Forrige4 af 10Næste

4. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til alle unge skal have en ungdomsuddannelse

Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen Opfølgning på velfærdsaftalen Opfølgning på aftale om fremtidig indvandringNovember 2006 – 4. Aftale om udmøntning af globaliseringspuljens midler til alle unge skal have en ungdomsuddannelse

Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang påbegynder i dag en ungdomsuddannelse, men kun godt 80 pct. gennemfører.

Aftalepartierne er enige om, at det helt centrale politiske mål er, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Af velfærdsaftalen fremgår bl.a., at ”der skal gøres en ekstra indsats for, at den sidste femtedel også gennemfører en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal først og fremmest tage udgangspunkt i en fokusering på de elever, der har de svageste forudsætninger, eller som er uafklarede i deres uddannelsesvalg, og dermed har størst risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Der skal også placeres et klart og øget ansvar for, at de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse hos kommunerne, arbejdsgiverne, uddannelsesinstitutionerne, forældre og de unge selv.” Aftalepartierne er enige om, at de afsatte økonomiske rammer til området udmøntes ved en indsats på følgende områder:

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes bl.a. gennem efteruddannelsen af lærere.
Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes.
Indsatsen for flere praktikpladser skal øges.
Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges.

Aftalepartierne vil fortsætte drøftelserne om udmøntning af velfærdsaftalens to indsatsområder inden for denne aftales rammer:

1. Ansvar og redskaber til kommunerne.

2. Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

Kommunerne får med aftalen en vigtig opgave med at understøtte unges uddannelsesvalg.

Aftalepartierne er enige om at fortsætte drøftelserne om udmøntningen af de forslag, der sætter fokus på ansvar og redskaber i kommunerne. I velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”kommunerne skal have en række redskaber som støtte til arbejdet med at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Disse redskaber skal medvirke til, at også unge med utilstrækkelige forudsætninger får faglige og personlige kvalifikationer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det drejer sig om 10. klasse, målrettede produktionsskoleforløb, mentorordninger, modernisering af egu mv.”

Endvidere fremgår det af velfærdsaftalen, at ”den tidlige indsats i folkeskolen skal styrkes og målrettes elever med de største behov. Der skal sættes tidligere ind over for elever, der står i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Allerede i 6. klasse, hvor arbejdet med uddannelsesbogen påbegyndes, skal der ske en identifikation af de elever, der har brug for en særlig indsats. Initiativerne skal understøtte, at de unge afklares i deres uddannelsesvalg tidligst muligt.”

2. Fornyelse af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

For at sikre den fornødne rummelighed i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er det nødvendigt at forny både strukturen, tilrettelæggelsen og de pædagogiske metoder. I drøftelserne heraf skal rapporten fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne inddrages, herunder udvalgets anbefalinger om analyser og forsøg.

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal gøres mere attraktive for unge med forskellige forudsætninger. Det gælder bl.a., at eleverne skal møde praksis tidligt i uddannelsen – dvs. at der i grundforløbet skal udbydes særlige forløb for elever med svage forudsætninger, som har brug for mere stabile sociale rammer og elever, der har brug for undervisning i dansk og dansk kulturforståelse.

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger for uddannelse samt for at sikre en tydelig adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne trindeles, og den enkelte elev skal have bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet.

Der sker i dag ikke en hurtig nok uddannelsesdækning i forbindelse med brancheglidninger, og når nye brancher opstår. Det er i dag ca. 80 pct. af virksomhederne, der ikke er godkendt eller har ladet sig godkende som praktikvirksomheder. Muligheden for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Det vil medvirke til at aktivere de ikke udnyttede praktikpladsmuligheder, som er til stede både i den private og den offentlige sektor. Det vil desuden medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for unge, der ikke i dag har mulighed for eller ønske om at gennemføre en af de eksisterende erhvervsuddannelser.

Trindeling må ikke medføre, at unge, der har de faglige forudsætninger, afskæres fra at gennemføre en faglært uddannelse indeholdende alle trin.”

Indsats mod frafald

Det fremgår bl.a. af velfærdsaftalen, at ”et centralt element for at mindske frafaldet vil være øget voksenstøtte i form af mentor- og kontaktlærertilbud. Kontaktlærerordningen er indført på mange – men ikke alle – erhvervsskoler. Der er gode erfaringer med, at ordningen kan sikre sammenhæng i uddannelsesforløbet og støtte udviklingen af elevens kompetencer. Mentorordninger på ungdomsuddannelsesinstitutionerne har også vist sig at være et effektivt redskab i forhold til at reducere frafaldet – især over for de to-sprogede elever i erhvervsuddannelserne.”

