3. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at vokse med 1,7 pct. i 2005 efter en ekstraordinært kraftig vækst på 4,6 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken. I 2006 ventes indkomststigningen at følge prisstigningerne, således at den reale værdi opretholdes. I 2004-2006 vil indkomststigningen dermed være 2,0 pct. pr. år i gennemsnit, hvilket er en del mere end i perioden 1991-2003. Stagnationen i indkomsterne i 2006 kan bidrage til at forebygge inflationspres.
Det private forbrug voksede med 4,3 pct. i 2004, hvilket især skal ses i lyset af den lempelige økonomiske politik. Fremgangen i 2004 er den højeste siden 1994 og skønnes at fortsætte i 2005 om end i et lidt mere afdæmpet tempo. Det private forbrug skønnes således at vokse med ca. 3¾ pct. i år og 2¼ pct. næste år.
Kontantprisen for enfamiliehuse skønnes at stige med 9,0 pct. i 2005 og 6,0 pct. i 2006. Den skønnede stigning i 2005 skal ses i lyset af forsat lempelige finansieringsvilkår, mens den ventede afdæmpning af stigningstakten i 2006 understøttes af de forudsatte rentestigninger. Boliginvesteringerne ventes at stige med 3,0 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Fremgangen ventes drevet af navnlig det private boligbyggeri, blandt andet som følge af de kraftige kontantprisstigninger i 2004 og 2005.
Erhvervsinvesteringerne skønnes at vokse 6,0 pct. i år og 4,3 pct. i 2006. I 2005 trækkes fremgangen primært af materielinvesteringerne, navnlig som følge af lave finansieringsomkostninger og stigende kapacitetsudnyttelse, mens bidraget fra bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at tiltage i styrke i 2006.
Eksporten af varer og tjenester ventes i 2005 og 2006 at vokse med henholdsvis 4,0 pct. og 4,8 pct. Vækstudsigterne for eksporten begrænses af forventninger om afdæmpet eksportmarkedsvækst i euromarkedet og tab af markedsandele. Importen ventes øget med 6,1 pct. og 4,8 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster skønnes at falde til 32,5 mia. kr. i 2005, hvorefter det vurderes at stige til 39,0 mia. kr. i 2006. Hermed ventes udlandsgælden ved udgangen af 2006 at være reduceret til 99,5 mia. kr., svarende til 6,3 pct. af BNP.
3.1. Indkomster og formue
Husholdningernes reale disponible indkomster
Husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster skønnes at vokse med 1,7 pct. i 2005 efter en ekstraordinært stærk vækst på 4,6 pct. i 2004 som følge af indkomstskattenedsættelserne fra begyndelsen af året og Forårspakken, jf. tabel 3.1. Fremgangen i 2004 var den største siden 1995.
I 2006 ventes husholdningernes disponible indkomster at følge prisstigningerne, således at den reale værdi stort set opretholdes selv med de høje oliepriser. Opbremsningen af de reale forbrugsdisponible indkomsters vækst skyldes det forudsatte ophør af suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing [1] og en forøgelse af nettorenteudgifterne som følge af gældsstiftelse og den ventede stigning i renten.
For de tre år 2004-2006 under ét skønnes den gennemsnitlige årlige vækst i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomster dermed at være 2,0 pct., hvilket er en del mere end den gennemsnitlige stigning i årene 1991-2003 på 1,3 pct., jf. tabel 3.1.
Stagnationen i indkomsterne i 2006 kan bidrage til at forebygge ophedning og inflationspres.
Tabel 3.1. De reale disponible indkomster og formuen
| Gnst. | |||||||
| 91-03 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Reale disponible indkomster: | Vækst i pct. | ||||||
| Husholdninger 1) | 1,3 | 0,8 | 1,7 | 2,6 | 4,6 | 1,7 | -0,1 |
| Samlet privat sektor | 1,6 | 1,1 | 1,1 | 2,5 | 1,6 | 3,4 | 3,2 |
| Do. korrigeret 2) | 1,6 | 0,5 | 0,3 | 2,5 | 2,4 | 3,9 | 2,3 |
| Real privat formue (ult.) 3) | 1,6 | 1,8 | -0,3 | -1,2 | 1,9 | 5,2 | 4,7 |
Anm.: Der deflateres med den implicitte deflator for det private forbrug, jf. bilagstabel B.1. Tallet for husholdningerne for 2004 er fortsat et skøn.
1) De reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. bilagstabel B.17.
2) Korrigeret for SP og aktieafkastskat, jf. bilagstabel B.17.
3) Omfatter ikke aktier, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2002, appendiks 3.1, idet værdien af virksomhedernes kapitalapparat mv. indgår direkte i formuebegrebet.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
Mens indkomstfremgangen i 2003 navnlig skyldtes stigende indkomstoverførsler, er det i årene 2004-2006 i høj grad stigningen i den reale lønsum, der bidrager til fremgangen, mens overførelserne får aftagende betydning, jf. tabel 3.2. Det afspejler blandt andet voksende beskæftigelse og aftagende ledighed som følge af opsvinget.
Tabel 3.2. Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2003-2006
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Stigning i husholdningernes reale forbrugsdisponible indkomst 1) | Pct. | |||
| 2,6 | 4,6 | 1,7 | -0,1 | |
| Heraf bidrag fra: | Pct.-enheder | |||
| Real stigning i lønsummen 2) | 0,5 | 1,6 | 1,5 | 1,4 |
| Real stigning i de samlede indkomstoverførsler mv. 3) | 1,4 | 0,8 | 0,5 | 0,2 |
| I alt løn og overførsler | 1,9 | 2,4 | 2,0 | 1,6 |
| Skattenedsættelser på arbejdsindkomst mv. | - | 1,6 | - | - |
| Suspension af SP-indbetalingerne | - | 0,8 | - | -0,8 |
| I øvrigt 4) | 0,7 | -0,2 | -0,3 | -0,9 |
1) Jf. anmærkningen og note 1 til tabel 3.1.
2) Ekskl. sociale bidrag og bidrag til kollektive pensionsordninger.
3) Inkl. udbetalinger fra pensionskasser mv.
4) Vedrører bl.a. husholdningernes nettorenteudgifter mv. (ekskl. pensionskapitalerne), bruttooverskuddet i enkeltmandsvirksomheder og opreguleringen af beløbsgrænserne på skatteskalaen i forhold til den nominelle indkomstudvikling.
Kilde: ADAM og egne beregninger.
Skønnene over væksten i husholdningernes indkomster i 2004 og 2005 er sat op med henholdsvis 0,6 og 0,8 pct.-enheder i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2004.
Opjusteringen for 2004 skyldes blandt andet en nedadgående revision af husholdningernes nettorenteudgifter (ekskl. pensionskapitalerne), hvilket for det første kan tilskrives, at omlægningerne af realkreditlån til lån med lavere rente har haft et større omfang end tidligere påregnet. For det andet indebærer det forhold, at en relativt stor del af realkreditlånene i dag består af flekslån, at de løbende renteudgifter i højere grad end førhen påvirkes af udviklingen i renten, som har ligget lavere end ventet.
Opjusteringen af indkomstfremgangen i 2005 skyldes blandt andet en ændret vurdering af udviklingen i personskatterne.
For 2006 er væksten i husholdningernes reale disponible indkomst justeret ned med 0,6 pct.-enheder, men som følge af opjusteringerne af skønnene for 2004 og 2005 er niveauet for indkomsten i 2006 højere end i decemberredegørelsen.
I alle tre år 2004-2006 påvirkes de reale disponible indkomster positivt af skattestoppet.
Den samlede private sektors reale disponible indkomster og formue
Også indkomsterne for den samlede private sektor stiger relativt kraftigt i disse år, jf. tabel 3.1 og figur 3.1a og 3.1b.
Således skønnes den reale disponible indkomst [2] i den samlede private sektor at vokse med 3,9 pct. i 2005 og 2,3 pct. i 2006 efter en stigning på 2,4 pct. i 2004.
I 2005 og navnlig 2006 ventes indkomststigningen for hele den private sektor dermed at blive noget større end for husholdningerne, mens det modsatte gjaldt i 2004. Den relativt store forskel i 2006 skyldes blandt andet den ventede stigning i husholdningernes nettorenteudgifter mv. (ekskl. pensionskapitaler), mens den samlede private sektor ventes at få faldende nettorenteudgifter mv. i 2006, jf. bilagstabel B.15.
Figur 3.1a. Vækst i den private sektors reale disp. indkomst og det reale BNP |
Figur 3.1b. Vækst i den private sektors og husholdningernes reale disp. indkomst |
Anm.: Den private sektors indkomst er korrigeret, og husholdningernes indkomster er de reale forbrugsdisponible indkomster ifølge ADAM, jf. tabel 3.1.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM og egne skøn.
Den private sektors samlede nettoformue [3], der spiller en rolle for udviklingen i det private forbrug, skønnes at vise en kraftig real vækst på henholdsvis 5,2 og 4,7 pct. igennem 2005 og 2006, jf. tabel 3.1. Årsagerne er blandt andet den stærke stigning i ejendomspriserne og bilbestanden samt forøgelsen af virksomhedernes kapitalapparat.
Udviklingen i den reale disponible indkomst for typiske familier
Typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2005 at få en vækst i den reale disponible indkomst på ½-1½ pct., jf. tabel 3.3. Indkomststigningen understøttes af den fortsat ret lave stigning i forbrugerpriserne som følge af blandt andet skattestoppet samt – for boligejernes vedkommende – stoppet for nominel stigning i ejendomsværdiskatten.
