12. Sammenligning af pressedækning i Danmark, Norge og Sverige
Udlicitering i krydsild – 12. Sammenligning af pressedækning i Danmark, Norge og Sverige
12.1 Indledning
I dette kapitel foretages en sammenligning af pressens dækning af udlicitering i Danmark, Norge og Sverige. Formålet er at karakterisere pressedækningen i Danmark i forhold til dækningen i andre lande.
Pressedækningen i Sverige og Norge vurderes at være et godt sammenligningsgrundlag i forhold til Danmark, da de tre lande er forholdsvis ensartede i henseende til den offentlige sektors struktur.
I det følgende præsenteres først en statistisk sammenligning af pressedækningen i Danmark, Sverige og Norge. Dernæst beskrives konteksten for udlicitering og pressedækningen heraf i de tre lande hver for sig.
Analysen viser, at
Der er størst intensitet i pressedækningen i Norge (100 artikler på 197 dage), efterfulgt af Danmark (100 artikler på 377 dage) og Sverige (100 artikler på 593 dage).
- Den danske pressedækning er for tiden præget af omtale af fremtidige udbud og udliciteringer. Der er mange artikler af oversigtsmæssig karakter uden journalistiske vinkler på konflikter og brugeroplevelser. Det er kun få artikler, der giver udtryk for en overordnet negativ holdning til offentlig udlicitering som en (fremtidig) mulighed.
- I Sverige fokuseres for tiden først og fremmest på fejlslagne udbudsprocesser i forbindelse med udlicitering. Problemerne bunder i såvel proceduremæssige fejl som konkurrenceforvridning. Overordnet set synes der dog at være en positiv holdning til offentlig udlicitering, hvor der kan opnås gevinster herved.
- Den intense norske pressedækning af udlicitering kan i nogen grad tilskrives det forestående valg til det norske parlament. En stor del af de offentliggjorte artikler er debatindlæg, lederartikler og politiske kommentarer. Der er en nogenlunde ligelig fordeling med hensyn til den grundlæggende holdning til offentlig udlicitering som (politisk) ideologi.
Kortlægningen er baseret på udtræk og kodning af de seneste 100 offentliggjorte artikler om udlicitering i landsdækkende aviser i hvert af de tre lande. Yderligere er der gennemført interview med personer i Norge og Sverige, der har særligt kendskab til udlicitering i de pågældende lande. Den anvendte metode er nærmere beskrevet i appendiks B.
12.2 Statistisk sammenligning af de tre lande
Ud fra den foretagne kodning af de i alt 300 artikler kan der laves en overordnet sammenligning af pressedækningen i Danmark, Sverige og Norge.
Intensitet
Der er forskel på, hvor intenst udlicitering dækkes i de tre lande.
Det synes særlig interessant, at de 100 artikler er bragt inden for 197 dage i Norge, 377 dage i Danmark og tilsvarende 593 dage i Sverige. [1] Der kan altså konstateres en stor spredning i, hvor intens pressedækningen vedrørende udlicitering er i de tre lande.
Hovedemne eller biemne
I nedenstående tabel er vist, om udlicitering er hoved- eller biemne i de analyserede artikler.
Af tabellen ses, at der i Danmark og Sverige er en meget ensartet vægtning af artikler opgjort på denne måde. Til sammenligning er der til gengæld i Norge en noget større tendens til, at udlicitering ikke er hovedemnet for den pågældende artikel. Næsten 60 pct. af de norske artikler har dog stadig udlicitering som hovedemne.
Tabel 12.1 Artiklernes relevans i forhold til udlicitering
| Relevans af artiklerne i forhold til udlicitering | Danmark | Sverige | Norge |
| Hovedemne | 77 | 78 | 59 |
| Biemne | 23 | 22 | 41 |
En del af den tilsyneladende mere intense norske pressedækning kan derfor tilskrives, at man oftere berører udlicitering som emne i forbindelse med dækningen af andre emner. Endvidere spiller det ind, at den pågældende periode i Norge omfatter en valgkamp til Stortinget, hvor udlicitering indgår som tema.
Fordelingen af artikler på aviser
Nedenfor er vist, hvor stor en andel af de analyserede artikler i de tre lande der er trykt i hver enkelt avis.