Praktikpladser

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver, at der kan tilvejebringes et permanent højt niveau for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, der kan imødegå den demografiske udvikling, og som ikke er afhængig af konjunkturudsving.

Aftalepartierne vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af praktikpladser og sammenholde den med udviklingen i antallet af unge, der reelt mangler en praktikplads. Der igangsættes en undersøgelse, som skal vurdere, om der er behov for ændringer af den eksisterende AER-ordning for at nå målet om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen skal være færdig i september 2007. Herefter vil aftalepartierne vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Hvis udviklingen ikke er tilstrækkelig, vil den enkelte virksomheds økonomiske incitament til at indgå elevaftaler blive styrket via AER-ordningen.

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal også udnyttes bedre. Nogle virksomheder har kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde nok bredde i oplæringen. Erfaringerne med forsøgene med flex-kombiaftaler – herunder aftaler med klynger af virksomheder - og korte uddannelsesaftaler drøftes i efteråret med aftalepartierne med henblik på mulighederne for permanentgørelse.”

Arbejdsmarkedets parter har et ansvar for, at der tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser.

Forstærket uddannelsesgaranti

Af velfærdsaftalen fremgår det bl.a., at ”Den nuværende uddannelsesgaranti for alle unge, der starter på en erhvervsuddannelse skal udvides.” Endvidere fremgår det, at garantien skal udvides, ”så risikoen for at foretage forkert valg af uddannelse, hvor der ikke er udsigt til at få en praktikplads eller efterfølgende beskæftigelse, reduceres.”

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser^[1] skal sammentænkes i én rammelov med en enkel og dynamisk mål- og rammestyring. Uddannelser, der er partstyrede i dag, fortsætter hermed. Uddannelserne skal samles i 10–12 nye fællesindgange og således, at egnede, mobile og aktivt praktikpladssøgende elever får sikkerhed for at kunne færdiggøre en uddannelse inden for den indgang, eleven er begyndt på. Erhvervsgrunduddannelse og tilbud til unge med helt særlige behov skal tilsvarende være muligheder for unge, der ikke kan gennemføre et grundforløb med adgang til et hovedforløb, eventuelt med skolepraktik. Den reviderede struktur skal desuden styrke overblikket over uddannelserne for alle brugere af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

I dag møder eleverne adgangsbegrænsningen, når de i grundforløbet vælger de fag, som er særlige for det konkrete hovedforløb, dvs. den enkelte uddannelse. Når eleverne først møder begrænsningen langt inde i grundforløbet, medfører det imidlertid, at elever, der bliver omfattet af adgangsbegrænsningen, bliver skuffede, da de ofte ikke har medtænkt denne risiko. Der skal derfor etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb. Omlægningen af adgangsbegrænsning indebærer ikke i sig selv, at flere uddannelser omfattes heraf.

Den nye adgangsbegrænsning tænkes anvendt på uddannelser, hvor der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder, fx indenfor de kreative mediefag.

Etablering af flere indgange og adgangsbegrænsning til enkelte modeprægede indgange vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge elevernes faglige og geografiske mobilitet. Adgangsbegrænsningen skal som i dag ske under hensyn til forventninger om fremtidige beskæftigelsesmuligheder for de færdiguddannede. Adgangsbegrænsning skal som hidtil ikke omfatte elever med uddannelsesaftale.”

Aftalepartierne er enige om, at der med aftalen er skabt grundlag for en yderligere positiv udvikling i indgåelsen af antallet af uddannelsesaftaler og i forhold til at få reduceret frafaldet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Målet er, at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Aftalepartierne lægger vægt på, at aftalens initiativer understøtter en samlet udvikling af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som kan bidrage til, at der både i en lavkonjunktur og i en højkonjunktur vil være tilstrækkelige uddannelsestilbud til alle elever og fleksibel og tidssvarende arbejdskraft til arbejdsmarkedet.

Økonomiske rammer for en ny flerårsaftale

Udover midler til kvalitetsløft til erhvervsuddannelserne videreføres midler og initiativer fra flerårsaftalen, der har været gældende i perioden 2003-2006, jf. tabel 4.0. Der videreføres i alt 116 mio. kr., hvilket bl.a. indebærer videreførelse af de eksisterende praktikpladstaxametertilskud. Hertil kommer en omprioritering og målretning af dele af erhvervsskolernes eksisterende kvalitetsudviklingsmidler til især en styrket efteruddannelsesindsats for lærerne.