Tabel 3.3. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv.
| Gnst. 95-03 |
2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Stigning i pct. | |||||||
| Boligejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,7 | 0,5 | 1,1 | 0,5 | 5,1 | 1,0 | -0,2 |
| -- funktionærpar | 1,6 | 1,1 | 1,7 | 1,6 | 5,5 | 1,6 | 0,6 |
| Offentligt ansat par | 0,8 | 0,9 | 0,8 | 0,4 | 6,0 | 1,5 | 0,6 |
| Pensionistpar 1) | 0,8 | 1,1 | 0,9 | 1,2 | 5,8 | 1,5 | 0,8 |
| Lejere: | |||||||
| Privatansat timelønnet par | 0,9 | 1,4 | 0,8 | 0,4 | 3,6 | 0,6 | -0,2 |
| Enlig timelønnet, 35 pct. ledig | 1,3 | 1,5 | 0,9 | 0,5 | 3,2 | 0,5 | -0,4 |
| Enlig pensionist 1) | 0,9 | 0,9 | 0,7 | 4,02) | 0,9 | 1,0 | 0,3 |
| Faktisk gnst. for alle: 3) | |||||||
| Beskæftigede lønmodtagere | 2,0 | 1,3 | 1,6 | 1,8 | ... | . | . |
| Over 66-årige | 1,8 | 1,9 | 1,4 | 0,9 | ... | . | . |
Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni 2004. Pensionisterne antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra 2004.
1) Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger.
2) Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten.
3) Baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. Tallene er ændret i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2004 som følge af nye og forbedrede beregningsmetoder.
Kilde: Egne beregninger.
I 2004 var indkomstfremgangen for lønmodtagerne ekstraordinært kraftig, op til 6 pct., som følge af nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) fra begyndelsen af året og Forårspakken.
I 2006 ventes lønmodtagerfamiliernes indkomststigning at blive afdæmpet til under ¾ pct. blandt andet på grund af det forudsatte bortfald af suspensionen af indbetalingerne til Særlig Pensionsopsparing. [4]
I de tre år 2004-2006 under ét er lønmodtagernes gennemsnitlige årlige indkomststigning væsentlig større end i perioden 1995-2003.
Skønnene over stigningen i lønmodtagernes reale disponible indkomst i 2005 er for boligejernes vedkommende justeret op med omkring ½ pct.-enhed som følge af den lavere rente. Derimod opvejer nedjusteringen af den nominelle lønstigning og inflationen stort set hinanden.
For pensionisterne ventes den reale disponible indkomst at vokse med 1-1½ pct. i 2005 og omkring ½ pct. i 2006.
Stigningen for pensionisterne i 2005 er sat op med ca. ½ pct.-enhed i forhold til decemberredegørelsen som følge af nedjusteringen af inflationen. I 2006 er stigningen sat en smule ned som følge af, at satsreguleringsprocenten i 2006 nu ventes at blive 2,0 mod et skøn på 2,1 i decemberredegørelsen.
Der er gennemgående en noget større vækst i de faktiske gennemsnit for de reale disponible indkomster end i familietypeberegningerne. Det fremgår af tabel 3.3's nederste to linjer, der vedrører henholdsvis fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og de over 66-årige, baseret på en stikprøve af befolkningen.
For lønmodtagerne skyldes forskellen blandt andet, at der hvert år sker en forskydning af arbejdsstyrkens sammensætning over mod flere højtuddannede.
For de over 66-årige er forklaringen blandt andet, at der hvert år er en (netto)tilgang af personer i denne aldersgruppe med en relativt stor supplerende indkomst fra ATP og private pensionsordninger.
3.2. Det private forbrug
Efter en stigning på 0,8 pct. i 2003 voksede det private forbrug med 4,3 pct. i 2004, hvilket især skal ses i lyset af den kraftige indkomstfremgang og faldende renter. Forbrugsvæksten i 2004 er den højeste siden 1994 og skønnes at fortsætte i 2005 om end i et lidt mere afdæmpet tempo. Væksten i det private forbrug skønnes at blive 3¾ pct. i 2005, aftagende til 2¼ pct. i 2006, jf. tabel 3.4. og figur 3.2.
Tabel 3.4. Realvækst i det private forbrug og udvalgte 1) underkomponenter
| 2004 | 1992-2004 2) | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Dec. | Maj. | Dec. | Maj. | ||||
| Mia. kr. | Realvækst i pct. | ||||||
| Detailomsætning | 250,7 | 2,3 | 4,8 | 4,0 | 5,0 | 2,4 | 2,7 |
| Heraf | |||||||
| - Fødevarer | 74,3 | 0,6 | 2,0 | 1,5 | 4,0 | 1,1 | 1,7 |
| - Nydelsesmidler | 36,4 | 0,8 | 4,8 | 3,0 | 4,3 | 1,5 | 1,5 |
| - Ikke-varige varer | 84,7 | 2,4 | 6,7 | 5,0 | 5,3 | 3,0 | 3,5 |
| - Varige varer | 55,3 | 5,8 | 5,4 | 6,0 | 6,2 | 3,5 | 3,5 |
| Bilkøb | 32,6 | 4,0 | 35,0 | 11,0 | 12,0 | 2,0 | 3,0 |
| Øvrige tjenester | 169,5 | 1,0 | 0,7 | 1,5 | 1,5 | 1,5 | 1,8 |
| Bolig | 151,0 | 0,7 | 1,2 | 1,3 | 1,3 | 1,1 | 1,3 |
| Andet | 91,5 | 2,7 | 4,9 | 3,3 | 3,6 | 2,6 | 2,9 |
| Forbrug i alt | 695,3 | 1,8 | 4,3 | 3,2 | 3,7 | 2,0 | 2,3 |
| Forbrug, ekskl. biler | 662,8 | 1,7 | 3,1 | 2,8 | 3,3 | 2,0 | 2,3 |
| Forbrug, ekskl. bolig og inkl. bilydelser | 551,4 | 1,9 | 3,4 | 3,1 | 3,7 | 2,3 | 2,6 |
| Forbrugskvote, pct. 3) | 91,4 | 94,7 | 91,4 | 92,7 | 92,9 | 94,3 | 95,3 |
1) En fuldstændig oversigt over realvækst og vækstbidrag i det private forbrug er angivet i bilagstabel B.13.
2) Gennemsnitlig stigning i årene 1992-2004. Gennemsnit for forbrugskvoten.
3) Forbrugskvote i husholdningerne. Er givet som det private forbrug (ekskl. boligforbrug og inkl. et fordelt lag af bilforbruget) i forhold til husholdningernes kortsigtede disponible indkomst, som denne er defineret i ADAM.
Kilde: ADAM's databank og egne skøn.
I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2004 er det private forbrug opjusteret med 0,5 pct.-enheder i 2005 og 0,3 pct.-enheder i 2006. Opjusteringen i 2005 skal ses i lyset af den meget kraftige vækst i slutningen af 2004 (der trods en opbremsning i begyndelsen af i år indebærer et betydelig teknisk overhæng i 2005), samt højere boligpriser og lavere renter end lagt til grund i decemberredegørelsen.
I 2006 er det specielt lavere renter og højere boligpriser, som har givet anledning til en mindre opjustering i forhold til december.
Figur 3.2a. Det private forbrug |
Figur 3.2b. Forbrugskvote i husholdningerne |
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.
Forbrugskvote og indkomstudvikling frem mod 2006
Husholdningernes reale disponible indkomst skønnes at vokse moderat i 2005 og stagnere i 2006 efter den markante fremgang i 2004 (se tabel 3.1) [5]. Prognosen indebærer dermed en stigende forbrugskvote i husholdningerne i 2005 og 2006, således at husholdningernes forbrugskvote i 2006 kommer en smule op over sit historiske gennemsnit, jf. figur 3.2b. Stigningen i husholdningernes forbrugskvote fra det forholdsvis lave niveau i 2004 skal ses i lyset af den kraftige indkomstfremgang i 2004 og stigende formuer.
Formuekvoten (dvs. formue-indkomst forholdet) steg således i 2004 og ventes at vokse yderligere i år og næste år, jf. figur 3.3b. Stigningen skal specielt ses i lyset af den stigende boligformue, der understøtter en højere forbrugstilbøjelighed. Forbrugskvoten har historisk set fulgt formuekvoten.
På trods af solid vækst i det private forbrug sidste år og udsigt til pæn vækst i både 2005 og 2006 forventes den private sektors finansielle opsparing positiv i perioden, jf. figur 3.3a.
Figur 3.3a. Finansiel opsparing  |
Figur 3.3b. Formuekvote og forbrugskvote i privat sektor  |
Anm.: Forbrugskvoten i husholdningerne er defineret ud fra den forbrugsbestemmende formue i ADAM, jf. tabel 3.4. Formuekvoten angiver formue i pct. af disponibel indkomst i den private sektor.
Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne skøn.
Den aktuelle udvikling
Nationalregnskabet for 4. kvartal viste en real vækst i forbruget i forhold til 3. kvartal på 2,9 pct. efter en stigning på 1,0 pct. i 3. kvartal og 1,1 pct. i 2. kvartal (sæsonkorrigeret). Siden 3. kvartal 2003 er det reale forbrug vokset med over 8 pct. eller i gennemsnit 1,3 pct. pr. kvartal. Det svarer til en stigning på 45 mia.kr. i faste priser og godt 66 mia.kr. i løbende priser.
