1. Sammenfatning
1.1. Indledning
Fremgang i beskæftigelsen og gode balancer
Opsvinget i Danmark har været i gang i ca. 1½ år og har primært været drevet af den indenlandske efterspørgsel, jf. figur 1.1a. Privatforbruget og boliginvesteringerne er steget mærkbart, blandt andet understøttet af de lave renter samt gennemførte skattenedsættelser og øvrige initiativer i Forårspakken. Erhvervsinvesteringerne steg også pænt i 2004, mens fremgangen i eksporten har været mere afdæmpet og mindre end eksportmarkedsvæksten.
Den stigende vækst har gradvist ført til en vending på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen steg med 3.000 personer i 2004 efter fald i de foregående to år. Den registrerede ledighed er faldet med ca. 20.000 personer fra udgangen af 2003 til marts 2005, jf. figur 1.1b.
Figur 1.1a. Vækst i BNP og indenlandsk efterspørgsel |
Figur 1.1b. Udviklingen i den registrerede ledighed |
Anm.: Indenlandsk efterspørgsel i figur 1.1a er ekskl. lagerinvesteringer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Dansk økonomi er dermed kommet igennem den internationale lavkonjunktur med et i historisk sammenhæng lavt ledighedsniveau, pæne overskud på betalingsbalancen og sunde offentlige finanser. Overskuddet på de offentlige finanser er oprevideret mærkbart i 2004 og har et niveau, som er på linje med de mellemfristede mål om strukturelle overskud på mellem 1½ og 2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010.
Efter en vis opbremsning i forbrugsvæksten i starten af i år ventes det igangværende moderate opsving at fortsætte i 2005 og ind i 2006. Væksten i BNP skønnes uændret til 2,4 pct. i 2005 og er justeret marginalt op til 2,2 pct. i 2006, jf. tabel 1.1. [1] Det indebærer, at ledigheden kan forventes at aftage yderligere de kommende år.
Samlet er vækstudsigterne dermed ikke ændret siden december, men sammensætningen er forrykket i retning af større indenlandsk efterspørgsel og mere afdæmpet træk fra vigtige danske eksportmarkeder.
Tabel 1.1. Ændringer i skøn for udvalgte nøgletal for dansk økonomi
| 2004 | 2005 | 2006 | ||||
| Dec. | Maj | Dec. | Maj | Dec. | Maj | |
| Realvækst, pct. | ||||||
| BNP | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 2,4 | 2,1 | 2,2 |
| Privat forbrug | 3,5 | 4,3 | 3,2 | 3,7 | 2,0 | 2,3 |
| Faste investeringer | 4,2 | 4,7 | 3,5 | 5,3 | 3,5 | 3,6 |
| Eksport | 5,6 | 4,0 | 5,4 | 4,0 | 4,9 | 4,8 |
| Import | 7,6 | 7,4 | 6,1 | 6,1 | 5,0 | 4,8 |
| Pct. af BNP | ||||||
| Offentligt overskud | 1,5 | 2,3 | 1,7 | 2,6 | 1,7 | 2,3 |
| Betalingsbalance | 3,0 | 2,5 | 3,0 | 2,2 | 3,4 | 2,5 |
| Stigning, pct. | ||||||
| Forbrugerprisindeks | 1,3 | 1,2 | 2,0 | 1,5 | 1,8 | 1,9 |
| Timefortjeneste, privat sektor | 3,4 | 2,8 | 3,6 | 3,1 | 3,9 | 3,7 |
| Pct. | ||||||
| Rente, 10-årige statsobligationer | 4,5 | 4,3 | 5,0 | 3,8 | 5,2 | 4,4 |
| 1.000 personer | ||||||
| Ledighed | 175 | 176 | 155 | 158 | 148 | 147 |
Kilde: Danmarks Statistik, DA og egne beregninger.
Væksten i 2005 og 2006 understøttes navnlig af meget lave renter og afledte stigninger i blandt andet boligformuerne. Samtidig vil de flerårige virkninger af den lempelige økonomiske politik i 2004, herunder primært skattenedsættelserne, understøtte høj aktivitet i 2005. Det er især privatforbruget og ejendomsmarkedet, som stimuleres af den økonomiske politik. Blandt andet på baggrund af stigende kapacitetsudnyttelse ventes erhvervsinvesteringerne også at bidrage væsentligt til aktiviteten.
Pæn fremgang i den globale økonomi men euroområdet halter efter
Væksten i verdensøkonomien i 2004 blev på 5 pct., hvilket er den højeste i 30 år. Væksten var stærkest i begyndelsen af året og aftog i årets anden halvdel, blandt andet påvirket af de stigende verdensmarkedspriser på olie og andre råvarer. Væksten var stærkest i dele af Asien og i USA, mens særligt euroområdet haltede noget efter blandt andet som følge af dollarsvækkelsen og svag indenlandsk efterspørgsel.
I Tyskland har relativt høj opsparing og den gradvise styrkelse af konkurrenceevnen efter genforeningen givet anledning til forventninger om højere vækst, som både trækkes af eksport og indenlandsk efterspørgsel. Den indenlandske efterspørgsel har imidlertid været svag, og det ventede opsving er derfor flere gange blevet udskudt. Det er usikkert, hvornår udviklingen vender, men når det sker, kan de gennemførte strukturreformer bidrage til at forlænge fremgangen ved at muliggøre en mere permanent reduktion af ledigheden.
Væksten i Tyskland og resten af euroområdet forventes at være svag i 2005 og øges moderat i 2006, navnlig trukket af opgang i den indenlandske efterspørgsel, mens den internationale vækst uden for euroområdet fortsat skønnes at have pænt momentum. Det understøtter samlet set vækstmulighederne for dansk eksport på niveau med det, der typisk er nået i de senere år.
Der er ikke udsigt til en mærkbar reduktion af de globale ubalancer med store budget- og betalingsbalanceunderskud i flere store lande. Det svækker vækstudsigterne på lidt længere sigt og forstærker udfordringen med at styrke robustheden over for de forventede demografiske skift. En genopretning af de store amerikanske ubalancer vil kræve væsentlig større opsparing og dermed overgangsvist lavere vækst i USA. Desuden kan en eventuelt vigende interesse for dollar-aktiver i navnlig Asien medføre faldende dollar og en hurtigere opgang i de lange renter end lagt til grund i prognosen.
Understøttende finanspolitik og vigende betalingsbalance
Finanspolitikken har siden begyndelsen af årtiet været i den lempelige ende, men det er navnlig initiativerne i 2004, som bidrager til større aktivitet i disse år. Aktivitetsvirkningen af finanspolitikken for 2004 anslås til 0,5 pct. af BNP. Hertil kommer et aktivitetsbidrag på i størrelsesordenen 0,1 pct. fra Forårspakkens suspension af SP-bidraget [2], samt virkninger af en række boligpolitiske initiativer.
Den økonomiske politik har i kombination med meget lave renter og nye lånemuligheder medført betydelig vækst i den indenlandske efterspørgsel og navnlig privatforbruget. Nettoeksporten gav således et negativt vækstbidrag i 2004, og industrien har tabt mærkbare markedsandele i OECD-området både i 2003 og 2004 efter nogle år med markedsandelsgevinster.
Vækstfremgangen og ændringerne i efterspørgselssammensætningen har derfor underliggende svækket betalingsbalancen. Virkningen er hidtil delvist modgået af den positive betalingsbalancevirkning blandt andet fra højere oliepriser. Samlet er svækkelsen af betalingsbalancen på 0,6 pct. af BNP fra 2003 til 2004, hvilket er mere end tidligere ventet.
I 2005 forventes væksten også drevet af den indenlandske efterspørgsel, navnlig af privatforbrug og investeringer. Det indebærer en yderligere svækkelse af betalingsbalancen, som dog fortsat skønnes at kunne vise pæne overskud. Samlet har udgangspunktet med høj privat opsparing og betydelige betalingsbalanceoverskud dermed givet et grundlag for det forbrugsdrevne opsving. I 2006 ventes et mere afbalanceret vækstforløb, som i højere grad trækkes af eksport, mens væksten i den indenlandske efterspørgsel vil være mere afdæmpet.
Ledigheden falder og kapacitetsudnyttelsen stiger
Den kraftige indenlandske efterspørgsel har medført beskæftigelsesvækst i de private serviceerhverv og i bygge- og anlægssektoren i 2004. Industribeskæftigelsen er derimod faldet mærkbart, blandt andet på baggrund af markedsandelstab og afdæmpede eksportmuligheder i Tyskland. Forværring af konkurrenceevnen – som følge af styrkelsen af euroen og dermed kronen og relativt høje danske lønstigninger – har bidraget til forskydning af beskæftigelsen fra de eksporterende erhverv over mod hjemmemarkedserhvervene.
Navnlig boligmarkedet er præget af høj aktivitet med lav ledighed i byggefagene og tiltagende lønstigninger fra et lavt niveau. De kraftige boligprisstigninger det seneste år har øget den økonomiske tilskyndelse til nybyggeri og har samtidig understøttet fremgang i privatforbruget. Den stærke boligefterspørgsel og stigningen i boligpriserne er sket på baggrund af den kraftige vækst i indkomsterne i 2004 og favorable vilkår for finansiering af ejerboliger.
Hovedparten af boligejerne vurderes at have en forholdsvis sund økonomi, men en marginalgruppe af navnlig yngre boligejere med en forholdsvis stor variabelt forrentet gæld vil kunne blive markant påvirket af højere renter. For boligejerne under ét skal stigende bruttogældsætning ses i sammenhæng med, at aktivsiden også er vokset markant, bl.a. i kraft af stigende huspriser og placeringer i pensionsopsparingsordninger. Selv om nye låneformer giver større fleksibilitet i finansieringen, har større udbredelse af variabelt forrentede lån medført, at boligejernes samlede økonomi og boligmarkedet er blevet mere følsomt over for rentebevægelser.
Renteforhøjelser er indtil videre udeblevet, og renterne er på et historisk og overraskende lavt niveau. Vækstudsigterne for Danmark og euroområdet indebærer, at Danmark ligger noget foran i konjunkturcyklen, og ECB's pengepolitik kan derfor fremstå forholdsvist lempelig efter danske forhold. En vis opgang i renterne i kølvandet på bedre konjunkturer i euroområdet kan bidrage til et mere balanceret forløb på et par års sigt.
Vækstudsigterne danner grundlag for forventet fremgang i beskæftigelsen, navnlig i serviceerhvervene, og at faldet i ledigheden siden slutningen af 2003 kan fortsætte i den resterende del af 2005 og ind i 2006. I 2006 kan beskæftigelsen samlet være ca. 30.000 personer højere end i 2004.
