Forrige5  af  9Næste

4. Produktion, arbejdsmarked, løn og priser


Væksten i BNP ventes at ligge på 2,4 pct. i 2005, hvilket svarer til væksten i 2004. I 2006 ventes en mindre afdæmpning af væksten til 2,2 pct. I forhold til decembervurderingen er væksten uændret i 2005 og opjusteret en anelse i 2006. Væksten trækkes på linje med 2004 af den indenlandske efterspørgsel i 2005, herunder især privatforbruget, mens nettoeksporten fortsat ventes at give et negativt vækstbidrag i 2005. Den lidt svagere vækst i 2006 afspejler en afdæmpning af væksten i den indenlandske efterspørgsel. Vækstbidraget fra nettoeksporten er neutralt i 2006.

Beskæftigelsen, der på årsbasis steg 3.000 personer fra 2003 til 2004, skønnes at stige ca. 17.000 personer i 2005 og 13.000 personer i 2006, hvilket samlet set svarer til det ventede i decemberredegørelsen. Beskæftigelsesfremgangen i 2005 og 2006 skal ses på baggrund af den ventede aktivitetsvækst. Forventningen om højere beskæftigelse understøttes af en samlet set gunstig udvikling i tillidsindikatorerne for erhvervene.

Arbejdsstyrken steg 8.000 personer fra 2003 til 2004. Det er lagt til grund, at arbejdsstyrken i 2005 og 2006 er omtrent uændret.

Den registrerede ledighed er faldet fra 184.000 personer i december 2003 til 164.000 personer i marts 2005. I den resterende del af 2005 og i 2006 ventes en fortsat nedgang i ledigheden, om end nedgangen i 2006 afdæmpes i forhold til 2005. Ledigheden skønnes på årsbasis til 158.000 personer i 2005 og 147.000 personer i 2006. Hvor nedgangen i ledigheden i 2004 delvist havde udgangspunkt i øget aktivering, afspejler den ventede nedgang i ledigheden i 2005 og 2006 et stigende beskæftigelsesomfang.

Lønstigningerne på det private arbejdsmarked var 2,8 pct. i 2004. I 2005 og 2006 ventes lønstigningstakten at stige til hhv. 3,1 pct. og 3,7 pct. i takt med det ventede fald i ledigheden og tiltagende inflation fra det aktuelt lave niveau. I den offentlige sektor er lønstigningstakterne forudsat til 2,7 pct. og 3,3 pct. for henholdsvis 2005 og 2006 i overensstemmelse med de overenskomstbestemte rammer.

Inflationen ventes at stige fra 1,2 pct. i 2004 til 1,5 pct. i 2005 og 1,9 pct. i 2006. Den stigende inflation skal ses i sammenhæng med et tiltagende indenlandsk inflationspres. De høje oliepriser bidrager især i 2005 til højere inflation.

4.1. Produktion

Siden midten af 2003 har den kvartalsvise vækst været forholdsvis stabil og typisk over 2 pct. i annualiserede vækstrater, jf. figur 4.1a. Opgjort på årsniveau er BNP-væksten dermed tiltaget fra 0,7 pct. i 2003 til 2,4 pct. i 2004. Det moderate opsving skønnes at fortsætte i 2005 og 2006, hvor BNP-væksten ventes at blive henholdsvis 2,4 pct. og 2.2 pct. Vækstskønnet for 2005 er uændret i forhold til decembervurderingen, mens skønnet for 2006 er opjusteret marginalt med 0,1 pct.-enhed.

Figur 4.1a. Kvartalsudvikling i BNP Figur 4.1b. Vækstbidrag til BNP
Figur Figur

Anm.: I figur 4.1a vises den kvartalsvise (sæsonkorrigerede) udvikling i BNP, det forudsatte forløb til 2005 samt de annualiserede kvartalsvise vækstrater (baseret på nationalregnskabstallene for 4. kvartal 2004). I figur 4.1b angiver tallene øverst i figuren BNP-væksten for det pågældende år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Opsvinget har været drevet af fremgang i den indenlandske efterspørgsel, herunder navnlig privatforbruget, jf. figur 4.1b. Væksten i den indenlandske efterspørgsel er således steget fra 0,9 pct. i 2003 til 3,9 pct. i 2004. Det skal blandt andet ses i lyset af nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst i begyndelsen af 2004, Forårspakken samt gunstige finansieringsforhold. Væksten i den indenlandske efterspørgsel i 2004 har ført til en markant importvækst. Vækstbidraget fra nettoeksporten kan således opgøres til -1,4 pct.-enheder i 2004.

Den høje vækst i den indenlandske efterspørgsel skønnes at fortsætte i 2005. Det skyldes primært et fortsat højt vækstbidrag fra privatforbruget, blandt andet på baggrund af lave renter, høj vækst i boligpriserne og skattenedsættelser i 2004. Samtidig medvirker de lave renter til øget vækst i erhvervsinvesteringerne. Vækstbidraget fra nettoeksporten er fortsat negativt men forøges en anelse i kraft af lidt lavere importvækst. Samlet er væksten i BNP i 2005 på linje med udviklingen i 2004.

For 2006 skønnes nettoeksporten at give et svagt positivt vækstbidrag, hvilket afspejler lidt større vækst på eksportmarkederne og en mere afdæmpet vækst i den indenlandske efterspørgsel, som sænker importvæksten. Med en vis afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel er det i stigende grad eksporten, som trækker væksten, blandt andet understøttet af det ventede moderate opsving i euroområdet.

Opjusteringen af væksten i 2006 i forhold til december skal navnlig ses i sammenhæng med et lidt højere vækstbidrag fra privatforbruget i lyset af den langsommere rentestigning.

På produktionssiden kommer det største bidrag til væksten i både 2005 og 2006 fra de private serviceerhverv, jf. tabel 4.1. Væksten i serviceerhvervene afspejler i vidt omfang udviklingen i den indenlandske efterspørgsel, herunder særligt privatforbruget. I forhold til decembervurderingen er væksten i serviceerhvervene opjusteret en smule.

Tabel 4.1. Vækst i produktionen (BVT) fordelt på erhverv

Andel Gnst. 1980-2004 2004 2005 2006
Dec. Maj Dec. Maj
 Realvækst i pct.
Samlet produktion (BVT) 100 1,8 1,9 2,3 2,2 2,0 2,1
Heraf
Landbrug 3,6 2,6 4,8 1,7 4,0 1,8 2,4
Udvinding af olie og gas mv. 1,5 30,1 5,3 4,2 0,3 -2,7 -7,6
Bygge- og anlægsvirksomhed 4,6 0,2 4,9 1,3 2,4 2,5 2,7
Industri mv. 17,4 1,0 -3,2 2,1 1,5 2,1 2,3
Private serviceerhverv 45,5 2,4 3,0 3,0 3,0 2,5 2,7
Offentlige tjenester 20,4 1,2 -0,2 0,3 0,1 0,4 0,3
Øvrige erhverv 7,0 2,2 11,1 4,7 4,0 4,7 4,5
Privat sektor 78,6 2,0 2,5 2,9 2,8 2,5 2,6
Private byerhverv 67,6 1,8 1,5 2,7 2,6 2,4 2,6
BNP-vækst 1,8 2,4 2,4 2,4 2,1 2,2

Anm.: Øvrige erhverv omfatter søtransport, boligbenyttelse og imputerede finansielle tjenester. Private byerhverv er eksklusive søtransport, boligbenyttelse og imputerede fin. tjenester. Andelene er beregnet i forhold til BVT i faste priser i 2004.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I industrien ventes – efter nogle år med svag eller aftagende aktivitet – en vis fremgang i produktionen med vækstrater tiltagende til godt 2 pct. i 2006. Det skal blandet andet ses i sammenhæng med en mere gunstig udvikling i industrieksporten.

