i 3. kvartal 2005 på 19.000 personer, jf. figur 4.4a, og en sæsonkorrigeret stigning på 32.000 personer siden årets begyndelse. Nationalregnskabet viser også fremgang. Beskæftigelsen ^[3] i nationalregnskabet (som også indeholder selvstændige) viste i 3. kvartal en år til år-stigning på 30.000 personer og en stigning siden årets begyndelse på 26.000 personer ^[4].

Konjunkturbarometeret for industrien og bygge- og anlægssektoren er styrket siden udarbejdelsen af augustredegørelsen, jf. figur 4.4b. Virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i serviceerhvervene, som udgør ca. 2/3 dele af den private beskæftigelse, er forøget en smule, og er på det højeste niveau siden slutningen af 2000. Udviklingen i konjunkturbarometrene understøtter indtrykket af et vækstforløb, hvor den kraftige indenlandske efterspørgselsvækst trækker beskæftigelsen op i serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren, mens industribeskæftigelsen formentlig fortsat vil være vigende.

Figur 4.4a År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker	Figur 4.4b Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Den beskedne fremgang i den private beskæftigelse i 2004 dækker over ganske store forskydninger imellem sektorerne. Efter stagnation i 2002 og 2003 steg beskæftigelsen inden for serviceerhvervene med 13.000 personer i 2004. Ligeledes steg beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. I modsætning hertil fortsatte tilbagegangen i industrien, hvor beskæftigelsen faldt med 12.000 personer fra 2003 til 2004.

I prognoseårene forventes stigningen i den private beskæftigelse også hovedsageligt at ske i serviceerhvervene, jf. tabel 4.2. Aktivitetsfremgangen inden for bygge- og anlægssektoren i 2005 giver en stigning i beskæftigelsen i 2005. For 2006 og 2007 forventes en mindre aktivitetsfremgang i byggeriet og dermed en ret lille beskæftigelsesfremgang. Den lave ledighed blandt visse faggrupper kan, navnlig i bygge- og anlægssektoren, begrænse fremgangen i produktion og beskæftigelse.

I industrien har den gennemsnitlige årlige BVT-vækst de sidste ti år været 0,9 pct., hvilket har ført til et fald i industribeskæftigelsen på knap 70.000 personer, svarende til gennemsnitligt 7.000 om året, jf. tabel 4.2. Det er et resultat af blandt andet ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og outsourcing, samt at produktivitetsfremskridt i industrien kan have været større end i andre erhverv. Et tiltagende indenlandske efterspørgselspres kan indebære lønstigninger i økonomien, der ligger ud over udlandets, og som forringer industriens konkurrenceevne. Det forskyder beskæftigelsen væk fra industrien og over i de indenlandske erhverv.

På baggrund af en negativ BVT-vækst i industrien i 2004 skønnes - med de sædvanlige forsinkelser i forhold til aktivitetsændringen - industribeskæftigelsen i 2005 at falde med 7.000 personer. I 2005 ventes en BVT-vækst, som ligger over det historiske gennemsnit, og der ventes derfor kun et mindre fald i beskæftigelsen i 2006. For 2007 ventes et fald i industribeskæftigelsen på niveau på de seneste års udvikling på 7.000 personer.

Tabel 4.2 Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

	2003- niveau	Gnst. 1990-2004	2004	2005		2006		2007
				Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
	1.000 personer	Ændring, 1.000 personer
Privat sektor	1.876	3	1	15	21	14	13	2
Offentlig sektor	829	4	1	2	2	2	2	2
I alt	2.705	7	2	17	22	16	14	3
Landbrug mv.1)	106	-4	-2	-2	-2	-3	-3	-4
Industri	424	-7	-12	-7	-7	-2	-4	-4
Bygge- og anlægsvirk.	160	1	1	3	6	2	2	1
Private serviceehverv2)	1.214	14	13	21	24	18	18	9
Offentlige tjenester	800	3	2	1	1	1	1	1
Arbejdsstyrke	2.876	0	8	-1	4	5	0	0
Ledighed	171	-7	6	-18	-18	-11	-14	-3

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summerer til totalen.
1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.
2) Inklusive søtransport.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrke

Den demografiske udvikling trækker i retning af et fald i arbejdsstyrken, som anslås til 22.000 personer fra 2004 til 2007, mens tiltag på arbejdsmarkedet, herunder afskaffelsen af overgangsydelsen, ”Flere i Arbejde”, skattenedsættelser og integrationsaftalen kan bidrage til en strukturel stigning i arbejdsstyrken, som med nogen usikkerhed vurderes til 16.000 personer. De gunstige konjunkturer kan på kort sigt øge arbejdsstyrken med måske 10.000 personer, jf. tabel 4.3. ^[5]

Tabel 4.3 Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2005-2007

	2005-2007
Ændring i 1.000 personer
Samlet befolkning	21
18-64 år	3
Over 64 år	20
1. Demografi	-22
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet	16
3. Konjunkturer mv.	10
Arbejdsstyrken (=1+2+3)	4

Anm.: Bidraget fra demografi er beregnet ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkeds-kategorier på niveauet i 2003. Desuden tages højde for stigende opholdstid blandt indvandrere og et øget uddannelsesniveau i befolkningen. Bidraget fra tiltag indregner bidrag fra udfasningen af overgangsydelsen, effekten af førtidspensions- og efterlønsreformerne samt virkningen af ”Flere i arbejde”, lavere skat på arbejdsindkomst og integrationsaftalen ”En ny chance til alle”.
Kilde: Egne beregninger.

Arbejdsstyrken udviser således normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. Finansredegørelse 2004. AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på, at den faldende trend i erhvervsdeltagelsen for 15-29-årige er stoppet omkring 2004 og 2005, jf. figur 4.5b.

Figur 4.5a Udviklingen i arbejdsstyrken	Figur 4.5b Erhvervsfrekvens for unge og ældre i AKU-statistikken

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.
Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM's databank og egne beregninger.

Erhvervsdeltagelsen for de 55-66-årige har været stigende igennem de sidste knap 10 år. Udfasningen af overgangsydelsen samt førtidspensions- og efterlønsreformen har bidraget til den stigende erhvervsdeltagelse. De seneste oplysninger om tilgangen til efterlønnen tyder på, at tilgangsfrekvensen er faldet fra 2004 til 2005. Det kan skyldes efterlønsreformen, men en del kan måske også tilskrives konjunkturfremgangen.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed udgjorde 176.000 personer på årsbasis i 2004 og skønnes at falde til 158.000 personer i 2005 og 143.000 personer i 2006. For 2007 forudses en registreret ledighed på 140.000 personer, jf. figur 4.6a. Faldet i den registrerede ledighed skal især ses på baggrund af den stigende beskæftigelse. Skønnene for den registrerede ledighed er uændret for 2005 og nedjusteret med 4.000 personer i 2006. Opjusteringen af beskæftigelsen i 2005 modsvares af en lavere tilgang til efterlønsordningen og et mindre AF-aktiveringsomfang end i den seneste redegørelse.

I september 2005 var den sæsonkorrigerede registrerede ledighed 151.600 personer, hvilket er et fald på 19.000 personer siden årets start. Den registrerede ledighed er faldet med knap 33.000 personer siden december 2003, hvor den senest toppede omkring 184.000 personer. Ledighedsprocenten i september var 5,5 pct., hvilket er det laveste siden slutningen af 2002.

Udviklingen i antal personer, som enten er i AF-aktivering eller registreret ledige, er et bedre mål for udviklingen i den konjunkturbetingede ledighed. Det skyldes, at en registreret ledig, som kommer i AF-aktivering, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed. Dette mål for den konjunkturmæssige ledighed var i september godt 183.000 personer, hvilket er det laveste i hen ved 25 år. Bruttoledigheden forventes fortsat at falde i takt med den faldende registrerede ledighed, da antallet af AF-aktiverede forventes at være stort set konstant.

Figur 4.6a Nye og gamle forløb for ledighed og AF aktivering + ledighed	Figur 4.6b Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. Egen sæsonkorrektion i figur 4.6a og 4.6b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed er omkring 5½ pct. i 2004 og 2005. I 2006 og 2007 antages uændret strukturel ledighed, jf. figur 4.6b.