Udviklingen peger dermed i retning af et gradvist tiltagende pres efter et par år med ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Ledigheden kan i slutningen af 2005 og i 2006 nå ned på et niveau, som svarer til det lave niveau i 2001, når der korrigeres for ændringer i aktiveringsomfanget. Det indebærer tiltagende risiko for knaphedsbetingede lønstigninger og vigende eksterne balancer. Indsatsen for at styrke arbejdsudbuddet og en tilbageholdende linje i finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede sigtepunkter vil på den baggrund forlænge fremgangen og bidrage til et stabilt forløb.
De offentlige finanser er på linje med de mellemfristede mål
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse udgjorde overskuddet på de offentlige finanser 33,7 mia. kr. i 2004 svarende til 2,3 pct. af BNP. Det er 11¾ mia. kr. eller 0,8 pct. af BNP mere end ventet i december. Den foreløbige opgørelse er ikke baseret på endelige regnskaber for kommuner og amter og bygger blandt andet på foreløbige skøn for personskatterne. Disse elementer indebærer usikkerhed om det målte overskud i 2004, men vil sandsynligvis først blive indregnet fuldt ud i Danmarks Statistiks såkaldte oktoberversion, der offentliggøres i november 2005.
Det større overskud i 2004 hænger navnlig sammen med højere indtægter fra pensionsafkastskat, personskatter, moms og registreringsafgift. Hertil kommer væsentligt større renteindtægter i ATP-fonden. I forlængelse af de nye tal for 2004 forventes offentlige overskud på henholdsvis 2,6 og 2,3 pct. af BNP i 2005 og 2006.
ØMU-gælden ventes på den baggrund at falde fra knap 45 pct. af BNP ved udgangen af 2003 til ca. 34¾ pct. af BNP ved udgangen af 2006. Statens og kommunernes nettogæld, som er det relevante gældsbegreb i forhold til finanspolitikkens holdbarhed, reduceres fra 23¾ pct. af BNP i 2003 til 16¾ pct. af BNP i 2006.
Den strukturelle offentlige saldo (dvs. den faktiske saldo korrigeret for midlertidige bevægelser på grund af konjunktur mv.) er beregnet til ca. 1¾ pct. af BNP i årene 2004 til 2006, når der korrigeres for virkningen af Forårspakkens suspension af SP-bidraget i 2004 og 2005. Det er en forbedring på omtrent ½ pct. af BNP sammenlignet med december, som blandt andet afspejler større afgiftsindhold i den samlede efterspørgsel end ventet. Den strukturelle saldo ligger dermed inden for målintervallet for de offentlige finanser. Målintervallet angiver, at overskuddet på de offentlige finanser (strukturelt) skal ligge mellem 1½ og 2½ pct. af BNP i gennemsnit frem til 2010.
De offentlige finanser dækker stat, amter og kommuner samt såkaldte sociale kasser og fonde, som i øjeblikket indeholder ATP. I juni 2005 offentliggør Danmarks Statistik reviderede tal for de offentlige finanser, hvor ATP-fonden ikke længere vil indgå. Det skønnes isoleret set at indebære en teknisk reduktion af den offentlige saldo på i størrelsesordenen ¾-1 pct. af BNP. Revisionen af saldoen har ikke betydning for finanspolitikkens holdbarhed og kravene til finanspolitikken, fordi midlerne i ATP på forhånd er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger. En ændret behandling af ATP i opgørelsen af de offentlige finanser vil derfor også medføre en reduktion af målintervallet med omtrent 1 pct. af BNP, så det svarer til i størrelsesordenen ½-1½ pct. af BNP, jf. kapitel 5.
Det er økonomien i stat og kommuner, som har betydning for finanspolitikkens holdbarhed eller kravene til finans- og strukturpolitikken. For stat og kommuner er den underliggende stilling på de offentlige finanser i perioden 2004-06 opjusteret med i størrelsesordenen 0,3-0,4 pct. af BNP siden december. På den baggrund giver de nye skøn isoleret set anledning til en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på i størrelsesordenen 0,3 pct. af BNP.
Der er i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning udarbejdet en ny befolkningsprognose, som bygger på et forbedret data- og metodegrundlag. Hvis dette nye grundlag indregnes, vil de offentlige finanser svækkes mere på længere sigt end hidtil lagt til grund pga. større beregnet vækst i udgifter til pensioner m.v. Virkningen svarer ifølge beregningerne til en fast årlig merudgift på ca. 0,2 pct. af BNP, når det forudsættes, at der ikke sker en forøgelse af tilbagetrækningsalderen i takt med stigende levealder. Det forbedrede udgangspunkt er dermed tilstrækkeligt til at opveje den beregnede virkning af at inddrage det ny befolkningsgrundlag.
1.2. Udviklingen i den internationale økonomi
Væksten i den globale økonomi var i 2004 den kraftigste i mange år, drevet overvejende af høj vækst i USA, Kina og andre asiatiske lande. Væksten i euroområdet tiltog også i 2004, men fremgangen var mindre markant og i et vist omfang betinget af eksporttræk. Der ventes også ganske pæn vækst i USA og Asien i 2005 og 2006. Vækstudsigterne for euroområdet, herunder Tyskland, er derimod svækket.
Den internationale vækstfremgang har været understøttet af lempelig pengepolitik i såvel USA som Europa. De lange renter i USA og Europa er samtidig faldet betydeligt gennem de seneste år og ligger på et historisk set ganske lavt niveau, jf. figur 1.2a. Siden decembervurderingen er den lange rente i euroområdet faldet yderligere en smule, mens den lange amerikanske rente har ligget fladt trods pengepolitiske stramninger. I prognosen påregnes gradvist tiltagende renter, men navnlig de lange renter forventes fortsat at være ganske lave.
Prisen på råolie er steget markant over de seneste år på baggrund af forstyrrelser på udbudssiden samt høj global vækst og stigende efterspørgsel i bl.a. Kina og USA, jf. figur 1.2b. Den reale oliepris er dog fortsat på et moderat niveau opgjort realt og i forhold til lønniveauet, og samtidig er energiintensiteten reduceret i forhold til 70'erne. Det bidrager væsentligt til at reducere virkningerne af udsving i oliepriserne. Selv om oliepriserne ligger højere end et sandsynligt langsigtet niveau, kan yderligere stigninger ikke udelukkes. Det kan isoleret set tage toppen af væksten, navnlig hvis prisstigningerne skyldes mere varige forstyrrelser på udbudssiden.
Figur 1.2a. Lange renter (10-årige statsobl.) i Danmark, Tyskland og USA |
Figur 1.2b. Real og nominel oliepris (Brent) i kroner |
Kilde: EU-kommissionen, OECD, Ecowin, egne beregninger og skøn.
I USA har centralbanken i lyset af tiltagende inflationspres påbegyndt en pengepolitisk stramningsproces. Væksten i USA var på 4,4 pct. i 2004 og skønnes til godt 3½ pct. i 2005, hvilket er mere end den anslåede potentielle vækst. Beskæftigelsen har været stigende siden udgangen af 2003, og ledigheden er aftaget fra 6,3 pct. i juni 2003 til 5,2 pct. i april 2005.
Opsvinget i USA har været ledsaget af en yderligere forværring af betalingsbalancen, der i 4. kvartal i 2004 udviste et underskud svarende til 6,3 pct. af BNP. De offentlige finanser er blevet stærkt svækket af de kraftige lempelser af finanspolitikken i årene 2001 til 2003, og det strukturelle underskud i USA anslås til godt 4 pct. af BNP i år. På det mellemlange sigt må der forventes at skulle ske en tilpasning af de store underskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser.
Vækstudsigterne for euroområdet, herunder Tyskland, for 2005 er svækket i forhold til det skønnede i decembervurderingen. Den indenlandske efterspørgsel i form af privatforbrug og investeringer har vist sig svagere end ventet. Styrkelsen af den effektive eurokurs igennem de seneste år, der har svækket lønkonkurrenceevnen for europæiske fremstillingsvirksomheder, bidrager til at dæmpe væksten i euroområdet. Med baggrund i blandt andet de lave renter er forudsat en moderat opgang i væksten i euroområdet til godt 2 pct. i 2006, hvilket omtrent svarer til den anslåede trendmæssige vækst, jf. figur 1.3b.
Inflationspresset i euroområdet fremstår nogenlunde afdæmpet, blandet andet på baggrund af de senere års styrkelse af euroen, og den Europæiske Centralbank har ikke taget skridt i retning af stramninger af den forholdsvis lempelige pengepolitik, jf. figur 1.3a. På baggrund af svækkede vækstudsigter og som følge heraf mere afdæmpede inflationsforventninger er lagt til grund, at en gradvis stramning af pengepolitikken i euroområdet er udskudt i forhold til det forudsatte i decemberredegørelsen.
Figur 1.3a. Pengepolitiske renter i USA og euroområdet |
Figur 1.3b. Vækst i USA og euroområdet |
Kilde: EU-kommissionen og Ecowin.
Tilbageslaget i euroområdet har svækket de offentlige finanser, og hovedparten af svækkelsen siden 2000 kan henføres til dårligere konjunkturer. Den strukturelle saldo for eurolandene under ét er svækket en smule siden 2000 og vurderes at vise et underskud på knap 2½ pct. af BNP i 2004.
Efter ca. seks års erfaringer med Stabilitets- og Vækstpagten er de offentlige finanser i EU med stor sandsynlighed bedre, end de ville have været uden Pagten. Det er en vurdering, der deles af bl.a. OECD, jf. appendiks 2.1. Erfaringerne har imidlertid vist, at implementeringen af Pagten kan forbedres, herunder ved at tage større hensyn til den økonomiske udvikling og sikre bedre konsolidering i gode tider.
EU-landene har indgået aftale om en reformeret Stabilitets- og Vækst-pagt, der giver større fleksibilitet og samtidig sigter på en styrket forebyggende indsats og styrket sammenhæng mellem finanspolitikken, strukturreformer og den økonomiske udvikling. Aftalen sikrer rammen om beslutninger, der vil kunne fremme sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene. Den faktiske udvikling vil afhænge af de enkelte landes bestræbelser, og hvorledes disse i praksis bakkes op af anbefalingerne og beslutningerne i Kommissionen og ECOFIN-Rådet i de konkrete sager.
For dansk eksport modvirkes de forholdsvist svage vækstudsigter for euroområdet delvist af ganske gunstige udsigter for Sverige, Norge og England. Her påregnes en vækst i overkanten af den potentielle trendmæssige vækst i 2005 og 2006.
Figur 1.4a. Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet |
Figur 1.4b. Væksten i den danske vareeksport (nominelt) |
Anm.: I figur 1.4b er vist vækst i den nominelle vareeksport. Handel med tjenester, der udgør godt ¼ af handlen, findes ikke (sammenligneligt) opgjort fordelt på lande tilbage før 1999.
Kilde: EU-kommissionen, OECD, Ecowin, Danmarks Statistik og egne skøn.