Det er specielt de konjunkturfølsomme forbrugskomponenter, der har trukket fremgangen, idet fx købet af biler, hvidevarer, elektronik, møbler mm. er gået markant frem. Forbruget af telekommunikationsydelser mv. (bl.a. mobiltelefoni) bidrager imidlertid også til fremgangen.
Detailomsætning, forbrugertillid og bilsalg
Forbrugertilliden steg i månederne efter annonceringen af Forårspakken og har i store træk holdt niveauet siden, jf. figur 3.4a. Efter at have toppet hen over 4. kvartal 2004 faldt forbrugertilliden lidt tilbage i starten af 2005 og ligger nu på omkring 5-8 point. Man skal tilbage til tiden inden Pinsepakken for at finde et højere niveau for forbrugertilliden.
Detailomsætningen samt antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne er ligeledes faldet moderat tilbage i 1. kvartal, hvilket imidlertid skal ses i lyset af den særdeles kraftige fremgang i 4. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal 2004. Således voksede detailomsætningsindekset med 4,1 pct. i 4. kvartal sidste år og faldt 1,4 pct. i 1. kvartal i år, mens antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne tilsvarende steg 11,4 pct. i 4. kvartal og er omtrent uændret i 1. kvartal i år.
Figur 3.4a. Forbrugertillid |
Figur 3.4b. Detailomsætningsindeks |
Anm.: Sæsonkorrigeret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det samlede forbrug ser dermed ud til at falde lidt tilbage i 1. kvartal, hvilket som nævnt skal ses i lyset af den kraftige fremgang i 4. kvartal 2004 og derfor mere har karakter af en normalisering og tilbagevenden til mere holdbare vækstrater end en egentlig tilbagegang.
For hele 2005 skønnes en vækst i det samlede forbrug af detailhandelsvarer på ca. 5 pct., jf. tabel 3.4.
Bilkøbet voksede iflg. nationalregnskabet med 35 pct. sidste år, hvilket siden 1970 kun er overgået i 1994 (+75 pct.) og 1983 (+44,4 pct.). Der ventes en mere afdæmpet fremgang gennem 2005, hvilket blandt andet skal ses i lyset af et fald i starten af året (februar og marts) og forholdsvis store stigninger i usercosts (specielt benzinpriser). Bilkøbet skønnes samlet at stige med 12 pct. i 2005 og 3 pct. i 2006, jf. figur 3.5a-b.
Udviklingen i bilkøbet i 2004 afspejler formentlig delvist indhentning efter en periode i begyndelsen af 2003 med et meget lavt antal af nyregistreringer, men vurderes især at være et resultat af fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomst i 2004.
Figur 3.5a. Bilkøb i husholdningerne  |
Figur 3.5b. Bilkøb og usercost  |
Anm.: I beregningen af usercost (her de samlede kapital- og driftsomkostninger) er der taget udgangspunkt i nationalregnskabets detaljerede opgørelse af husholdningernes brændstofforbrug, udgifter til reparation og vedligeholdelse af køretøjer, udgifter til autoforsikring, vægtafgifter, bilbeholdning, afskrivning på bilbeholdningen samt relevante udlånsrenter i pengeinstitutterne, inflation og skatteregler. Afskrivningen repræsenterer værditab i forhold til anskaffelsesprisen, og det antages at en ny bil er afskrevet helt efter 14½ år, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2002, s. 76 ff.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Boligejernes låntagning og finansielle forhold
Husholdningernes rentebyrde, der sammenvejer betydningen af større finansiel nettogæld, ændrede skatteregler og finansieringsomkostninger (som følge af ændringer i renten) steg i 1999 og 2000 – blandt andet som følge af ændrede fradragsregler, der var en del af Pinsepakken. Rentebyrden har været faldende de senere år, som følge af et faldende renteniveau, og lå i 2004 ikke væsentligt over gennemsnittet fra 1980-2004, jf. figur 3.6a.
Låntagningen er imidlertid steget, og husholdningernes finansielle nettogæld [6] er øget. Stigningen i husholdningernes finansielle nettogæld skal ses i sammenhæng med, at aktivsiden også er vokset, blandt andet i kraft af stigende huspriser og placering i pensionsordninger. Pensionsformuen efter skat er således øget markant i 1990'erne, således at den i dag udgør omkring 50 pct. af BNP.
Samtidig er værdien af husholdningernes boligformue (brutto) næsten fordoblet siden midten af 1990'erne målt i forhold til husholdningernes disponible indkomst, jf. figur 3.6b.
Figur 3.6a. Rentebyrde og finansiel nettogæld i husholdningerne i pct. af disponibel indkomst |
Figur 3.6b. Boligformue i pct. af husholdningernes disponible indkomst |
Anm.: Rentebyrden er opgjort som husholdningernes nettorentebetalinger efter skat i procent af husholdningers disponible indkomst. Husholdningernes finansielle nettogæld er opgjort som summen af obligationsbeholdningen (netto), tilgodehavender i pengeinstitutter (netto) samt lån i udenlandske pengeinstitutter (netto) mv. i den private ikke-finansielle sektor (ekskl. selskaber). Definitionen afviger lidt fra den anvendte i tabel 3.2. Den finansielle nettogæld er ekskl. aktier.
Kilde: ADAM's databank samt egne beregninger.
Boligejernes nuværende formueposition synes at være mindst lige så solid som gennem det meste af 1990'erne. Således var andelen af boligejere med negativ nettoformue [7] i 2003 mindre end i både 1990, 1995 og 1999, jf. tabel 3.5 og boks 3.1. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, som ikke indregnes i nettoformuebegrebet, trækker også i retning af en forbedring af boligejernes samlede formueposition.
Det er navnlig blandt førstegangskøbere, at formuepositionen er negativ. Førstegangskøbere er således typisk yngre mennesker, der hverken har opnået formuegevinster via stigende huspriser, afdraget særlig meget på realkreditgælden eller har opbygget større pensionsaktiver. I 2003 var det skønsmæssigt ca. 53 pct. af førstegangskøberne [8], der havde en negativ nettoformue. Det kan sammenlignes med, at kun ca. 25 pct. af boligejerne under ét havde negativ nettoformue i 2003. Siden sidste halvdel af 1990'erne er formuepositionen imidlertid styrket blandt førstegangskøberne. I 1995 og 1998 var der således henholdsvis ca. 61 pct. og ca. 70 pct. af førstegangskøberne, der havde negativ nettoformue mod de nævnte ca. 53 pct. i 2003, jf. tabel 3.5.
Tabel 3.5. Boligejernes formueposition, 1990-2003
| 1990 | 1995 | 1998 | 2003 | |
| Andel af boligejere med negativ nettoformue, pct. | ||||
| Alle | 26,6 | 30,3 | 31,2 | 25,4 |
| Førstegangskøbere | 61,0 | 60,7 | 70,1 | 52,8 |
| Hovedstadsområdet | 24,7 | 27,0 | 25,3 | 13,5 |
| 25-29-årige | 54,8 | 55,7 | 61,8 | 51,6 |
| 30-39-årige | 43,0 | 49,1 | 50,0 | 41,6 |
Anm.: Boligejernes nettoformue defineres her som den offentlige ejendomsvurdering plus finansielle nettoaktiver, inkl. aktier noteret i Danmark, men eksklusive pensionsformuen. Førstegangskøbere er defineret som en boligejer, som ikke i de to foregående år har haft status af boligejer. Hovedstadsområdet dækker København og Frederiksberg kommuner samt Københavns-, Frederiksborgs- og Roskilde amter.
Kilde: Udtræk fra lovmodellen samt egne beregninger.
Førstegangskøberne skal som nævnt typisk findes i de yngre aldersgrupper og det er specielt i disse grupper, at der er høje andele med negativ formueposition. Der er imidlertid også sket en betydelig forbedring for de yngre aldersgrupper siden midten og slutningen af 1990,erne, jf. tabel 3.5.
Opdeles boligejerne på hovedstadsregionen hhv. resten af landet indikerer undersøgelsen, at der er færre i hovedstadsområdet med negativ nettoformue end i resten af landet. Således havde ca. 13 pct. af boligejerne i hovedstadsområdet i 2003 negativ nettoformue, mens ca. 30 pct. af boligejerne i resten af landet i 2003 havde negativ nettoformue.
Selvom formuepositionen dermed ser ud til at være styrket har udbredelsen af finansiering med variabel rente og den stigende bruttogæld imidlertid betydet, at boligejernes økonomi er blevet mere følsom over for renteændringer.
For en almindelig LO-familie med en bruttoindkomst på ca. 550.000 kr. og en realkreditgæld på 1,3 mio. kr. med variabel rente og uden afdragsfrihed, vil en stigning i renten på 1 pct.-enhed eksempelvis kunne reducere rådighedsbeløbet efter skat og boligudgifter med knap 2 pct. [9] For førstegangskøbere, som har sat sig hårdt, kan renteforhøjelser derfor have mærkbare konsekvenser for de kortsigtede forbrugsmuligheder.
Den stigende rentefølsomhed skal imidlertid ses i lyset af større fleksibilitet i finansieringen i form af mange nye låneformer, som har vundet betydelig udbredelse de seneste år, jf. figur 3.7a-b. Udbredelsen af rentetilpasningslån er således vokset betydeligt og udgør ultimo 1. kvartal 2005 knap halvdelen af de udestående lån.
Nye låneformer bidrager blandt andet til større valgfrihed i placeringen af opsparingen samt – på det seneste – også større sikkerhed mod rentestigninger (udbredelsen af nye lån med indbygget renteloft). Hertil kommer værdien af, at boligejerne har en højere grad af fleksibilitet i forhold til placeringen af realkreditgælden på rentekurven.