Det positive ledighedsgab ved udgangen af 2004 (dvs. forskellen mellem den faktiske ledighed og den beregnede strukturelle ledighed) lukkes gradvist i 2005 i takt med, at bedringen af konjunkturerne slår igennem på arbejdsmarkedet. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab på ca. ½ pct.-enhed. Ledigheden i 2006 ligger dermed under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være afstemt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt. I 2007 forventes, at det negative ledighedsgab stiger med yderligere 0,1 pct.-enhed.

Den fortsatte fremgang i aktiviteten kombineret med den lave ledighed kan skabe et pres på arbejdsmarkedet. Det kan medføre knaphedsbetingede lønstigninger, men samtidigt kan personer på randen af arbejdsmarkedet få bedre mulighed for at komme i beskæftigelse.

Ændringen i antallet af ledige kan opdeles i, hvor mange der er berørt af ledighed, og hvor længe de er ledige. Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler navnlig, at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev længere, mens antallet af personer berørt af ledighed har været mere stabilt. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturtilbageslag. Ledighedsfaldet siden 3. kvartal 2003 er tilsvarende primært udtryk for, at længden af ledighedsperioderne er aftaget, jf. figur 4.7a. Faldet i ledighedsperiodernes længde kan således forklare ca. 85 pct. af det samlede ledighedsfald på 26.000 helårspersoner siden 3. kvartal 2003, jf. figur 4.7b.

Figur 4.7a Ledighed og varighed	Figur 4.7b Dekomponering af ledighedsfaldet siden 4. kvartal 2003

Anm.: I figur 4.7a er antallet af berørte nedskaleret således at niveauet i 1. kvartal 2000 svarer til den registrerede ledighed. Antallet af personer berørt af ledighed er ca. 550.000 personer om året. I figur 4.7b er ”grad” defineret som ændringen i antallet af fuldtidsledige minus ændringen i ledighedsgraden gange antallet af berørte i begyndelsen af perioden, mens ”berørte” er defineret tilsvarende men for uændret ledighedsgrad. Krydsproduktet, som højst udgør 500 personer, er udeladt. Egen sæsonkorrektion i figur 4.7b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Stigningen i den gennemsnitlige ledighedsperiode i 2002 og 2003 kan også ses ved, at antallet af langtidsledige steg, jf. figur 4.8a. Tilsvarende har ledighedsfaldet siden starten af 2004 nedbragt antallet af langtidsledige. Antallet af korttidsledige er stort set ikke påvirket af konjunkturerne.

Faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 er slået igennem i alle A-kasser, og særligt kraftigt i A-kasserne inden for byggefaget, jf. figur 4.8b. I september 2005 udgjorde de ledige 4,3 pct. af de forsikrede i byggefagene. Man skal tilbage til midten af 1998 for at finde tilsvarende lave ledighedsniveauer. Den lave ledighed i byggefagene resulterer i mangel på visse typer af arbejdskraft. Over 20 pct. af virksomhederne inden for byggeriet mener, at mangel på arbejdskraft begrænser produktionen, jf. figur 1.2a. Det er det højeste niveau siden midten af 1998.

Figur 4.8a Lang- og korttidsledige	Figur 4.8b Ledighed i udvalgte grupper af A-kasser

Anm.: I figur 4.8a er antal ledige opgjort som rullende år. Korttidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad på under 0,2, og langtidsledige er berørte ledige med en ledighedsgrad over 0,8. Egen sæsonkorrektion i figur 4.8b.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

4.3 Løn

Lønstigningstakten for den private sektor ventes at tiltage fra 2,8 pct. i 2004 til 3,0 pct. i 2005. I løbet af 2006 og 2007 ventes lønstigningerne gradvist at tage til blandt andet som en konsekvens af det forventede stigende pres på arbejdsmarkedet. For 2006 skønnes stigningstakten til 3,5 pct. og i 2007 til 4,0 pct. Lønstigningerne i 2005 og 2006 er lidt lavere end skønnet i vurderingen i august. Det skal især ses i lyset af de relativt lave lønstigninger i de første kvartaler i 2005. Skønnet for 2007 svarer stort set til niveauet i 2001-2002, hvor ledigheden også nåede ned i nærheden af 140.000.