Samlet ventes en handelsvægtet vækst i udlandet på 2,6 pct. i 2005 og 2,7 pct. i 2006, hvilket er en nedjustering på 0,2 pct.-enheder i 2005 og 0,1 pct.-enhed i 2006. Væksten på de danske eksportmarkeder i 2005 og 2006 er dermed noget højere end i årene 2001 til 2003, hvor den handelsvægtede udlandsvækst lå i underkanten af 1½ pct., jf. figur 1.4a.
Eksporten til en række asiatiske lande og navnlig Kina er vokset markant de senere år og var med til at holde den samlede eksportvækst oppe i 2004, jf. figur 1.4b. Samlet set har Danmark et lille overskud i samhandlen med de asiatiske lande, jf. kapitel 3.
Ændringerne i de internationale forudsætninger siden decemberredegørelsen trækker samlet set i retning af et nogenlunde uændret vækstskøn for dansk økonomi i 2005 og en opjustering af væksten i 2006, jf. boks 1.1.
Boks 1.1. Beregnede virkninger af ændrede udlandsforudsætninger
| Ændrede forudsætninger for blandt andet eksportmarkedsvæksten, olieprisen, renter og konkurrent- og importpriser i forhold til decembervurderingen bidrager samlet set neutralt til BNP-væksten i 2005 og svagt positivt i 2006, jf. tabel a. Det dækker navnlig over, at renterne er sat mærkbart ned i forhold til decembervurderingen. Beregningerne er nærmere beskrevet i appendiks 1.2.
Tabel a. Beregnet effekt på dansk BNP-vækst af ændrede udlandsforudsætninger
| ||||||||||||||||||
| 1) Inklusive virkninger af højere oliepriser på udlandsvæksten.
2) Eksklusive virkningen af højere oliepriser på udlandsvæksten. Kilde: Egne beregninger på baggrund af ADAM. |
1.3. Vækstbilledet i Danmark
Fremgang i dansk økonomi i 2004 – og fremadrettet
BNP-væksten tiltog i 2004 til 2,4 pct., svarende til det skønnede i decemberredegørelsen. Væksten i 2004 har dog i højere grad end skønnet i december været trukket af den indenlandske efterspørgsel og i mindre grad af eksporten. [3]
Den kraftigere indenlandske efterspørgsel kan først og fremmest henføres til privatforbruget, der steg 4,3 pct. Fremgangen i privatforbruget var understøttet af høj vækst i de disponible realindkomster, navnlig som følge af indkomstskattenedsættelserne samt den midlertidige suspension af SP-bidragene. Samtidig har faldende renter og de afledte kraftige stigninger i boligpriserne forøget væksten i privatforbruget. Boliginvesteringerne steg kraftigt på samme baggrund og blev derudover understøttet af boligpolitiske initiativer.
Eksportvæksten tiltog i 2004, men blev svagere end skønnet i december. Den kraftige efterspørgsel efter blandt andet forbrugs- og investeringsgoder, input til erhvervenes produktion samt genopbygning af lagre gav sig udslag i en betydelig opgang i importen, der oversteg eksportvæksten. Samlet set gav nettoeksporten i 2004 et negativt vækstbidrag, der var noget større end ventet.
Figur 1.5a. BNP-vækst |
Figur 1.5b. Vækstbidrag |
Anm.: I figur 1.5b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Væksten i BNP skønnes i 2005 til 2,4 pct., svarende til væksten i 2004. I 2006 ventes en moderat afdæmpning af væksten til 2,2 pct., hvilket er lidt over det anslåede trendmæssige potentiale. Vækstskønnet for 2005 er uændret i forhold til decembervurderingen, mens skønnet for 2006 er opjusteret marginalt med 0,1 pct.-enhed, jf. figur 1.5a.
Fremadrettet er vækstskønnet dermed stort set uændret, men drivkræfterne er vægtet lidt anderledes, således at væksten også fremadrettet i højere grad er drevet af den indenlandske efterspørgsel og i mindre grad af eksporten. Renterne i Danmark, der i kraft af fastkurspolitikken er tæt knyttet til renten i euroområdet, ligger på et historisk set meget lavt niveau. Det vil fremadrettet bidrage til at understøtte efterspørgselsvæksten.
I 2005 ventes dermed ligesom i 2004 et forbrugsdrevet opsving, ligesom erhvervsinvesteringerne vil bidrage mærkbart til væksten. En fortsat markant fremgang i privatforbruget afspejler blandt andet, at forbruget gradvist tilpasses løftet i de reale disponible indkomster, samt fortsat lave renter og stigende boligpriser. De samme faktorer understøtter boliginvesteringerne. Foruden fortsat gunstige finansieringsmuligheder skal væksten i erhvervsinvesteringerne ses i lyset af stigende kapacitetsudnyttelse og relativt gode afsætningsmuligheder.
Eksportvæksten i 2005 er nedjusteret ca. 1½ pct.-enhed i forhold til decembervurderingen, hvilket delvist afspejler mindre gunstige udsigter på væsentlige danske eksportmarkeder, herunder særligt Tyskland. Der påregnes et vist tab af markedsandele, hvilket primært skyldes en konkurrenceevneforværring i de senere år i takt med nedgangen i dollarkursen fra det usædvanligt høje niveau i 2000-01 og som følge af lidt højere lønstigninger i Danmark end i udlandet. Importen vokser ganske kraftigt på grund af høj vækst i den samlede efterspørgsel, hvorfor der også i 2005 ventes et negativt vækstbidrag fra nettoeksporten, jf. figur 1.5b.
Tabel 1.2. Efterspørgsel, import og produktion
| 2004 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Mia.kr. | Realvækst, pct. | ||||||
| Privat forbrug | 695,3 | -0,2 | 0,6 | 0,9 | 4,3 | 3,7 | 2,3 |
| Offentligt forbrug | 385,6 | 2,7 | 2,1 | 1,0 | 0,7 | 0,6 | 0,5 |
| Offentlige investeringer | 25,1 | 10,6 | -5,0 | -0,3 | 6,6 | 4,7 | 1,0 |
| Boliginvesteringer | 72,6 | -7,3 | 6,0 | 11,2 | 10,8 | 3,0 | 2,0 |
| Erhvervsinvesteringer | 189,8 | 5,9 | 2,3 | -0,7 | 2,9 | 6,1 | 4,3 |
| Lagerinvesteringer1) | 4,1 | -0,7 | 0,0 | -0,2 | 0,4 | 0,1 | 0,0 |
| Indenlandsk efterspørgsel | 1372,6 | 0,8 | 1,4 | 0,9 | 3,9 | 3,4 | 2,2 |
| Eksport | 629,3 | 4,4 | 4,8 | -1,6 | 4,0 | 4,0 | 4,8 |
| - heraf industrieksport | 300,7 | 5,1 | 5,4 | -3,2 | 3,9 | 4,0 | 5,0 |
| Import | 555,4 | 3,5 | 7,3 | -1,4 | 7,4 | 6,1 | 4,8 |
| - heraf vareimport | 408,2 | 3,3 | 6,6 | -2,4 | 7,4 | 6,3 | 5,3 |
| Nettoeksporten 1) | 73,9 | 0,6 | -0,8 | -0,1 | -1,4 | -0,9 | 0,0 |
| Bruttonationalprodukt (BNP) | 1446,5 | 1,3 | 0,5 | 0,7 | 2,4 | 2,4 | 2,2 |
| Bruttoværditilvækst (BVT) | 1236,2 | 1,4 | 0,3 | 0,8 | 1,9 | 2,2 | 2,1 |
| - heraf i private byerhverv | 805,9 | 2,1 | 0,1 | 0,5 | 1,5 | 2,6 | 2,6 |
| BNP pr. indbygger (1.000 kr.) | 267,8 | 0,9 | 0,2 | 0,4 | 2,2 | 2,3 | 2,1 |
1) Angiver lagerændringernes henholdsvis nettoeksportens bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2006, hvor væksten bliver lidt mere moderat, forudsættes samtidig et mere balanceret vækstforløb, som i mindre grad vil være afhængig af privatforbruget og den øvrige indenlandske efterspørgsel. Den mindre kraftige vækst i privatforbruget afspejler blandt andet, at suspensionen af SP-bidraget forudsættes at ophøre. Med baggrund i en lidt højere markedsvækst ventes samtidig en mindre opgang i eksportvæksten, og vækstbidraget fra udenrigshandlen er omtrent nul, jf. tabel 1.2.
Danmarks Statistik vil i sommeren 2005 gennemføre en hovedrevision af nationalregnskabet. Som led heri vil det officielle nationalregnskab overgå til at være baseret på kædeindeks, jf. boks 1.2.
Boks 1.2. Nyt nationalregnskab
| Fra og med sommeren 2005 vil nationalregnskabets officielle opgørelse af BNP-væksten, dvs. udviklingen i BNP i faste priser, overgå til at være baseret på såkaldte kædeprisindeks (mod i dag såkaldte fastprisindeks). Med kædeindeks skiftes vægtene i de anvendte prisindeks ud hvert år, mens de traditionelle fastvægtindeks fastholder vægtene fra basisåret.
Kædeindeksene giver et mere retvisende billede af væksten fra det ene år til det næste. For de senere år indebærer overgangen til kædeindeks, at den opgjorte BNP-vækst bliver lidt mindre end med den nuværende fastprismetode. For perioden 1995-2000 har den gennemsnitlige reale BNP-vækst været 1,9 pct. baseret på kædeprisindeks mod 2 pct. med det nuværende fastprisindeks (med basisår 1995). Hidtil har man i nationalregnskabet betragtet de fleste af pengeinstitutternes ydelser som gratis, og omkostningerne blev dækket af forskellen mellem indlåns- og udlånsrenter. I det hovedreviderede nationalregnskab vil de enkelte købere få tillagt en omkostning, som svarer til deres brug af disse ydelser. I de tilfælde, hvor køberen er f.eks. en husholdning, vil denne omkostning øge det private forbrug og dermed den samlede værditilvækst (BVT). Den samlede BVT (og det samlede BNP) øges (med i størrelsesordenen 1 pct.). Der er primært tale om en niveauvirkning. I forbindelse med hovedrevisionen sker der endvidere mindre ændringer af definitioner, metoder og datagrundlag. Blandt andet sker der visse bruttoficeringer af tjenesteposterne i udenrigshandlen, og allerede indførte ændringer for de seneste år føres nu tilbage i tiden. Se endvidere boks 5.1 om de offentlige finanser. |
Vending på arbejdsmarkedet og lavere ledighed
Den samlede beskæftigelse steg 3.000 personer fra 2003 til 2004. Den kvartalsvise beskæftigelsesudvikling har i henhold til de foreliggende nationalregnskabstal været noget ujævn igennem 2004 med en ganske kraftig kvartalsmæssig stigning på 17.000 personer i 2. kvartal efterfulgt af en noget overraskende nedgang på 12.000 personer i 4. kvartal [4].