Tabel 4.0
Økonomiske rammer for en ny flerårsaftalefor erhvervsuddannelserne mv. 2007-2009

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	272	474	475	-	-	-
	Kvalitetsudviklingstilskud fra globaliseringspuljen	150	300	300	-	-	-
	Forlængelse af midler fra flerårsaftalen, 2003-2006	116	116	116	-	-	-
	Omprioritering af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler	6	58	59	-	-	-
	Anm.: Flerårsaftaler er omfattet af generelle tekniske korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med finanslovsprocesser mv.

Initiativerne i tabel 4.0 udgør de økonomiske rammer for en ny flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv. for 2007-2009.

Udmøntning af aftalens økonomiske ramme

Aftalepartierne ønsker at fastholde skolernes ansvar for selv at tilrettelægge en indsats på den enkelte skole, der svarer til de aktuelle, lokale udfordringer.

Hovedparten af både de nye og de eksisterende midler udmøntes derfor direkte til skolerne enten via taxametersystemet eller efter tilsvarende objektive fordelingsparametre. Således udmøntes ca. 230 mio. kr. i 2007 stigende til ca. 424 mio. kr. i 2008 og ca. 425 mio. kr. i 2009 efter objektive kriterier. Heraf udgør forhøjelsen af grundforløbstaksterne ca. 44 mio. kr. i 2007 og ca. 135 mio. kr. i 2008-2009. De resterende midler, der tilføres direkte til skolerne enten via taxametersystemet eller efter tilsvarende objektive kriterier, udmøntes bl.a. via praktikpladstaxametre, hovedforløbstakster, igangsættelses- og gennemførelsestakster samt kombinationstakster. Midlerne til styrkelse af lærernes kompetencer udmøntes via en pulje med centralt fastsatte kriterier. Skolerne får en trækningsret, som udregnes efter deres andel af det samlede antal lærerårsværk på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser på den pågældende skole. Initiativet indfases med fuld effekt i 2008, hvor der i alt er afsat 100 mio. kr. til initiativet årligt, hvoraf de 50 mio. kr. finansieres ved omprioritering af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler.

Udover de midler der tilføres direkte til skolerne, er der i 2007 afsat ca. 43 mio. kr. og ca. 52 mio. kr. årligt i 2008 og 2009, som udmøntes ved centrale initiativer, herunder som forsøgs- og udviklingsmidler. Midlerne skal bl.a. medgå til finansiering af kvalitetssikring- og udvikling, kampagne for flere praktikpladser samt til handlingsplaner og indsatsaftaler for øget gennemførelse.

Forhøjelsen af grundforløbstaksterne skal finansiere skolernes indsats i form af en bedre vejledningsindsats for eleverne, særlige grundforløb, mere praksisnære grundforløb, etablering af bedre skolemiljø, styrket social og psykologisk vejledning samt etablering af kontaktlærer- og mentorordninger. I bilaget er angivet de beregningsmæssige forudsætninger fra aftalen. De afsatte beløb afspejler aftalepartiernes overordnede prioritering, men indeholder ingen normering af indsatsen på den enkelte skole.

Skolerne skal dokumentere indsatsen for at reducere frafaldet og bidrage til at nå 95 pct. målsætningen i deres handlingsplan for øget gennemførelse. Skolerne skal således opstille mål for anvendelsen af de forskellige initiativer/redskaber i indsatsen mod frafald, og deres faktiske indsats skal afrapporteres ved årets slutning.

Kvaliteten i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal løbende overvåges og vurderes bl.a. ved hjælp af faste indikatorer. Kvaliteten er af afgørende betydning for, at uddannelserne er attraktive både for elever og virksomheder.

Der foretages i 2009 en evaluering af den samlede effekt, herunder en evaluering af skolernes indsats overfor de svage elever. Evalueringen af alle nye initiativer sker efter en skabelon, som giver mulighed for at fortsætte indsatserne, foretage justeringer eller omprioritere indsatsen på baggrund af erfaringerne.

De enkelte elementer i aftalen udmøntes ved lov og administrative forskrifter. Aftalepartierne inddrages i udmøntningen.

Den samlede overordnede prioritering af globaliseringspuljen til alle unge skal have en ungdomsuddannelse fremgår af tabel 4.0.a.