Den samlede lønstigningstakt – som opgjort i DA's kvartalsvise lønstatistik – har været nogenlunde konstant på knap 3 pct. de sidste fire kvartaler, jf. figur 4.9a. De største lønstigninger i 3. kvartal skete i Viborg og Roskilde amter efterfulgt af Bornholms Regionskommune og København og Frederiksberg Kommune. De laveste lønstigninger skete i Københavns og Århus Amt.

Figur 4.9a Timefortjenesten på DA-området	Figur 4.9b Timefortjenesten fordelt på brancher

Kilde: DA og egne beregninger.

For industrien og serviceprægede erhverv har lønstigningstakten siden 4. kvartal 2004 ligger omkring 2,7 pct., jf. figur 4.9b. Det er i underkanten af, hvad der kan forventes at være det langsigtede niveau, der er bestemt af udviklingen i priser og produktivitet. Selv i fravær af øget pres på arbejdsmarkedet må det derfor forventes, at lønstigningstakten vil tage til på lidt længere sigt.

Lønstigningerne er taget til i bygge- og anlægssektoren siden 2003, men fra et lavt niveau, hvilket blandt andet må ses i lyset af den faldende ledighed i byggefagene. Det kan få afsmittende virkning på de andre brancher. Den offentliggjorte lønstigningstakt for bygge- og anlægssektoren er aftaget lidt i 3. kvartal. Ændringer i lønstigningstakten fra kvartal til kvartal skal dog fortolkes med forsigtighed, og udviklingen kan fx være påvirket af ansættelser af lønmodtagere til lidt lavere løn end gennemsnittet. Det kan ikke afvises, at et stigende antal udenlandske håndværkere kan have lagt en dæmper på lønudviklingen inden for byggeriet.

Den faldende lønstigningstakt gennem 2004 for den private sektor under ét afspejler blandt andet en pause i de aftalte forhøjelser af pensionsbidragene på store dele af arbejdsmarkedet i sidste halvdel af 2004, mens stigningen i lønstigningstakten i 3. kvartal blandt andet indregner overenskomstmæssige forhøjelser af pensionsbidragene pr. 1. juli 2005, jf. figur 4.10a.

Figur 4.10a Timefortjeneste og referenceforløb på DA/LO-området (arbejdere)	Figur 4.10b Timefortjeneste på DA-området og ledighedsgab

Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien ”Feriefridage mv.” På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten. Overenskomsterne gælder frem til 1. marts 2007.
Kilde: DA og egne beregninger.

Samlet set har lønstigningstakten i gennemsnit ligget lidt under referenceforløbet de seneste kvartaler. Det kan afspejle mindre bidrag fra lokal løndannelse. Det kan endvidere afspejle ændret sammensætning af medarbejdere i virksomhederne i det omfang, nyansatte har en lavere løn end gennemsnittet i virksomhederne.

Den faldende lønstigningstakt siden 2001 er sket på baggrund af aftagende inflation og reduceret pres på arbejdsmarkedet. Selvom ledigheden er faldet siden begyndelsen af 2004, har ledigheden været højere end det opgjorte strukturelle niveau, hvilket formentlig har bidraget til den aftagende lønudvikling i perioden, jf. figur 4.10b. Det strukturelle niveau er dog vanskeligt at fastlægge præcist.

Hen over sommeren har ledigheden nærmet sig det opgjorte strukturelle niveau, og i takt med beskæftigelsesfremgangen ventes ledigheden at blive reduceret til under det strukturelle niveau i både 2006 og 2007. Det vil skabe øget pres på lønningerne. Det er imidlertid vanskeligt at fastslå, hvor lang tid der vil gå fra ledigheden når under det strukturelle niveau, til det får effekt på lønstigningstakten, da mange forhold spiller ind.