Figur 12.1 Fordeling af artikler på nationale aviser
Det ses, at der er visse forskelle de tre lande imellem. I Sverige står en enkelt avis – Dagens Nyheter – for næsten to tredjedele af artiklerne. Ydermere er godt og vel halvdelen af den resterende tredjedel af artiklerne bragt af en enkelt anden avis – Kvällsposten. I Danmark er billedet noget mere nuanceret. Her er godt 40 pct. af artiklerne bragt af Børsen, mens tre andre aviser hver bidrager med omkring 15 pct. af artiklerne. I Norge er der en endnu mere jævn fordeling af dækningen blandt de landsdækkende aviser. En enkelt avis – Aftenposten – står bag en tredjedel af artiklerne, mens resten fordeler sig nogenlunde jævnt blandt de øvrige.
Typer af artikler
Fordelingen af type/genre af artikler er ligeledes forskelligartet som illustreret i figur 12.2 nedenfor.
Figur 12.2 Fordeling af typer artikler
I Danmark er ca. halvdelen af pressedækningen reportagepræget, hvor omtalen af udlicitering sker som en del af nyhedsformidlingen. Medtages de kortere noter, udgør dækningen 60 pct. Den øvrige dækning sker primært via interview, baggrundsartikler og debatindlæg, hvorimod udlicitering kun i ringe omfang omtales i ledere, kronikker og kommentarer.
I Sverige er billedet med hensyn til reportager og kortere noter med en samlet dækning på næsten 60 pct. meget ensartet i forhold til Danmark. Derimod har udlicitering langt større fokus i avisernes/dagbladenes ledere, som repræsenterer godt 15 pct. af dækningen. Den resterende del af artiklerne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem debatindlæg og baggrundsartikler.
I Norge har nyhedsdækningen via reportager og noter langtfra samme dominerende rolle og står samlet kun for en tredjedel af pressedækningen. Derimod har debatindlæggene med ca. 30 pct. en meget markant rolle i de norske aviser, og som i Sverige tegner ledere sammen med kommentarer sig derudover for en pæn andel af den øvrige pressedækning.
Indhold
Med hensyn til indholdet af artiklerne vedrørende udlicitering er der store variationer mellem landene.
Figur 12.3 Fordeling af emner i artiklerne
Som det kan ses i figur 12.3, er dækningen i Danmark i nogen grad præget af politiske holdninger og især økonomiske forhold, som tilsammen er temaet i mere end halvdelen af alle artikler. Diskussion af effektivitet er hovedtema i godt 10 pct. af tilfældene, mens ingen af de øvrige emner kan siges at have særlig opmærksomhed i de danske aviser ("andet" dækker over alle emner, der ikke er specifikt kategoriseret).
Den svenske dækning tager derimod oftest udgangspunkt i konkurrenceforvridning, herunder manglende efterlevelse af de lovgivningsmæssige retningslinjer for udlicitering, som er hovedtema i hele 35 pct. af artiklerne. Herudover skiller økonomiske forhold som emne sig ud med en andel på 15 pct. Det er værd at bemærke, at de politisk prægede artikler kun repræsenterer en meget lille del af avisernes dækning.
I Norge er det artikler med politiske holdninger, som tegner sig for næsten 60 pct. af dækningen. Derudover står økonomiske forhold som tema for godt 10 pct., mens de øvrige emner kun er hovedtema i meget begrænset omfang. I forhold til især Sverige er konkurrenceforvridning kun et meget marginalt berørt emne.
Figur 12.4 Artiklernes indgangsvinkel og forfatterne overordnede holdning til udlicitering
Vurdering
Endelig kan der ses på, hvad indgangsvinklen bag offentliggørelsen af artiklen er, sammenholdt med artiklens forfatters egen holdning til udlicitering og eventuelle hensigt med artiklen.
Figur 12.4 illustrerer, at der i Danmark er en ligelig fordeling mellem, hvorvidt artiklerne har en positiv eller negativ indgangsvinkel i forhold til udlicitering. En sammenligning med forfatternes egne overordnede holdninger til udlicitering viser, at der i langt højere grad er en positiv stemning over for udlicitering. Faktisk har hele 60 pct. af artiklerne en overordnet positiv holdning til udlicitering, mens der kun er en decideret negativ holdning i mindre end 10 pct. af artiklerne. I ca. 25 pct. af artiklerne giver forfatteren ikke udtryk for nogen holdning til udlicitering, dvs. der videreformidles udelukkende en "historie".