For bygge- og anlægssektoren gav de forskellige boligpolitiske initiativer og fremrykning af offentlige investeringer en relativ kraftig vækst i 2004, mens væksten i 2005 som følge af faldende private anlægsinvesteringer er noget mindre. Modsat bidrager en forholdsvis kraftig vækst i de private anlægsinvesteringer til lidt højere vækst i bygge- og anlægssektoren i 2006.

Samlet set skønnes produktionen i de private byerhverv at vokse med 2,6 pct. i både 2005 og 2006. I forhold til decembervurderingen er der tale om en mindre opjustering af væksten i 2006.

For de private byerhverv forventes en opgang i produktivitetsvæksten fra 1,3 pct. i 2004 til 1,6 pct. i 2005 og 1,9 pct. i 2006, jf. tabel 4.2. Væksten i mandeproduktiviteten i 2005 og 2006 under ét ligger dermed lidt højere end den gennemsnitlige produktivitetsvækst siden 1980. Den højere produktivitetsvækst i 2005 og 2006 afspejler blandt andet øget kapacitetsudnyttelse.

Tabel 4.2. Mandeproduktiviteten

Gnst. 1980-02 2004 2005 2006
Dec. Maj Dec. Maj
 Pct.
Samlet 1,5 1,8 1,6 1,6 1,6 1,6
Privat sektor 1,9 2,5 1,9 2,0 2,0 2,0
Private byerhverv 1,5 1,3 1,6 1,6 1,8 1,9

Anm.: Produktivitetsvæksten er beregnet ud fra BVT per beskæftiget (ifølge nationalregnskabet).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4.2. Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres

Den samlede beskæftigelse steg ifølge de seneste nationalregnskabstal med 3.000 personer fra 2003 til 2004. Det afspejler en vending i beskæftigelsesudviklingen i forhold til 2003, hvor beskæftigelsen faldt med 21.000 personer. Beskæftigelsen forventes at stige yderligere med ca. 17.000 personer i år og ca. 13.000 personer i 2006.

Den kvartalsvise beskæftigelsesudvikling har i henhold til de foreliggende nationalregnskabstal været noget ujævn igennem 2004 med en kvartalsmæssig stigning på 17.000 personer i 2. kvartal og en nedgang på 12.000 personer i 4. kvartal, jf. figur 4.2a. I 4. kvartal 2004 var beskæftigelsen dermed uændret i forhold til samme kvartal året før, mens der var tale en om fremgang på ca. 5.000 personer sammenlignet med årets første kvartal. Som følge af omlægning af det statistiske grundlag for nationalregnskabets beskæftigelsestal kan usikkerheden omkring tallene være større end normalt.

Lønmodtagerbeskæftigelsen i ATP-statistikken viser på linje med nationalregnskabet en ujævn udvikling i beskæftigelsen i 2004, jf. figur 4.2b. [1] Således var der i 4. kvartal 2004 en kvartalsmæssig nedgang i ATP-beskæftigelsen på 12.000 personer og en år-til-år nedgang på 8.000 personer, men samtidigt en beskæftigelsesfremgang på 7.000 personer i forhold til årets første kvartal.

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er stikprøvebaseret og forbundet med en større statistisk usikkerhed, peger derimod i retning af en ganske kraftig fremgang i beskæftigelsen i 2004. I henhold til AKU var beskæftigelsen i 4. kvartal 27.000 personer højere end i samme kvartal året før, mens der i 1. kvartal 2005 var tale om en beskæftigelsesfremgang på 18.000 personer i forhold til samme kvartal året før.

Figur 4.2a. Beskæftigelsen som forudsat i dec04 (stiplet) og maj05 Figur 4.2b. År til år-ændringer i beskæftigelsen, forskellige statistikker
Figur Figur

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den private beskæftigelse var i 2004 omtrent uændret i forhold til 2003. I 2005 ventes en fremgang i den private beskæftigelse på 15.000 personer, efterfulgt af en fremgang på 11.000 personer i 2006. Det ventede forløb for den private beskæftigelse er omtrent på linje med det ventede i decemberredegørelsen, jf. figur 4.2a.

Den forventede stigning i den private beskæftigelse skal først og fremmest ses i lyset af aktivitetsfremgangen, jf. figur 4.3a. Der påregnes en forholdsvis kraftig fremgang i produktionen i 2005. I 2006 forventes en vis afdæmpning af produktionsvæksten og som resultat heraf ventes en gradvist lavere beskæftigelsesvækst. Den kraftigere fremgang i 2005 sammenlignet med 2004 afspejler blandt andet, at ansættelser normalt sker med en vis forsinkelse i forhold til en fremgang i aktiviteten.

I 2005 er der på årsbasis tale om en nedjustering på 3.000 personer, hvilket blandt andet kan henføres til, at den kvartalsvise nedgang i 4. kvartal 2004 alt andet lige reducerer fremgangen på årsbasis i 2005. I 2006 er skønnet for den private beskæftigelsesvækst opjusteret med 3.000 personer, hvilket primært afspejler, at skønnet for den økonomiske vækst i 2006 er opjusteret en anelse.

I henhold til de seneste reviderede nationalregnskabstal har BVT-væksten i årene 2001 til 2004 under ét været lidt lavere end hidtidige opgørelser har vist, og den målte mandeproduktivitet her dermed været lidt svagere. Virksomhedernes behov for mere arbejdskraft i takt med en højere produktionsvækst kan derfor på kortere sigt være mindre udtalt end vurderet på baggrund af de hidtidige opgørelser.

I 2004 var der blandt andet pga. placering af julen flere arbejdsdage end i et gennemsnitligt arbejdsår. Det samme gør sig gældende i 2005. I år og sidste år har virksomhederne derfor alt andet lige kunnet producere mere med det samme antal ansatte, hvilket tilsiger en lidt højere målt vækst i mandeproduktiviteten i 2004 og en tilsvarende lidt lavere målt mandeproduktivitetsvækst i 2006.

Figur 4.3a. Beskæftigelse og BVT-vækst i den private sektor Figur 4.3b. Konjunkturbarometre for erhvervene (sæsonkorrigeret)
Figur Figur

Anm.: I figur 4.3a er BVT-væksten vist som 2 års glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Konjunkturbarometrene for erhvervene er styrket væsentligt siden første del af 2003 og understøtter samlet set forventningen om en opgang i den private beskæftigelse.

For serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren er konjunkturbarometrene yderligere styrket en smule siden udarbejdelsen af decemberredegørelsen, jf. figur 4.3b. Blandt andet er forventningen til beskæftigelsen i serviceerhvervene, som står for ca. 2/3 af den private beskæftigelse, steget væsentligt igennem det seneste 1½ år. For industriens vedkommende har udviklingen været noget svagere med blandt andet en markant nedgang i konjunkturbarometeret i april (den seneste måling). Det bidrager til indtrykket af et vækstforløb, hvor den kraftige indenlandske efterspørgselsvækst understøtter beskæftigelsesfremgang i serviceerhvervene og bygge- og anlægssektoren, mens industrien derimod er stagneret, jf. nedenfor.

Den beskedne fremgang i den private beskæftigelse i 2004 dækker over forskydninger imellem erhvervene, jf. tabel 4.3. [2]

Tabel 4.3. Beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed

Gnst. 2005 2006
2003-niveau 1980-2003 2003 2004 Dec. Maj Dec. Maj
Antal Ændring, 1.000 personer
Privat sektor 1.885 1 -22 1 18 15 8 11
Offentlig sektor 836 7 2 2 3 2 3 2
I alt 2.720 8 -21 3 21 17 10 13
Landbrug mv. 1) 117 -4 -3 -1 -2 -1 -2 -2
Industri 443 -4 -13 -16 -2 -7 -4 -5
Bygge- og anlægsvirk. 164 -1 -3 2 1 3 0 2
Private serviceerhverv 2) 1.202 11 -5 16 19 21 14 17
Offentlige tjenester 804 7 4 0 2 1 2 1
Arbejdsstyrke 2.891 7 5 8 1 -1 2 1
Ledighed 171 -1 26 5 -20 -18 -8 -11

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen. Der er tidsseriebrud i beskæftigelsen fra 1994 til 1995, og den gennemsnitlige årlige vækst 1980-2003 er derfor sat sammen af de gamle og nye serier.

1) Inklusive boligbenyttelse og udvinding af olie og gas mv.

2) Inklusive søtransport.

Kilde: ADAM's databank og egne beregninger.

Beskæftigelsen inden for serviceerhvervene steg efter en stagnation i 2003 med 16.000 personer i 2004. Ligeledes steg beskæftigelsen i bygge- og anlægserhvervene i 2004. I modsætning hertil fortsatte tilbagegangen inden for industrien. Industribeskæftigelsen er reduceret med ca. 43.000 personer siden 2001.

I 2005 og 2006 skønnes beskæftigelsesvæksten ligeledes at finde sted inden for serviceerhvervene som følge af stigende efterspørgsel og produktion. Med baggrund i forholdsvis moderat vækst i industriproduktionen ventes aftagende industribeskæftigelse også i 2005 og 2006. Nedgangen skønnes dog at blive mindre end i de seneste tre år. I bygge- og anlægssektoren påregnes fortsat aktivitetsfremgang at give en yderligere fremgang i beskæftigelsen i 2005 og 2006, men her kan et forholdsvist lavt ledighedsniveau blandt visse faggrupper begrænse beskæftigelsesfremgangen.

Den offentlige beskæftigelse voksede med knap 2.000 personer i 2004 eller omtrent halvt så meget som ventet i december. Den relativt beskedne vækst skal blandt andet ses i sammenhæng med udviklingen på forsvarsområdet, herunder virkningen af tilbud om nedsat værnepligtstid. I 2005 og 2006 ventes en årlig vækst i den offentlige beskæftigelse på 1.500 personer, hvilket er lidt mindre end lagt til grund i decembervurderingen. Nedjusteringen følger blandt andet af den skønnede udvikling på forsvarsområdet i de kommende år. Dertil kommer, at realvæksten i det offentlige forbrug i 2005 blandt andet er prioriteret til sygehuse og sundhedsområdet, hvor væksten i lyset af knaphed på uddannet personale ikke nødvendigvis udmøntes igennem et øget antal offentligt beskæftigede.

Arbejdsstyrken

På baggrund af de seneste oplysninger skønnes arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og antal registrerede ledige, at være steget med 8.000 personer i 2004. Det er lagt til grund, at arbejdsstyrken i 2005 og 2006 er omtrent uændret i forhold til 2004.

Fremgangen i arbejdsstyrken på årsbasis i 2004, der var en smule kraftigere end ventet i decemberredegørelsen, afspejler primært forholdsvis kraftige kvartalsmæssige stigninger i 4. kvartal 2003 og 2. kvartal 2004, jf. figur 4.4a, mens der i henhold til de senest tilgængelige tal var en nedgang i arbejdsstyrken i 4. kvartal 2004.

Den forudsatte udvikling i arbejdsstyrken i 2005 og 2006 svarer omtrent til det, der var lagt til grund i decemberredegørelsen. For de to år under ét er væksten i arbejdsstyrken således nedjusteret med 3.000 personer.

Figur 4.4a. Udviklingen i arbejdsstyrken Figur 4.4b. Erhvervsfrekvens for unge og ældre som opgjort fra AKU-statistikken
Figur Figur

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.4b. Erhvervsfrekvensen er opgjort som summen af beskæftigede og ledige i forhold til summen af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik, AKU, ADAM's databank og egne beregninger.

Arbejdsstyrken udviser normalt en vis konjunkturfølsomhed, der primært afspejler, at der blandt de unge er en tendens til, at erhvervsdeltagelsen varierer i takt med beskæftigelsesmulighederne, jf. f.eks. Finansredegørelse 2004. [3] AKU-statistikken, der er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed, peger på en vis opgang i erhvervsdeltagelsen blandt de 15-29-årige i 2004, jf. figur 4.4b. I 2005 og 2006 ventes på den baggrund et mindre, positivt bidrag til væksten i arbejdsstyrken i takt med lavere ledighed, jf. tabel 4.4.

Den underliggende tendens til fald i arbejdsstyrken skønnes i disse år i store træk modsvaret af effekter af tidligere gennemførte reformer og fald i tilgang til førtidig tilbagetrækning i slutningen af 1990'erne. Således er erhvervsdeltagelsen øget blandt de ældre og navnlig for de 50-59-årige som følge af reformer af tilbagetrækningsordninger, herunder især overgangsydelsen.

Tabel 4.4. Bidrag til ændring i arbejdsstyrken, 2005-2006

2005 2006 2005-06
Ændring i 1000 personer
1. Demografi -8 -9 -16
2. Bidrag fra tiltag på arbejdsmarkedet 8 0 8
Konjunkturer mv. -2 10 8
Arbejdsstyrken -1 2 0

Anm.: Afrunding kan medføre, at bidrag til ændringer ikke summer til totalen. Bidraget fra demografi beregnes ved at fastholde andelen af befolkningen (fordelt på alder, køn og herkomst) i de enkelte arbejdsmarkedskategorier på niveauet i 2004. Gennemførte tiltag indregner effekten af udfasning af overgangsydelse og fra førtidspensions- og efterlønsreformerne, samt virkningen af Flere i arbejde og lavere skat på arbejdsindkomst. Desuden indgår effekt af et øget uddannelsesniveau. Det er tale om et groft skøn, da tidsprofilen er vanskelig at fastlægge præcist.