Samlet set ventes lønstigningstakten – ligesom i Økonomisk Redegørelse, august 2005 – at stige igennem 2006 og 2007. Lønstigningerne forudsættes dermed større end i det overenskomstbaserede forløb, der indebærer nogenlunde uændrede stigningstakter. Det er normalt, at lønstigningerne forøges ret sent under konjunkturopsving.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,6 pct. i 2006, hvilket er 0,07 pct.-enheder mere end stigningen i timefortjenesten, jf. tabel 4.4. Det kan henføres til øgede bidrag til ATP og arbejdsgivernes elevrefusion (AER), jf. bilagstabel B.4. AER-loven er ændret pr. 1. juli 2005, således at AER-bidraget fra 2006 består af to beløb. Det ene beløb skal dække de ydelser, der typisk kommer arbejdsgiveren til gode, mens det andet beløb skal dække AER's finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Bidraget er øget fra 370 kroner pr. kvartal til 405 kroner pr. kvartal pr. fuldtidsansat.

Tabel 4.4 Lønstigninger og satsreguleringsprocent

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Stigning, pct.
Privat sektor:
- samlede arbejdsomkostninger pr. time	4,5	3,9	2,6	3,1	3,6	4,0
- timefortjeneste	4,2	3,7	2,8	3,0	3,5	4,0
- årsløn for arbejdere	3,8	3,5	2,8	2,9	3,4	3,9
- årsløn for funktionærer	3,8	3,9	2,9	2,9	3,4	3,9
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning	2,5	3,7	3,5	2,7	3,4	3,1
Timefortjeneste for offentlige ansatte	2,5	3,4	-	-	-	-
Satsreguleringsprocent	2,7	3,2	2,9	2,0	2,0	2,1

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg, men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.
Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Der er i foråret 2005 indgået overenskomster i den offentlige sektor, som dækker perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct., jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2005.

I kraft af de aftalte rammer og skønnet for lønudviklingen i den private sektorer vurderes lønstigningstakten ekskl. reststigning for den offentlige sektor at være 3,4 pct. og 3,1 pct. i hhv. 2006 og 2007. Skønnet for 2006 er uændret i forhold til skønnet i august. Sammensætningen af overenskomsterne er forskellige på det statslige og kommunale område, hvilket giver ret store forskelle i referenceforløbet for de to områder, jf. figur 4.11a. og 4.11b.

Figur 4.11a Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område	Figur 4.11b Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne. Overenskomsterne gælder frem til og med 1. kvartal 2008.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 i 2006. I konjunkturvurderingen er satsreguleringsprocenten skønnet til 2,1 pct. i 2007. Satsreguleringsprocenten for 2007 fastlæges, når de endelige tal for lønudviklingen i 2005 foreligger i sommeren 2006.

4.4 Priser

I 2004 var inflationen 1,2 pct. målt ved den gennemsnitlige årsstigningstakt i forbrugerprisindekset. I 2005 ventes inflationen at blive 1,8 pct. Dette er en opjustering med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i Økonomisk Redegørelse, august 2005. For 2006 ventes inflationen at stige til 2,0 pct., mens den i 2007 ventes at blive 1,6 pct.

Inflationen er steget gennem de første tre kvartaler i 2005 fra et niveau på ca. 1 pct. p.a. i januar til ca. 2,4 pct. p.a. i september. I oktober faldt inflationen tilbage til ca. 2 pct. p.a., jf. figur 4.12a.

Inflationsstigningen i begyndelsen af året skyldes især et bortfald af det negative direkte inflationsbidrag fra fødevarer og øvrige varer, herunder blandt andet it-relaterede produkter, jf. figur 4.12b. Siden maj har ændringer i inflationen stort set udelukkende været drevet af ændrede energipriser. Det direkte bidrag fra stigende energipriser er øget fra 0,4 pct.-enheder i maj til 1,2 pct.-enheder i september. Energipriserne bidrager således med halvdelen af den samlede forbrugerprisinflation i september. Faldet i den samlede inflation i oktober på 0,4 pct.-enheder skyldes primært et fald i bidraget fra energi.