Den kraftige indenlandske efterspørgsel har medført beskæftigelsesvækst i de private serviceerhverv og i bygge- og anlægssektoren i 2004. Industrien har derimod oplevet et mærkbart fald i beskæftigelsen, som skal ses i lyset af markedsandelstab i 2003 og 2004 og afdæmpede eksportmuligheder til blandt andet Tyskland.
Forværring af konkurrenceevnen, blandt andet som følge af styrkelsen af euroen og dermed kronen og danske lønstigninger, som er vokset hurtigere end i en række andre lande, har bidraget til forskydning af beskæftigelsen fra de eksporterende erhverv over mod hjemmemarkedserhvervene.
Tendensen i retning af større beskæftigelse i serviceerhvervene og lavere industribeskæftigelse forventes også at gøre sig gældende i 2005 samt i mindre udpræget grad i 2006, og skal ses i sammenhæng med, at de fleste vestlige lande gennem en årrække har oplevet stigende beskæftigelsesandele i navnlig serviceerhvervene. Disse mere langsigtede sektorforskydninger afspejler ændrede efterspørgselsmønstre, international arbejdsdeling og forskelle i erhvervenes produktivitetsvækst.
Med afsæt i pæn vækst i 2005 og 2006 ventes en samlet fremgang i beskæftigelsen på ca. 30.000 personer, navnlig i servicesektoren, og fordelt med ca. 17.000 personer i 2005 og ca. 13.000 personer i 2006, jf. figur 1.6a. Den kraftigere fremgang i 2005 sammenlignet med 2004 afspejler blandt andet, at ansættelser normalt sker med en vis forsinkelse i forhold til en fremgang i aktiviteten.
Den registrerede ledighed er igennem 2004 og de første måneder af 2005 faldet med ca. 20.000 personer. Med afsæt i en tiltagende beskæftigelse ventes, at faldet i ledigheden fortsætter i den resterende del af 2005 og ind i 2006.
Det skønnes, at ledigheden på årsbasis kan udgøre 158.000 personer i 2005, hvilket er 3.000 flere end skønnet i december. Opjusteringen afspejler, at AF-aktiveringen har været lavere end ventet. Udviklingen i antallet af registrerede ledige og AF-aktiverede under ét er derimod uændret i forhold til decembervurderingen. Ledigheden ventes i 2006 at udgøre 147.000 personer, hvilket grundlæggende er som skønnet i december.
Figur 1.6a. Antal beskæftigede |
Figur 1.6b. Faktisk og strukturel ledighed |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Samlet er antallet af registrerede ledige og AF-aktiverede steget med knap 30.000 personer fra lavpunktet ved udgangen af 2001 til december 2003. Det er et bedre mål for den konjunkturbetingede stigning i ledigheden, som dermed har været relativt afdæmpet i forhold til tidligere konjunkturtilbageslag. Antallet af registrerede ledige og AF-aktiverede er faldet med 16.000 personer siden toppunktet i december 2003.
Den skønnede udvikling i ledigheden indebærer, at ledigheden i sidste del af 2005 og i 2006 kan falde til et niveau, der omtrent svarer til eller ligger en smule under den strukturelle ledighed, jf. figur 1.6b. Konjunkturfremgangen indebærer dermed stigende kapacitetspres.
Tiltagende løn- og prisstigninger fra et lavt niveau
Afmatningen på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i 2003 og 2004 har ligget over det strukturelle niveau, har bidraget til at dæmpe lønstigningstakten. Stigningen i timefortjenesten i den private sektor er aftaget fra 4,2 pct. i 2002 til 2,8 pct. i 2004 og skønnes i 2005 at blive 3,1 pct. Med afsæt i blandt andet de indgåede overenskomster ventes, at lønstigningstakten tiltager til skønsmæssigt 3,7 pct. i 2006. Forventningen om opgang i lønstigningstakten underbygges af det stigende pres på arbejdsmarkedet i 2005 og 2006. De danske lønstigninger ventes fortsat at ligge lidt over gennemsnittet for Danmarks samhandelspartnere.
Forbrugerprisinflationen aftog til 1,2 pct. i 2004, især som følge af visse afgiftsnedsættelser samt gennemslag fra lavere importpriser og aftagende lønstigningstakt. Den direkte, opadgående effekt på forbrugerpriserne fra højere oliepriser er som følge af energiafgifter mv. forholdsvist begrænset. I de første tre måneder af 2005 har inflationen været på samme lave niveau som i 2004. Fremadrettet påregnes en vis stigning i inflationen, bl.a. fordi de inflationsdæmpende virkninger af lavere afgifter har udspillet sig. Inflationen skønnes til 1,5 pct. i 2005 og stigende til 1,9 pct. i 2006.
Vigende overskud på betalingsbalancen
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster aftog i henhold til de seneste opgørelser med ca. 9 mia. kr. i 2004 til et overskud på 37 mia. kr. (2,6 pct. af BNP), og i 2005 ventes en yderligere nedgang i overskuddet til 32 mia. kr. (2,1 pct. af BNP). Det lavere overskud afspejler især, at der uanset et svagt forbedret bytteforhold er et lavere overskud i samhandlen med udlandet. I 2006 ventes i kraft af blandt andet lavere nettorentebetalinger til udlandet et betalingsbalanceoverskud på skønsmæssigt 39 mia. kr. (2,5 pct. af BNP).
Det vigende betalingsbalanceoverskud som følge af den kraftige vækst i den indenlandske efterspørgsel bliver delvist sløret af den positive betalingsbalancevirkning af de højere oliepriser. Højere oliepriser betyder i kraft af positiv nettoeksport af energi, at handelsbalanceoverskuddet og derigennem betalingsbalanceoverskuddet forøges. Betalingsbalancevirkningen dæmpes imidlertid af større udbyttebetaling til udlandet i medfør af øget overskud (efter skat og afgifter) fra den del af den danske olieproduktion, der er udenlandsk ejet. Fusioner inden for rederierhvervet kan give markante forskydninger i eksport og import af søtransport, hvilket sammen med eventuelle større investeringer inden for erhvervet kan give anledning til forskydninger i betalingsbalancen.
Udlandsgælden udgjorde 11½ pct. af BNP ved udgangen af 2004 mod knap 17 pct. af BNP to år tidligere. Med fortsat pæne betalingsbalanceoverskud ventes udlandsgælden med forbehold for usikkerheden omkring værdireguleringer at aftage til ca. 6¼ pct. af BNP ved udgangen af 2006.
Usikkerhedsmomenter
Der er en vis usikkerhed knyttet til den ventede (men dog forholdsvis moderate) opgang i væksten i euroområdet, herunder Tyskland, i 2006. Svagere udlandsvækst må påregnes at dæmpe eksportvæksten og dermed fremgangen i dansk økonomi i 2006. Et andet usikkerhedsmoment med baggrund i de fortsat store amerikanske betalingsbalanceunderskud er risikoen for en eventuel yderligere svækkelse af dollaren og en større stigning i de amerikanske husholdningers opsparing end forudsat.
Olieprisens betydning i forhold til vækstudsigterne for dansk (og europæisk) økonomi er formentlig relativt afdæmpet, jf. f.eks. Økonomisk Redegørelse, august 2004. Hvis olieprisen varigt falder 10 dollar f.eks. på grund af større forsyninger, vil det skønsmæssigt øge BNP-niveauet med omkring 0,3 pct.-enheder på to års sigt, mens betalingsbalancen og de offentlige finanser svækkes med i størrelsesordenen ¼-½ pct. af BNP.
I forhold til den indenlandske udvikling vurderes usikkerhedsmomenterne primært at knytte sig til pressituationen på arbejdsmarkedet samt muligheden for en kraftigere, forbrugsdrevet vækst end lagt til grund.
Ledigheden skønnes i 2006 at nå ned på et niveau, som svarer til det lave niveau i 2001, når der korrigeres for ændringer i aktiveringsomfanget. Det kan give anledning til opbygning af knaphedsbetinget løn- og prispres. Det gælder navnlig i forhold til faggrupper, hvor ledigheden i udgangspunktet er forholdsvis lav.
De fortsat lave renter i kombination med fremkomsten af nye låneformer og kraftige stigninger i huspriserne rummer en usikkerhed i forhold til større forbrugsmuligheder i husholdningerne og dermed kraftigere fremgang i privatforbruget end lagt til grund i prognosen. En sådan kraftigere fremgang vil skærpe problemstillingen i forhold til knaphedsbetinget løn- og prispres og øge tendensen til vigende betalingsbalanceoverskud.