I Sverige er det i overvejende grad negative historier, der er indgangsvinklen til artiklerne. Således tager næsten to tredjedele udgangspunkt i negative problemstillinger. Kun 5 pct. af artiklerne er decideret positive i deres indgangsvinkel. Som i Danmark er der modsat en langt mere positiv overordnet holdning til udlicitering fra forfatterens side (knap 50 pct.), om end en næsten lige så stor del forholder sig neutralt til kritikken. Langt størsteparten af de 100 svenske artikler omhandler problemstillinger vedrørende manglende overholdelse af de lovgivningsmæssige retningslinjer for udlicitering (herunder konkurrenceforvridning ved bevidst forfordeling af leverandører, jf. også figur 12.3), hvor forfatteren enten giver udtryk for irritation over de dermed mistede gevinster og effekter ved udlicitering, eller hvor de lovgivningsmæssige uregelmæssigheder blot formidles som en del af nyhedsstrømmen (dvs. uden forfatteren nødvendigvis er negativt indstillet over for udlicitering).
I den norske pressedækning er indgangsvinklen i nogen grad sammenlignelig med den danske. Dog er der med godt 40 pct. lidt flere negativt vinklede historier, mens den positive andel er på knap 25 pct. Angående forfatterens overordnede holdning til udlicitering er der i Norge et noget mere nuanceret billede sammenholdt med Danmark og Sverige. Godt 30 pct. udtrykker en positiv holdning, mens næsten 40 pct. udtrykker sig i negativ retning, hvilket er langt højere end både Danmark og Sverige. En del af forklaringen skal givetvis findes i det store antal debatindlæg og artikler med politiske holdninger, som netop præger den norske pressedækning i en periode med valgkamp til det nationale parlament.
12.3 Sverige
I det følgende ses først på konteksten for avisernes dækning af udliciteringsrådet i Sverige. Derefter ses nærmere på indholdet af de 100 analyserede artikler fra svenske aviser. Fremstillingen bygger dels på kodningen af de 100 artikler, dels på interview med en række personer i Sverige med særligt indblik i udliciteringsområdet.
Historisk udvikling og status
Sverige er som Danmark præget af en decentral offentlig sektor. Det indebærer, at beslutninger om udbud og udlicitering i vidt omfang træffes af kommunalbestyrelser og regionerne (län) inden for rammer sat af national lovgivning.
I 1980'erne startede en debat om udlicitering i Sverige, og de første forsøg blev igangsat på børneområdet. Den daværende statsminister erklærede sig imidlertid imod Kentucky Fried Children og fik standset yderligere udbredelse ved lov. Den pågældende lov blev ophævet af den borgerlige regering i 1991.
Anvendelsen af udlicitering i større omfang blev påbegyndt i 1992-93 og er siden vokset langsomt, men støt. Flere af de interviewede giver udtryk for, at der i disse år er tale om en stagnation, idet udliciteringsomfanget ikke øges nævneværdigt.
Baggrunden for, at udlicitering blev forsøgt fra starten af 1990'erne, var en økonomisk krise, som indebar nedskæringer i de kommunale driftsudgifter og dermed en afsøgning af alternative organisationsformer.
Sammenlignet med Danmark kan det bemærkes, at der i Sverige også forekommer udlicitering på bløde områder som børnepasning, sygehuse, plejehjem og det psykiatriske område. Der er stor forskel på, hvor meget der udliciteres i de enkelte kommuner. Således er omkring 30 pct. af driftsomkostningerne i Stockholm varetaget af private, mens der i andre kommuner slet ikke forekommer udlicitering på nogen områder, herunder også kun i meget begrænset omfang på de tekniske områder.
Generelt er det indtrykket, at større kommuner udliciterer mere end små kommuner. Det har ikke betydning for udliciteringsomfanget, om en kommune har borgerligt eller socialistisk flertal.
Der er ikke registreringsmæssig basis for at opgøre omfanget af udlicitering i Sverige, men Statskontoret skønner, at omkring 6-7 pct. af de offentlige indkøb foretages efter Lagen om offentlig upphandling. Statskontoret deler således ikke OECD's vurdering af, at omfanget af udlicitering i Sverige er højt sammenlignet med andre nordiske lande.
Alle interviewede giver udtryk for, at det vil tage lang tid at øge omfanget af udlicitering, og at det i høj grad er et spørgsmål om at ændre tænkemåde blandt relevante interessenter i den offentlige sektor.