Figur 4.12a Forbrugerprisinflation og nettoprisinflation	Figur 4.12b Dekomponering af forbrugerpris-inflationen på bidrag fra hovedposter

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

De høje energiprisstigningstakter har hidtil primært påvirket inflationen direkte. Indirekte effekter i form af øgede prisstigninger på andre varer og tjenester via produktionskredsløbet har været mindre udtalte. Det kan skyldes, at de øgede input-priser i stedet for at føre til øgede priser til en vis grad har ført til mindre avancer. Samtidig har punktafgifterne på energi den effekt, at prisen på energi inklusive afgifter stiger relativt mindre end den rene energipris. De stigende energipriser har hidtil ikke via højere inflationsforventninger medført stigende lønkrav og dermed generelle løn- og prisstigninger (såkaldte andenrunde-effekter).

Varepriserne har i efteråret 2005 været svagt stigende efter at have været faldende gennem 2004 og første halvdel af 2005, jf. figur 4.12b. Dette kan blandt andet afspejle, at varepriserne er påvirket af gennemslag fra de øgede importpriser på forarbejdede varer, jf. figur 4.13a. Importpriserne har været stigende gennem 2005, hvilket blandt andet skyldes en svækkelse af den effektive kronekurs i 2005.

Figur 4.13a Effektiv kronekurs og importeret inflation	Figur 4.13b Inflationen i Danmark og euroområdet

Anm.: Da højreaksen er vendt om på figur 4.13a, svarer en opadgående kurve for den effektive kronekurs til en svækkelse af kronen.
Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) viser, at inflationen i Danmark i et par år har været lavere end inflationen i eurolandene som helhed, jf. figur 4.13b. Denne forskel er gradvist blevet indsnævret gennem første halvår 2005, og i august var inflationen for første gang i to år en anelse højere i Danmark end i eurolandene. At forskellen på inflationen i Danmark og eurolandende er forsvundet, skal ses i lyset af, at de danske prisstigningstakter for fødevarer og energi er kommet op på linje med euroområdets. I september og oktober var inflationen i Danmark dog igen mindre end i eurolandene (0,2 henholdsvis 0,6 pct.-enheder). Dette kan henføres til en øget prisstigningstakt på fødevarer i euroområdet og en faldende prisstigningstakt på fødevarer i Danmark.

Inflationsudsigter

For 2005 er forbrugerprisinflationsskønnet opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 1,8 pct. siden augustredegørelsen, jf. tabel 4.5. Opjusteringen skyldes primært den fortsatte forøgelse af prisstigningstakten på energi i efteråret 2005. Således bidrager energiprisstigninger med 0,7 pct.-enheder til den samlede prisudvikling.

For 2006 forventes en inflation på 2,0 pct. Stigningen fra 2005 til 2006 skyldes som for 2005 primært de øgede energipriser. Skønnet for 2006 er dog nedjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til skønnet i augustredegørelsen. Nedjusteringen skal blandt andet ses i lyset af Finansloven for 2006. Som en del af Finanslovsaftalerne er det besluttet, at benytte et beløb til målrettede huslejenedsættelser i den almene boligsektor, ligesom forældrebetalingen for børnepasning i daginstitutioner sænkes. Den direkte og umiddelbare effekt af disse tiltag vil trække i retning af lavere inflationstakt. Tilsvarende kan afskaffelsen af passagerafgiften via en mulig effekt på flybilletpriserne tænkes at mindske inflationen.

De stigende råvarepriser (primært energiprisstigninger) har hidtil ikke givet sig udslag i stigende kerneinflation, jf. figur 4.14a. Dette kan blandt andet skyldes, at de stigende råvarepriser i stedet for at smitte af på de øvrige priser delvist har ført til mindre avancer. Hvis de høje energipriser fortsætter, kan det ikke afvises, at der udestår et opadgående pres på inflationen fra avancerne. Tilsvarende kan det ikke udelukkes, at de stigende energipriser i højere grad via stigende lønkrav kan føre til generelle løn- og prisstigninger (såkaldte andenrunde-effekter).

For 2007 forventes inflationen eksklusiv energiprisstigninger at gå lidt op i forhold til skønnet for 2006, jf. figur 4.14b. Den samlede forbrugerprisinflationen i 2007 forventes at blive 1,6 pct. Faldet i forhold til skønnet for 2006 skyldes især, at energipriserne efter moderate prisstigninger i 2006 forudsættes at falde gennem 2007, således at den gennemsnitlige oliepris i 2007 svarer til Det Internationale Energiagenturs (IEA's) skøn for olieprisens forventede langsigtsniveau.