Tabel 1.3. Nøgletal
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Stigning, pct. | ||||||
| Realt BNP | 1,3 | 0,5 | 0,7 | 2,4 | 2,4 | 2,2 |
| Handelsvægtet BNP i udlandet | 1,3 | 1,5 | 1,3 | 3,0 | 2,6 | 2,7 |
| Eksportmarkedsvækst (industrivarer) | 0,1 | 1,4 | 4,1 | 7,5 | 6,5 | 6,8 |
| Lønkonkurrenceevnen i samme valuta | -2,2 | -3,0 | -4,2 | -1,9 | -1,1 | -0,8 |
| Industrieksport i faste priser | 5,1 | 5,4 | -3,2 | 3,9 | 4,0 | 5,0 |
| Timeløn | 4,2 | 4,2 | 3,7 | 2,8 | 3,1 | 3,7 |
| Forbrugerprisindeks | 2,4 | 2,4 | 2,1 | 1,2 | 1,5 | 1,9 |
| Kontantpris på enfamiliehuse | 5,9 | 3,8 | 3,1 | 9,1 | 9,0 | 6,0 |
| Eksportpriser, varer | 0,1 | -1,2 | 0,3 | 1,6 | 2,7 | 1,7 |
| Importpriser, varer | -1,2 | -1,5 | -1,8 | 1,5 | 2,3 | 2,0 |
| Bytteforhold, varer | 1,3 | 0,3 | 2,1 | 0,0 | 0,4 | -0,3 |
| Timeproduktivitet i private byerhverv | 2,0 | 1,4 | 1,9 | 1,3 | 1,7 | 1,9 |
| Real disponibel indkomst, husholdninger 1) | 0,8 | 1,7 | 2,6 | 4,6 | 1,7 | -0,1 |
| Arbejdsmarked: | ||||||
| Arbejdsstyrke (1.000 personer) | 2.891 | 2.886 | 2.891 | 2.899 | 2.898 | 2.899 |
| Beskæftigede (1.000 personer) | 2.746 | 2.741 | 2.720 | 2.723 | 2.739 | 2.752 |
| - heraf i privat sektor | 1.922 | 1.907 | 1.885 | 1.885 | 1.900 | 1.911 |
| - heraf i offentlig forvaltning og service | 824 | 834 | 836 | 838 | 839 | 841 |
| Beskæftigelse (ændring, pct.) | 0,4 | -0,2 | -0,8 | 0,1 | 0,6 | 0,5 |
| Ledighed (1.000 personer) | 145 | 145 | 171 | 176 | 158 | 147 |
| Efterlønsmodtagere (do.) | 159 | 165 | 175 | 181 | 169 | 153 |
| Personer på arbejdsmarkedsorlov (do.) | 22 | 17 | 5 | 4 | 3 | 3 |
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken | 5,0 | 5,0 | 5,9 | 6,1 | 5,5 | 5,1 |
| Ledige i pct. af arbejdsstyrken, EU-def. | 4,3 | 4,6 | 5,6 | 5,4 | 4,9 | 4,5 |
| Obligationsrenter, valutakurs: | ||||||
| 10-årig statsobligation (pct. p.a.) | 5,1 | 5,1 | 4,3 | 4,3 | 3,8 | 4,4 |
| 30-årig realkreditobligation (do.) | 6,7 | 6,3 | 5,4 | 5,3 | 4,6 | 5,1 |
| Effektiv kronekurs (1980=100) | 96,8 | 97,7 | 101,2 | 102,2 | 102,5 | 102,5 |
| Betalingsbalance og udlandsgæld: | ||||||
| Vare- og tjenestebalancen, mia. kr. | 85,5 | 76,9 | 86,1 | 73,9 | 69,5 | 73,5 |
| Betalingsbalancen (do.) | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 37,0 | 32,5 | 39,0 |
| Do. i pct. af BNP | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,6 | 2,1 | 2,5 |
| Nettogæld til udlandet, mia. kr. | 224,0 | 227,0 | 178,0 | 166,0 | 138,5 | 99,5 |
| Do. i pct. af BNP | 16,9 | 16,8 | 12,8 | 11,5 | 9,2 | 6,3 |
| Offentlige finanser: | ||||||
| Off. sektors saldo, mia. kr.2) | 37,5 | 21,2 | 14,6 | 33,7 | 38,8 | 36,4 |
| Do. i pct. af BNP2) | 2,8 | 1,6 | 1,0 | 2,3 | 2,6 | 2,3 |
| Offentlig bruttogæld (ØMU gæld), mia. kr. | 633,2 | 642,8 | 624,8 | 618,4 | 561,7 | 544,4 |
| Do. i pct. af BNP | 47,9 | 47,6 | 44,9 | 42,8 | 37,1 | 34,6 |
| Skattetryk, pct. af BNP 2) | 50,0 | 49,3 | 49,0 | 49,7 | 49,1 | 48,5 |
| Udgiftstryk (do.) | 54,4 | 55,0 | 55,2 | 54,9 | 53,3 | 52,7 |
1) De reale forbrugsdisponible indkomster, jf. tabel 3.1 og B.13.
2) 2001 indeholder den offentlige saldo og skattetrykket henholdsvis netto- og bruttoopsparingen i Særlig Pensionsopsparing (ca. 0,5 pct. af BNP).
1.4. Finanspolitikken og de offentlige finanser
Finanspolitikken i 2004 skønnes at have øget den økonomiske aktivitet svarende til ca. 0,5 pct. af BNP (målt ved finanseffekten). Hertil kommer aktivitetsbidrag på 0,1 pct. både fra suspensionen af SP-bidraget [5] og virkningen af en række boligpolitiske initiativer blandt andet fra Forårspakken. Den økonomiske politik var dermed forholdsvist lempelig i 2004 og vil også bidrage til et højere niveau for den økonomiske aktivitet og beskæftigelse i 2005 og 2006.
Det er strukturreformer og konsolidering i opgangstider, som i forhold til de offentlige finanser og betalingsbalancen har givet plads til finanspolitisk stimulans af den økonomiske aktivitet.
Blandt andet i lyset af afmatningen på arbejdsmarkedet frem til udgangen af 2003 er lønstigningstakten aftaget i 2003 og navnlig i 2004, jf. figur 1.7b. Lønstigningstakten i Danmark har været højere end i udlandet, hvilket sammen med styrkelsen af euroen og dermed kronen har svækket lønkonkurrenceevnen. I forhold til euroområdet fremstår udviklingen i konkurrenceevnen mere balanceret.
Figur 1.7a. Outputgab i dansk økonomi og euroområdet |
Figur 1.7b. Stigning i lønomkostninger i Danmark og udlandet (fremstilling) |
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, EU-kommissionen og egne beregninger.
Med vækst i overkanten af den skønnede potentielle vækst forventes en indsnævring af outputgabet og øget pres på arbejdsmarkedet i løbet af 2005 eller 2006, jf. figur 1.7a. I forhold til euroområdet ligger Danmark noget foran i konjunkturcyklen, og ECB's pengepolitik kan derfor fremstå forholdsvis lempeligt efter danske forhold.
Baseret på nye skøn for de offentlige finanser skønnes et omtrent neutralt bidrag til den økonomiske aktivitet fra finanspolitikken i 2005. Det skal ses i sammenhæng med et væsentligt vækstbidrag fra lave renter og den økonomiske politik i 2004, mens ledigheden forventes at falde og nærme sig det beregnede strukturelle ledighedsniveau.
Væksten i det reale offentlige forbrug er foreløbigt opgjort til 0,7 pct. i 2004. Som i december skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 0,6 pct. i 2005.
Finanspolitikken for 2006 er endnu ikke fastlagt. Den finanspolitiske prioritering for 2006 vil finde sted i løbet af 2005, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget for 2006. Der er i overensstemmelse med de mellemfristede sigtepunkter forudsat uændret beskatning og en realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct.
Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2006 er opjusteret med 0,8 mia. kr. siden december. Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2006 er blandt andet baseret på foreløbige beregningstekniske forudsætninger om virkningen af de overenskomster på det statslige og kommunale område, som blev indgået i februar 2005, jf. også kapitel 5.
Overenskomstresultatet på det kommunale område indebærer et væsentligt højere niveau for de aftalte lønstigninger, inklusive udmøntning af den såkaldte reguleringsordning, end den statslige overenskomst. Gennemslaget på udgiftsniveauet af den kommunale overenskomst i kommuner og amter fra 2006 og frem vil indgå som et væsentligt tema i forbindelse med de kommende forhandlinger om den kommunale økonomi. Overenskomsten på det kommunale område bør ikke påvirke de økonomiske rammer, som er afstemt med målsætningen om finanspolitisk holdbarhed.
De offentlige finanser
Der ventes højere faktiske overskud på de offentlige finanser i årene 2005 og 2006 end skønnet i december. Det offentlige overskud i 2005 er opjusteret med 13¼ mia. kr., svarende til 0,9 pct. af BNP, mens overskuddet i 2006 er opjusteret med 9½ mia. kr. eller 0,6 pct. af BNP.
De højere forventede overskud skal blandt andet ses i lyset af det højere niveau for overskuddet i 2004. Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse udgjorde det offentlige overskud således 33,7 mia. kr. svarende til 2,3 pct. af BNP i 2004. Det er 11¾ mia. kr. eller 0,8 pct. af BNP større end skønnet i december, jf. tabel 1.4.
Tabel 1.4. Oversigt over offentlige finanser
| 2004 | 2005 | 2006 | |||||||
| Pct. af BNP | |||||||||
| Dec. | Maj | Ændr. | Dec. | Maj | Ændr. | Dec. | Maj | Ændr. | |
| Offentlig sektor: | |||||||||
| Faktisk saldo | 1,5 | 2,3 | 0,8 | 1,7 | 2,6 | 0,9 | 1,7 | 2,3 | 0,6 |
| Strukturel saldo | 1,4 | 2,0 | 0,6 | 1,6 | 2,1 | 0,5 | 1,3 | 1,8 | 0,5 |
| Stat og kommuner: | |||||||||
| Faktisk saldo | 0,7 | 1,3 | 0,6 | 0,8 | 1,7 | 0,8 | 0,9 | 1,5 | 0,6 |
| Strukturel saldo | 0,6 | 1,0 | 0,5 | 0,7 | 1,1 | 0,4 | 0,5 | 0,9 | 0,3 |
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
Det højere overskud i 2004 hænger blandt andet sammen med højere indtægter fra pensionsafkastskatten, personskatter, moms og registreringsafgift. Hertil kommer mærkbart større renteindtægter i ATP-fonden. Den foreløbige opgørelse for 2004 er forbundet med usikkerhed. Blandt andet peger nyere oplysninger i retning af, at personskatterne kan være overvurderet med 0,1-0,2 pct. af BNP i den foreløbige opgørelse. Den foreløbige opgørelse er i øvrigt ikke baseret på regnskabstal for kommuner og amter.
Det målte skattetryk steg med 0,7 pct.-enheder fra 2003 til 2004, hvilket afspejler vækst i skattegrundlagene, mens skatte- og afgiftssatser har været uændrede eller er sat ned. Nedsættelsen af personskatterne i 2004 reducerer således isoleret set skattetrykket med 0,7 pct. af BNP. Nominalprincippet i skattestoppet indebærer ligeledes lavere skattetryk.
Suspensionen af SP-bidraget i 2004 og 2005 medfører en fremrykning af skattebetalinger, som ellers ville have fundet sted, når SP-pensionen var blevet udbetalt. Selvom suspensionen dermed øger det målte skattetryk på kort sigt (pga. fremrykningen), er den ikke udtryk for skærpet beskatning. Fra 2004 til 2006 skønnes skattetrykket at falde med 1,2 pct. af BNP.
Danmark ventes ifølge EU-kommissionens seneste skøn at have det højeste overskud på de offentlige finanser blandt EU15-landene i 2005, jf. figur 1.8a. Skønnet inkluderer overskuddet i ATP, der af EU-kommissionen skønnes til 1 pct. af BNP i 2005. ØMU-gælden er samtidig blandt de laveste i EU15-landene, jf. figur 1.8b. De langsigtede udfordringer i forbindelse med befolkningernes aldring fremstår i de fleste andre EU-lande større end i Danmark, jf. Finansredegørelse 2004.
Figur 1.8a. Offentlig saldo i EU15-landene i 2005  |
Figur 1.8b. Offentlig gæld i EU15-landene i 2005  |
1) Økonomisk Redegørelse, maj 2005. Nationalregnskabsdefinition (inkl. ATP).
2) EU-Kommissionen, Economic Forecast, Spring 2005.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen og egne beregninger.
Den offentlige ØMU-gæld skønnes at falde fra 618 mia. kr. i 2004 til 544 mia. kr. i 2006. Det er et fald fra 42¾ pct. af BNP i 2004 til 34¾ pct. af BNP i 2006. [6] Staten og kommunernes nettogæld, som indgår i opgørelsen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed og kravene til finanspolitikken, skønnes at falde fra 312 mia. kr. i 2004 til 264 mia. kr. i 2006, dvs. fra 21½ pct. af BNP i 2004 til 16¾ pct. af BNP i 2006.