Vurdering af pressedækningen
Der har i Sverige været en række skandaler på omsorgsområdet – de såkaldte vårdskandaler. Flere af interviewpersonerne i Sverige giver udtryk for, at disse meget omtalte sager har medført en tilbageholdenhed i kommunerne i henseende til udbud og udlicitering på omsorgsområderne. Det skal dog bemærkes, at den seneste sag ligger et par år tilbage.
Som i Danmark et det generelt indtrykket, at kvalitetsbrist hos private leverandører giver mere omtale i pressen end kvalitetsbrist hos offentlige leverandører. Endvidere forholder dækningen sig ikke til, om kvalitetsbrist kan henføres til mangelfuld forberedelse eller kontraktopfølgning hos bestilleren. Yderligere gives udtryk for, at pressen kun i meget ringe omfang rapporterer på gevinster ved udlicitering.
På det seneste har korruption i forbindelse med udbud og udliciteringer været på den pressemæssige dagsorden.
Generelt er det indtrykket, at pressens dækning af udbud og udlicitering er taget af de seneste år. Dog vurderes det, at der fortsat er betydelig dækning i den lokale presse i forbindelse med nye udliciteringer, hvor medarbejderes og brugeres skepsis rapporteres.
Organisationernes rolle
Fagforeningerne i Sverige er generelt neutralt til positive over for udlicitering. LO deler den socialdemokratiske skepsis, men de relevante forbund har en noget mere åben holdning.
Baggrunden for forbundenes neutrale til positive vurdering er primært, at medlemmer, som er blevet overført fra offentlige arbejdsgivere til private arbejdsgivere, er tilfredse med de private arbejdsgivere. I flere tilfælde får medlemmerne mere i løn.
Medlemmer, som skifter fra den offentlige til den private sektor, forbliver i samme fagforbund.
Arbejdsgiverorganisationerne er generelt meget positivt indstillede over for udlicitering og søger aktivt at fremme sagen.
Supplerende kan peges på, at det svenske Konkurrensverket har til opgave at fremme konkurrence i både den private og den offentlige sektor.
Den politiske debat
Interviewpersonerne giver udtryk for, at der indgår en række temaer i den politiske debat om udlicitering:
- Debatten er aktuelt præget af en landspolitisk skepsis hos partierne til venstre for midten over for det rimelige i, at private kan tjene penge på omsorg og uddannelse. I den forbindelse diskuteres, om private leverandører har mulighed for cream skimming ved alene at behandle de patienter, som kan give det mest positive dækningsbidrag. Mest konkret er denne skepsis kommet til udtryk i den såkaldte "stop lov" fra 2005, som indebærer, at private operatører på udliciterede sygehuse ikke kan anvende overskudskapacitet til at gennemføre privat finansierede behandlinger for eksempelvis forsikringskunder.
- Et udtryk for samme debat er, at venstrepartiet finder, at små virksomheder gerne må operere på skoleområdet, mens store virksomheder ikke må.
- De, der er fortalere for udlicitering, fokuserer for tiden på inddragelse af private leverandører i forbindelse med valgfrihed. Yderligere peges på partnerskaber mellem det offentlige og private (OPP/OPS/PFI etc.) som en mulig organisationsform.
- Et andet aspekt, som specielt fremføres af Konkurrenceverket, er behovet for at adskille det offentliges roller i udbudsprocessen.
- Yderligere indgår muligheden for at inddrage udlicitering som en måde at skabe vækst på, idet private operatører på omsorgsområderne potentielt vil kunne udvikle sig til internationale virksomheder på området. Udlicitering indgår således (om end perifert) i en globaliseringsdiskussion.
Fokusgruppeundersøgelser indikerer, at svenskerne er positivt indstillede over for udbud og udlicitering på områder, hvor der allerede i dag er tradition for privat inddragelse, men imod på områder, hvor der er tradition for ren offentlig opgavevaretagelse.
De seneste 100 artikler
Først og fremmest underbygger gennemgangen af de 100 senest offentliggjorte artikler om offentlig udlicitering, at pressens dækning af udbud og udlicitering i dag ikke er særligt omfattende. De 100 artikler, som indgår i analysen, er således bragt over en periode på 593 dage, og det er en enkelt avis – Dagens Nyheter – der står for 60 pct. af omtalen.