Kilde: Egne beregninger.

Ledighed og kapacitetspres

Den registrerede ledighed er faldet fra 184.000 personer i december 2003 til 164.000 personer i marts 2005, dvs. et fald på 20.000 personer.

Ledigheden, der på årsbasis udgjorde 176.000 personer i 2004, har således været faldende igennem 2004 og de første måneder af 2005, jf. figur 4.5a. Nedgangen i ledigheden igennem 2004 afspejler særligt i årets første del et stigende aktiveringsomfang og i sidste del af året en nedgang i antallet af registrerede ledige og AF-aktiverede under ét.

Nedgangen i ledigheden ventes at fortsætte i den resterende del af 2005 og i 2006, således at ledigheden på årsbasis udgør 158.000 personer i 2005 og 147.000 personer i 2006. Baggrunden for den ventede nedgang i ledigheden er fremgang i beskæftigelsen.

Skønnet for 2005 er opjusteret med 3.000 personer i forhold til decembervurderingen, mens skønnet for 2006 er stort set uændret. Justeringen for 2005 afspejler først og fremmest, at udviklingen i antallet af aktiverede har været svagere end lagt til grund i decemberredegørelsen, mens udviklingen i antallet af registrerede ledige og AF-aktiverede under ét har svaret til det skønnede i decemberredegørelsen.

I 2006 ventes, at ledigheden når ned på et niveau, der – når der korrigeres for udviklingen i AF-aktiveringen – svarer til det historisk lave niveau i 2001 og 2002, jf. figur 4.5a.

AKU-ledigheden, der kan siges i højere grad at måle hvor mange der reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, men som samtidig er forbundet med væsentlig statistisk usikkerhed, viste i 1. kvartal 2005 et fald i ledigheden på 7.000 personer i forhold til samme kvartal året før.

Ledighedsstigningen i 2002 og 2003 afspejler navnlig, at den gennemsnitlige ledighedsperiode blev længere, mens antallet af personer berørt af ledighed har været mere stabilt. Det er almindeligt i forbindelse med konjunkturtilbageslag, og når aktiviteten er vigende. Igennem 2004 er faldet i ledigheden også primært udtryk for, at længden af den gennemsnitlige ledighedsperiode er aftaget, jf. figur 4.5b.

Figur 4.5a. Nye og gamle forløb for ledighed og AF-aktivering+ledighed Figur 4.5b. Ledighed og varighed
Figur Figur

Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur 4.5b. Antallet af personer berørt af ledighed er ca. 550.000 personer om året. I figur 4.5b er antallet af berørte nedskaleret således at niveauet i 1. kvartal 2000 svarer til den registrerede ledighed.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Udviklingen i antallet af AF-aktiverede og registrerede ledige under ét kan ses som et bedre mål for de konjunkturbetingede ændringer i ledigheden end udviklingen i den registrerede ledighed alene. Det skyldes, at en registreret ledig, der AF-aktiveres, i aktiveringsperioden ikke medregnes i den registrerede ledighed.

Den konjunkturbetingede stigning i ledigheden igennem 2002 og 2003 har dermed været ca. 29.000 personer, mens den registrerede ledighed steg ca. 44.000 personer. Antallet af AF-aktiverede faldt således med knap 15.000 personer i denne periode, hvilket blandt andet er relateret til implementeringen af reformen Flere i arbejde. I løbet af 2004 er sket en vis stigning i aktiveringen, således at AF-aktiveringen i de første måneder af 2005 har ligget knap 5.000 personer over niveauet ved udgangen af 2003. Den konjunkturbetingende nedgang i ledigheden siden udgangen af 2003 er dermed på ca. 16.000 personer.

Aktiveringsomfanget i 2005 og 2006 påregnes på årsbasis at være en smule højere end i 2004, men aktiveringsomfanget vil blandt andet i lyset af Flere i arbejde fortsat være noget lavere end i 2001 og 2002.

Opgangen i ledigheden frem til slutningen af 2003 og det efterfølgende fald i ledigheden har i store træk været forholdsvis jævnt fordelt på tværs af arbejdsmarkedet og herunder på tværs af A-kasser, jf. boks 4.1.

Boks 4.1. Mismatch-indikatorer for ledighedsudviklingen

Udviklingen i mismatch-indikatorer for ledighedsudviklingen indikerer overordnet set, at stigningen i ledigheden frem til udgangen af 2003 samt det efterfølgende fald i ledigheden har været forholdsvis jævnt fordelt på tværs af arbejdsmarkedet.

En mismatch-indikator mht. faggrupper, der sammenvejer ledighedsforskelle på tværs af forskellige faggrupper, udviser en vis stigning frem til udgangen af 2003 efterfulgt af en nedgang siden udgangen af 2003, jf. figur a. Ændringerne er dog forholdsvis begrænsede, ligesom det indikerede mismatch er noget lavere end i 1990'erne.

En geografisk mismatch-indikator viser en lignende udvikling, dvs. en beskeden stigning frem til udgangen af 2003 efterfulgt af et fald. Her kan bevægelsen blandt andet henføres til, at ledigheden i Nordjyllands Amt og København i en periode steg lidt kraftigere end i den øvrige del af landet. I løbet af det seneste halve år er ledigheden i Nordjylland dog aftaget igen således at det målte mismatch er faldende. Ligeledes er ledigheden i København aftaget.

En aldersmæssig mismatch-indikator viser også en lille stigning igennem 2003 og et fald siden udgangen af 2003, men sammenlignet med slutningen af 1990'erne er det indikerede mismatch omfang beskedent, jf. figur b. Bevægelserne i mismatch-indikatoren siden 2001 er overvejende drevet af, at stigningen i ledigheden har været lidt større for de 25-29-årige frem til udgangen af 2003. Tilsvarende har nedgangen i ledigheden siden udgangen af 2003 været lidt større for de 25-29-årige, hvilket har bidraget til at mindske den aldersmæssige mismatch-indikator.

Figur a. Faglig og geografisk mismatch-indikator Figur b. Aldersfordelt ledighed og aldersmæssig mismatch-indikator
Figur Figur

Anm.: Mismatch-indikatorerne er beregnet som en vægtet spredning af ledighedsprocenten på tværs af de relevante kategorier. Vægtning er baseret på antallet af personer inden for de relevante kategorier.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Akademikerne har oplevet større opgang i ledigheden end gennemsnitligt, men ledigheden for akademikere er faldet igen siden slutningen af 2003. Ledigheden i A-kasser inden for byggefagene steg også frem til midten af 2003. Særligt siden efteråret 2004 er ledigheden inden for byggefagene aftaget kraftig, og antallet af ledige personer inden for byggefagene ligger nu historisk lavt, jf. figur 4.6a.