Figur 3.7a. Lånefordeling ult. 1. kvt. 1999  |
Figur 3.7b. Lånefordeling ult. 1. kvt. 2005  |
Anm.: FFR og RTL refererer til hhv. fastforrentede lån og rentetilpasningslån. I figur 3.7b. er låneformer med indbygget renteloft indeholdt i rentetilpasningslånene. Det skønnes, at andelen af lånetyper med indbygget renteloft ult. 1. kvartal 2005 udgjorde ca. 4 pct. af den samlede udestående lånemasse for ejerboliger.
Kilde: Realkreditrådet, Nationalbanken og egne beregninger.
Konverteringsaktiviteten og bruttoudlånet i 1. kvartal 2005 ligger historisk højt, og udbredelsen af nye låneformer går stærkt og kan understøtte forbrugsvæksten i prognoseperioden, jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2004, boks 3.2 og figur 3.8b i afsnit 3.3.
Der er stadig meget få tvangsauktioner, hvilket sammen med en lav restanceprocent i realkreditinstitutterne afspejler den forholdsvis sunde økonomi blandt boligejerne. Det bidrager sammen med den lave rente også til at understøtte forbrugsvæksten.
Boks 3.1. Boligejernes formueposition i perioden 1987-2003 baseret på udtræk fra lovmodellen
| Boligejernes nettoformue defineres her som den offentlige ejendomsvurdering plus finansielle nettoaktiver, inkl. aktier noteret i Danmark, men eksklusive pensionsformuen.
Udviklingen i boligejernes nettoformue i perioden 1987-2003 (fordelt på 5-pct. fraktiler) peger ikke umiddelbart i retning af, at boligejernes formueposition er blevet forværret siden 1990. Således er den andel af boligejerne, der har negativ nettoformue, mindre i 2003 end i årene 1990, 1995 og 1999, jf. figur a-b.
Anm.: Nettoformue opdelt på 5-pct. fraktiler. I figur a vises af grafiske hensyn ikke den 20.-fraktilværdi. Figur b er et udsnit af figur a for fraktilværdierne 4-8. 1987 var det år, hvor den laveste andel af boligejerne havde negativ nettoformue (ca. 20 pct. svarende til den 4. 5-pct. fraktil i figur b), jf. figur b. Andelen steg frem til 1995, hvorefter andelen af boligejere med negativ nettoformue er faldet. Det skal blandt andet ses i lyset af udviklingen i boligpriserne i perioden samt betydningen af Pinsepakken. Stigningen i andelen af boligejere med negativ nettoformue fra 1987 til 1990 skal blandt andet ses i lyset af faldet i boligpriserne i den periode. Det er i gruppen med de laveste indkomster, at andelen med negativ nettoformue er mindst, jf. figur c. Således er der i gruppen med en bruttoindkomst i intervallet 214.000 – 304.000 kr. (2. decil) kun ca. 13 pct. med negativ nettoformue, mens gruppen med en bruttoindkomst i intervallet 508.000 – 558.000 kr. (6. decil) har den største andel med negativ formue (godt 30 pct.). Det afspejler blandt andet, at ældre, som har opbygget sin formue, typisk har relativ lav indkomst, og at mindre bruttoindkomst giver færre lånemuligheder (og forbrugsmuligheder). Det er specielt gruppen af 25-29-årige og 30-39-årige, som har de laveste nettoformuer, mens det typisk er de ældre aldersgrupper (50+), som har de største nettoformuer, jf. figur d.
Anm.: I figur c er nettoformuen i 2003 fordelt på deciler af bruttoindkomsten vist for 1.-19. fraktil af nettoformuen, idet 20. fraktil er udeladt af grafiske hensyn. I figur d er nettoformuen i 2003 fordelt på aldersintervaller vist for 1.-19. fraktil af nettoformuen. Førstegangskøbere (defineret som en boligejer, som ikke i de to foregående år har haft status af boligejer) er generelt mindre formuende end de øvrige boligejere (dvs. har en mindre nettoformue), jf. figur e. Førstegangskøbernes formueposition er forbedret siden 1998, jf. figur f. I 1998 var der således ca. 70 pct. af førstegangskøberne, som havde negativ nettoformue, mens det i 2003 tilsvarende kun var ca. 53 pct. Førstegangskøberne er mindre formuende end de øvrige boligejere, men en større andel af førstegangskøberne har positiv nettoformue i 2003 end i slutningen af 1990'erne.
Anm.: Figur f viser udviklingen over tid for førstegangskøbere. |
3.3. Boligmarkedet
Kontantprisen
Kontantprisen for enfamiliehuse ventes at stige med 9,0 pct. i 2005 og 6,0 pct. i 2006. I forhold til decemberredegørelsen er der tale om en opjustering af den skønnede årsstigningstakt på 4,0 og 3,0 pct.-enheder i henholdsvis 2005 og 2006.
Prisstigningstakten accelererede igennem 2004, og for året som helhed voksede kontantprisen med 9,1 pct. efter mere beskedne vækstrater på 3-4 pct. i 2002 og 2003, jf. figur 3.8a. Ifølge Realkreditrådet er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse steget med knap 12 pct. i første kvartal 2005. De kraftige stigninger i kontantprisen synes dermed at fortsætte videre ind i 2005.
Figur 3.8a. Årsstigningstakten i kontantprisen for enfamiliehuse |
Figur 3.8b. Bruttoudlån i ejerboliger og fritidshuse |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for kontantprisen i figur 3.8a. De stiplede linjer i figur 3.8a angiver årsniveauer for stigningstakten. I figur 3.8b er vist Realkreditrådets opgørelse over bruttoudlån til ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper. Bruttoudlånet er opgjort som nettonyudlånet plus overførsler samt ekstraordinære indfrielser.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, Realkreditrådet og egne skøn.
Den stærke boligefterspørgsel og stigningen i kontantprisen skyldes navnlig favorable vilkår for finansiering af ejerboliger. Renterne er således på et historisk lavt niveau, og den ventede opgang i renterne er indtil videre udeblevet, hvilket er en væsentlig årsag til opjusteringen af skønnet for 2005 i forhold til decemberredegørelsen. Desuden understøttes boligefterspørgslen af en pæn fremgang i husholdningernes reale disponible indkomster, faldende ledighed samt fastfrysningen af ejendomsværdiskatten i forbindelse med skattestoppet.
Boligefterspørgslen synes også understøttet af nye lånetyper på markedet for realkredit, herunder lån med variabel rente, (eventuelt kombineret med et renteloft) og lån med afdragsfrihed i en periode på op til 10 år. Udbredelsen af de nye låneformer er sket hurtigt, og de traditionelle fastforrentede lån udgør en stadig mindre andel af realkreditinstitutternes bruttoudlån, jf. figur 3.8b. De nye lånetyper giver fordele i form af øget fleksibilitet på realkreditmarkedet, men indebærer typisk større risici for låntager, jf. kapitel 3.2.
Den forventede afdæmpning af stigningstakten i kontantpriserne i 2006 skal ses i sammenhæng med de forudsatte renteforhøjelser, og at fremgangen i husholdningernes reale disponible indkomster ventes at være væsentlig mere moderat end i 2004 og 2005. Desuden vil forøget nybyggeri gradvist bidrage til at dæmpe væksten i priserne på ejerboliger.
I navnlig hovedstadsregionen kan det dog være vanskeligt at øge boligmassen på grund af begrænsninger for etagebyggeri, begrænset adgang til ubebyggede arealer m.v., og nybyggeriet er på den baggrund vokset langsommere end i resten af landet siden midten af 1990'erne, jf. figur 3.9a. Det bidrager til, at priserne på ejerboliger i hovedstadsregionen er steget hurtigere end i det øvrige land, og at kontantprisudviklingen i regionen i højere grad er bestemt af efterspørgselsforhold, jf. figur 3.9b. [10]
Figur 3.9a. Påbegyndelser af ejerboliger |
Figur 3.9b. Priser for parcel- og rækkehuse |
Anm.: Hovedstadsregionen angiver København og Frederiksberg samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amt. I figur 3.9b er tal for 2004 ikke medtaget på grund af et usikkert datagrundlag.
Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik.
Boliginvesteringerne
Boliginvesteringerne ventes at stige med 3 pct. og 2 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.10a. I forhold til decemberredegørelsen er der tale om en opjustering på 5 pct.-enheder i 2005 og 1 pct.-enhed i 2006.
Figur 3.10a. Boliginvesteringerne og det påbegyndte etageareal |
Figur 3.10b. Tilsagn og påbegyndelser i det støttede boligbyggeri |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal. De senest offentliggjorte tal for det påbegyndte etageareal er behæftet med betydelig usikkerhed som følge af forsinkede og uregelmæssige indberetninger til Bygnings- og Boligregistret. I figur 3.10b er tilsagn og påbegyndelser vist som 12 måneders glidende gennemsnit, og der er medtaget almene familie-, ungdoms- og ældreboliger samt støttede andelsboliger, dvs. ekskl. støttede private lejeboliger.
Kilde: Danmarks Statistik og Socialministeriet.