Tabel 4.0.a
Fordeling af midler fra globaliseringspuljentil initiativer på alle unge skal have en ungdomsuddannelse

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	308	781	1.220	1.702	2.232	2.620
	Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne (flerårsaftale)i alt	150	300	300	-	-	-
	4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddan nelser skal styrkes,herunder efteruddannelsen af lærere mv.	41	73	70	-	-	-
	4.2 Indsatsenfor unge med svage forudsætninger skal styrkes	59	164	164	-	-	-
	4.3 Indsatsen for flere praktikpladser øges	40	40	40	-	-	-
	4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbudskal øges	10	23	27	-	-	-
	Reserve til fornyelse af flerårsaftale for erhvervsuddannelserne mv.	-	-	-	300	300	300
	4.5 Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikkeat påbegynde en uddannelse	-	32	68	-	-	-
	Reserve til senere udmøntning	-	-	-	60	100	50
	4.6 Øget undervisningskapacitet	158	449	852	1.342	1.832	2.270

De enkelte elementer i aftalen er beskrevet mere konkret i bilaget.

Bilag Elementer i aftale om at alle unge skal have en ungdomsuddannelse

4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes, så frafaldet mindskes, og uddannelserne i højere grad kan rumme elever med forskellige forudsætninger.

Tabel 4.1
De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skalstyrkes, herunder efteruddannelsen af lærere mv.

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	41	73	70	-	-	-
	4.1.1 Efteruddannelse af lærere¹	25	50	50	-	-	-
	4.1.2 Bedre skolemiljø	7	15	15	-	-	-
	4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og – udvikling	9	9	5	-	-	-
	1) Hertilkommer yderligere 50 mio. kr. der finansieres af eksisterende kvalitetsudviklingsmidleri 2008 og 2009.

Udover de afsatte midler fra globaliseringspuljen afsættes yderligere midler til styrkelse af uddannelsen af vejledere i ungdomsuddannelserne, herunder realkompetencevurdering, der skal sikre, at vejlederne har de nødvendige kvalifikationer. Initiativerne finansieres på FFL07 ved omprioritering af eksisterende midler på Undervisningsministeriets område.

4.1.1 Efteruddannelse af lærere

Der skal ske en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige kompetencer. Aftalepartierne er derfor enige i, at der afsættes midler til en styrket efteruddannelsesindsats af de nuværende lærere på de erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Endvidere er aftalepartierne enige i, at den erhvervspædagogiske læreruddannelse (pædagogikum) skal styrkes og gøres mere tidssvarende, således at lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger ajourføres i forhold til nuværende krav og fremtidige udfordringer.

Med henblik på at sikre tilstrækkelig volumen i efteruddannelsesindsatsen målrettes en del af de eksisterende kvalitetsudviklingsmidler ligeledes til efteruddannelse.

I forbindelse med udmøntningen vil den pædagogiske opgradering af lærerne med henblik på at fastholde målgruppen i uddannelse – og dermed bidrage til en bedre gennemførelse - blive prioriteret højt.

4.1.2 Bedre skolemiljø

Et godt socialt og fysisk undervisningsmiljø i de grundlæggende erhvervsrettede ungdomsuddannelser er vigtigt for, at eleverne kan fastholdes i uddannelserne. Der afsættes derfor midler til et bedre skolemiljø i form af blandt andet lektieværksteder og afvekslende undervisning.

4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og -udvikling

Kvaliteten af undervisningen på de grundlæggende erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal generelt styrkes. Dette indebærer bl.a., at skolerne skal videreudvikle arbejdet med systematisk kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Skolerne skal endvidere offentliggøre en beskrivelse af den kvalitetssystematik, skolen anvender til evaluering og resultatopgørelse.

Skolerne skal sammen med de lokale uddannelsesudvalg og det lokale erhvervsliv bidrage til at udvikle undervisning og pædagogik lokalt med henblik på en mere praksisnær og differentieret undervisning. Endvidere skal der ske en styrket kvalitetsudvikling af den eksisterende skolepraktik.

4.2 Indsatsen for unge med svage forudsætninger skal styrkes

Når alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse kræver det mere rummelige erhvervsuddannelser, hvor der også er plads til elever med svage forudsætninger.

Tabel 4.2
Indsatsen for unge med svage forudsætningerskal styrkes

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	59	164	164	-	-	-
	4.2.1 Særligegrundforløb på erhvervs uddannelsernesamt et mere praksisnærtgrundforløb	8	59	59	-	-	-
	4.2.2 Mentorordning,kontaktlærerordningsamt styrket social og psykologiskrådgivning	29	63	63	-	-	-
	4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen	3	3	3	-	-	-
	4.2.4 Handlingsplanfor øget gennemførelsesamt indsatsaftaler med skoler medstore frafaldsproblemer	10	20	20	-	-	-
	4.2.5 Bedrevejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder	2	5	5	-	-	-
	4.2.6 Målretningaf produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivendeforløb til kompetencegivende uddannelse	7	15	15	-	-	-