Den strukturelle offentlige saldo
Det beregnede strukturelle overskud i 2004 er opjusteret med ca. ½ pct. af BNP siden december. [7] Det højere niveau for det strukturelle offentlige overskud i 2004 bærer i vidt omfang med over i 2005 og 2006, jf. figur 1.9a. Niveauet for den offentlige saldo forudsætter blandt andet fortsat afdæmpet realvækst i det offentlige forbrug, jf. figur 1.9b.
Figur 1.9a. Offentlige finanser, faktisk og strukturel saldo |
Figur 1.9b. Skønnet vækst i det reale offentlige forbrug |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opjusteringen af den strukturelle saldo er mindre end revisionen af den faktiske saldo. Det skal primært ses i lyset af, at de højere faktiske overskud er påvirket af forhold, som skønnes at have mere midlertidig karakter – herunder større indtægter fra selskabs- og pensionsafkastskatten.
Korrigeret for virkningen af suspensionen af SP-bidraget skønnes det strukturelle overskud at svare til ca. 1¾ pct. af BNP i perioden 2004-06. Det er inden for målintervallet, der tilsiger strukturelle overskud på 1½-2½ pct. af BNP i gennemsnit fra 2003 til 2010.
Revision af offentlige finanser og finanspolitikkens holdbarhed
De samlede offentlige finanser dækker stat, amter, kommuner samt de såkaldte sociale kasser og fonde, som indeholder ATP-fonden, A-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond. Primo juni 2005 offentliggør Danmarks Statistik nye historiske tal for de offentlige finanser, hvor ATP-fondens overskud ikke længere indgår. [8]
Den ændrede behandling af ATP indebærer en teknisk reduktion af den offentlige saldo svarende til ¾-1 pct. af BNP i årene 2000-06. Revisionen har ikke betydning for finanspolitikkens holdbarhed, fordi formuen og de løbende indtægter i ATP-fonden allerede er disponeret til fremtidige pensionsudbetalinger. Den ændrede placering af ATP i nationalregnskabet medfører derfor en reduktion af målintervallet for de offentlige finanser, som også vil svare til i størrelsesordenen ¾-1 pct. af BNP.
I forhold til finanspolitikkens holdbarhed og de langsigtede krav til finanspolitikken er det således staten og kommunernes finanser, der er afgørende. Det strukturelle overskud i stat og kommuner er forøget med omtrent 0,3-0,4 pct. af BNP i 2006 siden vurderingen i december. Det er lidt mindre end opjusteringen af det strukturelle overskud på de samlede offentlige finanser. [9]
Forbedringen af staten og kommunernes finanser trækker i retning af en forbedring af finanspolitikkens holdbarhed på i størrelsesordenen 0,3 pct. af BNP i forhold til vurderingen i december, hvor den såkaldte holdbarhedsindikator var beregnet til -0,1 pct. af BNP.
Der er i forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning udarbejdet en ny befolkningsprognose, som bygger på et forbedret data- og metodegrundlag. Hvis dette nye grundlag indregnes, vil de offentlige finanser svækkes mere på længere sigt end hidtil lagt til grund som følge af større beregnet vækst i udgifter til pensioner mv. Virkningen svarer ifølge beregningerne til en fast årlig merudgift på ca. 0,2 pct. af BNP, når det forudsættes, at der ikke sker en forøgelse af tilbagetrækningsalderen i takt med stigende levetid. Det forbedrede udgangspunkt er således tilstrækkeligt til at opveje den beregnede virkning af at inddrage det ny befolkningsgrundlag.
I henhold til regeringsgrundlaget vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, at "Planen vil blive udarbejdet i lyset af analyserne fra Velfærdskommissionen. Den vil række mindst til 2015 og indeholde klare mål for fortsat vækst i beskæftigelsen, nedbringelse af den offentlige gæld og gradvis sænkning af beskatningen". Desuden fremgår det af regeringsgrundlaget, at "Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere".
Fodnoter
[1] Konjunkturvurderingen er baseret på nationalregnskabstal til og med 4. kvartal 2004 samt andre økonomiske statistikker offentliggjort frem til starten af maj.
[2] Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP er en individuel opsparingsordning.
[3] I appendiks 1.1 er givet et resumé af prognosen og dens ændringer i forhold til decembervurderingen.
[4] Usikkerhed om nationalregnskabets beskæftigelsestal de seneste godt to år er større end normalt som følge af omlægning af det statistiske grundlag.
[5] Teknisk er dette tiltag ikke finanspolitik, fordi SP er en individuel opsparingsordning.
[6] Siden udarbejdelsen af den oprindelige 2010-plan har en række tekniske forhold, der ikke har betydning for de offentlige finanser og kravene til finanspolitikken, øget det opgjorte niveau for ØMU-gælden. Det vedrører blandt andet en historisk oprevision af ØMU-gælden og øget genudlån til statsgaranterede enheder. Samlet skønnes disse tekniske forhold at øge den opgjorte gæld i 2003 med godt 3 pct. af BNP.
[7] I 2004 vurderes konjunktursituationen stort set som i december, både målt ved væksten i BNP og beskæftigelse. Opgjort ved henholdsvis outputgab og forskellen mellem faktisk beskæftigelse og strukturel beskæftigelse er konjunktursituationen i 2004 kun marginalt svækket. Derfor kan de merindtægter, der bidrager til det højere faktiske offentlige overskud i 2004, ikke eller kun i begrænset omfang forklares af almindelige konjunkturforhold. Siden december er efterspørgslens sammensætning samtidig ændret i retning af mere afgiftsbelagt privatforbrug og mindre eksport. Det har medført større indtægter fra moms og afgifter i 2004 (dvs. større afgiftsindhold i efterspørgslen ved given konjunkturledighed mv.), som derfor styrker den beregnede strukturelle saldo. Derudover er der i de nye 2004-tal en revision af overførselsindkomster og kildeskatter, som – fordi de ikke kan forklares af ændret beskæftigelse eller antal overførselsmodtagere – også indgår som et bidrag til den strukturelle saldo. Endelig er der en effekt fra større indtægter i ATP.
[8] I overensstemmelse med internationale retningslinjer vil ATP-fonden fremover blive henregnet som en del af den private sektor.
[9] Det skal blandt andet ses i lyset af, at en del af forbedringen af de samlede offentlige finanser skyldes højere renteindtægter i ATP.
Appendiks 1.1
Resumé af prognosen og dens ændringer
Dansk økonomi er inde i et moderat opsving. Den reale BNP-vækst skønnes at blive 2,4 pct. i 2005 – ligesom i 2004 – og 2,2 pct. i 2006. Derimod voksede BNP i 2003 kun med 0,7 pct.
Skønnene indebærer, at BNP-væksten i 2005 og 2006 fortsat vil være højere end den skønnede potentielle vækst. Ledigheden ventes at falde til et – givet de institutionelle forhold – lavt niveau på 5,1 pct. af arbejdsstyrken i 2006, og outputgabet vurderes at blive positivt i 2005-2006.
Overordnet er vækstudsigterne uændrede i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2004. Således er vækstskønnet for 2005 det samme, mens væksten i 2006 er justeret op med 0,1 pct.-enhed.
Sammensætningen af væksten i efterspørgslen i 2004 og 2005 har imidlertid forskudt sig i forhold til decembervurderingen, idet væksten i den indenlandske efterspørgsel er justeret op, mens væksten i eksporten er justeret ned. Denne forskydning har svækket betalingsbalancen, der dog fortsat viser pænt overskud, hvilket imidlertid delvis skyldes større nettoindtægter som følge af den højere oliepris.
Forøgelsen af væksten fra 2003 til 2004-05 skal blandt andet ses i lyset af nedsættelserne af skatten på arbejdsindkomst fra begyndelsen af 2004 og Forårspakken. Hertil kommer den fortsat meget lave rente og forbedringen af den internationale konjunktur.
I 2006 ventes en mere balanceret udvikling. Væksten drives af en fortsat om end afdæmpet stigning i det private forbrug og pæn opgang i erhvervsinvesteringerne. Hertil kommer vækst i eksporten, som indebærer, at det negative vækstbidrag fra nettoeksporten ophører.
Prognosen for centrale samfundsøkonomiske størrelser og ændringerne heri i forhold til decemberredegørelsen fremgår af figur A.1a-6b og tabel A.1.
Figur A.1a. Den reale BNP-vækst |
Figur A.1b. Ændringerne i beskæftigelsen |
Figur A.2a. Ændringerne i arbejdsstyrken |
Figur A.2b. Ledigheden |
Figur A.3a. Stigningen i timelønnen |
Figur A.3b. Stigningen i forbrugerpriserne |
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst skønnes at stige med 1,7 pct. i 2005 efter den meget kraftige stigning på 4,6 pct. i 2004 som følge af skattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken.
Figur A.4a. Realvækst i det private forbrug |
Figur A.4b. Do. i de faste erhvervsinvesteringer  |
Figur A.5a. Realvækst i eksporten af varer og tjenester |
Figur A.5b. Realvækst i importen af varer og tjenester  |
Figur A.6a. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster |
Figur A.6b. Saldoen på de samlede offentlige finanser |
For både 2004 og 2005 er indkomststigningen blevet opjusteret med omkring ¾ pct.-enhed i forhold til decemberredegørelsen.
I 2006 skønnes husholdningernes disponible indkomst at følge prisstigningerne, således at den reale værdi stort set opretholdes. Dermed vil indkomstudviklingen i 2006 bidrage til at forebygge ophedning og inflationært pres.
Ifølge det foreløbige nationalregnskab voksede det private forbrug i 2004 med 4,3 pct., hvilket var 0,8 pct.-enheder mere end skønnet i december. Det skyldtes blandt andet større indkomstfremgang, lavere rente og højere huspriser end ventet.
Tabel A.1. Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2005 og 2006 på udvalgte områder
| 2005 | 2006 | |||
| Dec. | Maj | Dec. | Maj | |
| Realvækst, pct. | ||||
| Privat forbrug | 3,2 | 3,7 | 2,0 | 2,3 |
| Samlede offentlig efterspørgsel | 0,9 | 0,9 | 0,6 | 0,6 |
| - heraf offentligt forbrug | 0,6 | 0,6 | 0,5 | 0,5 |
| - heraf offentlige investeringer | 4,7 | 4,7 | 1,0 | 1,0 |
| Boligbyggeri | -2,0 | 3,0 | 1,0 | 2,0 |
| Faste erhvervsinvesteringer . | 4,8 | 6,1 | 4,4 | 4,3 |
| I alt endelig indenlandsk efterspørgsel | 2,6 | 3,3 | 2,0 | 2,2 |
| Lagerændringer 1) | 0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |
| I alt indenlandsk efterspørgsel | 2,7 | 3,4 | 2,0 | 2,2 |
| Eksport | 5,4 | 4,0 | 4,9 | 4,8 |
| - heraf industrieksport | 5,5 | 3,9 | 5,1 | 4,9 |
| Samlet efterspørgsel | 3,6 | 3,6 | 3,0 | 3,0 |
| Import | 6,1 | 6,1 | 5,0 | 4,8 |
| - heraf vareimport 2) | 6,5 | 6,4 | 5,2 | 5,0 |
| BNP | 2,4 | 2,4 | 2,1 | 2,2 |
| Bruttoværditilvækst | 2,3 | 2,2 | 2,0 | 2,1 |
| - heraf i private byerhverv 3) | 2,7 | 2,6 | 2,4 | 2,6 |
| Ændring i 1.000 personer | ||||
| Arbejdsstyrke, i alt | 1 | -1 | 2 | 2 |
| Beskæftigelse i alt | 20 | 17 | 10 | 13 |
| - heraf i den private sektor | 18 | 15 | 8 | 11 |
| - heraf i offentlig forvaltning og service | 3 | 2 | 3 | 2 |
| Ledighed | -19 | -18 | -8 | -11 |
1) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
2) Ekskl. skibe og fly samt energi.
