2. Pressens prioritering af udliciteringssager

Udlicitering i krydsild – 2. Pressens prioritering af udliciteringssager
Du har takket nej til cookies på denne hjemmeside, derfor kan vidoen ikke vises. Du skal tillade cookies for at kunne se videoen.

Som led i undersøgelsen af udliciteringsforløb med betydelig omtale i pressen har KPMG gennemført interview med tre journalister fra henholdsvis Berlingske Tidende, Politiken og Det Grønne Område, som er en lokalavis, der udkommer to gange ugentligt i Lyngby-Tårbæk og Søllerød kommuner. Sidstnævnte er medtaget, da mange udliciteringssager med omtale i den nationale presse får en ganske omfattende dækning i lokale og regionale trykte medier.

Formålet med interviewene er at afdække, hvilke redaktionelle overvejelser og prioriteringer der ligger bag pressens dækning af udliciteringssager.

Generelt peger de tre interviewede journalister på følgende mekanismer, som indebærer, at "omgivelserne for journalistik" vedrørende udliciteringssager er gode:

• Udbud og udliciteringer på områder, der ikke tidligere har været udliciteret, indebærer et nybrud. Dermed opfylder forretningen som udgangspunkt det basale kriterium, at det er "en nyhed". Udliciteringer på områder, der i en årrække har været udbudt, er ikke på samme måde en nyhed og er derfor som udgangspunkt mindre interessant at skrive om.
• Det har altid været en journalistisk prioritering, at dækninger skal vedrøre personers konkrete forhold og problemer, for at læserne kan relatere sig direkte til dækningen. Historierne skal have noget med mennesker at gøre. De senere år har en lang række aviser redaktionelt valgt at opprioritere dette aspekt af vinklingen. Derfor tager dækningen af udliciteringssager som oftest udgangspunkt i de enkelte brugeres eller medarbejderes vilkår, oplevelser og problemer.
• Et aspekt af ovenstående er, at læserne skal kunne forholde sig til emnet og historien. Derfor er udliciteringer på områder, hvor mange læsere har erfaringer, eller hvor bekendte eller pårørende har erfaringer, umiddelbart mere egnede til dækning i pressen end andre områder. Det er baggrunden for, at eksempelvis kollektiv trafik (og trafikforhold generelt), børnepasning og ældreomsorg som udgangspunkt vil være mere interessante at skrive om end andre og måske mere tekniske områder.
• De involverede virksomheders image og befolkningens kendskab til virksomhederne er af betydning for, hvor interessant en historie er. Hvis læserne kender virksomhederne, er det lettere at skrive en historie, som er vedkommende, og som bliver læst.
• Ved dækningen af en given sag vil søgning på tidligere omtale af virksomheden, bestilleren og lignende udliciteringer ofte indgå i det journalistiske arbejde. Tidligere dårlige erfaringer, som har fået omtale i pressen, vil derfor indgå i dækning og vinkling, også på nye sager.
• Udlicitering er præget af landspolitisk ideologisk betinget uenighed. Derfor er det som hovedregel muligt at få politikere til at udtale sig om konkrete udliciteringssager. Yderligere er det som regel givet, at man som journalist kan finde politikere, som er uenige. Derved tilføjes historierne et andet basalt kriterium for en pressehistorie.
• En enkelt af de interviewede lagde vægt på, at danskerne mere grundlæggende er imod udbud og udlicitering på omsorgsområderne. Dette forstærker, at udlicitering er en god historie, som læserne kan relatere sig til, og som de derfor vil læse artikler om.
• Kildemæssigt er der let adgang til interessenterne omkring en udliciteringsforretning. Således er brugere, medarbejdere og medarbejdernes organisationer som udgangspunkt oftest meget villige til at udtale sig om de givne forhold.

Det er ikke helt entydigt, hvordan den journalistiske fødekæde på området er struktureret. Nogle landsdækkende aviser synes at arbejde systematisk med gennemlæsning af lokale trykte medier med henblik på at finde gode historier, mens lokale aviser betyder mindre for andre. For den lokale presse vil landsdækkende omtale af et forhold inden for det geografiske område, man dækker, ofte lede til en lokal vinkling og omtale.

Fælles er dog, at de trykte medier i meget vidt omfang inspireres af hinanden med hensyn til, hvilke historier og forløb der får omtale. Således beskriver en af de interviewede det "selvsving", der kan opstå, hvis en virkelig god historie får omtale af alle trykte medier. Således vil der være historier, hvor vinklingen bliver fastlagt nærmest kollektivt efter et stykke tid, og hvor det kan være endog meget svært for modgående opfattelser at komme til orde. Forholdene på legepladsen i Gartnervejens Børnehus i Skovbo nævnes som eksempel.

Den journalistiske bemanding af de trykte medier er generelt blevet skåret ned de senere år. Denne tendens genfindes i den lokale presse, hvor der ofte er ganske få journalister ansat. Dette forstærker ovenstående mekanismer, idet der generelt ikke er ressourcer til opsøgende journalistik. Kriterierne er aktualitet og nærhed, og en del historier starter på baggrund af læserindlæg og henvendelser fra læserne i øvrigt.

Med hensyn til, hvad bestillere og leverandører kan gøre bedre for at håndtere en presserelateret risiko, peges på åbenhed og en offensiv informationsindsats i forbindelse med fejl og mangler. Åbenhed er dog på ingen måde en garanti for, at historierne vinkles som ønsket.

Ovenstående vedrører dækningen af enkeltsager. Dækningen af sådanne sager varierer meget over tid, idet der i den givne periode vil være sager og i andre perioder ikke vil være sager.

I perioder uden sager skrives der oversigtsartikler, men disse prioriterer anderledes og indgår ikke i en egentlig nyhedsdækning. Oversigtsartiklerne mangler som udgangspunkt de beskrevne journalistiske vinkler som konflikt, mennesker og genkendelse.