Figur 12.5 De seneste 100 artikler
Det dominerende tema i de 100 artikler er problemer med udbudsprocesser ved udlicitering. Der har været en lang række tilfælde, hvor man fra det offentliges side enten ikke har overholdt de gældende lovgivningsmæssige retningslinjer for udlicitering, eller hvor der decideret anføres påstande om bevidst forfordeling i valget af leverandør (konkurrenceforvridning). Oftest er dækningen præget af mismod over for de tilsyneladende manglende kompetencer til at gennemføre udbudsprocesser og af bekymring over, at der spildes økonomiske ressourcer på både forlængelse af udbudsprocesser og manglende mulighed for at høste de gevinster, en (korrekt) gennemført udlicitering forventes at ville give.
Der har typisk været flere artikler om samme emne, og problemstillingerne med hensyn til de gennemførte udbudsprocesser vedrører såvel sundheds- og omsorgsområdet som andre sektorer.
De gennemgåede artikler bekræfter også, at der stort set ikke er pressedækning af de cases, hvor en udlicitering har medført målbare gevinster.
Set fra en politisk vinkel giver de gennemgåede artikler ikke nogen entydig understøttelse af den ovenfor nævnte landspolitiske skepsis hos venstrefløjen generelt og i særdeleshed over for udlicitering på omsorgs- og uddannelsesområdet. Det kan skyldes, at der kun har været få artikler med en egentlig politisk indgangsvinkel.
12.4 Norge
I det følgende ses først på konteksten for avisernes dækning af udliciteringsrådet i Norge. Derefter ses nærmere på indholdet af de 100 analyserede artikler fra norske aviser. Som i afsnittet ovenfor bygger fremstillingen dels på kodningen af de 100 artikler, dels på interview med en række personer i Norge med særligt indblik i udliciteringsområdet.
Historisk udvikling
I 1998 indebar EØS-aftalen, at der blev indført procedureregler for udbud og udlicitering, hvorved udbudsprocesserne fik en fast fælles referenceramme.
Mens udbud og udlicitering gradvist er taget til gennem 1990'erne, er udviklingen på omsorgsområdet begrænset, om end af et større volumen end i Danmark. En enkelt interviewperson er af det indtryk, at udliciteringsomfanget på de enkelte sektorområder er afhængigt af de respektive fagforeningers styrke.
Der foreligger ikke opgørelser over udliciteringsomfanget i Norge. Det er imidlertid interviewpersonernes skøn, at omfanget er mere begrænset end i Sverige og Danmark. Generelt er der udliciteret på det tekniske område, mens udliciteringen på omsorgsområdet er meget begrænset. På det statslige område er der primært udliciteret vedrørende færgedrift og en enkelt togstrækning.
De senere år har debatten centreret om frit brugervalg på de sociale områder, men den faktiske udbredelse er begrænset. Således synes det kun at være i Oslo og Stavanger, at der er gjort forsøg med frit valg på ældreområdet. Generelt er det primært i de større byer, at der er politisk debat i kommunalbestyrelserne og faktisk udlicitering i større omfang.
Pressedækningen og deres betydning
De personer, der er interviewet i Norge i forbindelse med denne undersøgelse, giver udtryk for, at de landsdækkende avisers dækning af udbud og udlicitering generelt er aftaget de senere år. Dog dækker lokale aviser fortsat konkrete udliciteringssager, idet der især fokuseres på temaer som medarbejdervilkår, besparelser og holdninger hos lokale politikere. Yderligere giver afgørelser fra Klagenemnda for offentlige anskaffelser, KOFA, anledning til omtale i pressen og navnlig i dele af fagpressen.
Der har i Norge været to til tre sager på ældreområdet, som har fået meget betydelig pressemæssig omtale. Særligt en sag på det privat drevne , hvor en beboer døde af tørst, har præget debatten. Således giver flere af de interviewede udtryk for, at netop denne sag har været med til at ændre den generelle holdning i Norge fra neutral eller positiv over for udlicitering på omsorgsområdet til negativ.
Flere interviewpersoner giver udtryk for, at der er politisk tilbageholdenhed i henseende til udlicitering, da gevinsterne er små sammenlignet med omkostningerne, hvis et forløb går galt.
Organisationernes rolle
Fagforeningerne i Norge er generelt imod udlicitering. Flere af de interviewede angiver, at foreningerne virker aktivt for at skabe pressemæssig opmærksomhed om udliciterede sager. Herunder er især de ansattes løn og arbejdsvilkår i centrum, idet der knyttes an til en større norsk debat om pensionsvilkår for henholdsvis offentligt og privat ansatte.