3) Ekskl. boligbenyttelse, søtrsp. og imputerede finansielle tjenester. (Fortsættes)
I 2005 skønnes det private forbrug at vokse realt med 3,7 pct., hvilket er en opjustering på 0,5 pct.-enheder i forhold til december. Opjusteringen skal ses på baggrund af det højere skøn over husholdningernes indkomster og større stigning i huspriserne.
I 2006 ventes forbrugsvæksten at blive afdæmpet til 2,3 pct. som følge af blandt andet de stagnerende reale forbrugsdisponible indkomster. Skønnet forudsætter en noget større stigning i forbrugskvoten end i 2005.
Det offentlige forbrug ventes på grundlag af finansloven og de kommunale budgetter at vokse realt med 0,6 pct. i 2005. I 2006 forudsættes en stigning på 0,5 pct. i overensstemmelse med den mellemfristede ramme.
Tabel A.1 (fortsat). Sammenligning med vurderingen i december af skønnene for 2005 og 2006 på udvalgte områder
| 2005 | 2006 | |||
| Dec. | Maj | Dec. | Maj | |
| Stigning, pct. | ||||
| Eksportpriser, varer | 1,6 | 2,7 | -0,6 | 1,7 |
| Importpriser, do. | 1,1 | 2,3 | -0,3 | 2,0 |
| Bytteforholdet, do. | 0,4 | 0,4 | -0,4 | -0,3 |
| Kontantpris for enfamiliehuse | 5,0 | 9,0 | 3,0 | 6,0 |
| Forbrugerprisindeks | 2,0 | 1,5 | 1,8 | 1,9 |
| Timeløn | 3,6 | 3,1 | 3,9 | 3,7 |
| Disponibel realindkomst, privat sektor | 2,9 | 3,4 | 2,6 | 3,2 |
| Disp. realindkomst, husholdninger 4) | 0,9 | 1,7 | 0,5 | -0,1 |
| Timeproduktiviteten i private byerhverv 5) | 1,7 | 1,7 | 1,8 | 1,9 |
|
Pct. | ||||
| Opsparingskvote i den private sektor | 29,6 | 27,9 | 30,0 | 28,5 |
| Rente, 10-årig, statsobligation | 5,0 | 3,8 | 5,2 | 4,4 |
| Rente, 30-årig, realkreditobligation | 5,8 | 4,6 | 6,3 | 5,1 |
| De centrale balancestørrelser: |
Mia. kr. | |||
| Betalingsbalancesaldo | 46,4 | 32,5 | 53,4 | 39,0 |
| Offentlig saldo | 25,5 | 38,8 | 26,8 | 36,4 |
| Ledighed (1.000 personer) | 155 | 158 | 148 | 147 |
| Forudsætninger: | ||||
| Handelsvægtet BNP-vækst i udl., pct. | 2,8 | 2,6 | 2,8 | 2,7 |
| Eksportmarkedsvækst, pct. | 7,3 | 6,5 | 7,0 | 6,8 |
| Dollarkurs (kr. pr. dollar) | 5,8 | 5,7 | 5,8 | 5,8 |
| Oliepris, US-$ pr. td. | 42,5 | 50,5 | 37,5 | 50,5 |
| Oliepris, kr. pr. td. | 245,7 | 289,9 | 216,8 | 290,9 |
4) De reale forbrugsdisponible indkomster i ADAM, jf. afsnit 3.1 og bilagstb. B.17.
5) Ekskl. boligbenyttelse, søtransport og imputerede finansielle tjenester.
Kilde: EU-kommissionen, OECD og egne skøn og forudsætninger.
De offentlige investeringer skønnes at vokse realt med 4,7 pct. i 2005. I 2006 forudsættes stigningen beregningsteknisk at blive reduceret til 1 pct., idet det lægges til grund, at mervæksten i 2005 i forhold til den mellemfristede ramme bliver modsvaret af lavere vækst i de resterende år frem til 2010.
Huspriserne steg hurtigere gennem 2004 end ventet og for 2004 som helhed er prisen på private enfamiliehuse steget med 9,1 pct., hvilket er 2,4 pct.-enheder mere end vurderet i december.
Skønnene over stigningen i husprisen i 2005 og 2006 er også opjusteret –med henholdsvis 4 og 3 pct.-enheder til 9 og 6 pct., hvilket skal ses i lyset af det højere niveau ved indgangen til 2005 og en nedjustering af obligationsrenten med omkring 1 pct.-enhed i både 2005 og 2006. Den ventede afdæmpning af husprisstigningen i 2006 skyldes blandt andet stagnationen i de reale forbrugsdisponible indkomster og den forudsatte stigning i renten.
Investeringerne i boligbyggeri skønnes at vokse moderat, med 3 pct. i 2005 og 2 pct. i 2006 efter tocifrede stigningstakter i de to foregående år. Skønnene for 2005 og 2006 er blevet opjusteret med henholdsvis 5 og 1 pct.-enhed(er). Opjusteringerne skyldes en ændret profil for det almene boligbyggeri, virkningerne af orkanen i januar 2005 samt den stimulerende virkning på det private boligbyggeri af den lavere rente og de højere huspriser.
Erhvervenes faste investeringer ventes at vise en kraftig vækst på godt 6 pct. i 2005. Der er sket en opjustering på 1,3 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen blandt andet som følge af den nedjusterede rente. I 2006 skønnes en vækst på 4,3 pct. Erhvervsinvesteringerne er dermed en af de vækstdrivende kræfter i prognoseperioden.
Stigningen i eksporten har været mindre end ventet, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af den svagere vækst i Tyskland. Den reale vækst i den samlede eksport af varer og tjenester i 2004 var 4,0 pct., hvilket var 1,6 pct.-enheder lavere end skønnet i december. For 2005 ventes nu en eksportfremgang på ligeledes 4,0 pct. Det er en nedjustering af vækstskønnet på 1,4 pct.-enheder.
Dansk eksport tabte markedsandele i 2004, og eksportskønnet for 2005 indebærer et fortsat tab af markedsandele, dog i et lidt langsommere tempo.
I 2006 regnes med en forøgelse af væksten i eksporten af varer og tjenester til 4,8 pct. som følge af en større markedsvækst og et mindre tab af markedsandele end i 2005.
Lønkonkurrenceevnen ventes fortsat forringet i 2005 og 2006, men i aftagende tempo.
Som følge af den ret kraftige vækst i efterspørgslen skønnes en real vækst i importen af varer og tjenester på 6,0 pct. i 2005 efter en stigning på 7,4 pct. i 2004. I 2006 ventes importstigningen at blive 4,8 pct.
Skønnene indebærer, at udenrigshandlen yder et negativt bidrag til BNP-væksten på 0,8 pct.-enheder i 2005 efter et negativt bidrag på 1,4 pct.-enheder i 2004. Vurderingen af vækstbidraget i 2005 er reduceret med 0,7 pct.-enheder i forhold til december. For 2006 indebærer skønnene en neutral BNP-virkning fra nettoeksporten.
Den ventede, fortsat ret kraftige vækst i produktionen i 2005 skønnes at føre til en stigning i beskæftigelsen i 2005 på 17.000 personer (0,6 pct.), hvilket er en lille nedjustering på 3.000 personer i forhold til decemberredegørelsen. I 2006 ventes beskæftigelsesfremgangen at dæmpes lidt, til 13.000 personer, som følge af den aftagende vækst i produktionen. I begge år ventes 1.500 flere beskæftigede i det offentlige.
Arbejdsstyrken skønnes at være stort set uændret i 2005 og 2006 blandt andet som følge af den demografiske udvikling, jf. afsnit 4.2.
De senest foreliggende månedstal for ledigheden (for marts 2005) viser et sæsonkorrigeret niveau, der er ca. 20.000 lavere end i december 2003. Skønnene over beskæftigelse og arbejdsstyrke indebærer, at årsgennemsnittet for ledigheden i forlængelse heraf falder med 18.000 personer i 2005 og med 11.000 personer i 2006.
Dermed vil årsgennemsnittet for ledigheden i 2006 falde til et lavt niveau på 147.000 personer eller 5,1 pct. af arbejdsstyrken. I de sidste 30 år har ledigheden kun kortvarigt (i 2001-2002) været lavere.
Stigningen i timelønnen faldt fra 3,7 pct. i 2003 til 2,8 pct. i 2004 som følge af blandt andet stigningen i ledigheden frem til slutningen af 2003 og den meget lave inflation.
I 2005 ventes en moderat forøgelse af lønstigningen til 3,1 pct. som følge af den faldende ledighed. Det er en nedjustering på 0,5 pct.-enheder i forhold til decemberredegørelsen, hvilket skal ses på baggrund af nedjusteringen af inflationen, og at lønstigningstakten i 2004 var betydelig lavere end vurderet på grundlag af den foreløbige statistik.
I 2006 skønnes timelønsstigningen at gå op til 3,7 pct. blandt andet på grund af det strammere arbejdsmarked. Lønstigningerne er lidt hurtigere end gennemsnittet for Danmarks samhandelslande.
I 2004 steg forbrugerpriserne på trods af olieprisstigningen kun med 1,2 pct., og inflationen var været overraskende lav i de første tre måneder i 2005. For året som helhed er inflationsskønnet nedjusteret til 1,5 pct., hvilket er 0,5 pct.-enheder mindre end i december. Nedjusteringen skyldes blandt andet faldende priser på fødevarer. Den nedjusterede inflationstakt indebærer, at den reale timeløn i 2005 ventes at stige med det samme som i december – 1,6 pct. – på trods af nedjusteringen af lønstigningstakten.
I 2006 ventes en videreførelse af lav inflation, men forbrugerprisstigningen skønnes at gå lidt op, til 1,9 pct., blandt andet som følge af den større lønstigning.
Overskuddet på betalingsbalancen i 2004 blev mindre end ventet – 37,0 mia. kr. mod skønnet på 43,2 mia. kr. i december – som følge af den langsommere eksportvækst og hurtigere opgang i den indenlandske efterspørgsel end skønnet.