Figur 4.6a. Ledigheden i udvalgte grupper af A-kasser Figur 4.6b. Faktisk og strukturel ledighed i forhold til arbejdsstyrken
Figur Figur

Anm.: Niveauet for den strukturelle ledighed er behæftet med usikkerhed. Til illustration af usikkerheden vises konfidensbåndene, hvor den faktiske strukturledighed med 95 pct. statistisk sandsynlighed ligger inden for disse bånd. Egen sæsonkorrektion i figur 4.6a.

Kilde: Danmarks Statistik, ADAM's databank og egne beregninger.

Det beregnede niveau for den strukturelle ledighed forudsættes at være omkring 5,6 pct. i 2003 og 2004. Som følge af initiativerne i Flere i arbejde forudsættes en gradvis nedgang i den strukturelle ledighed på 0,1 pct.-enhed frem mod 2006, jf. figur 4.6b.

I takt med at forbedringen af konjunkturerne har slået igennem på arbejdsmarkedet er ledigheds­gabet (dvs. forskellen mellem den faktiske og den beregnede strukturelle ledighed) indsnævret og på årsbasis ventes ledigheden i 2005 at ligge på linje med det beregnede strukturelle ledighedsniveau. I 2006 ventes et negativt ledighedsgab, hvilket afspejler, at ledigheden i 2006 ligger lidt under det niveau, som med nogen usikkerhed skønnes at være foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling på nogle års sigt.

Antallet af personer på orlov fra ledighed og på overgangsydelse er reduceret fra 27.000 personer i 2001 til ca. 7.000 ved udgangen af 2004, jf. figur 4.6a. Under ét har antallet af registrerede ledige, AF-aktiverede samt personer på orlov fra ledighed eller på overgangsydelse dermed været forholdsvis stabilt siden 2001.

Figur 4.6a. Ledighed, AF-aktivering samt orlov fra ledighed og overgangsydelse Figur 4.6b. Udvalgte grupper på randen af arbejdsmarkedet
Figur Figur

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn og beregninger.

Der er derudover godt 100.000 personer i forskellige ordninger, der kan siges at ligge på randen af arbejdsmarkedet, men hvor de pågældende ikke medregnes i opgørelsen af arbejdsstyrken, jf. figur 4.6b. Hovedparten af denne gruppe udgøres af godt 65.000 kontanthjælpsmodtagere, der ikke er tilmeldt AF. [4] Regeringens integrationsplan sigter blandt andet på at bringe denne gruppe tættere på egentlig deltagelse på arbejdsmarkedet. Fleksjobvisiterede, der ikke er i fleksjob og derfor modtager ledighedsydelse [5], testes ikke for rådighed i forhold til arbejdsmarkedet. Der skønnes at være ca. 12.000 personer på ledighedsydelse i 2005. Antallet af personer i revalidering skønnes til ca. 25.000 personer i 2005. [6]

Antallet af 15 til 64-årige overførselsmodtagere (eksklusive registrerede ledige og SU-modtagere) var omtrent uændret fra 2002 til 2004, hvilket først og fremmest dækker over en nedgang i antallet af aktiverede og personer på overgangsydelse samt en stigning i antallet af efterlønsmodtagere.

Et større antal 60 til 64-årige bidrager til at øge antallet af efterlønsmodtagere under 65 år, som påregnes at nå op på godt 150.000 personer i 2006 (inklusive fleksydelse) mod 112.000 personer i 2002, jf. tabel 4.5. Nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år (fra og med juli 2004) giver en nedgang i det samlede antal af efterlønsmodtagere fra 2004 til 2006, mens antallet af folkepensionister omvendt stiger, [7] jf. bilagstabel B7.

Ophøret af tilgang til overgangsydelse bidrager frem til 2006 til at reducere antallet af overførselsmodtagere, således at overgangsydelsen fra og med 2006 stort set vil være endelig afviklet, ca. 10 år efter at tilgangen til ordningen blev stoppet.

Fra 2004 til 2006 forudses samlet en stigning i antallet af 15 til 64-årige overførselsmodtagere på ca. 10.000 personer, hvilket overvejende kan henføres til et større antal af 60 til 64-årige.

Tabel 4.5. Overførselsmodtagere, 15-64-årige

2002 2003 2004 2005 2006 2006
Antal  Ændring, 1.000 personer Antal
Efterløn (inkl. fleksydelse) 112 8 8 12 11 151
Aktiverede 79 -13 4 1 0 70
Kontanthjælp og ledighedsydelse 1) 78 0 1 -1 1 78
Sygedagpenge og revaliderede 95 3 -1 -4 -1 92
Førtidspension 236 0 0 0 -1 236
Barsel og børnepasningsorlov 2) 53 3 0 0 -1 54
Overgangsydelse 16 -4 -4 -4 -3 1
I alt 669 -4 8 3 7 683

Anm.: Tabellen dækker personer i alderen 15-64 år (angivet i 1.000 personer). Nogle af disse personer, bl.a. visse personer i aktivering (støttet beskæftigelse) og på sygedagpenge, indgår i nationalregnskabets beskæftigelsestal. Dagpenge- og SU-modtagere er ikke medtaget i tabellen. Afrunding kan medføre, at bidragene til den samlede ændring ikke summer til totalen.

1) Modtagere af kontanthjælp, der ikke er ledighedsregistrerede.

2) Barselsorloven er fra og med 2002 blevet forlænget til 1 år, og samtidig er tilgangen til børnepasningsorlov lukket.

Kilde: Danmarks Statistik, RAS og egne skøn.

4.3. Løn

Lønstigningstakten for den private sektor var 2,8 pct. i 2004, og ventes at stige til 3,1 pct. i 2005. I 2006 skønnes lønstigningen at udgøre 3,7 pct. Dermed ventes lavere lønstigningstakter i 2005 og 2006 end skønnet i december. Dette skal ses i sammenhæng med de faldende lønstigningstakter igennem 2004, og at inflationen har været lavere end ventet.

Lønstigningstakten forventes at stige i 2005 og 2006 navnlig på grund af det forventede øgede pres på arbejdsmarkedet.

Den samlede lønstigningstakt – som opgjort i DA's kvartalsvise lønstatistik – har udvist en faldende tendens siden 2. kvartal 2001, hvor timelønsstigningen lå på et i international sammenhæng højt niveau. Den samlede lønstigningstakt er over perioden faldet fra 4,9 pct. til 2,6 pct. Udviklingen dækker over en nedgang i arbejdernes lønstigningstakt fra 4,9 pct. i 2. kvartal 2001 til 2,6 pct. i 4. kvartal 2004, mens lønstigningstakten for funktionærer er aftaget fra 4,9 pct. til 2,7 pct. i samme periode, jf. figur 4.8a. I 2004 dækker den faldende lønstigningstakt blandt andet over en pause i de aftalte forhøjelser af pensionsbidragene.

Lønstigningstakten har udvist en faldende tendens i både fremstillingsvirksomhed og serviceprægede erhverv siden 1. kvartal 2003, mens lønstigningstakten i bygge- og anlægsvirksomhed nåede en bund i 3. kvartal 2003 og siden har været jævnt stigende, jf. figur 4.8b.