Medarbejdere, der skifter fra en offentlig til en privat arbejdsgiver, skal skifte fagforening.
Arbejdsgiverorganisationerne er positivt indstillede over for udbud og udlicitering.
Den politiske debat
Der er valg til det norske Storting i efteråret 2005. Generelt er partier til venstre for midten skeptiske over for udbud og udlicitering, mens partier til højre for midten er positive. Udlicitering indgår som et tema i valgkampen.
Det er imidlertid primært på omsorgsområdet, at udlicitering er et omdiskuteret emne. På de tekniske områder er debatten meget begrænset, om end der er en vis debat om affaldsindsamling.
Der er en række eksempler på, at et skifte i det politiske flertal i en kommune har ledt til, at kontrakter med private virksomheder ikke fornyes, og at opgaven hjemtages til kommunalt regi.
Som i Sverige er der i disse år fokus på frit brugervalg med inddragelse af private leverandører. Denne debat indgår bl.a. i forbindelse med valgkampen.
De seneste 100 artikler
Det mest iøjnefaldende ved den norske pressedækning af offentlig udlicitering er, at der netop er en intens dækning i pressen. De ovenfor nævnte interviewpersoners forventning om, at pressens interesse for udbud og udlicitering er for nedadgående, understøttes altså ikke (en søgning på omfanget af artikler i tidligere år giver således heller ikke flere søgeresultater). Gennem det seneste år har der i de landsdækkende aviser således været flere end 200 artikler, der har omhandlet offentlig udlicitering.
Figur 12.6 De seneste 100 artikler
De gennemgåede artikler bærer i nogen grad præg af, at der er en igangværende valgkamp til det nationale parlament. Pressedækningen er således domineret af debatindlæg, lederartikler og politiske kommentarer, der først og fremmest har en ideologisk indgangsvinkel i forhold til udlicitering.
Den politiske debat er i øvrigt præget af, hvorvidt det norske arbejderparti reelt er for eller imod udlicitering.
Ser man på, hvilke områder der berøres i forhold til mulighederne for udlicitering, er det først og fremmest inden for sundhed og omsorg samt på affaldsområdet. Der refereres dog ikke til mange empiriske erfaringer med sådanne udliciteringer. Fokus er i stedet rettet mod frit brugervalg.
Da nyhedsdækningen generelt har en mindre fremtrædende rolle i pressebilledet, er det vanskeligt at drage yderligere konklusioner ud fra det udsøgte datamateriale.
12.5 Danmark
Da konteksten for Danmark forudsættes bekendt, redegøres i det følgende alene nærmere for de seneste 100 artikler om udlicitering i landsdækkende danske aviser.
De seneste 100 artikler
Helt overordnet er pressedækningen af udlicitering gennem det seneste år (de 100 nyeste artikler i landsdækkende aviser og dagblade er offentliggjort over en periode på 377 dage) præget af én ting: Der behandles forventninger til forestående og fremtidige offentlige udliciteringer.
Figur 12.7 De seneste 100 artikler
Det seneste års artikler er præget af oversigtsartikler, som har reportageagtig karakter, men som mangler journalistiske vinkler i forhold til konflikter og brugeroplevelser.
Dækningen er præget af få enkeltsager og en samtidig tendens til et større fokus på politisk prægede indlæg fra både politiske partier og brancheforeninger.
Lidt overraskende kan der ikke konstateres et signifikant fokus på udliciteringer inden for sundheds- og omsorgsområderne, som ellers forventeligt ville have særlig bevågenhed blandt danskerne. En del af forklaringen herfor kan måske findes i de relativt få debatindlæg, fx. i form af læserbreve og kronikker, der har indgået i pressedækningen i perioden.
For en del af de udsøgte 100 artikler gælder det endvidere, at en del historier bunder i en form for gensidig inspiration, således at samme emne er berørt i en del artikler. Således har der ikke været pressedækning af 100 forskellige emner vedrørende udlicitering gennem den 377 dage lange periode.
Generelt set må det konstateres, at der ikke har været en særlig markant pressedækning af offentlige udliciteringer det seneste år.
Fodnoter
[1] Artikelsøgningen dækker perioden frem til og med uge 33/2005.