Boliginvesteringerne er steget markant siden 2001 og er nu på det højeste niveau i næsten 30 år. Fremgangen har blandt andet været drevet af et ekstraordinært højt påbegyndelsesomfang inden for det støttede boligbyggeri i navnlig 2002, jf. figur 3.10b og boks 3.2. Det afspejler en øget tilskyndelse i kommunerne til at igangsætte nybyggeri af almene boliger, blandt andet som følge af den midlertidige nedsættelse af det kommunale grundkapitalindskud og de periodevise muligheder for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet. [11]
Boks 3.2. Boliginvesteringerne og det støttede boligbyggeri
|
Nybyggeriet af boliger består af støttet boligbyggeri og ikke-støttet boligbyggeri. Antallet af påbegyndelser er samlet set steget fra godt 20.000 boliger i 2001 til ca. 26.000 boliger i 2004, jf. tabel a. Bortset fra 2002, hvor påbegyndelsesomfanget inden for det støttede boligbyggeri var ekstraordinært højt, har det ikke-støttede boligbyggeri udgjort 60-70 pct. af det samlede antal påbegyndte boliger årligt. Tabel a. Påbegyndt nybyggeri af boliger
Anm.: Skøn for 2004. Nybyggeriet har i perioden 2001-2004 udgjort 50-60 pct. af de samlede boliginvesteringer, mens den resterende del omfatter hovedreparationer og forbedringer af eksisterende boliger, jf. tabel b. Der findes ikke præcise oplysninger for, hvor stor en andel af aktivitetsvirkningen af nybyggeriet, der kan henføres til henholdsvis det støttede og det ikke-støttede boligbyggeri. Det kan med nogen usikkerhed anslås, at det støttede boligbyggeri i 2001 og 2004 udgjorde knap 30 pct. af den samlede aktivitet fra nybyggeriet, mens andelen var ca. 40 pct. i 2002 og 2003. Den højere andel i 2002 skyldes det høje påbegyndelsesomfang inden for det støttede boligbyggeri samme år med afledte aktivitetsvirkninger videre ind i 2003, idet de gennemsnitlige byggetider for støttet boligbyggeri ligger på op mod et år. Det støttede boligbyggeri udgør en mindre andel af nybyggeriet målt ved aktiviteten frem for antallet af påbegyndelser, idet den gennemsnitlige byggeomkostning pr. støttet bolig er noget mindre end pr. ikke-støttet bolig. Tabel b. Skønsmæssig dekomponering af boliginvesteringerne
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1) I beregningerne antages en gennemsnitlig byggetid på ½-1 år.
2) Andelen er beregnet ud fra produktionsværdien tillagt moms.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Efter et fald i 2004 ventes antallet af påbegyndte støttede boliger at stige en smule i 2005, jf. tabel 3.6. Det skyldes blandt andet, at fremrykningsinitiativerne, som blev vedtaget i forbindelse med Forårspakken, forventes at øge antallet af påbegyndte private ungdomsboliger og private udlejningsboliger i 2005.
Tabel 3.6. Antal påbegyndelser inden for det støttede boligbyggeri
| 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | ||
| Antal påbegyndte boliger | |||||||
| Almene familieboliger | 2.200 | 4.550 | 3.550 | 2.300 | 3.100 | 2.400 | |
| Almene ungdomsboliger | 800 | 950 | 550 | 500 | 950 | 500 | |
| Almene ældreboliger | 3.500 | 6.000 | 4.550 | 4.100 | 3.450 | 3.000 | |
| Selvejende ældreboliger | - | 50 | 100 | 100 | 200 | 250 | |
| Handicapboliger | - | - | - | 300 | 400 | 300 | |
| Private andelsboliger | 950 | 700 | 750 | 450 | 350 | - | |
| Private ungdomsboliger | - | - | - | 100 | 1.250 | 1.000 | |
| Private udlejningsboliger | - | - | - | 500 | 1.800 | 800 | |
| Støttet boligbyggeri, i alt | 7.450 | 12.250 | 9.500 | 8.350 | 11.500 | 8.250 | |
| - Heraf sfa. regeringsinitiativer | - | 5.300 | 4.900 | 3.100 | 2.850 | 1.800 | |
Anm.: Antallet af påbegyndelser er for perioden 2001-04 baseret på de faktiske påbegyndelsestal. Profilen for de påbegyndte støttede boliger som følge af regeringsinitiativer kan navnlig henføres til nedsættelse af grundkapitalindskuddet, den periodevis automatiske lånefinansiering, fremrykningsinitiativer mv.
Kilde: Socialministeriet.
Ophøret af den midlertidige nedsættelse af grundkapitalindskuddet og fremrykningsinitiativerne i Forårspakken påvirker det støttede boligbyggeri i 2006. Påbegyndelsesomfanget i 2006 ventes således at stabilisere sig på omkring 8.000 støttede boliger. Stigningen i antallet af påbegyndte støttede boliger i 2005 i forhold til året før ventes dog at give udslag i afledte aktivitetsvirkninger ind i 2006, idet de gennemsnitlige byggetider for støttet boligbyggeri ligger på op til et år.
Nybyggeriet af private ikke-støttede boliger er steget markant i 2004, hvilket antyder, at der er gode incitamenter for private til at bygge nye boliger. Det skyldes primært de betydelige stigninger i kontantprisen på ejerboliger relativt til omkostningen ved at bygge nyt, jf. figur 3.11a. Fremgangen i det ikke-støttede boligbyggeri i 2005 og 2006 er kraftigere end lagt til grund i decemberredegørelsen, hvilket bidrager til opjusteringen af skønnet for boliginvesteringerne. Det skyldes blandt andet opjusteringen af den ventede prisstigningstakt for ejerboliger fremadrettet.
Opjusteringen af skønnet for boliginvesteringerne i 2005 skal også ses i lyset af stormen i januar 2005. Selvom stormen ikke har påført skader i nær samme omfang som orkanen i december 1999, ventes en stigning i hovedreparationer af boliger i første halvår 2005. Det bidrager isoleret set positivt til udviklingen i boliginvesteringerne i indeværende år.
Den fortsat pæne fremgang i boligbyggeriet afspejles også i indikatorerne for boligbyggeriet. Indikatorerne for ordrebeholdningen for boligbyggeriet og den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren har vist en klart opadgående tendens siden første halvår 2003, og begge ligger nu markant over deres historiske gennemsnit, jf. figur 3.11b. Samtidig er ledigheden inden for byggefagene meget lav, og lønstigningerne er på vej op fra et lavt niveau, jf. kapitel 4.
Figur 3.11a. Boliginvesteringerne og den relative kontantpris for enfamiliehuse |
Figur 3.11b. Konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren |
Anm.: Egen sæsonkorrektion for boligbyggeriets ordrebeholdning i figur 3.11b. Den stiplede linje i figur 3.11b angiver gennemsnittet for den sammensatte konjunkturindikator for bygge- og anlægssektoren i perioden 1998-2004.
Kilde: ADAM's databank og Danmarks Statistik.
3.4. Erhvervsinvesteringer
Efter en stigning på 2,9 pct. i 2004 ventes de samlede erhvervsinvesteringer at stige med 6,1 pct. og 4,3 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. tabel 3.7. I forhold til redegørelsen i december er det en opjustering på 1,3 pct.-enheder i 2005, mens skønnet for 2006 er uændret. Det er dermed fortsat vurderingen, at erhvervsinvesteringerne er en af de væsentlige vækstdrivende kræfter i prognoseperioden.
Tabel 3.7. Private erhvervsinvesteringer
| 2004 | Gnst. 94-04 |
2005 | 2006 | |
| Mia. 95-kr. | Årlig realvækst i pct. | |||
| Samlede erhvervsinvest. | 209,3 | 6,1 | 6,1 | 4,3 |
| - heraf materiel | 171,0 | 7,9 | 7,0 | 4,0 |
| - heraf bygninger og anlæg | 38,1 | 0,7 | 2,0 | 2,0 |
| Konjunkturfølsomme inv. 1) | 170,6 | 7,0 | 7,2 | 5,2 |
| - heraf materiel | 149,1 | 7,5 | 7,7 | 4,5 |
| - heraf bygninger og anlæg | 21,3 | 4,3 | 3,5 | 10,2 |
| Særlige investeringer 2) | 38,7 | 2,9 | 1,2 | 0,4 |
1) Fortrinsvis byerhvervenes investeringer. Der ses således bort fra f.eks. investeringer i skibe, fly og platforme, der i mindre grad er konjunkturfølsomme.
2) Fortrinsvis investeringer i energisektoren, transport og kommunikation.
Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn.
Efter et fald i første kvartal 2004 er erhvervsinvesteringerne steget betydeligt igennem den resterende del af året, navnlig som følge af fremgang i materielinvesteringerne. Ved indgangen til 2005 ligger niveauet for de samlede erhvervsinvesteringer tæt på det ventede niveau for året som helhed, og opjusteringen af skønnet for 2005 skal blandt andet ses i lyset heraf. Dertil kommer, at de tidligere forudsatte rentestigninger hidtil er udeblevet. Bankernes udlånsrente er således fortsat historisk lav, og virksomhedernes finansieringsforhold skønnes at være favorable gennem hele året. Endvidere vurderes den stigende kapacitetsudnyttelse, som afspejles i outputgabet gennem prognoseperioden, at øge virksomhedernes tilskyndelse til at foretage yderligere investeringer, jf. figur 3.12a.