4.2.1 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelserne samt et mere praksisnært grundforløb

Erhvervsskolerne skal udbyde særlige grundforløb for grupper af elever, der har brug for mere stabile sociale rammer om undervisningen, og elever som har brug for undervisning i det danske sprog og i dansk kultur- og samfundsforståelse. Dette forudsætter, at skolerne i fremtiden i langt højere grad skal kompetenceafklare den enkelte unge ved indgangen af grundforløbet, så de får tilbud om et grundforløb, der modsvarer behovet for erhvervelse af relevante kompetencer, og som dermed medvirker til, at den unge fuldfører det påbegyndte uddannelsesforløb.

Samtidig gøres grundforløbet mere fleksibelt og praksisnært, så eleverne møder fagligheden indenfor det valgte uddannelsesområde tidlig i uddannelsen. Dette indebærer bl.a. en ændret organisering, herunder færre elever pr. lærer, så lærerne kan undervise mere praksisnært.

4.2.2 Mentorordning, kontaktlærerordning samt styrket social og psykologisk rådgivning

Unge med svage forudsætninger kan have brug for ekstra støtte i form af enten voksenkontakt eller særlig hjælp til den løbende faglige udvikling. Nogle elever kan endvidere i perioder have brug for social og psykologisk rådgivning. Derfor afsættes midler til en mentorordning, der ligesom i folkeskolen, skal tilbydes særligt udsatte unge, der har brug for en opfølgning i hverdagen for eksempel på grund af sociale og familiemæssige problemer. Mentoren skal være bindeledet mellem familie, vejledere og lærere ved at hjælpe med de krav og tilbud den unge står overfor samt ved at etablere kontakt til relevante myndigheder og inddrage den unges familie i løsningen af problemerne.

Endvidere gøres kontaktlærerordningen obligatorisk. Kontaktlærerordningen skal støtte eleven i udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan og løbende følge elevens faglige udvikling. Unge med særligt behov kan få øget støtte fra kontaktlærerordningen.

Samtidig afsættes midler til en styrket psykologisk rådgivning. Ordningen skal tilbyde svært belastede elever med alvorlige sociale eller psykiske problemer professionel hjælp og dermed afværge et truende frafald. Endvidere igangsættes et udviklingsprojekt, der skal udvikle metoder til at hjælpe og fastholde frafaldstruede elever med psykiske problemer på erhvervsskolerne gennem forskellige former for rådgivning.

4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen

Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et godt tilbud til de unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Kommunerne forpligtes til at udbyde egu, og der afsættes midler til en modernisering af egu med henblik på at skabe fleksible og tidssvarende uddannelsestilbud. Det betyder bl.a., at erhvervsskoler og produktionsskoler får mulighed for at udføre egu for kommunerne til hele målgruppen.

4.2.4 Handlingsplan for øget gennemførelse samt indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer

De erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner skal forstærke og målrette indsatsen for at reducere frafaldet. Skolerne pålægges derfor at udarbejde handlingsplaner, der skal indeholde konkrete mål og strategier for øget gennemførelse. Planernes skal offentliggøres og evalueres årligt. Endvidere skal skolerne forbedre frafaldsregistreringen med henblik på at styrke mulighederne for en tidlig indsats overfor frafaldstruende elever. De skoler, der ikke har nedbragt frafaldet, kan Undervisningsministeriet indgå en individuel indsatsaftale med, som indeholder konkrete mål og initiativer.

4.2.5 Bedre vejledning, herunder korte praktikophold i virksomheder

Erhvervsskolernes vejledning om uddannelsesmuligheder, praktik og erhvervsmuligheder skal styrkes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det skal bl.a. ske ved korte praktikophold i virksomheder for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen. Endvidere forpligtes skolerne til at gennemføre en styrket opsøgende indsats i forhold til elever med særlig behov og deres forældre.

4.2.6 Målretning af produktionsskoleforløb, så de som hovedregel indeholder meritgivende forløb til kompetencegivende uddannelse

Produktionsskolernes aktivitet skal i større udstrækning end i dag målrettes kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne. Der skal som hovedregel indgå meritgivende brobygning til en kompetencegivende uddannelse i produktionsskoleforløbene.

Skolerne skal samarbejde med institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og produktionsskolerne skal kunne tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse og – efter aftale med en erhvervsskole – gennemføre dele af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Kombinationsforløbene vil medføre, at produktionsskolernes målgruppe vil opleve en glidende overgang til erhvervsuddannelserne, hvilket vil modvirke frafald.