Figur 4.14a Kerneinflation og råvarepriser	Figur 4.14b Forbrugerprisinflationskøn

Anm.: Kerneinflationen opgøres som forbrugerprisinflationen ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi. Den forventede øgede stigningstakt i inflationen ultimo 2006 er ikke udtryk for en forventet ekstraordinær udvikling i denne periode. Derimod skyldes stigningen primært, at inflationen opgøres i forhold til samme måned året før, og at forbrugerprisindekset i absolutte værdier faldt i efteråret 2005 og forventes at falde resten af 2005.
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Den underliggende inflation, som er et beregnet mål for det indenlandske inflationspres, ventes fortsat at stige gradvist frem mod 2007. Inflationsbidraget fra den underliggende inflation ventes at stige fra omkring 0,5 pct.-enheder i 2005 til 1,0 pct.-enhed i 2007. Dette skal på linje med vurderingen i redegørelsen fra august ses i lyset af det tiltagende beregnede outputgab i prognoseperioden, som afspejler, at kapacitetspresset i virksomhederne og på arbejdsmarkedet er tiltagende. Kapacitetspresset vil normalt føre til pris- og lønpres, hvilket blandt andet kan ses i den gradvist øgede vækst i enhedslønomkostningerne.

Tabel 4.5 Prisudvikling og forklarede faktorer

	2004	2005		2006		2007
		Aug.	Dec.	Aug.	Dec.	Dec.
Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)	0,9	1,6	1,7	2,0	1,9	1,5
Forbrugerprisindeks	1,2	1,7	1,8	2,1	2,0	1,6
Afgifter, bidrag	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,2	-0,1
Nettoprisindeks	1,4	1,9	2,0	2,3	2,1	1,7
Heraf bidrag fra, pct.-enhed
Fødevarer	-0,1	0,0	0,1	0,2	0,2	0,2
Energi	0,3	0,6	0,7	0,4	0,3	-0,3
Husleje og off. takster	0,6	0,7	0,7	0,7	0,6	0,6
Importvarer, ekskl. energi	-0,2	0,1	0,1	0,2	0,2	0,2
Underliggende inflation	0,8	0,5	0,5	0,8	0,8	1,0
Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1)	1,8	1,2	0,9	1,2	1,8	1,9
Outputgab, pct. af BVT	-0,6	0,5	0,5	0,9	1,1	1,1

1) Opgjort for byerhvervene
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Nettoprisindekset svarer til forbrugerprisindekset opgjort ekskl. bidrag fra afgifter. Det skønnes, at nettoprisindekset vil stige med henholdsvis 2,0 pct., 2,1 pct. og 1,7 pct. i årene 2005 til 2007. Udviklingen i afgifter er således med til at sænke forbrugerprisinflationen med mellem 0,1 og 0,2 pct.-enheder hvert år i prognoseperioden. Faldet i afgifter mv. er blandt andet en konsekvens af skattestoppets generelle fastfrysning af afgifter og mere specifikt af afskaffelsen af passagerafgiften og omlægning af energiafgifterne, som det fremgår af aftalerne om Finansloven for 2006.

---

Fodnoter

[1] De anførte reale vækstrater er baseret opgørelser i 2000-priser.

[2] I løbet af 2006 og 2007 falder gradvist flere arbejdsgiverbetalte helligdage i hverdagene, hvilket isoleret set kan sænke BNP-væksten i disse år. BNP-effekten af de færre arbejdsdage i 2006 og 2007 er usikker.

[3] Ekskl. personer på orlov.

[4] AKU-statistikken, som er stikprøvebaseret og derfor forbundet med større usikkerhed, viste i modsætning til de øvrige indikatorer et fald på knap 14.000 i 3. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før.

[5] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan rent statistisk også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke vil blive medregnet i arbejdsstyrken, hvorimod registrerede ledige medregnes i arbejdsstyrken.