Forrige3  af  16Næste

3. Introduktion til de syv cases


Udlicitering i krydsild – 3. Introduktion til de syv cases

I dette kapitel gives først en overordnet præsentation af de syv cases. I de efterfølgende syv kapitler præsenteres de enkelte cases:

  • For hver case beskrives først udliciteringens baggrund, formål og omfang.
  • Dernæst beskrives udbyderenheden kort, og efterfølgende gives en præsentation af udbudsforretningens faser. Præsentationen af faserne tager udgangspunkt i de interviewede personers fremlægning af forløbet, og antallet af faser og deres indhold varierer derfor casebeskrivelserne imellem.
  • Efterfølgende karakteriseres pressens dækning af forløbet.
  • Afslutningsvis sammenfattes de erfaringer, som udbyder og leverandører drager af casen.

De generelle erfaringer er sammenfattet i kapitel 11.

Cases

De syv cases er udvalgt af Udliciteringsrådet på baggrund af, at der har været en omfattende og negativ omtale af sagerne i nationale og lokale trykte medier. It-driften i forsvaret er medtaget, på trods af at omtalen i pressen har været forholdsvis begrænset sammenlignet med de øvrige cases. Baggrunden for inddragelsen er, at eksemplet på en række punkter har egenskaber, der kunne indebære omtale, uden at dette har været tilfældet.

Nedenfor er de syv cases karakteriseret ved deres tidsmæssige placering, kontraktsum, leverandører og bestillere.

Tabel 2.1 Præsentation af cases

Case Rengøring i Aalborg Børne-
pasning i Skovbo
Børne-
pasning i Assens
Ældrepleje i Søllerød Togdrift i Midt- og Vestjylland It i forsvaret Rednings-
beredskab i Århus
År for start og slut 1999-2001 1998- 1999-2001 2000-2001 2003- 2005- 1999-
Årlig kontraktsum 1) 55 mio.kr. Ca. 10 mio.kr. Ca. 11 mio.kr. 22 mio.kr 175 mio.kr.2) n.a. Ca. 10 mio.kr.
Bestiller Aalborg Kommune Skovbo Kommune Assens Kommune Søllerød Kommune Transport- og Energi-ministeriet Forsvarskommandoen Århus Kommune
Leverandør ISS ISS og senere TitiBo-
gruppen
Jydsk Rengøring og senere ISS ISS og senere Care Partner Arriva AS Siemens Falck AS

1) Af konkurrencemæssige hensyn er det ikke muligt at oplyse eksakte kontraktsummer for alle forretninger.
2) Beløbet omfatter de statslige subsidier. Da der er tale om en "nettokontrakt", er omsætningen højere.

Fem cases vedrører det kommunale område, mens to vedrører det statslige område. Tre cases vedrører omsorgsområdet, mens de resterende angår henholdsvis rengøring, togdrift, it-drift og redningsberedskab. På leverandørsiden er forskellige divisioner i ISS involveret i fire cases. Dette afspejler, at ISS er eller var den største aktør på det kommunale marked for de pågældende områder.

Tidsmæssigt ligger de syv cases inden for de seneste syv år, jf. nedenstående figur. I fire cases er opgavevaretagelsen i 2005 fortsat udliciteret, mens den i tre tilfælde er hjemtaget til kommunen.

Figur 3.1 Tidsmæssig placering af de syv cases

Figur 3.1 Tidsmæssig placering af de syv cases

Centrale karakteristika

De enkelte cases er nærmere beskrevet i kapitlerne 4-10. I tabellen nedenfor er centrale karakteristika ved casene sammenfattet.

Tabel 2.2 Centrale karakteristika

Case Rengøring i Aalborg Børne-
pasning i Skovbo
Børne-
pasning i Assens
Ældrepleje i Søllerød Togdrift i Midt- og Vestjylland It i forsvaret Rednings-beredskab i Århus
Videreføres forretningen? Nej Ja, med anden leverandør Nej Nej Ja, med samme leverandør Ja Ja, med samme leverandør
Påvirkes bestillers anvendelse af udbud negativt? Ja Delvist Ja Nej Nej Nej Nej
Politisk enighed Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja
Er bestiller også operatør? Ja Ja Ja Ja Ja Ja/nej Ja/nej
Medarbejderoverdragelse Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja
Medarbejderopbakning Nej Ikke relevant Nej Nej Nej Nej/ikke relevant Nej
Nyt marked Nej Ja Ja Ja Ja Nej (Nej)
Hvad gik galt? Uenighed om kvalitet ISS trækker sig på grund af negativ omtale mv. Administrative proble-mer Den økonomiske soliditet. Uenighed om prissætning. Manglende personale Intet Tjenestemands-
problemer
Pressens betydning Negativ Negativ Negativ Neutral Negativ Ingen Ingen

Opgavevaretagelsen bliver fortsat varetaget ved udlicitering i fire af de syv cases. I tre af casene varetages opgaverne i dag af bestillerne selv. Dårlig pressemæssig omtale indebærer således ikke nødvendigvis, at forretningerne bringes til ophør.

I to tilfælde har forløbet omkring sagerne haft som konsekvens, at bestilleren mere generelt har været tilbageholdende med udbud, også på andre områder end det, der er omfattet af casen. I de øvrige tilfælde har forløbene ikke haft en sådan effekt.

Bortset fra en enkelt case er alle eksemplerne kendetegnet ved, at der som udgangspunkt har været forholdsvis bred opbakning til udbudsforretningen i det relevante politiske organ. Kun i et enkelt tilfælde – rengøring i Aalborg Kommune – var opbakningen enstemmig.

I alle eksemplerne er den bestillende enhed som udgangspunkt også operatør. Dog indeholdt udbuddet af it-drift i forsvaret to delelementer, hvoraf det ene vedrørte drift, som blev varetaget af forsvarets egne ansatte, mens det andet delelement vedrørte drift, som i forvejen blev varetaget af en privat leverandør. I forlængelse heraf ses det, at der i fem af eksemplerne blev foretaget medarbejderoverdragelse. I et eksempel blev der oprettet en ny institution – en børnehave i Skovbo Kommune – mens der i det andet – it-drift i forsvaret – var tale om overdragelse af forretningen fra én privat leverandør til en anden.

I alle de tilfælde, hvor medarbejdere har skullet overføres, har der været modstand fra medarbejderside.

Fire af de syv eksempler vedrører nye markeder, dvs. områder, der ikke tidligere har været udliciteret i den offentlige sektor.

Seks af de syv udbudsforretninger er ikke forløbet som forventet af bestillerorganisationen og leverandørerne. De årsager, som i et vist omfang er fælles for eksemplerne, er sammenfattet i kapitel 11 om risici. I tillæg hertil er det imidlertid for hver case muligt at udspecificere et eller to særegne forhold, som var udslagsgivende for, at den enkelte forretning ikke forløb som forventet. For hver af de seks cases, der ikke gik som forventet, kan følgende begrundelser opstilles:

  • Uenighed om kvalitetsniveau og måling af kvalitet.
  • Generel negativ presseomtale får leverandøren til at trække sig ud af omsorgsområdet.
  • Administrative problemer i forhold til økonomistyring og lønudbetaling.
  • Bestillers vurdering af leverandørens økonomiske soliditet. Uenighed om prissætning.
  • Manglende personale.
  • Overdragelse/udlån af tjenestemænd har givet anledning til problemer.

Pressens dækning blev i fem af de syv eksempler opfattet som negativ af enten leverandør eller bestiller eller af begge parter.



Forrige3  af  16Næste