4.3 Indsatsen for flere praktikpladser skal øges

For at realisere målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en uddannelse, er det nødvendigt, at der er praktikpladser nok. Erfaringen viser, at det især er unge med dårlige forudsætninger og med indvandrerbaggrund, der har sværere ved at få en praktikplads. I forbindelse med velfærdsaftalen blev aftalepartierne enige om at igangsætte en undersøgelse af den eksisterende AER-ordning og herefter vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser understøtter målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Samtidig vil staten inden udgangen af 2007 øge antallet af praktikpladser med 25 pct. og yderligere øge det samlede antal elever herefter. Endvidere vil et måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne blive drøftet med KL.

Tabel 4.3
Indsatsen for flere praktikpladser skal øges

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	40	40	40	-	-	-
	4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsatsog vejledning	34	34	34	-	-	-
	4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser	5	5	5	-	-	-
	4.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler¹	1	1	1	-	-	-
	1) Hertil kommer 5 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsats og vejledning

Der kræves en ekstraordinær indsats af skolerne for at skabe bedre praktikpladsmuligheder for indvandrere og efterkommere samt for elever med svage forudsætninger for uddannelse. Der afsættes derfor midler til en styrket praktikpladsopsøgende indsats og vejledning af elever på erhvervsskolerne. Forslaget betyder, at skolernes fremover skal give eleverne bedre vejledning, når eleverne slutter grundforløbet og i perioden efter afsluttet grundforløb, indtil eleven får en uddannelsesaftale eller går i gang med en anden uddannelse eller beskæftigelse. Den nuværende præmieringsmodel udvikles, så de erhvervsskoler, der bidrager til, at der indgås mange uddannelsesaftaler, bliver belønnet yderligere herfor. Dette skal skabe klare incitamenter for skolerne til at arbejde for flere praktikpladser – ikke mindst til gavn for elever med de dårligste forudsætninger.

4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser

En stor del af de unge, som skal gennemføre en ungdomsuddannelse for at nå målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, vil være unge med dårlige forudsætninger og med indvandrerbaggrund. Erfaringen viser, at disse unge har sværere ved at få en praktikplads. Der iværksættes en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer med henblik på at øge antallet af praktikpladser. Kampagnen skal både rette sig mod virksomheder, der ikke har erhvervsuddannelseselever i praktik, og virksomheder der har mulighed for at tage flere erhvervsuddannelseselever i praktik.

4.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler

Arbejdsmarkedets samlede praktikpladskapacitet skal udnyttes bedre. Nogle virksomheder har en kortere planlægningshorisont end varigheden af en hel elevaftale. Andre er så specialiserede, at de ikke kan tilbyde tilstrækkelig bredde i oplæringen. Her kan flex-kombinationsaftaler, som kan anvendes indenfor uddannelser, hvor der udbydes skolepraktik, være en god mulighed for virksomheder, da det giver mere fleksibilitet. Den nuværende forsøgsordning fra 2003-2007 evalueres i 2006. Erfaringerne med forsøgene med flex-kombinationsaftaler, herunder aftaler med klynger af virksomheder og korte uddannelsesaftaler, drøftes i efteråret med aftalepartierne med henblik på permanentgørelse. Der er i forbindelse med forlængelsen af flerårsaftalen afsat 5,4 mio. kr. årligt til formålet.

4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud skal øges

Bredden i erhvervsuddannelserne skal forbedres ved at styrke muligheden for oprettelse af nye, individuelle uddannelser samt ved at give tilbud til unge med stærke forudsætninger. Endvidere skal der foretages en bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder.

Tabel 4.4
Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbudskal øges

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	10	23	27	-	-	-
	4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser	3	9	13	-	-	-
	4.4.2 Trin og niveaudeling	3	9	9	-	-	-
	4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nyebeskæftigelsesområder¹	5	5	5	-	-	-
	1) Hertil kommer 7 mio. kr. årligt der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

Udover de afsatte midler fra globaliseringspuljen afsættes midler til en øget internationalisering af de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som er finansieret på FFL07 af bl.a. eksisterende kvalitetsudviklingsmidler. Den øgede internationalisering skal bidrage til at styrke elevernes tekniske, sproglige og kulturelle kompetencer til at agere i en globaliseret hverdag. Bl.a. skal skolerne udbyde fremmedsprog som valgfag udover engelsk og gennemføre mere undervisning i engelsk. Endvidere skal skolerne i højere grad etablere samarbejde med skoler i andre lande og øge anvendelsen af udenlandske gæstelærere med relevante fremmedsprog.