Den relativt store reale stigning i importen i 2005 modvirkes delvis af en ventet forbedring af bytteforholdet blandt andet som følge af den højere oliepris. Nettoudgifterne til renter og overførsler mv. til udlandet ventes at blive stort set uændrede i forhold til 2004. Dermed kan overskuddet på betalingsbalancen i 2005 skønnes at falde til 32,5 mia. kr.
I 2006 ventes en fortsat forbedring af bytteforholdet og et fald i betalingerne af nettorenter og overførsler mv. til udlandet, og overskuddet på betalingsbalancen skønnes at stige til 39 mia. kr. (2,5 pct. af BNP).
Det skønnede overskud på betalingsbalancen i 2006 er næsten 16 mia. kr. mindre end i decemberredegørelsen, svarende til en forskel på 1 pct. af BNP. Det skyldes blandt andet forskydningen af efterspørgselsvækstens sammensætning over mod indenlandsk efterspørgsel og væk fra eksport.
På baggrund af skønnene over betalingsbalanceoverskuddet ventes den samlede nettogæld til udlandet at falde fra 11½ pct. af BNP ultimo 2004 til 6½ pct. af BNP ved udgangen af 2006 med forbehold for værdireguleringer.
Overskuddet på de samlede offentlige finanser blev ifølge foreløbige tal fra Danmarks statistik væsentlig højere i 2004 end vurderet i december – 33,7 mia. kr. mod skønnet på 21,9 mia. kr. Forskellen skyldes blandt andet større indtægter af personskatter, moms og registreringsafgifter, et højere provenu af pensionsafkastskatten som følge af kursgevinster forårsaget af den lavere rente samt større overskud i ATP.
I 2005 og 2006 ventes overskuddet på de offentlige finanser at blive henholdsvis 38,8 og 36,4 mia. kr. (svarende til 2,6 og 2,3 pct. af BNP). Det er henholdsvis ca. 13¼ og 9½ mia. kr. større end skønnet i december. Årsagerne hertil er blandt andet højere indtægter som følge af opjusteringen af væksten i det private forbrug, lavere renteudgifter, et større provenu af pensionsafkastskatten (i 2005) og højere selskabsskatter end ventet.
Den strukturelle offentlige saldo skønnes at blive 1,8 pct. af BNP i både 2005 og 2006 (i 2005 ekskl. suspension af SP-bidraget). Det er i begge år 0,5 pct.-enheder højere end vurderet i decemberredegørelsen, jf. kapitel 5.
Den samlede offentlige bruttogæld (ØMU-definition) ventes at falde fra 42,8 pct. af BNP ultimo 2004 til 34,6 pct. ved udgangen af 2006.
Appendiks 1.2
Årsager til ændrede skøn
I det følgende foretages en modelbaseret dekomponering af ændrede skøn for centrale størrelser i forhold til decembervurderingen. Dekomponeringen er baseret på ADAM-modellen. Ændringerne i skønnene i forhold til december opdeles overordnet på udlandsforhold, finanspolitik og adfærdsændringer.
Skønnet for BNP-væksten er uændret 2,4 pct. i 2005 og opjusteret med 0,1 pct.-enhed til 2,2 pct. i 2006 i forhold til decembervurderingen, jf. tabel A.1.
Vækstskønnet for 2005 dækker over flere modsatrettede effekter. Blandt andet bidrager en nedjustering af eksportmarkedsvæksten og højere oliepriser negativt til BNP-væksten. Dette modgås af et lavere renteniveau og en opjustering af import- og konkurrentpriserne. De ændrede forudsætninger vedrørende udlandsforhold er dermed ifølge modellen samlet set omtrent neutral i forhold til BNP-væksten.
De lavere renter påvirker ifølge modellen især BNP-væksten igennem erhvervs- og boliginvesteringerne, hvor sidstnævnte blandt andet skyldes stigende kontantpriser på boliger. Udover den modelberegnede rentevirkning er investeringerne yderligere opjusteret i 2005 som følge af en gunstigere vurdering af investeringstilbøjeligheden og forholdene på boligmarkedet, end det modellen som udgangspunkt tilsiger. Opjusteringen af investeringerne afspejles under adfærdsændringerne.
I modsat retning trækker en reduktion af forbrugsstilbøjeligheden i 2005, hvilket skal ses i forhold til den udvikling i forbrugstilbøjeligheden, som følger, af lavere renter, markedsvækst mv. Samtidig svækkes nettoeksporten, udover effekten af den lavere eksportmarkedsvækst, tillige af højere importkvoter og tab af markedsandele i forhold til vurderingen i december.
Samlet set påvirkes BNP-væksten, ifølge modelberegningerne, ikke af ændrede forventninger til den økonomiske adfærd i 2005.
Tabel A.1. Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for BNP-vækst siden december
| 2005 | 2006 | |
| Pct.-enheder | ||
| ØR, Dec04-skøn for BNP-vækst | 2,4 | 2,1 |
| Udlandsforhold: | ||
| - Markedsvækst | -0,1 | -0,1 |
| - Priser i udlandet, inkl. valuta | 0,1 | -0,0 |
| - Energipriser | -0,0 | -0,1 |
| - Udenlandske renter | 0,1 | 0,6 |
| Udlandsforhold i alt | 0,0 | 0,4 |
| Finanspolitik 1) | 0,0 | 0,0 |
| Adfærdsændringer: | ||
| - Forbrugstilbøjelighed | -0,1 | 0,0 |
| - Investeringstilbøjelighed | 0,2 | -0,1 |
| - Importkvoter og markedsandele | -0,4 | -0,0 |
| - Boligmarked | 0,2 | -0,2 |
| - Andet | 0,1 | 0,1 |
| Adfærdsændringer i alt | 0,0 | -0,2 |
| I alt | 0,0 | 0,2 |
| ØR, maj05-skøn for BNP-vækst | 2,4 | 2,2 |
Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
1) Aktivitetsbidraget fra finanspolitikken er justeret marginalt siden december, jf. afsnit 5.4.
Kilde: Egne beregninger.
Skønnet for BNP-væksten i 2006 er opjusteret med 0,1 pct.-enhed i forhold til december. Opjusteringen kan blandt andet henføres til et lavere renteniveau. Den modelbaserede isolerede virkning på BNP-væksten af de lavere renter i 2006 og de forsinkede virkninger fra 2005 kan anslås til 0,6 pct.-enheder. Mens de lavere renter primært øgede BNP-væksten i 2005 gennem højere investeringer løftes aktiviteten i 2006 også af et højere privat forbrug, som følge af blandt andet højere boligpriser (formueeffekter) og billigere lånemuligheder.
Renteeffekten mere end modsvarer den negative virkning af lavere eksportmarkedsvækst og højere oliepriser, således at ændrede udlandsforudsætninger ifølge modellen samlet set bidrager til en opjustering af BNP-væksten på 0,4 pct.-enheder i 2006.
Adfærdsændringerne bidrager ifølge modellen samlet set til en nedjustering af BNP-væksten med 0,2 pct.-enheder i 2006. Det er blandt andet en mindre investeringstilbøjelighed og en isoleret set mere afdæmpet vurdering af boligmarkedet, der dæmper væksten i BNP i forhold til december.
Inflation og betalingsbalance
Skønnet for inflationen er siden december blevet nedjusteret med 0,5 pct.-enheder i 2005 og stort set uændret for 2006, jf. tabel A.2.
Samlet set fører ændrede udlandsforudsætninger til en opjustering af inflationen i 2005 og 2006. Det skyldes, at opjusteringen af oliepriserne isoleret set fører til en højere inflation i både 2005 og 2006. Dertil kommer virkningen af højere priser i udlandet. I 2006 viser modelberegningerne, at de nedjusterede renter bidrager til at trække inflationen ned med 0,4 pct.-enheder primært gennem effekten på kapitalomkostningerne (usercost) og husleje i modellen.
Det indenlandske inflationspres vurderes at være relativt afdæmpet, og olieprisernes høje niveau har kun i mindre grad slået igennem på det indenlandske prisniveau. Forventningerne til de indenlandske priser er som følge heraf blevet nedjusteret i 2005 og 2006. Dette, sammen med en lavere forventning til lønstigningerne især i 2005, bidrager til, at adfærdsændringerne trækker ned i inflationen i 2005.
Et lavere opgjort niveau for betalingsbalancen i 2004, som fører med over i 2005 og 2006 indebærer, at betalingsbalancen i pct. af BNP nedjusteres med 0,5 pct.-enheder i 2005 og 2006, jf. tabel A.2. Derudover er betalingsbalancen blevet nedjusteret med 0,4 pct.-enheder i 2005 og 2006, som følge af ændrede udlandsforudsætninger.
Nedjusteringen af betalingsbalancen kan i henhold til modelberegningerne primært henføres til de nedjusterede renter, der gennem lavere nettorenter og –udbytter fra udlandet bidrager til at trække betalingsbalancen ned. Derudover medvirker en øget import især i 2006, som følge af renternes positive virkninger på den indenlandske efterspørgsel, til at reducere overskuddet på betalingsbalancen.
Lavere eksportmarkedsvækst og opjusteringen af de udenlandske priser bidrager ligeledes ifølge modellen til en nedjustering af betalingsbalancen. Den højere oliepris modgår i et vist omfang de negative effekter på betalingsbalancen, da Danmark er nettoeksportør af olie.
Samlet set er betalingsbalancen nedjusteret med 0,9 pct.-enheder i både 2005 og 2006 til henholdsvis 2,1 og 2,5 pct. af BNP.
Tabel A.2. Modelberegnede bidrag til ændrede skøn for inflation, betalingsbalancen og den offentlige saldo
| 2005 | 2006 | |||
| Inflation | Betalings-balance | Inflation | Betalings-balance | |
| Pct.- enheder |
Pct. af BNP | Pct.- enheder |
Pct. af BNP | |
| ØR, Dec04 | 2,0 | 3,0 | 1,8 | 3,4 |
| Nyt niveau i 2004 | - | -0,5 | - | -0,5 |
| Udlandsforhold: | ||||
| - Markedsvækst | -0,0 | -0,1 | -0,0 | -0,1 |
| - Priser i udlandet | 0,1 | -0,1 | 0,1 | -0,1 |
| - Energipriser | 0,2 | 0,1 | 0,5 | 0,3 |
| - Udenlandske renter | 0,0 | -0,3 | -0,4 | -0,5 |
| Udlandsforhold i alt | 0,3 | -0,4 | 0,2 | -0,4 |
| Finanspolitik | 0,1 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| Adfærdsændringer | -0,8 | -0,0 | -0,1 | -0,0 |
| I alt | -0,4 | -0,4 | 0,0 | -0,4 |
| ØR, maj05 | 1,5 | 2,1 | 1,9 | 2,5 |
Anm.: Beregningerne er foretaget på ADAM. På grund af afrunding kan summen af bidragene fra de enkelte komponenter afvige fra den samlede ændring.
Kilde: Egne beregninger.