Billedet af materielinvesteringerne som den primære drivkraft bag den skønnede fremgang i de samlede erhvervsinvesteringer i indeværende år fastholdes i forhold til decemberredegørelsen. Den forventede opgang i materielinvesteringerne understøttes i nogen grad af de seneste oplysninger om importen af maskiner og andet kapitaludstyr, som efter et svagt fald mod slutningen af 2004 igen har vist en stigende tendens i de første måneder af 2005, jf. figur 3.12b. Der er dog en række risikomomenter, der kan medvirke til, at virksomhederne er tilbageholdende med at foretage yderligere investeringer. En kraftigere lønudvikling i Danmark end i udlandet og den stigende effektive kronekurs kan således have negative afsmittende virkning på investeringslysten i de konkurrenceudsatte erhverv. Dertil kommer en fortsat svag vækst på eksportmarkedet i Tyskland og høje og volatile oliepriser.
Figur 3.12a. Investeringskvote i den private sektor og outputgab |
Figur 3.12b. Import af investeringsgoder og materielinvesteringer ekskl. skibe og fly |
Anm.: Investeringskvoten er i løbende priser og angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten. I figur 3.12b er vist sæsonkorrigerede tal og tremåneders glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank, egne beregninger og skøn.
Væksten i materielinvesteringerne ventes at aftage en smule i 2006, i takt med at den forudsatte opgang i realrenterne indtræffer. Det afspejles også i stagnationen i investeringskvoten for materielinvesteringerne i 2006 efter en mindre stigning i 2005. Investeringskvoten er opgjort i nominelle termer, og faldende priser på ny teknologi, herunder navnlig it-relaterede produkter, har betydet en relativt svag udvikling i investeringskvoten for materielinvesteringer siden begyndelsen af 1990'erne. Opgjort i reale termer ventes materielinvesteringerne at stige hurtigere end produktionen og beskæftigelsen i prognoseperioden, jf. figur 3.13a. [12]
Figur 3.13a. Investeringskvoter i den private sektor |
Figur 3.13b. Påbegyndt erhvervsbyggeri og konjunkturfølsomme byggeinvesteringer |
Anm.: Investeringskvoterne angiver investeringerne i den private sektor i forhold til bruttoværditilvæksten. Den optrukne linje angiver investeringskvoter i løbende priser, mens den stiplede linje angiver investeringskvoter i faste priser. Egen sæsonkorrektion for påbegyndt etageareal.
Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne skøn.
Efter omfattende historiske revisioner i Nationalregnskabet viser opgørelsen et betydeligt fald i bygge- og anlægsinvesteringerne siden 2001. Det er vurderingen, at udviklingen nu er vendt til en svag opgang i bygge- og anlægsinvesteringerne i 2005, hvilket blandt andet understøttes af en pæn stigning i fjerde kvartal 2004, som primært er drevet af fremgang i erhvervsbyggeriet. Flere indikatorer peger i retning af, at stigningen i erhvervsbyggeriet vil tage til i styrke i løbet af 2005. Antallet af ledige bygninger til erhvervsbrug er faldet siden midten af 2004 og videre ind i første kvartal 2005, jf. Ejendomsforeningen Danmark. Det gælder både for kontorer, detailhandels- samt lager- og produktionslokaler. Faldet i udbuddet af ledige erhvervsbygninger skal ses i lyset af stigende beskæftigelse inden for serviceerhvervene. Fortsat opgang i beskæftigelsen inden for serviceerhvervene understøtter den skønnede fremgang i erhvervsbyggeriet igennem prognoseperioden.
Den seneste fremgang i erhvervsbyggeriet afspejles i nogen grad i byggestatistikken. Faldet i det påbegyndte erhvervsbyggeri siden udgangen af 2003 synes nu at være afløst af stagnation i fjerde kvartal 2004, jf. figur 3.13b. De først offentliggjorte tal for byggevirksomheden i første kvartal 2005 viser dog et relativt kraftigt fald i det påbegyndte erhvervsbyggeri. Det kan ikke udelukkes, at stormen i januar 2005 har medført reparationsarbejde af bygninger og anlæg, som i nogen grad har fortrængt påbegyndelsen af andet byggeri. Byggestatistikken skal dog fortolkes varsomt, fordi det påbegyndte etageareal erfaringsmæssigt opjusteres betydeligt på grund af uregelmæssige og forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret.
3.5. Udenrigshandel, betalingsbalance og udlandsgæld
På globalt niveau skønnes væksten til godt 4 pct. i 2005 og 2006 efter rekord høj vækst på 5 pct. i 2004. Det er fortsat USA og Asien, der trækker væksten på verdensplan, mens der er en mere afdæmpet udvikling i euroområdet, herunder navnlig i Tyskland, Italien, Holland og Portugal.
Den skønnede vækst på eksportmarkederne i 2005 og 2006 er nedjusteret i forhold til vurderingen i december. Nedjusteringen kan henføres til den afdæmpede vækst i euroområdet, hvor det særligt er den lave aktivitet i Tyskland, der har negative konsekvenser for eksportmulighederne. Situationen i euroområdet opvejes kun i mindre grad af de fortsat pæne vækstudsigter i Norden, Storbritannien, USA og Kina, jf. kapitel 2. Markedsvæksten for industrieksporten skønnes at blive på 6,5 pct. i 2005, hvorefter den ventes at stige til 6,8 pct. i 2006 blandt andet i takt med, at aktiviteten i Tyskland styrkes.
Samlet ventes eksporten at vokse med 4,0 pct. og 4,8 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, hvilket er en nedjustering på henholdsvis 1,4 og 0,1 pct.-enheder i forhold til vurderingen i december, jf. tabel 3.8.
Tabel 3.8 Eksport- og importvækst, pct.
| 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |||
| Dec. | Maj. | Dec. | Maj. | |||
| Eksport | -1,6 | 4,0 | 5,4 | 4,0 | 4,9 | 4,8 |
| Import | -1,4 | 7,4 | 6,1 | 6,0 | 5,0 | 4,8 |
| Vækstbidrag | -0,1 | -1,4 | -0,1 | -0,8 | 0,1 | 0,0 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den kvartalsvise vækst i eksporten af varer og tjenester var 0,9 pct i fjerde kvartal 2004 (efter sæsonkorrektion). Eksporten voksede dermed samlet set med 4,0 pct. i 2004, hvilket er 1,6 pct.-enheder mindre end ventet i decemberredegørelsen. Den lavere vækst skyldes den skuffende udvikling i dele af euroområdet samt et tab af markedsandele, der dog delvist skal ses på baggrund af tidligere års markedsandelsgevinster.
Væksten i importen trækkes i øjeblikket specielt af den stærke indenlandske efterspørgsel. Importen steg således med 7,4 pct. i 2004 trods en vis opbremsning i slutningen af året. Der ventes en vækst i importen på 6,1 pct. i 2005, hvilket er stort set uændret i forhold til decembervurderingen, da lavere importtræk fra den ventede langsommere vækst i eksporten opvejes af en kraftigere stigning i den indenlandske efterspørgsel. Som følge af en mere afdæmpet udvikling i privatforbruget og investeringerne vurderes importvæksten i 2006 at aftage til 4,8 pct.
Nettoeksportens bidrag til væksten i BNP var i 2004 på -1,4 pct.-enheder. På baggrund af den ventede udvikling i eksporten og importen vurderes vækstbidraget at blive på -0,9 pct.-enheder i 2005, mens der ventes et omtrent neutralt bidrag i 2006.
Saldoen på vare- og tjenestebalancen blev i 2004 på 73,9 mia. kr. Det var 18,1 mia. kr. lavere end ventet i december, hvilket skyldes forskydningen i efterspørgselssammensætningen over mod det indenlandske forbrug og den langsommere vækst i eksporten. Overskuddet på vare- og tjenestebalancen ventes at blive på 69,5 mia. kr. og 73,5 mia. kr. i henholdsvis 2005 og 2006.
På betalingsbalancen blev det lavere end ventede overskud på vare- og tjenesteposterne delvist opvejet af nettooverførslerne til udlandet, der var mindre end skønnet. Således var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster i 2004 på 37,0 mia. kr. eller 6,2 mia. kr. mindre end ventet. Som følge af forskydningen i efterspørgselssammensætningen er overskuddet nedjusteret i 2005 og 2006 til henholdsvis 32,5 mia. kr. og 39,0 mia. kr. Udlandsgælden kan dermed reduceres til 6,3 pct. af BNP ultimo 2006.
Udviklingen i eksporten
Væksten i industrieksporten blev på 3,9 pct. i 2004 og dermed 2,1 pct.-enheder mindre end vurderet i decemberredegørelsen. Eksportmarkedsvæksten ventes at aftage i 2005 og herefter stige igen i 2006. Væksten i industrieksporten skønnes til 4,0 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.14a.
Figur 3.14a. Eksport af industrivarer |
Figur 3.14b. Vækst i industriens eksportmarkedsandele |
Anm.: Markedsandelen i det pågældende land er opgjort som dansk industrieksport til landet i forhold til landets samlede vareimport (begge i værdier).
Kilde: Ecowin, Danmarks Statistik og ADAM's databank.
Industrien har dermed tabt eksportmarkedsandele i 2003 og 2004, jf. tabel 3.9. Udviklingen skal ses i lyset af den forværrede lønkonkurrenceevne, som afspejler relativt høje danske lønstigninger og navnlig svækkelsen af dollaren overfor euroen (og dermed kronen) siden 2001. Tabet af markedsandele skal samtidig ses på baggrund af de tidligere opnåede gevinster. Navnlig i 2001 og 2002, hvor de internationale konjunkturer var svage, vandt dansk industri eksportmarkedsandele.