4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser

Muligheden for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes, herunder tilrettelæggelse af forløb der går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder. Det kan fx ske ved, at der i samarbejde med en virksomhed sammensættes et individuelt uddannelsesforløb af dele af en eller flere erhvervsuddannelser eller anden undervisning. Det vil medvirke til at skabe flere erhvervskompetencegivende uddannelsesmuligheder for unge, der ikke i dag har mulighed for eller ønske om at gennemføre en af de eksisterende erhvervsuddannelser. Samtidig vil det medvirke til at aktivere de ikke udnyttede praktikpladsmuligheder, som er til stede både i den private og offentlige sektor.

4.4.2 Trin og niveaudeling

For at skabe klare uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som svage forudsætninger, trindeles erhvervsuddannelserne. Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet. Samtidig skal den enkelte elev få bedre mulighed for at vælge forskellige niveauer i fagene. Dette skal styrke påbygningsmulighederne i erhvervsuddannelserne således, at elever kan tage en forlængelse af hovedforløbet på to uger med henblik på at opnå adgangsgivende niveau til korte videregående uddannelser.

4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye beskæftigelsesområder

Uddannelsesdækningen i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser er ikke hurtig nok. Når der sker brancheglidninger, og når nye brancher opstår, skal der sikres en hurtig og løbende tilpasning, og behovet for nye og tværgående uddannelser skal systematisk identificeres. Der etableres derfor en central prognose- og analysevirksomhed, som systematisk skal identificere behovet for nye og tværgående uddannelser. Hvis de eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtager sig at dække behovet, skal behovet dækkes ved at nedsætte særlige udviklingsudvalg til at løse opgaven.

4.5. Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en ungdoms uddannelse

For at realisere målsætningen om, at alle unge skal have mulighed for at påbegynde og 95 pct. gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver det en ekstra indsats allerede i folkeskolen og i forhold til de unge, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse.

Tabel 4.5
Tidlig indsats overfor unge med risiko forikke at påbegynde en ungdomsuddannelse

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	-	32	68	-	-	-
	4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning	-	19	38	-	-	-
	4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte	-	6	15	-	-	-
	4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen	-	6	15	-	-	-

4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning

Der skal allerede fra 6. klasse sættes ind over for unge, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Med initiativet tilrettelægges en særlig indsats, der forebygger fravær, kriminalitet mv. og bidrager til, at den unge erhverver de kompetencer, der er nødvendige med henblik på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Praksisnære undervisningsforløb for skoletrætte elever skal bidrage hertil.

Samtidig indføres en systematisk introduktion til ungdomsuddannelserne, som skal bidrage til, at uddannelsesvalget i forlængelse af 9. klasse fremrykkes og kvalificeres. Dette gøres ved et obligatorisk introduktionsforløb på 1 uge på en eller flere ungdomsuddannelser, som skal lede op til en forhåndstilkendegivelse af uddannelsesvalget i 8. klasse. For stadig uafklarede elever skal der igen være mulighed for i 9. klasse at deltage i et kortere brobygningsforløb.

4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte

Alt for mange unge falder fra i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det kan bl.a. skyldes, at der er unge, som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen. Der skal derfor være mulighed for at få tilknyttet en mentor allerede fra 9. klasse. Mentoren kan fx være fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

En mentor allerede fra 9. klasse skal sikre, at udsatte unge i højere grad oplever, at der løbende stilles krav til og følges op på indsatsen i skolen og samtidig hjælper den unge med de tilbud, der er til stede.

Eleven skal, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kunne fortsætte med den samme mentor i erhvervsuddannelserne.

4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen

Kommunerne skal forpligtes til at etablere en sammenhængende og målrettet indsats over for den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.

Unge mellem 19 og 25 år kan i dag få tilbud om vejledning. Med forslaget skal unge mellem 19 og 25 år, der ikke er i uddannelse, løbende opsøges. Kommunerne forpligtes til en indsats, der skal være systematisk, opsøgende og opfølgende. Indsatsen tilrettelægges, så unge under 25 år opsøges løbende, indtil de er i ordinær uddannelse eller følger en uddannelsesplan, der bringer dem i ordinær uddannelse. Denne opsøgende forpligtelse kan være skriftlig, telefonisk eller, hvis det ikke på anden vis er muligt at komme i kontakt med den unge, gennem personligt fremmøde på den unges bopæl/opholdssted.