Figur 4.8a. Timefortjenesten på DA-området Figur 4.8b. Timefortjenesten fordelt på brancher
Figur Figur

Kilde: DA og egne beregninger.

Den aftagende lønstigningstakt i 2004 ser ud til primært at være et resultat af lokal løndannelse, idet forskellen mellem stigningen i timefortjenesten og et forløb som er baseret på overenskomstaftalerne er reduceret, jf. figur 4.9a. Faldet i lønstigningerne er sket på baggrund af aftagende inflation og reduceret pres på arbejdsmarkedet siden 1998-99, jf. figur 4.9b.

Figur 4.9a. Timefortjeneste og referenceforløb på DA-området (arbejdere) Figur 4.9b. Timefortjeneste på DA-området og ledighedsgab
Figur Figur

Anm.: Referenceforløbet er baseret på fire centralt fastsatte lønelementer: Lønsatser, pensionsbidrag, arbejdstid samt løn under sygdom og barsel. Bidragene fra arbejdstid samt løn under sygdom og barsel er samlet i kategorien Feriefridage mv. På hovedparten af overenskomstområderne fastsættes alene mindstebetalings- og minimallønssatser centralt, mens de faktiske lønreguleringer forhandles lokalt. Referenceforløb baseret på de centralt fastsatte satsændringer er derfor forholdsvis usikre pejlemærker for udviklingen i timefortjenesten.

Kilde: DA og egne beregninger.

I takt med beskæftigelsesfremgangen og øget pres på arbejdsmarkedet ventes lønstigningstakten at stige i 2005 og 2006. Det indebærer at lønstigningerne forudsættes større end i det overenskomstbaserede forløb, som indebærer uændrede eller svagt tiltagende stigningstakter i disse år. Den tiltagende inflation kan ligeledes bidrage til større lønglidning frem mod 2006.

Virksomhedernes samlede arbejdsomkostninger ventes at stige med 3,2 pct. i 2005, hvilket er 0,05 pct.-enheder mere end timefortjenesten. Dette kan primært henføres til stigende satser for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES-bidragene stiger blandt andet som følge af arbejdsskadereformen, som gør det lettere at få anerkendt en erhvervssygdom.

For 2006 ventes de samlede arbejdsomkostninger at stige med 3,8 pct. Det er ligeledes 0,05 pct.-enheder mere end timefortjenesten, og skyldes arbejdsgivernes øgede bidrag til ATP fra 2006, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.6. Lønstigninger og satsreguleringsprocent

2001 2002 2003 2004 2005 2006
 Stigning, pct.
Privat sektor:
Samlede arbejdsomkostninger pr. time 4,3 4,5 3,9 2,7 3,2 3,8
Timefortjeneste 4,2 4,2 3,7 2,8 3,1 3,7
Årsløn for arbejdere 3,5 3,8 3,5 2,7 3,0 3,6
Årsløn for funktionærer 4,1 3,8 3,9 2,7 3,0 3,6
Offentlig sektor, årsløn ekskl. reststigning 3,3 2,5 3,7 3,5 2,7 3,3
Timefortjeneste for offentlige ansatte 4,2 2,5 3,4 - - -
Satsreguleringsprocent 3,2 2,7 3,2 2,9 2,0 2,0

Anm.: For den offentlige sektors årsløn er angivet den overenskomstmæssigt aftalte lønstigning inkl. bidrag fra reguleringsordningen, men ekskl. eventuel reststigning. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan derfor ikke sammenlignes. Timefortjenesten for offentlige ansatte er fortjenesten i henholdsvis stat og kommuner ekskl. genetillæg men inkl. løn under sygdom mv. Fortjenesterne er efterfølgende vægtet sammen med andelen af beskæftigelsen.

Kilde: DA, Danmarks Statistik samt egne beregninger.

Satsreguleringsprocenten for overførselsindkomsterne er fastlagt til 2,0 pct. i 2005 og vurderes ligeledes at blive 2,0 pct. i 2006.

Der er i foråret 2005 indgået overenskomster i den offentlige sektor, som dækker perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008. Overenskomstrammen inkl. reguleringsordning og reststigning vurderes af parterne at udgøre ca. 10 pct.

I kraft af de aftalte rammer vurderes lønstigningstakten for den offentlige sektor at være 2,7 pct. og 3,3 pct. i hhv. 2005 og 2006. Dermed forventes lønstigningstakten 0,3 pct.-enheder højere i 2006 end skønnet i december.

I forbindelse med de nye overenskomster er reguleringsordningen for det kommunale område ændret. Tidligere blev reguleringsordningen beregnet som forskellen i lønstigningerne i hhv. den private og den kommunale sektor i 3. kvartal i et givet år, mens reguleringsordningen nu beregnes som forskellen af et gennemsnit af lønstigningstakter over 4 kvartaler. Opgørelsestidspunktet er endvidere ændret fra august til februar, og udmøntningstidspunktet er ændret fra april til oktober.

Reguleringsordningen på det statslige område beregnes stadig som forskellen i lønstigningstakterne mellem den private sektor og det statslige område i 3. kvartal.

Den nye reguleringsordning på det kommunale område giver anledning til markant større udmøntning i den treårige overenskomstperiode end den hidtidige ordning, og dermed store forskelle i referenceforløbet for hhv. det statslige og kommunale område, jf. figur 4.10a. og 4.10b.

Figur 4.10a. Timefortjeneste og referenceforløb på det statslige område Figur 4.10b. Timefortjeneste og referenceforløb på det kommunale område
Figur Figur

Anm.: Referenceforløbet er baseret på den samlede overenskomstramme i henholdsvis staten og kommunerne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forholdsvise store udmøntning fra reguleringsordningen i den kommunale sektor fra 2006 og frem vil indgå som et væsentligt tema i forbindelse med de kommende forhandlinger om den kommunale økonomi. Overenskomsten på det kommunale område bør ikke påvirke de økonomiske rammer, som er afstemt med målsætningen om finanspolitisk holdbarhed.

4.4. Priser

Stigningstakten i forbrugerprisindekset forventes at tiltage igennem 2005 og nå op på ca. 2 pct. ved årets udgang. Sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, december 2004 er skønnet for forbrugerprisinflationen i hele 2005 nedjusteret til 1,5 pct. som følge af uventet lave prisstigninger på varer som helhed. I 2006 ventes en forbrugerprisinflation på 1,9 pct.

Den stigende inflation i 2005 og 2006 afspejler et gradvist tiltagende indenlandsk inflationspres, som følge af forbedrede konjunkturer og tiltagende kapacitetsudnyttelse frem mod 2006. Stigninger i olieprisen bidrager også isoleret set til at løfte inflationstakten i prognoseperioden.

I året første tre måneder har inflationen på linje med udviklingen i 2004 ligget på et lav niveau omkring 1¼ pct., jf. figur 4.11a. I Økonomisk Redegørelse fra december var der ventet en opgang i inflationen, blandt andet i kraft af stigende priser på fødevarer og energi.