Tabel 3.9. Udviklingen i industrieksportens markedsandele og lønkonkurrenceevne
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Stigning, pct. | ||||||||
| Eksportmarkedsvækst | 6,3 | 13,1 | 0,1 | 1,4 | 4,1 | 7,5 | 6,5 | 6,8 |
| Industrieksport | 8,5 | 15,0 | 5,1 | 5,4 | -3,2 | 3,9 | 4,0 | 5,0 |
| Markedsandele | 2,1 | 1,7 | 4,9 | 3,9 | -7,0 | -3,3 | -2,3 | -1,7 |
| Arb.omk. pr. time: | ||||||||
| - Danmark | 4,5 | 4,4 | 4,0 | 5,3 | 4,0 | 3,4 | 3,2 | 3,7 |
| - Udlandet | 2,7 | 3,6 | 3,1 | 3,1 | 3,1 | 2,6 | 2,9 | 3,1 |
| Effektiv kronekurs | -1,7 | -4,0 | 1,3 | 0,9 | 3,6 | 1,0 | 0,3 | 0,0 |
| Lønkonkurrenceevne | -0,1 | 3,4 | -2,2 | -3,0 | -4,3 | -1,4 | -0,6 | -0,6 |
Kilde: EU-kommissionen, OECD, BLS og egne beregninger på ADAM.
I 2004 er der tabt markedsandele i blandt andet Tyskland, Norge, Sverige og USA, jf. figur 3.14b. Gevinsterne i årene op til 2003 betyder dog, at udviklingen set over perioden fra 2000 til 2004 er mere afbalanceret.
Høj vækst og kapacitetspres som følge af høj indenlandsk efterspørgsel kan give anledning til tab af markedsandele. På baggrund af de seneste års konkurrenceevneforringelser og tiltagende kapacitetsudnyttelse ventes markedsandelene derfor også at falde i 2005 og 2006 – dog i aftagende grad.
Målt ved enhedslønomkostningerne for økonomien som helhed er konkurrenceevnen svækket marginalt over for euroområdet de seneste år, jf. figur 3.15a. Denne udvikling ventes i et vist omfang at fortsætte i 2005 og 2006. Svækkelsen kan henføres til højere lønstigninger i Danmark end i euroområdet, som dog delvist opvejes af en lidt højere dansk produktivitetsvækst. I de senere år er konkurrenceevnen endvidere svækket kraftigt i forhold til USA på grund af dollarens depreciering. Som følge af et mere stabilt forløb for dollarkursen ventes udviklingen dog at være mere neutral i 2005 og 2006.
Figur 3.15a. Enhedslønomkostninger |
Figur 3.15b. Eksport af søtransport |
Anm.: Enhedslønomkostningerne er i samme valuta, og euroområdet er vejet efter effektiv kronekurs-vægte.
Kilde: OECD, ADAM's databank og egne beregning
I 2004 blev væksten i den danske vareeksport (i værdier) begrænset af den lave indenlandske vækst i Tyskland, men samtidig blev den positivt påvirket af pæne konjunkturer i Sverige og Storbritannien. Den lave dollar bidrog endvidere til, at den værdimæssige eksport til USA var stort set uændret i forhold til 2003. Ligeledes betød et fald i eksporten af elektrisk strøm til Norge, at den samlede eksport til Norge var omtrent uændret til trods for den høje vækst i norsk økonomi.
Den relativt høje vækst i verdenshandlen gav en kraftig vækst på 14,2 pct. i eksporten af søtransport (i mængder) i 2004, jf. figur 3.15b. På baggrund af fortsat pæn global vækst ventes eksporten af søtransport at vokse med 6,5 pct. i både 2005 og 2006.
Vareeksporten voksede samlet set med 4,1 pct. i 2004, og væksten ventes i indeværende år at falde til 3,4 pct. for herefter at stige til 4,3 pct. i 2006, jf. figur 3.16a. Energieksporten skønnes at stige med 6,0 pct. og 5,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006 og ventes dermed at vokse hurtigere end den samlede vareeksport. Landbrugseksporten, som begrænses af produktionskapaciteten, ventes derimod at udvise lavere vækstrater på 1,0 pct. og 2,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006.
Tjenesteeksporten voksede med 5,3 pct. i 2004. Væksten var i høj grad drevet af den markante udvikling i eksporten af søtransport, mens der var et fald i turisteksporten og eksporten af øvrige tjenester. I 2005 og 2006 ventes vækstraterne i disse komponenter igen at blive positive, således at tjenesteeksporten vil vokse med henholdsvis 5,9 pct. og 6,4 pct., jf. figur 3.16b. I lyset af den lavere markedsvækst er skønnene dog nedjusteret i forhold til decembervurderingen.
Væksten i den samlede eksport ventes at stige fra 4,0 pct. i 2005 til 4,8 pct. i 2006.
Figur 3.16a. Eksport og import af varer |
Figur 3.16b. Eksport og import af tjenester |
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Udviklingen i importen
Importen trækkes i større grad end tidligere af den indenlandske efterspørgsel og i mindre grad af eksporten. I 2004 var det specielt importen af biler og jern- og metalvarer, der bidrog positivt til vækstraten i vareimporten. På tjenestesiden var der samtidig en betydelig vækst i importen af søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med den øgede verdenshandel og den hurtigt voksende eksport af søtransport.
I 2004 voksede vareimporten med 7,4 pct., hvilket var 0,9 pct.-enheder lavere end ventet. Omvendt voksede importen af tjenester hurtigere end forudsagt, men samlet set var væksten i importen i 2004 mindre end skønnet i december.
Importen af varer (i værdier) fra EU-landene voksede i 2004 langsommere end den samlede vareimport. Samtidig voksede importen af varer fra USA betydeligt hurtigere, hvilket skal ses på baggrund af den lave dollarkurs. Vareimporten fra Kina voksede igen markant, men den udgør dog fortsat en beskeden andel af den samlede danske import, jf. boks 3.3.
Væksten i importen af forarbejdede varer (i mængder) vurderes at blive på 7,0 pct. og 5,5 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Trods væksten i den indenlandske efterspørgsel er der tale om en mindre nedjustering af skønnene, der blandt andet kan henføres til et lavere niveau i importen ved udgangen af 2004 end tidligere ventet. Dertil kommer de lavere forventninger til industrieksporten, som typisk har et stort indirekte importindhold.
Vareimporten ventes samlet at vokse med 6,3 pct. og 5,3 pct. i henholdsvis 2005 og 2006, jf. figur 3.16a. Den aftagende profil kan henføres til den samlede efterspørgsel, som forudses at blive mere afdæmpet.
Danske turisters forbrug i udlandet (turistimport) vurderes på baggrund af forventningerne til væksten i privatforbruget og dets sammensætning at vokse med 6,5 pct. og 4,0 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Væksten i importen af øvrige tjenester ventes at blive på 5,1 pct. og 2,8 pct. i henholdsvis 2005 og 2006. Samlet set skønnes importen af tjenester at vokse med 5,4 pct. i indeværende år og 3,1 pct. i 2006, jf. figur 3.16b.
I 2005 og 2006 vurderes den samlede import af varer og tjenester at vokse med henholdsvis 6,1 pct. og 4,8 pct.
Boks 3.3. Samhandel med Kina
| Dansk samhandel med Kina er vokset markant siden slutningen af 1990'erne i takt med Kinas begyndende industrialisering, landets WTO-medlemskab og ophævelsen af Multifiberaftalen, der begrænsede kinesisk eksport af beklædning.
Siden 1999 er værdien af importen af varer fra Kina omtrent fordoblet, mens værdien af vareeksporten til Kina er vokset med mere end 150 pct. Det er hovedsageligt industrivarer, såsom maskiner, kemiske produkter og medicinalvarer, der eksporteres til Kina, mens importen består af forbrugsvarer, herunder hovedsageligt beklædning samt delkomponenter og færdigvarer i tilknytning til elektronikindustrien. Ifølge udenrigshandelsstatistikken udgjorde vareeksporten til Kina 6,0 mia. kr. i 2004, mens vareimporten var på 16,1 mia. kr. Det svarer til et underskud i varehandlen med Kina på 0,7 pct. af BNP. Som andel af den samlede danske handel med varer er varehandlen med Kina dog fortsat beskeden. I 2004 blev der importeret varer fra Kina, svarende til 4,0 pct. af den samlede danske vareimport. Samtidig udgjorde vareeksporten til Kina 1,3 pct. af den samlede eksport af varer. Handlen med Kina er i betalingsbalancestatistikken fordelt på varer og tjenester for perioden 1999-2003. Underskuddet over for Kina i handlen med varer opvejes delvist af et overskud i tjenestehandlen. Overskuddet kan primært henføres til eksporten af søtransport. I 2003 var der et samlet underskud i handlen med Kina på ca. 0,2 pct. af BNP, jf. figur a. En betydelig del af Kinas udenrigshandel gennemløber endvidere Hongkong. Ser man på den danske vare- og tjenestehandel med Kina og Hongkong under ét, er der omtrent balance. Dansk vareimport fra Asien har som andel af den samlede import været relativ konstant fra 1988 til 2004. Den underliggende sammensætning er imidlertid ændret, idet importen fra Kina har været voksende som andel af den samlede import, mens importen fra Japan har været aftagende, jf. figur b. Den danske beholdning af direkte investeringer i Kina er vokset lidt hurtigere end den samlede danske beholdning af udgående investeringer. Beholdningen i Kina er dog fortsat beskeden. Som andel af BNP er investeringerne i Kina således vokset fra 0,16 pct. i 1998 til 0,31 pct. i 2003. Det svarer til henholdsvis 0,8 og 1,1 pct. af de samlede danske investeringer i udlandet. I 2004 investerede danske virksomheder yderligere 267 mio. kr. i Kina (brutto), svarende til 0,1 pct. af de private bruttoinvesteringer. Beholdningen af investeringer fordeler sig omtrent ligeligt mellem fremstillings- og servicesektoren.