4.6 Øget undervisningskapacitet

I en global økonomi, hvor der stilles store krav til omskiftelighed og høje kvalifikationer i arbejdsstyrken, er det en central opgave at sikre, at uddannelsesniveauet er helt i top. Kun ved at sikre, at alle unge som udgangspunkt får mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse, kan det undgås, at der kommer en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer, som derved udsættes for en voksende ledighedsrisiko.

I dag gennemfører 80 pct. af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse. Målsætningen er, at 95 pct. i 2015 skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Som anført i velfærdsaftalen bliver denne udfordring ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år.

For at realisere målsætningen er aftalepartierne enige i, at der udover en styrkelse af kvaliteten i ungdomsuddannelserne, fra globaliseringspuljen afsættes ressourcer til at øge kapaciteten til en øget uddannelsesaktivitet i ungdomsuddannelserne.

Tabel 4.6
Øget undervisningskapacitet

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	4.6 Øget undervisningskapacitet	158	449	852	1.342	1.832	2.270

Der afsættes således ressourcer til at imødekomme fremadrettet stigende uddannelsesaktivitet på ungdomsuddannelserne efter 2006. Konkret afsættes midler til undervisningskapacitet, stigende SU- og godtgørelsesudgifter mv., som skyldes øget tilgang af elever, forbedret fastholdelse af elever i ungdomsuddannelserne, samt øget studieaktivitet pr. elev.

Alle unge skal have en ungdomsuddannelse

	Mio. kr. 2007 pl.	2007	2008	2009	2010	2011	2012
	I alt	308	781	1.220	1.702	2.232	2.620
	4.1 De erhvervsrettede ungdomsuddan- nelserskal styrkes, herunder efter uddannelsenaf lærere mv.	41	73	70	-	-	-
	4.1.1 Efteruddannelse af lærere¹	25	50	50	-	-	-
	4.1.2 Bedre skolemiljø	7	15	15	-	-	-
	4.1.3 Styrkelse af kvalitetssikring og –udvikling	9	9	5	-	-	-
	4.2 Indsatsen for unge med svage forudsætningerskal styrkes	59	164	164	-	-	-
	4.2.1 Særlige grundforløb på erhvervsuddannelsernesamt et mere praksisnært grundforløb	8	59	59	-	-	-
	4.2.2 Mentorordning, kontaktlærerordning samtstyrket social og psykologisk rådgivning	29	63	63	-	-	-
	4.2.3 Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen	3	3	3	-	-	-
	4.2.4 Handlingsplan for øget gennemførelse samtindsatsaftaler med skoler med storefrafaldsproblemer	10	20	20	-	-	-
	4.2.5 Bedre vejledning, herunder korte praktikopholdi virksomheder	2	5	5	-	-	-
	4.2.6 Målretning af produktionsskoleforløb	7	15	15	-	-	-
	4.3. Indsatsen for flere praktikpladser øges	40	40	40	-	-	-
	4.3.1 Øget praktikpladsopsøgende indsatsog vejledning	34	34	34	-	-	-
	4.3.2 Kampagne for flere praktikpladser	5	5	5	-	-	-
	3.3.3 Flex-kombinationsaftaler og korte uddannelsesaftaler²	1	1	1	-	-	-
	4.4 Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbudskal øges	10	23	27	-	-	-
	4.4.1 Individuelle erhvervsuddannelser	3	9	13	-	-	-
	4.4.2 Trin og niveaudeling	3	9	9	-	-	-
	4.4.3 Bedre og hurtigere uddannelsesdækningaf nye beskæftigelsesområder³	5	5	5	-	-	-
	Kvalitetsløft i erhvervsuddannelserne (flerårsaftale) i alt	150	300	300	-	-	-
	Reserve til fornyelse af flerårsaftale	-	-	-	300	300	300
	4.5. Tidlig indsats overfor unge med risiko forikke at påbegynde en uddannelse	-	32	68	-	-	-
	4.5.1 Tidlig og differentieret vejledning	-	19	38	-	-	-
	4.5.2 Mentorordning for særlig udsatte	-	6	15	-	-	-
	4.5.3 Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen	-	6	15	-	-	-
	Reserve til senere udmøntning	-	-	-	60	100	50
	4.6. Øget undervisningskapacitet	158	449	852	1.342	1.832	2.270
	1) Hertil kommer yderligere 50 mio. kr., der finansieres af eksisterende kvalitetsudviklingsmidler i 2008 og 2009. 2) Hertil kommer 5 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler. 3) Hertil kommer 7 mio. kr. årligt, der finansieres af de forlængede flerårsaftalemidler.

Fodnoter

^[1] Der sigtes her til erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne.

Forrige4 af 10Næste

Top

Indholdsfortegnelse