Prisfald på fødevarer og visse øvrige varer, som f.eks. computerudstyr, har imidlertid bidraget til at dæmpe inflationen i starten af 2005, jf. figur 4.11b. Samtidig har inflationsgennemslaget fra de høje oliepriser været mindre end ventet i december. I marts og især april har inflationsbidraget fra både energi og øvrige varer været stigende. Den samlede forbrugerprisinflation er steget til 1,8 pct. i april.

Figur 4.11a. Forbruger- og nettopriser, årsstigningstakt Figur 4.11b. Dekomponering af forbrugerprisinflationen
Figur Figur

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De lave prisstigninger på øvrige varer igennem det seneste år skyldes blandt andet prisfald på elektronisk udstyr (audiovisuelt, fotografisk og computer udstyr) som under ét er faldet med ca. 11 pct. på årsbasis, jf. figur 4.12a. Eksempelvis er priserne på databehandlingsudstyr faldet med knap 30 pct. igennem det seneste år.

Disse prisfald afspejler produktivitetsgevinster som følge af teknologiske fremskridt, som pga. konkurrence nedvæltes i priserne og derved kommer forbrugerne til gode. Prisudviklingen for elektronisk udstyr og andre varer som i stort omfang importeres er også påvirket af de seneste års stigning i den effektive kronekurs, som isoleret set har sænket importpriserne.

Figur 4.12a. Prisudvikling på elektronisk udstyr Figur 4.12b. Inflationen i Danmark og euroområdet
Figur Figur

Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

Den danske årsstigningstakt i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ligger i starten af 2005 fortsat under inflationstakten i euroområdet, jf. figur 4.12b. Den noget lavere inflation i Danmark sammenlignet med euroområdet skyldes, at prisstigningerne på varer som helhed er væsentligt lavere i Danmark.

Forskellen mellem inflationstakten i Danmark og euroområdet er indsnævret en anelse i de seneste måneder. Det kan blandt andet tilskrives, at den danske prisstigningstakt på føde- og drikkevarer samt beklædning og fodtøj er tiltaget og nu ligger omtrent på linje med euroområdet.

Inflationsudsigter

Inflationsskønnet for 2005 er sammenlignet med Økonomisk Redegørelse, december 2004, nedjusteret med 0,5 pct.-enheder og stigningen i forbruger- og nettoprisindekset vurderes til henholdsvis 1,5 pct. og 1,8 pct. i 2005, jf. tabel 4.7.

Den fortsat relativt lave inflation i 2005 skal primært tilskrives et lavt inflationsbidrag fra den underliggende inflation – et beregnet mål for den indenlandske markedsbestemte inflation. Dertil kommer at prisstigningerne på fødevarer fortsat ventes at være afdæmpede. Disse forhold forventes at opveje øgede prisstigninger på energi, som bidrager med 0,5 pct.-enheder til inflationen.

Nedjustering af inflationsskønnet for 2005 skal ses i lyset af uventet lav inflation i starten af året og at lønstigningerne og dermed enhedslønomkostningerne skønnes at stige mindre end tidligere ventet.

Derudover kan inflationen dæmpes af såkaldte anden-runde effekter fra de seneste års faldende importpriser. Normalt må man forvente, at fald i importpriserne kun gradvist slår igennem i inflationstakten, fordi de lavere importpriser indledningsvist i stort omfang opfanges i højere avancer.

Tabel 4.7. Prisudvikling og forklarende faktorer

2003 2004 2005 2006
Dec. Maj Dec. Maj
 Stigning, pct.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) 2,0 0,9 1,9 1,4 1,7 1,8
Forbrugerprisindeks 2,1 1,2 2,0 1,5 1,8 1,9
Afgifter, bidrag -0,2 -0,3 -0,2 -0,2 -0,1 -0,1
Nettoprisindeks 2,3 1,5 2,2 1,8 1,9 2,0
 Vækstbidrag, pct.-enhed
Fødevarer 0,2 -0,1 0,2 0,0 0,2 0,2
Energi 0,2 0,3 0,3 0,5 -0,2 0,2
Husleje og off. takster 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,7
Importvarer, ekskl. energi -0,2 -0,2 0,1 0,0 0,1 0,1
Underliggende inflation 0,9 0,7 0,9 0,6 1,1 0,8
 Stigning, pct.
Enhedslønomkostning1) 1,5 1,9 2,1 1,3 2,0 1,7
Lønkvote, pct. af BVT1) 67,3 67,6 66,0 67,3 65,4 67,2
Outputgab, pct. af BVT -0,8 -0,5 0,5 0,4 0,6 0,7

1) Opgjort for de private byerhverv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2006 ventes forbrugerprisinflationen at stige til 1,9 pct., hvilket er en marginal opjustering i forhold til skønnet i december. Det skyldes primært højere energiprisstigninger i 2006. Bidraget fra den underliggende inflation øges til 0,8 pct.-enheder.

Skattestoppets fastfrysning af afgiftssatser i kronebeløb indebærer, at forbrugerprisinflationen reduceres med henholdsvis 0,2 og 0,1 pct.-enheder i 2005 og 2006.

Inflationen i Danmark forventes for 2005 og 2006 under ét at ligge på linje med euroområdets samt overholde ECB's mellemfristede inflationsmålsætning om højst 2 pct. inflation. I kraft af fastkurspolitikken over for euroen gælder dette mål også for Danmark.


Fodnoter

[1] Det bemærkes, at ATP-statistikken er en af kilderne til nationalregnskabets kvartalsvise beskæftigelsestal.

[2] Nationalregnskabets kvartalsmæssige beskæftigelsestal offentliggøres i øjeblikket kun fordelt på offentlig og privat sektor, men ikke fordelt på erhverv.

[3] Udviklingen i den opgjorte arbejdsstyrke kan også være påvirket af udviklingen i AF-aktiveringen, idet en registreret ledig, der AF-aktiveres i andet end støttet beskæftigelse, ikke medregnes i arbejdsstyrken, hvorimod en registreret ledig medregnes.

[4] En del af disse personer er omfattet af kommunal aktivering.

[5] En mindre del af de fleksjobvisiterede, der ikke er i fleksjob, modtager kontanthjælp eller særlig ydelse.

[6] De ca. 1.000 personer, der er i revalideringsforløb med løntilskud, medregnes i arbejdsstyrken.

[7] I kraft af nedsættelsen af folkepensionsalderen vil de personer blandt de 65- og 66-årige, der pr. 30. juni 2004 var efterlønsmodtagere, frem til 30. juni 2006 blive afløst af andre 65- og 66-årige, som vil være folkepensionister frem for efterlønsmodtagere.

Appendiks 4.1

Nye overenskomster

1. Forsikringsområdet og den finansielle sektor

På forsikringsområdet blev Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) enige om en overenskomst den 25. januar 2005.

Overenskomstens samlede ramme over en toårig periode udgør 6,13 pct. Rammen fordeler sig med 5,25 pct. til lønstigning – heraf 1,25 pct. til lokal lønpulje, ca. 0,46 pct. til pension og ca. 0,22 pct. til sundhedsforsikring. Resten af aftalen dækker ændring af sociale forhold.

Den 8. marts 2005 nåede finanssektorens forhandlere til enighed om en treårig overenskomst for ansatte i banker, sparekasser og realkreditinstitutter.