Anm.: Asien-11 inkluderer Indien, Thailand, Indonesien, Malaysia, Singapore, Philippinerne, Kina, Sydkorea, Japan, Taiwan og Hongkong. |
Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
Overskuddet på vare- og tjenestebalancen blev på 73,9 mia. kr. i 2004. I 2005 og 2006 skønnes overskuddet at blive på henholdsvis 69,5 mia. kr. og 73,5 mia. kr., svarende til henholdsvis 4,6 og 4,7 pct. af BNP, jf. tabel 3.10. Skønnene er væsentligt nedjusteret i forhold til vurderingen i december, hvilket primært skyldes forskydningen i efterspørgselssammensætningen over mod det indenlandske forbrug. Overskuddet svækkes yderligere i 2005, men rettes op igen i 2006, fordi eksportvæksten ventes at stige, mens den indenlandske efterspørgselsvækst afdæmpes. Stigende bytteforhold, blandt andet som følge af de høje energipriser, bidrager fortsat positivt til vare- og tjenestebalancen i 2005. Bytteforholdet ventes omtrent uændret i 2006.
Tabel 3.10. Betalingsbalancens løbende poster
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
|
Mia. kr. | ||||||||
| Handelsbalancen | 35,2 | 40,9 | 48,1 | 45,8 | 50,2 | 40,7 | 33,2 | 29,6 |
| - Landbrugsvarer | 38,3 | 40,3 | 45,6 | 41,6 | 38,3 | 37,7 | 37,9 | 39,1 |
| - Energivarer | 3,8 | 8,0 | 4,9 | 7,9 | 8,5 | 10,4 | 12,5 | 8,7 |
| - Industrivarer | -9,6 | -6,3 | 1,8 | 2,3 | 8,3 | -4,6 | -14,2 | -14,7 |
| - Andre varer | 2,7 | -1,2 | -4,2 | -6,0 | -5,0 | -2,8 | -2,9 | -3,5 |
| Tjenestebalancen | 22,6 | 35,3 | 37,4 | 31,1 | 35,9 | 33,2 | 36,3 | 43,8 |
| - Turister | 0,0 | 1,3 | 2,3 | 1,7 | 0,3 | -0,5 | -1,5 | -1,6 |
| - Søtransport | 12,8 | 22,2 | 19,6 | 19,6 | 21,9 | 26,0 | 29,8 | 35,7 |
| - Øvrige | 9,9 | 11,8 | 15,5 | 9,8 | 13,7 | 7,6 | 7,9 | 9,7 |
| Vare- og tjenestebal. | 57,8 | 76,2 | 85,5 | 76,9 | 86,1 | 73,9 | 69,5 | 73,5 |
| Do. i pct. af BNP | 4,8 | 6,0 | 6,5 | 5,7 | 6,2 | 5,1 | 4,6 | 4,7 |
| Formueindk., netto | -18,1 | -32,9 | -24,6 | -26,9 | -16,5 | -12,1 | -11,0 | -7,0 |
| EU-betalinger, netto | -2,0 | -3,7 | -2,8 | -5,6 | -5,3 | -5,6 | -6,0 | -7,0 |
| Andre løbende overf. | -16,5 | -21,0 | -18,0 | -14,1 | -18,2 | -20,4 | -20,0 | -20,5 |
| Løbende poster, i alt | 21,2 | 18,6 | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,8 | 32,5 | 39,0 |
| Do. i pct. af BNP | 1,8 | 1,5 | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 2,1 | 2,5 |
Anm.: Siden offentliggørelsen af det seneste nationalregnskab er overskuddet på betalingsbalancen for 2004 oprevideret til 37,0 mia. kr.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
I 2004 udviste saldoen på betalingsbalancens løbende poster et overskud på 37,0 mia. kr. Overskuddet ventes i indeværende år at blive på 32,5 mia. kr., mens det i 2006 skønnes til 39,0 mia. kr. Det svarer til et overskud på betalingsbalancen i 2005 og 2006 på henholdsvis 2,1 og 2,5 pct. af BNP. Fusioner og eventuelle større investeringer inden for rederierhvervet kan dog give anledning til forskydninger i saldoen på betalingsbalancen. Der er tale om markant nedjusterede forventninger, som primært kan henføres til den lavere ventede saldo på vare- og tjenestebalancen. I forhold til decembervurderingen er det i høj grad ændringen i sammensætningen af den samlede efterspørgsel, som påvirker nettoeksporten. De ventede skøn for efterspørgselssammensætningen i retningen af større privatforbrug og lavere eksport siden december, skønnes isoleret set at reducere overskuddet med op imod 10 mia. kr.
Overførslerne af nettoformueindkomsterne til udlandet, der består af nettorenter og –udbytter til udlandet, mindskes som udgangspunkt i takt med, at udlandsgælden falder. Ændret porteføljesammensætning kan dog påvirke dette mønster. Som følge af de lavere renteskøn er disse overførsler nedjusteret i 2005 og 2006 i forhold til decemberskønnet, hvilket bidrager til at forøge overskuddet. Den positive nettoeksport af olie betyder endvidere, at overskuddet på de løbende poster forøges af de høje oliepriser. Virkningen opvejes dog delvist af stigende overførsler af udbytter til udlandet, idet en betydelig del af den danske energiproduktion er udenlandsk ejet.
Udlandsgælden (Danmarks nettopassiver over for udlandet) udgjorde ultimo 2004 166,0 mia. kr., svarende til 11,5 pct. af BNP. Det var 23 mia. kr. mere end vurderet i decemberredegørelsen, hvilket kan henføres til det lavere overskud på betalingsbalancen og til betydelige kursreguleringer. Den lave rente og de heraf høje obligationskurser betød således en væsentlig kursgevinst i udlandets favør i 2004. Den høje gæld i 2004 og nedjusteringen af overskuddet på betalingsbalancen indebærer en vis opjustering af udlandsgælden i 2005 og 2006. Endvidere betyder den lavere rente, at der i 2005 igen ventes en kursregulering i udlandets favør, som således også bidrager til en opjustering. Dermed ventes udlandsgælden at være på 138,5 mia. kr. og 99,5 mia. kr. ved udgangen af henholdsvis 2005 og 2006. Dette svarer til henholdsvis 9,2 og 6,3 pct. af BNP, jf. tabel 3.11.
Tabel 3.11. Betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden
| 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | |
| Mia. kr. | ||||||||
| Løbende poster, i alt | 21,2 | 18,6 | 40,1 | 30,3 | 46,1 | 35,8 | 32,5 | 39,0 |
| Do. i pct. af BNP | 1,8 | 1,5 | 3,0 | 2,2 | 3,3 | 2,5 | 2,1 | 2,5 |
| Ulandsgæld, ultimo | 152,0 | 218,0 | 224,0 | 227,0 | 178,0 | 166,0 | 138,5 | 99,5 |
| Do. i pct. af BNP | -12,6 | -17,0 | -16,9 | -16,8 | -12,8 | -11,5 | -9,2 | -6,3 |
| Værdireguleringer | 111,8 | -84,6 | -46,1 | -33,3 | 2,9 | -23,8 | -5,0 | 0,0 |
Anm.: Udlandsgælden opgøres som udlandets nettofordringer på Danmark.
Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.
Fodnoter
[1] Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker ikke isoleret set livsindkomsten, fordi de er privat opsparing.
[2] Korrigeret, jf. tabel 3.1.
[3] Opgjort ekskl. aktier, jf. note 3 til tabel 3.1.
[4] Ændringer af SP-indbetalingerne påvirker som nævnt ikke isoleret set livsindkomsten, fordi de er privat opsparing.
[5] Der henvises til afsnit 3.1 Indkomster og formue for forhold vedrørende indkomstbegreber (blandt andet tabel 3.1.).
[6] Den finansielle nettogæld er opgjort som finansielle nettoaktiver ekskl. pensionsformuen.
[7] Nettoformuen defineres som værdien ved den offentlige ejendomsvurdering plus finansielle nettoaktiver, inkl. noterede danske aktier og ekskl. pensionsformue.
[8] En førstegangskøber er defineret som en boligejer i et givet år, der ikke var boligejer de to foregående år.
[9] En LO-familie (110A, jf. Fordeling og incitamenter 2004, bilagstabel B.14), der er 1. års ejere med 100 pct. belåning og et rentetilpasningslån (uden afdragsfrihed) med årlig rentefastsættelse primo året med en effektiv rente ved låneoptagelsen på 2,21 pct. p.a.
[10] Forskelle i økonomisk vækst, øget tilflytning til hovedstadsområdet mv. bidrager også til den uensartede regionale udvikling i kontantpriserne.
[11] Grundkapitalindskuddet, som udgør kommunernes andel af finansieringen af almene boliger, har været nedsat fra 14 pct. til 7 pct. siden 15. juni 2001. Ifølge den nuværende ordning hæves grundkapitalindskuddet atter til 14 pct. pr. 1. januar 2006. Som led i Forårspakken har den automatiske låneadgang til finansiering af grundkapitalindskuddet senest været i kraft for tilsagn afgivet i perioden 16. marts 2004 til 1. september 2004 med påbegyndelse senest 1. januar 2005.
[12] Svarende til en forøgelse af de kapitaluddybende investeringer.