Den samlede overenskomstramme er på 9,6 pct. over hele perioden. Aftalen indebærer en stigning på 6,71 pct. over de første to år. Denne stigning er fordelt på generelle lønstigninger, lokale puljer, forhøjelse af pension, et øget ferietillæg samt andre forhold. Aftalen indebærer en generel stigning på 2,35 pct. pr. 1. juli 2005 og 2006. Herudover er der aftalt lokale puljer til forhandling af virksomhedsoverenskomster på 0,5 pct. pr. 1. juli 2005 og 2006.

For 2007 indebærer aftalen en generel stigning på 2,4 pct. pr. 1. juli. Herudover er der aftalt lokale puljer til forhandling af virksomhedsoverenskomster på 0,5 pct. også pr. 1. juli.

I standardoverenskomsten, hvor der ikke er mulighed for lokale puljer, er der i stedet aftalt generelle reguleringer på i alt 2,85 pct. pr. 1. juli 2005 og 2006 og 2,9 pct. pr. 1. juli 2007.

Udover løn og pension dækker aftalen blandt andet:

  • Udbygning af uddannelsesmuligheder
  • Valgfrihed mellem enten 6 ugers ferie og udligning af mertid eller 5 ugers ferie og overtidsbetaling
  • Mere betalt frihed ved børns og pårørendes sygdom

2. Den offentlige sektor

For perioden 1. april 2005 til 31. marts 2008 er der den 22. februar 2005 indgået forlig på det statslige område mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Finansministeren. Den 25. februar er der på det statslige område også indgået forlig mellem Finansministeren og Akademikernes Centralorganisation (AC). For samme periode er der indgået forlig mellem KL og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) samt med sundhedskartellet. Forligene blev indgået hhv. den 19. og 28. februar 2005.

Staten

Den samlede lønstigning over tre år inkl. skøn for reguleringsordningen og reststigningen vurderes at udgøre ca. 10 pct. på det statslige område.

Hovedparten af den aftalte ramme udmøntes i generelle lønreguleringer, jf. tabel A.1. Herudover er der i den aftalte ramme afsat midler til puljer til en række forskellige formål såsom pension under barsel, ATP-bidrag og justering af omsorgsdage.

Tabel A.1. Ramme for OK05 (2005-2007) på det statslige område.

I pct. 1.4 2005 1.10 2005 1.4 2006 1.10 2006 1.4 2007 1.10 2007 OK05 i alt
Generelle lønreguleringer 2,30 1,52 1,94 5,76
Puljer 0,16 0,09 0,89 0,06 1,20
Aftalt ramme i alt 2,46 1,61 0,89 2,00 6,96
Reguleringsordning 1) -0,54 -0,45 0,98 -0,01
Reststigning 1) 1,00 1,00 1,00 3,00
Årsstigning, ultimo 2,92 3,05 3,98 9,95
Kalenderårsvirkning 2) 2,5 1,6 3,2 7,3

1) Arbejdsgivernes skøn for udmøntning af reguleringsordningen samt reststigning ved overenskomstens indgåelse.

2) I kalenderårsvirkningen for 2005 indgår et overhæng på 1,05 pct. fra 2004.

Arbejdsgiveren skønner, at der vil være en neutral udmøntning fra reguleringsordningen set over hele overenskomstperioden. Reguleringsordningen på det statslige område videreføres uden ændringer.

Boks 1. Reguleringsordning på det statslige område

Reguleringsordningen betyder, at der sker en regulering af lønningerne pr. 1. april – ud over de aftalte stigninger – som kan være positiv eller negativ afhængig af lønudviklingen i henholdsvis den private og statslige sektor.

Udgangspunktet for reguleringsordningen er forskellen mellem den årlige stigning i timefortjenesten i den private og statslige sektor som opgjort ud fra Danmarks Statistiks summariske lønindeks for 3. kvartal året forinden. 80 pct. af forskellen udmøntes i reguleringen pr. 1. april.

Kommunerne

Den samlede lønstigning over tre år inkl. skøn for reguleringsordningen og reststigningen vurderes ligeledes at udgøre ca.10 pct. på det kommunale område.

En af ændringerne ved overenskomstforhandlingerne på dette område er, at reguleringsordningen er blevet omlagt for kommunerne.

Med den nye reguleringsordning:

  • flyttes opgørelsestidspunktet fra august til februar.
  • udskydes udmøntningstidspunktet fra april til oktober
  • baseres udmøntningen på et gennemsnit af fire årsstigningstakter

Hidtil har udmøntningen fra reguleringsordningen på det kommunale område været beregnet ligesom på det statslige område. Idet udmøntningen fra den nye reguleringsordning flyttes til oktober bidrager ordningen til større budgetsikkerhed.

En stor del af rammen på det kommunale område udmøntes i puljer til blandt andet lokal løndannelse. Reguleringsordningen skønnes af parterne at udmønte 2,63 pct. over den treårige periode.

Tabel 2. Ramme for OK05 på det kommunale område.

I pct. 1.4 2005 1.10 2005 1.1 2006 1.4 2006 1.10 2006 1.1 2007 1.4 2007 1.10 2007 I alt
Trin+generelle lønreguleringer 1,52 0,69 0,80 3,01
Puljer, lokal løndannelse mv. 0,09 0,30 1,96 1,31 3,66
Aftalt ramme i alt 1,52 0,09 0,99 1,96 0,00 1,31 0,80 0,00 6,67
Reguleringsordning 1) 0,702 1,23 0,70 2,63
Reststigning 1) 0,25 0,25 0,25 0,75
Årsstigning, ultimo 1,86 5,13 3,06 10,05
Kalenderårsvirkning 3) 2,8 3,9 3,5 10,2

1) Som skønnet af parterne ved overenskomstens indgåelse.

2) Denne udmøntning af reguleringsordningen er aftalt.

3) I kalenderårsvirkningen for 2005 indgår et overhæng på 1,62 pct. fra 2004. Kalenderårsvirkningen er baseret på de aftalte lønforbedringer inklusive skønnene for udmøntningen af reguleringsordningen.

Der er en markant forskel i kalenderårsvirkningen i 2006 på hhv. det statslige og kommunale område. Det skyldes blandt andet overgangen til den nye reguleringsordning, der alt andet lige indebærer mærkbart større lønstigninger i overenskomstperioden, end den tidligere reguleringsordning ville have gjort. Hertil kommer, at parterne – baseret på historiske erfaringer – regner med forholdsvis beskedne reststigninger på det kommunale område. En større reststigning ville alt andet lige reducere forskellen mellem de private og offentlige lønstigningstakter og dermed føre til en mindre udmøntning fra reguleringsordningen.

Virkningen af overenskomstforliget i den kommunale sektor fra 2006 og frem vil indgå som et væsentligt tema i forbindelse med de kommende forhandlinger om den kommunale økonomi. Overenskomsten på det kommunale område bør ikke påvirke de økonomiske rammer, som er afstemt med målsætningen om finanspolitisk holdbarhed.

Forrige5  af  9Næste